Ældrerådet BESLUTNINGSREFERAT

Transkript

1 Ældrerådet BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 113, Allingåbro Kirkestien 1, Allingåbro Dato: Torsdag den 23. maj 2019 Start kl.: 8:45 Slut kl.: 12:30 Medlemmer: Fraværende: Ingeborg Kyed Pedersen (Formand) Yvonne Karnøe (Næstformand) Benthe Andersen Birgit Lindgaard Hans Erik Nielsen Ivan Hammer Sørensen Knud Sejersen Nielsen Vibeke Binnerup Inge Rasmussen Inge Rasmussen Norddjurs Kommune

2 Ældrerådet Indholdsfortegnelse Side 1. Godkendelse af dagsorden Tilsynspolitikker for Årsrapport for kommunale tilsyn i hjemmeplejen i Årsrapport for kommunale tilsyn på plejecentrene i Årsrapport for magtanvendelse i Årsrapport for utilsigtede hændelser og patientsikkerhed i Bevæg dig for livet kl Tilsynsrapport fra Socialtilsyn Midt - Område Auning/Allingåbro, Banesvinget Forslag om udmøntning af midler til ensomme ældre Høring af kollektiv trafikplan kl Høring af kravspecifikation på genbrugshjælpemidler (SKI 50.98) Stop-op-dag Drøftelse af afholdelse ældredag Møder siden sidst Kommende møder og arrangementer Orientering Ældrerådets arbejdsplan Næste møde...28 Bilagsoversigt...29 Norddjurs Kommune

3 Ældrerådet Godkendelse af dagsorden P35 19/186 Åben sag Sagsgang ÆR Indstilling Formanden indstiller, at dagsordenen godkendes. Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. 1

4 Ældrerådet Tilsynspolitikker for K09 18/406 Åben sag Sagsgang VPU, høring, VPU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen skal mindst én gang årligt følge op på den kommunale tilsynspolitik for tilsyn efter servicelovens 83 og tilsyn med plejecentre, så der kan ske de nødvendige tilpasninger i relation til serviceniveau. Norddjurs Kommunes tilsynspolitikker for hjemmepleje og plejecentre afspejler, dels de gældende lovgivningsmæssige forpligtelser, og dels det kommunalt besluttede udvidede tilsyn. Dette sigter mod et helhedstilsyn med fokus på borgerens retssikkerhed og tilfredshed suppleret med en høj grad af fokus på kvalitetssikring og kvalitet, hvor viden fra tilsynene bruges til systematisk udvikling. I tilsynspolitikkerne lægges der bl.a. vægt på: Borgertilfredshed Overholdelse af serviceniveau Udvikling og læring Kvalitetsmål Mål for den rehabiliterende indsats Sundhedsfaglig dokumentation og indsatser Patientsikkerhed. Opfølgning på øvrige instansers tilsyn Økonomi. På baggrund af ovenstående vil tilsynsførende fra sundheds- og omsorgsområdets visitations- og hjælpemiddelafdelingen fortsat gennemføre kvalitetssikring på udvalgte indsatser indenfor både servicelovens 83, 151C, 91 og sundhedslovens

5 Ældrerådet Der vil i løbet af 2019 blive arbejdet videre med en udbygning af tilsynspolitikkerne, så der for 2020 kan fremlægges en politik, der afspejler et 360 graders perspektiv. Forvaltningens forslag til tilsynspolitikker for 2019 fremsendes med følgende justeringer: Politikkerne er gennemskrevet sprogligt, Politikkerne er udvidet, så de indeholder en opfølgning på øvrige myndigheders tilsyn. Tilsynspolitikkerne er vedlagt som bilag Voksen- og plejeudvalget besluttede på sit møde den 7. maj 2019, at tilsynspolitikkerne skal sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringsfristen er fastsat til den 27. maj Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at ældrerådet udarbejder et høringssvar til tilsynspolitikkerne for Bilag: 1 Åben Tilsynspolitik for hjemmepleje /19 2 Åben Tilsynspolitik for kommunalt tilsyn på plejecentre /19 Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet tager tilsynspolitikkerne for 2019 til efterretning. Ældrerådet drøftede, om der er ressourcer nok til at indfri tilsynspolitikkerne. Ældrerådet ønsker, at personalet på plejecentrene og i hjemmeplejen bliver gjort bekendt med tilsynspolitikkerne. 3

6 Ældrerådet Årsrapport for kommunale tilsyn i hjemmeplejen i K09 19/5670 Åben sag Sagsgang VPU, høring, VPU Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet en årsrapport for gennemførte kommunale tilsyn i hjemmeplejen samt på de midlertidige pladser i Årsrapporten er en brugertilfredshedsundersøgelse, og indeholder også en sundhedsfaglig audit. Årsrapporten omfatter følgende enheder: Hjemmeplejen Allingåbro Hjemmeplejen Glesborg Hjemmeplejen Grenaa Midlertidige pladser, Møllehjemmet, Auning Midlertidige pladser, Plejecenter Digterparken, Grenaa. Tilsynet konkluderer, at alle enheder i deres helhed fungerer tilfredsstillende. Årsrapporten for kommunale tilsyn i hjemmeplejen i 2018 er vedlagt som bilag. Voksen- og plejeudvalget besluttede på sit møde den 7. maj 2019, at årsrapporten skal sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringsfristen er fastsat til den 27. maj Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. 4

7 Ældrerådet Indstilling Formanden indstiller, at ældrerådet udarbejder et høringssvar til årsrapporten for kommunale tilsyn i hjemmeplejen i Bilag: 1 Åben Årsrapport for kommunale tilsyn i hjemmeplejen /19 Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet tager årsrapporten for kommunale tilsyn i hjemmeplejen til efterretning. Ældrerådet bemærker, ud fra de givne besvarelser, at borgerne ikke bliver medinddraget nok omkring mål og udførelser af støtten, hvilket kan medføre, at borgerne får en dårligere livskvalitet. 5

8 Ældrerådet Årsrapport for kommunale tilsyn på plejecentrene i K09 19/5675 Åben sag Sagsgang VPU, høring, VPU Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet en årsrapport over gennemførte plejeboligtilsyn på sundheds- og omsorgsområdet i Årsrapporten omfatter følgende enheder: Plejecenter Farsøhthus, Allingåbro Plejecenter Møllehjemmet, Auning Plejecenter Glesborg, Glesborg Plejecenter Fuglsanggården, Grenaa Plejecenter Violskrænten & Grønnegården, Grenaa Plejecenter Digterparken, Grenaa. Tilsynet består af et uanmeldt og et anmeldt tilsyn samt en bruger- og medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Årsrapporten konkluderer, at alle plejecentrene i deres helhed fungerer, men at kerneopgaven i flere tilfælde er under pres. Der er høj bruger- og medarbejdertilfredshed, men i flere situationer opleves personalet som værende under pres. Beboerne modtager den hjælp, som de har behov for. Medarbejderne fremstår kompetente og engagerede, selvom det ikke altid har været muligt at efterleve kvalitetsstandarderne. 6

9 Ældrerådet Overordnet er der mindre gennemgående hængepartier i forhold til den nye dokumentationsmetode, som blev implementeret i Dette handler ofte om dokumentation af det såkaldte informerede samtykke. Årsrapporten for kommunale tilsyn på plejecentrene i 2018 er vedlagt som bilag. Voksen- og plejeudvalget besluttede på sit møde den 7. maj 2019, at årsrapporten skal sendes til høring i ældrerådet, handicaprådet samt bruger- og pårørenderådene på sundheds- og omsorgsområdet. Høringsfristen er fastsat til den 17. juni Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at ældrerådet udarbejder et høringssvar til årsrapporten for kommunale tilsyn på plejecentre i Bilag: 1 Åben Årsrapport for kommunale tilsyn på plejecentre /19 Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet mener, at det er vigtigt at afholde tilsynsbesøg i disse tider, hvor personalet er så pressede på tid, for at synliggøre, hvordan det reelt står til ude på plejecentrene. Ældrerådet mener, at antallet af tilsyn fremadrettet kan begrænses, når økonomien bedres, da tilsynene er meget ressourcekrævende. Antallet af tilsyn bør justeres efter en individuel vurdering. 7

10 Ældrerådet Årsrapport for magtanvendelse i K07 18/3236 Åben sag Sagsgang VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet en årsrapport om magtanvendelse i 2018 på socialområdet og sundheds- og omsorgsområdet. Årsrapporten er vedlagt som bilag. Voksen- og plejeudvalget besluttede på sit møde den 7. maj 2019, at årsrapporten skal sendes til høring i handicaprådet, ældrerådet samt bruger- og pårørenderådene. Høringsfristen er fastsat til den 17. juni Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at ældrerådet udarbejder et høringssvar til årsrapporten om magtanvendelse i 2018 på socialområdet og sundheds- og omsorgsområdet. Bilag: 1 Åben Årsrapport for magtanvendelse /19 Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet tager årsrapport for magtanvendelse 2018 til efterretning. Ældrerådet ser positivt på, at der arbejdes med magtanvendelse, men det må absolut være sidste udvej. Ældrerådet så gerne, at der fremadrettet tilføjes bynavn på de enkelte institutioner i rapporten. 8

11 Ældrerådet Årsrapport for utilsigtede hændelser og patientsikkerhed i K09 19/5687 Åben sag Sagsgang VPU, høring, VPU Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet en årsrapport for utilsigtede hændelser og patientsikkerhed i 2018 på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet, herunder tandplejen og sundhedsplejen. Årsrapporten redegør for årets rapporteringsmønster af utilsigtede hændelse og beskriver, hvordan Norddjurs Kommune arbejder med patientsikkerhed. Årsrapporten er vedlagt som bilag. Voksen- og plejeudvalget besluttede på sit møde den 7. maj 2019, at årsrapporten for utilsigtede hændelser skal sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringsfristen er fastsat til den 27. maj Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, ældrerådet udarbejder et høringssvar til årsrapporten for utilsigtede hændelser og patientsikkerhed i Bilag: 1 Åben Årsrapport for utilsigtede hændelser og patientsikkerhed /19 Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet tager til årsrapport utilsigtede hændelser og patientsikkerhed til efterretning. 9

12 Ældrerådet Ældrerådet vurderer, at det er et godt arbejdsredskab at bruge, men mangler indsigt i, om f.eks. antallet af fejlhåndteringer af medicin er faldende eller stigende. Ældrerådet ønsker, at der laves særlige indsatser for at nedbringe antallet af utilsigtede hændelser. 10

13 Ældrerådet Bevæg dig for livet kl A00 18/168 Åben sag Sagsgang Høring, KFU/BUU /VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede den 12. juni 2018 at godkende indledning af en aftaleproces omkring en kommuneaftale inden for DGI og Danmarks Idrætsforbunds (DIF) nationale vision Bevæg dig for livet. Visionens målsætning er, at 75 procent af danskerne i 2025 skal dyrke idræt, og at 50 procent af befolkningen skal dyrke idræt i en forening. Ved opstarten af projektet var status, at 68 procent af befolkningen var idrætsaktive, og 41 procent var medlem af en idrætsforening. For at nå visionen har Bevæg dig for livet blandt andet fokus på kommunesamarbejde, hvor udkastet til en kommuneaftale med Norddjurs Kommune ligger klar til videre politisk behandling. Målet med denne kommuneaftale er at få flere idrætsaktive borgere i Norddjurs Kommune. Særligt med fokus på at få de inaktive gjort idrætsaktive, samt at der er flere borgere, der dyrker foreningsidræt og anden motion i fritiden. Til udarbejdelsen af kommuneaftalen har der været nedsat en arbejdsgruppe i Norddjurs Kommune på tværs af forvaltningerne, og udarbejdelsen er sket i et nært samarbejde med repræsentanter fra DGI Østjylland og Bevæg dig for livet - kommuneenheden. På baggrund af en længerevarende proces i arbejdsgruppen og på baggrund af dialog med råd og samvirker, politiske målsætninger og fokusområder er der udpeget nedenstående målgrupper og indsatsområder: Målgrupper: Børn og unge 11

14 Ældrerådet årige Indsatsområder: Sundhed Rum og rammer for bevægelse Foreningsudvikling Idrætsdeltagelsen blandt børn og unge samt 60+ årige er i Norddjurs Kommune generelt lavere end i de andre østjyske kommuner, og der ligger et stort potentiale i at styrke disse målgruppers deltagelse gennem initiativer inden for sundhed, rum og rammer samt foreningsudvikling. I forhold til målopfyldelsen skal der inden for hvert indsatsområde udarbejdes handleplaner, hvor indsatserne vil være videreførelse og mulig styrkelse af igangværende indsatser samt iværksættelse af nye tiltag. Kommuneaftalen er en 5-årig aftale. Kommuneaftalen er vedlagt som bilag. Fritidskonsulent Kia Skov Rosenbrock deltager på mødet kl og orienterer om punktet. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at ældrerådet udarbejder et høringssvar til kommuneaftalen. Bilag: 1 Lukket Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet vil gerne støtte op om den målsætning, der er fremlagt, og mener, at det er en god idé med en oversigtsside over aktiviteter i kommunen. 12

15 Ældrerådet Ældrerådet mener, at når man er aktiv sammen med andre, kan det være med til at fremme sundhed og forebygge ensomhed. Ældrerådet bemærker, at de borgere, der ønsker at være aktive i form af selvtræning i kommunalt regi, ikke længere har muligheden pga. besparelserne. 13

16 Ældrerådet Tilsynsrapport fra Socialtilsyn Midt - Område Auning/Allingåbro, Banesvinget K09 18/4180 Åben sag Sagsgang VPU, høring, VPU Sagsfremstilling Socialtilsyn Midt har fremsendt en tilsynsrapport efter aflagt tilsynsbesøg den 15. oktober 2018 i Område Auning/Allingåbros bofællesskaber på Banesvinget i Auning. Voksen- og plejeudvalget besluttede på sit møde den 7. maj 2019, at tilsynsrapporten skal sendes til høring i handicaprådet, ældrerådet og bruger- og pårørenderådet på Banesvinget. Høringsfristen er fastsat til den 17. juni Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at ældrerådet udarbejder et høringssvar til tilsynsrapporten. Bilag: 1 Åben Tilsynsrapport fra Socialtilsyn Midt - Område Auning Allingåbro, Banesvinget /19 Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet tager tilsynsrapport for Banesvinget til efterretning. Ældrerådet bemærker, at det er en fin rapport, men ser, at økonomien ikke er gennemsigtig. 14

17 Ældrerådet Forslag om udmøntning af midler til ensomme ældre A00 19/6377 Åben sag Sagsgang VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med finansloven for 2019 bliver kommunerne tilført 100 mio. kr. årligt i til at modvirke ensomhed hos ældre. Midlerne bliver udbetalt som en del af bloktilskuddet og fordeles mellem kommunerne efter andelen af ældre. Norddjurs Kommunes andel heraf forventes at være ca. 0,8 mio. kr. årligt. Forvaltningen har to forslag til udmøntning af midlerne. Model 1: Der iværksættes en indsats målrettet de ældre borgere på kommunens plejecentre. Til trods for, at der er personale og andre beboere i nærheden, er ensomhed en problemstilling for en del plejecenterbeboere. Med et reduceret serviceniveau herunder ophør af klippekortsordningen på plejecentrene er der risiko for en stigningen i ensomhed og mistrivsel blandt de svageste ældre. Ensomhedsmidlerne fordeles efter antallet af pladser på kommunens plejecentre. De anvendes til at lave aktiviteter for beboerne. Aktiviteterne tilpasses lokalt efter beboernes ønsker og behov. Model 2: Midlerne anvendes til et projekt, som skal hjælpe til at forebygge ensomhed hos ældre i eget hjem. 15

18 Ældrerådet I samarbejde med de praktiserende læger og civilsamfundsaktører afdækkes, dels mulighederne for at opspore ensomme ældre, som kommunen ikke allerede er i kontakt med, og dels hvordan de eksisterende aktivitets- og samværstilbud bedst videreformidles, så de matcher de ønsker og interesser, som den enkelte ældre har. På baggrund af erfaringerne udarbejdes ultimo 2020 et forslag til, hvordan midlerne kan anvendes i de efterfølgende år. Voksen- og plejeudvalget besluttede på sit møde den 7. maj 2019, at indstille model 1 og sende forslagene til høring i ældrerådet. Høringsfristen er fastsat til den 27. maj Økonomiske konsekvenser Norddjurs Kommunes forventes at modtage ca. 0,8 mio. kr. årligt i Midlerne bliver tilført gennem bloktilskuddet. Udmøntningen af midlerne for 2019 sker i forbindelse med den kommende midtvejsregulering for KL forventer, at der vil komme en tilsvarende udvidelse af servicerammen. Det vil være muligt at tilrettelægge indsatserne, så de først opstartes i januar 2020, hvorved midlerne for 2019 kan anvendes til finansiering af det forventede merforbrug på voksen- og plejeudvalgets område i Indstilling Formanden indstiller, at ældrerådet udarbejder et høringssvar til forslagene til anvendelse af midlerne til modvirkning af ensomhed hos ældre. Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet tager punktet til efterretning. Ældrerådet mener, at der er et stort behov både ved målgruppen i model 1 og model 2, men har svært ved at pege på den ene model frem for den anden. 16

19 Ældrerådet Ældrerådet har svært ved at tage stilling til, hvordan midlerne skal fordeles, da de ikke bliver øremærket til området i

20 Ældrerådet Høring af kollektiv trafikplan kl P35 18/19476 Åben sag Sagsgang ÆR Sagsfremstilling Midttrafik og kommunerne på Djursland har sammen udarbejdet et principforslag til en ny kollektiv trafikplan for områdets samlede kollektive trafik. Målet er at binde Djursland bedre sammen ved at omlægge busbetjeningen så den tilpasses letbanen samt styrke forbindelserne til hhv. Randers og Aarhus. Trafikplanforslaget, i samarbejde mellem Middtrafik, Region Midtjylland, Syddjurs og Norddjurs kommuner, indeholder nyt hovednet med letbanen og direkte busser mellem trafikknudepunkterne på Djursland. Projektleder Rene Meyer fra miljø- og kulturforvaltningen deltager i mødet kl og fortæller om trafikplanforslaget. Pressemeddelelse samt trafikplanforslag er vedlagt som bilag. Høringsfristen er fastsat til den 7. juni Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at ældrerådet udarbejder et høringssvar til trafikplanforslaget. Bilag: 1 Åben Pressemeddelelse/orienteringsbrev om trafikplan 71309/19 2 Åben Forslag til kollektiv trafikplan 71345/19 18

21 Ældrerådet Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet mener, at det er vigtigt med god og letforståelig information omkring de muligheder der er for transport. Herunder brug af flexbusser, uddannelsesbusser mv. Ældrerådet påpeger, at det er vigtigt, at der er nem adgang til Sygehuset i Randers, da det er her de ambulante undersøgelser og indlæggelser for borgere i Norddjurs Kommune ofte foretages. Ældrerådet mener, at det bør være let tilgængeligt at købe billet også med kontanter. Flexbus og flextaxi bør have navne, der ikke minder så meget om hinanden, da det er to meget forskellige tilbud. Flexbus kunne evt. hedde bestillingsbus. 19

22 Ældrerådet Høring af kravspecifikation på genbrugshjælpemidler (SKI 50.98) Ø54 18/12895 Lukket sag 20

23 Ældrerådet Stop-op-dag P35 19/186 Åben sag Sagsgang ÆR Sagsfremstilling Ældrerådet besluttede på sit sidste møde, at der skal afholdes en stop-op-dag den 6. juni 2019 kl Det blev besluttet, at stop-op-dagen skal afholdes på Kystvejens Hotel i lighed med sidste år. På sidste møde blev følgende emner taget op: Opfølgning på sidste års stop-op-dag Høringsfrister o For ældrerådet i sager fra miljø- og teknik og kultur- og fritidsudvalget o For beboer- og pårørenderåd Kvalitetsstandarder til efterretning o Lovlighed Ældrerådets årsberetning Samarbejdsrelationer Eventuelle input fra andre kommuner Frivillige i fremtiden Visioner for ældrerådet. På dette møde ønskes en videre drøftelse af emner. Økonomiske konsekvenser Der er afsat kr. i ældrerådets budget til afholdelse af stop-op-dag. 21

24 Ældrerådet Indstilling Formanden indstiller, at punktet drøftes. Beslutning i Ældrerådet den Punktet blev drøftet. 22

25 Ældrerådet Drøftelse af afholdelse ældredag P35 19/186 Åben sag Sagsgang ÆR Sagsfremstilling FN s Internationale Ældredag markeres hvert år den 1. oktober. Dagen sætter fokus på ældres, civilsamfundets, FN-organisationers og medlemsstaternes indsats for at sætte ældre menneskers vilkår på den internationale udviklingsdagsorden. Hvert år har sit særlige tema. Temaet for ældredagen i 2019 er endnu ikke offentliggjort. På ældrerådets møde ønskes en drøftelse af, om der skal afholdes en ældredag i 2019 og medlemmerne kan komme med forslag til ældredagen. Såfremt ældrerådet beslutter, at der skal afholdes en ældredag, nedsættes et udvalg bestående af 3 personer, som står for planlægning af dagen. Økonomiske konsekvenser I ældrerådets budget er der afsat kr. til afholdelse af ældredag. Indstilling Formanden indstiller, at punktet drøftes. Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet ønsker at afholde en ældredag tirsdag den 1. oktober I udvalget sidder Vibeke og Birgit. 23

26 Ældrerådet Møder siden sidst P35 19/186 Åben sag Sagsgang ÆR Sagsfremstilling Siden sidst Møde med formænd for ældreråd i Randers, Syddjurs og Favrskov (IKP) Repræsentantskabsmøde og ældrepolitisk konference i DANSKE ÆLDRERÅD (IKP, YK, BA, IHS, BL) Interview om velfærdsteknologi (IKP, BA) Faglige Seniorer afholder borgermøde om ældrepolitik i Pavillonen (BA, BL, IKP) Møde i bruger- og pårørenderådet på Møllehjemmet (KS) Dagsordensmøde (IKP, YK) Møde i bruger- og pårørenderådet på Violskrænten (BA) Møde i bruger- og pårørenderådet på Farsøhthus (IHS) Møde i bruger- og pårørenderådet på Digterparken (BL) Det enkelte medlem giver en kort orientering om de møder, som de har deltaget i. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. 24

27 Ældrerådet Kommende møder og arrangementer P35 19/186 Åben sag Sagsgang ÆR Sagsfremstilling Kommende møder og arrangementer Møde i bruger- og pårørenderådet på Glesborg Plejecenter (IKP) Fælles opfølgningsmøde ml. formandskabet fra ældrerådet og handicaprådet samt miljø- og kulturforvaltningen (IKP, VB) Arrangement på Violskrænten (BA) Møde mellem voksen- og plejeudvalget og bruger- og pårørenderådene på sundheds- og omsorgsområdet Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. 25

28 Ældrerådet Orientering P35 19/186 Åben sag Sagsgang ÆR Sagsfremstilling Orientering/meddelelser: Fra formandskabet: o Henvendelse fra handicaprådet vedr. fællesmøde med pårørendekonsulent fra Syddjurs Kommune o Henvendelse om selvtræning Fra medlemmerne: Andre meddelelser: o Mail fra RENO DJURS Sig noget om affald. Materiale er vedlagt som bilag. o Dialogmøde med kultur- og fritidsudvalget. Der aftales et møde i 2020 efter ønske og behov. Ældrerådet er velkommen til at indsende spørgsmål, som kan behandles hos kultur- og fritidsudvalget. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Følgebrev - SIG NOGET om affald 74185/19 2 Åben Proces for Affaldsplanen 74186/19 Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. 26

29 Ældrerådet Ældrerådets arbejdsplan P35 19/186 Åben sag Sagsgang ÆR Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet et revideret forslag til arbejdsplan for ældrerådet i Arbejdsplanen for 2019 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at arbejdsplanen for 2019 godkendes. Bilag: 1 Åben Arbejdsplan til mødet den 23. maj /19 Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. 27

30 Ældrerådet Næste møde P35 19/186 Åben sag Sagsgang ÆR Sagsfremstilling Næste ordinære møde afholdes torsdag den 20. juni Forslag til sted og punkter til dagsordenen ønskes drøftet på mødet. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at punktet drøftes. Beslutning i Ældrerådet den Punktet blev drøftet. Afbud fra Ivan Hammer Sørensen til næste møde. 28

31 Ældrerådet Bilagsoversigt 2. Tilsynspolitikker for Tilsynspolitik for hjemmepleje 2019 (66483/19) 2. Tilsynspolitik for kommunalt tilsyn på plejecentre 2019 (66485/19) 3. Årsrapport for kommunale tilsyn i hjemmeplejen i Årsrapport for kommunale tilsyn i hjemmeplejen 2018 (41870/19) 4. Årsrapport for kommunale tilsyn på plejecentrene i Årsrapport for kommunale tilsyn på plejecentre 2018 (41906/19) 5. Årsrapport for magtanvendelse i Årsrapport for magtanvendelse 2018 (65950/19) 6. Årsrapport for utilsigtede hændelser og patientsikkerhed i Årsrapport for utilsigtede hændelser og patientsikkerhed 2018 (41985/19) 7. Lukket punkt - Bevæg dig for livet kl (Lukket bilag) 8. Tilsynsrapport fra Socialtilsyn Midt - Område Auning/Allingåbro, Banesvinget Tilsynsrapport fra Socialtilsyn Midt - Område Auning Allingåbro, Banesvinget (66127/19) 10. Høring af kollektiv trafikplan kl Pressemeddelelse/orienteringsbrev om trafikplan (71309/19) 2. Forslag til kollektiv trafikplan (71345/19) 16. Orientering 1. Følgebrev - SIG NOGET om affald (74185/19) 2. Proces for Affaldsplanen (74186/19) 29

32 Ældrerådet Ældrerådets arbejdsplan 1. Arbejdsplan til mødet den 23. maj 2019 (75368/19) 30

33 Ældrerådet Underskriftsside Ingeborg Kyed Pedersen (Formand) Yvonne Karnøe (Næstformand) Benthe Andersen Birgit Lindgaard Hans Erik Nielsen Ivan Hammer Sørensen Knud Sejersen Nielsen Vibeke Binnerup Inge Rasmussen 31

34 Bilag: 2.1. Tilsynspolitik for hjemmepleje 2019 Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 23. maj Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 66483/19

35 Sundhed og Omsorg TILSYNSPOLITIK FOR KOMMUNALT TILSYN I DEN KOMMUNALE HJEMMEPLEJE 2019 Norddjurs Kommune Sangstrupvej Grenaa Tlf.:

36 Indholdsfortegnelse BAGGRUND... 3 FORMÅLET MED TILSYNET... 3 ORGANISERING AF TILSYN OG KVALITETSOPFØLGNING... 5 Visitations- og hjælpemiddelafdelingens tilsyn... 5 Borgerrettet tilsyn (kvalitetssikringsskema)... 5 Sundhedsfagligt tilsyn... 5 KVALITETSOPFØLGNING... 6 Kvalitetsmål for hjemmeplejen... 6 Eksterne tilsyn... 6 Det Risikobaserede Tilsyn... 7 Arbejdstilsynets arbejdsmiljømæssige tilsyn

37 BAGGRUND Norddjurs Kommune fører årlige tilsyn med den samlede kvalitet i kommunens hjemmepleje. Heri indgår blandt andet tilsyn med at sygeplejen, samt den personlige og praktiske hjælp efter Serviceloven leveres i overensstemmelse med lovgivningen og de af kommunen vedtagne kvalitetsstandarder. Kompleksiteten er stigende i den sundhedsfaglige behandling, der udføres i kommunalt regi. I Norddjurs Kommune er ambitionen, at der skal leveres sundhedsydelser af så høj kvalitet, at forebyggelige indlæggelser som udgangspunkt undgås samt at omfanget af utilsigtede hændelser mindskes. På baggrund af ovenstående vil tilsynsførende fra visitations- og hjælpemiddelafdelingen gennemføre kvalitetssikring på udvalgte indsatser fra både service- og sundhedsloven. Tilsynspolitikken skal indeholde klare retningslinjer og faste procedure for, hvordan der; Føres tilsyn med kommunens leverandører (kommunale og private) og hjælpens udførelse. Følges op på, at hjælpen svarer til borgerens aktuelle behov. Følge op på tilsynsresultaterne. Den rehabiliterende tilgang er central i Norddjurs kommunes tilrettelæggelse af indsatserne, som denne tilsynspolitik er målrettet. Tilsynet skal sikre, at kommunen efterlever strategien for den rehabiliterende indsats, som i forhold til borgerne skal: Sikre den enkeltes medindflydelse, målsætning og ansvar for eget liv Støtte den enkelte i at kunne klare sig selv i videst muligt omfang, og dermed lette den daglige hverdag for personer med behov for støtte. Styrke og bevare sundheden hos den enkelte FORMÅLET MED TILSYNET Formålet med det kommunale tilsyn i hjemmepleje og på midlertidige pladser er at sikre en løbende vurdering, kvalitetssikring og kontrol med kommunens indsatser. Samtidig er tilsynet en brugerundersøgelse og et grundlag for læring og udvikling hos ledelsen og medarbejderne. Tilsynet vurderer den samlede indsats i forhold til de lovgivningsmæssige rammer 1, kommunens serviceniveau og den enkelte borgers behov for træning, omsorg og pleje. Samtidigt vurderer tilsynet den rehabiliterende og trænende tilgang i tilrettelæggelsen af de leverede indsatser. 1 Servicelovens 83, 151C, 91 & Sundhedslovens 138 3

38 Tilsynet beskæftiger sig med emner som: Brugertilfredshed Den sundhedsfaglige dokumentation Fokusområder for det indeværende år Sidste tilsyns anbefalinger Opfølgning på eventuelle eksterne tilsynsrapporter, herunder fra - Det risikobaserede Tilsyn - ved Styrelsen for Patientsikkerhed, - Arbejdstilsynet - Brandtilsynet Udviklingsmuligheder Patientsikkerhed Medicinhåndtering Anvendelse af organisationens instrukser Hygiejne Delegation Arbejdsmiljø, herunder sygefravær og resultater af evt. trivselsundersøgelser Gennemførelse af relevant e-læring Tværgående samarbejdsaftaler med ex. praktiserende læger og kommunalt akutteam. Økonomi Formålet med tilsynet er at sikre, at: Brugerne modtager de indsatser, de har behov for, og at der arbejdes ud fra en rehabiliterende tænkning, hvor borgernes ressourcer og ønsker inddrages i den møde indsatserne tilrettelægges på. Pårørende inddrages i relevant omfang Opgaverne løses i overensstemmelse med det politisk vedtagne serviceniveau(kvalitetsstandarder) Hjælpen er tilrettelagt og udføres på en faglig forsvarlig måde Der skabes mulighed for læring og fremadrettet udvikling af den sundhedsfaglige indsats De relevante sundhedsfaglige procedurer følges Forebygge utilsigtede hændelser og unødvendige indlæggelser Nødvendige sundhedsfaglige kompetencer er til stede. Vi arbejder systematisk med tidlig opsporing af begyndende sygdom 4

39 ORGANISERING AF TILSYN OG KVALITETSOPFØLGNING Ansvaret for de kommunale tilsyn er organisatorisk placeret i sundheds- og omsorgsområdets visitationsenhed. Tilsynene udføres som minimum af visitatorer samt risikomanager og sundhedsfaglig repræsentant. Tilsyn og kvalitetsopfølgningen tager udgangspunkt i dialog og med fokus på udvikling. Tilsynene omfatter en tilfredshedsundersøgelse (borgere & medarbejdere) og en sundhedsfaglig audit. Visitations- og hjælpemiddelafdelingens tilsyn Borgerrettet koordinering mellem leverandør og visitator. Visitator afholder årligt møde med planlæggerne hos leverandøren. Sammen gennemgår de alle borgere enkeltvis for at følge op på, om den hjælp der ydes, svarer til de visiterede indsatser og borgerens aktuelle behov. Borgerrettet tilsyn (kvalitetssikringsskema) En kvantitativ brugertilfredshedsundersøgelse, der udgør et centralt redskab i forhold til vurderingen af overensstemmelse mellem visiterede og leverede indsatser kombineret med borgerens vurdering. Spørgeskemaet er i overensstemmelse med den landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse, der gennemføres hvert fjerde år. Kvalitetssikringsskemaet har fokus på: om borgeren modtager den visiterede hjælp borgerens oplevelse af kvalitet og leveringssikkerhed borgerens mulighed for - og egen indsats i forhold til at være aktiv i eget liv borgerens mål i forhold til den rehabiliterende indsats Omfang: Med udgangspunkt i et spørgeskema gennemføres der tilsyn på minimum 10 procent af kommunens borgere, der er visiteret til hjemmepleje efter Servicelovens 83 (både borgere med kommunal og privat leverandør) Opfølgning: Efter at tilsynet er gennemført, følger visitator op på eventuelle indsatsområder i samarbejde med leverandøren. Sundhedsfagligt tilsyn Den sundhedsfaglige del af tilsynet tager afsæt i borgerforløbs-metoden. Borgerforløbsmetoden egner sig godt til at vurdere de organisatoriske og kompetencemæssige snitflader relateret til borgerne. Gruppen af borgerforløb vil blive udvalgt på baggrund af aktuelle udviklingsområder. 5

40 KVALITETSOPFØLGNING Med henblik på at fastholde en målrettet og relevant udvikling vil der på baggrund af tilsynene blive udarbejdet en evalueringsrapport. Denne rapport præsenteres og drøftes med den enkelte institution med henblik på identifikation af relevante udviklingsområder. Derudover vil der blive udarbejdet en årsrapport med anbefalinger til opmærksomhedsog udviklingsområder for hele sundheds- og omsorgsområdet. Rapporten forelægges til politisk behandling og høring i Ældrerådet og Handicaprådet. Kvalitetsmål for hjemmeplejen De indhentede svar fra samtaler med brugere, leverandører og visitatorer omformuleres til konkrete resultater. Der er en forventning om høj tilfredshed (se bilag 2). 6

41 BILAG 1 EKSTERNE TILSYN Ud over det interne kommunale tilsyn beskrevet i denne tilsynspolitik modtager hjemmesygeplejen også tilsyn ved eksterne tilsynsmyndigheder. Det Risikobaserede Tilsyn Det risikobaserede tilsyn i hjemmeplejen kan gennemføres årligt. Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der efter tilfældighedsprincippet afgør hvilken enhed, der føres tilsyn med. Årligt vælges nye temaer og målepunkter for tilsynene. Arbejdstilsynets arbejdsmiljømæssige tilsyn Arbejdstilsynet fører forskellige former for tilsyn i relation til arbejdsmiljøet herunder den såkaldte APV (Arbejdspladsvurdering). Både det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø evalueres. Resultatet afspejles af en smiley. 7

42 BILAG 2 Brugertilfredshed i hjemmeplejen - resultat for 2019 Kvalitetsmål Borger Leverandør Visitator Den samlede tilfredshed De samme medarbejdere kommer i hjemmet Aflysninger af hjemmehjælp fra leverandøren Tilfredshed med personlig pleje Tilfredshed med praktisk hjælp Udarbejdet mål i samarbejde med borgeren Tilfredshed med den leverede mad Ca. 10 % af brugerne bliver interviewet i Tilfredsheden opgøres i procenter. 8

43 Bilag: 2.2. Tilsynspolitik for kommunalt tilsyn på plejecentre 2019 Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 23. maj Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 66485/19

44 Sundhed og Omsorg TILSYNSPOLITIK FOR KOMMUNALT TILSYN PÅ PLEJECENTRE 2019 Norddjurs Kommune Sangstrupvej Grenaa Tlf.: Godkendt i Voksen- og plejeudvalget d

45 Sundhed og Omsorg Indholdsfortegnelse BAGGRUND... 3 FORMÅLET MED TILSYNET... 3 ORGANISERING AF TILSYNET... 5 Det uanmeldte tilsyn på plejecentrene... 5 Interviews med udvalgte beboere på plejecenteret:... 5 Interviews med udvalgte medarbejdere på plejecenteret:... 5 Den sundhedsfaglige del af tilsynet... 5 Dialog med ledelsen på plejecenteret:... 6 Opfølgning - Tilsynsrapport... 6 Det anmeldte tilsyn... 6 KVALITETSOPFØLGNING... 6 Kvalitetsmål for plejecentrene... 6 Eksterne tilsyn... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Det Risikobaserede Tilsyn... 7 Fødevarestyrelsens levnedsmiddelkontrol... 7 Arbejdstilsynets arbejdsmiljømæssige tilsyn... 7

46 BAGGRUND Norddjurs Kommune fører årlige tilsyn med den samlede kvalitet på kommunens plejecentre. Heri indgår blandt andet tilsyn med, at den personlige og praktiske hjælp efter Servicelovens 83 leveres i overensstemmelse med lovgivningen og de af kommunen vedtagne kvalitetsstandarder. Som led i tilsynsforpligtelsen skal kommunen jf. Servicelovens 151 hvert år foretage mindst ét uanmeldt og ét anmeldt tilsynsbesøg på kommunens plejehjem m.v. jf. 192, der er omfattet af lov om almene boliger. Tilsynet omfatter indsatsen over for de borgere, der modtager kommunale serviceydelser. Kommunen er jf. Servicelovens 151c også forpligtet til at udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik, som skal revideres og om nødvendigt justeres årligt. Det er et krav, at tilsynet udføres af personer, der alene varetager kommunale myndighedsopgaver. Det kommunale tilsyn med kommunens plejecentre udføres i Norddjurs Kommune af tilsynsførende fra visitations- og hjælpemiddelafdelingen. Den rehabiliterende tilgang er central i Norddjurs kommunes tilrettelæggelse af indsatserne. Tilsynet skal sikre, at kommunen efterlever strategien for den rehabiliterende indsats, som i forhold til borgerne skal: Sikre den enkeltes medindflydelse, målsætninger og ansvar for eget liv Støtte den enkelte i at kunne klare sig selv i videst muligt omfang, og dermed lette den daglige hverdag for personer med behov for støtte. Styrke og bevare sundheden hos den enkelte De kommunale tilsyn på plejecentrene skal også sikre, at de leverede sundhedslovsydelser (efter Sundhedslovens 138) tilrettelægges i overensstemmelse med servicelovsydelserne på en overordnet rehabiliterende måde. Norddjurs Kommune vil via disse tilsyn gennemføre en kvalitetssikring af det samlede tilbud til borgere på kommunens plejecentre. Der vil derfor også blive fulgt op på de eksterne tilsyn, der har været gennemført siden seneste kommunale tilsyn. FORMÅLET MED TILSYNET Formålet med det kommunale tilsyn på plejecentrene er at sikre en løbende vurdering, kvalitetssikring og opfølgning på kommunens indsatser. Samtidig er tilsynet en brugerundersøgelse og et grundlag for læring og udvikling hos ledelsen og medarbejderne. Tilsynet vurderer den samlede indsats i forhold til de lovgivningsmæssige rammer, kommunens serviceniveau og den enkelte beboers behov for omsorg og pleje. Samtidigt vurderer tilsynet den rehabiliterende og trænende tilgang i tilrettelæggelsen af de leverede 3

47 indsatser. Tilsynets sidste fase, "det anmeldte tilsyn", inddrager også de pårørende i tilsynet, og giver plads til deres vurderinger af kvaliteten. Tilsynet beskæftiger sig med emner som: Beboertilfredshed Den sundhedsfaglige dokumentation Fokusområder for det indeværende år Sidste tilsyns anbefalinger Opfølgning på eventuelle eksterne tilsynsrapporter, herunder fra - Det risikobaserede Tilsyn og Ældretilsyn - ved Styrelsen for Patientsikkerhed, - Brandtilsyn, - Arbejdstilsynet, - Levnedsmiddelkontrollen. Udviklingsmuligheder Patientsikkerhed Medicinhåndtering Anvendelse af organisationens instrukser Hygiejne Delegation Arbejdsmiljø, herunder sygefravær og resultater af evt. trivselsundersøgelser Gennemførelse af relevant e-læring Tværgående samarbejdsaftaler med ex. praktiserende læger og kommunalt akutteam Økonomi Formålet med tilsynet er at sikre, at: Beboerne modtager de indsatser, de har behov for, og at der arbejdes ud fra en rehabiliterende tænkning, hvor beboernes ressourcer og ønsker inddrages i den måde støtten tilrettelægges på. Pårørende inddrages i relevant omfang Opgaverne løses i overensstemmelse med det politisk vedtagne serviceniveau(kvalitetsstandarder) Hjælpen er tilrettelagt og udføres på en faglig forsvarlig måde Der skabes mulighed for læring og fremadrettet udvikling af den sundhedsfaglige indsats De relevante sundhedsfaglige procedurer følges Forebygge utilsigtede hændelser og unødvendige indlæggelser Nødvendige sundhedsfaglige kompetencer er til stede. Vi arbejder systematisk med tidlig opsporing af begyndende sygdom 4

48 ORGANISERING AF TILSYNET Ansvaret for de kommunale tilsyn er organisatorisk placeret i sundheds- og omsorgsområdets visitationsenhed. Tilsynene udføres som minimum af visitatorer samt risikomanager og sundhedsfaglig repræsentant. Tilsynene omfatter en tilfredshedsundersøgelse (borgere & medarbejdere), og en sundhedsfaglig audit. Tilsynet består af ét uanmeldt tilsyn og et anmeldt tilsyn (dialogmøde med bruger-pårørenderåd). Det uanmeldte tilsyn på plejecentrene Norddjurs Kommune foretager mindst ét årligt uanmeldt tilsyn på kommunens plejecentre. Under tilsynet gennemføres der interviews med ledelsen samt udvalgte medarbejdere og beboere på plejecenteret. Tilsynene er dialogbaserede, og dialogformen er designet til at matche tilsyn gennemført af Styrelsen for Patientsikkerhed. Interviews med udvalgte beboere på plejecenteret: Med udgangspunkt i et spørgeskema gennemføres der en samtale med beboere på plejecenteret. Spørgeskemaet fungerer som en kvantitativ brugertilfredshedsundersøgelse, som udgør et centralt redskab i forhold til det løbende arbejde med kvalitetsforbedringer af indsatserne. Spørgeskemaet har blandt andet fokus på beboernes oplevelse af kvaliteten af de leverede ydelser samt beboerens mulighed for at sætte mål og være aktiv i eget liv. De tilsynsførende gennemfører samtaler med ca. 2 beboere på hvert plejecenter. Beboerne udvælges af den tilsynsførende med hensyntagen til beboerens habitus på tilsynsdagen. Interviews med udvalgte medarbejdere på plejecenteret: Med udgangspunkt i et spørgeskema gennemføres der en samtale med medarbejdere på plejecenteret. Spørgeskemaet har blandt andet fokus på medarbejdernes opfattelse af kvaliteten af den leverede hjælp, kvalitetsudvikling samt samarbejde med kollegaer og ledelsen. De tilsynsførende gennemfører samtaler med ca. 2 medarbejdere på hvert plejecenter. Medarbejderne udvælges af de tilsynsførende. Den sundhedsfaglige del af tilsynet Den sundhedsfaglige del af tilsynet tager afsæt i borgerforløbs-metoden. Borgerforløbsmetoden egner sig godt til at vurdere de organisatoriske og kompetencemæssige snitflader relateret til borgerne. Borgerforløbene bliver udvalgt på baggrund af aktuelle udviklingsområder. 5

49 Dialog med ledelsen på plejecenteret Det uanmeldte tilsyn afsluttes med en dialog med ledelsen på plejecenteret. Positive og evt. negative opmærksomhedspunkter fra tilsynet drøftes. Der konkluderes overordnet, opmærksomhedspunkter formuleres og plan for vidensdeling drøftes. Opfølgning - Tilsynsrapport Tilsynsrapporten indeholder de tilsynsførendes vurderinger, herunder opmærksomhedspunkter og anbefalinger. Tilsynsrapporten sendes til plejecenterledelsen, bruger- og pårørenderådet samt repræsentanter fra ældrerådet inden det anmeldte tilsyn (dialogmødet). På baggrund af tilsynsrapportens vurderinger udarbejder plejecenterledelsen en tids- og handleplan, der skal godkendes af tilsynsførende. Efterfølgende drøftes tilsynsrapporten og eventuelle tids- og handleplanen på det anmeldte tilsyn. Det anmeldte tilsyn På dialogmødet med bruger-pårørenderådet drøftes følgende emner: Resultatet af det uanmeldte tilsyn Plejecenterets tids- og handleplan i forhold til rapportens vurderinger Bruger- og pårørenderådets høringssvar Plejecenterledelsens udviklingsmål for det kommende år KVALITETSOPFØLGNING Med henblik på at fastholde en målrettet og relevant udvikling vil der på baggrund af det uanmeldte og anmeldte tilsyn blive udarbejdet en tilsynsrapport for det enkelte plejecenter. Visitations- og hjælpemiddelafdelingen følger op på eventuelle anbefalinger og dertilhørende tids- og handleplaner. Derudover vil der blive udarbejdet en årsrapport med anbefalinger til opmærksomhedsog udviklingsområder for samtlige plejecentre. Både de individuelle og den samlede rapport forelægges til politisk behandling og høring i Ældrerådet og Handicaprådet. Kvalitetsmål for plejecentrene De indhentede svar fra samtaler med beboere og medarbejdere omformuleres til et konkret tilfredshedsresultat. Der er en forventning om høj tilfredshed. 6

50 BILAG 1 EKSTERNE TILSYN Ud over det interne kommunale tilsyn, som er beskrevet i denne tilsynspolitik, modtager plejecentrene også tilsyn ved eksterne tilsynsmyndigheder. Det Risikobaserede Tilsyn Det risikobaserede tilsyn på plejecentrene sker årligt i hver kommune. Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der efter tilfældighedsprincippet afgør hvilket plejecenter, der føres tilsyn med. Årligt vælges nye temaer og målepunkter for tilsynene. Fødevarestyrelsens levnedsmiddelkontrol På plejecentrene kontrollerer Fødevarestyrelsen, om reglerne på området overholdes. Der er uanmeldt tilsynsbesøg en gang årligt. Resultatet afspejles af en smiley. Arbejdstilsynets arbejdsmiljømæssige tilsyn På plejecentrene fører Arbejdstilsynet forskellige former for tilsyn i relation til arbejdsmiljøet herunder den såkaldte APV (Arbejdspladsvurdering). Både det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø evalueres. Resultatet afspejles af en smiley. 7

51 BILAG 2 Beboertilfredshed på plejecentre - resultat for 2019 Kvalitetsmål Antal svar Antal tilfredse/ meget tilfredse Den samlede tilfredshed Tilfredshed med de fysiske rammer Tilfredshed med personlig pleje (de, som modtager) Tilfredshed med praktisk hjælp Udarbejdet mål i samarbejde med borgeren Tilfredshed med maden XX beboere fra 381 boliger er blevet interviewet i Tilfredsheden er ikke opgjort i procenter, da ét svar vægter XX % ud af de samlede antal besvarelser. Kommentar til dette bilag: Der interviewes typisk 12 til 18 beboere pr. år. Én enkelt besvarelse udgør således fra 8,3% til 5,5% af den samlede opgørelse. 8

52 Bilag: 3.1. Årsrapport for kommunale tilsyn i hjemmeplejen 2018 Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 23. maj Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 41870/19

53 Sundhed og Omsorg Årsrapport Hjemmeplejen, træning og midlertidige afsnit 2018

54 Indledning Denne årsrapport består af en redegørelse af to forskellige tilsyn i hjemmeplejen, trænings- og døgnafsnittene i Norddjurs kommune: Brugertilfredshedsundersøgelsen og det sundhedsfaglige tilsyn. Norddjurs kommune har som et ekstra element valgt at føre det sidstnævnte sundhedsfaglige tilsyn bl.a. for at sikre kendskab til den tilsynspraksis, hjemmepleje-enhederne møder fra Styrelsen for Patientsikkerhed, men primært for at sikre læring på tværs i organisationen. Årsrapporten omfatter følgende organisationsenheder: Hjemmeplejen Allingåbro Hjemmeplejen Glesborg Hjemmeplejen Grenaa Midlertidige pladser på plejecenter Digterparken, Grenaa Midlertidige pladser på Træningscenter Auning Brugertilfredshedsundersøgelsen det borgerrettede tilsyn (lovbestemt) Ifølge lov om social service 151c skal kommunalbestyrelsen én gang årligt udarbejde og offentliggøre en redegørelse over de kommunale tilsyn i hjemmeplejen, trænings- og midlertidige afsnit hvilket vil sige alle tilbud efter Servicelovens 83, som er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør efter 91. Derudover inddrages anden relevant lovgivning, som måtte have relevans for tilsynet, nemlig vedrørende magtanvendelse, brugerinddragelse og værgemål. Tilsynet vurderer den samlede indsats i forhold til lovgivning, kommunens serviceniveau og den enkelte borgers behov. Denne redegørelse fungerer som en opfølgning på den tilsynspolitik, der er gældende på området, og anvendes til at løbende at kvalitetssikre på både de leverede indsatser og den gældende tilsynspolitik. Brugertilfredshedsundersøgelsen evalueres med henblik på at afklare, om der er overensstemmelse mellem brugernes og leverandørernes opfattelse af kvaliteten af de leverede ydelser. Samtidig er perspektiverne fra visitator-besvarelserne med til at evaluere, om den borgerrettede indsats er målrettet borgerens behov og tager afsæt i rehabiliterende perspektiver. 1

55 Datakilder Denne del af tilsynet vurderer: Brugertilfredshed Sammenhæng mellem leverandørens, borgerens og visitationens oplevelse af den borgerrettede indsats Om brugerne modtager støtte og omsorg i overensstemmelse med lovgivningen Med hvilken faglig kvalitet kerneopgaverne løses Opfølgning på tidligere fokusområder. Indsamling af data sker ved elektroniske spørgeskemaer en brugertilfredshedsundersøgelse. Både visitationen, leverandørerne og brugerne besvarer et spørgeskema med udgangspunkt i samme borger/bruger. Målingen hos borgerne sker ved personligt interview ved en visitator, som digitaliserer borgernes anonyme svar. Normal praksis er, at ca. 10 % af alle brugere i Norddjurs kommune udvælges ( ca. 110 borgere) til deltagelse i brugertilfredshedsundersøgelsen. I 2018 har dette dog ikke været muligt pga. overgang til nyt omsorgssystem, overflytning af data hertil samt manglende arbejdskraft på baggrund af ansættelsesstoppet. I stedet er ca. 20 borgere udvalgt på baggrund af følgende kriterier: Startet op med personlig/praktisk hjælp i år 2018 Borgere med kompleksitet og evt. et hjælpemiddel Over 65 år gamle Geografisk og kønsmæssig spredning Koordinering mellem visitator, borger og leverandør Visitationen afholder 1-2 gange årligt møde med leverandørens planlæggere. Her gennemgås borgerne, og der følges op på om den leverede hjælp svarer til de visiterede ydelser og borgerens aktuelle behov Ved enhver afvigelse kontakter visitator den ansvarlige leverandør omkring den konkrete situation. Visitator står efterfølgende for opsamling på, om situationen er udbedret Behandling af borgerhenvendelser eller leverandørhenvendelser vedrørende borgers aktuelle behov for hjælp Løbende evaluering og opfølgning på de retningsgivende mål for den bevilgede hjælp 2

56 Kvalitetsmål Med udgangspunkt i et kvalitetssikringsskema laver visitatorerne hvert år stikprøvekontrol hos de borgere, der er er visiteret til støtte og/eller hjælp. Kvalitetssikringsskemaet præsenteres under rapportens resultatafsnit. Kvalitetssikringsskemaet sætter fokus på følgende områder: Borgerens oplevelse af den leverede hjælp Om den bevilgede hjælp, der leveres, er i overensstemmelse med den visiterede hjælp Om det retningsgivende mål er fulgt Om tidsfristerne for den leverede hjælp er overholdt Konklusion, brugertilfredshedsundersøgelsen Kvalitetssikringsskema Resultaterne fra brugertilfredshedsundersøgelsen omsættes til nedenstående kvalitetsmål. Resultaterne fra år 2018 danner baggrund for det følgende års forventninger. Kvalitetsmål Borger Leverandør Visitator Den samlede tilfredshed 90 % - - Hvoraf 3% angiver både og Og 7 % angiver ved ikke De samme medarbejdere kommer i hjemmet 63 % Ja eller både og - - Aflysninger af hjemmehjælp fra leverandøren 77 % angiver nej 64 % angiver nej - Tilfredshed med personlig pleje 94 % 90 % 87 % Tilfredshed med praktisk hjælp 96 % angiver tilfredshed eller både og 100 % angiver tilfredshed eller både og Ingen negative angivelser Udarbejdet mål i samarbejde med borgeren 40 % 50 % 69 % Tilfredshed med den leverede mad 100 % - - Overensstemmelse borger-, visitator-, og leverandørbesvarelse Der er overvejende overensstemmelse imellem opfattelserne af de adspurgte emner, også i forhold til emner med rehabiliteringsfokus. 3

57 Brugernes udsagn om den bevilgede hjælp Størstedelen af borgernes tilbagemeldinger er udelukkende positive, og der er ingen negative vurderinger af den samlede hjælp. 80 % af brugerne giver udtryk for at være med til at bestemme, hvordan hjælpen skal udføres. Størstedelen af brugerne giver udtryk for en god omgangstone med hjælperne her er der ingen negative angivelser. 94 % af brugerne oplever, at hjælperne lytter til, hvad brugerne har behov for. Ca. 80 % har ikke oplevet aflysninger eller udeblivelser og oplever, at hjælperne generelt kommer til den aftalte tid. 93 % angiver at modtage den aftalte hjælp. Brugernes oplevelse af de angivne mål 40 % af brugerne udtrykker at have været med til at sætte mål for, i hvilket omfang de selv deltager i udførelsen af indsatsen. 43 % af brugerne udtrykker, at der arbejdes efter de aftalte mål. Der er bemærkelsesværdig stor forskel på brugernes og visitatorernes opfattelse af, hvorvidt brugerne er involveret i målsætning. Brugernes oplevelse af den leverede mad Der er udelukkende positive tilkendegivelser i forhold til den leverede mad. 73 % af de adspurgte brugere får ikke leveret mad. Brugernes oplevelse af den praktiske hjælp 90 % af de adspurgte brugere modtager praktisk hjælp ca. 40 % af disse bruger privat leverandør. Der er overvejende høj tilfredshed med den praktiske hjælp samlet set. Den praktiske hjælp er overvejende tøjvask og rengøring. Brugernes oplevelse af den personlige pleje Ca. 50 % af de adspurgte brugere modtager hjælp til personlig pleje. Med undtagelse af en enkelt borger, angiver samtlige tilfredshed med den personlige pleje. 4

58 Det uanmeldte tilsyn det sundhedsfaglige tilsyn Det sundhedsfaglige tilsyn vurderer: Med hvilken faglig kvalitet kerneopgaverne løses Kvaliteten af den sundhedsfaglige dokumentation i forhold til lovgivning samt egne instrukser Praksis for medicinhåndtering stikprøvekontrol hos 2-3 borgere i hver hjemmepleje-enhed Opfølgning på tidligere fokusområder Med ovenstående målepunkter vurderer det sundhedsfaglige tilsyn anvendelsen af de tilgængelige kompetencer i opgaveløsningen. Samtidigt lægges op til en faglig dialog med både medarbejdere og ledelse, bl.a. om patientsikkerhedsarbejdet, hygiejne, delegation samt den rehabiliterende tilgang. Tilsynet afdækker og skaber tydelighed omkring anvendelsen af den elektroniske omsorgsjournal og dens anvendelse og sikrer på denne vis også at evaluere processen med implementering af ny dokumentationsmetode i foråret Specifikke fokusområder Brugere i antikoagulationsbehandling (blodfortyndende medicin) Brugere med skizofreni og samtidig somatisk sygdom Kronisk syge, herunder både type 1- og type 2-diabetikere Samlet helhedsindtryk Tilsynet har vurderet, at alle enheder i deres helhed generelt fungerer tilfredsstillende. Brugertilfredshedsundersøgelsen Brugertilfredshedsundersøgelsen foregår med udgangspunkt i gennemgående spørgsmål, som stilles både bruger, visitator og leverandør med udgangspunkt i samme bruger. Spørgsmålene vurderer bl.a. brugernes oplevelse af og tilfredshed med personlig og praktisk hjælp, maden, samarbejdet med leverandørerne og involvering i samt formulering af målsætning og udførelse af ydelserne i et rehabiliterende sigte. Samtlige spørgsmål ses i bilagene 1, 2 og 3. Brugertilfredsheden er fortsat høj med både den personlige og den praktiske hjælp. Især den personlige pleje viser højere brugertilfredshed. Der er meget få utilfredsheder. Generelt er der overensstemmelse mellem brugernes, leverandørernes og visitatorernes vurderinger. 5

59 Leverandørerne er blevet bedre til at sikre, at de samme medarbejdere kommer i hjemmet, og der er fortsat høj tilfredshed med rengøringen. Det samme gælder for madservicen, hvor de fleste får leveret af Madservice Kronjylland. I forhold til personlig pleje modtager halvdelen af de adspurgte hjælp. Ca. 80 % af de adspurgte brugere modtager praktisk hjælp. 2/3 af brugerne har valgt Norddjurs kommune som leverandør af praktisk hjælp. Der er forbedringspotentialer i forhold til borgernes deltagelse i udførelsen af indsatser. I det rehabiliterende aspekt er det vigtigt, at inddrage brugerne i at sætte mål for og tilrettelægge hjælpen. Generelt oplever brugerne at modtage den hjælp, de har brug for, og at hjælpen sjældent aflyses. Det sundhedsfaglige tilsyn Også i det sundhedsfaglige perspektiv oplever tilsynet, at alle enheder fungerer tilfredsstillende. Årets implementering af ny dokumentationsmetode har betydet store forandringer, ligesom man også har implementeret forandringer i måden at håndtere personfølsomme oplysninger på. Generelt er der høj fokus på hygiejne, og medarbejderne redegør fyldestgørende for hygiejniske procedurer. Den nye dokumentationsmetode viser i det sundhedsfaglige perspektiv en tydeligere og mere borgerfokuseret kommunikation på tværs af enheder og med eksterne samarbejdspartnere. Sundheds-indsatserne er godt og detaljeret beskrevne, og man arbejder efter en ensartet struktur. Samtidigt afspejles det rehabiliterende perspektiv tydeligt. I enkeltstående tilfælde konstaterede tilsynet, at man i forhold til helt specifikke diagnoser såsom KOL (Kronisk Obstruktiv Lungelidelse) manglede at anføre enkelte oplysninger i journalen. På de midlertidige pladser konstaterede tilsynet, at ledelsen bør arbejde med strategi for patientsikkerhed. På tilsynet planlagdes opfølgning herpå, som efterfølgende forløb helt tilfredsstillende. 6

60 Bilag 1 spørgeskemabesvarelse bruger/borger Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at årets stikprøvegruppe er relativt lille, som tidligere beskrevet. Når man læser resultaterne, skal man derfor huske, at en forskydning på eksempelvis 5 % svarer ca. til besvarelsen fra én enkelt bruger. Personlig pleje At gå i bad At vaske dig Af- og påklædning Toiletbesøg 7

61 Den personlige pleje samlet set Praktisk hjælp Rengøring Tøjvask Indkøb Praktisk hjælp samlet set 8

62 Hvem leverer din praktiske hjælp? Maden Hvad synes du om maden? Hvem leverer din mad? Praktiske forhold Får du den hjælp, der er aftalt? Får du den hjælp, der er behov for? Er det oftest de samme hjælpere, der kommer? Kommer hjælperne til den aftalte tid? 9

63 Får du besked, hvis tidspunktet for hjælpen ændres? Har hjælperne aflyst eller udeblevet? Hvor ofte får du besøg af hjælperne? Hjælperne Hjælperne lytter til mine behov Omgangstonen med hjælperne er god Ydelsen er lige god uanset hvilken hjælper, der kommer 10

64 Din deltagelse i støtten Brugeren har været med til at sætte mål for deltagelse i støtten? Arbejdes der efter de aftalte mål? Er du med til at bestemme, hvordan støtten udføres? Deltager du i udførelsen? Din samlede vurdering af den praktiske hjælp? Er du Hvad er din civilstand? 11

65 Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre? Har du nogen at tale med, hvis du har problemer eller brug for støtte? 12

66 Bilag 2 spørgeskemabesvarelse leverandør Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at årets stikprøvegruppe er relativt lille, som tidligere beskrevet. Når man læser resultaterne, skal man derfor huske, at en forskydning på eksempelvis 5 % svarer ca. til besvarelsen fra én enkelt leverandør. Personlig pleje støtte til at At gå i bad At vaske sig Af- og påklædning Toiletbesøg 13

67 Personlig pleje samlet set Praktisk hjælp Rengøring Tøjvask Indkøb Praktisk hjælp samlet set 14

68 Praktiske forhold organisering af støtten Kommer hjælperne generelt til den aftalte tid? Får brugeren besked, hvis tidspunktet ændres eller aflyses? Har du måttet aflyse besøg? I hvor høj grad oplever du, at der er en sammenhæng mellem borgerens funktionsniveau og den visiterede hjælp? Hvordan er omgangstonen mellem borgeren og dig? Deltagelse i støtten Er der i samarbejde udarbejdet mål for støtten? 15

69 Arbejdes der efter målene? Evalueres der i samarbejde med bruger på målene? Inddrages bruger aktivt i udførelsen af støtten? 16

70 Bilag 3 Spørgeskemabesvarelse visitator Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at årets stikprøvegruppe er relativt lille, som tidligere beskrevet. Når man læser resultaterne, skal man derfor huske, at en forskydning på eksempelvis 5 % svarer ca. til besvarelsen fra én enkelt visitator. Sammenhæng mellem den visiterede hjælp og brugerens behov Sammenhæng mellem den visiterede og den leverede hjælp Kvaliteten af hjælpen Rengøring af toilet, håndvask og bad Rengøring af køkken Rengøring af foretrukne opholdssteder 17

71 Rengøring af hjælpemidler Kvaliteten af den personlige pleje Borgerens visiterede støtte Er der udarbejdet mål for borgeren? Afspejler målene medinddragelse af borgerens ressourcer? 18

72 Bilag: 4.1. Årsrapport for kommunale tilsyn på plejecentre 2018 Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 23. maj Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 41906/19

73 Sundhed og Omsorg Årsrapport Kommunale tilsyn i plejeboliger 2018

74 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Det uanmeldte tilsyn Datakilder Fokusområder i Dialogmøderne med bruger- pårørenderådene (det anmeldte tilsyn) Samlet helhedsindtryk Overordnet vurdering på tværs af plejecentrene Specifikt for fokusområder Afslutning Konklusion på de uanmeldte tilsyn Fokusområder Kvalitetsmål for plejecentrene... 9 Bilag: Bilag 1: Tilsyn plejecentre beboerbesvarelse Bilag 2: Tilsyn plejecentre medarbejderbesvarelse

75 1. Indledning Kommunalbestyrelsen skal én gang om året udarbejde og offentliggøre en redegørelse over de kommunale tilsyn på plejecentrene. Reglerne om tilsyn på plejecentre er reguleret i lov om social service 151. Derudover indgår anden relevant lovgivning, som har betydning for tilsynet. Det drejer sig om regler om magtanvendelse, brugerinddragelse og værgemål. Tilsynet omfatter også sundhedslovsydelser, patientsikkerhed og medicinhåndtering. Tilsynet har en faglig indfaldsvinkel med fokus på kerneopgaven. Tilsynet vurderer den samlede indsats i forhold til lovgivning, kommunens serviceniveau og den enkelte beboeres behov for omsorg, træning og (syge)pleje. Årsrapporten omfatter kommunens 6 plejecentre: Plejecenter Farsøhthus, Allingåbro Plejecenter Møllehjemmet, Auning Plejecenter Glesborg, Glesborg Plejecenter Fuglsanggården, Grenaa Plejecenter Violskrænten & Grønnegården, Grenaa Plejecenter Digterparken, Grenaa 2. Det uanmeldte tilsyn 2.1 Datakilder Tilsynet vurderer: Med hvilken faglig kvalitet kerneopgaverne løses, Kvaliteten af den sundhedsfaglige dokumentation, Praksis for medicinhåndtering, Om beboerne modtager støtte og omsorg i overensstemmelse med lovgivningen, Beboertilfredshed, samarbejde og miljøet, Opfølgning på tidligere fokusområder Indsamling af data sker ved interviews med henholdsvis 2-3 beboere, 2-4 medarbejdere samt en afsluttende samtale med plejecenterledelsen. Derudover udfører tilsynet journalaudits på ca. 4 beboere i det elektroniske omsorgssystem under tilstedeværelse af plejecenterledere og afdelingsledere. Disse journalaudits gennemføres i åben dialog, og har til formål at afdække den sundhedsfaglige dokumentation. Interviews med beboere og medarbejdere er foretaget med udgangspunkt i forudbestemte, sammenlignelige spørgsmål, som er gennemgående for samtlige plejecentre. 2

76 2.2 Fokusområder i 2018 Vurderingen af kvaliteten sker ud fra en samlet vurdering i forhold til: Generelle emner: Beboertilfredshed Tilgængelige kompetencer i forhold til aktuelle opgaver Miljø, herunder sygefravær Overensstemmelse mellem lovgivning og serviceniveau Dokumentation, herunder den sundhedsfaglige dokumentation Den målrettede indsats hos den enkelte beboer Samarbejdet med pårørende og bruger- pårørenderåd Samarbejdet mellem ledelsen og personalet Sidste års anbefalinger og opfølgning herpå Udviklingsmuligheder og indeværende års fokusområder Patientsikkerhed, herunder utilsigtede hændelser og forhold med betydning for patientsikkerheden Specifikke fokusområder: Beboere i antikoagulationsbehandling, AK-behandling (blodfortyndende) Beboere med KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) Beboere, som er nyligt udskrevne fra regionshospital Skizofreni med samtidig somatisk sygdom Medicinhåndtering hos beboeren 3. Dialogmøderne med bruger- pårørenderådene (det anmeldte tilsyn) Dialogmøderne gennemføres som et kvalitets- og udviklingsbesøg baseret på dialog og med en kendt dagsorden. På dialogmødet præsenterer de tilsynsførende tilsynsprocessen og eventuelle fund og anbefalinger til plejecentret. Plejecenterlederen præsenterer en handleplan for anbefalingerne fra tilsynet samt en plan for det kommende års udviklingsindsatser. Før dialogmøderne har medlemmerne af bruger- pårørenderådene mulighed for at læse og komme med høringssvar til tilsynsrapporterne. 4. Samlet helhedsindtryk Tilsynet har vurderet, at alle plejecentrene i deres helhed fungerer tilfredsstillende, men at kerneopgaven i flere tilfælde er under pres. 3

77 4.1 Overordnet vurdering på tværs af plejecentrene På baggrund af en tværgående analyse af tilsynsrapporterne for 2018 er tilsynet kommet frem til følgende vurdering: Tilsynets samlede oplevelse af plejecentrene er, at kvaliteten af de leverede ydelser overordnet set er tilfredsstillende. Dog er der tilfælde, hvor planlagte ydelser må aflyses eller forsinkes, og hvor ydelserne ikke leveres med den frekvens, kvalitetsstandarderne foreskriver. Plejecentrene er overordnet set tydeligt påvirkede af personalemangel som følge af ansættelsesstop og besparelser. Dette medfører, at opgaverne må prioriteres og tilrettelægges på en måde, plejecentrene ikke har været vant til før. Plejecentrene formår fortsat at planlægge indsatserne, så de matcher borgernes behov især fastholdes en prioritering af de sundhedsfaglige ydelser. Dog oplevede tilsynet i et enkelt tilfælde forhold af patientsikkerhedsmæssig betydning i medicinhåndteringen. Her kan manglende overblik være en faktor. Tilsynene med plejecentrene blev foretaget umiddelbart efter implementeringen af en ny dokumentationsmetode (Fælles Sprog 3) i den elektroniske borgerjournal. Generelt set er implementeringen lykkedes godt, selvom der, som forventeligt, var enkelte områder, hvor der fortsat er en opgave med finpudsningen af den nye måde at bruge journalen på. Den nye dokumentationsmetode lægger i højere grad op til den rehabiliterende tilgang, som stadigvæk både af borgere, medarbejdere og af tilsynet opleves som en integreret praksis. Der er generelt sunde vaner med at holde journalen og indsatserne relevante i forhold til borgerens aktuelle situation og evner. Plejecentrene har alle styrket det tværfaglige samarbejde både på tværs af personalegrupper internt og i eksternt samarbejde. Ligesådan er der flere steder kommet et tættere samarbejde med læger, og flere plejecenterlæger er tilknyttede end sidste år. Plejecenterlægerne holder borgerrettede konferencer sammen med plejecentrenes medarbejdere, og holder også undervisning i relevante temaer, eksempelvis KOL. Arbejdet med den sundhedsfaglige dokumentation følger nu en metode, som understøtter både sygeplejeprocessen og det faglige helhedsbillede af beboerne. Generelt lever dokumentationen op til interne samt lovmæssige krav, og overholder også Styrelsen for Patientsikkerheds specifikke målepunkter. Dog er der en gennemgående udfordring med at få tydeliggjort det informerede samtykke til behandling i journalen. I forhold til sidste års tilsyn, har man på tværs af plejecentrene skabt større sikkerhed omkring håndtering af beboernes eventuelle fravalg af livsforlængende behandling også hvordan man sikrer viden om dette i personalegruppen. Medarbejderne udtaler, at der er en travlhed, man ikke før har oplevet. De oplever også, ligesom borgerne, at reduktionen af rengøringsfrekvensen giver lidt flere nullermænd og lavere rengøringsstandard på badeværelserne. Dog oplever tilsynet generelt ordnede forhold og hjemlige omgivelser. Medarbejderne giver også udtryk for et sundt og godt samarbejde på tværs og også med ledelsen. Medarbejderne sætter ord på ledernes arbejde 4

78 % for at skabe kvalitet trods besparelser og ansættelsesstop, og de beskriver også et aktivt læringsmiljø, hvor kulturen er baseret på dialog og nysgerrighed. Dog mærker medarbejderne også den skarpe prioritering af opgaver, og nogle oplever oftere ikke at kunne gøre det, de gerne vil, selvom de løber mere end der reelt er kapacitet til. De udtaler, at dette går ud over opmærksomhed, observations- og reflektionsevne, og at dette hverken er fair overfor beboere, medarbejdere eller patientsikkerheden. På samme måde er det heller ikke muligt at arbejde rehabiliterende i det omfang, de ønsker, og bliver derfor efterladt med en utilstrækkelighedsfølelse. Beboerne giver generelt udtryk for stor tilfredshed med at bo på plejecentrene. Der lægges vægt på gode og stærke relationer til personalet. Nogle beboere udtrykker tydelig utilfredshed med reduktionen i hyppigheden af rengøring og bad, samt at aktivitetsmulighederne også er reducerede. De udtrykker ligeledes en generel usikkerhed i forhold til fremtidige muligheder for hjælp. I forhold til personalet udtaler beboerne en bekymring, idet de tydeligt oplever det høje niveau af travlhed blandt medarbejderne. Der er generelt høj tilfredshed med maden på plejecentrene, hvor beboerne også selv har direkte indflydelse på menuen. Samtidig er der hos beboerne en positiv oplevelse af den rehabiliterende tilgang, og beboerne redegør fyldestgørende for hvordan de inddrages i udførelsen af hjælpen. "Tilfreds" eller "Meget tilfreds" At bo på plejecentret Daglige aktiviteter Personlig pleje Rengøring Maden Personalet lytter Figur 1 - Samlet beboertilfredshed fra spørgeskemabesvarelserne på udvalgte spørgsmål. 5

79 % "Tilfreds" eller "Meget tilfreds" Figur 2 - Samlet medarbejdertilfredshed fra spørgeskemabesvarelserne på udvalgte spørgsmål. 6

80 4.2 Specifikt for fokusområder Tilsynet har i 2018 bl.a. taget udgangspunkt i de af Styrelsen for Patientsikkerhed formulerede specifikke målepunkter for emnerne diabetes, skizofreni med samtidig somatisk sygdom, nyligt udskrevne patienter, tandpleje/mundhygiejne og samtykke. Tilsynet erfarer, at plejecentrene overvejende opfylder de specifikke målepunkter, men at der i enkelte tilfælde har været behov for mindre skærpelser. Der er gennemgående behov for at skærpe praksis for dokumentation af informeret samtykke. Tilsynet vurderer, at dette er sidste led i en ellers meget vellykket implementering af en ny dokumentationsmetode, og at man allerede arbejder med emnet på tværs. Alle plejecentrene arbejder på lige fod med patientsikkerhed, herunder rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser. Medicinhåndteringen er generelt præget af struktur og overblik, og flere plejecentre arbejder med særlige systematikker omkring egenkontrol samt kontrol af den medicin, beboerne får medleveret i forbindelse med udskrivelse fra regionshospital Afslutning Tilsynet har fundet gode forhold på plejecentrene, selvom kerneopgaven er under pres. Beboerne modtager den hjælp, de har behov for, og hjælpen ydes med udgangspunkt i den enkelte beboers ressourcer. Omgangsformerne er omsorgsfulde og respektfulde, og beboerne føler sig trygge. Medarbejderne fremstår fagligt kompetente og engagerede, selvom det ikke altid er muligt at efterleve kvalitetsstandarderne. 7

81 5. Konklusion på de uanmeldte tilsyn Tilsynets anbefalinger til plejecentrene på baggrund af det uanmeldte tilsyn: Plejecenter Tilsynets anbefalinger Plejecenter Farsøhthus Tydeliggøre dokumenteret vurdering af beboernes habilitet Tydeliggøre dokumenteret informerede samtykke i journalen Plejecenter Møllehjemmet Skærp opmærksomheden på Styrelsen for Patientsikkerheds specifikke målepunkter for KOL Tydeliggøre dokumenteret informerede samtykke i journalen Plejecenter Glesborg Undgå dobbeltdokumentation af indsatser med samme formål i journalen Tydeliggør ansvar for opfølgning (på observation, behandling) Skærp ensartede dokumentationssystematikker på tværs af plejecentret Tydeliggøre dokumenteret informerede samtykke Observér for virkning af den administrerede medicin Plejecenter Fuglsanggården Skærp ensartede dokumentationssystematikker på tværs af plejecentret Skab overblik og mulighed for opfølgning i journalen, herunder angivelse af handling som følge af observationer Plejecenter Digterparken Sammenlæg éns tilstande i journalen, eller tilstande, der gensidigt direkte relaterer sig til hinanden for at sikre lettere evaluering Tydeliggøre dokumenteret informerede samtykke Plejecenter Violskrænten Tydeliggør handling og effekt på de sundhedsfaglige observationer 6. Fokusområder 2019 Patientsikkerhed: Indrapporterings- og læringskultur, forbedringsinitiativer, ledelsesinvolvering Dokumentation, herunder dokumentation af informeret samtykke og generel systematik Patientkategorier/sundhedsfaglige opmærksomhedsområder o Diabetes o KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) o Borgere, der for nyligt har fået foretaget kirurgiske indgreb (sårpleje, tryksår, genoptræning) o Mundhygiejne o Ernæring o Opfølgning på behandling o Risikosituationslægemidler, herunder Marevan og Metothrexat o Den ældre medicinske patient 8

82 Kvalitetsmål for plejecentrene De indhentede svar fra samtaler med udvalgte beboere (se bilag 1) omsættes til et konkret tilfredshedsresultat. Resultaterne danner baggrund for det efterfølgende års forventninger. Der vil være en forventning om stigende tilfredshed. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at årets stikprøvegruppe er relativt lille, som tidligere beskrevet. Når man læser resultaterne, skal man derfor huske, at en forskydning på eksempelvis 5 % svarer ca. til besvarelsen fra én enkelt beboer. Kvalitetsmål Resultat Resultat Den samlede tilfredshed 100 % 83 % (17 % angiver både og ) Tilfredshed med de fysiske rammer 100 % 92 % (8 % angiver både og ) Tilfredshed med personlig pleje (de, som modtager) 86 % 100 % Tilfredshed med praktisk hjælp 100 % 92 % (8 % angiver både og ) Udarbejdet mål i samarbejde med borgeren 50 % 8 % Ja 8 % Nej 84 % Ved ikke Tilfredshed med maden 79 % 66 % Februar 2019 Sundheds- og omsorgsområdet Visitations- og hjælpemiddelafdelingen 9

83 Bilag: Bilag 1: Tilsyn plejecentre beboerbesvarelse. De fysiske rammer Hvor tilfreds er du med at på plejecentret? Hvor tilfreds er du med din bolig? Hvor tilfreds er du med fællesarealerne? Hvor tilfreds er d med udendørsarealerne? 10

84 Aktiviteter og socialt samvær Hvor tilfreds er du med de daglige aktiviteter på plejecentret? Hvor tilfreds er du med arrangementerne på plejecentret Personlig pleje Hvor tilfreds er du med hjælpen til at komme i bad? Hvor tilfreds er du med hjælpen til at vaske dig? Hvor tilfreds er du med hjælpen til af- og påklædning? 11

85 Hvor tilfreds er du med hjælpen til toiletbesøg? Hvor tilfreds er du med den personlige pleje samlet set? Praktisk hjælp Hvor tilfreds er du med rengøringen af din bolig? Hvor tilfreds er du med rengøringen af fællesarealerne? 12

86 Hvor tilfreds er du med hjælpen til tøjvask? Hvor tilfreds er du med den praktiske hjælp samlet set? Hvad synes du om maden på plejecenteret? Personalet Personalet lytter til hvad, jeg har behov for 13

87 Personalet udviser respekt for mig? Omgangstonen mellem personalet og mig er god? Hjælpen er lige god uanset hvilken hjælper, der kommer? Praktiske forhold Får du den hjælp, du har behov for? Oplever du, at hjælpen aflyses eller flyttes til senere tidspunkt? 14

88 Tager personalet hensyn til, hvordan du gerne vil have din døgnrytme? Deltager du i de ting, du ønsker og kan deltage i? Din deltagelse i hjælpen Deltager du i udførelsen af hjælpen? Har du været med til at sætte mål for, hvad du skal kunne? Arbejder I efter de aftalte mål? 15

89 Hvad synes du samlet om at bo på plejecenteret? Er du Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre? Har du nogen at tale med, hvis du har problemer eller brug for støtte? 16

90 Bilag 2: Tilsyn plejecentre medarbejderbesvarelse. Giver hverdagen mulighed for at levere den i kvalitetsstandarden beskrevne pleje og aktivitet? Hvor tilfreds er du med det arbejde, du udfører? Føler du, at du kender de enkelte beboeres livshistorie og handleplaner? Inddrages beboerne aktivt i planlægning og udførelse af pleje- og aktiviteter? 17

91 Hvordan er samarbejdet med de pårørende? Arbejdes der løbende med kvalitetsudvikling- og sikring i forhold til pleje og aktiviteter? Finder den nødvendige oplæring af nye medarbejdere sted? Er der en procedure-håndbog? Sker der nødvendig oplæring i nye opgaver? Samarbejde Hvordan er samarbejdet på tværs af afdelinger? 18

92 Hvordan er samarbejdet med andre faggrupper? Hvordan oplever du forholdet til ledelsen? 19

93 Bilag: 5.1. Årsrapport for magtanvendelse 2018 Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 23. maj Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 65950/19

94 Årsrapport 2018 M A G T A N V E N D E L S E Årsrapport 2018 om magtanvendelse Handicap- og psykiatriområdet (voksne) og sundheds- og omsorgsområdet Norddjurs Kommune Tlf

95 Grundlæggende principper for reglerne om magtanvendelse Der gælder en række grundlæggende principper i forbindelse med reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten: Anvendelse af magt forudsætter altid, at der er dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne. Magtanvendelse må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk hjælp og støtte. Personalet skal altid først forsøge at få personen til at medvirke frivilligt. Magtanvendelse skal stå i et rimeligt forhold til det, der søges opnået. De mindst indgribende foranstaltninger skal anvendes. Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt. Magt må ikke anvendes med mindre lovens bestemmelser er opfyldt, og der er truffet afgørelse om det. M A G T A N V E N D E L S E Der kan klages over alle former for brug af magtanvendelse til Ankestyrelsen. Sagsbehandling i myndighedsafdelingen Det er bo- og aktivitetsstederne indenfor handicap- og psykiatriområdet, der er ansvarlige for at magtanvendelse indberettes, og at reglerne for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overholdes. Myndighedsafdelingen har til bo- og aktivitetsstederne i Norddjurs Kommune udarbejdet en vejledning til personalet omkring magtanvendelse. Indberetninger om magtanvendelse sendes til myndighedsafdelingen, som behandler de enkelte sager. Indberetninger om borgere, bosat i andre kommuner, hvor Norddjurs Kommune er handlekommune, bliver sagsbehandlet på samme måde, som indberetningerne fra egne tilbud. Hvis myndighedsafdelingen har spørgsmål eller er uenige i anvendelsen af magt, kontaktes det respektive bo- og aktivitetstilbud, med henblik på en nærmere redegørelse og sparring på de pædagogiske overvejelser og lovligheden af anvendelse af magt. Ansøgninger om indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne bliver behandlet og afgjort i henhold til Servicelovens rammer. Ved brug af akut magtanvendelse, skal der udarbejdes en skriftlig plan for at undgå magtanvendelse. Denne udarbejdes af bo- og aktivitetsstederne. Ved ansøgning om brug af magtanvendelse jævnfør Servicelovens 125, 126a, 127 og 128, skal der foreligge en pædagogisk helhedsplan, som beskriver forløbet før magtanvendelsen samt en handleplan for, hvad personalet fremadrettet vil foretage sig for at forebygge anvendelsen af magt. Sagsbehandling på sundheds- og omsorgsområdet Aftaleholderne på sundheds- og omsorgsområdet er ansvarlige for, at magtanvendelse indberettes og at reglerne for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten Norddjurs Kommune Tlf

96 overholdes. Visitationsafdelingen har udarbejdet en vejledning til personalet omkring magtanvendelse. Indberetningerne sendes til visitationsafdelingen, som behandler de enkelte sager. Visitationsafdelingen er sparringspartner og har derudover ansvaret for, at vurdere om der er lovhjemmel for magtindgrebet. Er der ikke lovhjemmel, kontaktes det respektive sted, med henblik på en nærmere redegørelse og sparring på de pædagogiske overvejelser. Ansøgninger om indgreb i selvbestemmelsesretten behandles og afgøres i henhold til Servicelovens 125, 126a, 127 og 128. Der skal foreligge en handleplan for, hvordan personalet fremadrettet vil forebygge anvendelsen af magt. M A G T A N V E N D E L S E Oversigt over indberettede magtanvendelser Nedenfor fremgår de samlede indberetninger af magtanvendelser for Oversigt over indberettede magtanvendelser i 2018 Alarm og pejlesystemer 125, stk. 1 og 125, stk. 2 Fastholdelse 126 Fastholdelse i forbindelse med personlig hygiejne 126a NORDDJURS KOMMUNE kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Socialområdet: Område Grenaa: Skovstjernen/Ålunden 1 Psykiatri og Rusmidler: Dolmer Have Psykiatri og Rusmidler: Bofællesskaberne i Glesborg Psykiatri og Rusmidler: AUC Psykiatri og Rusmidler: NO 17 Område Ørum: Nøddebo, Nyvang, Åparken, Kornvænget og Aktivitetstilbud Område Auning/Allingåbro: Norddjurs Kommune Tlf

97 Banesvinget, Stadionparken. Broagervej og Aktivitetstilbud AC Auning og GL. Estrup Alarm og pejlesystemer 125, stk. 1 og 125, stk. 2 Fastholdelse 126 Fastholdelse i forbindelse med personlig hygiejne 126a M A G T A N V E N D E L S E Område Ørsted: Botilbud: Kærvang, Skovvang og Aktivitetscenter 1 2 Aktivitet og uddannelse: Nærheden/STU Norddjurs ANDRE KOMMUNER Marie Magdalene, Syddjurs REGIONALE TILBUD Bakketoften, Hedensted Hinnerup Kollegiet, Horsens Mosetoften, Viborg 1 Møllebækken, Kløvhøj Nørholm Kollegiet, Herning Pilebakken, Them Svalevej, Assentoft Sødisbakke, Mariager 1 1 Sølund, Skanderborg 1 Sct. Mikkel, Viborg Tangkær Bostedet Dannebrogsgade, Viborg 1 PRIVATE TILBUD Hadruplund Sundhed og Omsorg: Digterparken Violskrænten/Grønnegården Fuglsanggården Norddjurs Kommune Tlf

98 Alarm og pejlesystemer 125, stk. 1 og 125, stk. 2 Glesborg Fastholdelse 126 Fastholdelse i forbindelse med personlig hygiejne 126a Møllehjemmet Farsøhthus M A G T A N V E N D E L S E Hjemmepleje Grenå Hjemmepleje Glesborg/Allingåbro I alt Tilbageholdelse i boligen 127 Brug af stofseler 128 Flytning af en borger fra en bolig til en anden 129 NORDDJURS KOMMUNE kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Socialområdet: Skovstjernen Ålunden Dolmer Have Bofællesskaberne i Glesborg Ørum Bo- og Aktivitetscenter Bofællesskaber/ AC i Auning Broagervej og Stadionparken Kærvang, Skovvang og Skovly Ørsted Bo- og Aktivitetscenter Rougsøcentret og GL. Estrup Nærheden AUC Norddjurs Kommune Tlf

99 NO 17 REGIONALE TILBUD Bakketoften, Hedensted Tilbageholdelse i boligen 127 Brug af stofseler 128 Flytning af en borger fra en bolig til en anden 129 M A G T A N V E N D E L S E Hinnerup Kollegiet, Horsens Mosetoften, Viborg Møllebækken, Kløvhøj Nørholm Kollegiet, Herning Pilebakken, Them Svalevej, Assentoft Sødisbakke, Mariager Sølund, Skanderborg Sct. Mikkel, Viborg Tangkær Bostedet Dannebrogsgade, Viborg Sundhed og omsorg: Digterparken Violskrænten/Grønnegården Fuglsanggården Glesborg Møllehjemmet Farsøhthus 1 Hjemmepleje Grenå Hjemmepleje Glesborg/Allingåbro I alt Norddjurs Kommune Tlf

100 Kommentarer til årsopgørelsen for 2018 Myndighedsafdelingen: Der har været et stort antal registreringer af magtanvendelser i 1. og 2. kvartal. Det skal bemærkes, at størstedelen af disse registreringer omhandler én konkret borger. Forvaltningen og botilbuddet ha været i dialog omkring den pædagogiske indsats for denne borger, og antallet af registrerede magtanvendelser er efterfølgende næsten ophørt. M A G T A N V E N D E L S E Sundheds- og omsorgsområdet: På sundheds og omsorgsområdet ses en stabilitet i indberetninger, samt at indberetningerne koncentreres omkring enheder med specialafsnit for demens. Området har igen i 2018 haft fokus på kompetenceudvikling i form af undervisning indenfor demens. Alle medarbejde har haft et kortere- eller længerevarende undervisningsforløb, hvor fokus har ligget på forståelse af adfærd og pædagogiske tiltag i dagligdagen. Norddjurs Kommune Tlf

101 Bilag: 6.1. Årsrapport for utilsigtede hændelser og patientsikkerhed 2018 Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 23. maj Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 41985/19

102 Sundhed og Omsorg PATIENTSIKKERHED UTILSIGTEDE HÆNDELSER (UTH) ÅRSRAPPORT

103 Forord Denne årsrapport er udarbejdet af Norddjurs kommune i januar Rapporten dokumenterer og beskriver Norddjurs kommunes arbejde med patientsikkerhed, herunder utilsigtede hændelser i perioden 01. januar 2018 til og med 31. december Årsrapporten er baseret på statistikker over de utilsigtede hændelser, som Norddjurs kommunes sundhedsfaglige medarbejdere har indrapporteret. Statistikkerne er ikke en afspejling af arbejdsindsatsen i forhold til patientsikkerhed generelt, men udgør det fundament, patientsikkerhedsarbejdet baseres på. Derfor er et højt antal utilsigtede hændelser ikke ensbetydende med en ringe patientsikkerhed men derimod et udtryk for en patientsikkerhedskultur, hvor den enkelte medarbejder ønsker at bidrage til øget kvalitet. I organisationen sagsbehandles alle utilsigtede hændelser enkeltvis af en sagsbehandler tilknyttet den organisationsenhed, hvor hændelsen tilbyder størst læringspotentiale. Risikomanageren sagsbehandler alvorlige og dødelige hændelser. På denne måde anvendes de utilsigtede hændelser også til at tydeliggøre tendenser og læringspotentialer både lokalt og på organisationsniveau. Arbejdet med utilsigtede hændelser handler om læring og forbedring lokalt, organisatorisk og nationalt, hvor forebyggende indsatser iværksættes baseret på data fra indrapporteringerne. Hændelserne anvendes derfor direkte til identifikation og forbedring af risikofyldte situationer i sundhedsvæsenet. Norddjurs kommune bryster sig fortsat af en sund patientsikkerhedskultur. Patientsikkerhed er ligeledes en central del af de dialogbaserede kommunale/interne tilsyn. Patientsikkerhedsarbejdet er karakteriseret ved umiddelbare afprøvninger af forandringer i praksis, og er understøttet af flere årlige ERFA-møder med vidensdeling og kompetenceudvikling. Kontaktperson for denne rapport er kvalitetskonsulent og risikomanager Asbjørn Rosendal, Sundhed og Omsorg. 1

104 Indledning Definition Der arbejdes udelukkende med utilsigtede hændelser i forhold til sundhedslovsydelser. En utilsigtet hændelse er en ikke-tilstræbt begivenhed, der skader patienten, eller medfører risiko for skade som følge af sundhedsvæsenets handlinger eller mangel på samme 1 Både medarbejdere ved Norddjurs kommune samt borgere/patienter og pårørende kan indrapportere en utilsigtet hændelse via internettet: Medarbejdere/sundhedsprofessionelle 2 er lovmæssigt forpligtede til at indrapportere de utilsigtede hændelser, de bliver opmærksomme på. Rapporteringssystemet er sanktionsfrit og uden aktindsigt. Derfor kan hændelserne også indrapporteres anonymt. I sagsbehandlingen lægges vægt på læring og udvikling, og der fokuseres aldrig på medarbejderen eller andre involverede parter. Med andre ord, så undgås bebrejdelse, og fokus holdes på bolden og ikke på manden. Organisering Norddjurs kommune er af Sundhedsloven forpligtet til at arbejde med utilsigtede hændelser både internt i organisationen samt i samarbejde med sundhedsvæsenets andre sektorer. I Norddjurs kommune organiseres arbejdet med utilsigtede hændelser ved én central initialmodtager (risikomanager), som vurderer samtlige indrapporterede hændelser, og videresender dem til den enkelte sagsbehandler. Organisationsenhederne er repræsenteret ved ca. 30 decentrale sagsbehandlere, som alle har kompetence til at analysere og håndtere de indrapporterede utilsigtede hændelser. Efter sagsbehandling anonymiseres alle oplysninger, og hændelsen sendes til Styrelsen for Patientsikkerheds database. Eksternt repræsenterer risikomanageren Norddjurs kommune i klyngesamarbejdet, hvor man bidrager til og deltager i tværsektorielt kvalitets- og forbedringsarbejde. 1 Arbejdsdefinition formuleret af Region Midtjylland 2 Personer, der er autoriserede i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver samt personer, der handler på disses ansvar, jf. Sundhedsloven 6 stk. 2 og bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed). 2

105 Følgende organisationsenheder arbejder med utilsigtede hændelser i Norddjurs kommune: Violskrænten Farsøhthus Møllehjemmet Fuglsanggården Digterparken Glesborg plejecenter Hjemmepleje Grenaa Hjemmepleje Glesborg Hjemmepleje Allingåbro (Træning Grenaa) Træning Auning Visitation og hjælpemidler Sundhedsskolen Rehabiliteringsteamet Risikomanager Aktivitet og Uddnanelse Centervej, AC Forebyggelse og tidlig indsats for børn og unge Område Ørum Rusmiddelcentret Døgninstitutionstilbud til børn og unge Sundhedsplejen Taneplejen Psykiatriområde Auning Glesborg Psykiatriområde Grenaa Skovstjernen, Ålunden Område Ørsted Bofællesskab Allingåbro 3

106 Rapporterede hændelser i år 2018 Antal rapporterede hændelser Figur 1 - Utilsigtede hændelser, internt i Norddjurs kommune Med Figur 1 dokumenteres, at der i 2018 er indrapporteret utilsigtede hændelser internt i Norddjurs kommune. Samtidigt er der indrapporteret 101 tværsektorielle hændelser til apoteker, offentlige sygehuse, praktiserende læger, præhospital+ambulancer og vagtlægeordning. I år 2018 har Norddjurs kommune altså sammenlagt indrapporteret utilsigtede hændelser. År Interne (eksterne) (30) (95) (101) Som forudset i årsrapporten for år 2017 er stigningen i antal indrapporteringer ikke fortsættende. Hvis man sammenligner med andre kommuner, har Norddjurs kommune et tilsvarende antal indrapporteringer per antal borgere. 4

107 Antal sager Fordeling på hændelsessted Hændelsessted Figur 2 Fordeling af interne utilsigtede hændelser på hændelsessted Figur 2 illustrerer hvordan de indrapporterede utilsigtede hændelser fordeler sig på hændelsessted. Sammenlignes med statistikken fra år 2017 ses det, at det observerede totale fald i antal indrapporteringer generelt afspejles på tværs af hændelsesstederne. Statistikken indikerer ikke, at der sker flest fejl på plejecentrene. Typisk opdager plejecentrene flere utilsigtede hændelser, da man her er i tættere kontakt med borgerne, medicinhåndteringen og dagligdagen. 5

108 Fordeling på alvorlighed Alle utilsigtede hændelser kategoriseres efter alvorlighedsgrad. Graderne tager udgangspunkt i den faktuelle, konkrete skade på borgeren og ikke den potentielle. Nedenfor vises de fælles nationale kriterier for alvorlighedsgraderne: Værdi Ingen Skade Mild Moderat Alvorlig Dødelig Beskrivelse Ingen skade Lettere forbigående skade, som ikke kræver øget behandling eller øget plejeindsats Forbigående skade, som kræver indlæggelse eller behandling hos praktiserende læge/sygehus eller øget plejeindsats eller for indlagte patienter øget behandling Permanente skader der kræver indlæggelse eller behandling hos praktiserende læge/sygehus eller øget plejeindsats eller for indlagte patienter øget behandling, eller andre skader som kræver akut liv reddende behandling Dødelig Figur 3 - Fordeling af alvorlighedsgrader i procent og antal Figur 3 viser en typisk alvorlighedsfordeling. Langt de fleste indrapporterede utilsigtede hændelser medfører ingen skade for borgerne. Disse hændelser handler i højt omfang om medicin, der ikke bliver givet til tiden. De moderate hændelser handler ofte om fald, infektioner og tryksår. Risikomanageren varetager sagsbehandlingen af de alvorlige hændelser, og iværksætter her kerneårsagsanalyser. 6

109 Antal sager Fordeling på hændelsestype Kategori Figur 4 - Antal hændelser fordelt på kategori Hændelser vedr. medicin er det, der fylder mest. Denne fordeling ses hos andre kommuner og hos Norddjurs kommune historisk set. 7

110 Patientsikkerhedsarbejdet Igennem år 2018 har Norddjurs kommune arbejdet på at fastholde det øgede fokus på patientsikkerhed, herunder indrapporteringen af utilsigtede hændelser. Patientsikkerhedsarbejdet er overordnet ved at flytte sig, så de fleste initiativer udspringer fra den enkelte organisationsenhed. Generelt har 2018 fortsat udviklingen af en moderne patientsikkerhedskultur, hvor hovedparten af kræfterne er blevet brugt på at skabe og fastholde den lokale forankring her har dialog og sparring med de lokale ledere været en vigtig del. Lokalt har ledelsen arbejdet på at tydeliggøre de meningsfulde aspekter af patientsikkerhedsarbejdet, og ad den vej skabe fælles ejerskab gennem alle medarbejderlag. Samarbejdet med andre sektorer har i 2018 budt på flere fælles analyser og fokusområder, som har været med til at italesætte og vise effekten af f.eks. utilsigtede hændelser som kvalitets-værktøj. Dette ses afspejlet af det relativt høje antal indrapporteringer af tværsektorielle hændelser. Bl.a. har alle ledere og sagsbehandlere været inviteret til ERFA-møder, hvor flere eksterne oplægsholdere fra forskellige perspektiver har leveret både praksisnære og højtskuende perspektiver og inspiration. Gennem 2018 har fokus altså handlet meget om gennem forankring og prioritering at konsolidere patientsikkerhedsarbejdets grundlæggende rammer, også gennem appel til den kreative proces. Videre ind i 2019 fortsætter arbejdet målrettet Forbedringsmodellen som et anerkendt forbedringsværktøj. Overordnet set peger både statistikkerne såvel som den subjektive oplevelse i organisationen på, at patientsikkerhedskulturen er sund og frugtbar. Trods varslede besparelser, er der gennem året et stabilt niveau af indrapporteringer, hvilket må tolkes som et ønske om at bidrage til forbedringsarbejdet, idet man oplever, at det har en positiv effekt. 8

111 Bilag: 8.1. Tilsynsrapport fra Socialtilsyn Midt - Område Auning Allingåbro, Banesvinget Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 23. maj Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 66127/19

112 Tilsynsrapport Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Område Auning/Allingåbro Banesvinget Godkendt Rapporten er udarbejdet af: Socialtilsyn Midt Papirfabrikken Silkeborg

113 Tilsynsrapport Indholdsfortegnelse Læsevejledning 3 Stamoplysninger om tilbuddet 4 Samlet vurdering af kvaliteten i tilbuddet 5 Resultat af tilsynet 5 Vurdering af temaet Uddannelse og beskæftigelse 7 Vurdering af temaet Selvstændighed og relationer 9 Vurdering af temaet Målgruppe, metoder og resultater 11 Vurdering af temaet Sundhed og Trivsel 14 Vurdering af temaet Organisation og ledelse 20 Vurdering af temaet Kompetencer 23 Vurdering af temaet Fysiske rammer 26 Økonomisk Tilsyn 28 Materiale og interviews benyttet til vurdering af kvaliteten i tilbuddet. 30 Rapporten er udskrevet

114 Tilsynsrapport Læsevejledning Tilsynsrapportens indhold Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af, om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse, jf. 6 og i Lov om socialtilsyn. En del af oplysningerne er hentet fra Tilbudsportalen, hvor tilbuddet selv har indberettet bl.a. stamoplysninger. For tilbud med flere afdelinger udarbejdes der én samlet kvalitetsvurdering. Udover en samlet vurdering af kvaliteten hos tilbuddet, indeholder tilsynsrapporten en gennemgang af de syv temaer fra Kvalitetsmodellen, hvor der kan være lagt særligt fokus på udvalgte temaer. Et tilsyn kan godt indeholde mere end ét tilsynsbesøg, eksempelvis hos et tilbud med flere afdelinger. Ligeledes kan tilsynet været administrativt og ikke indeholde et konkret tilsynsbesøg. Det fremgår af tilsynsrapporten hvorvidt der har været et fysisk tilsynsbesøg, hvor henne og hvorvidt de var anmeldt eller uanmeldt. Efter endt høringsperiode vil udvalgte oplysninger fra tilsynsrapporten blive publiceret på Tilbudsportalen. Det drejer sig om den samlede vurdering, temavurderingerne samt eventuelle påbud eller vilkår. Kvalitetsmodellen Socialtilsynet vurderer kvaliteten hos tilbuddet ud fra en Kvalitetsmodel, som er beskrevet i Bekendtgørelse om socialtilsyn. Kvalitetsmodellen er et dialogbaseret redskab, som skal give et systematisk og målrettet udgangspunkt for socialtilsynets samlede faglige vurdering af tilbuddenes kvalitet. Kvalitetsmodellen er struktureret ud fra de overordnede kvalitetstemaer, der fremgår af 6, stk. 2, i lov om socialtilsyn. Hvert tema er konkretiseret i et antal kvalitetskriterier. Kriterierne er primært udtrykt som konkrete mål for indsatsen i tilbuddene. For hvert kriterium er fastlagt en eller flere kvalitetsindikatorer. Indikatorerne er tegn på, at den kvalitet, som er udtrykt i kriteriet, forekommer i praksis. Vurderingen af et tilbuds kvalitet sker ud fra en samlet, faglig vurdering inden for rammerne af temaerne under hensyn til tilbuddets karakter og målgruppe. Bedømmelsen af indikatorer og kriterier skal understøtte socialtilsynets samlede vurdering af, om tilbuddet har den fornøden kvalitet. Socialtilsynet kan inddrage andre forhold i kvalitetsvurderingen, som vurderes at være relevante for kvaliteten inden for rammerne af temaet. Ved det driftsorienterede tilsyn skal socialtilsynet vurdere, om kvaliteten i tilbuddet i praksis er tilstrækkelig, og om betingelserne for godkendelsen fortsat er opfyldt. Der anvendes forskellige systematikker for, hvordan indikatorer og kriterier bedømmes ved henholdsvis godkendelse og det driftsorienterede tilsyn. Temaer - Uddannelse og beskæftigelse - Selvstændighed og relationer - Målgruppe, metoder og resultater - Sundhed og Trivsel - Organisation og ledelse - Kompetencer - Fysiske rammer I kvalitetsmodellen er både 'Gennemsnitlig bedømmelse' på temaniveau og 'Bedømmelse' på indikatorniveau angivet ud fra følgende skala: 5. i meget høj grad opfyldt. 4. i høj grad opfyldt. 3. i middel grad opfyldt. 2. i lav grad opfyldt. 1. i meget lav grad opfyldt. Vurderingen af temaerne bygger på kvalitetsbedømmelsen, og der kan, afhængigt af tilbudstype og målgruppe, inddrages andre relevante forhold, som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens indikatorer. 3

115 Tilsynsrapport Stamoplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Område Auning/Allingåbro Banesvinget Hovedadresse Banesvinget Auning Kontaktoplysninger Tlf: fl@norddjurs.dk Hjemmeside: Tilbudsleder CVR nr. Frode Lerdahl Virksomhedstype Tilbudstyper Offentlig 103 (beskyttet beskæftigelsestilbud) 104 (aktivitets- og samværstilbud) ABL 105, stk. 2 (almen ældrebolig/ handicapvenlig bolig) Afdelinger Afdeling Adresse Pladser i alt Tilbudstyper Pladser i alt 40 AC Auning 30 aktivitets- og samværstilbud ( 104), beskyttet beskæftigelsestilbud ( 103), Hus 18 Banesvinget Auning 12 almen ældrebolig/ handicapvenlig bolig (ABL 105, stk. 2), Hus almen ældrebolig/ handicapvenlig bolig (ABL 105, stk. 2), Pladser på afdelinger 52 Målgrupper 18 til 85 år (udviklingshæmning) 4

116 Tilsynsrapport Resultat af tilsynet Status for godkendelse Godkendt Tilsynet er gennemført Tilsynet er udført af Tilsynskonsulenter Indebar tilsynet et fysisk besøg Dato for tilsynsbesøg Socialtilsyn Midt Nathalie Nowicki (Tilsynskonsulent) Susanne Bay Sønderbæk (Tilsynskonsulent) Ja : Banesvinget 18-20, 8963 Auning (Anmeldt) : Banesvinget 18-20, 8963 Auning (Anmeldt) Samlet vurdering af kvaliteten i tilbuddet Socialtilsyn Midt vurderer, at Botilbud Auning/Allingåbro Banesvinget lever op til kravene jf. 6 i lov om socialtilsyn. Botilbud Auning/Allingåbro Banesvinget er godkendt efter ABL 105, stk. 2, 103 og 104. Botilbuddet Auning/Allingåbro Banesvinget er godkendt til at modtage 40 borgere i alderen 18 til 85 år (udviklingshæmning.) I den samlede vurdering er lagt vægt på, at: -tilbuddet i det omfang borgernes psykosociale funktionsniveau tillader det, forsøger at styrke borgerens mulighed for at leve et selvstændigt liv i og udenfor tilbuddet i overensstemmelse med borgernes egne ønsker. -tilbuddet har en klar, men bred målgruppebeskrivelse og kan redegøre for sammenhænge mellem målgruppe, metoder og resultater. -tilbuddet tilgodeser den enkelte borgers behov ud fra de mål, der er fastsat af de visiterende myndigheder, og med afsæt i faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne. -tilbuddet på kompetent vis arbejder med borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. -tilbuddets tilgang til borgerne er anerkendende, hvorfor medbestemmelse og borgerinddragelse er fundamentet for det pædagogiske arbejde - ligeledes i forhold til borgernes sundhed og trivsel. -tilbuddet respekterer borgernes værdighed, autonomi og integritet og herunder søger at sikre borgernes medinddragelse samt selv- og medbestemmelse vedrørende beslutninger om dem selv samt hverdagen i tilbuddet. -tilbuddet forebygger magtanvendelser igennem en ikke-konfronterende og konfliktnedtrappende tilgang, som tager højde for borgernes funktionsniveau. -tilbuddet har fokus på forebyggelse af vold og overgreb imellem borgerne. -tilbuddet har en kompetent og ansvarlig ledelse, der prioriterer medarbejderinddragelse og indflydelse, som bidrager til at sætte rammen for tilbuddets strategiske udvikling. -tilbuddets medarbejdere har relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov. Medarbejderne anerkender og inddrager borgerne og søger at imødekomme den enkeltes særlige behov for støtte til at tilrettelægge hverdagen. -medarbejderne understøtter borgernes trivsel og styrker igennem deres indsats og dialog med borgerne, deres mulighed for at leve et så selvstændigt liv som muligt. -tilbuddets fysiske rammer er velegnede til borgergruppen samt understøtter indsatsens formål om at yde hjælp, omsorg og støtte både i bodelen og i beskæftigelsestilbuddet. -der vurderes at være en økonomisk ramme vedrørende normering, kompetenceudvikling og øvrige aktivitetsomkostninger, der understøtter et kvalitetsniveau svarende til tidligere år. Særligt fokus i tilsynet 5

117 Tilsynsrapport Ved tilsynet den 23. august 2018, gennemgik socialtilsynet følgende temaer: Tema 2 Selvstændighed og relationer Tema 5 Organisation og ledelse Tema 7 Fysiske rammer Desuden indikator 3 b, 3c og 7 a. Socialtilsynet er ikke orienteret om oplysninger i forhold til kvalitetsmodellens øvrige temaer inkl. kriterier og indikatorer, som har givet anledning til ændringer. Der er således ikke foretaget ændringer i de resterende temaer. Opmærksomhedspunkter 6

118 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Uddannelse og beskæftigelse Et centralt mål med den sociale indsats er, at borgerne i videst muligt omfang inkluderes i samfundslivet. Uddannelse og/eller beskæftigelse er et væsentligt aspekt heri. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet med udgangspunkt i de mål, der er for de enkelte borgere, og under hensyn til borgernes behov og forudsætninger stimulerer borgernes udvikling og læring med henblik på at understøtte paratheden og mulighederne for uddannelse og/eller beskæftigelse for borgerne. Uddannelse og beskæftigelse omfatter såvel ordinær grundskole, uddannelse og beskæftigelse som forskellige former for særlige grundskole-, uddannelses- og beskæftigelsestilbud eller samværs- og aktivitetstilbud. For børn under den skolepligtige alder er dagtilbud et væsentligt element i forhold til barnets udvikling og læring. Det er desuden vigtigt, at tilbuddet forpligter sig i de samarbejdsrelationer, der er nødvendige for at understøtte, at målene for borgernes uddannelse og/eller beskæftigelse opnås. Vurdering af tema Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet under hensyntagen til borgernes behov og forudsætninger stimulerer borgernes udvikling og læring gennem understøttelse af deres deltagelse i kommunale beskæftigelses- og aktivitetstilbud, private beskæftigelser og STU- forløb. Der opstilles i samarbejde med borgerne mål for uddannelseog beskæftigelse, som evalueres en gang årligt med anbringende kommune. Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet motiverer borgerne til at have en meningsfuld hverdag. Gennemsnitlig vurdering 4,5 Udviklingspunkter Kriterium 01 Tilbuddet støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til skolegang, uddannelse og beskæftigelse Bedømmelse af kriterium Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet arbejder konstruktivt med at sikre at borgernes aktivitets- og beskæftigelsestilbud matcher borgernes ønsker og behov. Der er løbende samtaler med de forskellige tilbud, ligesom der også følges op med borgerne ved en-til-en samtaler. Tre borgere er efter eget ønske ikke under uddannelse eller i beskæftigelse, og qua borgernes status som pensionister er der ikke krav herom til tilbuddet. Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet arbejder motiverende i forhold til at sikre, at borgerne har en meningsfuld hverdag. Indikator 01.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 01.a Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål i forhold til at understøtte borgernes skolegang, uddannelse, beskæftigelse eller samværs- og aktivitetstilbud, og der følges op herpå. 5 (i meget høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes opfyldt i meget høj grad. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at medarbejderne, på baggrund af to fremsendte handleplaner, fortæller 7

119 Tilsynsrapport om, hvordan der arbejdes med at opstille mål for uddannelse og beskæftigelse. Medarbejderne fortæller videre, at de kan have en dialog med de fleste af borgerne om hvilke mål der skal opstilles. De borgere som socialtilsynet taler med, fortæller alle at de er inddraget i at opstille mål for deres beskæftigelse. Ovenstående suppleres af en gruppe pårørende der fortæller om deres pårørendes beskæftigelsestilbud, og om hvordan tilbuddet støtter op omkring, at borgernes aktivitets- og beskæftigelsestilbud er tilrettelagt efter borgernes ønsker og behov. Borgerne tilbydes en-til-en samtale, hvor der er mulighed for løbende at følge op på hvordan det går med deres aktivitets og beskæftigelsestilbud. Det er endvidere socialtilsynets bedømmelse på baggrund af fremsendt dokumentation, at der er opstillet klare mål for uddannelse og beskæftigelse, ligesom det fremgår at der kontinuerligt følges op på målene. Indikator 01.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 01.b Borgerne er i dagtilbud, grundskoletilbud, uddannelse, beskæftigelse, eller samværs- og aktivitetstilbud. Medfølgende børn på voksentilbud er i dag- eller grundskoletilbud. 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at medarbejdere og ledelse hver for sig fortæller om de konkrete aktivitets og beskæftigelsestilbud, som borgerne har. Flere af borgerne er tilknyttet tilbud som ligger i nærområdet, hvilket betyder at de selv kan transportere sig frem og tilbage i hverdagen. Tre borgere har efter eget ønske ikke et aktivitets eller beskæftigelsestilbud, hvilket jf. borgernes status som pensionister, respekteres af medarbejderne. De borgere som socialtilsynet taler med, fortæller om indholdet i deres hverdag, og om hvad de laver på deres respektive dagtilbud. Under rundvisningen ser socialtilsynet tilbuddets interne dagtilbud, hvor der gøres klar til dagens frokost. Socialtilsynet ser endvidere, hvordan udenomsarealerne udnyttes som en del af beskæftigelsestilbuddet. Indikator 01.c Udgået fra d. 1 januar

120 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Selvstændighed og relationer Et centralt mål med den sociale indsats er at understøtte, at borgerne i så høj grad som muligt indgår i sociale relationer og lever et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet medvirker til, at borgerne sikres mulighed for personlig udvikling og aktiv deltagelse i sociale aktiviteter og netværk, herunder at tilbuddet understøtter børnene og/eller de unge i at deltage i fritidsaktiviteter. Det er vigtigt, at tilbuddet medvirker til, at borgerne opnår de kompetencer, som dette kræver, og opnår færdigheder, der kan lette den daglige tilværelse, forbedre borgernes livskvalitet og fremme de enkelte borgeres mulighed for så vidt muligt at kunne klare sig selv. For børn og/eller de unge gælder det, at tilbuddet forbereder dem til et selvstændigt voksenliv. Det er væsentligt, at tilbuddets indsats og aktiviteter er rettet imod disse mål, og at det afspejles i tilbuddets åbenhed mod samt involvering i og af det omkringliggende lokal- og civilsamfund. Det er ligeledes centralt for borgernes selvstændighed og relationer, at tilbuddet understøtter borgerne i deres relationer til familie og øvrige netværk. For børn og unge er det væsentligt, at tilbuddet har opmærksomhed på at understøtte gode relationer til eventuelle søskende og til venner. Det er desuden centralt, at børnene og/eller de unge har en fortrolig relation til en eller flere voksne, der har en positiv betydning for deres liv. Vurdering af tema Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet arbejder med, at udvikle samt styrke borgernes selvstændighed. Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet har indsatser og aktiviteter rettet mod borgerens egne ønsker, for at understøtte borgernes deltagelse til sociale sammenhæng og har fokus på borgernes relationer i og udenfor tilbuddet. Gennemsnitlig vurdering 4,7 Udviklingspunkter Kriterium 02 Tilbuddet styrker borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed Bedømmelse af kriterium Det er socialtilsynets vurdering, at der ved tilbuddet er et fokus på at borgerne støttes til at leve et så selvstændigt liv, som deres særlige udfordringer tillader. Fra ledelsens er der en særlig opmærksomhed rettet mod, at tilrettelægge indsatsen med det formål at selvstændiggøre borgerne, så de på sigt kan bo med mindre indgribende støtte. Indikator 02.a Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål i forhold til at understøtte udvikling af borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og leve et så selvstændigt liv som muligt, og der følges op herpå. 9

121 Tilsynsrapport Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 02.a 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at aftaleholder og medarbejderne oplyser om, hvordan der arbejdes med såvel udvikling af borgeres sociale kompetencer og selvstændighed. Medarbejderne fortæller om hvordan det bliver arbejdet med borgerne, så de bliver den bedste udgave af dem selv. Medarbejder beskriver et forløb, med en borger der har fået kigget på de fysiske rammer i lejligheden og gennem støtte fra personalet, fået sin lejlighed ommøbleret, så at borgeren nu kan mestre dagligdagen med mindre støtte. Aftaleholder giver eksempler på tiltag der er blevet iværksat for at styrke det sociale relationer på tilbuddet. Det er bl.a. igangsat en Herre- og Dameklub, Zumba hold, ferietur til Kreta og gåture. Medarbejderne fortæller at det bliver afholdt Husmøder, hvor borgerne støttes i, at fremlægge egne forslag til sociale arrangementer. Medarbejderen fortæller ligeledes til socialtilsynet, at borgeren sammen med medarbejderen opstiller konkrete mål i forhold til at understøtte udvikling. Disse mål bliver ifølge medarbejderen evalueret hver 3. måned. Socialtilsynet har ved gennemgang af dokumentationen, ikke kunnet bekræfte disse evalueringer, da det mangler løbende evalueringsdatoer i det tilsendte materiale. Ledelsen bekræfter overfør socialtilsynet, at de er opmærksomme på problematikken og at der vil følges op på evalueringsprocedurerne i den kommende tid. Socialtilsynet vægter ligeledes i sin bedømmelse, at en pårørende udtaler, at flere selvstændigheds projekter på botilbuddet kan virke mindre omsorgsgivende for borgergruppen. En pårørende udtaler, at borgergruppen ikke altid får gjort sig opmærksomme på sig selv, ved organisatoriske ændringer. Den pårørende føler sig forpligtiget til, at stille spørgsmål til ledelsen vedr. ændringer og beslutninger i forhold til borgernes selvstændighed. Myndighedsrådgiver udtaler til socialtilsynet, at de to afdelinger er gode til at rumme og støtte borgerne med, at give udtryk for deres egen selvbestemmelse. Indikator 02.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 02.b Borgerne indgår i sociale aktiviteter i det omgivende samfund. 5 (i meget høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes opfyldt i meget høj grad. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at medarbejderne fortæller, at flere borgere deltager i aktiviteter udenfor tilbuddet. En går til fodbold i Grenaa, en er medlem i Auning vandrer klub, 2 tager bussen til AOF i Randers. Ved lokale arrangementer oplever medarbejderen, at det af en lokal bevidsthed om borgerne på tilbuddet, og at de inviteres med i lokalsamfundet og aktivt deltager til de sociale arrangementer. Indikator 02.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 02.c Borgerne har med udgangspunkt i deres ønsker og behov kontakt til og samvær med deres familie og netværk i dagligdagen. 5 (i meget høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes opfyldt i meget høj grad. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at aftaleholder og medarbejderne enstemmigt fortæller at borgerne altid er velkomne til at have besøg fra sit netværk. Aftaleholder fortæller, at de to huse har udarbejdet deres respektive husregler, hvor de har besluttet hvordan besøgene skal foregå. Det foreligger klare rammebeskrivelser i forhold til deltagelse til fællesspisning og hvornår der skal være ro. En af de pårørende udtaler til socialtilsynet, at medarbejderen kan være svære at finde på matriklen og at det er en oplevelse af at medarbejderne ofte opholder sig på kontoret i stedet for i bofællesskaberne. Medarbejderen fortæller, at mange af beboerne har gæster i weekenden og at nogle af borgene har indrettet deres lejligheder med en sovesofa. Socialtilsynet har modtaget 9 smiley skemaer fra borgeren på tilbuddet, her svarer 8 med en glad smiley, at de ser deres venner og familie. Indikator 02.d Udgået fra d. 1 januar Indikator 02.e Udgået fra d. 1 januar

122 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Målgruppe, metoder og resultater Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at der er et klart formål med indsatsen, og at tilbuddets metoder medvirker til at sikre borgernes trivsel og resulterer i den ønskede udvikling for borgerne. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet kan redegøre for dets målsætning, målgruppe (r) og metoder. Herunder er det vigtigt, at tilbuddet kan redegøre for, hvordan og i hvilken grad de valgte metoder bidrager til opnåelse af de konkrete mål, som tilbuddet i samarbejde med borgerne sætter for de enkelte borgeres udvikling og trivsel. De konkrete mål skal ses i sammenhæng med de mål, der er opstillet fra de anbringende eller visiterende kommuner. Endvidere er det afgørende for kvaliteten, at tilbuddet arbejder med resultatdokumentation og kan sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv effekt. Vurdering af tema Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet har en klar, men bred målgruppebeskrivelse og kan redegøre for sammenhænge mellem målgruppe, metoder og resultater. Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet tilgodeser den enkelte borgers behov ud fra de mål, der er fastsat af de visiterende myndigheder, og med afsæt i faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne. Indsatsplanerne tager udgangspunkt i de kommunale handleplaner og tilbuddet arbejder på en systematik opfølgning på de opstillede mål. Det er ligeledes socialtilsynets vurdering, at tilbuddet via udarbejdelse af pædagogiske handleplaner i samarbejde med borgerne, opstiller delmål for indsatsen for borgerne, og at tilbuddet via statusbeskrivelser kan dokumentere, at tilbuddets opnår en positiv effekt. Gennemsnitlig vurdering 4,5 Udviklingspunkter Socialtilsynet anbefaler, at tilbuddet har fokus på, at det tydeligere fremgår hvornår borgernes indsatsplaner bliver evalueret. Kriterium 03 Tilbuddet arbejder med afsæt i en tydelig målgruppebeskrivelse systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne Bedømmelse af kriterium 11

123 Tilsynsrapport Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet har en klar og bred målgruppe, men i beskrivelsen af målgruppen kan redegøre for sammenhænge mellem målgruppen, metoder og resultater. Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet benytter relevante faglige metoder og tilgange, som understøtter borgernes trivsel samt udvikling eller vedligeholdelse af færdigheder og kompetencer. Det er særligt socialtilsynets vurdering, at tilbuddet arbejder med pædagogiske tilgange og metoder indenfor et systemisk paradigme, hvor der tilmed er fokus på medieret læring, hvor der arbejdes udviklingsorienteret i forhold til at øge borgernes mestring af eget liv og selvstændighed. Det er også socialtilsynets vurdering, at tilbuddet anvender en relationspædagogisk og anerkendende tilgang til borgerne, og at medarbejderne fremlægger relevante eksempler på, hvordan det fører til positive resultater for borgerne. Det er endvidere socialtilsynets vurdering, at medarbejderne har en bred erfaring med og viden om målgruppen, og anvender dette i forhold til den støtte, borgerne modtager. Socialtilsynet vurderer ligeledes, at tilbuddet arbejder aktivt med resultatdokumentation og kvalitetssikring af den pædagogiske indsats, og kan sandsynliggøre, at der opnås positive resultater for borgerne. Dog vurderer socialtilsynet, at tilbuddet kan skærpe opmærksomheden med henblik på dokumentation af delmål, således at det fremgår tydeligere i indsatsplanerne, hvordan tilbuddet arbejder med borgernes delmål, og ligeledes arbejder med at dokumentere, hvordan der følges op på målene i dagligdagen. Det indgår også i vurderingen, at ledelsen ved det aktuelle tilsyn fortæller, at det er hensigten, at der fremadrettet skal indføres en praksis, således at det der vedtages i forbindelse med drøftelser af borgerne på personalemøder, bliver medskrevet i indsatsplanerne. Det er endelig socialtilsynets vurdering, at tilbuddet arbejder aktivt med relevante eksterne aktører for at understøtte, at målene for borgerne opnås. Indikator 03.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 03.a Tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets målsætning og målgrupper. 5 (i meget høj grad opfyldt) Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i meget høj grad. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at det fremgår på Tilbudsportalen at målgruppen udgør voksne funktionshæmmede med varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Ledelsen oplyser desuden, at der bor borgere med varierende handicaps, bl.a. med Asperger, ADHD, Downs syndrom og Jouberts syndrom, og at enkelte borgere har en psykiatrisk diagnose. En enkelt borger har Charge, og er blind. Socialtilsynet oplyses om, at vedkommende er ved at fraflytte tilbuddet. Ligeledes oplyser ledelsen, at en borger er begyndende dement. Der er også lagt vægt på i bedømmelsen, at det af indsendt borgerliste fremgår, hvilke diagnoser og udviklingshandicap, de nuværende borgere har. Det indgår i bedømmelsen, at ledelsen fortæller, at det som kendetegner målgruppen er, at borgerne er velfungerende og selvhjulpne, samt gode til at hjælpe hinanden. Og at borgerne skal bevare de færdigheder, som de i forvejen har, så de kan mestre mest muligt på egen hånd, og at det for nogle borgere kan være målet at flytte til andre boformer med bostøtte. Medarbejderne bekræfter målgruppesammensætningen, og fortæller, at tilbuddet har fokus på at videreudvikle borgerne, og arbejder pædagogisk med at modvirke stilstand og tab af færdigheder. Ligeledes fortæller medarbejderne, at de ældre borgere har brug for støtte til at vedligeholde forskellige færdigheder, og fortæller om eksempler på, hvordan borgerne støttes og vejledes. Afdelingslederen fortæller endvidere, at afsættet for støtte, sker individuelt ud fra kommunernes visitationer og kvalitetsstandarder, hvilke Socialtilsynet har modtaget kopi af. Det indgår endvidere i bedømmelsen, at ledelsen fortæller, og at det på Tilbudsportalen fremgår, at tilbuddet anvender en ressourceorienteret, relationspædagogisk og rehabiliterende tilgang, og metodisk arbejder med motiverende og jeg-støttende samtaler. Desuden oplyser afdelingslederen, at tilbuddet arbejder ud fra en systemisk og medierende tilgang, hvor der metodisk arbejdes med narrativer og pilemodellen, og fremlægger for Socialtilsynet konkrete eksempler på, hvordan pilemodellen anvendes. Socialtilsynet har modtaget et udfyldt eksempel på en pilemodel, hvoraf det fremgår, hvordan der arbejdes med en borgers forståelse af at være deltagende i praktisk arbejde, hvor det beskrives, hvordan den nuværende situation ændres til den ønskede situation, hvor de konkrete handlinger beskrives for at nå målet. Medarbejderne fortæller ligeledes om anvendelsen af pilemodellen og narrativer, og at det har givet mere indblik i borgernes kognitive færdigheder gennem intentionelle og strukturerede aktiviteter og handlinger. Endvidere indgår det i bedømmelsen, at 2 myndighedsrådgiver fortæller, at det er deres indtryk, at de anvendte metoder giver positive resultater for borgerne, og at tilbuddet arbejder konkret med borgerinddragelse. Indikator 03.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 03.b Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgene til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen. 3 (i middel grad opfyldt) Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i middel grad. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at aftaleholder oplyser, at der dokumenteres i Nexus, under borgernes forskellige delmål, blandt andet i indsatsplanen, hvilket 12

124 Tilsynsrapport socialtilsynet har modtaget eksempler på, og hvoraf det af varierende omfang fremgår, hvordan der dokumenteres. Socialtilsynet har ligeledes modtaget 141 handleplaner, indsatsplaner, pædagogiske- og omsorgsnotater for 4 borgere. Vedrørende indsatsplanerne bedømmer socialtilsynet, at der er sammenhæng mellem borgernes indsatsmål, samt beskrivelser af, hvordan indsatsen søges opnået. Det er ligeledes socialtilsynets observation, at det i de indsendte indsatsplaner varierer, hvornår der sidst er ændret i borgernes indsats- og delmål. Aftaleholder oplyser, at de i ledelsen er blevet opmærksomme på dette og at de er gået videre til personalegruppen og italesat, at målene skal evalueres i Nexus hver 3. måned. Medarbejderen samt aftaleholder fortæller ligeledes, at der afholdes personalemøder, hvor det er afsat tid til faglig sparring og gennemgang af borgeren på skift. Medarbejderen fortæller, at alle medarbejdere er ansvarlige for alle beboer, men at de arbejder med makkerpar omkring de enkelte borgere. Makkerparrene er tovholdere for de tildelte borgere og ansvarlige for at borgerens mål og delmål bliver evalueret, samt videreformidlet i personalegruppen. Det indgår endvidere i bedømmelsen, at 1 myndighedsrådgivere fortæller, at tilbuddet indsender varierende udgaver af statusbeskrivelser og ved enkelte tilfælde bliver statusbeskrivelser kun italesat, i forbindelse med afholdelse af statusmøder. Ligeledes lægger rådgiveren vægt på, at der er sket en positiv udvikling i forhold til opstilling af borgernes delmål, borgernes medinddragelse samt afrapportering heraf. Aftaleholder oplyser, at tilbuddet søger at inddrage borgerne når det er muligt, og ud fra den visitation, der er på borgerne, samarbejder med borgerne, og søger at sikre, at de forstår hensigten med indsats- og delmålene. Indikator 03.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 03.c Tilbuddet opnår positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål, visiterende kommuner har opstillet for borgernes ophold. 5 (i meget høj grad opfyldt) Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i meget høj grad. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at 1 myndighedsrådgivere oplyser, at tilbuddet opnår positive resultater i forhold til de opstillede mål, og at der er et godt og udviklende samarbejde med ledelsen og medarbejderne i forhold til drøftelser af de opstillede mål for borgernes ophold i tilbuddet. Aftaleholder fortæller, at borgernes mål fra myndigheden side, nu er mere konkrete og udspringer af borgernes ønsker. Medarbejderne og aftaleholder fortæller, at de har en oplevelse af at borgerne har en større ejerfornemmelser for de skrevne mål. Der er ligeledes lagt vægt på, at medarbejdere fortæller reflekterende om de positive resultater, og eksempelvis beretter om, hvordan en borger har fået ommøbleret sin lejlighed for at kunne blive mere selvhjulpen i hverdagen. Socialtilsynet taler ligeledes med flere borgere, som fortæller positivt om, hvordan medarbejderne støtter i hverdagen og at de er stolte over at klare flere ting selv. Medarbejderne bekræfter, at borgeren har udviklet sig i positiv retning, og at dette har været en succes der har medført en god og konstruktiv dialog med borgeren, som tidligere, kunne have svært ved at samarbejde omkring ændringer. Der er også lagt vægt på, at 1 myndighedsrådgiver fortæller, at medarbejderne har et indgående kendskab til borgerne, hvilket kendetegner det pædagogiske arbejde med borgerne, som særligt har behov for tryghed og tillidsfulde relationer. I bedømmelsen vægtes det, at en pårørende udtaler til socialtilsynet, at tilbuddet har ændret sig og at borgerne er blevet nødsaget til, at klare sig mere selv i hverdagen. Den pårørende fortæller ligeledes, at han har en oplevelse af at borgergruppen ikke altid besidder de kompetencer der skal til i forandringsprocesser, for at sige stop eller stille sig undrende overfor ændringer i hverdagen. Indikator 03.d Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 03.d Tilbuddet samarbejder aktivt med relevante eksterne aktører for at understøtte, at målene for borgerne opnås. 5 (i meget høj grad opfyldt) Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i meget høj grad. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at ledelsen og medarbejderne fortæller om et generelt godt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, hvilket for den aktuelle borgergruppe, blandt andet består af sygehuset, ergoterapeuter i forhold til hjælpemidler, fysioterapeuter, massører, hjemmeplejen, specialtandlæger, øjenlæger, M-klinikken og høreklinikken. Ligeledes fortæller aftaleholder, at tilbuddet samarbejder med de visiterende kommuneres myndighedsafdelinger, med aktivitetscenteret i Grenaa og Gl. Estrup. Medarbejderne fortæller ligeledes, at der også er fokus på at hente ekstern ekspertise, hvis det er nødvendigt for opgaveløsningen. 13

125 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Sundhed og Trivsel Det er afgørende for kvaliteten, at tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Det er herunder vigtigt, at tilbuddets viden og indsats i forhold til borgernes sundhed og trivsel modsvarer målgruppens behov. Det kan for eksempel være i forhold til kost, motion, rygning og uhensigtsmæssig brug af rusmidler. Det er endvidere vigtigt, at tilbuddet respekterer borgernes værdighed, autonomi og integritet og herunder sikrer borgernes medinddragelse samt selv- og medbestemmelse vedrørende beslutninger om dem selv samt hverdagen i tilbuddet. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet i sin pædagogiske indsats har fokus på at forebygge magtanvendelser, herunder dokumenterer og anvender viden fra eventuelle magtanvendelser til løbende læring og forbedring af indsatsen. Desuden er det væsentligt, at tilbuddet forebygger vold og overgreb. Herunder er det vigtigt, at tilbuddets medarbejdere både har relevant faglig viden om forebyggelse af vold og overgreb set i forhold til tilbuddets målgruppe, og at de kan handle hensigtsmæssigt ved bekymring, mistanke eller viden om overgreb. Vurdering af tema Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet på kompetent vis arbejder med borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. I vurderingen er der lagt vægt på oplysninger om, at tilbuddets tilgang til borgerne er anerkendende, hvorfor medbestemmelse og borgerinddragelse er fundamentet for det pædagogiske arbejde - ligeledes i forhold til borgernes sundhed og trivsel. Socialtilsynet har i vurderingen lagt vægt på, at medarbejderne søger at motivere borgerne og løbende er i dialog med borgerne om støtte til at opsøge aktiviteter, samt ved behov at opsøge og frekventere sundhedssystemet. Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet respekterer borgernes værdighed, autonomi og integritet og herunder søger at sikre borgernes medinddragelse samt selv- og medbestemmelse vedrørende beslutninger om dem selv samt hverdagen i tilbuddet. Endelig er det socialtilsynets vurdering, at tilbuddet forebygger magtanvendelser igennem en ikke-konfronterende og konfliktnedtrappende tilgang, som tager højde for borgernes funktionsniveau. Desuden har tilbuddet fokus på forebyggelse af vold og overgreb imellem borgerne. Gennemsnitlig vurdering 4,9 Udviklingspunkter Kriterium 04 Tilbuddet understøtter borgernes selv- og medbestemmelse. Bedømmelse af kriterium 14

126 Tilsynsrapport Det er Socialtilsynets vurdering, at tilbuddet understøtter borgernes medinddragelse og indflydelse og respekterer borgernes ønsker, herunder inddrager dem i beslutninger på fælles- og individuelt niveau. Socialtilsynet vurderer endvidere efter dialogen med borgerne, at de føler sig inddraget i beslutninger vedrørende dem selv, og får vejledning og støtte fra medarbejderne til at leve et så selvstændigt et voksenliv som muligt. Det er ligeledes Socialtilsynets vurdering, at tilbuddets ledelse og medarbejdere arbejder individuelt med borgerne, som giver udtryk for ønsker om støtte til at løsrive sig og leve en selvstændig voksentilværelse med ret til selvbestemmelse på eget domæne. Det er samtidig Socialtilsynets vurdering, at nogle af borgerne kan være udfordret i håndteringen af den frihed, som indflydelse på eget liv indebærer, men at tilbuddet er opmærksomt på og tilrettelægger indsatsen ud fra den enkelte borgers behov og ønsker. Endvidere er det vurderingen, at tilbuddets ledelse og medarbejder iværksætter forskellige tiltag for at styrke borgernes selvbestemmelsesret og tilmed søger at sikre, at borgerne opnår forståelse af demokrati via husmøder og dialoger med medarbejderne. Indikator 04.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 04.a Borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt. 5 (i meget høj grad opfyldt) Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i meget høj grad. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at 4 borgere fortæller, at medarbejderne er lyttende og eksempelvis støtter op om de forslag, borgerne kommer med. En af borgerne fortæller, at der er sket en positiv udvikling, og borgerne fortæller samstemmende, at de tillægger det stor betydning, at der afholdes husmøder, og at det er vigtigt at disse afholdes. Ligeledes fortæller en af borgerne, at vedkommende har megen tillid til medarbejderne og ledelsen, men at den positive udvikling der er sket i forhold til at blive inddraget, ikke er kommet af sig selv, men noget borgerne, medarbejderne og ledelsen, har arbejdet med i fællesskab. Samme borger fortæller, at der stadig er noget at arbejde med i forhold til at nå målet med at alle skal høres og inddrages i forskellige beslutninger. En anden borger fortæller, at vedkommende deltager i handleplansmøder og husmøder og at medarbejderne lytter og handler på vedkommendes spørgsmål. Borgeren fortæller ligeledes, at ledelsen er medvirkende til at der er sket en positiv udvikling, og at begge ledere er anerkendende og lyttende, og at medarbejderne yder den rette hjælp til det vedkommende har brug for hjælp til. Der er lagt vægt på, at afdelingslederen fortæller, at der ved indflytning på tilbuddet er en opstartssamtale med borgeren, pårørende og sagsbehandler, for at sikre enighed om målet for opholdet i tilbuddet. Efterfølgende gennemgås visitationen og de aftalte mål med borgeren for at sikre, at målene forklares på borgerens niveau, og ligeledes tilrettes målene i samarbejde med myndighedsrådgiver, såfremt borgeren ikke er indforstået med målene. Ligeledes fortæller ledelsen om konkrete eksempler på, hvordan borgerne høres og anerkendes, eksempelvis om en ældre borger, som gerne vil drosle ned i forhold til aktiviteter, og hvordan tilbuddet konkret har arbejdet med en borgers ønske om at kunne klare tøjvask mere selvstændigt. I bedømmelsen er der også lagt vægt på, at medarbejderne fortæller, at den anerkendende tilgang kommer til udtryk ved at være undersøgende i forhold til hvad borgerne kan rumme, herunder både på et konkret som på abstrakt plan. Medarbejderne fortæller Socialtilsynet om en borger med autisme, hvor vedkommende har ønsket, at medarbejderne blot er til stede når borgeren har bostøtte, og at medarbejderne skal sætte sig på deres hænder, og at støtten til borgeren mere er af verbal karakter. Medarbejderne fortæller også, at de forholder sig til, og tilrettelægger indsatsen ud fra borgernes latenstid, herunder afpasser eksempelvis aftaler og krav, og afventer borgernes signal på accept og forståelse af eksempelvis en besked. Ligeledes søger medarbejderne at sikre, at borgerne efter et afholdt husmøde, har forståelsen af det, der eventuelt er vedtaget, og praktiserer at tage en snak med borgerne enkeltvis såfremt der er behov for det. Endvidere er medarbejderne opmærksomme på, hvad borgerne kan rumme at forholde sig til på husmøderne, og at emnerne kan afpasses lidt, så de passer til borgerne, men stadig så det sikres, at alle borgere bliver hørt i forhold til fælles beslutninger. Medarbejderne fortæller også, at nogle borgere har støttesystemer, eksempelvis i form at fysiske kalendere og systemer på deres telefoner, hvor borgerne kan følge med i, hvornår det er tid til bostøtte næste gang. Det indgår tilmed i bedømmelsen, at 5 pårørende har tilkendegivet forskellige perspektiver på, hvordan borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt. Socialtilsynet lægger særlig vægt på, at de pårørende samstemmende fortæller, at det er positivt, at der er indført makkerpar i forhold til delingen af kontaktpersoner, hvilket er med til at sikre, at deres pårørende bliver hørt og anerkendt. Endelig lægger Socialtilsynet vægt på, at 2 myndighedsrådgivere fortæller, at medarbejdere og ledelsen søger at inddrage borgerne på de afholdte handleplansmøder, og at tilbuddet praktiserer at borgerne, på deres niveau, forstår de opstillede indsatsmål. Indikator 04.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 04.b Borgerne inddrages i og har indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv og hverdagen i tilbuddet i overensstemmelse med deres ønsker og behov. 5 (i meget høj grad opfyldt) 15

127 Tilsynsrapport Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i meget høj grad. I bedømmelsen er der lagt vægt på at borgerne jf. indikator 4.a., fortæller, at ledelsen og medarbejderne lytter til borgernes ønsker, eksempelvis på de aftalte husmøder. Borgerne fortæller ligeledes, at de har indflydelse på madplanen og ønsker om eksempelvis ferieture og andre aktiviteter, hvilket ligeledes fremgår i de indsendte referater fra de seneste 3 afholdte husmøder for begge huse. Der er lagt særlig vægt på i bedømmelsen, at aftaleholder oplyser, at ledelsen har opfordret borgerne til hyppigere at afholde husmøder, for eksempelvis at drøfte ønsker på fællesniveau, så som ferieønsker, madplan og etc. Ligeledes fortæller aftaleholder, at borgerne tilbydes forberedelsesmøder inden afholdelse af møder i bruger og pårørenderådet, hvor dagsorden blandt andet gennemgås med borgerne inden selve mødet afholdes. Der er lagt vægt på i bedømmelsen, at borgerne fortæller, at tilbuddets rammer er gode for at øve det at kunne bestemme selv, og for at forstå, hvad man er visiteret til, og dermed har krav på at få hjælp til. Borgerne fortæller samstemmende, at medarbejderne lytter til borgernes ønsker, og sammen med borgerne hjælper med afsøge om de forskellige ønsker kan lade sig gøre, og herefter støtter dem i at opfylde ønskerne. Borgerne fortæller også, at de får støtte af medarbejderne ved handleplansmøder, herunder til at formulere ønsker vedr. handleplanen. Der er ligeledes lagt vægt på, at ledelsen fortæller, at der ikke er deciderede husregler, men at der er et ældre dokument, som skal revurderes på næstkommende husmøde, da dokumentet er forældet og tilpasset den daværende borgergruppe. Borgere og medarbejdere bekræfter, at tilbuddet ikke har vedtagne husregler, men forholder sig til boligselskabets regler, og at husmøderne jævnligt bruges til at tale om forskellige emner, således det sikres, at borgerne får ejerskab ud fra det, den enkelte kan forholde sig til. Der er også lagt vægt på, at ledelsen oplyser, og har indsendt dokumentation for, at der siden tilsynet i 2016, er indført forventningsafstemningssamtaler, som blev påbegyndt i foråret Afdelingslederen oplyser, at borgere og pårørende tilbydes samtalerne efter afholdelse af handleplansmøderne, og at der ligeledes kan holdes samtaler efter behov. Emnerne for samtalerne er typisk med afsæt i visitationen og generelle ting som vedrører borgernes ønsker og behov. Ligeledes fortæller aftaleholder, at tilbuddet er i gang med at indhente samtykkeerklæringer for at skabe klarhed og overskuelighed i forhold til, hvad borgerne ønsker der videregives og indhentes af oplysninger om pågældende. Endeligt lægger Socialtilsynet vægt på, at 2 myndighedsrådgivere fortæller, at de ved handleplansmøder oplever, at medarbejderne søger at inddrage borgerne mest muligt i beslutningerne på individuelt niveau. Kriterium 05 Tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel Bedømmelse af kriterium Det er Socialtilsynets vurdering, at tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed, udvikling og trivsel og iværksætter relevant støtte, såfremt borgerne udviser tegn på manglende trivsel. Det er Socialtilsynets vurdering, at tilbuddet generelt søger at inddrage borgernes perspektiver i forhold til trivsel, og har ligeledes taget initiativ til at foretage en trivselsundersøgelse. Ligeledes vurderer Socialtilsynet, at tilbuddet i forhold til at understøtte borgernes fysiske og mentale sundhed, respekterer borgernes selvbestemmelsesret, og arbejder pædagogisk med at guide og vejlede borgerne på relevant vis. Det er samtidig Socialtilsynets vurdering, at medarbejderne har særlige udfordringer i forbindelse med at borgerne selvstændigt kan træffe beslutninger om deres fysiske og mentale sundhed og trivsel, og at der er tale om en balancegang mellem både at respektere borgernes selvstændige beslutninger og acceptere de valg, borgerne træffer. Ligeledes er det Socialtilsynets vurdering, at nogle af de pårørende har ønsker på deres pårørendes vegne, herunder at tilbuddet motiverer borgerne anderledes for, eksempelvis at få dem til at dyrke mere motion. Det er endelig Socialtilsynets vurdering, at borgerne med støtte fra tilbuddet, har adgang til sundhedsydelser samt at der iværksættes relevante initiativer, som vurderes har betydning for borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Ligeledes er det Socialtilsynets vurdering, at ledelsen og medarbejderne forholder sig til, om der kan være områder i forhold til borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel, hvor der er brug for at indhente supplerende viden, og at dette iværksættes om nødvendigt. Indikator 05.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 05.a Borgerne trives i tilbuddet. 5 (i meget høj grad opfyldt) Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i meget høj grad. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at borgerne fortæller, at de er glade for deres lejligheder, og at de modtager den støtte de har brug for. 1 af borgerne fortæller, at der er kommet mere fokus på borgernes trivsel, og at medarbejderne er dygtige og samarbejder med borgerne. Ledelsen og medarbejderne fortæller uafhængigt af hinanden om de tegn, de ser hos borgerne, som indikerer, at de trives. Eksempelvis at borgerne har en god omgangstone til hinanden og medarbejderne, og at det sjældent forekommer, at borgerne er i konflikt med hinanden. Medarbejderne fortæller også, at der kan være borgere, som har svært ved at udsætte egne behov, og forventer, at disse opfyldes med det samme, de efterspørges. Ligeledes 16

128 Tilsynsrapport fortæller medarbejderne, at borgernes trivsel eksempelvis viser sig ved, hvor meget borgerne opsøger hinanden og medarbejderne. Der er endvidere lagt vægt på, at medarbejderne oplyser, at 1 borger med diabetes og 1 borger som er begyndende dement, har særlig brug for støtte, hvilket kan opfyldes med medarbejdernes nuværende viden, men hvis borgeren med demens bliver dårligere, ikke er velplaceret i de nuværende rammer. Medarbejderne oplyser samtidigt, at de altid kan kontakte hjemmeplejen, hvis der opstår spørgsmål, og at der særligt er samarbejde med hjemmeplejen omkring borgeren, der har diabetes. Det indgår også i bedømmelsen, at tilbuddet har udarbejdet en borgertrivselsundersøgelse, hvor det er blevet undersøgt, hvordan den enkelte borger på Banesvinget 18 og 20, oplever sin trivsel. Socialtilsynet har modtaget projektbeskrivelsen og tidsrammen for undersøgelsen, som er foretaget i februar 2017 og efterfølgende evalueret, herunder gennemgået med borgerne på husmøder. Det indgår endvidere i bedømmelsen, at 2 myndighedsrådgivere fortæller, at det er deres indtryk at borgerne trives i tilbuddet, hvilket dokumenteres i de indsendte statusudtalelser i forhold til trivsel. Socialtilsynet lægger også vægt på udsagn fra interview med 5 pårørende, hvoraf det fremgår, at der generelt er en god trivsel hos borgerne, og at tilbuddet eksempelvis kommer med forskellige forslag til blandt andet motion. Dog efterspørger nogle af de pårørende, at medarbejderne i større grad skal motivere deres pårørende til at dyrke mere motion, og ligeledes har foreslået, at borgerne kommer til et årligt sundhedstjek. Endelig lægges der vægt på, at Socialtilsynet observerer, at borgerne virker glade og at medarbejderne lytter til borgerne med respekt og omsorg. Indikator 05.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 05.b Borgerne har med støtte fra tilbuddet adgang til relevante sundhedsydelser. 5 (i meget høj grad opfyldt) Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i meget høj grad. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at ledelsen fortæller, at borgerne med støtte har adgang til relevante sundhedsydelser, men at det også kan være en god øvelse at borgere, der selv kan tage af sted, støttes heri. Dette bekræfter medarbejderne som fortæller, at der altid tages en individuel bedømmelse, men at der altid er mulighed for at følge borgerne. Indikator 05.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 05.c Tilbuddets viden og indsats vedrørende borgernes fysiske og mentale sundhed, modsvarer borgernes behov. 5 (i meget høj grad opfyldt) Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i meget høj grad. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at ledelsen fortæller om de tiltag, tilbuddet har mulighed for at understøtte vedrørende indsatsen i forbindelse med borgernes fysiske og mentale sundhed. Det vægtes i bedømmelsen, at ledelsen eksempelvis fortæller, at tilbuddet har oprettet en klub for kvinderne i tilbuddet, hvortil medarbejderne fortæller, er en god mulighed for at drøfte emner omkring sundhed. Ligeledes er der etableret mulighed for, at borgerne kan deltage i motion hver onsdag, hvor det er tilbuddet, der tilrettelægger indholdet og yder støtte til de borgere, der ønsker at deltage. Aftaleholderen fortæller desuden, at nogle borgere går til ridning og svømning, og at tilbuddet arrangerer cykelture, hvor der er mulighed for at borgerne kan benytte en sofacykel. Der er ligeledes samtaler med borgerne i de aftalte bostøttetimer om emner, som vedrører den enkeltes sundhed, og der er gode samtaler i forbindelse med indkøb og madlavning. Medarbejderne fortæller, at de trækker på andre sundhedsfaglige kolleger, såfremt der er behov for mere viden i forbindelse med konkrete tiltag i forhold til borgernes trivsel, og at det eksempelvis er muligt at inddrage en seksualvejleder. Ligeledes fortæller ledelsen og medarbejderne, at nogle af borgerne gerne vil støttes i at have en kæreste, herunder ønsker at oprette profiler på forskellige datingsites. Dette fortæller medarbejderne, rejser nogle dilemmaer for de borgere der har økonomiske værger, da borgerne ikke ønsker at de skal vide, hvilke datingsites, der eksempelvis skal betales til. Der er endvidere lagt vægt på, at ledelsen og medarbejderne fortæller, at der er samarbejde med diætiser i forhold til borgeren med diabets, og at der tidligere har været samarbejde med misbrugscenteret i forhold til en borger. Endeligt er der lagt vægt på i bedømmelsen, at der i de indsendte handleplaner er opstillet mål for nogle af borgerne i forhold til fysisk og mental sundhed, og at det fremgår i pædagogiske- og omsorgsnotater, hvordan der arbejdes i forhold til den konkrete indsats. Medarbejderne fortæller endvidere, at det fremadrettet bliver muligt at tilføje omsorgsnotaterne i Nexus, og at der er forskellige e-learning kurser, som de har mulighed for at deltage i. Kriterium 06 Tilbuddet forebygger magtanvendelser Bedømmelse af kriterium 17

129 Tilsynsrapport Det er Socialtilsynets vurdering, at tilbuddet forebygger og håndterer magtanvendelser. Det vurderes, at medarbejderne arbejder konfliktnedtrappende og gennem pædagogiske tiltag, søger at sikre, at magtanvendelse ikke opstår. Socialtilsynet vurderer ligeledes, at tilbuddet har en anerkendende og konfliktopløsende tilgang til borgerne, og har kendskab til borgernes reaktioner, og hvad, der kan udløse en eventuel konflikt. Det er endvidere Socialtilsynets vurdering, at medarbejderne kender til bekendtgørelsen om magtanvendelse og til procedurerne ved registrering og indberetning af magtanvendelser. Endelig er det Socialtilsynets vurdering, at tilbuddets ledelse og medarbejdere, løbende har drøftelser på personalemøder om emner, der vedrører borgernes selvbestemmelse og retssikkerhed, eksempelvis at medarbejderne ikke låser sig ind i borgernes lejligheder uden borgerens tilladelse. Indikator 06.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 06.a Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at magtanvendelser så vidt muligt undgås. 5 (i meget høj grad opfyldt) Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i meget høj grad. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at ledelsen og medarbejderne fortæller, at tilbuddet har en anerkendende tilgang til borgerne, og at hvis der opstår situationer, hvor borgerne giver udtryk for at være pressede, trækker sig så en eventuel konflikt, ikke udvikler sig så den udvikler sig til en magtanvendelse. Medarbejderne fortæller om eksempler fra daglig praksis, hvoraf Socialtilsynet bedømmer, at medarbejderne handler på de signaler, borgerne udviser, og sætter ord på, hvad de aktuelt ser i en eventuel konfliktsituation og herefter trækker sig. Medarbejderne fortæller ligeledes, at deres kendskab til borgerne, og viden om, hvad der kan udvikle en eventuel konflikt hos den enkelte, er med til at magtanvendelser undgås. Ledelsen fortæller desuden, at tilbuddet har haft et forløb med Axept, hvor medarbejderne blev undervist i konfliktnedtrapning, og at medarbejderne bekræfter, at forløbet har tilført dem mere viden om konflikter og håndtering heraf. Socialtilsynet lægger også vægt på i bedømmelsen, at ledelsen og medarbejdere jf. indikator 4.b., fortæller, at tilbuddet ikke har deciderede husregler, men at der findes et ældre dokument som revurderes på husmøder. Aftaleholderen fortæller endvidere, at tilbuddet drøfter opståede spørgsmål i forhold til at borgerne er myndige, men også drøfter med borgerne, hvordan de bedst tager hensyn til hinanden. Der er ligeledes lagt vægt på i bedømmelsen, at Socialtilsynet ikke har modtaget indberetninger om magtanvendelser siden tilsynet i Indikator 06.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 06.b Tilbuddet kan håndtere eventuelle magtanvendelser ved at dokumentere og følge op på disse med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen. 4 (i høj grad opfyldt) Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i høj grad. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at medarbejderne oplyser, at der er en mappe i fælleshuset, hvor der er opdaterede informationer om håndtering af eventulle magtanvendelser, herunder at skemaer til udfyldelse i forbindelse med en eventuel magtanvendelse, er tilgængelige i mappen og i det elektroniske system, Nexus. Det er Socialtilsynets bedømmelse, at medarbejderne giver udtryk for, at det kan knibe tidsmæssigt, at de får læst om, og altid får sig sat ind i regler om magtanvendelse. Samtidig er der lagt særlig vægt på i bedømmelsen, at medarbejderne fortæller, at de jævnligt drøfter magt på personalemøder, herunder etiske dilemmaer og temaer som eksempelvis manipulation. Der er ligeledes lagt vægt på, at Socialtilsynet har modtaget tilbuddets udarbejdede vejledning om handlemåde i forbindelse med en magtanvendelse og konfliktsituation, hvori det er medskrevet, hvordan eksempelvis henholdsvis optrappende og forebyggende sprog kan være med til enten at optrappe og forebygge konflikter. Endelig er der jf. indikator 6.a., lagt vægt på, at tilbuddet ikke har haft episoder med magtanvendelser siden Kriterium 07 Tilbuddet forebygger vold og overgreb Bedømmelse af kriterium Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet forebygger overgreb, samt at de pædagogiske indsatser, understøtter at overgreb sjældent forekommer. Det er socialtilsynets vurdering, at medarbejderne arbejder konfliktforebyggende, og kender den enkelte borgers signaler og udtryk, så eventuelle episoder med vold og trusler, optræder minimalt. Indikator 07.a Bedømmelse Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at der ikke forekommer vold eller overgreb i tilbuddet. 5 (i meget høj grad opfyldt) 18

130 Tilsynsrapport Bedømmelse af Indikator 07.a Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i meget høj grad. I bedømmelsen er der lagt vægt på at ledelsen og medarbejderne fortæller, at de oplever en positiv omgangstone og godt naboskab i tilbuddet. Socialtilsynet har modtaget et registreringsskema over de 4 nedskrevne voldsepisoder, der er forekommet siden sidste tilsyn. Medarbejderne fortæller til socialtilsynet, hvordan de nogle gange skal guide borgerne til en evt. pause fra hinanden, for at forebygge en optrappende adfærd. Medarbejderne fortæller ligeledes, at borgerne udviser stor respekt overfor hinanden samt en stor tålmodighed. Aftaleholder fortæller, at der i LMU er udarbejdet en voldspolitik, om hvordan det arbejdes med at italesætte respekt og sociale kompetencer, i forhold til at ikke overskride hinandens grænser. Ligeledes bliver socialtilsynet gjort opmærksom på af medarbejderne, at det arbejdes aktivt med at øve rumlighed og tolerance i hverdagen. Aftaleholder fortæller desuden, at borgerne er gode til at passe på hinanden og kontakte personalet hvis der opstår en hændelse, en forandring på tilbuddet eller hos en medbeboer. Aftaleholder oplyser, at alle borger har et akutnummer direkte til ham, hvis der skulle opstå noget udenfor medarbejdernes tilstedeværelse. Dette nummer er blevet brugt aktivt 3 gange på 2 år og sidst ved et indbrud i en af borgernes lejligheder. Indikator 07.b Udgået fra d. 1 januar

131 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Organisation og ledelse En væsentlig forudsætning for kvaliteten af sociale tilbud er en hensigtsmæssig organisering samt en kompetent og ansvarlig ledelse. En kompetent og ansvarlig ledelse er blandt andet kendetegnet ved at drive tilbuddet fagligt og økonomisk forsvarligt, sætte rammerne for tilbuddets strategiske udvikling og varetage den daglige drift. Vurdering af tema Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet har en kompetent og ansvarlig ledelse, der prioriterer medarbejderinddragelse og indflydelse, som bidrager til at sætte rammen for tilbuddets strategiske udvikling. Den daglige ledelse er delt mellem to ledere, der yderlige har ledelsesopgaver ved andre af organisationens tilbud. Det er tillige socialtilsynets vurdering, at borgerne sikres tilstrækkelig kontakt i forhold til deres hjælpe og støttebehov. Det vurderes, at tilbuddet har en hensigtsmæssig organisering, hvor medarbejdergruppen bistår hinanden i opgaveløsningen i hus 20, Hus 18 og Aktivitetscenteret. Personalegennemstrømningen er lav og sygefraværet acceptabelt. Gennemsnitlig vurdering 4,4 Udviklingspunkter Kriterium 08 Tilbuddet har en kompetent ledelse Bedømmelse af kriterium Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddets ledelse, som består af aftaleholder og afdelingsleder er faglig kompetente. Begge har en pædagogisk uddannelse med relevante efteruddannelsesforløb. Ledelsen har et fokus på at tilrettelægge en indsats, hvor der er fokus på at borgerne ikke nødvendigvis bor permanent ved tilbuddet, men at de borgere, som ønsker det og hvor det skønnes muligt, på sigt kan bo med mindre indgribende støtte. Indikator 08.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 08.a Ledelsen har relevante kompetencer i forhold til at lede tilbuddet. 5 (i meget høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at ledelsen ved Banesvinget 18 og 20 består af en aftaleholder samt en afdelingsleder, som tilsammen forestår den daglige ledelse af område Auning/Allingåbros tilbud, herunder Banesvinget 18 og 20, samt det interne aktivitetstilbud. Der er lagt vægt på, at aftaleholder fortæller om hvordan de har tilrettelagt deres opgaver mellem sig, endvidere om deres tilgængelighed for medarbejderne. Socialtilsynet er bekendt med at samarbejdet mellem ledelsen og dele af bruger/pårørende rådet har været udfordret over en længere periode. Aftaleholder oplyser til socialtilsynet om, hvordan sidste års iværksatte kommunikations initiativer har udviklet sig i en positiv retning. Aftaleholder har overtaget al kommunikation med bruge/pårørende rådet og har inviteret en ordstyrer ind fra kommunen, til de fastlagte møder. Aftaleholder oplyser, at dette har skabt mere ro i medarbejdergruppen. Den pårørende som socialtilsynet har været i kontakt med oplyser, at deres opfattelse er, at det er sket en forbedring i kommunikationsformen fra ledelsens side, i løbet af det sidste år. Det bliver givet eksempler på, at det nu er en bedre kontakt, samt at tonen mellem ledelsen og den 20

132 Tilsynsrapport pårørende har udviklet sig i en mere positiv retning. Medarbejderne fortæller til socialtilsynet, at de føler sig inddraget og velinformeret i beslutningsprocesser. Samtidigt oplyser de, at ledelsen er klare og tydelige i deres strategier og at de er tilgængelige til faglig sparring. Indikator 08.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 08.b Tilbuddet benytter sig af ekstern faglig supervision eller anden form for sparring for ledelse og medarbejdere. 5 (i meget høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes opfyldt i meget høj grad. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at ledelsen fortæller, at ledelsesteamet i det sidste år har modtager 2 forskellige former for ekstern supervision. Ledelsen samt medarbejderen fortæller enstemmigt, at det lige pt. ikke er fastlagt faste dage for supervision, men at det er muligt ved behov. Ledelsen oplyser, at det har været et særligt tilrettelagt supervisionsforløb for medarbejdergruppen, men som nu er afsluttet. Medarbejderne fortæller ligeledes at det er god tid til faglig sparring i hverdagen, da de har et fællesoverlap på 1 time dagligt. Der er lagt vægt på, at medarbejderne fortæller, at der er nem vej til sparring med ledelsen i dagligdagen, der er hurtig respons på henvendelser, også når det er pr. mail. Kriterium 09 Tilbuddets daglige drift varetages kompetent Bedømmelse af kriterium Det er socialtilsynets vurdering, at borgerne sikres kontakt til medarbejdere med tilstrækkelige kompetencer. Samtlige borgere har en kontaktperson. Personaledækningen vurderes som tilstrækkelig til at varetage opgaverne med hjælp og støtte til borgerne. Personalegennemstrømningen er lav og sygefraværet acceptabelt. Indikator 09.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 09.a Borgerne har i forhold til deres behov tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer. 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at ledelsen fortæller at borgerne har forskellige behov og at medarbejderne tilstræber at lave individuelle støtte foranstaltninger. Medarbejderne fortæller ligeledes at alle borgere har en kontaktperson og at det er tid til den enkelte borgere i hverdagen. Ledelsen oplyser at den nye vagtplan, som blev implementeret for et år siden, betyder, at det nu er flere medarbejdere på vagt om aften og at dette har skabt muligheder for flere sociale aktiviteter. Den pårørende som socialtilsynet er kommet i kontakt med, har en oplevelse af, at det er flest medarbejdere på vagt i dagtimerne, imens borgerne er på arbejde. De 3 borgere som socialtilsynet taler med under besøget, fortæller at de er glade for at bo på tilbuddet og at de får den støtte som de har behov for fra personalet. Myndighedsrådgivere udtaler til socialtilsynet, at de for de meste møder positive tilbagemeldinger fra borgerne vedr. tilbuddet. Samtidigt oplyser myndighed, at det kan være utilfredsheder, men at disse tages alvorligt på tilbuddet. Indikator 09.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 09.b Personalegennemstrømningen på tilbuddet er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser. 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. På tilbuddet er det ansat 11 medarbejdere og ved tilsynsbesøget bliver det fortalt om 2 nyansættelser. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at der siden sidste tilsynsbesøg er ansat 2 nye medarbejdere. Begge medarbejdere er uddannet pædagoger, den ene med erfaring fra psykiatrien og den anden er forholdsvis nyuddannet, med erfaring indenfor autisme området. De 2 medarbejdere der er stoppet, er henholdsvis fratrådt grundet efterløn og efter aftale med ledelsen. Indikator 09.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 09.c Sygefraværet blandt medarbejderne er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser. 3 (i middel grad opfyldt) Indikatoren bedømmes opfyldt i middel grad. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at der har været et stigende sygefravær i løbet af det sidste år, hvilket bekræftes af aftaleholder. Medarbejderne fortæller til socialtilsynet, at de 21

133 Tilsynsrapport ikke har en oplevelse af, at sygefraværet skyldes arbejdes relateret sygedom. 22

134 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Kompetencer Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at tilbuddets medarbejdere har de faglige, relationelle og personlige kompetencer, der er nødvendige i forhold til tilbuddets målsætninger og målgruppe, de metoder tilbuddet anvender, samt borgernes aktuelle behov. Herunder skal børn og unge sikres en tryg hverdag og opvækst med nære og stabile relationer. Udover tilbuddets aktuelle kompetenceniveau er det vigtigt, at tilbuddet har strategisk fokus på, hvordan de nødvendige kompetencer sikres på såvel kort som langt sigt, samt hvordan eventuelle specialistkompetencer kan tilvejebringes. Det er et vigtigt aspekt af kvaliteten af et tilbud, at medarbejderne møder borgerne med respekt for den enkeltes behov og forudsætninger samt har fokus på borgernes retssikkerhed. Vurdering af tema Det er Socialtilsynets vurdering, at tilbuddets medarbejdere har relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov. Medarbejderne anerkender og inddrager borgerne og søger at imødekomme den enkeltes særlige behov for støtte til at tilrettelægge hverdagen. Socialtilsynet vurderer, at medarbejderne understøtter borgernes trivsel og styrker igennem deres indsats og dialog med borgerne, deres mulighed for at leve et så selvstændigt liv som muligt. Det er ligeledes Socialtilsynets vurdering, at ledelsen har fokus på at indhente specialviden, såfremt der opstår behov herfor. Gennemsnitlig vurdering 5 Udviklingspunkter Kriterium 10 Tilbuddets medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder Bedømmelse af kriterium Det er Socialtilsynets vurdering, at medarbejderne besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder. Det vurderes, at det afsluttede rotationsprojekt, har skabt et fælles fagligt grundlag hos medarbejderne, og at medarbejderne er reflekterende i forhold til målgruppen, og ligeledes omkring tilbuddets pædagogiske praksis. Det er vægtet særligt i vurderingen, at borgerne fortæller, at medarbejderne er dygtige og blandt andet hjælper borgerne med forhold som er vigtige for den enkelte, og ligeledes træner dem i at blive selvstændige og have medbestemmelse i forhold til fælles beslutninger i tilbuddet. Socialtilsynet vurderer, at medarbejdergruppen har relevante grunduddannelser, efteruddannelser og kurser i forhold til målgruppernes behov for hjælp og støtte. Det fremgår i medarbejderoversigten, at medarbejderne primært har pædagogiske grunduddannelser, og at enkelte har sundhedsfaglige uddannelser. Socialtilsynet vurderer, at medarbejderne har de faglige kompetencer, og erfaring, som er relevante i forhold til målgruppen, og at medarbejderne fortæller sammenhængende om indsatsen, hvor såvel tilbuddets værdier, faglige tilgange og metoder belyses med eksempler fra daglig praksis Det er ligeledes vurderingen, at ledelsen er opmærksom på, og forholder sig til eventulle ændringer i borgernes behov, og indhenter relevant viden såfremt det er nødvendigt. Endelig er det Socialtilsynet vurdering, at medarbejderne omtaler og omgås borgerne med respekt og anerkendelse med udgangspunkt i borgernes behov, hvilket blandt andet viser sig i en anerkendende og støttende tilgang i samarbejdet med borgerne. 23

135 Tilsynsrapport Indikator 10.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 10.a Medarbejdergruppen har samlet set relevant uddannelse, opdateret viden og erfaring med målgruppen og tilbuddets metoder. 5 (i meget høj grad opfyldt) Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i meget høj grad. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at ledelsen fortæller, og ligeledes har indsendt en medarbejderliste, hvoraf det fremgår, at flertallet af medarbejderne i tilbuddet, er pædagogisk uddannet. Ledelsen fortæller endvidere, at borgergruppens behov, for nuværende modsvarer de kvalifikationer, som medarbejderne har, og at der lige nu, ikke er udpræget brug for sundhedspersonale, men at det er trygt, at der er faggrupper i tilbuddet, som kan varetage denne del. Ligeledes er der lagt vægt på, at ledelsen og medarbejderne fortæller om, hvad det gennemførte rotationsprojekt, som blev afsluttet i foråret 2016, har betydet i forhold til medarbejdernes faglige opkvalificering. Medarbejderne fortæller, at rotationsprojektet har givet dem et fælles fagligt grundlag, og at de har fået mere viden i forhold til borgernes selvstændighed og indsigt i etiske emner. Og at tilbuddet også via forløbet med Axept, er igennem en positiv udvikling, og får nye faglige input. Ledelsen fortæller endvidere, at tilbuddet henter sparring hos andre tilbud og faggrupper ved behov, herunder trækker på eksempelvis medarbejdere i kommunen, som er uddannet i forhold til borgere med demens. Ligeledes fortæller medarbejderne, at der ved fællesmøder har været forskellige oplæg vedr. borgere med autisme, og ligeledes at forløbet med Axept har skabet mulighed for erfaringsudveksling, hvor medarbejderne blandt andet i grupper på tværs, har arbejdet med forskellige emner, eksempelsvis for at få en større forståelse for metodernes anvendelighed i forhold til tilbuddets målgruppe. I bedømmelsen indgår det endvidere, at Socialtilsynet har fået fremsendt en medarbejderoversigt, og at det ligeledes fremgår på Tilbudsportalen, at der samlet for tilbuddet er 14 medarbejdere, ekskl. ledelse fordelt mellem hus 18 og 20 og AC. I hus 18 og 20, har 5 medarbejdere en pædagogisk grunduddannelse, 1 er SOSU-assistent, 3 er omsorgsmedhjælpere, og 1 er pædagogstuderende. I AC er der tilknyttet 4 medarbejdere. Tilbuddet har ligeledes tilknyttet 3 faste vikarer. Socialtilsynet har endvidere modtaget en oversigt, hvoraf medarbejdernes forskellige efter/videreuddannelser fremgår, eksempelvis moduler i diplomuddannelser i forhold til pædagogisk relationsarbejde, i nedsat funktionsevne, udvikling og inklusion. Ligeledes fremgår det af oversigten, at nogle af medarbejderne har deltaget i rotationsuddannelsen, har et medicinkursus, kurser i for eksempel den motiverende samtale og i neuropædagogik. Socialtilsynet bemærker i forhold til den indsendte oversigt, at der er noteret grunduddannelser, kurser og efter/videreuddannelse for 8 medarbejdere, men at der ifølge det oplyste antal på Tilbudsportalen, er tale om i alt 14 ansatte medarbejdere i tilbuddet foruden ledelsen. Indikator 10.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 10.b Det er afspejlet i medarbejdernes samspil med borgerne, at medarbejderne har relevante kompetencer. 5 (i meget høj grad opfyldt) Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren er opfyldt i meget høj grad. I bedømmelsen er der lagt særlig vægt på borgernes fortællinger om, at medarbejderne hver især kan noget forskelligt, og at borgerne tilkendegiver, at medarbejderne er dygtige, samt fortæller, at Bofællesskabet på Banesvinget, er Danmarks bedste bofællesskab. Borgerne fortæller, at medarbejderne eksempelvis er gode til at skabe hygge og spille spil med borgerne, og gode at tale med om individuelle ting. 2 borgere fortæller, at medarbejderne har gjort meget for at der er kommet mere medindflydelse, og at borgerne skal høres, men at der stadig er ting, der skal ændres. Medarbejderne fortæller, at borgerne er visiteret forskelligt, og derfor modtager varierende støtte, men at det samlede indtryk er, at borgerne gerne vil have medarbejdernes hjælp, og at samspillet med og relationen til borgerne, er præget af tillid. Socialtilsynet lægger ligeledes vægt på, at afdelingslederen fortæller om forskellige eksempler fra dagligdagen, hvor det fremgår, at medarbejderne har et positivt samspil med borgerne, og er i dialog med borgerne om det, der for dem er vigtige emner. Ligeledes fortæller aftaleholderen, at medarbejderne støtter borgernes ønsker om medbestemmelse, og søger at inddrage borgerne, som har forskellige forudsætninger for at forstå hvad det vil sige. Endelig er der lagt vægt på, at 2 myndighedsrådgivere fortæller, at medarbejderne har et indgående kendskab til borgerne, hvilket kendetegner det pædagogiske arbejde med borgerne, og at medarbejderne anses for fagligt dygtige, og at de skaber tryghed i tilbuddet. Dette bekræftes ligeledes af 2 pårørende, som uafhængigt fortæller, at medarbejderne er gode til at inddrage borgerne, og at borgerne er stolte over det, de kan. Kriterium 11 Udgået med underliggende indikatorer fra d. 1 januar

136 Tilsynsrapport Kriterium 12 Udgået med underliggende indikatorer fra d. 1 januar Kriterium 13 Udgået med underliggende indikatorer fra d. 1 januar

137 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Fysiske rammer De fysiske rammer udgør en central del af et tilbud, både som ramme om borgernes liv og som ramme om den indsats, der finder sted. Det er derfor væsentligt, at tilbuddets omgivelser, indretning, faciliteter og stand understøtter målgruppens behov og formålet med indsatsen, herunder at de fysiske rammer inde og ude tilgodeser borgernes trivsel og tryghed samt ret til privatliv. Vurdering af tema Det er socialtilsynets vurdering, at de fysiske rammer er velegnede til borgergruppen samt understøtter indsatsens formål om at yde hjælp, omsorg og støtte både i bodelen og i beskæftigelsestilbuddet. Borgernes sikres ret til privatliv og borgernes lejligheder er indrettet som borgernes hjem. Det er tillige socialtilsynets vurdering, at de fysiske rammer og faciliteter imødekommer borgernes særlige behov, herunder borgernes behov for hjælpemidler. De borgere, som socialtilsynet mødte, gav udtryk at trives med de fysiske rammer. Gennemsnitlig vurdering 5 Udviklingspunkter Kriterium 14 Tilbuddets fysiske rammer understøtter borgernes udvikling og trivsel Bedømmelse af kriterium Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddets fysiske rammer understøtter borgernes udvikling og trivsel gennem personligt indrettede borgerlejligheder samt gennem en gruppering af borgerne i hus 18 og 20, som søger at imødekomme borgergruppens forskelligartede fysiske og psykosociale funktionsniveau. Borgere med behov for hjælpemidler kan imødekommes. Det er socialtilsynets vurdering, at de fysiske rammer ved tilbuddets interne aktivitetstilbud understøtter indsatsen der ydes borgerne, hvor der både er muligheder for aktiviteter indenfor og udenfor. Indikator 14.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 14.a Borgerne trives i de fysiske rammer. 5 (i meget høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes opfyldt i meget høj grad. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at de borgere som socialtilsynet møder både ved Banesvinget 18, 20 og ved aktivitetstilbuddet alle fortæller, at de trives med de fysiske rammer, samt at de er glade for den bynære beliggenhed. Flere af borgerne kan selv cykle rundt i området, og nogle transporterer sig selv til deres dagtilbud. Indikator 14.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 14.b De fysiske rammer og faciliteter imødekommer borgernes særlige behov. 5 (i meget høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes opfyldt i meget høj grad. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at bofællesskaberne består af to huse- Banesvinget 18 og 20. Hus 18 er i to etager. I stueetagen ligger køkken/ alrum og på 1. sal er et afslapningsområde med sofa og tv. Der er tolv lejligheder i hus 18. Samtlige lejligheder har indgang fra 26

138 Tilsynsrapport fællesarealerne på 1. og 2. sal. Hus 20 består at 10 lejligheder i ét plan og har fælles køkken og stue/alrum. Det interne dagtilbud rummer både mulighed for aktiviteter inden- og udenfor. Der er indrettet et medarbejderkontor i et hus med beliggenhed mellem de to beboelses bygninger. Indikator 14.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 14.c De fysiske rammer afspejler at tilbuddet er borgernes hjem. 5 (i meget høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes opfyldt i meget høj grad. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at socialtilsynet inviteres til at besøge tre borgere i deres lejligheder. Alle lejligheder afspejler med et personligt præg, at det er borgernes hjem. 27

139 Tilsynsrapport Økonomisk Tilsyn Socialtilsynets vurdering af tilbuddets økonomi Overordnet vurderes kommunale tilbud at have en bæredygtig og gennemsigtig økonomi. Kommunale tilbud skal ikke indsende regnskab til tilsynet, hvorfor vurderingen af tilbuddets økonomiske bæredygtighed er baseret på de indberettede nøgletal fra årsrapporten. Det er tilsynets vurdering, at tilbuddets budget understøtter fortsat økonomisk bæredygtighed. Der er ved godkendelsen af budgettet lagt vægt på, at tilbuddets budget ikke vurderes at indeholde poster, der er uvedkommende for tilbuddets virksomhed, og at der vurderes at være sammenhæng imellem pris og kvalitet. Tilbuddets budget 2018 er godkendt med bemærkninger, de budgettet fejlagtigt indeholder beskyttet beskæftigelse på Gl. Estrup. Tilsynet vurderer, at det, på baggrund af budgettets økonomiske rammer og afhængigt af tilbuddets økonomiske prioriteringer, er muligt at levere en socialfaglig kvalitet, der er tilfredsstillende set i forhold til tilbuddets målgruppe og takst. Af tilbuddets indberettede årsrapport fremgår, at omsætningen i 2017 svarer til 98% af det forventede niveau i budget 2017, mens de realiserede personaleomkostninger svarer til 105 % af det budgetteret. Dette kan skyldes øget vikarforbrug som følge af en stigning i tilbuddets indberettede sygefravær fra 2016 til 2017 fra 4 sygedage pr. medarbejder i gennemsnit i 2016 til 12,8 dage i gennemsnit i Desuden bemærkes, at der i 2017 har været en personalegennemstrømning på 0 % mod 30,8% i Ligeledes bemærkes at tilbuddet kun har anvendt 22 % af de budgetterede midler på kompetenceudvikling i 2017, svarende til 141 tkr. mindre end budgetteret. Men i 2016 var de realiserede kompetenceudviklingsomkostninger 337 tkr., hvilket er 188 tkr. mere end budgetteret, hvorved det lavere forbrug i 2017 ikke formodes af have en negativ indvirkning på den socialfaglige kvalitet på sigt. Tilbuddet har samlet set haft et overskud i 2017 på ca. 0,1 % af omsætningen mod budgetteret 0,7%. Socialtilsynet har ikke øvrige bemærkninger til den indberettede årsrapport for Socialtilsyn Midt vurderer i øvrigt, at tilbuddets økonomi ikke er gennemsigtig for tilsynet på det niveau Lov om socialtilsyn lægger op til for så vidt angår regnskabsnøgletal for 2017 og budget for Ved denne vurdering har tilsynet lagt vægt på, at tilbuddets på Tilbudsportalen indberettede regnskabstal umiddelbart rummer aktiviteter på Gl. Estrup, der ikke er underlagt Socialtilsyn Midts tilsyn. Budget 2018 indeholder ligeledes Gl. Estrup, og budget 2018 er derfor godkendt med bemærkninger. Økonomisk bæredygtig? Kommunale tilbud skal ikke indsende regnskab til tilsynet, hvorfor vurderingen er baseret på de indberettede nøgletal fra årsrapporten. Socialtilsyn Midt har gennemgået tilbuddets indberettede nøgletal for 2017 og har ingen bemærkninger til disse udover de i konklusionen anførte. Overordnet set vurderes offentlige tilbud som økonomisk bæredygtige, hvilket skal ses i lyset af, at der er en kommunal økonomi, der understøtter bæredygtigheden. Socialtilsyn Midt har gennemgået budget 2018 og har konstateret følgende: at tilbuddet ikke har budgetteret i overensstemmelse med deres godkendelse på 103 og 104 pladser heller ikke efter modtagelse af ansøgning om væsentlige ændring, da budgettet indeholder pladser på Gl. Estrup. Gl. Estrup er ikke en del af det tilbud, der er underlagt Socialtilsyn Midts godkendelse. at der er budgetteret med nogen flere årsværk i budget 2018 (til fast normering og vikar) end der ifølge Tilbudsportalen pt. er på tilbuddet (fast normering), hvilket formentlig skyldes, at budgettet også indeholder personale, der er på Gl. Estrup. I skal sikre, at Tilbudsportalen er opdateret ud fra personalesituation på tilbuddet pt., og at det alene er den faste normering vedr. de aktiviteter, der er underlagt Socialtilsyn Midts tilsyn, der skal indgå på Tilbudsportalen. Socialtilsyn Midt har efter modtagelse af anmodning om væsentlig ændring omkring antallet af 103 og 104 pladser, godkendt budget 2018 med bemærkninger om, at budgettet fremadrettet alene skal vedrøre aktivitet underlagt Socialtilsyn Midts tilsyn og være inden for tilbuddets godkendelse. Giver tilbuddets økonomi mulighed for den fornødne kvalitet i forhold til prisen og målgruppen? Der vurderes at være en økonomisk ramme for så vidt angår budgetterede personaleomkostninger, borgerrelaterede omkostninger samt kompetenceudvikling af personale, som, afhængig af tilbuddets økonomiske prioriteringer, giver mulighed for at yde en socialfaglig kvalitet, der er tilfredsstillende set i forhold til tilbuddets målgruppe og takst. Ca. 73 % af omsætningen budgetteres anvendt direkte borgerrelateret via udførende personale og borgerrelaterede omkostninger, i 2017 blev ca. 68 % af omsætningen budgetteret anvendt direkte borgerrelateret. Er der gennemsigtighed med tilbuddets økonomi? 28

140 Tilsynsrapport Tilsynet vurderer, at tilbuddets økonomi ikke er gennemsigtig for tilsynet i det omfang Lov om socialtilsyn lægger op til. Ved denne vurdering har tilsynet lagt vægt på, at tilbuddets på Tilbudsportalen indberettede regnskabstal umiddelbart rummer aktiviteter på Gl. Estrup, der ikke er underlagt Socialtilsyn Midts tilsyn. Budget 2018 indeholder ligeledes Gl. Estrup, og budget 2018 er derfor godkendt med bemærkninger. 29

141 Tilsynsrapport Materiale og interviews benyttet til vurdering af kvaliteten i tilbuddet. Dokumenter Observation Interview Interviewkilder 1. Beboerliste Banesvinget 2. Fraværsliste 3. Husmøde hus 20 d. 9/5 4. Husmøde hus 20 d. 14/2 5. Husmøde hus 20 d. 28/2 6. Husmøde hus 20 d. 17/1 7. Husmøde hus 20 d. 3/1 8. Husmøde hus 18 d. 28/2 9. Husmøde hus 18 d. 14/3 10. Husmøde hus 18 d.? 11. Husmøde hus 18 d. 9/ Indsatsplan 7 borgere 19. Referat p-møde d. 16/5 20. Referat p-møde d. 9/5 21. Referat p-møde d. 23/5 22. Oversigt over udad reagerende adfærd siden sidste tilsyn. 23. Borgertrivselsundersøgelse Banesvinget. 24. Metoder Område Auning og Allingåbro. 25. Arbejdsmiljørapport Opfølgningsplan Banesvinget Apv 2018 Banesvinget. 28. Punkter til forventningssamtaler. 29. Medarbejderoversigt. 30. Vikarforbrug. Rundvisning af aftaleholder i afdeling og på AC. 3 borgere fremiste sine lejligheder. 1 aftaleholder 3 medarbejdere 3 borgere fremviste sine lejligheder Anbringende kommune Beboere Ledelse Medarbejdere Pårørende 30

142 Tilsynsrapport Spindelvævet afspejler socialtilsynets gennemsnitlige vurdering af kvaliteten i tilbuddet fordelt på syv temaer. Formålet med illustrationen er, at give tilbuddet et overbliksbillede af socialtilsynets vurdering på baggrund af den samlede rapport. De (scoringerne) repræsenterer derfor ikke det fulde indblik i tilsynet. Spindelvævet er først og fremmest ment som et dialogredskab mellem socialtilsynet og tilbuddet. 31

143 Bilag: Forslag til kollektiv trafikplan Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 23. maj Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 71345/19

144 Forslag til kollektiv trafikplan Djursland 2020 April 2019 Djursland FORSLAG TIL TRAFIKPLAN DJURSLAND 2020

145 Indhold Resumé... 3 Indledning... 5 INTERRIMSPLAN JUNI 2019 JUNI 2020 (K19)... 5 Baggrund for KOLLEKTIV TRAFIKPLAN DJURSLAND Formål... 8 Forudsætninger... 8 Afgrænsning Den nuværende betjening Karakteristika Foranalyser Overordnede resultater fra Foranalyser Forslag til ny betjening Letbanens betjening Principper for ny betjening FLEKSIBEL BETJENING DÆKNINGEN AF DJURSLAND Konkrete ændringer Omstigningsforhold Konsekvenser Betydning for kunder Betydning for økonomi Bilagsoversigt Bilag 1: Lokalområdernes fremtidige betjening i detaljer Bilag 2: Kortlægning af forslag til ruteforløb 1

146 Forslag til Kollektiv Trafikplan Djursland

147 RESUMÉ Midttrafik har sammen med Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune og Region Midtjylland udarbejdet en trafikplan for bustilpasninger på Djursland, som implementeres efter eller sideløbende med letbanedriftens indfasning. Baggrunden for trafikplanen er bl.a. letbanens etablering, som medfører et øget betjeningsomfang på Djursland. På den anden side forudsætter Region Midtjylland i forbindelse med de besparelser på de regionale busruter, der blev vedtaget i regionsrådet i efteråret 2018, en samlet nettobesparelse på 14,3 mio. kr. på Djursland. Trafikplanforslaget tager ligeledes afsæt i Djurs Mobilitetsstrategi, som blev udarbejdet af Norddjurs og Syddjurs Kommune i samarbejde med Midttrafik og Region Midtjylland, og som blev vedtaget af de to kommunalbestyrelser i Det er centralt i strategien at udpege, skabe og styrke centrale trafikknudepunkter med en høj grad af tilgængelighed samt sikre korridorer med god fremkommelighed. Trafikplanen er med til at understøtte det fokus, bl.a. ved at gøre den kollektive trafik mere netværksbaseret og i højere grad differentiere ruterne ift. rejsestrømme og kundegrundlag. Formålet med den kollektive trafikplan er at opbygge et samlet kollektivt trafiksystem på Djursland bestående af letbanen, regionale ruter, lokale ruter, uddannelsesruter samt fleksibel betjening i form af Flexbus og Flextur, der kan give borgerne mest mulig kollektiv trafik af høj kvalitet inden for den økonomiske ramme, der er til rådighed. Derudover skal trafikplanen være med til at understøtte kombinationsrejser, også mellem kollektiv og individuel transport. Det har været en forudsætning for arbejdet med planen at bruge ressourcerne bedst muligt ud fra målet om at skabe ét sammenhængende tilbud for borgerne. Det er kommunernes opfattelse, at trafikplanen ikke nødvendigvis medfører servicereduktioner i den kollektive trafik, men at det nærmere handler om at optimere og effektivisere det kollektive net. Dette vil være i tråd med mobilitetsstrategiens målsætning om at få flere kunder i den kollektive trafik. Et af de centrale emner i forbindelse med tilrettelæggelsen af bustilpasningerne har været at finde en balance mellem betjening af rejsestrømmene i de største korridorer på Djursland og betjening af landområder og mindre bysamfund. Det har ligeledes været væsentligt at minimere omfanget af parallelkørsel mellem busser og letbane og samtidig sikre gode busforbindelser til letbanen, så flest mulige rejsende får glæde af den øgede drift på letbanen. Trafikplanforslaget bygger på grundtanken fra Midttrafiks kommende trafikplan om at definere et hovednet i hele Region Midtjylland. Dette hovednet udgør rygraden i den kollektive trafik og er et koncept som er kendt fra bl.a. Nordjylland og Sjælland. Formålet med udpegningen er at tilbyde borgerne i hele regionen, herunder Djursland, en stabil, effektiv og sammenhængende betjening i den kollektive trafik på tværs af tog, letbane og de vigtigste 3

148 Forslag til Kollektiv Trafikplan Djursland 2020 busruter. Både regionale og kommunale ruter kan indgå i hovednettet, hvis betjeningsomfanget for den enkelte rute lever op til et minimumsniveau mht. betjening. På Djursland består hovednettet af letbanen og de vigtigste busruter, som bl.a. binder de primære trafikknudepunkter sammen, jfr. målsætningen i Djurs Mobilitetsstrategi. Hovednettet suppleres af øvrige ruter, som ikke lever op til minimumsstandarden for hovednettet, og som primært betjener lokale hensyn, samt uddannelsesruter, som kører enkelte ture morgen og eftermiddag på skoledage. Denne opdeling af ruterne betyder, at bindinger ift. ringetider minimeres i hovednettet, så der i højere grad kan sikres gode korrespondancer i knudepunkterne. Bus- og letbanedriften suppleres af Flexbus på enkelte ruter, hvor der er afgange med få kunder, samt Flextur i landområderne og de mindre bysamfund i kommunerne, hvor der ikke er basis for busdrift. 4

149 INDLEDNING Midttrafik har sammen med Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune og Region Midtjylland udarbejdet en trafikplan for bustilpasninger på Djursland, som implementeres, efter eller sideløbende med letbanens indfasning. Oprindeligt var det tanken, at planen skulle have været iværksat i 2019, men arbejdet med planforslaget blev, i forbindelse med Region Midtjyllands generelle besparelser på de regionale ruter, udskudt, så den først træder i kraft ved køreplanskiftet i juni Region Midtjylland har imidlertid opretholdt et krav om besparelser på bustrafikken på Djursland i køreplanåret fra juni 2019 juni Disse besparelser opnås ved gennemførelse af en mindre omfattende interimsplan i denne periode. Nedenfor er de væsentligste elementer i interimsplanen beskrevet, men i den resterende del af trafikplanen er den kollektive trafik beskrevet, dels som den er frem til køreplanskiftet i juni 2019, og dels hvordan den vil blive efter køreplanskiftet i juni 2020, når planforslaget er gennemført. INTERRIMSPLAN JUNI 2019 JUNI 2020 (K19) Regionsrådet besluttede den 31. oktober 2018, at Region Midtjylland ville stoppe finansieringen af en række regionalruter per 1. april 2019 Midttrafik har i samarbejde med kommunerne og Region Midtjylland fundet finansiering af regionalruterne frem til køreplanskiftet 30. juni Samlet set skal der spares 60 mio. kroner på årsbasis i den kollektive regionale bustrafik fra K19. Af de 60 mio. kr. skal der jf. bruttokataloget findes netto 14,3 mio. kr. på Djursland i helårseffekt. Det bemærkes, at der i det oprindelige arbejde med Trafikplan Djursland blev forudsat en nettobesparelse til Regionen på 10 mio. kr. på Djursland, men sparekravet er steget til 14,3 mio. kr./år primært fordi regionen har ønsket at stoppe finansieringen af rute 351 med undtagelse af enkelte uddannelsesture mellem Ebeltoft og Grenaa. Da der i efteråret 2018 ikke var truffet beslutning blandt de involverede kommuner og regionen om gennemførelse af Trafikplan Djursland til K19 og fordi det ikke tidsmæssigt ville være muligt (pga. regionsbesparelserne i øvrigt), blev det på et møde i Midttrafik den 22. november 2018 aftalt, at der skulle laves en interimsplan på Djursland fra K19 og frem til K20, som kunne imødekomme regionens sparekrav på 14,3 mio. kr. Interimsplanen giver regionen en nettobesparelse på 13,9 mio. kr. i K19 (den samlede spareramme på 60 mio. kr. nås dog alligevel). 5

150 Forslag til Kollektiv Trafikplan Djursland 2020 INTERIMSPLANEN K19: I K19 (interimsplanen) gennemføres følgende i overensstemmelse med forslaget til Kollektiv trafikplan Djursland: Region Midtjylland Rute 120 ændrer finansiering, så regionen ikke finansierer strækningen Rønde-Kolind- Grenaa. Rute 121 ændrer finansiering, så regionen ikke finansierer strækningen Rønde-Ryomgård. Rute 213 ændrer finansiering, så regionen ikke længere finansierer ruten (Randers- Fjellerup-Grenaa). Rute 351 ændrer finansiering, så regionen ikke længere finansierer ruten (Ebeltoft- Grenaa). Rute 211 opgraderes af regionen til hovednet Randers-Allingåbro-Ørsted. Rute 221 får en ændret køreplan, så regionen opnår en besparelse på 1 kontraktbus. Rute 319 betjener ikke længere Mørke og kører kun til stationen i Hornslet (i Trafikplanen betjenes Allingåbro-Ørsted ikke). U213 oprettes som ny uddannelsesrute Fjellerup-Paderup finansieres af regionen. Norddjurs kommune Bybuskørslen i Grenaa by reduceres (for at finde finansieringsmidler til overtagelse af regionale ruter). Rute 120-strækningen Pederstrup- Grenaa overtages (i Trafikplanen reduceres denne kørsel). U213 Fjellerup-Grenaa finansieres af Norddjurs Kommune (i Trafikplanen integreres denne kørsel på rute 213). U351 Grenaa-Balle finansieres af Norddjurs Kommune (som modtager et midlertidigt uddannelsestilskud fra regionen). Syddjurs Kommune Rute 120-strækningen Rønde-Pederstrup finansieres af Syddjurs Kommune (i trafikplanoplægget reduceres betjeningen på denne rute). Rute 121-strækningen Rønde-Ryomgård finansieres af Syddjurs Kommune. 6

151 U351 Ebeltoft-Balle finansieres af Syddjurs Kommune (som modtager et midlertidigt uddannelsestilskud fra regionen). De væsentligste servicemæssige konsekvenser for kunderne af interimsplanen er, Kørslen på rute 351 Grenaa Ebeltoft reduceres betydeligt, så der i K19 kun er 4 afgange i hver retning på alle hverdage. Herudover er der ikke betjening på ruten. Rute 213 Randers - Allingåbro - Vivild - Fjellerup - Glesborg Grenaa reduceres. På skoledage vil der fremover være tre ture Fjellerup Allingåbro Paderup. På skoledage vil der ligeledes være 3 ture Fjellerup Glesborg Grenaa Gymnasium, disse ture køres også på hverdage. Herudover suppleres betjeningen med Bus og Flexbus, så der på hverdage vil være ca. 12 afgange med bus eller Flexbus mellem hhv. Auning Glesborg og Glesborg Grenaa. I weekenden betjenes strækningen Grenaa Fjellerup Auning med 9 Flexbusafgange. Betjeningen på rute 211, Ørsted Allingåbro - Randers opgraderes til erstatning for nedlæggelse af ture på 213 mellem Allingåbro og Randers. Betjeningen med bybussen i Grenaa nedsættes til timedrift telebybusbetjeningen opretholdes. Denne betjening fastholdes i trafikplanforslaget. Mørke bliver fremover ikke længere betjent af 319 på strækningen Hornslet Auning Allingåbro - Ørsted, men får til gengæld 2 letbaneafgange i dagtimerne på hverdage. Mørke vil fortsat blive betjent af rute 217. Fra K20, juni 2020, gennemføres det oprindelige trafikplanforslag for Djursland i hovedtræk, dog med en væsentlige ændring i betjeningen på strækningen Grenaa - Ebeltoft rute 351, hvor det foreslås at rute 122 Rønde - Grenaa ændrer ruteføring via Balle. Det betyder, at kunderne på de nuværende 351 og 213 strækninger vil opleve to ændringer af betjeningen i henholdsvis 2019 og Som nævnt tager den resterende del af nærværende trafikplanoplæg udgangspunkt, i den kollektive trafik, dels som den er frem til køreplanskiftet i juni 2019, og dels hvordan den vil blive efter køreplanskiftet i juni 2020, når planen gennemføres. 7

152 Forslag til Kollektiv Trafikplan Djursland 2020 BAGGRUND FOR KOLLEKTIV TRAFIKPLAN DJURSLAND 2020 Baggrunden for udarbejdelsen af Kollektiv Trafikplan Djursland 2020 er bl.a. letbanens etablering, som medfører øget betjeningsomfang på Djursland. Trafikplanforslaget tager ligeledes afsæt i Djurs Mobilitetsstrategi, som blev udarbejdet af Norddjurs og Syddjurs Kommune i samarbejde med Midttrafik og Region Midtjylland, og som blev vedtaget af de to kommunalbestyrelser i Djurs Mobilitetsstrategi har fokus på at gøre det attraktivt at bevæge sig på en smart, bæredygtig og fleksibel måde og i højere grad at tænke mobilitet på tværs af transportformer mellem byer, samt mellem byer og land. Det er derfor et centralt emne i mobilitetsstrategien at styrke og udpege og skabe centrale trafikknudepunkter med høj tilgængelighed samt sikre korridorer med god fremkommelighed. De udpegede knudepunktsbyer på Djursland er således; Hornslet, Auning, Ryomgård, Rønde, Ebeltoft, Glesborg og Grenaa. Nogle af de konkrete tiltag, der allerede er igangsat som følge af Djurs Mobilitetsstrategi og som har stor betydning for den kollektive trafikplan, er udvikling og forbedring af trafikknudepunkter. Det gælder både nuværende og nye stationsområder og busterminaler bl.a. i Ryomgård og Auning. FORMÅL Formålet med Kollektiv Trafikplan Djursland 2020 er at opbygge et samlet kollektivt trafiksystem på Djursland bestående af letbanen, regionale busser, lokale busser, uddannelsesbusser samt fleksibel betjening i form af Flexbus og Flextur, der kan give borgerne mest mulig kollektiv trafik, af høj kvalitet, inden for den økonomiske ramme, der er til rådighed. Derudover skal trafikplanen være med til at understøtte kombinationsrejser, også mellem kollektiv og individuel transport. FORUDSÆTNINGER Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune og Region Midtjylland er enige om, at der er tale om en samlet bestilling af trafik, og at ændringer/justeringer af busruter - uanset om der er tale om regional eller kommunal finansiering - sker ud fra et ønske om at optimere den samlede kollektive trafik på Djursland. Planen tager udgangspunkt i den drift, der er planlagt på letbanen i juni

153 Der er i hovedtræk indarbejdet fem forudsætninger i udformningen af forslaget til trafikplanen: 1. Planen skal indarbejde regionens økonomiske ramme Som før nævnt forudsætter Region Midtjylland, i forbindelse med de besparelser på de regionale ruter, der blev vedtaget i regionsrådet i efteråret 2018, en samlet nettobesparelse på 14,3 mio. kr. på Djursland. De kollektive forbindelser fra Djursland til Aarhus og Randers er af vital betydning for Djurslandskommunerne. Fokus for det regionale rutenet, i planen, er således rettet mod at skabe et overordnet net, der giver en god betjening af de væsentligste rejsestrømme mellem Djurslandskommunerne og hhv. Aarhus og Randers, samt forbindelser til uddannelsesinstitutioner i både Grenaa, Rønde, Randers og Aarhus. 2. Udnytte kapaciteten med letbanen Med letbanen indsættes en forøget drift på Grenaabanen. Det er afgørende, at denne kapacitet udnyttes effektivt. Det betyder, at det er væsentligt at minimere omfanget af parallelkørsel mellem busser og letbane, men samtidig sikre gode busforbindelser til letbanen, så flest mulige borgere får glæde af den øgede drift på banen. 3. Tiltrække nye kunder og understøtte kommunernes bosætningsstrategi En af de udfordringer, der tages højde for i den fremtidige busbetjening, er den demografiske udvikling. Ifølge Danmarks Statistik vil der både i Norddjurs og Syddjurs Kommune være en befolkningsvækst fra 2016 til 2021 i størrelsesordenen 0-3 %, primært drevet af at gruppen af ældre, på over 65 år, vil vokse. Befolkningstilvæksten forventes at fortsætte frem mod 2030, men ser man på brugen af kollektiv trafik, må man derimod forvente, at den vil falde som følge af ændringerne i demografien. Modsat vil store dele af Djursland dog være attraktive bosætningsområder i forhold til Aarhus og Randers, og bosætning er en central del af kommunernes udviklingsstrategi. Denne udvikling betyder med andre ord, at det ud fra et demografisk perspektiv vil være en udfordring både at fastholde og tiltrække nye kunder, mens der samtidig vil være et stort potentiale for at tiltrække kunder, der skal foretage arbejds- uddannelses- eller fritidsrejser til Aarhus og Randers. Der er derfor taget højde for, at det kollektive net gøres så robust som muligt, således at der tilbydes en stabil betjening internt på Djursland og mellem knudepunktsbyerne. Samtidig sikres og udvikles de gode forbindelser til Aarhus og Randers, så de understøtter kommunernes bosætningsstrategi. 9

154 Forslag til Kollektiv Trafikplan Djursland 2020 Ligeledes lægges der op til at betjeningen med fordel kan suppleres med mere efterspørgselsstyrede tilbud såsom Flexbus og Flextur, så man fra mindre byer i landdistrikterne fortsat opretholder en god adgang til knudepunkter og vigtige rejsemål. Som led i overvejelserne, vedrørende nye kunder til den kollektive transport, har et centralt fokus ligeledes været at finde den rigtige balance mellem betjening af rejsestrømmene i de største korridorer, på Djursland, og betjening af landområderne samt de mindre bysamfund, så nuværende kunder fastholdes samtidig med, at flere borgere vil finde det attraktivt at bruge kollektiv trafik. Det vurderedes, at den nuværende betjening krævede en større differentiering af de forskellige tilbud i den kollektive trafik, f.eks. således at bustrafikken udbygges, hvor der er størst potentiale og hvor den understøtter bosætningsstrategien, mens den suppleres af fleksible løsninger hvor kundeunderlaget er lavt og vigende. 4. Indarbejde hovednetskoncept Kollektiv Trafikplan Djursland 2020, tager udgangspunkt i tanken fra Midttrafiks kommende Trafikplan Her introduceres tanken om at definere et hovednet i hele Region Midtjylland, som udgør rygraden i den kollektive trafik. Konceptet er kendt fra bl.a. Nordjylland og Sjælland. Formålet med et hovednet er at tilbyde borgerne i hele regionen, herunder Djursland, en stabil, effektiv og sammenhængende betjening i den kollektive trafik på tværs af tog, letbane og de vigtigste busruter. Både regionale og kommunale ruter kan indgå i hovednettet, hvis betjeningsomfanget for den enkelte rute lever op til et minimumsniveau mht. betjening (se evt. afsnittet Principper for ny betjening). På Djursland vil hovednettet bestå af letbanen og de vigtigste busruter, som bl.a. binder de primære trafikknudepunkter sammen, som udpeges i Djurs Mobilitetsstrategi. Hovednettet suppleres af øvrige ruter, som primært betjener mindre rejsestrømme, samt uddannelsesruter som kører enkelte ture morgen og eftermiddag på skoledage. Denne opdeling af ruterne vil medføre, at bindinger ift. ringetider minimeres i hovednettet, så der i højere grad kan sikres gode korrespondancer. Bus- og letbanedriften suppleres af Flexbus på enkelte ruter, hvor der er afgange med få kunder, og Flextur supplerer i landområderne og de mindre bysamfund på Djurs, hvor der ikke er basis for normal busdrift. Flexbusafgange vil ofte kunne tilbydes til betydeligt færre omkostninger end ordinære busafgange. Der vil derfor, hvor der er få passagerer, kunne opretholdes et større udbud af rejsemuligheder for eksempelvis unge i mindre byer og landdistrikter, hvor der ikke er et tilstrækkeligt grundlag for opretholdelse af ordinær bustrafik (se evt. afsnit om Fleksibel betjening). 5. Understøtte Djurs Mobilitetsstrategi I Djurs Mobilitetsstrategi er det bl.a. en målsætning at gøre det attraktivt at kombinere flere transportmidler på én rejse og at udvikle hurtige og direkte busruter i de største korridorer på Djursland. I afsnittet Busser i korridorerne Letbane på gummihjul hedder det sig bl.a.: 10

155 Den kollektive transports konkurrencedygtighed skal styrkes i korridorerne ved at skabe bedre fremkommelighed for busserne og et samlet tilbud, der kan matche letbanen. Her vil vi fokusere på hurtige og direkte busruter mellem trafikknudepunkterne via korridorerne. Den vigtigste målgruppe er pendlerne. ( ) Uden for korridorerne skal den kollektive transport, som i dag, give en bred adgang til service, indkøb og uddannelse. Ressourcerne skal bruges bedst muligt ved at optimere flexture, skolebusser, lokale ruter og de regionale busser som ét sammenhængende tilbud for borgerne. (Djurs Mobilitetsstrategi, 2016) De foreslåede bustilpasninger skal være med til at understøtte dette fokus, bl.a. ved at gøre den kollektive trafik mere netværksbaseret og i højere grad differentiere ruterne ift. rejsestrømme og kundegrundlag. På baggrund af de ovennævnte hovedhensyn er nærværende trafikplanforslag udarbejdet og forslaget foreslås implementeret ved køreplanskiftet i juni Kollektiv Trafikplan Djursland 2020 er et udtryk for en afbalanceret tilpasning, som tager hensyn til økonomi, behovet for kapacitet, forventede reaktioner fra kunderne og målsætningerne i Djurs Mobilitetsstrategi. AFGRÆNSNING I trafikplanforslaget indgår rute 400, som betjener Djurs Sommerland og flybusruten til Aarhus Lufthavn ikke. Det skyldes at der ikke er lagt op til ændringer på disse ruter. Ændringer på lokalruterne 1-4 i Syddjurs samt kommunernes skolebusruter indgår ligeledes ikke i trafikplanen, men de vil indgå i den konkrete køreplanlægning, når trafikplanen skal realiseres. For lokalruterne i Syddjurs Kommune kan der blive tale om, at svagt benyttede ture bliver erstattet af Flexbusafgange. Dette hænger dog sammen med skolebetjeningen og er endnu ikke nærmere vurderet. 11

156 Forslag til Kollektiv Trafikplan Djursland 2020 DEN NUVÆRENDE BETJENING KARAKTERISTIKA Den nuværende kollektive trafikbetjening på Djursland består af et net af regionale ruter, lokale ruter, herunder skolebusruter og bybusruter, Flextur og letbanen som idriftsættes i april Sammenlignet med andre dele af regionen er det regionale busnet relativt udbredt på Djursland og har en forholdsvis god dækning, også af mindre bysamfund. Mod Aarhus er der forbindelser med 120-systemet fra hhv. Ebeltoft, Ryomgård og Grenaa via Rønde. Mellem Rønde og Aarhus udgør 120-ruterne tilsammen kvarterslignende drift i myldretiden. Mod Aarhus er der ligeledes rute 100 fra Hornslet, som kører med forholdsvis høj frekvens i myldretiden (7-8 afgange i timen). Ligeledes kommer Aarhus Letbane til at skabe forbindelse mellem Aarhus og Djursland, bl.a. fra Grenaa, Ryomgård og Hornslet. Mod Randers er der forbindelser med 210-systemet fra hhv. Ebeltoft, Grenaa og Udbyhøj og med betjening af bl.a. Ryomgård, Auning og Allingåbro. Flere af afgangene på 210-ruterne kører via Paderup i Randers, hvor en række uddannelsesinstitutioner ligger. Mod Randers er der ligeledes forbindelse fra Rønde og Hornslet med rute 217 og 221, som betjener en række mindre bysamfund undervejs. Udover forbindelserne til Aarhus og Randers findes en række regionale og lokale ruter, som kun betjener Djursland, og som har en noget lavere frekvens og er mere behovsafstemt end 120- og 210-systemet. Det drejer sig om rute 319 mellem Hornslet og Ørsted via Mørke og Auning, rute 351 mellem Ebeltoft og Grenaa, rute 352 mellem Grenaa og Ryomgård via Glesborg og Bønnerup samt rute 361 mellem Rønde og Mols. Ved Ebeltoft findes ligeledes de lokale ruter 1, 2, 3 og 4, som betjener Mols og områder uden for Ebeltoft, mens der i Grenaa er et bybussystem. Både i Norddjurs og Syddjurs Kommune er der desuden skolebusruter, som primært er tilrettelagt med henblik på befordring af folkeskoleelever samt elever til ungdomsuddannelser. Udover de ordinære busruter betjener den sæsonbestemte rute 400 Djurs Sommerland, når turistattraktionen holder åben. Derudover er det muligt at benytte Flextur på Djursland. Flextur er et tilbud til landområder og mindre bysamfund, hvor der ikke er basis for normal busdrift, men bruges også i stort omfang til korte ture i Grenaa- og Ebeltoftområdet. Flextur kan bruges af alle, men kører kun efter bestilling og afregnes efter særlig takst. 12

157 FORANALYSER I forbindelse med udarbejdelsen af trafikplanforslaget er der gennemført en række analyser af både rejsestrømme, den nuværende anvendelse af den kollektive trafik på Djursland samt byernes dækning. I analyserne har forhold som; forventet drift med letbanen, befolkning, bystørrelser, placering af uddannelsesinstitutioner og byudviklingsområder indgået. Pendlingsdata fra Danmarks Statistik har dannet grundlag i analyserne, ligesom data fra transportvaneundersøgelsen om rejser på, til og fra Djursland er blevet udlagt på vejnettet. Den senere dækningsanalyse er udført på baggrund af befolkningstal fra Danmarks statistik (se evt. afsnit Dækningen af Djursland). REJSESTRØMME PÅ DJURSLAND Udlægningen af rejserne fra transportvaneundersøgelsen, som fremgår af følgende kort, giver et overblik over de væsentligste rejsemønstre på Djursland, men skal læses med et vist forbehold for de mindre rejsestrømmes vedkommende. 13

158 Forslag til Kollektiv Trafikplan Djursland 2020 Rejsestrømme på Djursland udlagt op vejnettet. 14

159 REJSESTRØMME I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK Brugen af busruterne og de enkelte stoppesteder er ligeledes blevet kortlagt for hver enkel rute, se kortlægningen på følgende side. Den anvendte passagertælling baserer sig på tal fra I forbindelse med udskydelse af planen har det været overvejet at anvende de senest opdaterede passagertal. Men da 2013 tallene er de seneste data før lukning af trafikken på Grenaabanen, skønnes det, at denne tælling overordnet tegner et mere retvisende billede af brugen af den kollektive trafik på Djursland. For stoppesteder, hvor betjeningen nedlægges i den nye trafikplan er de seneste passagertal dog anvendt. I forbindelse med den konkrete køreplanlægning vil de seneste passagertal, herunder passagertal på letbanen indgå. 15

160 Forslag til Kollektiv Trafikplan Djursland 2020 Gennemsnitlig anvendelse af stoppesteder på Djursland på en hverdag. DÆKNINGSANALYSE 16

161 Som et sidste led i analysearbejdet er byerne på Djursland blevet kortlagt ud fra deres placering og størrelse. Denne analyse skal give indsigt i placeringen af potentielle kunder samt give overblik over hvor relevant og ensartet serviceniveauet i forslaget er (dækningsanalysen introduceres i afsnittet Dækningen af Djursland). OVERORDNEDE RESULTATER FRA FORANALYSER Analyserne har dannet grundlag for et kvalitetstjek af det nuværende betjeningsomfang og indgået i arbejdet med forslaget til den fremtidige betjening af Djursland inden for den økonomiske ramme, der er til rådighed. Hovedresultaterne fra foranalyserne viser bl.a. følgende: De største mellemkommunale rejsestrømme findes mellem Aarhus og Rønde, Ebeltoft og Grenaa samt mellem Randers og hhv. Auning og Allingåbro. Disse store rejsestrømme er i dag og vil også med Kollektiv Trafikplan Djursland 2020 være godt dækkede med kollektiv trafik, dog vil der være en væsentlig reduktion af betjeningen Ebeltoft og Grenaa hvor der fremover kun vil være en uddannelsesrute der giver direkte forbindelse. Der kan også konstateres en del nord-sydgående rejsestrømme, bl.a. den østlige del af Norddjurs Kommune (Auningområdet) mod Aarhus. Uddannelsesinstitutioner er generelt godt betjent med kollektiv trafik. Dog kan der konstateres en vis overbetjening af uddannelsesinstitutionerne på udvalgte tidspunkter af dagen, bl.a. i Paderup. Dette imødekommes i trafikplanforslaget ved at oprette særlige uddannelsesruter, så øvrige ruter ikke fremover skal tilrettelægges efter ringetider i Paderup, men fuldt ud kan tilpasses korrespondancer til øvrige ruter og for 210-systemets vedkommende bybusserne i Randers. Dette vil give større fleksibilitet i planlægningen af ruterne, ligesom det i højere grad er muligt at tilrettelægge køreplaner og ruteforløb, så de tilgodeser pendlere. Udover rute 100, har 120-systemet mellem Aarhus og Rønde generelt en forholdsvis høj belægningsgrad, særligt rute 123 mellem Aarhus og Ebeltoft. På en lang række ruter er belægningsgraden dog forholdsvis begrænset. Det gælder bl.a. rute 120 mellem Grenaa og Thorsager, rute 212 mellem Ebeltoft og Ryomgård og rute 213 mellem Fjellerup og Glesborg. Det kan også konstateres, at Djursland i forhold til øvrige befolkningsmæssigt sammenlignelige dele af Region Midtjylland har et højt niveau af regional betjening. Samtidig er strækninger på det regionale rutenet præget af lokal intern trafik i kommunerne. Det gælder bl.a. for de ovennævnte ruter. 17

162 Forslag til Kollektiv Trafikplan Djursland 2020 FORSLAG TIL NY BETJENING LETBANENS BETJENING Letbanedriften på Grenaabanen påbegyndes i april Dele af betjeningen vil dog først komme senere i Det drejer sig om halvtimesdriften til Grenaa samt betjeningen af de nye standsningssteder ved Hessel i Grenaa og ved Thorsager. Fra driftsstarten i april 2019 er trafikken på Grenaabanen isoleret, så der ikke køres gennem Aarhus H til Odderbanen. Det skyldes ønsket om at sikre at der er en stabil drift på Grenaabanen, før trafikken blandes. I forbindelse med etableringen af en krydsningsmulighed ved Vestre Strandalle vil der kunne etableres 15 minutters drift i myldretiden mellem Aarhus og Hornslet. Tidsplanen for dette er endnu usikker. I det følgende beskrives den forventede betjening med letbanen ved trafikplanens ikrafttrædelse i juni 2020 (K20). Forventede standsningssteder på L1 og L2 for letbanen ved fuld indfasning. DRIFTSOMFANG I OPSTARTSPERIODEN Med letbanen vil der bl.a. komme flere afgange på Grenaabanen. Fra stationsbyerne langs Grenaabanen mellem Lystrup og Grenaa vil det være muligt at komme til Skejbyområdet ved at skifte i Lystrup. Der etableres effektive korrespondancer, så skiftetiden minimeres mest muligt. Kortet på side 21 illustrerer den planlagte frekvens med letbanen i myldretiden og i dagtimerne på hverdage og lørdage. Hver linje illustrerer én afgang i timen. Eksempelvis er der i myldretiden lagt op til: 2 afgange i timen mellem Grenaa og Aarhus H via Risskov 3 afgange i timen mellem Hornslet og Aarhus H via Risskov 5 afgange i timen mellem Lystrup og Aarhus H 2 afgange i timen mellem Lisbjerg og Aarhus H (heraf 2 mellem Lisbjergskolen og Odder) 8 afgange i timen mellem Aarhus Universitetshospital og Aarhus H På side 22 er vist et kort over letbanens forventede frekvens på øvrige tidspunkter. 18

163 Forventet driftsomfang med letbanen i dagtimer og myldretid ved fuld indfasning. 19

164 Forslag til Kollektiv Trafikplan Djursland 2020 Forventet driftsomfang med letbanen om aftenen og på søndage og helligdage 20

165 PRINCIPPER FOR NY BETJENING Grundet det øgede driftsomfang med letbanen på Grenaabanen med halvtimesdrift til Mørke, Thorsager og Ryomgård i dagtimerne og halvtimesdrift til Grenaa i myldretiden er der behov for at tilpasse bustrafikken. Det net, som trafikplanforslaget baserer sig på, kan inddeles i tre kategorier hovednettet, som letbanedriften er en del af, det øvrige busnet, som primært betjener lokale hensyn, samt uddannelsesruter. Skolebusruter, bybussystemet i Grenaa og den sæsonbestemte rute 400 er ikke medtaget i trafikplanen og bliver således ikke behandlet yderligere i forslaget. De tre kategorier og foreslåede ændringer er præsenteret nedenfor. Konsekvenser for kunder og ift. økonomi er beskrevet i det efterfølgende kapitel om konsekvenser samt i bilag 1. HOVEDNETTETS PRINCIPPER Forslaget tager udgangspunkt i udpegningen af et hovednet, som fremover skal udgøre rygraden i den kollektive trafik og understøtte de største rejsestrømme. Formålet med hovednettet er at tilbyde borgerne på Djursland en stabil, effektiv og sammenhængende betjening i et overordnet kollektivt trafiknet bestående af letbanen og de vigtigste busruter. Både kommunalt og regionalt finansierede ruter kan indgå i hovednettet, hvis blot betjeningsomfanget for den enkelte rute lever op til et minimumsniveau. Minimumsstandarden for frekvensen i hovednettet er defineret til 1 afgang i timen i myldretiden, samt i dagtimerne på hverdage og 1 afgang hver anden time om aftenen og i weekenden. På de største ruter anbefales minimumsbetjeningen dog at være 2 afgange i timen i myldretiden og dagtimerne på hverdage samt 1 afgang i timen om aftenen og i weekenden. Dette vil give et robust betjeningsomfang og understøtte gode korrespondancemuligheder. MYLDRETID PÅ HVERDAGE CA. KL ØVRIGE DAGTIMER PÅ HVERDAGE CA. KL AFTEN CA. KL OG WEEKEND Antal afgange pr. time 1 1 ½ Minimumsstandard for frekvens i hovednettet Det er ud fra disse minimumsstandarder og på baggrund af de før nævnte analyser, forslaget til hovednettet på Djursland er defineret. Hovednettet binder bl.a. de primære trafikknudepunkter sammen på Djursland, jfr. udpegningerne i mobilitetsstrategien. På enkelte hovednetsruter er der dog begrænset kørsel på delstrækninger. Der er her tale om strækninger, som kun betjenes af ruten på udvalgte tidspunkter af dagen og dermed ikke i en fast frekvens, eksempelvis rute 123 som på enkelte ture kører via Feldballe i stedet for Femmøller. På følgende side er ruteforløb og frekvenser i hovednettet illustreret på kort og i tabel, ligesom ændringer ift. det nuværende net er beskrevet. 21

166 Forslag til Kollektiv Trafikplan Djursland 2020 Ruteforløb i hovednettet. 22

167 De primære forskelle i betjeningen på hovednettet ift. de nuværende ruter, der betjener strækningerne er beskrevet i det følgende. Betjeningen mellem Djursland mod Aarhus: På Grenaabanen mod Aarhus øges frekvensen fra Grenaa i myldretiden på hverdage og fra Ryomgård i dagtimerne på hverdage og lørdage. Der skabes forbindelse med letbanen til Aarhus N/Skejby ved skift i Lystrup. Der åbnes nye standsningssteder i Thorsager og ved Hessel i Grenaa. Det betyder, at Thorsager, Ryomgård, Kolind, Trustrup og Grenaa opnår en væsentlig forbedring af forbindelserne mod Aarhus med letbanen. Byerne er, mod Aarhus i dag, betjent af rute 120 (Grenaa Kolind Thorsager Rønde - Aarhus), 121 (Ryomgård - Thorsager Rønde - Aarhus) og 122 (Grenaa Trustrup Rønde - Aarhus). En væsentlig ændring i trafikplanen er derfor, at disse ruter afkortes i Rønde med forbindelse til rute 123 mod Aarhus (Ebeltoft Rønde Aarhus). 120-systemet mod Aarhus ændres, så det kun er rute 123, der kører mellem Rønde og Aarhus, men med samme betjeningsniveau som det nuværende 120-system (rute 120, 121, 122 og 123). Rute 120 og 122 afkortes som nævnt i Rønde med mulighed for skift til rute 123. Nuværende rute 121 mellem Ryomgård og Rønde og nuværende rute 122 mellem Grenaa og Rønde bliver en del af hovednettet, mens rute 120 bliver en del af det øvrige net med reduceret betjeningsomfang. Rute 121 bindes sammen med rute 361 mellem Rønde og Knebel, hvor frekvensen øges til hovednetsstandard. Strækningen syd for Knebel betjenes fremover af rute 121, dog ikke med et betjeningsomfang svarende til hovednetsstandard. Afgange på denne strækning kan med fordel betjenes af Flexbus (se følgende tabel for uddybning). Rute 123 kører som udgangspunkt ikke via Løgten-Skødstrup, men fremadrettet kun via motorvejen. Dog er der ydertidspunkter, hvor Løgten og Skødstrup betjenes. Ruten erstatter nuværende afgange mellem Aarhus og Rønde på rute 120, 121 og 122. Der er i forslaget lagt op til, at antallet af afgange mellem Rønde og Ebeltoft øges på alle ugens dage. Rute 319 mellem Auning og Hornslet opgraderes og tilpasses letbanen i Hornslet med korrespondance videre mod Aarhus. På strækningen mellem Auning og Allingåbro bliver der tilnærmet totimersdrift. Rute 319 vil ikke længere betjene Mørke, men Mørke får halvtimesdrift på letbanen og betjenes fortsat af rute 217 (Rønde - Mørke Hornslet Randers). På strækningen mellem Allingåbro og Ørsted erstattes rute 319 af rute 211 (se tabel nedenfor). Betjeningen mellem Djursland og Randers: 210-systemet (rute 211, 212, 213, 214 og 217) betjener med forskellig frekvens Randers fra Djursland. Ruterne betjener på flere afgange Paderup i den sydlige del af Randers. Den nuværende betjening med de mange ruter og betjeningen af Paderup giver et meget uensartet serviceniveau af Randers, som er vanskelig at optimere i forhold til kapacitet og de største pendlerstrømme mod Randers. Hovedprincippet i 23

168 Forslag til Kollektiv Trafikplan Djursland 2020 trafikplanforslaget er her at skabe en forenklet konsistent betjening mellem knudepunkterne og Randers. Uddannelsesinstitutionerne i Paderup vil derfor fremover blive betjent af uddannelsesruter. Rute 217 (Rønde - Mørke Hornslet Randers) og 211 (Randers Allingåbro - Ørsted (Udbyhøj) bevares. Rute 211 opgraderes til hovedrute på strækningen (Randers Allingåbro Ørsted). Allingåbro betjenes ikke længere af rute 213 (se nedenfor). Rute 211 kører ikke længere via Paderup. Antallet af afgange mellem Randers og Ørsted øges på alle ugens dage. Strækningen nord for Ørsted betjenes fortsat af rute 211, dog ikke med et betjeningsomfang svarende til hovednetsstandard. Enkelte afgange på denne strækning kan betjenes af Flexbus (se følgende tabel for uddybning). Rute 212, 213 og 214 nedlægges i den nuværende form. Rute 212 (Ebeltoft Kolind Ryomgård Auning Randers) deles i Ryomgård og rute 212 opgraderes på strækningen Ryomgård Auning Assentoft - Randers til hovednet med halvtimedrift i dagtimerne på hverdage. Herved bliver knudepunkterne Ryomgård og Auning betjent i konsistent halvtimedrift med korrespondance i Ryomgård til letbanen til/fra Grenaa og Aarhus. Der køres på ruten direkte til centrum af Randers i stedet for at køre via Paderup, mens en ny uddannelsesrute kører fra byerne på strækningen til Paderup. Strækningen Ebeltoft Ryomgård erstattes af ny rute 312. På rute 214 (Grenaa - Ryomgård - Auning Randers) nedlægges strækningen Ryomgård - Auning Randers, som fremover kun betjenes af rute 212. Der vil ikke være direkte busbetjening mellem Grenaa og Randers. Til gengæld vil der i myldretiden være halvtimedrift med letbanen og skift til rute 212 i Ryomgård. Den resterende del af rute 214 Grenaa - Ryomgård bliver en del af hovednettet og kører via Glesborg til Grenaa, hvor den erstatter rute 352 mellem Ryomgård og Glesborg (352 afkortes i Glesborg). Herved får Glesborg, som er udpeget som knudepunkt i mobilitetsstrategien, hovednetsforbindelse til Grenaa og til Ryomgård, hvor der er skift til letbanen mod Aarhus og rute 212 mod Randers. Rute 213 (Nordkystruten) afkortes, så den kun kører mellem knudepunkterne i Auning og Glesborg, hvor der er forbindelse til hhv. Randers og Grenaa. 24

169 BETJENINGSNIVEAU PÅ HOVEDNETSSTRÆKNINGER RUTE DELSTRÆKNING FREKVENS Afg./time Myldretid ca. kl på hverdage Afg./time Øvrige dagtimer på hverdage Afg./time Aften og weekend L1 (Letbanen) Via Risskov Grenaa Aarhus Ryomgård Aarhus Hornslet Aarhus * 1* Via Skejby med skift i Lystrup til L2 Lystrup Aarhus H Hornslet Aarhus Odder Ryomgård Rønde Knebel (Helgenæs) 1 1 ½ Knebel Helgenæs Knebel (ikke del af hovednet) 10 afgange om dagen inkl. Flexbus 5** afgange om dagen inkl. Flexbus 5** afgange om dagen inkl. Flexbus 122 Grenaa Rønde 1 1 ½ 123 Aarhus Rønde Ebeltoft Aarhus Rønde 4 4 2*** 211 Randers Ørsted 1 1 ½**** Ørsted Udbyhøj (ikke del af hovednet) 7 afgange om dagen inkl. Flexbus Randers Auning Ryomgård Grenaa Glesborg Ryomgård 1 1 ½ 319 Hornslet Auning 1 ½ ½ Auning Allingåbro (ikke del af hoved net) 1 inkl. Flexbus ½ inkl. Flexbus ½ inkl. Flexbus * Halvtimedrift lørdage ca ** Til hhv. Skødshoved og Helgenæs. *** Dog kun timedrift i aftentimerne. **** Timedrift lørdage ca

170 Forslag til Kollektiv Trafikplan Djursland 2020 DET ØVRIGE NET Hovednettet suppleres af øvrige busruter. Der er tale om ruter med lavt passagergrundlag når der ses bort fra kørsel af skoleelever og elever til ungdomsuddannelserne, som udgør de primære rejsende på strækningerne. Kørslen på ruterne er herudover tilpasset til passagergrundlaget. Ruterne er egnede til at kunne suppleres med Flexbusafgange hvorved serviceniveauet kan øges, hvor der er et svagt passagergrundlag. Ligesom passagermæssigt svage busafgange kan erstattes med Flexbus. På afgange, der har mindre end 5 kunder, kan de pågældende afgange overvejes erstattet af en eller flere Flexbusafgange (se evt. afsnittet Fleksibel betjening). Det betyder, at afgangene betjenes af en almindelig Flexbil eller minibus i stedet for en ordinær bus og skal bestilles på forhånd hos Midttrafik. De vil dog stadig fremgå af køreplanen og Rejseplanen sammen med de almindelige busafgange. Der er ikke udgifter til udbudte ture, der ikke bestilles og derfor ikke køres. I det følgende er ruteforløb og frekvenser for det øvrige busnet illustreret på kort og i tabel. 26

171 Ruteforløb i det øvrige busnet. 27

172 Forslag til Kollektiv Trafikplan Djursland 2020 De primære forskelle ift. det nuværende net er følgende: Rute 120 kører ikke længere mellem Rønde og Aarhus og kun i begrænset omfang mellem Kolind og Rønde (som omdannes til uddannelsesture). Strækningen Kolind Rønde er primært betjent af letbanen med skift i Ryomgård til/fra rute 121. Rute 212 ændrer nummer til rute 312 på strækningen mellem Ebeltoft og Ryomgård. Udvalgte afgange suppleres af Flexbus. Rute 213 kører ikke længere mellem Randers, Allingåbro og Grenaa, men betjener i stedet knudepunkterne Auning og Glesborg via Vivild og Tøjstrup. Udvalgte afgange på hverdage suppleres af Flexbus, hvor der planlægges 5 Flexbus afgange lørdag og søndag. På rute 351 vil der mellem Ebeltoft og Balle kun være betjening med 351U med 4 afgange. Der vil fremover kun være betjening hverdage. Rute 352 kører ikke længere mellem Glesborg og Ryomgård, som til gengæld erstattes af hovednetsrute afgange mellem Bønnerup og Glesborg ændres til samme niveau som nuværende 352 mellem Grenaa og Bønnerup, dvs. 8 afgange på hverdage og 5 Flexbusafgange lørdag og søndag. Rute 361 nedlægges og erstattes af hovednetsrute 121. BETJENINGSNIVEAU PÅ ØVRIGE STRÆKNINGER RUTE DELSTRÆKNING ANTAL AFGANGE Antal afgange hverdage Antal afgange lørdage Antal afgange søndage 120 Grenaa Kolind Kolind - Rønde Auning Fjellerup Glesborg 8 inkl. Flexbus 5 Flexbus 5 Flexbus 217 Rønde Hornslet Randers Ryomgård Kolind Ebeltoft 8 inkl. Flexbus Glesborg Bønnerup Grenaa 8 5 Flexbus 5 Flexbus 28

173 UDDANNELSESRUTER Udover hovednettet og det øvrige net indsættes særlige uddannelsesruter, som kører enkelte ture morgen og eftermiddag på skoledage. Disse ruter har til formål særligt at betjene uddannelsesinstitutionerne i Paderup og i Grenaa. Denne opdeling af ruterne medfører, at bindinger ift. ringetider minimeres i hovednettet, så der her i højere grad kan fokuseres på gode korrespondancer. I det følgende er ruteforløb og frekvenser for uddannelsesruter illustreret på kort og i tabel. 29

174 Forslag til Kollektiv Trafikplan Djursland 2020 Ruteforløb for uddannelsesruter (med enkelte morgenafgange mod henholdsvis Randers og Grenaa og eftermiddagsafgange i modsat retning) 30

175 De primære forskelle ift. det nuværende net er følgende: Rute 211U betjener strækningen Fjellerup Allingåbro Paderup og har samme ruteforløb som den nuværende rute 211 mellem Randers og Allingåbro og som den nuværende rute 213 mellem Allingåbro og Fjellerup. Rute 212U betjener strækningen Ryomgård Auning Paderup og har samme ruteforløb som de nuværende ruter 212 og 214 mellem Ryomgård og Paderup. Rute 221 har samme betjeningsomfang som en uddannelsesrute og ændre derfor navn til 221U. 351U betjener den nuværende strækning Ebeltoft Grenaa, men reduceres til en uddannelsesrute således at den fremover kun betjener strækningen med 4 ture i hver retning på hverdage. Der foretages ingen ændringer på 5.3, Auning Ørum Grenaa. BETJENINGEN PÅ UDDANNELSESRUTER RUTENR STRÆKNING ANTAL AFGANGE Afgange på skoledage Afgange lørdage Afgange søndage 211U Fjellerup Allingåbro Paderup U Ryomgård Auning Paderup U Hornslet Paderup - Randers 5* U Ebeltoft Grenaa 4* Skolebus Auning Ørum - Grenaa 4** 0 0 * Kører alle hverdage og ikke kun skoledage. ** Kun en afgang morgen fra Auning Grenaa og 3 afgange eftermiddag fra Grenaa mod Auning. 31

176 Forslag til Kollektiv Trafikplan Djursland 2020 FLEKSIBEL BETJENING Trafikplanforslaget bygger i sin grund ide på tanken om at indrette betjeningen efter de steder der er rejsende til det. Det betyder derfor at områder eller afgange med få rejsende, ikke nødvendigvis tilbydes betjening med almindelig bus, men i stedet har mulighed for at benytte fleksible løsninger i form af hhv. Flextur og Flexbus. FLEXBUS Der ligger et potentiale i at supplere trafikplanforslagets betjening med mere fleksible løsninger i form af Flexbus. Flexbusafgange vil ofte kunne tilbydes til betydeligt færre omkostninger end ordinære busafgange. Der vil derfor, hvor der er få passagerer, kunne opretholdes et større udbud af rejsemuligheder for eksempelvis unge i mindre byer og landdistrikter, hvor der ikke er et tilstrækkeligt grundlag for opretholdelse af ordinær bustrafik. Flexbus er afgange der udbydes i køreplanen, men kun køres hvis de bestilles. Kørsel med Flexbus foregår på samme vilkår som en almindelig bus. Dog skal den bestilles på forhånd til et af de stoppesteder, der er angivet i den specifikke køreplan. Den tilbudte kørsel fremgår således af den almindelige buskøreplan med start, mellem- og sluttider. Det betyder, i praksis, at man kan bestille en Flexbus til eller fra et af de stoppesteder, bussen normalt betjener. Afgangstiden kan dog variere 0 15 minutter i forhold til tiderne i køreplanen. Flexbusturen fremgår af Rejseplanen og vil dermed fremkomme ved søgning efter rejsemuligheder. At supplere med Flexbus giver mening på svagt benyttede afgange. På baggrund af Midttrafiks erfaringer kan det overvejes i ydertimer og weekender, hvor det forventes at afgange køre med mindre end 5 kunder. Som nævnt kører Flexbussen kun, hvis turen bestilles telefonisk hos Midttrafik. Dette skal ske senest en time før afgang og i tidsrummet alle dage. I løbet af 2019 forventes det, at Flexbussen kan bestilles via Rejseplanen. Det er muligt at benytte Midttrafiks billet-app, når man kører med Flexbus. Man kan også betale kontant ved indstigning i vognen samt med periodekort, ungdomskort og skolekort. Det foreslås, at Nord- og Syddjurs Kommuner samt Regionen hver især afsætter en ½ million i en treårig periode til at udvide serviceniveauet ved hjælp af Flexbus, især på ruter og strækninger hvor betjeningen indskrænkes som følge af trafikplanen. De ruter, hvor Flexbus vil være mest aktuel, enten som supplement er: Rute 120 mellem Rønde og Grenaa Rute 121 syd for Knebel. Rute 211 mellem Ørsted og Udbyhøj Rute 312 mellem Ryomgård og Tirstrup Rute 213 mellem Auning og Glesborg Rute 351 mellem Ebeltoft og Balle 32

177 Rute 352 mellem Glesborg og Grenaa For lokalruterne i Syddjurs Kommune vil der kunne blive tale om, at svagt benyttede ture ligeledes vil kunne udbydes som Flexbusafgange. Dette indgår dog ikke på nuværende tidspunkt i trafikplanforslaget. FLEXTUR Flextur er et tilbud der kan benyttes af alle rejsende. På en Flextur rejses der fra kantsten til kantsten i taxa, personvogn eller minibus. Der kan være andre med på turen og omvejskørsel kan forekomme. Med Flextur tilbydes den rejsende afhentning inden for -15/+45 min. i forhold til ønsket afrejsetidspunkt. En Flextur kan bestilles med Flextrafik app en, på Midttrafiks hjemmeside eller telefonisk i tidsrummet mellem kl. 7:00 og kl. 20:00. En Flextur skal, lige som en Flexbusafgang, bestilles senest 1 time før afgang. Flexture kan betales med Midttrafiks billet app, online eller kontakt. Afregningstaksten fastsættes af kommunerne med lav takst i landområder og højere takst i byområder. Flextur vil fortsat kunne benyttes i Norddjurs og Syddjurs Kommune og vil være en del af den kollektive trafik i landområder samt til betjening af mindre bysamfund, hvor der ikke er basis for normal busdrift. Tilbuddet kan benyttes alle ugens dage i tidsrummet mellem kl og kl For unge med uddannelseskort i Syddjurs kommune gælder særligt, at de kan benytte Flextur gratis i tidsrummet mellem kl på hverdage og 6-24 i weekenden og på helligdage. Dog skal rejsen have en minimumslængde på 2 km. DÆKNINGEN AF DJURSLAND Som et sidste led i analysearbejdet er byerne på Djursland blevet kortlagt ud fra deres placering og størrelse og holdt op imod rutenettet. Denne analyse skal give indsigt i placeringen af potentielle kunder samt give overblik over hvor relevant og ensartet serviceniveauet i forslaget er. Som det fremgår af kortet herunder, betjenes langt hovedparten af Djurslands byer, med over 500, indbyggere af hovednettet. Dog ligger enkelte byer som, Vivild og Bønnerup Strand uden for hovednettets betjening, men dækkes af betjeningen på det øvrige net samt via Flextrafik. 33

178 Forslag til Kollektiv Trafikplan Djursland 2020 Kortlægning af hvordan de enkelte byer betjenes af den kollektive transport på Djursland. 34

179 På de følgende kort vises, hvordan hovednettet og det øvrige net dækker Djursland. Ved en afstand på 600 m i luftlinje svarende til en acceptabel gangafstand til nærmeste stoppested er ca. 80 % af befolkningen dækket af nettet. Fokuseres alene på hovednettet, har knap 65 % af befolkningen adgang til en hovednetsforbindelse inden for 600 m. Ved en afstand på m i luftlinje svarende til en acceptabel cykelafstand til nærmeste stoppested vil ca. 95 % af befolkningen være dækket af nettet. Fokuseres alene på hovednettet, har godt 75 % af befolkningen adgang til en hovednetsforbindelse inden for m. 35

180 Forslag til Kollektiv Trafikplan Djursland 2020 Hovednettet og det øvrige nets dækning af Djursland inden for 600 m i luftlinje til nærmeste stoppested. 36

181 Hovednettet og det øvrige nets dækning inden for m i luftlinje til nærmeste stoppested. 37

182 Forslag til Kollektiv Trafikplan Djursland 2020 KONKRETE ÆNDRINGER I bilag 1 er de konkrete ændringer og konsekvenser ved trafikplanforslaget beskrevet. Bilaget er delt op efter byområder og omfatter en overordnet beskrivelse af: Detaljerede kort over ruteforløb i lokalområdet samt anvendelse af nuværende stoppesteder. For stoppesteder der ikke betjenes fremover angives også det seneste passagertal samt alternative rejsemuligheder. Ændringer i betjening som konsekvens af forslaget Kundemæssige konsekvenser (ift. ruteforløb, frekvens og stoppesteder) I bilag 2 er der vist kort over forslag til de enkelte ruteforløb. OMSTIGNINGSFORHOLD Det er målsætningen i Djurs Mobilitetsstrategi, at Ved at udvikle centrale trafikknudepunkter med høj tilgængelighed for alle trafikformer, vil vi gøre det enklere at benytte den transportform, som passer bedst i situationen. Generelt er der behov for at sikre gode omstigningsmuligheder på Djursland, særligt ved de større trafikknudepunkter, fordi trafikplanen lægger op til en større grad af omstigning, særligt til/fra hovednettet, både internt i den kollektive trafik og på tværs af transportformer. Faciliteterne ved knudepunkterne skal bidrage til let og effektiv omstigning mellem cykel, bil, bus, letbane og en øget fleksibilitet og komfort, der kan medvirke til at øge antallet af rejsende med den kollektive trafik. Norddjurs og Syddjurs Kommune har derfor gennemført en række forbedringer af flere af trafikknudepunkterne, bl.a. i Auning og Ryomgård, og stationsområderne langs letbanen. På letbanestationen i Trustrup er der eksempelvis allerede etableret nyt perronområde, ventebygning med toilet, aflåst cykelparkering og nye pendlerparkeringspladser. Rønde Busterminal er et andet godt eksempel på et velfungerende trafikknudepunkt. Det er det mest benyttede trafikknudepunkt på Djursland med over af- og påstigninger per hverdag. Til sammenligning har eksempelvis Randers Busterminal kun lidt over af- og påstigninger pr. hverdag. Det høje antal brugere skyldes især, at Rønde Busterminal er knudepunkt for adskillige busruter fra Aarhus og det centrale, sydlige og østlige Djursland. I Rønde er der ligeledes gode muligheder for omstigning fra bil og cykel til bus, der er parkeringspladser med handicapparkering og cykelparkering samt gode ventefaciliteter og toiletter. I den fortsatte udvikling af trafikknudepunkterne på Djursland indtænkes der desuden mulighed for at etablere aflåst cykelparkering, samkørselspladser og kiss n ride samt ladestandere til elbiler og elcykler. 38

183 KONSEKVENSER I det følgende beskrives, hvilke kundemæssige og økonomisk konsekvenser trafikplanforslaget har. BETYDNING FOR KUNDER Overordnet set vil busnettet på Djursland fortsat bestå af en række af de nuværende ruter, men der laves tilpasninger, så der i højere grad skelnes mellem ruter i hovednettet, som har en lidt højere og mere regulær frekvens, ruter, som primært betjener uddannelsessøgende, og øvrige ruter, som har en lavere frekvens og i højere grad er tilpasset lokale forhold. De konkrete konsekvenser omkring ruteforløb og frekvens samt bindinger i prioriteret rækkefølge er opsummeret i nedenstående skema. Der henvises til bilag 1 for uddybende beskrivelser på områdeniveau. Der foretages, som følge af trafikplanen, ingen ændringer på de regionale ruter 100, 217. NUVÆRENDE RUTE ÆNDRINGER KONSEKVENSER BINDINGER Grenaabanen Antallet af afgange øges fra 1 til 2 afgange i timen mellem Grenaa og Aarhus i myldretiden på hverdage og fra Ryomgård i dagtimerne på hverdage og lørdage. Der skabes forbindelse med letbanen til Aarhus N/Skejby ved skift i Lystrup. Der er to nye standsningssteder i Thorsager og i Hessel ved Grenaa. Betjeningsomfanget forbedres mellem Grenaa og Hornslet. I Thorsager bliver der mulighed for at benytte letbanen mod Aarhus og Grenaa. 120-systemet Ruterne 120, 121, 122 og 123 som alle betjener Aarhus fra Rønde Kun rute 123 kører mellem Rønde og Aarhus, men med samme frekvens som det nuværende 120-system på strækningen. Rute 120, 121 og 122 afkortes i Rønde med mulighed for skift til rute 123, som fortsat kører til Aarhus og med det samme antal afgange som det nuværende 120-system mellem Rønde og Aarhus. Rute 121 I Thorsager bliver der fremadrettet mulighed for at benytte letbanen mod Aarhus og Grenaa. Rute 120 reduceres derfor betydeligt mellem Rønde og Kolind. På ruterne 120,121 og rute 122 skal der foretages skift i Rønde for at komme til/fra Aarhus. - Se under de enkelte ruter. 39

184 Forslag til Kollektiv Trafikplan Djursland 2020 (Ryomgård Rønde), 122 (Rønde Grenaa) og 123 (Ebeltoft Rønde - Aarhus) bliver en del af hovednettet, mens rute 120 bliver en del af det øvrige net. 120 Kører ikke længere mellem Rønde og Aarhus. Antallet af afgange mellem Kolind og Rønde minimeres til 1 morgenafgang og 2 eftermiddagsafgange på hverdage af hensyn til skoleelever og uddannelsessøgende. 121 Kører ikke længere mellem Rønde og Aarhus, men erstatter i stedet rute 361 mellem Rønde, Knebel og Helgenæs/Skødshoved. 122 Kører ikke længere mellem Rønde og Aarhus. Ruten omlægges, så den fra Tirstrup kører via Balle til Grenaa og fortsætter til havnen i Grenaa. Der skal foretages skift i Rønde for rejsende på strækningen Grenaa Kolind Rønde for at komme til/fra Aarhus. Det berører ca. 40 dagligt rejsende i hver retning, heraf en del fra Thorsager, der kan benytte letbanen frem for busforbindelse til Aarhus. Der skal med undtagelse af enkelte afgange foretages skift i Ryomgård mellem letbanen og rute 121 for at komme mellem Kolind og Rønde. Der skal foretages skift i Rønde for rejsende på strækningen Ryomgård Rønde for at komme til/fra Aarhus. Det berører henholdsvis ca. 20 og 40 dagligt rejsende i hver retning, heraf en del er fra Thorsager, der kan benytte letbanen frem for busforbindelse til Aarhus. Der bliver direkte forbindelse på strækningen Ryomgård Rønde Knebel. Syd for Knebel vil udvalgte ture blive erstattet af Flexbus Der skal foretages skift i Rønde for rejsende på strækningen Grenaa Tirstrup Rønde for at komme til/fra Aarhus. Det berører henholdsvis ca. 40 og 100 dagligt rejsende i hver retning. Trustrup bliver fremover ikke betjent af rute 122, men har timedrift på 40 - Tilpasning til uddannelsesinstitutioner i Grenaa, Pederstrup og Rønde. - Tilpasning til 120- systemet, særligt tilpasses ruten til korrespondance med 123 i Rønde. - Tilpasning til letbanen i Ryomgård. - Tilpasning til lokalruter i Knebel. - Tilpasning til 120 systemet i Rønde. - Ringetider for uddannelsesinstitutioner i Grenaa. - Korrespondance med 212 i Tirstrup.

185 letbanen mod Aarhus og Grenaa og halvtimedrift i myldretid på hverdage. Der er ikke længere betjening af Trustrup og 2 stoppesteder i Homå. Det berører i alt 35 dagligt rejsende i Trustrup, som henvises til letbanen, og 12 rejsende fra Homå, som henvises til stoppesteder beliggende 2 km fra nuværende stoppested eller Flextur. 123 Antallet af afgange mellem Rønde og Ebeltoft øges til 2 afgange i timen i alle dagtimer på hverdage og 1 afgang i timen aften og weekend. Rute 123 erstatter nuværende afgange mellem Aarhus og Rønde på rute 120, 121 og 122. Som udgangspunkt foretages ingen ændring i betjeningsomfanget mellem Rønde og Aarhus. Betjeningen forbedres mellem Rønde og Ebeltoft. - Gennemkørende afgange tilpasses bl.a. ringetider til ungdomsuddannelser på strækningen mellem Aarhus og Rønde. 210-systemet mod Randers Ruterne 211, 212, 213, 214 og 217, som alle betjener Randers på strækningen Assentoft Randers Fremover vil kun 211, 212 og 217 køre til Randers. Rute 214 afkortes i Ryomgård med skift til letbanen og ny rute 212 Ryomgård Randers. Rute 213 afkortes i Auning med skift til ny rute 212 Rute 217 fortsætter uændret med ture via Paderup men, ny rute 212 og 211 kører direkte til centrum i stedet for at køre via Paderup. Uddannelsesinstitutioner ne i Paderup betjenes i stedet af 2 nye uddannelsesruter fra henholdsvis Ryomgård via Auning og fra Fjellerup via Allingåbro med hver 1 afgang om 210-systemet forenkles. Køretiden minimeres med ca. 7 minutter på de afgange, som i dag kører via Paderup. Der oprettes særlige ruter til betjening af uddannelsessøgende mod Paderup. Der skal foretages skift i Ryomgård mod Randers for rejsende til/fra ny rute 312 Ebeltoft - Ryomgård og til/fra rute 214 Grenaa Ryomgård. Fra afkortet rute 213 skal der til/fra Randers skiftes til ny rute Se under de enkelte ruter. 41

186 Forslag til Kollektiv Trafikplan Djursland 2020 morgenen og to om eftermiddagen på skoledage. Rute 211 (Ørsted Allingåbro Randers), 212 Ryomgård Auning Randers) og 214 (Ryomgård Glesborg Grenaa) bliver en del af hovednettet, mens rute 213 der afkortes i henholdsvis Auning og Glesborg bliver en del af det øvrige net. 211 Kører ikke længere via Paderup, som i stedet betjenes af en ny uddannelsesrute (211U). Antallet af afgange mellem Randers og Ørsted øges til 1 afgang i timen i alle dagtimer på hverdage og 1 afgang hver anden time aften og weekend. Udvalgte afgange erstattes evt. af flexbus. Køretiden minimeres med ca. 7 minutter på de afgange, som i dag kører via Paderup. Betjeningsomfanget forbedres mellem Randers og Ørsted. - Tilpasning til bybussystemet i Randers. - Mellem Udbyhøj og Ørsted tilpasning til ringetider. - Fordeling af afgange henover dagen i Assentoft. 212 Kører ikke længere via Paderup, som i stedet betjenes af en ny uddannelsesrute (212U), og afkortes i Ryomgård. På strækningen Ryomgård Ebeltoft erstattes rute 212 af en ny rute 312. Rute 212 erstatter nuværende afgange mellem Randers og Ryomgård på rute 214. Antallet af afgange mellem Randers og Ryomgård øges til 2 afgange i timen i alle dagtimer på hverdage og 1 afgang i timen aften og weekend på alle ugens dage. Ruten opdeles i to. Der skal foretages skift i Ryomgård for rejsende mellem Ebeltoft og Randers. Det berører ca. 20 dagligt rejsende i hver retning. Køretiden minimeres med ca. 7 minutter på de afgange, som i dag kører via Paderup. Betjeningsomfanget forbedres mellem Randers og Ryomgård. Rejsende mellem Ryomgård og Ebeltoft skal fremover benytte ny rute Tilpasning til letbanen i Ryomgård. - Tilpasning til bybussystemet i Randers. 213 Kører ikke længere til Randers, Allingåbro og Grenaa, men i stedet mellem Auning og Glesborg via Vivild og Der er ikke længere betjening af Lystrup og 2 stoppesteder i Vivild. Det berører i alt 3 dagligt rejsende i Lystrup, som 42 - Tilpasning 352 i Glesborg.

187 Tøjstrup. Mellem Glesborg og Grenaa erstattes ruten af rute 214. Antal afgange på hverdage reduceres fra 13 til 8 og betjenes på udvalgte afgange med Flexbus. I weekenden betjenes strækningen med 5 Flexbusture lørdag og søndag. 214 Kører ikke længere mellem Randers og Ryomgård, hvor rute 212 derimod opgraderes og bl.a. erstatter de nuværende afgange med rute 214. Kører fremadrettet via Glesborg. henvises til stoppesteder beliggende 5 km fra nuværende stoppested eller Flextur, og 2 rejsende i Vivild, som henvises til stoppesteder beliggende 900 m fra nuværende stoppested eller Flextur. Der skal foretages skift i Auning for at komme til/fra Randers og i Glesborg for at komme til/fra Grenaa. Det berører ca dagligt rejsende i hver retning. Rejsende mellem Auning og Glesborg skal i weekenden bestille turen, for at den køres. Der skal foretages skift i Ryomgård for rejsende på strækningen Grenaa Ørum Ryomgård for at komme til/fra Randers. Det berører henholdsvis ca. 60 og 90 daglig rejsende i hver retning. Køretiden mellem Ryomgård og Grenaa øges med ca. 10 minutter. Ruten kører ikke længere via Skinbjerg som derved mister sin betjening. Dette berører 4 daglige brugere og henvises til stoppet ved Kastbjerg der ligger ca. 2,5 km fra det nuværende stop. - Tilpasning til 212 i Auning. - Tilpasning til ringetider i Grenaa. - Tilpasning til letbanen i Ryomgård. - Tilpasning til korrespondancer i Glesborg til 213 og Der foretages ingen ændringer - - Tilpasning til ringetider i Paderup. - Tilpasses Korrespondancer i Randers - Tilpasning til letbanen i Hornslet. - Ringetider for uddannelsesinstitutioner i Rønde. 221 Ændres til 221U. Ruten betegnes som en uddannelsesrute. - Tilpasses ringetider i Paderup. 43

188 Forslag til Kollektiv Trafikplan Djursland Del af hidtidig rute 212, der opdeles i Ryomgård Der skal foretages skift til/fra Randers på rute 212. Det berører ca. 20 dagligt rejsende i hver retning 319 Kører ikke længere via Mørke og til Ørsted, men i stedet til Allingåbro. Ruten erstattes af rute 211 mellem Allingåbro og Ørsted. Antallet af afgange mellem Hornslet og Auning øges til 1 afgang i timen i alle dagtimer på hverdage og 1 afgang hver anden time aften og weekend Antallet af afgange mellem Auning og Allingåbro reduceres til tilnærmet totimersdrift på hverdage reduceres til en uddannelsesrute, 351U, med 4 dobbeltture på skoledage. 352 Kører ikke længere mellem Glesborg og Ryomgård, som til gengæld erstattes af rute 214, som ikke længere kører via Stenvad, Tøstrup og Sivested. Hele strækningen Glesborg Bønnerup Grenaa betjenes med 8 busafgange på hverdage, der indsættes 5 lørdagsafgange og 5 søndagsafgange med Flexbus. Der skal foretages skift i Hornslet for rejsende mellem Mørke og Auning/Allingåbro. Alternativt henvises til stoppestedet ved Termestrup ca. 3 km fra Mørke. Ændringen berører mindre end 5 dagligt rejsende i hver retning. Der skal ligeledes foretages skift i Allingåbro for rejsende mellem Hornslet/Auning og Ørsted. Det berører ca. 10 dagligt rejsende i hver retning. Køretiden reduceres med ca. 5 minutter mellem Hornslet og Auning. Betjeningsomfanget øges mellem Hornslet og Auning, mens det reduceres mellem Auning og Allingåbro. Strækningen Balle Grenaa vil fremover betjenes af 122. Der vil ikke være yderligere afgange udover uddannelsesture mellem Ebeltoft og Balle. Der er ikke længere betjening af Stenvad, Tøstrup og Sivested. Det berører 1 dagligt rejsende i Stenvad, der henvises til et stoppested beliggende henholdsvis 5 km fra det nuværende stoppested eller flextur, 9 dagligt rejsende i Tøstrup, der henvises til et stoppested beliggende hhv. 5 km fra det nuværende stoppested eller Flextur, og 1 dagligt rejsende i Sivested, der henvises til et stoppested 44 - Tilpasning til 122 i Tirstrup. - Tilpasning til letbanen i Ryomgård/Kolind. - Tilpasning til letbanen i Hornslet. - Tilpasning til 212 i Auning. - Korrespondance til 211 i Allingåbro. - Tilpasning til ungdomsuddannelser i Grenaa. - Kørsel tilpasses så vidt muligt ringetider på Rosmus skole. - Tilpasning til 214 i Glesborg - Tilpasning til 213U/213 i Glesborg. - Tilpasning til uddannelsesinstitutioner i Grenaa.

189 beliggende henholdsvis 6 km fra det nuværende stoppested eller Flextur. Der skal foretages skift i Glesborg for rejsende på strækningen Grenaa Bønnerup - Glesborg for at komme til/fra Ryomgård. Det berører henholdsvis ca. 30 og 50 daglige rejsende i hver retning. Rejsende på strækningen Glesborg Bønnerup - Grenaa skal på alle weekendafgange bestille turen, for at den køres. 361 Ruten nedlægges og erstattes af rute Se rute 121 Oversigt over kundemæssige konsekvenser ved trafikplanforslaget På det efterfølgende kort vises en oversigt over de stoppesteder på Djursland, som mister betjeningen fremadrettet. Som det fremgår, er der tale om i alt 12 stoppesteder 2 i Vivild (1 daglig bruger), 1 i Skinbjerg (4 daglige brugere), 1 i Lystrup (3 brugere), 1 i Stenvad (1 bruger), 1 Tøstrup (9 brugere), 2 ved Homå (6 daglige brugere) og 1 i Sivested (1 bruger). De rejsende ved disse stoppesteder henvises til et nærliggende stoppested eller til flextur. I og omkring Trustrup nedlægges 3 stoppesteder, da Trustrup fremover betjenes af letbanen. Dette berører 35 brugere dagligt, hvoraf 22 påstigere rejser i retningen af Grenaa. 45

190 Forslag til Kollektiv Trafikplan Djursland 2020 Oversigt over stoppesteder uden betjening fremadrettet 46

191 BETYDNING FOR ØKONOMI Med Kollektiv Trafikplan Djursland 2020 ændres der på finansiering af strækninger i det hidtidige regionale rutenet på Djursland. Nedenfor er der en oversigt over byrdefordelingen for de hidtidige regionale ruter, der ændres i trafikplanforslaget. Der sker ikke ændringer i rute 100, 217, 925X, Lufthavnsruten og rute 400, Djurs Sommerland. FREMTIDIG FINANSIERING AF STRÆKNINGER I DET HIDTIDIGE REGIONALE RUTENET RUTE BESTILLER STRÆKNING 120 Syddjurs Kommune Kolind Rønde - Pederstrup 120 Norddjurs Kommune Pederstrup - Grenaa 121 Syddjurs Kommune Ryomgård - Rønde 122 Region Midtjylland Rønde - Balle Grenaa (Kattegatcentret) 123 Region Midtjylland Aarhus Rønde - Ebeltoft 211 Region Midtjylland Randers Allingåbro - Ørsted 211 Norddjurs Kommune Ørsted - Udbyhøj 212 Region Midtjylland Ryomgård Auning - Randers 212 Syddjurs Kommune Ebeltoft - Ryomgård 213 Norddjurs Kommune Auning Fjellerup - Glesborg 47

192 Forslag til Kollektiv Trafikplan Djursland Region Midtjylland Ryomgård Nimtofte Ørum Glesborg - Grenaa 221U Region Midtjylland Fastholdes af regionen, men betjeningen ændres til uddannelsesrute som dog kører på hverdage. 319 Region Midtjylland Hornslet Auning - Alligåbro 351U Syddjurs Kommune Ebeltoft Balle (Grenaa) 351U Norddjurs Kommune Grenaa Balle (Ebeltoft) 352 Norddjurs Kommune Grenaa Bønnerup - Glesborg 212U Region Midtjylland Auning - Paderup 213U Region Midtjylland Fjellerup - Paderup Finansiel fordeling af berørte ruter i regionens hidtidige rutenet. I nedenstående skema vises, hvilken betydning trafikplanforslaget har driftsøkonomisk for parterne. FORSKEL I ÅRLIGE NETTOUDGIFT FRA K17 TIL K20 i 2018 NIVEAU (MIO. KR.) Syddjurs Kommune inkl. uddannelsestilskud fra regionen til 351 3,03 Norddjurs Kommune inkl. Regionens uddannelsestilskud til 351 og besparelser på bybusserne i Grenaa. 2,05 Region Midtjylland ekskl. Uddannelsestilskud til kommunerne -14,76 Driftsøkonomiske konsekvenser ved trafikplanforslaget. 48

193 FYSISKE TILPASNINGER Mht. knudepunkterne er der med terminalprojekter i Hornslet, Auning og Ryomgård gennemført projekter der forbereder Kollektiv Trafikplanen Djursland 2020 bl.a. gennem opgradering af knudepunkterne. En forudsætning for implementeringen af trafikplanen er, at der herudover foretages mindre fysiske tilpasninger af anlæg, som ikke finansieres via driftsbudgettet eksempelvis nye stoppesteder på Hoedvej til betjening af Glatved og Ålsrode når rute 122 omlægges til at betjene Balle. 49

194 Forslag til kollektiv Trafikplan for Djursland 2020 April 2019

195 Bilag: Pressemeddelelse/orienteringsbrev om trafikplan Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 23. maj Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 71309/19

196 Pressemeddelelse/orientering Dato: 3. maj 2019 Kollektiv Trafikplan Djursland i høring Midttrafik, Region Midtjylland, Syddjurs og Norddjurs kommuner har forslag til Kollektiv Trafikplan Djursland 2020 klar, og høringsperioden løber frem til den 7. juni Målet er at sikre sammenhæng og højt serviceniveau. Trafikknudepunkter og hovednet Trafikplanforslaget indeholder et nyt hovednet, som består af letbanen og hurtige og direkte busser mellem trafikknudepunkterne på Djursland, Grenaa, Aarhus og Randers. Som minimum vil der på disse ruter være timedrift i dagtimerne og totimes drift om aftenen og i weekender. Hovednettet skal give borgerne en stabil, effektiv, sammenhængende og dermed attraktiv kollektiv trafik. Trafikknudepunkterne skal binde hele den kollektive trafik sammen, så det bliver enkelt at anvende det kollektive trafiktilbud på hele Djursland. Bestillerbus giver fleksibilitet Flexbus bliver udvidet som en del af trafikplanen. Flexbussen skal bestilles pr. telefon eller på nettet, til gengæld giver løsningen bedre mulighed for tilbyde flere kollektive trafikforbindelser i oplandet og tyndtbefolkede områder. Giv din mening til kende Inden forslaget endeligt godkendes, skal borgere og passagerer have mulighed for at kommentere det. På Midttrafiks hjemmeside kan du give din mening til kende. For yderligere oplysninger eller kommentarer kontakt: René Meyer rem@norddjurs.dk Tlf.:

197 Bilag: Proces for Affaldsplanen Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 23. maj Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 74186/19

198 Affaldsplanens proces Idéfase Politisk temadrøftelse Planarbejde Høringsudgave af affaldsplan Vedtagelse af affaldsplan Der indkaldes idéer via en række borgerrettede aktiviteter. Resultaterne af den gennemførte idéfase afrapporteres til Reno Djurs bestyrelse og til udvalgene i Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune. På baggrund heraf drøfter bestyrelse og udvalg fokusområder og pejlemærker for affaldsplanen. På baggrund af de gennemførte temadrøftelser formuleres et konkret forslag til affaldsplan. Efter godkendelse af planforslag i Reno Djurs bestyrelse, Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune sendes planforslag i offentlig høring af 8 ugers varighed. Der udarbejdes særskilt inddragelsesproces for høringen. Resultatet af den offentlige høring afrapporteres til Reno Djurs bestyrelse ledsaget af et evt. tilrettet af planforslag. Planforslaget fremsendes med bestyrelsens indstilling til Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune til endelig godkendelse. Maj - Juni 2019 Efterår 2019 Efterår - vinter 2019 Forår 2020 Sommer 2020

199 Bilag: Følgebrev - SIG NOGET om affald Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 23. maj Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 74185/19

200 Ældrerådet Handicaprådet RENO DJURS I/S NYMANDSVEJ BALLE TLF.: MAJ 2019 SIG NOGET om affald Kommunerne på Djursland og Reno Djurs har i fællesskab igangsat arbejdet med ny, fælles affaldsplan. Affaldsplanen skal vedtages af kommunerne i Den nye affaldsplan skal beskrive, hvordan affald på Djursland skal indsamles og behandles i de kommende år. Den overordnede planlægningsproces er beskrevet i vedlagte bilag. Alle borgere, virksomheder og organisationer m.v. på Djursland inviteres til at komme med idéer, forslag og synspunkter i processen. Jeres idéer, forslag og synspunkter er naturligvis også velkomne! Læs mere om affaldsplanen på vores hjemmeside, hvor der er mulighed for at skrive synspunkter. Synspunkter må også gerne sendes direkte til mig, ligesom jeg er klar til en telefonsamtale eller et møde. Med venlig hilsen Morten Therkildsen direktør 1