Den mandlige pædagog i omsorgsarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den mandlige pædagog i omsorgsarbejde"

Transkript

1 PS09EBACH Bachelorgruppe:45 Den mandlige pædagog i omsorgsarbejde Bachelorrapport 2013 Emne: Den mandlige pædagog i omsorgsarbejde Vejleder: Susanne Minds Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Christoffer Friis Mathias Andresen Christopher McLaughlin Anslag:

2 Indholdsfortegnelse Indledning: Christoffer Friis (CF)... 4 Problemstilling: Fælles... 5 Metodeafsnit: CF... 5 Dagtilbudsloven: CF... 7 Ligestillingsloven: CF... 9 Ligestillingsbegrebet: CF Adaptionsteorien CF Assimilation CF Akkomodation CF Adaption CF Habitus: CF Analyse af Piaget og Bourdieu: CF Socialisering og det senmoderne samfund: Mathias Andresen (MA) Kønsforskelle: Christopher McLaughlin (CM) Kønnets betydning: CM Rollemodeller: CM Konsekvenser af manglende maskulinitet: CM Er der overhovedet plads til mændene? CM Forskelsbehandling: CM Pædofili-frygten: CM Case: MA Analyse af case: MA Pædagogens rolle: MA Mediernes rolle: MA Billedmediet: CM Analyse af mediernes rolle: MA Æstetik: fælles Æstetisk kommunikation: fælles Kommunikation: MA Billedsprog: fælles Billedsamtalen: fælles Den biografiske: Den ikonografiske: Den komparative: Den sociologiske: Den formalistiske:

3 Den Panofsky-inspirerede: Den intuitive: Hvorfor billedmedie?ma Konklusion: fælles Perspektivering: Litteraturliste: Bøger: Internetsider: Opgaver:

4 Indledning: Der bliver i disse år lagt stor vægt på læreplaner, registrering og dokumentation i dagtilbuddene, og institutionerne får et større og større ansvar for børns udvikling og læring. Men glemmer man her kønsrollernes betydning for barnets udvikling og selvidentitet og er den overhovedet eksisterende? Vi lever i et senmoderne samfund, hvor der er flere og flere aleneforældre, og vi er dermed nødsaget til at være opmærksomme på køns betydning i dagtilbuddene. Har opdragelse fra et bestemt køn overhovedet en betydning for drenge og pigers udvikling, og sætter det visse rammer omkring barnets selvopfattelse, selvforståelse og hvilke forudsætninger de har for at udvikle sig? Det er nogle af de spørgsmål, vi vil se nærmere på og forsøge at give svar på i opgaven. Mangel på mandlige pædagoger i daginstitutioner landet rundt, er ikke nogen hemmelighed og er ikke svært at få øje på, for dem der enten har barn i institution eller selv arbejder inden for området. En undersøgelse fra BUPL, fra 2008, viser at der kun var 39 mandlige pædagoger i vuggestuer ud af 2551 og at kun 6,1 procent af pædagogerne i børnehaver var mænd. 1 Vi har alle tre, igennem vores arbejde i dagsinstitutioner, erfaret en efterspørgsel på mandlige pædagoger og et stort fokus på, at der bliver ansat en mandlig pædagog. Derfor finder vi det interessant at undersøge, hvilken betydning det mandlige køn har og hvilke udfordringer man kan møde, når man arbejder som mand i en vuggestue og børnehave. Et af vores store spørgsmål i denne sammenhæng er om mandlige og kvindelige pædagoger har samme forudsætninger for at udføre deres arbejde på lige fod? For nogle år tilbage kom der nogle sager frem om pædofili i institutioner og der var meget fokus på mændene. Det førte til at flere institutioner begyndte at lave nogle særregler for at beskytte både børn og pædagoger, men det medførte også, at de mandlige pædagoger ikke kunne udføre deres arbejde 1 Fyens.dk Kun 39 mandlige pædagoger i danske vuggestuer 4

5 på lige fod med de kvindelige. Særreglerne kunne bl.a. indebære, at manden ikke måtte have børn på skødet, ikke måtte være alene med dem når de skulle skiftes og ikke at være alene med dem i puderummet. I vores bacheloropgave/-produkt, vil vi forsøge at kommunikere et budskab igennem billedmediet, for at igangsætte en dialog omkring noget vi ser som et tabubelagt emne. Vores mål med det medie er, at gøre folk opmærksomme på de problemer man kan møde som mandlig pædagog, samt hvilken indflydelse de har på det daglige arbejde med børn i institutioner. Problemstilling: - Hvilke betydninger og ansvar har pædagoger i forhold til barnets udvikling og kønsidentitet, og har mandlige og kvindelige pædagoger samme forudsætninger for at udføre disse opgaver? - Hvilke dilemmaer kan der opstå i forhold til ligestilling i dagsinstitutionerne? - Hvordan kan vi kommunikere et tabubelagt budskab igennem et æstetiske medier for at igangsætte en dialog omkring eventuelle ligestillingsproblemer? Metodeafsnit: I vores opgave vil vi bruge vores erfaringer som medhjælpere og fra vores tid som studerende i praktik. Vi har hver især arbejdet mange år som medhjælpere og har haft 3 praktik perioder, og har dermed selv oplevet på egen krop, hvordan det er at være mandlig ansat i en eller flere dagsinstitutioner. Vi har oplevet særregler/forholdsregler, som er blevet sat op af institutionerne, og har også haft mange gode dialoger om emnet med kollegaer -både kvindelige og mandlige. Vi vil bruge den viden og vores egne forforståelser til at komme med eksempler på, hvordan det kan være at arbejde som mandlig ansat i en dagsinstitution. 5

6 Vi vil tage udgangspunkt i dagtilbudsloven for at få et indblik i, hvilke arbejdsopgaver vi har som pædagoger, og hvilke ansvar vi har for børns alsidige udvikling. Vi vil bruge ligestillingsloven til at undersøge, om den mandlige pædagog har samme forudsætninger som den kvindelige pædagog, for at udføre deres arbejde på lige fod. Vi vil også gøre brug af en række teoretikere, for at belyse hvordan manglen på mandlige rollemodeller kan påvirke et barns udvikling. Vi har valgt at bruge Jean Piaget og hans adaptions teori, for at undersøge hvordan barnet tilegner sig sine omgivelser. Ydermere vil vi bruge Bourdieu s teori om Habitus, for at understrege hvordan de påvirkninger vi udsættes for igennem livet, bliver lageret og dermed bliver til erfaringer og normer, som vi agerer ud fra. Den sidste teoretiker vi vil beskæftige os med i vores opgave er Gideon Zlotnik, som er overlæge og børnepsykiater. Vi vil bruge hans undersøgelser og teorier til at gøre klart, at der er forskelle på drenge og piger og deres måde at tænke og agere på, og dermed pointere vigtigheden af det mandlige køns tilstedeværelse i barnets opvækst og opdragelse. Disse teoretikere vil vi bruge til at analysere, hvad der kan ske med barnet, hvis de bliver opdraget uden mandlige værdier -eller meget få. Vi kommer kort ind på begrebet dobbeltsocialisering, som beskrives af socialpsykolog Lars Denicke. Det er et vigtigt begreb, når vi diskuterer børns opdragelse og i hvilke arenaer barnets habitus bliver påvirket. Ydermere runder vi let Aron Antonovsky s begreb Følelsen af sammen, for at bakke en af Zlotnik s teorier. Vi vil bruge en case for at komme med et eksempel på hvordan mænd og kvinder, til tider kan agere forskelligt, og hvilke konsekvenser det kan have for barnets personlige udvikling. Til sidst har vi valgt at fokusere på den mandlige pædagog og de fordomme der kan opstå, når man er mand i en dagsinstitution. Vi vil undersøge, 6

7 hvordan medierne kan være med til at påvirke det syn, som samfundet kan få på mænd i omsorgsarbejde. Vi vil arbejde med, hvordan vi kan bruge billedmediet til at åbne en debat om den mandlige pædagog i dagsinstitution. Dagtilbudsloven: Kapitel 2 Formål, pædagogisk læreplan, sprogvurdering, børnemiljøvurdering m.v. Formål for dagtilbud 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal, i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og 7

8 udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. 2 Hvis man ser på de pædagogiske læreplaner, så bliver ordene køn og ligestilling, ikke nævnt på noget tidspunkt. Vi, som pædagoger, har en stor opgave i forhold til forståelse af køn og udviklingen af det enkelte barn, og det er et stort ansvar at lægge over på den enkelte pædagog, når der ikke er nogle retningslinjer i dagtilbudsloven, som fortæller os om, hvordan vi skal forholde os til begreberne køn og ligestilling. Vi mener at det er lovgivningen, der skal have nogle tiltag, der skal hjælpe det pædagogiske personale med at få fokus på køn og ligestilling og hjælpe dem i deres arbejde. Hermed skal der tages fat i de pædagogiske læreplaner, hvor der lægges vægt på en bedre forståelse af begge køn og fokus på forskeligheder for at hjælpe det enkelte barn med at udvikle sig som et selvstændigt individ. Når man ser på 7 og 8 er der fokus på alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, udvikling og understøttelse af grundlæggende kompetencer, udvikling, læring, så er det også vigtigt, at der er mulighed for at brugerne har rollemodeller af begge køn. Det kommer vi ind på i et senere afsnit om rollemodeller. Der skal i den kontekst også være lige arbejdsvilkår for den mandlige pædagog som for den kvindelige. Man skal kunne udføre de samme opgaver på lige fod. Grunden til at vi nævner lige arbejdsvilkår for begge 2 Dagtilbudsloven 8

9 køn er, at der har været en opmærksomhed på overgreb, som er begået af mænd, og det har ført til at der i nogle institutioner, bliver lavet forskelsbehandling i forhold til, hvordan man udfører de forskellige arbejdsopgaver. Det resulterer i, at begge køn ikke altid har samme arbejdsvilkår, og det er et problem, når den mandlige pædagog skal udføre sit arbejde ud fra dagtilbudsloven. Ligestillingsloven: Forbud mod forskelsbehandling på grund af køn (kønsdiskrimination) 2. Ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af køn betragtes som forskelsbehandling. Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige. Stk. 4. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. 2 b. Ingen må udsættes for ugunstig behandling eller ugunstige følger som reaktion på en klage eller nogen form for retsforfølgning, der iværksættes med det formål at sikre, at princippet om ligebehandling iagttages. 9

10 Kapitel 3 Offentlige myndigheders forpligtelser 4. Offentlige myndigheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. 3 Ligestillingsbegrebet Når vi nu også har valgt at tage nogle paragraffer fra ligestillingsloven med i vores opgave, så er det fordi, som før nævnt, at der ikke står noget om det i dagtilbudsloven. Når man diskuterer ligestilling i Danmark, handler det oftest om målbare forhold. Det handler om samfundets magtulde poster, hvor meget man får i løn, og der er oftest fokus på om kvinder har samme arbejdsvilkår som mænd. Som førnævnt er der ikke fokus på køn og ligestilling i det pædagogiske arbejde i institutionerne. Det kan blive et problem for de mandlige pædagoger, at de ikke har nogle klare love, som støtter dem, i forhold til ligestilling. Endnu færre mænd i daginstitutioner, der kan resultere i at brugerne mister muligheden for at have en mandlig rollemodel, kan blive nogle af de konsekvenser, der kan blive aktuelle, hvis der ikke bliver gjort noget ved ligestillingsproblematikken i dagtilbudsloven. Det er en ting vi senere hen vil kaste mere lys over. - i det følgende stiller vi to teorier op, vi så vil bruge i en videre analyse. Adaptionsteorien Den schweiziske psykolog, filosof og biolog Jean Piaget har forsket i hvordan mennesket udvikler sine kognitive skemaer. Hans teori bliver kaldt adaptionsteorien, hvor han tager udgangspunkt i levende organismer og 3 Ligestillingsloven 10

11 beskriver deres evner til at tilpasse sig forskellige miljøer. Han argumenterer for, at der er en sammenhæng mellem organismerne og miljøet, hvor målet er tilpasning (adaption). Adaptionsteorien er opdelt i 3 dele: -Biologisk -Filosofisk -Psykologisk Vi vil kort forklare de to delprocesser assimilation og akkomodation, som indgår i alle 3 dele af adaptionsteorien, for at tilegne os en viden om hvordan barnets udvikling og miljø hænger sammen. Vi vil bruge det essentielle fra hvert af de 3 synspunkter, som Piaget ligger på teorien. Piaget er især blevet kendt for disse undersøgelser, som han mener viser, hvordan børn tilegner sig sine omgivelser 4. Assimilation Der er tale om assimilation, når barnet optager omverdenen og forsøger at tolke den i forhold til sin egen forståelse og erfaringer eller får nye input til at stemme med tidligere viden. Akkomodation Der er tale om akkomodation, når barnet møder nogle udfordringer, krav eller gør sig nogle erfaringer, som det ikke kan sammenligne med tidligere forståelser. Barnet bliver nød til at ændre på sin opfattelse af omverdenen og dets måde at tænke på. Det er tvunget til at afprøve sin forståelse af omverden. 4 Leksikon.org - 'Jean Piaget' 11

12 Adaption Til sammen udgør de to processer assimilation og akkomodation en total tilpasning af barnet, altså adaption. De to processer er dermed afhængige af hinanden og foregår på samme tid. Når der er overensstemmelse mellem «det der tages ind» og «det der prøves af», eller med Piagets ord, når der er balance mellem assimilation og akkommodation, da betyder det, at individet har en forståelse - den indre struktur - som er i overensstemmelse med omverdenen - den ydre struktur. 5 Habitus: Den franske sociolog Pierre Bourdieu beskriver begrebet habitus som kropsliggørelsen af vores objektive livsvilkår. 6 Det vil sige, at vores habitus består af alle de påvirkninger, vi udsættes for igennem vores liv og som bliver lageret i vores krop. Der er erfaringer, vi tilegner os, enten som vi udsættes for, eller ting vi beslutter at gøre. Dermed er vores habitus med til at beslutte, i form af dispositioner, hvordan vi agerer inden for et givent felt. Denne proces sker oftest ubevidst. Det er ikke kun en oplagring af vores erfaringer, men også af vores moral, etik og normer. Habitus er ikke noget, der er medfødt, men noget vi tilegner os igennem vores liv og i samspil med andre mennesker, situationer og strukturer. Vi får respons, på den måde vi er på, og denne respons er med til at forme os som individ. Den er med til, at afkode hvad vores omgivelser anser for at være rigtigt og forkert. Vores habitus er dermed et resultat af vores socialisation. 5 Leksikon.org - 'Jean Piaget', l Jerlang og Jerlang Socialisering og habitus, side

13 Analyse af Piaget og Bourdieu: Når vi tager udgangspunkt i Piaget s adaptionsteori, så spiller barnet en central rolle i forståelsen af sig selv og omverden. Barnet tilegner sig erfaringer fra fødslen af, som bliver til dets habitus. Barnets habitus bliver brugt til at danne sig et overblik over omverden og sig selv, ud fra et kognitivt skema. Det vil sige, at barnet forsøger, at forstå det nye det oplever, ud fra sin habitus, og prøver på at opdatere det eksisterende kognitive skema med nye erfaringer. Dermed mener vi, at barnet spiller en central rolle i sin egen kønsidentitet. Det vil forsøge at danne sig en opfattelse af de to køn. Derfor er det vigtigt at barnet, under denne proces, kommer i kontakt med en mandlig rollemodel, som det kan identificere sig med, og dermed skabe sig nogle nye erfaringer. Barnet skal både have nogle nye erfaringer og gamle erfaringer, for at danne sig et billede af dets kognitive køns skema. Det er altså essentielt for drengene, at have noget maskulint at sammenligne sig med og forholde sig til, for at kunne få et klart billede af det mandlige køn. Det er vigtigt for os at have en viden om barnets kognitive skemaer, for at kunne støtte det i dets udvikling og dets kønsidentitet. Socialisering og det senmoderne samfund. For år siden talte man om primær og sekundær socialisering. Den primære socialisering foregik i hjemmet her lærte man børnene om normer, værdier og kultur, som skulle ruste dem til livet i samfundet. Den sekundære socialisering foregik i skolen her skulle børnene dygtiggøres rent fagligt, og de to komponenter skulle til sammen skabe en god samfundsborger. 13

14 I dag, i det senmoderne samfund, har den primære og sekundære socialisering samlet sig i det den danske socialpsykolog Lars Denicke kalder dobbeltsocialisering. Dette begreb omfatter at forældre og pædagogerne og lærerne i institutionerne og skolerne, deler ansvaret om børnenes socialisering. 7 Altså har institutionernes rolle ændret sig fra værende sekundære, til at have en mere central rolle i børnenes socialisering. Samtidig er det ikke kun institutionerne, der har gennemgået en forandring. Strukturen i de danske familier har ændret sig således, at flere børn lever alene med deres mødre i hverdagen. Ifølge Danmarks Statistik 2012, har børn under 18 år to familier, og 87 procent af disse børn har adresse hos deres mor. 8 Oveni dette er procentdelene af mandlige pædagoger i daginstitutionerne tankevækkende lavt. I de danske vuggestuer er der kun ca. 1,5 procent mandlige pædagoger, mens der i børnehaverne kan findes ca. 6,1 procent. 9 Dette fortæller os, at der er en rimelig anselig procentdel af børn, der lever i et hjem uden en faderfigur, og hvis disse børn heller ikke møder mandlige rollemodeller, når de er i institution, så er de i fare for, at deres udvikling bliver kvindeorienteret. 10 Kønsforskelle: Vi vil i de følgende afsnit tage udgangspunkt i Bertill Nordahl's bog 'Pigerne og drengene' 11 for at undersøge kønsforskelle, samt manden og kvindens rolle i opdragelsesrummet nærmere. Vi vil bruge relevante artikler omkring ligestilling, mandens position på arbejdsmarkedet og kønsroller. I B. Nordahl's bog Pigerne og drengene, har han samtaler med ni forskellige personer omkring kønnets betydning. Den ene samtale er med overlæge og børnepsykiater Gideon Zlotnik, der bl.a. snakker om piger og drenges 7 Jørn Nielsen, Problemadfærd (2004) 8 NYT - fra Danmarks statistik - Nr Fyens.dk Kun 39 mandlige pædagoger i danske vuggestuer (2008) 10 Zlotnik, se afsnit kønnets betydning 11 Bertill Nordhal, Pigerne og drengene (1997) 14

15 forskellige hormonsammensætninger. Han siger, at den hormonale forskel ligger meget klar: Den påvirker måden at udvikle sig på; reaktionsmønstre og de muligheder og begrænsninger de indeholder. Drengen vil fx udvikle sig til en mere muskuløs- og i fysisk form stærkere person end den gennemsnitlige pige. Han siger, at man i de senere år har fundet beviser for, at de samme hormoner også påvirker den måde de to køns hjerner organiserer sig på. Altså fungerer hjernen forskelligt fra køn til køn og har dermed ikke de samme styrker og svagheder, hvad angår det centrale nervesystem. 12 Vi kan ud fra denne samtale dermed uddrage, at kønnene er forskellige. Zlotnik tilføjer endda, at man i dag også kan dokumentere, at der allerede fra fødslen er signifikante forskelle - altså før den kulturelle og opdragelsesmæssige dimension spiller ind. Men vil det sige, at vi fra starten har nogle grundlæggende forudsætninger for, hvad der kan udvikle os i den rigtige retning? Hvis vi fokuserer på drengens udvikling, siger Zlotnik om dette: "En rigtig dreng har brug for noget, som en mor ikke kan give biologisk, nemlig de maskuline hormoner! Hvis ikke han får dem tilført i fostertilstanden, bliver han ikke til en rigtig dreng." 13 Heldigvis har naturen sørget for, at drengens testikler selv producerer de maskuline hormoner, som han skal bruge for at blive til den rigtige dreng, han selv forventer, han skal være. Så kan moderen være nok så sund under graviditeten - det hjælper ham ikke på maskuliniteten. Det bringer os videre til, om moderen, i mangel på den maskuline biologiske udvikling, kan 'lave' en dreng psykologisk. Hertil siger Zlotnik, at grundet den langsommere og mere komplicerede biologiske proces, medfører det, at hankønnet bliver/er et mere skrøbeligt og sårbart væsen til forskel for hunkønnet. Zlotnik forklarer det med: "Ethvert mekanisk og levende systems sårbarhed afhænger af, hvor kompliceret det er. Jo flere led der er i kæden, jo større sandsynlighed er der for, at et eller andet vil gå galt." 14 Han understreger, at det er derfor, at drenge generelt er 12 ; Registrering, overførsel og behandling af sanseinformation 13 Bertill Nordhal, Pigerne og drengene (1997), s. 13, l Bertill Nordhal, Pigerne og drengene (1997), s. 14, l

16 mere syge, hvorfor de har flere skavanker, medfødte defekter og arvelige sygdomme end piger. Det samme kommer til udtryk i artiklen Drengebørn er mere syge end piger, som blev bragt i Politiken tilbage i "Konklusionen bliver, at drengenes biologiske skrøbelighed og svaghed bliver til en psykologisk sårbarhed og sarthed, som bl.a. forstyrrer deres kønsidentitetsudvikling." 16 Omvendt lever pigerne med mere gunstige biologiske forudsætninger, der gør, at de har knap så mange skavanker som drengene. Generelt er trygheden dermed større hos pigerne, samt de har en mere ukompliceret udvikling. Der er altså biologiske kønsforskelle fra fødslen, som allerede har sat sine spor på identitetsudviklingen. Har det så nogen betydning for videreudviklingen, hvilke budskaber/målsætninger man sætter for børnene? Faren, for især drenge, men også piger, er de ofte modsætningsfyldte budskaber, som ikke harmonerer med de forskellige køns hormoner: Det gør fx kun drenge mere skrøbelige og forvirret at få at vide, at de skal være robuste og stærke som en rigtig dreng, men at de samtidig godt må være som en pige, der opfører sig ordentligt og er til at snakke med. Dilemmaet som dreng hedder altså her: Skal jeg være en lille soldat, eller skal jeg være en lille dukke?! Det kan være svært at finde en balance mellem disse to forventninger. Samme problem gælder for piger. De skal være søde og rare og stille, men må også gerne være lidt som drengene dukke eller soldat?! 17 Efter fødslen er kønsidentitetsudviklingen altså ikke gået i stå. Barnet skal fra en meget tidlig alder og næsten frem til det skal kunne klare sig selv i samfundet, være i institution en verden der er præget af kvinder. Så hvad betyder det for både drenge og piger, at vokse op i en institutionsverden med en klar kvindelig dominans? 15 Politiken Drengebørn er mere syge end piger 16 Bertill Nordhal, Pigerne og drengene (1997), s. 14, l Bertill Nordhal, Pigerne og drengene (1997) 16

17 Kønnets betydning: Vi kan starte med at kigge på familiekulturen, hvor det i dag står mangelfuldt til med det mandlige køn. Mange fædre er ikke en del af familien, hvilket giver et billede af en feminin kultur. 18 Zlotnik siger herom: "For drengene betyder det, at de får problemer med at udvikle sig til den slags rigtige drenge, som de selv forventer at de skal være, og som kulturen lægger op til, at de skal være. Pigerne risikerer at få forstærket det feminine, så det bliver overdrevet og de får ikke nogle alternativer til en stereotyp feminin udvikling [ ] det harmonerer selvfølgelig med deres biologiske forudsætninger, men på et tidspunkt har piger også brug for det maskuline i deres tilværelse. Og det er svært for dem at få, når der findes så få mænd i deres opvækst. Nye undersøgelser viser, at piger, der vokser op med en stabil farfigur og kommer i kontakt med det maskuline i deres opvækst, klarer sig bedre som voksne kvinder [ ] både familiemæssigt, uddannelsesmæssigt og erhvervsmæssigt. Det samme gør sig for øvrigt også gældende for drengene. Derfor er det klart, at for begge køn er der store problemer forbundet med at vokse op i en verden med overfeminisering og overmødring: Den er "livstruende" for drengene og "truende" for pigerne!" 19 Rollemodeller: Pigekulturen er meget præget af ord og samtaler, hvorimod drengekulturen er non-verbal. Det betyder at drenge ikke udvikler sig som dreng, ved at være i dialog med pædagogerne om værdien af at samarbejde. Der skal andre metoder til såsom at klatre, løbe og hoppe osv. Altså har det at bevæge sig og være fysisk/kropslig en stor betydning i drengekulturen, og der er derfor brug for mandlige rollemodeller til også at formidle målsætninger ud. Det betyder, at drengene kan have svært ved at føle sig til rette, og dermed svært 18 Nyt fra Danmarks statistik (2012) 19 Bertill Nordhal, Pigerne og drengene (1997), s. 16, l

18 ved at føle sammenhæng. 20 Mange kvindelige pædagoger kan have problemer med at agere maskulint, da de kan have svært ved at sætte sig ind i denne tilgang til verden og dermed har svært ved at praktisere det. Det er bevist at deres hjerner udvikler sig hurtigere, hvad angår tale- og sprogfærdigheder. Så deres force og foretrukne udviklingsredskab er selvfølgelig baseret på kommunikation og verbal stimuli. - Man kan her inddrage A. Antonovsky s begreb følelsen af sammenhæng (SOC), som er en del af hans forskning inden for sundhedsfremme. Følelsen af sammenhæng sker, når du føler, at du er en del af noget. Når du så får en forståelse for at være en del af en større helhed, kan du udvikle din identitetsdannelse og derigennem relationsdannelse, der resulterer i en positiv selvopfattelse. 21 Altså skal drengene have den nødvendige stimuli, for at have en god forudsætning for trivsel og sundhed i deres videre liv. Det er derfor også logisk, at en sådan proces skal ske tidligst muligt i udviklingen. Konsekvenser af manglende maskulinitet: Gideon Zlotnik ser på den børnepsykiatriske afdeling mange tilfælde af børn og unge, der lider nederlag af den manglende maskulinitet. Symptomerne hos drengene er, at de er aggressive, adfærdsvanskelige, ødelæggende, forstyrrende og forstyrrede, ukoncentrerede, med indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser. Hos pigerne er det mere indadvendte problemer, som depressivitet, utilstrækkelighedsfølelser, tristhed, opgivenhed og selvmordsadfærd. Hos pigerne er det dog oftest først i puberteten disse symptomer dukker op, da han mener, at de har sejlet gennem deres barndom med et overvæld af feminisme (eget køn) på både hjemme- og institutionsfronten. 20 Læs næste afsnit - A. Antonovsky 21 Leksikon.org Sygdom og sundhed 18

19 I puberteten bliver de så konfronteret med den voksne verden og møder maskuliniteten, der giver dem et hormonalt og kulturelt chok. Er der overhovedet plads til mændene? Når vi så nu har været inde på, hvor vigtigt det er, at det maskuline er en del af opdragelsen hos både piger og drenge, så føler vi efterhånden, at det er vores pligt (som mænd), at gøre os synlige i daginstitutionerne - men er der overhovedet plads til mændene i den kvindebefolket institutionsverden? Har vi en mulighed for at gøre os gældende og synlige og blive respekteret på lige fod med kvinderne? Hvis man spørger kønsforsker Anne-Mette Kruse, er manden måske helt overflødig, når vi snakker ren opdragelsesmæssigt. Hun bakker op om, at der skal understøttes og udfordres forskelligt i forhold til piger og drenge, fordi deres udvikling, socialisering og adfærd er forskellige. Men hun mener dog ikke, at kønnet er afgørende, i den forstand, at kvinderne sagtens kan påtage sig den mandlige rolles opdragelsesstil. Hun udtaler at det bare er afgørende, at den pågældende pædagog er "bærer af fallos", samt bærer af både autonomi og intimitet. Autonomien består i at kunne tage egne beslutning, selv når andre mener og synes noget andet end en selv -flest drenge/mænd mestrer denne. Mens intimitet står for, at kunne indgå i nære, følelsesmæssige og kærlige relationer til andre -flest piger/kvinder mestrer denne. Anne-Mette Kruse mener, til forskel for Gideon Zlotnik, dermed ikke, at pædagogens biologiske køn har en betydning for børns identitetsudvikling, så længe at kvinden er i stand til at påtage sig mandens kvalifikationer. Hun siger dog, at mandens tilstedeværelse i daginstitutionen stadig er vigtig for, at kunne bidrage til- og skabe en kultur, hvor begge køn kan rummes. Her handler det om, at trivslen på arbejdspladsen er bedst, når der er omtrent samme antal mænd som kvinder Bertill Nordhal, Pigerne og drengene (1997) 19

20 Der bliver altså på den ene side gjort opmærksom på, at der med manglen på mandlige pædagoger i vores institutioner kan være et problem, i forhold til, at mange af de voksne som barnet er i berøring med, er kvinder, og at barnets udvikling dermed kan risikere at blive for ensidig. På den anden side hersker der dog ingen tvivl om, at mændene sagtens kan undværes, da kvinderne selv kan påtage sig opdragelsen af børn alene. Men for trivslen på arbejdspladsens skyld - kollegaerne imellem - ville det være optimalt med flere mænd på området. Bertill Nordahl har også diskuteret dette emne med Grethe Kragh-Müller, som er cand., psych., seminarielektor. Hun siger herom, at kvindelige pædagoger meget gerne vil have mandlige pædagoger ind på institutionerne, men at de samtidig ikke er interesseret i at mændene udfolder sig maskulint, da det i kvindernes øjne er en forkert opdragelsesmetode. Kragh-Müller siger: "Vores undersøgelse viser, at unge mænd hører til de bedste i hele den danske befolkning til at sætte sig i børns sted [ ] Men nogle kvindelige pædagoger ser ikke dette. De ser kun, at disse unge fyre mangler overblik!" 23 Hun siger, at kvinderne er bange for, at de huslige og praktiske pligter ikke bliver gjort. Så dem ender de med selv at påtage sig, fordi de som piger har lært, at kontrol, orden og struktur er vigtigt. 24 Der er altså ingen tvivl om, at det her er det praktiske, der er i højsæde, og samtidig det der er en mangelvare hos det mandlige køn. Citatet ovenfor omhandler unge, mandlige pædagogmedhjælpere som endnu ikke har taget en pædagoguddannelse, men i mange tilfælde heller aldrig får det gjort, da, som kragh-müller siger det: "[ ] de kvindelige pædagoger var efter dem, fordi de gjorde tingene på en anden måde." 25 Det bringer os fra en viden om kønsforskelle videre til spørgsmålet om forskelsbehandling og ligestilling. 23 Bertill Nordhal, Pigerne og drengene (1997), s. 39, l Bertill Nordhal, Pigerne og drengene (1997) 25 Bertill Nordhal, Pigerne og drengene (1997), s. 40, l

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012 Sag 188/2009 (1. afdeling) Teru DK A/S (advokat Jens Lund Mosbek) mod Ligebehandlingsnævnet som mandatar for A (kammeradvokaten ved advokat Kim Holst)

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Page 1 of 6 LBK nr 734 af 28/06/2006 Gældende (Ligebehandlingsloven) Offentliggørelsesdato: 07-07-2006 Beskæftigelsesministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 182 af 08/03/2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Lovtidende A 2011 Udgivet den 17. juni 2011 8. juni 2011. Nr. 645. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Herved bekendtgøres lov om ligebehandling

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring Forord Læreplanerne er udviklet og evalueret på baggrund af de tidligere. Vi har medtaget de sidste års forandringer og nye tiltag og ser læreplanerne som et spejl af forandringsprocesserne på Bornholm,

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger PÆDAGOGISK LÆREPLAN 2014-2016 Skårup Børnehus: Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 Skårup Børnehus Østerdalen Skårup Børnehus SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Dato:

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Denne styrelsesvedtægt er udarbejdet i henhold til Dagtilbudsloven og Vejledningen om forældrebestyrelser i dagtilbud

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Hvordan ser en pædofil ud?

Hvordan ser en pædofil ud? Hvordan ser en pædofil ud? Psykolog Kuno Sørensen Oplæg ved konferencen DEN STØRSTE FRYGT Januar 2014 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på grund af

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere