Dig og de 8 kostråd Opgavehæfte for klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dig og de 8 kostråd Opgavehæfte for 5.- 6. klasse"

Transkript

1 Dig og de 8 kostråd Opgavehæfte for klasse

2 Dig og de 8 kostråd Har du nogensinde tænkt på din egen sundhed? Ved du egentlig, hvornår du er sund? Til at starte med kan du prøve at teste dig selv med kostkompasset på: Svarene kan du måske finde, når du går i gang med at undersøge, hvad de 8 kostråd og kostkompasset handler om, og hvorfor det er en rigtig god idé at gøre dem til en del af din hverdag. Hæftet her er et arbejdshæfte, som du skal bruge sammen med pjecen Kostkompasset vejen til en sund balance. Du kan også følge de links, der hører til opgaverne og finde endnu flere tips og informationer på internettet. Nogle af opgaverne kræver, at din lærer hjælper dig lidt på vej. Andre kan du klare selv, eller ved at arbejde sammen med dine klassekammerater. Men fælles for dem alle er, at du skal læse kostrådene grundigt, før du går i gang med at løse opgaverne. test din sundhed kostkompasset Mon du bliver overrasket? Hvad betyder ikonerne? ARBEJD SELV du arbejder alene PAR-OPGAVE I arbejder to og to sammen GRUPPEOPGAVE I arbejder i grupper TAL SAMMEN I KLASSEN tal sammen i klassen I KØKKENET opgaven kræver et køkken og råvarer I SUPERMARKEDET I skal bruge varer eller på besøg i et supermarked INTERNETTET adgang til internettet er nødvendig

3 Sundhed Brug 5 minutter på at tænke over, hvornår du synes, du er sund. Skriv dine tanker i sætninger eller stikord. Jeg er sund, når jeg Jeg får viden om sundhed fra Diskuter jeres tanker i klassen. Er I enige om, hvornår I er sunde? Får I jeres viden fra de samme steder? Sundhed 3

4 Kostkompasset Hvad er et kompas? Hvorfor tror du, det hedder et kostkompas? 4 Kostkompasset

5 Spis frugt og grønt Spis fisk og fiskepålæg 6 om dagen flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag Spar på sukker Spar på fedtet især fra sodavand, slik og kager især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen Mad er en vigtig del af dit liv. Gennem din mad skal du have kulhydrat, fedt, protein og mange andre nødvendige næringsstoffer, for at din krop kan fungere. Og din mad er med til at gøre dig glad og godt tilpas. Et sundt liv hænger også sammen med, hvor meget du bevæger dig. De 8 kostråd er gode råd til dig. Hvis du bruger dem i din hverdag, kan du få en sund balance mellem det du spiser, og hvor meget du bevæger dig. Kostkompasset 5

6 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis løs 6 om dagen svarer til 600 gram. Børn mellem 4 og 10 år skal have 3-5 om dagen. Husk mindst halvdelen skal være grønsager, gerne de grove typer som kål, rodfrugter og bønner. 1 3 DET ER SUNDT AT SPISE 6 OM DAGEN, FORDI: TJEK DIG SELV HVOR MEGET SPISER DU? Stykker frugt Stykker grønt Glas juice Morgen Formiddag Frokost Hvor mange af de 6 skal være grønsager? Hvor meget tæller 1 glas juice for? Eftermiddag Aften I ALT 2 FRUGT OG GRØNT GIVER FARVER TIL DIN MAD Hvordan tror du, at din mad ville se ud helt uden frugt og grønsager? 6 Spis frugt og grønt

7 4 BESKRIV SMAG OG KONSISTENS Der er forskel på, hvordan grønsager smager og føles i munden, når de er tilberedte, og når de er rå. Derfor kan den samme grønsag give forskellig smag til mange slags retter. Prøv selv! Find de 4 grønsager, som står i skemaet, og 2 andre som du selv vælger. Skær grønsagerne ud i mindre stykker, og del hver slags grønsag i 2 portioner. Gem 1 portion som rå grønsager. Gem 1 portion og bag den i ovnen. Sådan udfylder du skemaet: Smag: Smag på de rå og bagte grønsager, og beskriv smagen som en eller flere af de 5 grundsmage: sødt, surt, bittert, salt og umami. Konsistens: Læg også mærke til, hvordan de rå og bagte grønsager føles i munden, når du tygger. Beskriv konsistensen som fx klistret, saftig, sprød, blød eller find på noget helt andet FAKTA OM SMAG Der findes 5 grundsmage: Sødt fx rosin eller sukker Surt fx citron eller eddike Bittert fx valnødder eller oliven Salt fx bacon eller parmesanost Umami fx kød og tomat (umami betyder velsmag på japansk). Hvis du har alle 5 grundsmage med i dit måltid, bliver din smagssans mættet på en rigtig dejlig måde. UMAMI Lagres i mundhulen SURT På siden SALT På overkanten BITTERT På tungens bagerste del SØDT På tungespidsen SMAG Løg Rå Bagt 5 Knoldselleri Tomat Peberfrugt SKOLEFRUGT ET FRISTENDE FRUGTKVARTER Et frugtkvarter er en pause i løbet af dagen, hvor alle i klassen får mulighed for at spise frugt og grønt. Et frugtkvarter kan hjælpe dig til at spise mindst 1 af de 6 om dagen. KONSISTENS Løg Rå Bagt Lav en reklame for et frugtkvarter. Reklamen skal indeholde: En forklaring på hvorfor et frugtkvarter er en smart idé. To forslag til hvordan I kan spise forskellig frugt og grønt i frugtkvarteret i løbet af en uge. Knoldselleri Tomat Præsenter jeres reklame for de andre grupper og diskutér, om I gerne vil have et frugtkvarter i jeres klasse. Peberfrugt Hent inspiration på Spis frugt og grønt 7

