Projekt Flex Cities Region Midtjyllands FjernvarmeVækst-program

Transkript

1 Projekt Flex Cities Region Midtjyllands FjernvarmeVækst-program Dansk Fjernvarmes årsmøde oktober 2014 Østjysk Fjernvarme Flex Cities Per Kristensen, kristensen consult 1

2 Projektindhold Tekniske og økonomiske analyser - anvendelse af industriel overskudsvarme - etablering af transmissionsledninger - etablering af ny produktionskapacitet herunder, solvarme, varmepumper og biomasse - integration mellem el- og fjernvarmesystemerne Modeller for konvertering af individuelt forsynede olie- og naturgasområder til fjernvarme Organisatorisk status og udvikling i fjernvarmesektoren Juridiske og skattemæssige overvejelser i forbindelse med øget samarbejde og fusioner i fjernvarmesektoren Flex Cities Per Kristensen, kristensen consult 2

3 Projekt Flex Cities Hvorfor? Hvordan? Flex Cities Per Kristensen, kristensen consult 3

4 Regeringens/Folketingets mål: 2020: 50 % af al el-produktion skal baseres på vindkraft 2030: Alle oliefyr skal være udfasede 2035: Al el- og varmeproduktion skal være baseret på vedvarende energi Flex Cities Per Kristensen, kristensen consult 4

5 Samarbejdet Østjysk Fjernvarme Hvorfor? Merværdi ved et mere forpligtende samarbejde indenfor de nuværende rammevilkår Fremtidens udfordringer fordrer organisatoriske nytænkninger Integreret samarbejde med kommunerne Flex Cities Per Kristensen, kristensen consult 5

6 EU s 7. rammeprog ram Meget fint projekt - bare ikke godt nok Temadag - Flex Cities Per Kristensen, kristensen consult 6

7 Projekt Flex Cities (fase 1) Region Midtjyllands FjernvarmeVækstprogram Flex Cities Per Kristensen, kristensen consult 7

8 Projektdeltagerne er: Horsens Varmeværk (ansøger) Dagnæs-Bækkelund Varmeværk Brædstrup Fjernvarme Hedensted Fjernvarme Løsning Fjernvarme Horsens kommune Hedensted kommune INSERO Energy A/S Rambøll A/S PlanEnergi DAKA A/S Air Liquide A/S Dansk Fjernvarme/Grøn Energi Produktionsvirksomh eder i lokalområdet Østjysk Fjernvar me Flex Cities Per Kristensen, kristensen consult 8

9 Det økonomiske fundament Region Midtjyllands FjernvarmeVækst-program Horsens Varmeværk Dagnæs-Bækkelund Varmeværk Brædstrup Fjernvarme Hedensted Fjernvarme Løsning Fjernvarme Horsens kommune Hedensted kommune INSERO-fonden Flex Cities Per Kristensen, kristensen consult 9

10 Overordnet vision og motivation Fjernvarmeværkerne i Horsens, Dagnæs-Bækkelund, Hedensted, Løsning og Brædstrup har undersøgt mulighederne for at forbinde fjernvarmeværkerne i Horsens og Hedensted Kommune med transmissionsledninger. Derved vil det blive muligt Flex Cities Per Kristensen, kristensen consult 10

11 Overordnet vision og motivation at udnytte overskudsvarme fra industrier at tilføje store solvarmeanlæg uden at disse skal placeres i byområder at tilføje varmelagre at fjernvarmeforsyne en række mindre bysamfund, som i dag er individuelt forsynede at drage nytte af varmekilder, som kræver et stort varmegrundlag (f.eks. biomassefyret kraftvarme og geotermi) at forsyne biogasanlæg med procesvarme og/eller aftage biogasproduceret varme at fjernvarmeforsyne en række områder, som i dag er forsynet med individuel naturgas og som er placeret i umiddelbar nærhed af eksisterende fjernvarmeforsynede områder Flex Cities Per Kristensen, kristensen consult 11

12 Solar heat Long term storage Fjernvarm ens motorveje Biogas Geotermal heat Solar heat Konverterin ger til fjernvarme Surplus heat Biomass Flex Cities Per Kristensen, kristensen consult 12

