Den mandlige pædagog i omsorgsarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den mandlige pædagog i omsorgsarbejde"

Transkript

1 PS09EBACH Bachelorgruppe:45 Den mandlige pædagog i omsorgsarbejde Bachelorrapport 2013 Emne: Den mandlige pædagog i omsorgsarbejde Vejleder: Susanne Minds Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Christoffer Friis Mathias Andresen Christopher McLaughlin Anslag:

2 Indholdsfortegnelse Indledning: Christoffer Friis (CF)... 4 Problemstilling: Fælles... 5 Metodeafsnit: CF... 5 Dagtilbudsloven: CF... 7 Ligestillingsloven: CF... 9 Ligestillingsbegrebet: CF Adaptionsteorien CF Assimilation CF Akkomodation CF Adaption CF Habitus: CF Analyse af Piaget og Bourdieu: CF Socialisering og det senmoderne samfund: Mathias Andresen (MA) Kønsforskelle: Christopher McLaughlin (CM) Kønnets betydning: CM Rollemodeller: CM Konsekvenser af manglende maskulinitet: CM Er der overhovedet plads til mændene? CM Forskelsbehandling: CM Pædofili-frygten: CM Case: MA Analyse af case: MA Pædagogens rolle: MA Mediernes rolle: MA Billedmediet: CM Analyse af mediernes rolle: MA Æstetik: fælles Æstetisk kommunikation: fælles Kommunikation: MA Billedsprog: fælles Billedsamtalen: fælles Den biografiske: Den ikonografiske: Den komparative: Den sociologiske: Den formalistiske:

3 Den Panofsky-inspirerede: Den intuitive: Hvorfor billedmedie?ma Konklusion: fælles Perspektivering: Litteraturliste: Bøger: Internetsider: Opgaver:

4 Indledning: Der bliver i disse år lagt stor vægt på læreplaner, registrering og dokumentation i dagtilbuddene, og institutionerne får et større og større ansvar for børns udvikling og læring. Men glemmer man her kønsrollernes betydning for barnets udvikling og selvidentitet og er den overhovedet eksisterende? Vi lever i et senmoderne samfund, hvor der er flere og flere aleneforældre, og vi er dermed nødsaget til at være opmærksomme på køns betydning i dagtilbuddene. Har opdragelse fra et bestemt køn overhovedet en betydning for drenge og pigers udvikling, og sætter det visse rammer omkring barnets selvopfattelse, selvforståelse og hvilke forudsætninger de har for at udvikle sig? Det er nogle af de spørgsmål, vi vil se nærmere på og forsøge at give svar på i opgaven. Mangel på mandlige pædagoger i daginstitutioner landet rundt, er ikke nogen hemmelighed og er ikke svært at få øje på, for dem der enten har barn i institution eller selv arbejder inden for området. En undersøgelse fra BUPL, fra 2008, viser at der kun var 39 mandlige pædagoger i vuggestuer ud af 2551 og at kun 6,1 procent af pædagogerne i børnehaver var mænd. 1 Vi har alle tre, igennem vores arbejde i dagsinstitutioner, erfaret en efterspørgsel på mandlige pædagoger og et stort fokus på, at der bliver ansat en mandlig pædagog. Derfor finder vi det interessant at undersøge, hvilken betydning det mandlige køn har og hvilke udfordringer man kan møde, når man arbejder som mand i en vuggestue og børnehave. Et af vores store spørgsmål i denne sammenhæng er om mandlige og kvindelige pædagoger har samme forudsætninger for at udføre deres arbejde på lige fod? For nogle år tilbage kom der nogle sager frem om pædofili i institutioner og der var meget fokus på mændene. Det førte til at flere institutioner begyndte at lave nogle særregler for at beskytte både børn og pædagoger, men det medførte også, at de mandlige pædagoger ikke kunne udføre deres arbejde 1 Fyens.dk Kun 39 mandlige pædagoger i danske vuggestuer 4

5 på lige fod med de kvindelige. Særreglerne kunne bl.a. indebære, at manden ikke måtte have børn på skødet, ikke måtte være alene med dem når de skulle skiftes og ikke at være alene med dem i puderummet. I vores bacheloropgave/-produkt, vil vi forsøge at kommunikere et budskab igennem billedmediet, for at igangsætte en dialog omkring noget vi ser som et tabubelagt emne. Vores mål med det medie er, at gøre folk opmærksomme på de problemer man kan møde som mandlig pædagog, samt hvilken indflydelse de har på det daglige arbejde med børn i institutioner. Problemstilling: - Hvilke betydninger og ansvar har pædagoger i forhold til barnets udvikling og kønsidentitet, og har mandlige og kvindelige pædagoger samme forudsætninger for at udføre disse opgaver? - Hvilke dilemmaer kan der opstå i forhold til ligestilling i dagsinstitutionerne? - Hvordan kan vi kommunikere et tabubelagt budskab igennem et æstetiske medier for at igangsætte en dialog omkring eventuelle ligestillingsproblemer? Metodeafsnit: I vores opgave vil vi bruge vores erfaringer som medhjælpere og fra vores tid som studerende i praktik. Vi har hver især arbejdet mange år som medhjælpere og har haft 3 praktik perioder, og har dermed selv oplevet på egen krop, hvordan det er at være mandlig ansat i en eller flere dagsinstitutioner. Vi har oplevet særregler/forholdsregler, som er blevet sat op af institutionerne, og har også haft mange gode dialoger om emnet med kollegaer -både kvindelige og mandlige. Vi vil bruge den viden og vores egne forforståelser til at komme med eksempler på, hvordan det kan være at arbejde som mandlig ansat i en dagsinstitution. 5

6 Vi vil tage udgangspunkt i dagtilbudsloven for at få et indblik i, hvilke arbejdsopgaver vi har som pædagoger, og hvilke ansvar vi har for børns alsidige udvikling. Vi vil bruge ligestillingsloven til at undersøge, om den mandlige pædagog har samme forudsætninger som den kvindelige pædagog, for at udføre deres arbejde på lige fod. Vi vil også gøre brug af en række teoretikere, for at belyse hvordan manglen på mandlige rollemodeller kan påvirke et barns udvikling. Vi har valgt at bruge Jean Piaget og hans adaptions teori, for at undersøge hvordan barnet tilegner sig sine omgivelser. Ydermere vil vi bruge Bourdieu s teori om Habitus, for at understrege hvordan de påvirkninger vi udsættes for igennem livet, bliver lageret og dermed bliver til erfaringer og normer, som vi agerer ud fra. Den sidste teoretiker vi vil beskæftige os med i vores opgave er Gideon Zlotnik, som er overlæge og børnepsykiater. Vi vil bruge hans undersøgelser og teorier til at gøre klart, at der er forskelle på drenge og piger og deres måde at tænke og agere på, og dermed pointere vigtigheden af det mandlige køns tilstedeværelse i barnets opvækst og opdragelse. Disse teoretikere vil vi bruge til at analysere, hvad der kan ske med barnet, hvis de bliver opdraget uden mandlige værdier -eller meget få. Vi kommer kort ind på begrebet dobbeltsocialisering, som beskrives af socialpsykolog Lars Denicke. Det er et vigtigt begreb, når vi diskuterer børns opdragelse og i hvilke arenaer barnets habitus bliver påvirket. Ydermere runder vi let Aron Antonovsky s begreb Følelsen af sammen, for at bakke en af Zlotnik s teorier. Vi vil bruge en case for at komme med et eksempel på hvordan mænd og kvinder, til tider kan agere forskelligt, og hvilke konsekvenser det kan have for barnets personlige udvikling. Til sidst har vi valgt at fokusere på den mandlige pædagog og de fordomme der kan opstå, når man er mand i en dagsinstitution. Vi vil undersøge, 6

7 hvordan medierne kan være med til at påvirke det syn, som samfundet kan få på mænd i omsorgsarbejde. Vi vil arbejde med, hvordan vi kan bruge billedmediet til at åbne en debat om den mandlige pædagog i dagsinstitution. Dagtilbudsloven: Kapitel 2 Formål, pædagogisk læreplan, sprogvurdering, børnemiljøvurdering m.v. Formål for dagtilbud 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal, i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og 7

8 udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. 2 Hvis man ser på de pædagogiske læreplaner, så bliver ordene køn og ligestilling, ikke nævnt på noget tidspunkt. Vi, som pædagoger, har en stor opgave i forhold til forståelse af køn og udviklingen af det enkelte barn, og det er et stort ansvar at lægge over på den enkelte pædagog, når der ikke er nogle retningslinjer i dagtilbudsloven, som fortæller os om, hvordan vi skal forholde os til begreberne køn og ligestilling. Vi mener at det er lovgivningen, der skal have nogle tiltag, der skal hjælpe det pædagogiske personale med at få fokus på køn og ligestilling og hjælpe dem i deres arbejde. Hermed skal der tages fat i de pædagogiske læreplaner, hvor der lægges vægt på en bedre forståelse af begge køn og fokus på forskeligheder for at hjælpe det enkelte barn med at udvikle sig som et selvstændigt individ. Når man ser på 7 og 8 er der fokus på alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, udvikling og understøttelse af grundlæggende kompetencer, udvikling, læring, så er det også vigtigt, at der er mulighed for at brugerne har rollemodeller af begge køn. Det kommer vi ind på i et senere afsnit om rollemodeller. Der skal i den kontekst også være lige arbejdsvilkår for den mandlige pædagog som for den kvindelige. Man skal kunne udføre de samme opgaver på lige fod. Grunden til at vi nævner lige arbejdsvilkår for begge 2 Dagtilbudsloven 8

9 køn er, at der har været en opmærksomhed på overgreb, som er begået af mænd, og det har ført til at der i nogle institutioner, bliver lavet forskelsbehandling i forhold til, hvordan man udfører de forskellige arbejdsopgaver. Det resulterer i, at begge køn ikke altid har samme arbejdsvilkår, og det er et problem, når den mandlige pædagog skal udføre sit arbejde ud fra dagtilbudsloven. Ligestillingsloven: Forbud mod forskelsbehandling på grund af køn (kønsdiskrimination) 2. Ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af køn betragtes som forskelsbehandling. Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige. Stk. 4. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. 2 b. Ingen må udsættes for ugunstig behandling eller ugunstige følger som reaktion på en klage eller nogen form for retsforfølgning, der iværksættes med det formål at sikre, at princippet om ligebehandling iagttages. 9

10 Kapitel 3 Offentlige myndigheders forpligtelser 4. Offentlige myndigheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. 3 Ligestillingsbegrebet Når vi nu også har valgt at tage nogle paragraffer fra ligestillingsloven med i vores opgave, så er det fordi, som før nævnt, at der ikke står noget om det i dagtilbudsloven. Når man diskuterer ligestilling i Danmark, handler det oftest om målbare forhold. Det handler om samfundets magtulde poster, hvor meget man får i løn, og der er oftest fokus på om kvinder har samme arbejdsvilkår som mænd. Som førnævnt er der ikke fokus på køn og ligestilling i det pædagogiske arbejde i institutionerne. Det kan blive et problem for de mandlige pædagoger, at de ikke har nogle klare love, som støtter dem, i forhold til ligestilling. Endnu færre mænd i daginstitutioner, der kan resultere i at brugerne mister muligheden for at have en mandlig rollemodel, kan blive nogle af de konsekvenser, der kan blive aktuelle, hvis der ikke bliver gjort noget ved ligestillingsproblematikken i dagtilbudsloven. Det er en ting vi senere hen vil kaste mere lys over. - i det følgende stiller vi to teorier op, vi så vil bruge i en videre analyse. Adaptionsteorien Den schweiziske psykolog, filosof og biolog Jean Piaget har forsket i hvordan mennesket udvikler sine kognitive skemaer. Hans teori bliver kaldt adaptionsteorien, hvor han tager udgangspunkt i levende organismer og 3 Ligestillingsloven 10

11 beskriver deres evner til at tilpasse sig forskellige miljøer. Han argumenterer for, at der er en sammenhæng mellem organismerne og miljøet, hvor målet er tilpasning (adaption). Adaptionsteorien er opdelt i 3 dele: -Biologisk -Filosofisk -Psykologisk Vi vil kort forklare de to delprocesser assimilation og akkomodation, som indgår i alle 3 dele af adaptionsteorien, for at tilegne os en viden om hvordan barnets udvikling og miljø hænger sammen. Vi vil bruge det essentielle fra hvert af de 3 synspunkter, som Piaget ligger på teorien. Piaget er især blevet kendt for disse undersøgelser, som han mener viser, hvordan børn tilegner sig sine omgivelser 4. Assimilation Der er tale om assimilation, når barnet optager omverdenen og forsøger at tolke den i forhold til sin egen forståelse og erfaringer eller får nye input til at stemme med tidligere viden. Akkomodation Der er tale om akkomodation, når barnet møder nogle udfordringer, krav eller gør sig nogle erfaringer, som det ikke kan sammenligne med tidligere forståelser. Barnet bliver nød til at ændre på sin opfattelse af omverdenen og dets måde at tænke på. Det er tvunget til at afprøve sin forståelse af omverden. 4 Leksikon.org - 'Jean Piaget' 11

12 Adaption Til sammen udgør de to processer assimilation og akkomodation en total tilpasning af barnet, altså adaption. De to processer er dermed afhængige af hinanden og foregår på samme tid. Når der er overensstemmelse mellem «det der tages ind» og «det der prøves af», eller med Piagets ord, når der er balance mellem assimilation og akkommodation, da betyder det, at individet har en forståelse - den indre struktur - som er i overensstemmelse med omverdenen - den ydre struktur. 5 Habitus: Den franske sociolog Pierre Bourdieu beskriver begrebet habitus som kropsliggørelsen af vores objektive livsvilkår. 6 Det vil sige, at vores habitus består af alle de påvirkninger, vi udsættes for igennem vores liv og som bliver lageret i vores krop. Der er erfaringer, vi tilegner os, enten som vi udsættes for, eller ting vi beslutter at gøre. Dermed er vores habitus med til at beslutte, i form af dispositioner, hvordan vi agerer inden for et givent felt. Denne proces sker oftest ubevidst. Det er ikke kun en oplagring af vores erfaringer, men også af vores moral, etik og normer. Habitus er ikke noget, der er medfødt, men noget vi tilegner os igennem vores liv og i samspil med andre mennesker, situationer og strukturer. Vi får respons, på den måde vi er på, og denne respons er med til at forme os som individ. Den er med til, at afkode hvad vores omgivelser anser for at være rigtigt og forkert. Vores habitus er dermed et resultat af vores socialisation. 5 Leksikon.org - 'Jean Piaget', l Jerlang og Jerlang Socialisering og habitus, side

13 Analyse af Piaget og Bourdieu: Når vi tager udgangspunkt i Piaget s adaptionsteori, så spiller barnet en central rolle i forståelsen af sig selv og omverden. Barnet tilegner sig erfaringer fra fødslen af, som bliver til dets habitus. Barnets habitus bliver brugt til at danne sig et overblik over omverden og sig selv, ud fra et kognitivt skema. Det vil sige, at barnet forsøger, at forstå det nye det oplever, ud fra sin habitus, og prøver på at opdatere det eksisterende kognitive skema med nye erfaringer. Dermed mener vi, at barnet spiller en central rolle i sin egen kønsidentitet. Det vil forsøge at danne sig en opfattelse af de to køn. Derfor er det vigtigt at barnet, under denne proces, kommer i kontakt med en mandlig rollemodel, som det kan identificere sig med, og dermed skabe sig nogle nye erfaringer. Barnet skal både have nogle nye erfaringer og gamle erfaringer, for at danne sig et billede af dets kognitive køns skema. Det er altså essentielt for drengene, at have noget maskulint at sammenligne sig med og forholde sig til, for at kunne få et klart billede af det mandlige køn. Det er vigtigt for os at have en viden om barnets kognitive skemaer, for at kunne støtte det i dets udvikling og dets kønsidentitet. Socialisering og det senmoderne samfund. For år siden talte man om primær og sekundær socialisering. Den primære socialisering foregik i hjemmet her lærte man børnene om normer, værdier og kultur, som skulle ruste dem til livet i samfundet. Den sekundære socialisering foregik i skolen her skulle børnene dygtiggøres rent fagligt, og de to komponenter skulle til sammen skabe en god samfundsborger. 13

14 I dag, i det senmoderne samfund, har den primære og sekundære socialisering samlet sig i det den danske socialpsykolog Lars Denicke kalder dobbeltsocialisering. Dette begreb omfatter at forældre og pædagogerne og lærerne i institutionerne og skolerne, deler ansvaret om børnenes socialisering. 7 Altså har institutionernes rolle ændret sig fra værende sekundære, til at have en mere central rolle i børnenes socialisering. Samtidig er det ikke kun institutionerne, der har gennemgået en forandring. Strukturen i de danske familier har ændret sig således, at flere børn lever alene med deres mødre i hverdagen. Ifølge Danmarks Statistik 2012, har børn under 18 år to familier, og 87 procent af disse børn har adresse hos deres mor. 8 Oveni dette er procentdelene af mandlige pædagoger i daginstitutionerne tankevækkende lavt. I de danske vuggestuer er der kun ca. 1,5 procent mandlige pædagoger, mens der i børnehaverne kan findes ca. 6,1 procent. 9 Dette fortæller os, at der er en rimelig anselig procentdel af børn, der lever i et hjem uden en faderfigur, og hvis disse børn heller ikke møder mandlige rollemodeller, når de er i institution, så er de i fare for, at deres udvikling bliver kvindeorienteret. 10 Kønsforskelle: Vi vil i de følgende afsnit tage udgangspunkt i Bertill Nordahl's bog 'Pigerne og drengene' 11 for at undersøge kønsforskelle, samt manden og kvindens rolle i opdragelsesrummet nærmere. Vi vil bruge relevante artikler omkring ligestilling, mandens position på arbejdsmarkedet og kønsroller. I B. Nordahl's bog Pigerne og drengene, har han samtaler med ni forskellige personer omkring kønnets betydning. Den ene samtale er med overlæge og børnepsykiater Gideon Zlotnik, der bl.a. snakker om piger og drenges 7 Jørn Nielsen, Problemadfærd (2004) 8 NYT - fra Danmarks statistik - Nr Fyens.dk Kun 39 mandlige pædagoger i danske vuggestuer (2008) 10 Zlotnik, se afsnit kønnets betydning 11 Bertill Nordhal, Pigerne og drengene (1997) 14

15 forskellige hormonsammensætninger. Han siger, at den hormonale forskel ligger meget klar: Den påvirker måden at udvikle sig på; reaktionsmønstre og de muligheder og begrænsninger de indeholder. Drengen vil fx udvikle sig til en mere muskuløs- og i fysisk form stærkere person end den gennemsnitlige pige. Han siger, at man i de senere år har fundet beviser for, at de samme hormoner også påvirker den måde de to køns hjerner organiserer sig på. Altså fungerer hjernen forskelligt fra køn til køn og har dermed ikke de samme styrker og svagheder, hvad angår det centrale nervesystem. 12 Vi kan ud fra denne samtale dermed uddrage, at kønnene er forskellige. Zlotnik tilføjer endda, at man i dag også kan dokumentere, at der allerede fra fødslen er signifikante forskelle - altså før den kulturelle og opdragelsesmæssige dimension spiller ind. Men vil det sige, at vi fra starten har nogle grundlæggende forudsætninger for, hvad der kan udvikle os i den rigtige retning? Hvis vi fokuserer på drengens udvikling, siger Zlotnik om dette: "En rigtig dreng har brug for noget, som en mor ikke kan give biologisk, nemlig de maskuline hormoner! Hvis ikke han får dem tilført i fostertilstanden, bliver han ikke til en rigtig dreng." 13 Heldigvis har naturen sørget for, at drengens testikler selv producerer de maskuline hormoner, som han skal bruge for at blive til den rigtige dreng, han selv forventer, han skal være. Så kan moderen være nok så sund under graviditeten - det hjælper ham ikke på maskuliniteten. Det bringer os videre til, om moderen, i mangel på den maskuline biologiske udvikling, kan 'lave' en dreng psykologisk. Hertil siger Zlotnik, at grundet den langsommere og mere komplicerede biologiske proces, medfører det, at hankønnet bliver/er et mere skrøbeligt og sårbart væsen til forskel for hunkønnet. Zlotnik forklarer det med: "Ethvert mekanisk og levende systems sårbarhed afhænger af, hvor kompliceret det er. Jo flere led der er i kæden, jo større sandsynlighed er der for, at et eller andet vil gå galt." 14 Han understreger, at det er derfor, at drenge generelt er 12 ; Registrering, overførsel og behandling af sanseinformation 13 Bertill Nordhal, Pigerne og drengene (1997), s. 13, l Bertill Nordhal, Pigerne og drengene (1997), s. 14, l

16 mere syge, hvorfor de har flere skavanker, medfødte defekter og arvelige sygdomme end piger. Det samme kommer til udtryk i artiklen Drengebørn er mere syge end piger, som blev bragt i Politiken tilbage i "Konklusionen bliver, at drengenes biologiske skrøbelighed og svaghed bliver til en psykologisk sårbarhed og sarthed, som bl.a. forstyrrer deres kønsidentitetsudvikling." 16 Omvendt lever pigerne med mere gunstige biologiske forudsætninger, der gør, at de har knap så mange skavanker som drengene. Generelt er trygheden dermed større hos pigerne, samt de har en mere ukompliceret udvikling. Der er altså biologiske kønsforskelle fra fødslen, som allerede har sat sine spor på identitetsudviklingen. Har det så nogen betydning for videreudviklingen, hvilke budskaber/målsætninger man sætter for børnene? Faren, for især drenge, men også piger, er de ofte modsætningsfyldte budskaber, som ikke harmonerer med de forskellige køns hormoner: Det gør fx kun drenge mere skrøbelige og forvirret at få at vide, at de skal være robuste og stærke som en rigtig dreng, men at de samtidig godt må være som en pige, der opfører sig ordentligt og er til at snakke med. Dilemmaet som dreng hedder altså her: Skal jeg være en lille soldat, eller skal jeg være en lille dukke?! Det kan være svært at finde en balance mellem disse to forventninger. Samme problem gælder for piger. De skal være søde og rare og stille, men må også gerne være lidt som drengene dukke eller soldat?! 17 Efter fødslen er kønsidentitetsudviklingen altså ikke gået i stå. Barnet skal fra en meget tidlig alder og næsten frem til det skal kunne klare sig selv i samfundet, være i institution en verden der er præget af kvinder. Så hvad betyder det for både drenge og piger, at vokse op i en institutionsverden med en klar kvindelig dominans? 15 Politiken Drengebørn er mere syge end piger 16 Bertill Nordhal, Pigerne og drengene (1997), s. 14, l Bertill Nordhal, Pigerne og drengene (1997) 16

17 Kønnets betydning: Vi kan starte med at kigge på familiekulturen, hvor det i dag står mangelfuldt til med det mandlige køn. Mange fædre er ikke en del af familien, hvilket giver et billede af en feminin kultur. 18 Zlotnik siger herom: "For drengene betyder det, at de får problemer med at udvikle sig til den slags rigtige drenge, som de selv forventer at de skal være, og som kulturen lægger op til, at de skal være. Pigerne risikerer at få forstærket det feminine, så det bliver overdrevet og de får ikke nogle alternativer til en stereotyp feminin udvikling [ ] det harmonerer selvfølgelig med deres biologiske forudsætninger, men på et tidspunkt har piger også brug for det maskuline i deres tilværelse. Og det er svært for dem at få, når der findes så få mænd i deres opvækst. Nye undersøgelser viser, at piger, der vokser op med en stabil farfigur og kommer i kontakt med det maskuline i deres opvækst, klarer sig bedre som voksne kvinder [ ] både familiemæssigt, uddannelsesmæssigt og erhvervsmæssigt. Det samme gør sig for øvrigt også gældende for drengene. Derfor er det klart, at for begge køn er der store problemer forbundet med at vokse op i en verden med overfeminisering og overmødring: Den er "livstruende" for drengene og "truende" for pigerne!" 19 Rollemodeller: Pigekulturen er meget præget af ord og samtaler, hvorimod drengekulturen er non-verbal. Det betyder at drenge ikke udvikler sig som dreng, ved at være i dialog med pædagogerne om værdien af at samarbejde. Der skal andre metoder til såsom at klatre, løbe og hoppe osv. Altså har det at bevæge sig og være fysisk/kropslig en stor betydning i drengekulturen, og der er derfor brug for mandlige rollemodeller til også at formidle målsætninger ud. Det betyder, at drengene kan have svært ved at føle sig til rette, og dermed svært 18 Nyt fra Danmarks statistik (2012) 19 Bertill Nordhal, Pigerne og drengene (1997), s. 16, l

18 ved at føle sammenhæng. 20 Mange kvindelige pædagoger kan have problemer med at agere maskulint, da de kan have svært ved at sætte sig ind i denne tilgang til verden og dermed har svært ved at praktisere det. Det er bevist at deres hjerner udvikler sig hurtigere, hvad angår tale- og sprogfærdigheder. Så deres force og foretrukne udviklingsredskab er selvfølgelig baseret på kommunikation og verbal stimuli. - Man kan her inddrage A. Antonovsky s begreb følelsen af sammenhæng (SOC), som er en del af hans forskning inden for sundhedsfremme. Følelsen af sammenhæng sker, når du føler, at du er en del af noget. Når du så får en forståelse for at være en del af en større helhed, kan du udvikle din identitetsdannelse og derigennem relationsdannelse, der resulterer i en positiv selvopfattelse. 21 Altså skal drengene have den nødvendige stimuli, for at have en god forudsætning for trivsel og sundhed i deres videre liv. Det er derfor også logisk, at en sådan proces skal ske tidligst muligt i udviklingen. Konsekvenser af manglende maskulinitet: Gideon Zlotnik ser på den børnepsykiatriske afdeling mange tilfælde af børn og unge, der lider nederlag af den manglende maskulinitet. Symptomerne hos drengene er, at de er aggressive, adfærdsvanskelige, ødelæggende, forstyrrende og forstyrrede, ukoncentrerede, med indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser. Hos pigerne er det mere indadvendte problemer, som depressivitet, utilstrækkelighedsfølelser, tristhed, opgivenhed og selvmordsadfærd. Hos pigerne er det dog oftest først i puberteten disse symptomer dukker op, da han mener, at de har sejlet gennem deres barndom med et overvæld af feminisme (eget køn) på både hjemme- og institutionsfronten. 20 Læs næste afsnit - A. Antonovsky 21 Leksikon.org Sygdom og sundhed 18

19 I puberteten bliver de så konfronteret med den voksne verden og møder maskuliniteten, der giver dem et hormonalt og kulturelt chok. Er der overhovedet plads til mændene? Når vi så nu har været inde på, hvor vigtigt det er, at det maskuline er en del af opdragelsen hos både piger og drenge, så føler vi efterhånden, at det er vores pligt (som mænd), at gøre os synlige i daginstitutionerne - men er der overhovedet plads til mændene i den kvindebefolket institutionsverden? Har vi en mulighed for at gøre os gældende og synlige og blive respekteret på lige fod med kvinderne? Hvis man spørger kønsforsker Anne-Mette Kruse, er manden måske helt overflødig, når vi snakker ren opdragelsesmæssigt. Hun bakker op om, at der skal understøttes og udfordres forskelligt i forhold til piger og drenge, fordi deres udvikling, socialisering og adfærd er forskellige. Men hun mener dog ikke, at kønnet er afgørende, i den forstand, at kvinderne sagtens kan påtage sig den mandlige rolles opdragelsesstil. Hun udtaler at det bare er afgørende, at den pågældende pædagog er "bærer af fallos", samt bærer af både autonomi og intimitet. Autonomien består i at kunne tage egne beslutning, selv når andre mener og synes noget andet end en selv -flest drenge/mænd mestrer denne. Mens intimitet står for, at kunne indgå i nære, følelsesmæssige og kærlige relationer til andre -flest piger/kvinder mestrer denne. Anne-Mette Kruse mener, til forskel for Gideon Zlotnik, dermed ikke, at pædagogens biologiske køn har en betydning for børns identitetsudvikling, så længe at kvinden er i stand til at påtage sig mandens kvalifikationer. Hun siger dog, at mandens tilstedeværelse i daginstitutionen stadig er vigtig for, at kunne bidrage til- og skabe en kultur, hvor begge køn kan rummes. Her handler det om, at trivslen på arbejdspladsen er bedst, når der er omtrent samme antal mænd som kvinder Bertill Nordhal, Pigerne og drengene (1997) 19

20 Der bliver altså på den ene side gjort opmærksom på, at der med manglen på mandlige pædagoger i vores institutioner kan være et problem, i forhold til, at mange af de voksne som barnet er i berøring med, er kvinder, og at barnets udvikling dermed kan risikere at blive for ensidig. På den anden side hersker der dog ingen tvivl om, at mændene sagtens kan undværes, da kvinderne selv kan påtage sig opdragelsen af børn alene. Men for trivslen på arbejdspladsens skyld - kollegaerne imellem - ville det være optimalt med flere mænd på området. Bertill Nordahl har også diskuteret dette emne med Grethe Kragh-Müller, som er cand., psych., seminarielektor. Hun siger herom, at kvindelige pædagoger meget gerne vil have mandlige pædagoger ind på institutionerne, men at de samtidig ikke er interesseret i at mændene udfolder sig maskulint, da det i kvindernes øjne er en forkert opdragelsesmetode. Kragh-Müller siger: "Vores undersøgelse viser, at unge mænd hører til de bedste i hele den danske befolkning til at sætte sig i børns sted [ ] Men nogle kvindelige pædagoger ser ikke dette. De ser kun, at disse unge fyre mangler overblik!" 23 Hun siger, at kvinderne er bange for, at de huslige og praktiske pligter ikke bliver gjort. Så dem ender de med selv at påtage sig, fordi de som piger har lært, at kontrol, orden og struktur er vigtigt. 24 Der er altså ingen tvivl om, at det her er det praktiske, der er i højsæde, og samtidig det der er en mangelvare hos det mandlige køn. Citatet ovenfor omhandler unge, mandlige pædagogmedhjælpere som endnu ikke har taget en pædagoguddannelse, men i mange tilfælde heller aldrig får det gjort, da, som kragh-müller siger det: "[ ] de kvindelige pædagoger var efter dem, fordi de gjorde tingene på en anden måde." 25 Det bringer os fra en viden om kønsforskelle videre til spørgsmålet om forskelsbehandling og ligestilling. 23 Bertill Nordhal, Pigerne og drengene (1997), s. 39, l Bertill Nordhal, Pigerne og drengene (1997) 25 Bertill Nordhal, Pigerne og drengene (1997), s. 40, l

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne Læreplaner i Børnehuset ved Søerne Børnehuset ved Søerne arbejder ud fra love og regler, fastsat af stat og kommune. Overordnet er vores formål at opfylde de krav, der er formuleret i Lov Om Dagtilbud:

Læs mere

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan for DRAGEN i Gentofte Kommune 2009 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov 2007-06-06 nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER Stestrup Børnegård Stestrupvej 45-47 4360 Kr. Eskilstrup INTRODUKTION TIL STESTRUP BØRNEGÅRD OG LÆREPLAN 2010. Læring har intet fast startpunkt

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Solstrålen Læreplaner, 2013

Solstrålen Læreplaner, 2013 Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt T A L E 23.08.2016 J.nr. 2016-4514 Ministerens tale ved samråd den 1. september 2016 om spørgsmål stillet ved jobsamtaler

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Arbejdet i forældrebestyrelsen. Svendborg 2015

Arbejdet i forældrebestyrelsen. Svendborg 2015 Arbejdet i forældrebestyrelsen Svendborg 2015 1 DAGTILBUDSLOVEN 4 - Byrådet skal sørge for det nødvendige antal pladser 23 Alle børn indtil skolestart har adgang til at blive optaget i et dagtilbud 2 FORMÅL

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 2017

Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 2017 Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 1 Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Eventyrhusets læreplan og handleplaner Eventyrhusets læreplan og handleplaner 2016-2017 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6 temaer: 1.

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi:

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi: Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Sprog og kommunikation er forudsætningerne for relationsdannelsen og interaktionen med andre. Det er igennem sproget, at vi møder

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Jytte s Jyt dagpleje

Jytte s Jyt dagpleje Jytte s dagpleje Jyttes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Jytte Troelsgaard Rugvænget 11 6600 Vejen Tlf.: 22888040 Jytte Troelsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen i dagplejen.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Læreplanerne for de 0-3 årige lægger sig tæt op af eller er identiske med dem, der udarbejdet for de 3-6 årige. Det er især målene, der er

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Møde i KL den 19. marts 2009

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Møde i KL den 19. marts 2009 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Møde i KL den 19. marts 2009 Hvem er vi? Hvem er vi Baggrund Høje dækningsgrader 5-10% har behov for særlig støtte Børnemiljøvurderinger Sprogvurderinger Dagtilbudslovens

Læs mere

Brumbassens - Pædagogiske læreplaner

Brumbassens - Pædagogiske læreplaner Brumbassens - Pædagogiske læreplaner 2016/2017 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Læringsmål for 2016/2017... 3 Mindfulnessen s læringsmiljø... 4 - Mål... 4 Udelivets læringsmiljø... 5 - Mål... 5 Det anerkendende

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver. - vi går efter forskellen

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver. - vi går efter forskellen PÆDAGOGISK LÆREPLAN Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver - vi går efter forskellen Pædagogisk læreplan for børnehavedelene i Saltum SI Den pædagogiske læreplan skal skabe en bevidsthed både over for

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Page 1 of 6 LBK nr 734 af 28/06/2006 Gældende (Ligebehandlingsloven) Offentliggørelsesdato: 07-07-2006 Beskæftigelsesministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 182 af 08/03/2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere