NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Grønne Projekter

Transkript

1 NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Grønne er

2 Grønne er 2014 Indhold Indledning... 2 Grønne er beskrivelser Naturgenopretning og naturpleje Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo år 9 af Mere Natur og flere rekreative muligheder på kommunalt ejede arealer NaturPlus Mere natur på landbrugsejendomme Indsatser på beskyttede naturarealer Pleje af hedearealer ved Skæring Hede Helhedsplan for Geding-Kasted Mose: Naturpleje, ny natur og friluftsliv Rejsning af Biodiversitetsskov i samarbejde med Bioscience (AU) Kystnært stenrev ved de bynære havnearealer Friluftsliv Faciliteter til det uorganiserede friluftsliv åbent land Rekreative stier i åbent land Fælles uderum i Spørring

3 Indledning Grønne er 2014 har fokus på naturforvaltnings- og friluftsprojekter. Natur og Miljø har en forpligtelse til at igangsætte både naturbevarende projekter og innovative projekter, der kan sikre en modernisering af arbejdsmetoder og kvalitet i arbejdet med høj service til borgerne. Samtidig efterspørger borgerne i Aarhus Kommune grønne og rekreative oplevelser, alt imens befolkningstallet stiger i kommunen. Der er dermed pres på det åbne land, og der er fortsat brug for at vedligeholde og udvide eksisterende muligheder for at opfylde rekreative og sundhedsmæssige behov og ønsker. De Grønne er bidrager til opfyldelse af Byrådets politik indenfor natur og friluftsliv samt kommunens sundhedspolitik Mere af det der virker. Politikkerne er bl.a. udmøntet i Naturkvalitetsplan og Friluftsplan , som de Grønne er bidrager til at realisere indenfor temaerne: - Naturgenopretning og naturpleje - Friluftsliv Grønne er 2014 skal understøtte målene om mere natur, bedre naturkvalitet og flere rekreative muligheder i åbent land. I 2014 er puljen til Grønne er på 1.65 mio. kr. Kataloget Grønne er 2014 indeholder en kortfattet præsentation af de projekter, som Natur og Miljø forventer at gennemføre med angivelse af tildelte midler. Grønne er 2014 erne og samarbejdspartnere De projektforslag, der prioriteres til gennemførelse i 2014, har alle en snitflade til at skabe løsninger sammen med samarbejdspartnere både direkte ved parternes indsendte projektforslag samt gennem løsninger skabt ved dialog mellem kommune og samarbejdspartnere som lodsejere, Universitet, foreninger, organisationer og borgere. Der er tradition for, at eksterne samarbejdspartnere kan ansøge om midler fra Grønne er. I år har Støtteforeningen for børn i Spørring indsendt en ansøgning om et samlingspunkt til landsbyliv og friluftsliv i Spørring på kommunal jord. De afsatte projektmidler skal bidrage til dele af et større projekt om at skabe et samlingspunkt tæt på land og by med natur og rekreative mulighe- 2

4 der indenfor kort afstand. et bliver i 2014 et samarbejde mellem lokale aktører og Aarhus Kommune. Samarbejdet mellem Danmarks Naturfredningsforening og Aarhus Kommune fortsætter. Samarbejdet om at skabe mere natur på kommunale jorde har givet meget gode resultater med mere natur og forbedret adgang til naturoplevelser for forholdsvis små midler. Samarbejdet med lokale foreninger om tiltag til gavn for friluftslivet fortsætter, og midler til friluftsprojekter kan søges i løbet af året fra puljerne afsat til formålet. Nedenstående skema giver en oversigt over de vedtagne projekter og tildelte midler. oversigt 2014 Naturgenopretning og naturpleje Beløb i kr Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo - år 9 af Mere natur og flere rekreative muligheder på kommunalt ejede arealer NaturPlus Mere natur på landbrugsejendomme Indsatser på naturbeskyttede arealer Pleje af hedearealer ved Skæring Hede Helhedsplan for Geding-Kasted Mose Rejsning af Biodiversitetsskov i samarbejde med Bioscience (AU) Kystnært stenrev ved de bynære havnearealer Delsum Friluftsliv Beløb i kr Faciliteter til det uorganiserede friluftsliv - åbent land Rekreative stier i åbent land Fælles uderum i Spørring Delsum Sum Skema 1: oversigt over Grønne er i 2014 og de tildelte midler til projekter. Processen Forslaget til Grønne er 2014 er forelagt Det Grønne Råd i Aarhus Kommune. Rådet er sammensat af en lang række interesseorganisationer, der repræsenterer mangeartede interesser indenfor landbrug, friluftsliv, fiskeri, skovene og naturen i det åbne land. Det Grønne Råd har ikke vetoret for eller imod konkrete projekter, men medlemmernes input sikrer, at alle forslag og idéer bliver vurderet fra forskellige vinkler. Det Grønne Råd slutter op om de prioriterede projekter, og kan se muligheder for flere samarbejder mellem Det Grønne Råds medlemmer og kommunen. 3

5 Flere projekter har fået reduceret det ansøgte beløb, for at kunne give midler til et bredt udvalg af projekter indenfor budgetrammen. Samtidig er det vurderet, at enkelte projekter skal tilpasses igangværende initiativer og driftsmæssige tiltag. Ansøgning om midler I løbet af 2014 har lokale foreninger, fællesråd m.fl. mulighed for at søge penge til mindre grønne projekter fra puljen til rekreative stier i åbent land. Derudover samarbejdes der i Aarhus Kommune med lokale foreninger om at skabe nye typer af samarbejde med fokus på det grønne, tilgængelighed og sundhed, som nogle af emnerne. Det Grønne Råds medlemmer, Fællesrådene, organisationer, foreninger m.fl. har alle mulighed for at komme med forslag til projekter til de kommende års projekter. Forslag til projekter i 2015 skal være Natur og Miljø i hænde senest den 11. august Der kan læses mere om muligheder og ansøgningskrav på Aarhus Kommunes hjemmeside. I næste kapitel findes en kort beskrivelse af de enkelte projekters formål, baggrund, samarbejdspartnere, tidsplan og økonomisk ramme. Til hvert projekt angives en kontaktperson ved Natur og Miljø. Kontaktpersonen kan informere nærmere om projektet. 4

6 3. beskrivelser Naturgenopretning og naturpleje 5

7 Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo år 9 af 10 Kæmpebjørneklo er en invasiv art og bekæmpes både mekanisk og med round-up. Hensigten er at forhindre frøsætning og dermed opnå kontrol over plantens udbredelse over en 10-årig periode. Systematisk bekæmpelse af invasive arter er en vigtig forudsætning for bevarelse af naturområder og biodiversitet i Aarhus Kommune Baggrund for projekt Aarhus Kommune vedtog i 2006 en indsatsplan for bekæmpelsen af kæmpebjørneklo. Kæmpebjørneklo bekæmpes aktivt over hele Kommunen fra og med 2006 Kæmpebjørneklo Strategien for bekæmpelsen indebærer overvågning af udbredelsen, intensiv og målrettet bekæmpelse på kommunens egne arealer samt at Natur og Miljø varetager myndighedsopgaven for bekæmpelsen også på private arealer. et indeholder et stort element af borgerkontakt, da projektlederen skal pålægge og vejlede private i at bekæmpe forekomster på deres jord. På områder, hvor der bekæmpes kæmpebjørneklo, bekæmpes også andre problematiske invasive arter som pileurt og hybenrose i muligt omgang. De foregående 8 års bekæmpelse er nu begyndt at vise sin effekt ved at mange bestande efterhånden bliver væsentlig mindre i omfang og der indberettes færre og færre nye bestande kr. Relation til plan Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo, vedtaget af Byrådet i 2006 og Naturkvalitetsplan I vækstsæsonen fra april til september Kontaktperson: Peter Søgaard tlf

8 Mere Natur og flere rekreative muligheder på kommunalt ejede arealer Mere natur og flere rekreative muligheder på kommunalt ejede arealer - Eskelund Baggrund for projekt: Byrådet har besluttet at fordoble naturarealerne i kommunen frem mod år Ligeledes arbejder kommunen med at forbedre borgernes adgang til rekreative, grønne områder. Som et led i at realisere målet om mere natur og bedre rekreative muligheder, har der i 2012 været gennemført et pilotprojekt ved Moesgård og i 2013 gennemføres et naturforbedrende projekt ved Mariendal efter forslag fra Danmarks Naturfredningsforening For 2014 har DN peget på Eskelund, der ligger som et ret anonymt område i tilknytning til Brabrandstien øst for Viby Ringvej. I Kommuneplanen har det status af Bynært Landskab beliggende mellem to grønne knudepunkter. I området er der et stisystem, en bænk og en bålplads, men den rekreative udnyttelse er tilsyneladende ret ringe. Foto fra projekt i Mere natur ved Mariendal. Vandløb, der krydser eng restaureres, engen udvides og der skabes stiadgang Det er hensigten med projektet at vise, at områdets biologiske og rekreative potentialer kan højnes ved en række simple indgreb som oprensning af områdets 3 3-vådområder, der alle er under kraftig tilgroning. et gennemføres i et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og Aarhus Kommune kr. Relation til plan Miljøhandlingsplanen Rekreative muligheder Vandvision 2100 Spildevandsplan og klimatilpasning. Efterår 2014 Kontaktperson: Søren Højager, Danmarks Naturfredningsforening i Aarhus, og Peter Søgaard, tlf

9 NaturPlus Mere natur på landbrugsejendomme I tæt samarbejde med lokale landmænd, forbedres vilkårene for den vilde flora og fauna. Enhver landmand kan søge om hel eller delvis afholdelse af udgifterne til etablering eller forbedringer af eksisterende natur på en landbrugsejendom. Alternativt kan Natur og Miljø foreslå konkrete projekter på ejendomme, hvor disse også understøtter det kommunale naturnetværk. erne kan f.eks. være etablering nye vandhuller, hegning og afgræsning af eksisterende naturområder, åbning af dræn osv. Der oplyses om projektet gennem dialog med landmænd og landbrugsorganisationer. Åbning af hoveddræn ved Kragebækken Relation til plan Naturkvalitetsplan Vandplanerne Kommuneplan Baggrund for projekt Der er et stort potentiale i at forbedre naturindholdet i det åbne land samt et stort behov for at understøtte det grønne netværk og dermed skabe større sammenhæng mellem naturområderne. erne foregår i samarbejde mellem den enkelte landmand og Aarhus Kommune. Af tidligere projekter kan nævnes tilskud til minivådområdeprojekt, pleje af overdrev, åbning af dræn og hegning af engarealer. Den ansøgte økonomiske ramme giver anslået mulighed for at realisere 1-2 mindre naturprojekter på landbrugsejendomme. Der fokuseres på, at forbedringer på bedriftsniveau også skaber sammenhæng mellem eksisterende naturarealer eller har en anden miljømæssig gevinst. Landmænd som har lavet naturplaner for deres ejendomme kan søge støtte til at realisere planernes naturforbedrende tiltag kr Kontaktperson: Karen Damgaard Hansen tlf og Peter Søgaard tlf

10 Indsatser på beskyttede naturarealer et iværksætter naturpleje på naturbeskyttede arealer for derved at sikre områderne som værdifulde levesteder for planter og dyr. Baggrund for projekt Mange naturbeskyttede arealer henligger uden græsning eller anden naturpleje og bliver som følge heraf mere artsfattige. Det gælder både enge og overdrev. Engblommer i ugræsset kær ved Hørret Eng øst for Oddervej høslæt holder engen lysåben en driftsform, som også kan være aktuel på enge, hvor driften er ophørt et viderefører indsatsen på overdrev fra Formålet er at løfte naturkvaliteten på overdrev, hvor græsning er ophørt. Overdrev er en truet naturtype i Aarhus Kommune, hvor især manglende græsning og eutrofiering er årsag til en forringelse af overdrevenes naturtilstand. Uden afgræsning vokser arealerne til og de lave, lyskrævende arter forsvinder. Med naturpleje øges biodiversiteten på overdrev. Det samme gør sig gældende for naturbeskyttede enge og kær. De gror til med høje stauder og vedplanter. Plejen består typisk i en førstegangsrydning med efterfølgende høslæt eller hegning af arealer til afgræsning. Med dette projekt understøtter kommunen sin indsats for at nå en højere naturkvalitet af de beskyttede naturarealer og derved bidrage til realisering af målene i naturkvalitetsplan Relation til plan Kommuneplan Naturkvalitetsplan kr Kontaktperson: Marianne Popp, tlf

11 Pleje af hedearealer ved Skæring Hede 3-årigt projekt med forsøg med forskellige metoder til at pleje et hedeareal ved Skæring Strand. Baggrund for projektet Der findes kun ganske én hede i Aarhus Kommune. Heden ligger på kommunalt ejede arealer ved Skæring Strand i tilknytning til 4. Maj Mindelunden. Arealet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Kommunen har i medfør af lovgivningen pligt til at pleje 3-beskyttede arealer. Oversigtskort der viser placering af hedearealet Heden har en naturtilstand II på en skala fra I-V, hvor I er bedst og V er dårligst. Naturtilstand II svarer til en god naturtilstand. Naturkvalitetsplanen har en målsætning om at hedearealet skal løftes til naturtilstand I. Naturtilstanden går desværre mod en forringelse af flere årsager. Arealet er i risiko for tilgroning som følge af eutrofiering og frøspredning fra omgivende arealer. Samtidig kræver dele af lyngfladerne at lyngen fornys og får mulighed for at genspire. Heden har hidtil været plejet ved håndlugning af projektet Job i Naturen, men opgavens omfang overstiger efterhånden det mulige i denne metode. Der er derfor behov for at finde nye metoder til at pleje heden. Området har et stort publikumstryk som skal inddrages i overvejelserne om plejemetoder. 3-beskyttede hedearealer ved Skæring et skal afprøve forskellige metoder til hedepleje herunder kontrolleret afbrænding der vil ske som et samarbejdsprojekt med Aarhus Brandvæsen, afskrælning og slåning af arealerne. Afprøvningen skal medvirke til at fastlægge den mest hensigtsmæssige pleje, som kan sikre arealet på langt sigt kr. (samt kr. i 2015 og 2016) Plejen på hedearealet gennemføres i efteråret eller det tidlige forår og alt efter plejemetode er tidspunktet meget vejrafhængigt. Hedearealerne ved Skæring Strand Relation til plan Kommuneplan og Naturkvalitetsplan Kontaktperson: Stine Rytter Bengtsson, tlf og Marianne Popp, tlf

12 Helhedsplan for Geding-Kasted Mose: Naturpleje, ny natur og friluftsliv Der arbejdes videre med en helhedsplan for naturen og friluftsliv i Geding-Kasted Mose. Formål: At skabe ny, bedre og mere sammenhængende natur, at sikre drikkevandsressourcen, samt at mindske udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet. Desuden ønskes bedre rammer for naturoplevelser og aktivt friluftsliv. Planen udmøntes i vand-, natur- og rekreative projekter, bl.a. etablering af ca. 40 ha sammenhængende område til naturpleje med græssende dyr. Der ryddes opvækst af buske og træer, afbrydes dræn og grøfter m.m. Desuden fortsættes det gode samarbejde med Kasted Mose Kogræsser- og Naturplejeforening. Rekreativt skal et basis-stinet og enkelte nye stier sikre rundturs -forbindelser mellem Geding, Kasted og Tilst byer. Der etableres forbedrede adgangsforhold med p-plads, stier, plankebro, info-tavler og evt. fugletårn. Baggrund for projekt Aarhus Kommune ejer i Geding-Kasted-Tilst området store sammenhængende natur- og landbrugarealer, i alt ca. 100 ha. I 2012 blev arbejdet med helhedsplanen i gangsat og ny natur er siden blevet skabt på mere end 30 ha. Arbejdet fortsætter i 2014 med projekter til opfyldelse af en lang række af kommunens mål på vand-, natur- og friluftsområdet. Der er til projektet søgt midler via Region Midjyllands Grøn Vækst pulje kr. Relation til planer Kommuneplan 2013 Naturkvalitetsplan Vandvision 2100 Vandplan for Aarhus Bugt 2014 Kontaktperson: Lars Eg Hoppe, tlf

13 Rejsning af Biodiversitetsskov i samarbejde med Bioscience (AU) Hvordan rejser man skov, så natur og biodiversitet har optimale vilkår til at udvikle sig fra første spadestik? Det er et af de centrale spørgsmål, som Natur og Miljø ønsker at belyse i et samarbejde med Bioscience, Aarhus Universitet. I samarbejdet udforskes mulighederne for i udvalgte skovrejsningsområder at tilføre elementer i skovrejsningen, der øger forskelligheden i de fysiske rammer og dermed giver plads til mange flere forskellige arter. Ældre biodiversitetsskov med træer af forskellige arter og alder og med masser af dødt ved. Hvordan sikres samme struktur og kvaliteter i de nye skove? Baggrund for projekt Biodiversiteten beskyttes bedst i de eksisterende, gamle skove. De nye skovområder kan dog også på lang sigt udvikle sig til at få en høj biodiversitet. Der er findes desværre kun få konkrete retningslinjer for, hvilke tiltag der skal gøres under skovrejsningen for at fremme biodiversiteten. Genskabelse af den naturlige vandstand er et effektivt virkemiddel, men også effekten andre virkemidler, som indplantning af grupper af større træer eller efterladelse af kvas-dynger ønskes belyst i et forsøgsområde tilknyttet skovrejsningsområdet ved Østermøllevej Skov kr. Vinter og forår 2014 i forbindelse med den øvrige færdiggørelse af Østermøllevej Skov elation til plan Skovhandlingsplan Naturkvalitetsplan. Målsætningen om at øge samarbejdet med viden- og forskningsinstitutioner. Kontaktperson: Peter Søgaard, tlf og Ole Skou Rasmussen, tlf

14 Kystnært stenrev ved de bynære havnearealer Udvidelse af det i etablerede kystnære stenrev i ud for kystpromenaden ved Jette Tikøbs Plads. Stenrevet danner basis for en store artsrigdom og har også en væsentlig rekreativ og formidlingsmæssig værdi. Baggrund for projekt Stenrevene rummer en fantastisk artsrigdom af både planter og dyr. De øverste dyr i fødekæden såsom sæler, marsvin og fugle ses ofte omkring stenrevene, og med etablering af oversøiske rev skabes der mulighed for, at sæler og havfugle kan raste i området nær de bynære havnearealer. et sker i et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og Aarhus Kommune, Teknik og Miljø. De foreløbige resultater af det allerede udlagte stenrev er meget positive for biodiversiteten og har et stort formidlingspotentiale samt nye naturoplevelser for byens borgere og turister. I forbindelse med omdannelsen af Aarhus Ø forventes det, at der de kommende par år bliver frilagt en større mængde tidligere stenrevssten, søsten. Disse sten skal udlægges som en naturlig forlængelse af det eksisterende stenrev. Relation til plan Forslag til Naturkvalitetsplan Rekreative muligheder Stenene blev i sin tid hentet fra stenrev i Aarhus Bugt og anvendt til kystværn, molebyggeri og lignende. Fjernelsen af stenene fra bugten har gennem tiderne forarmet de naturligt forekommende stenrev ved bl.a. Mejl Flak. Ved at give stenene tilbage til bugten skabes forbedrede levevilkår for det lokale flora og fauna. Læs mere på debynaerehavnearealer.dk/stenrev. 2014: kr. 2015: kr Kontaktperson: Jens Holbech, Danmarks Naturfredningsforening og Lene Vinther Larsen, tlf

15 3.2 Friluftsliv 14

16 Faciliteter til det uorganiserede friluftsliv åbent land Puljen skal understøtte det uorganiserede friluftsliv i lokalsamfundene, i de bynære områder og i det åbne land, jævnfør målsætninger og retningslinjer i Friluftsplan Det kan være mindre projekter, der øger tilgængeligheden til rekreative muligheder eller understøtter oplevelser i natur- og landskab. Det kan også være mødesteder for friluftslivet, f.eks. friluftshytter, bålhytter, shelters m.m. Nyt friluftshus i Todbjerg Et væsentligt fokuspunkt er inddragelse af samarbejdspartnere i projektets planlægning, udførelse og fremtidige vedligeholdelse. Baggrund for projektet I Friluftsplan er der fokus på borgernes rekreative muligheder med henblik på at fremme friluftsliv og sundhed. Et godt stinet og gode vandre og cykelruter er populære og gode tilbud for begrænsede midler. En spejdergruppes shelter i kommunal skov syd for Aarhus. I lokalområderne er der i fællesråd, organisationer og foreninger samt hos børn og ildsjæle, en voksende interesse for at medvirke til at styrke friluftslivet og udbygningen af rekreative muligheder. Der søges om midler til et år ad gangen med forventning om at puljen oprettes hvert år frem til og med kr. Græssti ved Solbjerg Sø 2014 Relation til plan Friluftsplan Kontaktperson: Hanne Kirstine Øster, tlf

17 Rekreative stier i åbent land For at forbedre borgernes mulighed for færdsel og ophold i naturen, skal der etableres nye stier i de bynære landskaber og i det åbne land. Nogle stier skal etableres i samarbejde med lokale kræfter. Andre stier etableres af kommunen, primært der hvor der er mulighed for det på kommunale arealer. Baggrund for projekt Daglige ophold og bevægelse i naturen har en gunstig indvirkning på sundheden. Derfor er det vigtigt, at der er gode stiforbindelser mellem boligområderne og de bynære landskaber. Ligeledes kan etablering af stiforbindelser i det åbne land skabe nye muligheder for at komme fra èt naturområde til et andet, hvilket bidrager til befolkningens muligheder for bevægelse i det grønne. Byrådet har vedtaget mål for, at 95 % af alle boliger skal ligge indenfor 500 m fra et grønt område. Alternativt skal der være gode stiforbindelser til grønne områder. Ligeledes er der i Sundhedspolitikken mål om etablering af 30 km ny sti i perioden fra 2013 til Friluftsplan har derfor fokus på at forbedre adgangen ad stier i de bynære landskaber og i det åbne land kr. Stiforbindelser i åbent land 2014 Relation til plan Friluftsplan og Sundhedspolitikken Kontaktperson: Susanne Dyrlund Nielsen, tlf

18 Fælles uderum i Spørring et skal bidrage til dele af et større projekt om at skabe et samlingspunkt tæt på land og by med natur og rekreative muligheder indenfor kort afstand. Her kan store og små mødes i Spørring, og man kan lege og udfordre sine motoriske færdigheder, udforske naturen, spise sammen og have det sjovt. Kort over projektområdet Foto af åen hvor der ønskes en passage over Relation til plan Friluftsplan og Sundhedspolitik Baggrund for projektet ets første del bidrager til at skabe et fælles uderum, som vil forstærke den gode stemning i byen og tilføre byen nye, rekreative værdier. arealet ligger tæt på det åbne land, men stadig som en del af byen. Arealet er kommunalt ejet, og der er græsareal på den lysåbne del. Det fælles uderum skal rumme et mindre madpakkehus, der kan fungere som områdets udgangspunkt til de rekreative faciliteter. I forbindelse med samlingspunktet arbejdes der for at etablere naturlegeplads som en del af en aktivitet for børnene. I projektet afsættes der midler til eventuelt at etablere en mindre træbro over åen, for at skabe en rekreativ forbindelse mellem den nordlige del af Spørring og den centrale del af Spørring by syd for åen. Det skal i projektet undersøges hvilke muligheder der er for at skabe denne rekreative forbindelse, da dele af området er fugtig elleskov. Områderne skal undersøges nærmere for naturindhold og forholdene vurderes. Der gives støtte til indkøb af materialer, og foreningen bidrager ligeledes med midler fra egen finansiering og arbejdskraft, - også til efterfølgende vedligehold. Det indsendte projekt indeholder flere rekreative elementer, som det ikke har været muligt at finde støtte til i dette års grønne projekter kr Kontaktperson: koordinator, Støtteforeningen for børn i Spørring, Ulrik Brøndum Mathiassen Tlf.: ,og Sol Strømbo Hansen, tlf

19 NATUR OG MILJØ Grøndalsvej 1D 8260 Viby J Telefon AARHUS KOMMUNE