13 Erhvervsklubben Firma Advansor Johnson Controls Mita-Teknik A/S GEO VIA Kjærgaard A/S Energiteam EnergiMidt Logstor Dansk Miljø- & Energistyring A/S Danfoss Kamstrup Intego NrGi Industri-Montage Vest A/S Rambøll, Horsens Teknologisk Institut Danish Crown ABB Kontaktperson Jacob Nielsen Jørgen Nors Marcussen Frede Hansen Lars Hjortshøj Henrik Bjørn Kjeld Gade Lars Fischer Holm Helle Kaare Jan Lykke Jensen Schnieder Philipsen Per Banke Søren Hebsgaard Knudsen Ole Duch Ole Svenningsen Palle B. Lemminger Jesper F. Jørgensen Søren Sandberg Bjarke Paaske Torben Andersen Svend Müller Flex Cities Per Kristensen, kristensen consult 13

14 Varmebehovet Flex Cities Per Kristensen, kristensen consult 14

15 Scenarieberegninger Flex Cities Per Kristensen, kristensen consult 15

16 Udnyttelse af overskudsvarme Screening, Horsens Flex Cities Per Kristensen, kristensen consult 16

17 Udnyttelse af overskudsvarme Screening, Hedensted Flex Cities Per Kristensen, kristensen consult 17

18 Forretningsmodel for anvendelse af industriel overskudsvarme Fjernvarmeværket betaler for og ejer varmepumpen og vandledningen fra virksomhed til varmecentral Virksomheden afholder udgifter til anlæg m.v. på egen matrikel Der er ingen betaling mellem parterne Derfor ingen overskudsvarmeafgift Varmepumper: Reduktion i elafgift på 42,1 øre/kwh. Der betales PSO-afgift!! Værdien af energibesparelser svarer til reduktionen i nettotilført energi hos virksomheden Flex Cities Per Kristensen, kristensen consult 18

19 Overskudsvarme Eksempel: Air Liquide, leverance til Hedensted Fjernvarme (nuværende varmebehov) Flex Cities Per Kristensen, kristensen consult 19

20 Flex Cities Per Kristensen, kristensen consult 20

21 Afskrivningsperioder Konverteringer Transmission og gadenet Halm KV, Flis CC, biogas Overskudsvarme Varmepumper 15 år Sol og lager 30 år 20 år 30 år 15 år 10 år Finansiering Kommunegaranteret annuitetslån, rente 4% Flex Cities Per Kristensen, kristensen consult 21

22 Flex Cities Per Kristensen, kristensen consult 22

23 Flex Cities Per Kristensen, kristensen consult 23

24 Flex Cities Per Kristensen, kristensen consult 24

25 Flex Cities Per Kristensen, kristensen consult 25

26 Forbrugerens årlige varmeudgift med fjernvarme i forhold til nuværende opvarmningskilde Investering i tilslutning til fjernvarme. Har forbrugerne råd til det her og nu? Forbrugeren har et forholdsvis nyt fyr, der forventes at holde år endnu Nogle bryder sig ikke om at blive tilsluttet et kollektiv, og vil hellere have egen individuel opvarmning Hvad er den generelle holdning til varmeværket i byen? Billig driftssikker varme? Eller dyr varme, der altid stiger? Eller noget helt tredje eller fjerde.? Usikkerhed om udgiften til at demontere og fjerne det gamle fyr og eventuel olietank Flex Cities Per Kristensen, kristensen consult 26

27 Struktur/samarbejde i fjernvarmesektoren Flex Cities Per Kristensen, kristensen consult 27

28 Antal værker Spørgeskemaundersøgelse Dansk Fjernvarme/Grøn Energi 294 besvarelser Samarbejder og fusioner Uformelt Formelt Fusion Primær type samarbejde Uformel-formel-fusion Formel-fusion Uformel-fusion Formel-uformel Fusion Formel Uformelt 67 % (198 værker) indgår i en form for samarbejde 37 % (111 værker) har uformelt samarbejde 43 % (124 værker) har formelt samarbejde 6 % (18 værker) er fusioneret

29 Hvad samarbejder værkerne om? Det tekniske og administrative område Fællesindkøb af brændsler og varme samt fællesindkøb af driftsmateriel Energibesparelser Arbejdsgrupper om geotermiprojekter, strategisk planlægning og benchmarking Lokale ERFA-grupper, hvis formål er en mere generel vidensdeling og erfaringsudveksling

30 Fordele og ulemper ved samarbejde 1. Værket opnår en bedre udnyttelse af egne ressourcer og mandskab, og har opnået besparelser ved ikke at skulle leje arbejdskraft udefra. Bedre mulighed for planlægning af ferie og mindre arbejdspres ved sygdom. 2. Opnået økonomiske besparelser ved en bedre udnyttelse af egne medarbejdere, idet samarbejde giver bedre mulighed for planlægning af vagter og afløsning ved ferie og sygdom. 3. Samarbejde har givet en øget faglig viden i virksomheden, og forøget serviceniveauet overfor forbrugerne. 4. Fællesindkøb af brændsler og materiel har medført lavere indkøbspriser. Står stærkere i forhold til leverandørerne. 5. Bedre mulighed for at udføre arbejdsopgaver, der tidligere er blevet nedprioriteret på grund af ressourcemangel. 7. Forøget forsyningssikkerheden da organisationen er blevet mere robust. 8. Opnået større indflydelse på kommunens energiplanlægning 9. Mindre værker får løst problemet med at finde en driftsleder, der har tilstrækkelig med både økonomisk og teknisk viden til at drive værket. 10. Kulturforskelle mellem virksomhederne kan give samarbejdsproblemer. 11. Forretningsgangene i virksomhederne skal ensrettes, hvilket kan tage noget tid.

31 Handlingsplan Dansk Fjernvarme 1. Definere målet med samarbejdet 2. Strategi og vision 3. Samarbejdsområder 4. Juridiske forhold 5. Beskrivelse af involverede værker 6. Samarbejdsplan 7. Organisationsstruktur efter samarbejdets ikrafttræden 8. Tidsplan 9. Rapportering 10.Opfølgning

32 Samarbejde og fusioner i fjernvarmesektoren - økonomiske og juridiske overvejelser 32

33 Juridiske overvejelser Betydningen af ejerforhold i fjernvarmesektoren Forbrugereje Målsætning om lave priser til forbrugerne idet forbrugerne også er ejere Kommercielt ejerskab Målsætning om størst muligt udbytte til ejerne via højst mulige varmepriser for forbrugerne Kommunalt ejerskab Kan både have målsætning om lave pris til forbrugerne men også udbytte til ejerne. Målsætningen kan ændres med ændring i byrådets sammensætning Underlagt begrænsninger i forhold til nye aktiviteter 33

34 Juridiske overvejelser Betydningen af selskabsform i fjernvarmesektoren (I) Samarbejde kan etableres uden selskabsdannelse Aftale om udveksling af ydelser NB udbudsretlig vinkel på samarbejde uden selskabsdannelse Samarbejde kan etableres ved selskabsdannelse Selskabsdannelse (selskabet udgør en skal om samarbejdet) sikrer selvstændigt styringsorgan Hæftelsen for de deltagende parter kan begrænses ved etablering af aktie- eller anpartsselskab Varmeforsyningsloven kan foreskrive, at der SKAL etableres et selvstændigt aktie- eller anpartsselskab, f.eks. i forhold til varmedistribution og transmissionsanlæg, som ikke udelukkende ejes af kommuner eller forbrugerejede selskaber eller f. eks. til visse tilknyttede aktiviteter 34

35 Juridiske overvejelser Betydningen af selskabsform i fjernvarmesektoren (II) Fusioner Andelsselskaber kan ikke selskabsretligt fusioneres, men kan f.eks. fusioneres ved, at alle aktiverne fra det ene selskab overdrages til det andet selskab på vilkår af, at forbrugerne i det selskab, der overdrager dets aktiver, bliver andelshaver i det modtagne selskab Aktieselskaber kan relativt smidigt fusioneres Ejerkredsen i aktieselskaber kan relativt smidigt ændres eller udvides 35

36 Økonomiske overvejelser Betydningen af prisreguleringen i fjernvarmesektoren Varmeforsyningsloven indeholder en prisregulering for fjernvarmeværker, som også har betydning, når fjernvarmeværker vil samarbejde og fusionere Samarbejde i form af levering af drift og serviceydelser skal være på markedsvilkår og regnskabsmæssig adskillelse Samarbejde i form af levering af varme eller transport af varme skal være til kostpris Fusion må som udgangspunkt ikke føre til stigende priser for forbrugerne, jf. vmfl 20, stk. 7 En fusion kan derfor betyde, at der i en periode skal anvendes differentierede priser i de fusionerede forsyningsområder 36

37 Økonomiske overvejelser Betydningen af skattereglerne i fjernvarmesektoren (I) Fjernvarmeværker, som ikke har elproduktion og tilknyttet aktivitet, er skattefritagne, jf. sel 3, stk. 1, nr. 4 Fjernvarmeværker, som samarbejder, ved at et fjernvarmeværk løser opgaver for et andet fjernvarmeværk, bliver efter gældende regler skattepligtig af alle dets aktiviteter, herunder fjernvarmeaktiviteter Tilsvarende hvor samarbejdet etableres i form af et datterselskab, der fungere som serviceselskab for dets ejere NB Reglerne om skattepligt vil blive ændret i efteråret 2014, således det bliver muligt for fjernvarmeværker at eje andele i skattepligtige datterselskaber, som laver tilknyttet aktivitet uden risiko for, at fjernvarmeaktiviteten bliver skattepligtig 37

38 Økonomiske overvejelser Betydningen af skattereglerne i fjernvarmesektoren (II) Fusioner mellem fjernvarmeværker, som er skattefritagne, udløser ikke beskatning Fusioner mellem fjernvarmeværker, hvor det ene værk er skattepligtig f.eks. på grund af elproduktion, har en række skattemæssige risici og konsekvenser, se bindende svar fra SKAT af 24. juni 2014, se SKM SR NB Dansk Fjernvarme har kontakt til SKAT med henblik på at få ændret reglerne 38

39 Samarbejdsmodeller Model nr. 1 Aftalemodellen Varmeværk 1 Varmeværk

40 Samarbejdsmodeller Model nr. 2 A la Carte modellen Varmeværk 1 Varmeværk 2 Varmeværk 3 Serviceselskab 40

41 Samarbejdsmodeller Model nr. 3 Kollektivt varmeforsyningsanlæg (A) Varmeværk 1 Varmeværk 2 Varmeværk 3 Holdingselskab Transmission Produktion 41

42 Samarbejdsmodeller Model nr. 3 Kollektivt varmeforsyningsanlæg (B) Varmeværk 1 Varmeværk 2 Varmeværk 3 Holdingselskab Transmission Produktion Service Varmevær k 4 Varmevær k

43 Fusions modeller Model nr. 1 Forbrugerejet varmeværk med takstharmonisering Varmeværk 1 A.m.b.a. Fusioneret Varmeværk A.m.b.a. Varmeværk 2 A.m.b.a. 43

44 Fusions modeller Model nr. 2 Forbrugerejet varmeværk uden takstharmonisering Varmeværk 1 Amba Varmeværk 2 Amba Holdingselskab Amba Varmeværk 1 A/S Varmeværk 2 A/S 44

45 Fusions modeller Model nr. 3 Forbrugerejet varmeværk og kommunalt varmeværk Kommune Varmeværk 1 A/S Varmeværk 2 A.m.b.a. Kommune Varmeværk 2 A.m.b.a. Varmeværk A/S 45

46 Vigtige konklusioner: 1. Et fremtidigt fjernvarmesystem baseret på vedvarende energiteknologier og industriel overskudsvarme kan ifølge beregningerne effektueres uden meromkostninger i forhold til dagens teknologier 2. En effektuering af målene for konvertering til vedvarende energiteknologier kræver forpligtende samarbejder mellem energisektorerne 3. De fremtidige udbygninger med fjernvarme fordrer justeringer af den organisatoriske struktur i sektoren 4. Konvertering fra individuel opvarmning til fjernvarme via nye transmissionsledninger kan vanskeligt eller slet ikke praktiseres med de nuværende rammebetingelser. De samfundsmæssige beregningsforudsætninger må ændres, således at disse afspejler de mål, der sigtes imod! Flex Cities Per Kristensen, kristensen consult 46

47 Sker der så noget? Flex Cities Per Kristensen, kristensen consult 47

48 Mere struktureret samarbejde i Østjysk Fjernvarme og udvidelse af deltagerkredsen Udarbejdelser af masterplaner Intensiveret samarbejde med kommunerne Nyt EU-projekt? Flex Cities Per Kristensen, kristensen consult 48

49 Horsens Kommune Flex Cities Per Kristensen, kristensen consult 49

50 Flex Cities Per Kristensen, kristensen consult 50

51 en-energi/projekter/flexcities Tak for opmærksomheden! Per Kristensen kristensen consult aps.