8 Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis fisk to gange om ugen til det varme måltid. Eller en gang om ugen til det varme måltid og næsten hver dag som pålæg. Varier mellem fede fisk fx laks, sild og makrel og magre fisk fx torsk, tun og rødspætter. 1 2 ER DU FRISK PÅ FISK? I har sikkert forskellige vaner med at spise fisk. Måske kan I inspirere hinanden til at spise fisk på flere måder. Spiser du fisk eller skaldyr hver uge? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvilke fisk kan du lide at spise? Spiser din familie fisk ved højtider eller særlige lejligheder? Hvilke fisk spiser I? Inspiration til fisk Skriv en fælles liste på tavlen med: Alle de fisk og skaldyr I kender (fx sild, makrel ) Alle de fiskeprodukter I kender (fx torskerogn på dåse ) Alle de fiskeretter I kender (fx fiskefilet ) Brug jeres liste i den næste opgave. LAV JERES EGEN FISKE-MADPLAN FOR EN UGE: I skal have fisk til aftensmad 1 gang og fisk som pålæg til frokost 4 gange. Kig på jeres fælles inspirationsliste eller se på + I kan også kigge i en kogebog. Eksempel: Frokost TUNFISK TUN PÅ DÅSE Aftensmad Frokost Fiskeart Fiskeart Fiskeret Fiskeret Frokost Frokost Frokost 8 Spis fisk og fiskepålæg

9 3 4 FISKELEKSIKON Hvor meget ved I egentlig om de fisk og skaldyr, I spiser? Hvad ved jeres kammerater? Mon nogen af jer har mødt en fjæsing? I denne opgave kan I hjælpe hinanden med at få endnu mere viden om fisk og skaldyr. Forskellige slags fisk indeholder forskellige mængder af de sunde næringsstoffer. Derfor er det godt at spise forskellige fisk og skaldyr både magre og fede/halvfede. FISKEFOREDRAG Forbered et mini-foredrag for jeres klasse, hvor I fortæller om en af de fisk, I kan finde i leksikonet. Foredraget må højst vare 2 minutter, og I skal fortælle: 1. Hvordan ser fisken ud (kendetegn)? 2. Hvornår er det sæson for at fange og spise fisken? 3. Om det er mager eller fed/halvfed fisk? 4. Hvilken ret kan I fx bruge fisken i find en opskrift. 5. Hvorfor er det sundt at spise fisk? Gå ind på leksikon find 3 fisk Læs under hver fisk om ernæring og sundhed. Her kan I finde de svar, I skal bruge for at udfylde skemaet nedenunder. FISKEART Fx HORNFISK Mager Fed/halvfed 1: 2: 3: 4: FAKTA OM SÅDAN TJEKKER DU, AT FISKEN ER FRISK Fisken dufter frisk af hav og tang. Fiskens øjne er klare. Skindet er blankt og glinsende. Gællerne er blodrøde. Fiskekødet er fast. Spis fisk og fiskepålæg 9

10 Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag Spis mange fuldkornsprodukter hver dag fx rugbrød og havregryn, og spar på det hvide brød. Spis gerne kartofler hver dag. Du kan udskifte kartoflerne med ris eller pasta to til tre gange om ugen, men spis flere grønsager og mere frugt på de dage. 1 3 HVORFOR ER DET EN GOD IDÉ AT SPISE KARTOFLER, RIS ELLER PASTA OG FULDKORNSBRØD HVER DAG? FORDI: TIP EN 13 ER Udsagn 1. Kartofler indeholder C-vitaminer Rigtigt Forkert 2. Et fuldkornsbrød indeholder kun hele kerner 3. Der findes to sorter af kartofler: koge- og bage- 4. Grønne pletter på kartofler er giftige 5. Pasta bliver dyrket på marker 6. Du skal helst spise 120 gram fuldkorn om dagen 2 7. Pasta indeholder færre vitaminer end kartofler SPIS KARTOFLER PÅ MANGE MÅDER Kartofler er sund og billig mad. Kartofler kan tilberedes på mange forskellige måder. 8. Der er ingen kostfibre i kartofler 9. Fuldkornsris er hvide Lav en brainstorm og skriv alle jeres forslag til retter med kartofler på tavlen. Fx kartoffelpizza, skipperlabskovs, kartoffelmad osv. 10. Havregryn er ikke fuldkorn 11. Det er godt at spise fuldkorn fra forskellige produkter Find opskrifter på Fuldkornslogoet betyder, at varen er fri for fuldkorn 13. Kartofler feder Find i hver gruppe opskriften på en af retterne og lav retten. Del smagsprøver ud til de andre grupper. Find svarene på Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød

11 4 ET FULDT KORN Et helt korn består af frøskal, klid, frøhvide og kim. Læs mere om fuldkorn på Skriv her, hvad de forskellige dele af kornet indeholder: Frøskallen: Klidlaget: Frøhviden: Kimen: 5 Navn på madvare Mel, gryn og ris FIND FULDKORN Fuldkornslogoet viser dig, at en madvare indeholder meget fuldkorn. Gå en tur i supermarkedet og find mindst et produkt fra hver gruppe med fuldkornslogo på. Brød Knækbrød Morgenmadsprodukter Pasta og nudler 6 BRØD OG FULDKORNSMEL Fuldkornsmel hæver ikke helt så nemt som almindeligt hvedemel. Derfor kan du få svært ved at bage et luftigt brød, hvis du kun bruger fuldkornsmel. Find en opskrift på brød, boller eller flutes og bag det kun med almindeligt hvedemel. Tag samme opskrift, men skift nu halvdelen af melet ud med fx grahamsmel eller fuldkornshvedemel. Hvad synes I om forskellen på det færdige brød? Er brødet med grahamsmel sundere end brødet bagt med almindeligt hvedemel? FAKTA OM FULDKORN Fuldkorn er med til at give dig en god fordøjelse, og du bliver hurtigt mæt i lang tid. Fuldkorn kan både være hele og forarbejdede kerner fx knækkede, skårne eller malet til fuldkornsmel. Havregryn er også fuldkorn. Fuldkornsmel er mel, hvor alle dele af kornet er taget med også skaldele og kim. Det er vigtigt, for det er nemlig i skaldele og kim, at de fleste fibre, vitaminer og mineraler sidder. Fuldkornsmel, der er lavet af hele kornet, findes som fx fuldkornsmel, grahamsmel og rugmel. Fuldkornskerner kan fx være skårne og knækkede rug- og hvedekerner. Vidste du, at almindeligt, hvidt hvedemel kun er lavet af frøhviden, mens alle de andre af kornets dele er sorteret fra? Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød 11

12 Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Drik ikke sodavand, og spis ikke slik og kager hver dag. Søde sager indeholder mange kalorier og kun få vitaminer, mineraler og andre sunde stoffer. For mange søde sager giver mindre plads til sund mad, og du risikerer at blive overvægtig. 1 3 HVORFOR? FORDI: Krppn hr kk brg fr skkr. Skkr ndhldr kn klrr g ngn vtmnr g mnrlr. Fyld de bogstaver ind, der mangler, og skriv sætningen her. Du kan finde dit svar i teksten til dette kostråd i kostkompaspjecen. Eller måske kan du gætte, hvad der skal stå? SUKKERSPIONEN Hvis du spiser sundt til hverdag og bevæger dig mindst en time om dagen, er der heldigvis plads til, at du godt kan spise lidt sødt engang imellem. Hvis du vil vide, hvor meget lidt er, så gå ind på test dig selv. 2 LÆKKERSULT Hvad gør det ved kroppen, hvis vi spiser for meget sukker? Hvorfor bliver vi lækkersultne? Og hvorfor spiser vi ikke bare sød frugt i stedet for slik og kager, hver gang vi er lækkersultne? Vidste du, at noget slik prøver at efterligne smagen af frugt fx vingummi og tyggegummi? Skriv dine resultater fra testen ind her. Mine sukkertal i går: Jeg kan spise Jeg har spist Tegn pilen fra testen ind på sukkerbarometeret gram sukker dagligt. gram sukker. Mine sukkertal fra min sidste slikdag: Jeg kan spise gram sukker dagligt. FAKTA OM SUKKERKNALDER Jeg har spist gram sukker. 6 ud af 10 børn får for meget sukker. I gennemsnit spiser børn 58 gram sukker om dagen. Det er ca. 21 kilo eller ca sukkerknalder på et år! 80 % af det sukker, vi spiser, kommer fra slik, chokolade, kager og søde drikke. Tegn pilen fra testen ind på sukkerbarometeret 12 Spar på sukker

13 4 5 SNACKS OG SNAK En snack til at stille lækkersulten behøver ikke være usund. På kan du finde opskrifter på sunde snacks. Lav smagsprøver på sunde snacks. Smag på dem og snak i klassen om: Hvad bliver sukker fremstillet af? Hvorfor spiser vi sukker, når kroppen ikke har brug for det? Hvilken slags slik kan blive Nøglehulsmærket? Hvordan synes I, at sunde snacks smager? Få inspiration på FIND NØGLEHULLER Gå på jagt i supermarkedet. Udfyld skemaet med forskellige varer, som er Nøglehulsmærket, og find selv på 5 mere. Skriv navnet på madvaren herunder i venstre spalte og skriv navnet på produktet til højre: Fx Yoghurt Mejeriprodukt Navn Jørgens Jordbær Yoghurt FAKTA OM NØGLEHULSMÆRKET Brød Der er sukker i mange af de produkter, vi spiser hver dag og som vi normalt synes er sunde, fx frugtyoughurt, boller, kiks og morgenmadsprodukter. Det kan være svært se forskel på sunde og mindre sunde madvarer. Men du kan få hjælp fra Nøglehulsmærket, når du køber ind. Knækbrød Morgensmadsprodukter Varer med Nøglehulsmærket må højst indeholde en bestemt mængde sukker, fedt og salt. Samtidig skal de indeholde et bestemt minimum af kostfibre og fuldkorn. Du kan finde Nøglehulsmærket på: mælk, yoghurt, ost, frugt, bær, kartofler, grønsager, brød, gryn, ris, morgenmadsprodukter, mysli, pasta, mel, olie, fisk, kylling, kød, kødpålæg og færdigretter. Nøglehulsmærket er for dig, der gerne vil spise sundere. Læs mere på Spar på sukker 13

14 Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød Vælg mager mælk, yoghurt og ost. Vælg magert kød og skær det synlige fedt væk fra kødet på tallerknen. Undlad eller skrab smørret på brødet, og smid stegefedtet væk. Du har brug for fedt, men ikke for meget. Alt fedt er ikke lige sundt, brug helst planteolie. 1 KROPPEN HAR BRUG FOR FEDT, FORDI: MEN IKKE FOR MEGET, FORDI: 2 FORSKEL PÅ FEDT Der er forskel på fedt. Vi kalder det sundt og usundt fedt. Det sunde fedt kommer fra: FAKTA OM AT SPARE PÅ FEDTET Spar på fedtet En del af det fedt, du spiser, er synligt, fx det du smører på brød. Men noget fedt er nemt at overse, fordi det gemmer sig i fx fastfood, kiks, kødpålæg og mælk. Du kan hurtigt komme til at spise mere fedt, end du har brug for. Pizza med pepperoni: 55 gram fedt Det usunde fedt kommer fra: Begge slags fedt indeholder samme mængde energi. Der er dobbelt så meget energi i fedt som i protein og kulhydrat. Dobbelt burger: 56 gram fedt Jumbofritter: 66 gram fedt Fransk hotdog: 22 gram fedt Pitabrød med kebab: 29 gram fedt 14 Spar på fedtet

15 3 MÆLK OG FEDT Minimælk, letmælk og sødmælk bliver fremstillet ved at blande skummetmælk og fløde. På mælkekartonen kan du læse, hvor mange gram fedt der er i mælken. Al mælk, yoghurt og ost indeholder kalk og vigtige næringsstoffer. Men drik og spis de magre mælketyper. Kig på indpakningen På næringsdeklarationen kan du bl.a. læse, hvor meget fedt der er i en madvare. Undersøg hvor mange gram fedt, der er i 100 gram af de forskellige mælkeprodukter. Gram fedt pr. 100 g Gram fedt pr. 100 g 4 FAKTA OM NØGLEHULSMÆRKET Det kan være svært at se forskel på sunde og mindre sunde madvarer. Men du kan få hjælp fra Nøglehulsmærket, når du køber ind. Varer med Nøglehulsmærket må højst indeholde en bestemt mængde sukker, fedt og salt. Samtidig skal de indeholde et bestemt minimum af kostfibre og fuldkorn. Nøglehulsmærket og fedtindhold Hvis en madvare er Nøglehulsmærket, har den et fedtindhold pr. 100 gram på højst: Mælk... 0,7 g Mælkeprodukter... 0,7 g Ost g Kød og pålæg g Kærnemælk Skummetmælk Minimælk Letmælk Sødmælk Piskefløde GÅ PÅ JAGT I SUPERMARKEDET Find forskellen på fedtindhold i forskellige madvarer, og udfyld skemaet. I skemaet kan du skrive hvor mange gram fedt pr. 100 gram der er i en vare MED og UDEN nøglehulsmærket. Hvilke af disse mælketyper er magre? Leverpostej Med mærket Uden mærket Ost Hvordan kan du se det? Yoghurt Mælk Kødpålæg Lav et søjlediagram, der viser indholdet af fedt i en hel liter skummetmælk, kærnemælk, minimælk, letmælk, sødmælk og piskefløde. Er du overrasket over forskellen? Hvor meget mager mælk har du brug for om dagen? 5 HVORFOR tror du, den samme slags madvare indeholder forskellige mængder af fedt? HVORDAN kan du spare på fedtet til hverdag? Spar på fedtet 15

16 Spis varieret og bevar normalvægten Spis forskellige typer af brød, frugt, grønt, kød, mejeri produkter og fisk dagligt. Så får du alle de vitaminer og mineraler, du har brug for. Bevæger vægten sig opad, så grib ind i tide. Lev efter kostrådene, spis mindre portioner, og vær mere fysisk aktiv. 1 2 VARIERET KOST At spise varieret betyder: ENERGI I MADEN Du får energi fra den mad, du spiser. Men det er ikke al energi, der mætter lige meget. Ét stykke kage eller tre stykker knækbrød med pålæg? Det indeholder lige meget energi. Det er sundt at spise varieret, fordi: 40 g slik eller 400 g frugt og grønt? Det indeholder lige meget energi. HVAD bliver du mest mæt af? HVOR får du flest sunde næringsstoffer fra? FAKTA OM NORMALVÆGT FAKTA OM BIOGRAFMENU Tyk, tynd eller midt imellem Normalvægt betyder, at du er midt i mellem hverken tyk eller tynd. Det bedste du kan gøre for at være midt imellem er at leve efter de 8 kostråd. Du har brug for at spise dig mæt i den sunde mad hver dag, og du har brug for at bevæge dig hver dag! En biografmenu er energi til en hel dag En biografmenu på 180 gram popcorn, 250 gram slik og ½ liter sodavand giver lige så mange kalorier som en hel dags måltider med fx: Havregryn med minimælk Fyldt pitabrød, frugttallerken Cultura med mysliknas 2 portioner frikadeller med kartofler, salat og fedtfri dressing. 16 Spis varieret

17 3 4 EN PAKKE MED SUND ENERGI Din madpakke skal give dig energi til en lang dag i skolen. Spiser du madpakke hver dag? Hvad kan du lide at have med i madpakken? Når du varierer din madpakke, får du mange af de vigtige næringsstoffer, som du har brug for. Du får også forskellige smagsoplevelser, som er med til at give dig en god fornemmelse af at være mæt. TEST DIG SELV Gå ind på test dig selv mål maden. Her kan du tjekke, hvor meget energi, frugt og grønt samt fedt og sukker der er i den mad, du spiser. Tast ind, hvad du spiste i går til morgen, frokost, aftensmad og mellemmåltider. Skriv dit resultat fra testen ind her: Energi Din mængde (kj): Frugt & grønt Din mængde (stk.): Fedt Din mængde (g) Sukker Din mængde (g) Vejledende (kj): Anbefalet (stk.): Vejledende (g) Vejledende (g) Skriv: Hvor fik du mest fedt og sukker fra? (du kan finde svaret ved at kigge på hvert enkelt måltid, når du har tastet ind, hvad du har spist) Til morgen fik jeg mest fedt fra: og sukker fra: En god og sund madpakke består af: Grønt: gnavegrønt, salat eller pålæg Brød: helst rugbrød eller fuldkornsbrød Pålæg: kød, ost eller æg Fisk: mindst en slags fiskepålæg Frugt: det friske og søde. Smør en lækker madpakke ud fra rådene på madpakkehånden og byt den med din makker. Værs'go at spise! Til frokost fik jeg mest fedt fra: og sukker fra: Til aften fik jeg mest fedt fra: og sukker fra: Til mellemmåltid fik jeg mest fedt fra: og sukker fra: FAKTA OM ENERGI I FEDT Mest energi i fedt Energi i maden måles i kilojoule (kj) eller kalorier (kcal). 1 kj = 4,2 kcal. Fedt indeholder 37 kj pr. gram. Protein indeholder 18 kj pr. gram. Kulhydrat indeholder 18 kj pr. gram. 5 HAR DU FÅET MERE fedt og sukker end det, du højst bør spise på en dag? HVOR MANGE STYKKER frugt og grønt har du fået i løbet af dagen? ER DET MERE ELLER MINDRE end 6 om dagen? HAR DU HUSKET at spise varieret? Spis varieret 17

18 Sluk tørsten i vand Drik vand flere gange om dagen. Du har brug for ca. 1-1½ liter væske om dagen. Vand slukker tørsten og indeholder ingen kalorier. 1 2 SLUK TØRSTEN I VAND Det er godt at slukke tørsten i vand, fordi: HVAD DRIKKER DU? Tjek dig selv. Mon du får meget sukker fra det, du drikker? Udfyld, hvor tit du drikker væskerne i skemaet. Sæt ét kryds i hver søjle. Vand fra hanen Vand på flaske Sodavand Saft Juice Mælk Cacao Flere gange om dagen En gang om dagen Sodavand, saft og mange andre søde drikke indeholder omtrent lige meget sukker. Antallet af sukkerknalder i ½ liter sodavand er ca.: Hvis du spiser og sundt og bevæger dig mindst 60 minutter hver dag, er der plads til ½ liter søde drikke (sæt x): i timen om dagen om ugen på en måned om året Et par gange om ugen Sjældent Aldrig Hvor meget: Drikker du 1-1½ liter væske om dagen? JA NEJ FAKTA OM POSTEVAND Vand fra vandhanen i Danmark er mindst lige så rent som det vand, du kan købe på flaske. Vand fra vandhanen er meget billigere end vand på flaske. Se mere på 18 Sluk tørsten i vand

19 FAKTA OM LÆSKEDRIKKE Orv hvor syret! Alle læskedrikke også saft og lightdrikke indeholder syre, som kan give skader på tænderne. ph-værdi er den betegnelse, man bruger til at måle indholdet af syre og base i væsker. Jo lavere ph-værdi, jo mere syre indeholder væsken og jo større er risikoen for, at du skader dine tænder. Hvis du går og smådrikker drikkevarer med lav ph-værdi hele dagen, giver du dine tænder et meget langt syrebad. 4 HVAD SLUKKER TØRSTEN? Tjek ingredienslisten på en læskedrik (fx sodavand eller iste), og skriv ingredienserne her: Navn på læskedrik: Ingredienser: 3 TJEK PH-VÆRDIEN Brug indikatorpapir til at måle ph-værdierne. Skriv værdierne ind i skemaet. Appelsinjuice Cola Cola light ph-værdi Sæt en ring rundt om de ingredienser, som I mener kan være med til at slukke tørsten. Hvorfor er de andre ingredienser tilsat? Læs mere om tilsætningsstoffer på Energi i drikkevarer Se her hvor lang tid, det tager at forbrænde det, du drikker: Kærnemælk Saft drikkeklar ½ liter cola eller saft ½ liter vand Vand Slapper af, ser tv, læser (hvile) 3 timer 40 min. 0 min. Hvilken væske har lavest ph-værdi træk en streg fra skemaet og ud til Smiley'en med de grimme tænder Hvilken væske har højst ph-værdi træk en streg fra skemaet og ud til Smiley'en med de hvide tænder Sidder ved computer, går rundt derhjemme (let aktivitet) 1 time 40 min. 0 min. Går en rask tur, går op ad trapper (moderat aktivitet) Cykler stærkt, løber, spiller bold (hård aktivitet) 45 min. 0 min. 20 min. 0 min. Sluk tørsten i vand 19

20 Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen Bevæg dig i hverdagen, cykl på arbejde, tag trappen eller gå en tur. Det er en god idé at dyrke sport en til flere gange om ugen. Du har godt af at røre dig hver dag. Voksne mindst 30 minutter og børn mindst 60. Det hjælper dig med at bevare normalvægten og holde dig glad og rask. 1 2 BRUG KNOPPEN OG BRUG KROPPEN, FORDI: FORSLAG TIL PAUSEGYMNASTIK Kom med et forslag til 30 sekunders pausegymnastik, og lav øvelserne med klassen. Få mere inspiration til at bevæge dig på og 3 KEND DIT KONDITAL Dit kondital fortæller om du er i god form. Er du i god form, har du et højt kondital. FAKTA OM MOTION Bevæg dig hver dag Du har over 200 knogler og over 600 muskler i kroppen. Sund mad, leg og bevægelse holder knogler og muskler stærke. Når du er fysisk aktiv, bliver du gladere og får større overskud til at lære noget nyt. Du skal røre dig i mindst 60 minutter HVER DAG! Lav et fælles tjek af hele klassens kondital. I kan fx prøve en løbetest, en gåtest eller en steptest. Se hvordan på Test din sundhed Test din kondition Alle former for leg og bevægelse, der øger pulsen, tæller med. Pausegymnastik Små pauser med bevægelse i løbet af dagen er med til at holde din hjerne skarp. Det er sundt for din krop, og du bliver i godt humør. Prøv selv! 20 Vær fysisk aktiv

21 4 MOTION PÅ VEJ TIL SKOLE Hvem får mest motion på vej til skole? Spørg parallelklassen, om de tør tage udfordringen op. Skriv i skemaet, hvor mange minutter du hver dag går eller cykler til skole. Hvis du kører med skolebus, så tæl minutterne du går for at komme til og fra bussen. FAKTA OM DIN PULS For at din krop kan fungere, har du bl.a. brug for ilt. Ilten bliver transporteret rundt i kroppen med blodet. Jo mere din krop arbejder, jo hurtigere pumper dit hjerte blodet rundt i kroppen. Pumpeslagene er det, du kan måle som din puls. Mandag Cyklet Gået Når du får pulsen op, træner du din krop i at blive bedre til at optage og udnytte ilten. Det betyder, at du kommer i bedre form (får bedre kondition). Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Minutter i alt Udregn det samlede resultat for hele klassen til sidst. Tilsammen har hele klassen gået minutter. Tilsammen har hele klassen cyklet minutter. Kan I gøre det bedre i næste uge? 5 Din hvilepuls fortæller, hvor mange gange dit hjerte slår i minuttet, når du er vågen og i hvile. Mål hvilepulsen efter at have ligget ned og slappet af i 10 minutter. En lav hvilepuls er tegn på, at du er i god fysisk form. En hvilepuls på slag i minuttet er normalt for børn, der går i klasse. Din maksimalpuls er det højeste antal gange, dit hjerte kan slå i minuttet, når du er meget fysisk aktiv. Du kan regne dig frem til din cirka-maksimalpuls: 220 minus din alder = din maksimalpuls. Du kan nemt måle din puls: Hold på din halspulsåre med pege- og langfinger. Få en anden person (fx din lærer) til at tage tid. Tæl antallet af pulsslag i 20 sekunder (din lærer starter og stopper dig, når tiden er gået). Gang antallet af pulsslag med 3. Så har du antal slag pr. minut. MÅL PULSEN Mål din puls lige efter du har: Siddet stille i 5 minutter Pulsslag pr. minut Hvis du har en høj puls og bliver meget forpustet af at bevæge dig lidt, trænger du måske til at komme i bedre form. Gået ligeud i 1 minut Gået op og ned ad trapper i 1 minut Har lavet englehop i 1 minut Er der forskel på hvor mange pulsslag, I har? Hvorfor? Vær fysisk aktiv 21

22 KOSTRÅDENE DIG OG DE 8 KOSTRÅD Nu har du arbejdet med de 8 kostråd og kostkompasset. Forhåbentlig har du fået lyst til at finde en sund balance mellem din mad og din fysiske aktivitet. Her får du plads til at huske dig selv på, hvordan du kan bruge kostrådene i din hverdag. Hvis jeg vil spise 600 gram frugt og grønt om dagen, kan jeg: Hvis jeg vil spise fisk og fiskepålæg flere gange om ugen, kan jeg: Hvis jeg vil spise kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag, kan jeg: Hvis jeg vil spare på sukker især fra sodavand, slik og kager, kan jeg: Hvis jeg vil spare på fedtet især fra mejeriprodukter og kød, kan jeg: Hvis jeg vil spise varieret og bevare normalvægten, kan jeg: Hvis jeg vil slukke tørsten i vand, kan jeg: Hvis jeg vil være fysisk aktiv mindst 30 (60) minutter om dagen, kan jeg: P.S. Hvorfor tror du, at hver sætning starter med ordet 'hvis' Da du startede med at arbejde med dette hæfte, testede du dig selv med kostkompasset. Prøv at teste dig selv igen på test dig selv kostkompasset, og se om din test ser anderledes ud nu. 22 Kostrådene

23 STYR PÅ INGREDIENSERNE OP PÅ MÆRKERNE Nogle gange vil der være tilsat ingredienser, som får din mad til at smage godt og se lækker ud, men som du ikke har brug for. Ingrediensliste fra cornflakes Hvis du vil vide, hvad der er i de forskellige madvarer, kan du finde informationer på emballagen. På en ingrediensliste skal der stå, hvilke ingredienser der er i en vare. Det, der er mest af, skal stå først, og det, der er mindst af, skal stå til sidst. Find ud af, hvilke informationer du får fra: En varedeklaration En næringsdeklaration Nøglehulsmærket Fuldkornslogoet Find svarene på dig og din mad Prøv også spillet Styr på ingredienserne 23

24 Til læreren Opgavehæftet henvender sig til elever i klasse, som skal arbejde med sundhed. Indholdet kan kobles til trin- og slutmål i faghæfte 11 og 21. Ved at løse opgaverne i hæftet, finder eleverne forslag til, hvordan de 8 kostråd kan blive en del af deres hverdag. Opgaverne er både praktiske og teoretiske. Nogle kan løses direkte i hæftet. Andre opgaver kræver, at man arbejder i et køkken, går i supermarkedet eller bruger internettet. Grafiske ikoner ved hver opgave fortæller, hvilken opgavetype der er tale om. Eleverne skal bruge pjecen Kostkompasset vejen til en sund balance til at løse opgaverne. Pjecen indeholder fakta om de 8 kostråd og links til flere informationer på internettet. Den kan købes på eller downloades gratis på Her kan I også finde billedmateriale, tips og informationer til at supplere undervisningen. En skolefrugtordning kan være en god måde at supplere undervisningen på. Med EU s og Fødevareministeriets skolefrugtordning er der mulighed for at opnå EU-tilskud til skolefrugt. Tilskuddet dækker op til 50 % af udgifterne til frugt og grønt uddelt til børn og unge i klasse. Læs mere på Dig og de 8 kostråd opgavehæfte for klassetrin Fødevarestyrelsen, 2011 Udgivet med støtte fra FødevareErhverv 1. udgave, 1. oplag, 2011 ISBN Manuskript: Heidi Kjølhede Larsen, Fødevarestyrelsen Fagredaktion: Karen Eriksen, Susanne Walter Johannessen, Gregers Hummelmose og Susanne Dunch, Fødevarestyrelsen og Nina Mourier, Kræftens Bekæmpelse Redaktion: Lone Sevel, Fødevarestyrelsen Forlagsredaktion: Birgitte Dansgaard, Komiteen for Sundhedsoplysning Grafisk tilrettelæggelse: Peter Dyrvig Grafisk Design Illustrationer: Fotografer: Lars Bahl, Jasper Carlberg og Jes Buusmann Grafik: Peter Dyrvig, Bysted A/S, Datagraf A/S og Hofdamerne Aps. Tryk: GP-Tryk Kan bestilles på: Download:

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Inspiration til madpakken

Inspiration til madpakken Inspiration til madpakken Karen Kim Søndergaard, klinisk diætist Randers Kommune Dagens program Madpakkens betydning Gi madpakken en hånd - 5 gode huskeregler Indpakning Inspiration Planlægning og prioritering

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgelig vigtigt,

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som

Læs mere

mad eller hvad? Et mellemmåltid

mad eller hvad? Et mellemmåltid mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte

Læs mere

Kostkompasset. vejen til en sund balance

Kostkompasset. vejen til en sund balance Kostkompasset vejen til en sund balance Indhold Kostkompasset 4 Spis frugt og grønt 6 Spis fisk og fiskepålæg 8 Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød 10 Spar på sukker 12 Spar på fedtet 14

Læs mere

Kostkompasset. vejen til en sund balance. Kapitelmarkør 3

Kostkompasset. vejen til en sund balance. Kapitelmarkør 3 Kostkompasset vejen til en sund balance Kapitelmarkør 3 Indhold Kostkompasset 4 Spis frugt og grønt 6 Spis fisk og fiskepålæg 8 Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød 10 Spar på sukker 12 Spar

Læs mere

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Energibehov Din krop har behov for energi hver dag. Energien får du fra maden du spiser Hvor meget og hvad du skal spise hvornår snakker

Læs mere

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG 1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Kostpolitik i Bakkehusene

Kostpolitik i Bakkehusene Kostpolitik i Bakkehusene Indledning og mål I den sammenhængende børnepolitik i Rebild Kommune, er sundhed en af grundværdierne. Børnenes sundhed, velvære og grundlæggende kost er først og fremmest et

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin Aktiv rundt i danmark aktiv rundt i danmark Få inspiration til aktivitetsøvelser Klassetrin Inspirationshæfte 6.-7. Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen.

Læs mere

SUNDE VANER - GLADE BØRN

SUNDE VANER - GLADE BØRN Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for lidt fisk, fuldkorn,

Læs mere

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus fanger fisk

Madens historier. Ruth og Rasmus fanger fisk Madens historier Ruth og Rasmus fanger fisk Fisken i frikadellen I dag spiser børnene fiskefrikadeller. Mmmm, det her er bare det bedste, siger Ruth og tager en stor mundfuld. Enig, siger Rasmus. Men hvordan

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

High Five til madpakken

High Five til madpakken High Five til madpakken På Miljø og Fødevareministeriets hjemmeside Alt Om Kost kan du finde en pædagogisk huskemodel til, hvordan man bygger en god madpakke. Madpakkehånden hedder den, fordi dens fem

Læs mere

Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke?

Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke? 3 Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke? Hvad vil det sige, at maden skal variere? Går I til noget sport i jeres fritid?

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Fødevarestyrelsen Sundhedsstyrelsen. Sund mad og fysisk aktivitet

Fødevarestyrelsen Sundhedsstyrelsen. Sund mad og fysisk aktivitet Fødevarestyrelsen Sundhedsstyrelsen Sund mad og fysisk aktivitet Sund mad og fysisk aktivitet Alfabeta, Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen 2006 Forlagsredaktion: Helene Deden Foto: Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Sunde mad og spisevaner

Sunde mad og spisevaner Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Ruth og Rasmus finder FULDKORN

Ruth og Rasmus finder FULDKORN Madens historier Ruth og Rasmus finder FULDKORN Fuldkorn Sikken en dejlig, stor mad, jeg har lavet her, siger Ruth. Børnene er ved at lave smør-selv-madder i børnehaven. Ruth har lavet en tyk mad med rugbrød,

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Artikel 1: Energi og sukker

Artikel 1: Energi og sukker Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.

Læs mere

Hvad spiser du i løbet af dagen?

Hvad spiser du i løbet af dagen? Navn: Alder: Højde: Vægt: Hvad spiser du i løbet af dagen? Sæt kryds ud for hvad du spiser Hvor ofte spiser du morgenmad? Hver dag 5-6 gange om ugen 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Mindre end 1-2 gange

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte rodfrugter

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN

KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Kost, Sundhed og Trivsel

Kost, Sundhed og Trivsel Kost, Sundhed og Trivsel En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Op mod 80% af den daglige kost bliver spist i Dagplejen Politik for Kost, Sundhed og Trivsel I Danmark er der stor fokus på at forbedre folkesundheden,

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Portionsstørrelser, hvad har du behov for? G DA og go morgenmad

Portionsstørrelser, hvad har du behov for? G DA og go morgenmad Portionsstørrelser, hvad har du behov for? G DA og go morgenmad # 1 Det er ikke kun, hvad du spiser, men også hvor meget du spiser, og hvor tit, der har betydning for, hvor sund du bliver. For eksempel

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere