EUROBAROMETER 60.1 PUBLIC OPINION IN THE EUROPEAN UNION

Transkript

1 Standard Eurobarometer European Commission EUROBAROMETER 60.1 PUBLIC OPINION IN THE EUROPEAN UNION AUTUMN 2003 Standard Eurobarometer 60.1 / Autumn European Opinion Research Group EEIG Standard Eurobar.1 Autumn European Opinion Research Group EEIG NATIONAL REPORT Denmark The survey was requested and coordinated by the Directorate General Press and Communication. This report was produced for the European Commission s Representation in Denmark. This document does not represent the point of view of the European Commission. The interpretations and opinions contained in it are solely those of the authors. 1

2 Indholdsfortegnelse Side: Executive Summary 3 Indledning 6 Kapitel 1 : Forfatning og politisk union 7 Sammenfatning 7 Kapitel 2 : Udenrigspolitik og forbehold 15 Sammenfatning 15 Kapitel 3 : Danskernes syn på fremtiden 23 Sammenfatning 23 Kapitel 4 : Medlemskab, viden og tillid 29 Sammenfatning 29 Appendix 1 : Technical Specifications Appendix 2 : Spørgeskema

3 Executive Summary Executive Summary This Executive Summary presents the overall results from the EU Eurobarometer Poll no The answers for the survey have been collected in Denmark between October 9th and November 11, The main conclusions of the survey are as follows: Constitution and political union The Danes are most sceptical towards constitution 33 pct. of Danes answered no to the question, whether EU should have a constitution. The question was posed between October 9 th and November 11 th 2003, hence before the Summit in December This makes the Danes the most sceptical members of the EU, even though the number of people answering the question with a yes, rose 3 points to 45 pct. Women are most sceptical. While 52 pct. of men want a constitution, this number is only 40 pct. for women. Those Danes who place themselves right of the centre politically, have a clear majority for a constitution, while those who place themselves on the left are split down the middle on the question of a constitution for the EU. The young want an EU constitution If the younger Danes could decide, the EU would get a constitution. 54 pct. of the year olds answer this question positively, which makes them the most positive age group in Denmark. Only in the group of 55+ do more people answer no than yes, when asked whether the EU should have a constitution. Citizens of UK, Finland and Sweden more sceptical than Danes on political union Brits, Finns and Swedes are more sceptical than the Danes when it comes to the wish for a political union. Whereas the average European citizen is much more positive towards a European political union than the average Dane, the opposite is true for the citizens of the UK, Finland and Sweden. The Danes prefer a directly elected chairman of the European Parliament 31 pct. of Danes think that the chairman of the European Parliament should be elected directly, while 27 pct. think he or she should be elected by the European Parliament and the heads of state or government. A majority of Danes wants to keep the right of veto, which 53 pct. agrees to, whereas 30 pct. want the right of veto to be limited to a few of the most important areas. EU s foreign policy and other Danish opt-outs The Danes want common foreign policy decisions Fewer Danes now want the Danish government to make decisions alone on foreign policy and the fight against drugs, whereas a stable, low number want Danish decision-making to stand alone in the fight against organized crime, trade in human beings and international terrorism. At the same time a large majority of Danes prefer the Danish government to make the decisions when it comes to immigration policy, rules for asylum and acceptance of refugees. More than half of the Danes think that defence policy should be decided by the Danish government. The Danes approach the EU-average On foreign policy and defence the Danes approach the views of the EU average. Whereas the difference in views between the Danes and the EU-average were 19 pct. more negative Danes in 1999 than on EU-average when it came to defence policy and foreign policy, the equivalent numbers for 2003 were 14 pct. more negative on defence policy and 12 pct. on foreign policy. 3

4 Executive Summary Majority for euro and defense and security policy- and foreign policy At the time of the polling, October 9th November 11th, that is after the euro referendum in Sweden, and before the break of the stability pact, there was a clear majority for Danish membership of the euro and participation in defense and security policy and foreign policy. Among the women, however, there was a larger group against the euro, 50 pct., than for the euro, 45 pct. The EU should guarantee human rights The Danes are above the EU-average, when it comes to the wish for the EU to guarantee human rights, even when it is against the wishes of some member states. Otherwise the Danes are generally below EU-average when it comes to support for specific elements of foreign and defence policy. The Danes still positive towards enlargement 63 pct. of Danes are for enlargement of the EU, which keeps them in the top of EUcitizens for enlargement. The Danish positive attitude is markedly above the EU-average of 47 pct. The Danes are a little less positive when asked whether the EU should be enlarged with all countries that wish to join. Only 18 pct. of the Danes agree on this point, whereas 25 pct. of the EU-average say yes to this question. Outlook on the future and EU s role The Danes are satisfied...but do not have high expectations In the EU the Danes are among the most satisfied with the lives they lead. They do not, however, have high expectations for the immediate future. Most markedly, 44 pct. think that the employment situation will fare worse in This number is up 24 pct. from This made the Danes the Europeans most likely to change their minds on the outlook on the employment situation from 2003 to Unemployment most important challenge Not surprisingly, unemployment is the first priority of the Danes, when asked to consider the two most important challenges which Denmark is facing. 42 pct. choose unemployment, while 34 pct. choose crime as one of two most important challenges. Health care comes in as number three, chosen by 24 pct., while 22 pct. choose immigration and 18 pct. the economical situation as the most important challenges facing Denmark. The EU plays a positive role for the economy In relation to the challenges pointed out by the Danes, the economy is the area in which they see a role for the EU. 45 pct. think that the EU plays a positive role, while 19 pct. think, that the EU plays a negative role. Unemployment is not seen by the Danes as something which can be solved by the EU. 26 pct. think that the EU plays a negative role in the fight against unemployment, while 22 pct. think that the EU plays a positive role. Common fight against crime wanted The fight against international terrorism is at the top of the list of areas in which decisions should be made in common within the EU, according to the Danes. 83 pct. answer yes to this, while only a few less want common decisions on the fight against the trade in humans, the fight against drugs and the fight against organized crime. When it comes to acceptance of refugees, immigration policy and rules for political asylum, however, more than 60 pct. of Danes think that the Danish government should made the decisions. Membership, knowledge and confidence EU-membership is a good thing, the Danes think 57 pct. of Danes answer yes, when asked whether Danish membership of the EU is a good thing. The EU-average is only 48 pct. The Danes thereby tend to rate their EUmembership far more positively than for example Swedes or Finns. At the same time, more Danes than it is the case for the EU-average think that EU-membership is a bad thing, whereas fewer Danes answer don t know. Most Danes thus seem to have a clear

5 Executive Summary opinion on their country s membership of the EU. 67 pct. of the Danes furthermore think that Danish membership has been advantageous, while 21 pct. think it has been disadvantageous. The longer the education, the larger the likelihood that the respondents will answer that the membership of the EU has been advantageous to Denmark. The Danes more than other connect the EU with peace and bureaucracy The Danes diverge from the EU-average in two fields, when estimating what the EU means to them personally. The Danes are much more likely to answer that the EU means peace. Furthermore the Danes are also more likely to answer that the EU means bureaucracy and waste of money. Additionally the Danes, like other Europeans, connect the EU with the euro and freedom to travel, study and work everywhere in Europe. More Danes would regret if the EU was scrapped If the EU was scrapped it would provoke stronger feelings in Denmark than in most EU member states. 45 pct. of Danes would be very sorry about the scrapping of the EU, whereas the same is only true for 37 pct. of the EU-average. 18 pct. of Danes would be very relieved, while this only goes for 15 pct. of the average EU-citizens. Only 27 pct. of the Danes would be indifferent, whereas 37 pct. of the EU-average don t seem to connect strong feelings with the scrapping of the EU. Television preferred medium for EU-information Television is the preferred medium for EU-information among all educational groups. While the best educated want information from daily newspapers or the internet, these numbers are lower among the groups with shorter education. A majority of Danes think that the media talk about the right amount about the EU. However, 27 pct. of those, who estimate that they know a lot about the EU, want more media coverage of the EU. The Danes trust in the EU has fallen but is now on the European average The Danes trust in EU s institutions has fallen steadily in The Danes tend to trust the EU Court of Justice the most, followed by the European Parliament. Trust in all institutions has fallen since the last Eurobarometer in Spring 2003, in which it was generally higher than in the preceding years. Trust in the European Parliament has gone from 50 pct. in 2000, over 62 pct. in Spring 2003, to 55 pct. in this poll. The equivalent numbers for the Council of ministers are 39 pct. in 2000, 56 pct. in Spring 2003 and now 51 pct., whereas the European Commission has gone from 39 pct. in 2000 to 56 pct. in Spring 2003 to 45 pct. in this poll. The Danes trust in EU s institutions now in most cases lie on the EU-average.

6 Indledning Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af den danske del af den seneste meningsmåling, der foretages som led i EU s Eurobarometerundersøgelser. De kvantitative Eurobarometerundersøgelser foretages to gange årligt i de 15 EU-lande. Et repræsentativt udsnit af borgerne i hvert EU-land får stillet en række enslydende spørgsmål. Mange af spørgsmålene gentages, så det er muligt at sammenligne over en årrække. Eurobarometerundersøgelserne gennemføres under ledelse af analyseinstituttet INRA, som har hovedkvarter i Bruxelles. INRA er overordnet koordinator for Eurobarometer og varetager kontakten til de nationale analyseinstitutter, som er ansvarlige for at indsamle data i hvert af de 15 EU-lande. I Danmark indhenter analyseinstituttet GfK datagrundlaget. Analyseinstituttet Perception Research er ansvarlig for at fortolke, kommentere og præsentere de statistiske resultater i denne rapport. De danske resultater af Eurobarometer 60.1 er indsamlet i Danmark i efteråret 2003, i perioden fra 9. oktober til 11. november Spørgsmålene er stillet til et repræsentativt udsnit af danskere i aldersgruppen fra 15 år og opefter. Svarene er således indhentet, inden det Europæiske Råds møde i december Rapporten sætter fokus på at formidle de mest centrale resultater, fordelt på forskellige emner, som dækkes af datagrundlaget. Ud fra kriterierne væsentlighed og aktualitet er nedenstående emneområder udvalgt til nærmere analyse og præsentation: Forfatning og politisk union EU som udenrigspolitisk aktør og de danske forbehold Danskernes syn på fremtiden og EU s rolle Medlemskab, viden og tillid Det samlede datagrundlag giver mulighed for at nedbryde de enkelte spørgsmål på en række demografiske variable som køn, alder, uddannelse mv. Det betyder, at der er et meget stort antal muligheder for at kombinere og præsentere materialet. Derfor udvælges i rapporten enkelte spørgsmål til nærmere analyse, der nedbrydes på sociodemografiske variable, hvor det skønnes relevant, f.eks. når der synes at være forskelle i holdninger alt efter køn, alder el.lign. Der vil desuden blive sammenlignet med tidligere Eurobarometerundersøgelser, og præsenteret resultater, der sammenligner holdninger mellem EUlandene. Udvælgelsen er sket ud fra en vurdering af talmaterialet, samt på baggrund af ovennævnte væsentligheds- og aktualitetskriterier. Rapporten er struktureret i fire kapitler. Alle indledes med en opsummering af kapitlets hovedresultater, hvorefter udvalgte spørgsmål detailanalyseres. Det gør det nemt at gå direkte til de emner, man finder særligt interessante. Tal i figurer opsummerer ikke nødvendigvis til 100 pct., da der benyttes op- og nedrundinger efter gældende principper. Diskussionerne om EU og danskernes forhold til EU bør foregå på et redeligt vidensgrundlag. Derfor er det rapportens målsætning, at den skal kunne benyttes af alle, der beskæftiger sig med danskernes holdninger til EU. Christian Olesen og Stine Carsten Kendal Perception Research: Januar

7 Kapitel 1: Forfatning og politisk union Kapitel 1: Forfatning og politisk union Kapitel 1 handler om danskernes syn på, om EU skal have en forfatning, samt områder, der har været behandlet som elementer i en ny forfatningstraktat. Målingen er foretaget i perioden mellem den 9. oktober og den 11. november 2003, det vil sige inden det Europæisk Råds møde i december 2003, hvor forhandlingerne om en ny forfatningstraktat blev udskudt. Data medtages for at vise danskernes holdninger fordelt på sociodemografiske variable, samt i forhold til holdninger i andre EU-lande. Desuden behandles svar på spørgsmål om ønsket om politisk union. Sammenfatning Danskerne er de mest skeptiske overfor en forfatning Der var 33 pct. af danskerne, der svarede nej til spørgsmålet, om EU bør have en forfatning, da undersøgelsen blev foretaget i perioden 9. oktober 11. november Det gør danskerne til EU s mest skeptiske befolkning, også selvom andelen af ja-sigere steg med 3 pct. til 45 pct. Kvinderne er de mest skeptiske. Mens 52 pct. af mændene ønsker en forfatning, er dette tal kun 40 pct. for kvindernes vedkommende. De danskere, der placerer sig selv til højre for midten, har et klart flertal for en forfatning, mens de venstreorienterede er delt midt over på forfatningsspørgsmålet. De yngre vil have en EU-forfatning Stod det til de yngre danskere, fik EU en forfatning. 54 pct. af de årige svarer ja til spørgsmålet, om EU burde have en forfatning, og er dermed den mest positive aldersgruppe. Kun i gruppen af over 55-årige er der flere, der siger nej til spørgsmålet om EU burde have en forfatning. Borgere i UK, Finland og Sverige mere skeptiske end danskere overfor en politisk union Færre briter, finner og svenskere end danskere svarer ja, når de bliver spurgt, om de ønsker en europæisk politisk union. Hvor det europæiske gennemsnit klart er mere positivt end negativt indstillet overfor en europæisk union, er det modsatte tilfældet i UK, Finland og Sverige. I Danmark er der også flere end det europæiske gennemsnit, der svarer, at de er imod en europæisk politisk union, men forskellen er mindre end i de øvrige nordiske lande og UK. Danskerne vil have direkte valgt formand for Europa-Parlamentet 31 pct. af danskerne mener, at formanden for Europa-Parlamentet bør vælges direkte, mens lidt færre mener, at han eller hun burde vælges af Europa-Parlamentet og stats- og regeringscheferne. Et flertal af danskerne ønsker at bevare vetoretten, det siger 53 pct. ja til, mens 30 pct. går ind for, at den begrænses til få af de vigtigste områder. 7

8 Kapitel 1: Forfatning og politisk union Figur 1.1: Mener De, EU bør have en forfatning eller ej? Italien Grækenland Belgien Holland Luxembourg Spanien Østrig Sverige Tyskland EU 15 Frankrig Portugal Irland Finland England Danmark 5% 21% 10% 16% 18% 15% 17% 16% 9% 25% 8% 27% 6% 29% 13% 25% 9% 28% 10% 28% 8% 32% 9% 36% 40% 6% 19% 33% 38% 14% 21% 33% 68% 67% 66% 65% 64% 63% 63% 62% 60% 55% 53% 49% 48% 46% 74% 74% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Burde have en forfatning Burde ikke have en forfatning Ved ikke Kilde: Eurobarometer 60.1-målingen ved GfK Danmark A/S, efterår 2003 (spg. 49) Danskerne mest skeptiske overfor en forfatning 46 pct. af danskerne mente på undersøgelsestidspunktet, at EU burde have en forfatning, mens 33 pct. var imod. Disse tal var henholdsvis 43 pct. og 37 pct. et halvt år forinden, og andelen af forfatningspositive danskere var dermed i fremgang. Målingen er foretaget før topmødet i Bruxelles i december 2003, hvor forhandlinger om en ny traktat blev udskudt. Danskerne var på dette tidspunkt EU s mest skeptiske befolkning, med tal, der lå tæt på UK og Finland, også selvom danskerne var blevet 3 pct. mere positive overfor en forfatning i løbet af Danskerne synes desuden at have en rimelig høj viden om forfatningstraktaten, da kun 21 pct. svarede ved ikke mod 28 pct. i EU og hele 38 pct. i Storbritannien.

9 Kapitel 1: Forfatning og politisk union Figur 1.2: Mener De, EU bør have en forfatning eller ej? sammenholdt med respondentens køn Burde have en forfatning 40% 52% Burde ikke have en forfatning 31% 36% Ved ikke 17% 25% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Mand Kvinde Kilde: Eurobarometer 60.1-målingen ved GfK Danmark A/S, efterår 2003 (spg. 49) Kvinderne mest skeptiske Stod det til de danske mænd, burde EU have en forfatning. 52 pct. af denne gruppe svarer ja til, at EU burde have en forfatning, mens 31 pct. af mændene er imod. 17 pct. af mændene ved ikke. De tilsvarende tal for kvinderne er 40 pct., der mener, at EU burde have en forfatning, mens 36 pct. er imod. 25 pct., og dermed væsentligt flere end de danske mænd, svarer ved ikke til spørgsmålet. Det er tidligere set i lignende undersøgelser, at kvinder er tilbøjelige til at erkende manglende viden, mens mænd så vidt muligt vil forsøge at indtage et standpunkt.

10 Kapitel 1: Forfatning og politisk union Figur 1.3: Mener De, EU bør have en forfatning eller ej? Sammenholdt med egenplacering på politisk højre-venstre skala 24% Burde have en forfatning 46% 52% 42% 35% Burde ikke have en forfatning 29% 31% 40% 41% Ved ikke 19% 23% 18% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Venstre Midten Højre Ved ikke Kilde: Eurobarometer 60.1-målingen ved GfK Danmark A/S, efterår 2003 (spg. 49) Venstreorienterede splittede på forfatningsspørgsmålet 52 pct. af de danskere, der placerer sig selv til højre for midten, er for, at EU får en forfatning. 29 pct. af denne gruppe er imod, mens 19 pct. svarer ved ikke. For de danskere, der placerer sig selv i midten af det politiske spektrum, er lidt færre for, nemlig 46 pct., mens 31 pct., altså en anelse færre er imod. Der er desuden en større gruppe på 23 pct., der svarer ved ikke. De danskere, der placerer sig selv til venstre for midten, er delt næsten lige over i forfatningsspørgsmålet. 42 pct. af de venstreorienterede mener, at EU burde have en forfatning, mens 41 pct. mener, at EU ikke burde have en forfatning. Her findes den mindste gruppe af dem, der ikke ved, hvad de mener, nemlig 18 pct. Den gruppe, der ikke er i stand til, eller ikke ønsker at placere sig selv politisk, er også langt mest tilbøjelig til ikke at have en holdning til, om EU burde have en forfatning. Mens 24 pct. af denne gruppe mener, at EU burde have en forfatning, mener 35 pct., at EU ikke burde have en forfatning, og hele 41 pct. svarer ved ikke til dette spørgsmål.

11 Kapitel 1: Forfatning og politisk union Figur 1.4: Mener De, EU bør have en forfatning eller ej? Opdelt efter respondentens alder. 25% 55+ år 40% 35% 18% år 32% 49% 18% år 28% 54% 22% år 29% 49% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Burde have en forfatning Burde ikke have en forfatning Ved ikke Kilde: Eurobarometer 60.1-målingen ved GfK Danmark A/S, efterår 2003 (spg. 49) De yngre vil have EU-forfatning Stod det til de yngre danskere, burde EU have en forfatning. 54 pct. af de årige svarer ja på spørgsmålet, om EU burde have en forfatning, mens kun 28 pct. af denne gruppe svarer nej. De helt unge mellem 15 og 24 år er også overvejende for en forfatning. 49 pct. af denne gruppe mener, at EU burde have en forfatning, mens 29 pct. svarer nej. De årige har lige så mange ja-sigere til spørgsmålet, 49 pct., men lidt flere nej-sigere, nemlig 32 pct. Kun i gruppen af over 55-årige er der flere, der siger nej til spørgsmålet, om EU burde have en forfatning, nemlig 40 pct., mod 35 pct., der siger ja.

12 Kapitel 1: Forfatning og politisk union Figur 1.5: Er De personligt for eller imod en europæisk politisk union? Grækenland Italien Spanien Portugal Belgien Luxembourg Holland Tyskland Irland EU 15 Frankrig Østrig Danmark Sverige Finland England 13% 13% 11% 17% 13% 20% 11% 24% 15% 23% 17% 22% 14% 29% 25% 21% 14% 32% 21% 26% 19% 31% 20% 35% 16% 39% 13% 36% 20% 32% 25% 27% 74% 72% 67% 65% 62% 62% 57% 54% 54% 53% 50% 45% 46% 51% 49% 48% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% For Imod Ved ikke Kilde: Eurobarometer 60.1-målingen ved GfK Danmark A/S, efterår 2003 (spg. 13) Nordboer skeptiske overfor politisk union På spørgsmålet om man er for eller imod en europæisk politisk union, ligger danskerne i bunden i selskab med briter og finner, som det også var tilfældet på forfatningsspørgsmålet. Svenskerne var mere glade for tanken om en forfatning, men er mindre glade end danskerne for politisk union. Hvor 39 pct. af danskerne er for en europæisk politisk union, er de tilsvarende tal 36 pct. i Sverige, 32 pct. i Finland og 27 pct. i Storbritannien. 46 pct. af danskerne svarer, at de er imod en europæisk politisk union, mens de tilsvarende tal er 51 pct. i Sverige, 49 pct. i Finland og 48 pct. i Storbritannien. Alle adskiller sig dermed væsentligt fra EU-15 gennemsnittet. Her svarer 53 pct., at de er for en europæisk politisk union, mens 26 pct. er imod. Særligt de sydeuropæiske landes indbyggere besvarer spørgsmålet positivt. De danske kvinder er mindre tilbøjelige end de danske mænd til at svare, at de er for en europæiske politisk union. 35 pct. kvinder er for, mens det samme tal er 43 pct. for mænd. Samtidig er kvinderne lidt mere imod, 47 pct. af danske kvinder svarer, at de er imod, mod 44 pct. mænd. 18 pct. af kvinderne svarer ved ikke, mens det kun er 13 pct. af mændene, der gør det (disse tal fremgår ikke af ovenstående figur 1.5).

13 Kapitel 1: Forfatning og politisk union Figur 1.6: Hvilket af følgende udsagn kommer tættest på deres egen mening? Formanden for Europaparlamentet burde Vælges direkte af borgerne i EU 31% Vælges af Europaparlamentet og stats- eller regeringsoverhovederne 27% Udelukkende vælges af Europaparlamentet 16% Ved ikke 13% Udelukkende udpeges af statsoverhovederne eller EU's regering 11% Andet 1% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Kilde: Eurobarometer 60.1-målingen ved GfK Danmark A/S, efterår 2003 (spg. 50) Danskere for direkte valg af formand for Europa-Parlamentet I forbindelse med forfatningsdiskussionen i konventet om EU s fremtid og regeringskonferencen har forskellige modeller for EU s opbygning og beslutningsstruktur været diskuteret. Direkte adspurgt til en af disse muligheder, mener 31 pct. af danskerne, at formanden for Europa-Parlamentet burde vælges direkte af borgerne i EU, mens lidt færre, 27 pct., mener at han eller hun burde vælges af Europa-Parlamentet og stats- eller regeringscheferne. Ved Eurobarometermåling 59.1, fra foråret 2003, ønskede 28 pct. af danskerne direkte valg af formanden til Europa-Parlamentet, hvor tallet nu er 31 pct. Andelen af danskere, der mener, at formanden bør vælges af Europa-Parlamentet og stats- og regeringscheferne, er tilsvarende faldet en enkelt procent, fra 28 pct. til 27 pct. Bevægelserne er dog så små, at der må tages forbehold for statistisk usikkerhed.

14 Kapitel 1: Forfatning og politisk union Figur 1.7: Hvert medlemsland har på nuværende tidspunkt vetoret inden for visse områder. Burde vetoretten i fremtiden? Bevares for at beskytte vigtige nationale interesser 53% Begrænses til få af de vigtigste områder 30% Ved ikke 9% Ophøre for alle beslutningers vedkommende for at gøre EU mere effektivt 8% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kilde: Eurobarometer 60.1-målingen ved GfK Danmark A/S, efterår 2003 (spg. 52) Et flertal af danskerne vil bevare vetoretten 53 pct. af danskerne ønsker, at vetoretten skal bevares for at beskytte vigtige nationale interesser, når de gives muligheden for at svare dette. 30 pct. mener, at vetoretten skal begrænses til få af de vigtigste områder, mens kun 8 pct. svarer ja til, at vetoretten bør ophøre for alle beslutningers vedkommende for at gøre EU mere effektivt. Dette stemmer overens med danskernes gennemgående skepsis overfor at overdrage beslutningskompetence til EU. Dog ønsker en anelse færre danskere at bevare vetoretten, end det var tilfældet ved forrige Eurobarometermåling i foråret Hvor 57 pct. i Eurobarometer 59.1 ønskede at bevare vetoretten for at beskytte vigtige nationale interesser, er tallet nu 53 pct. I forlængelse heraf var 27 pct. i foråret indstillet på at begrænse vetoretten til få områder, hvor det tilsvarende tal i denne måling er 30 pct. Udsvingene er dog så små, at man skal være varsom med at drage konklusioner på baggrund af dem.

15 Kapitel 2: EU s udenrigspolitik og andre danske forbehold Kapitel 2: EU s udenrigspolitik og andre danske forbehold Kapitel 2 handler om danskernes holdninger til EU s forsvars- og udenrigspolitik samt øvrige politikområder, der er omfattet af de danske forbehold. Desuden behandles støtten til udvidelsen af EU. Danskernes holdninger sammenlignes over tid, samt med holdninger i de øvrige EU-lande. Sammenfatning Danskerne ønsker fælles udenrigspolitiske beslutninger Færre danskere end tidligere ønsker, at den danske regering alene skal træffe beslutninger om udenrigspolitik og narkotikabekæmpelse. Samtidig ønsker et stabilt lavt antal, at det alene er den danske regering, der træffer beslutninger i kampen mod organiseret kriminalitet, handel med mennesker og international terrorisme. Mere end halvdelen af danskerne mener derimod, at forsvarspolitikken skal besluttes alene af den danske regering. På politikområder dækket af det danske retsforbehold går et stort flertal af danskerne ind for, at indvandrerpolitik, regler for asyl, samt accept af flygtninge besluttes af den danske regering alene. Danskerne nærmer sig EU-gennemsnittet Både på udenrigs- og forsvarsområdet nærmer danskerne sig EU-gennemsnittets holdninger. Hvor der i 1999 var 19 pct. flere danskere end gennemsnitseuropæere, der mente, at deres nationale regering alene skulle beslutte udenrigs- og forsvarspolitikken, er de tilsvarende tal i efteråret 2003 hhv. 14 pct. for udenrigspolitikken og 12 pct. for forsvarspolitikken. Flertal for euro og for fælles forsvars-, sikkerheds- og udenrigspolitik På tidspunktet for undersøgelsen, 9. oktober 11. november 2003, dvs. efter euroafstemningen i Sverige, og før det franske og tyske brud på stabilitetspagten, var der blandt de adspurgte et klart flertal for dansk medlemskab af euroen og deltagelse i fælles forsvars- og udenrigspolitik. Blandt de adspurgte kvinder var der dog flertal mod euroen. 50 pct. af kvinderne var imod, mens 45 pct. af kvinderne var for euroen. EU skal garantere menneskerettigheder Danskerne ligger over EU-gennemsnittet, når det kommer til ønsket om, at EU skal garantere menneskerettighederne, også selvom det måtte gå imod nogle medlemslandes ønsker. Ellers ligger danskerne generelt under EU-gennemsnittet, når det kommer til at have konkrete ønsker til EU s forsvars- og sikkerhedspolitik. Dog svarer lidt flere danskere end ved sidste måling ja til, at EU burde have en militærstyrke parat til internationale krisesituationer. Danskerne stadig positive overfor udvidelse Danskerne er med 63 pct., der siger, at de er for udvidelsen af EU stadig med i top i EU- 15. Den danske begejstring for udvidelsen ligger væsentligt over EU-gennemsnittet på 47 pct. Danskerne er lidt mindre begejstrede for at udvide EU med alle de lande, der måtte ønske medlemskab. Det mener kun 18 pct. af danskerne mod 25 pct. af EUgennemsnittet. 15

16 Kapitel 2: EU s udenrigspolitik og andre danske forbehold Figur 2.1: Mener De, at beslutninger om hvert af de følgende områder burde blive truffet af den danske regering eller i fællesskab inden for EU? besvarelser med svaret Den danske regering 80% Forsvar 70% 60% Udenrigspolitik over for lande uden for EU Indvandrerpolitik 50% Regler for politisk asyl Narkotikabekæmpelse 40% 30% Kampen mod organiseret kriminalitet Accept af flygtninge 20% 10% Bekæmpelse af handel med og udnyttelse af mennesker Bekæmpelse af international terrorisme 0% EB 52.0 EB 53 EB 54.1 EB 56.2 EB 57.1 EB 58.1 EB 60.1 Kilde: Eurobarometer 60.1-målingen ved GfK Danmark A/S, efterår 2003 (spg. 28a og b) Danskerne ønsker fælles beslutninger om udenrigspolitik Andelen af danskere, der mener, at beslutninger på det udenrigspolitiske område alene skal træffes af den danske regering, har generelt været faldende gennem de seneste år. På feltet udenrigspolitik over for lande uden for EU, hvor 43 pct. i 2000 mente, at den danske regering skulle træffe beslutninger alene, er tallet faldet til 34 pct. Også bekæmpelse af menneskehandel er gået fra at være et felt, hvor 27 pct. ønskede, at den danske regering traf beslutning alene, til, at 18 pct. mener dette. Bekæmpelse af international terrorisme og kampen mod organiseret kriminalitet har i hele perioden, med mindre udsving, været emner, som et mindretal af danskerne ønskede, at den danske regering skulle være alene om at beslutte. Et flertal af danskerne mener, at beslutninger om forsvarspolitik skal træffes af den danske regering alene. Flertallet har dog været jævnt faldende fra 65 pct. i 2000 til 57 pct. i denne måling. Et stort flertal af danskerne ønsker, at beslutninger om flygtninge-, asyl- og indvandrerpolitik træffes af den danske regering alene. Tallet har været faldende fra 1999 til 2002, men er i den nye måling steget let, så over 60 pct. af danskerne nu mener, at beslutninger på disse områder bør træffes af den danske regering.

17 Kapitel 2: EU s udenrigspolitik og andre danske forbehold Figur 2.2: Mener De, at beslutninger om hvert af de følgende områder burde blive truffet af den nationale regering eller i fællesskab inden for EU? Besvarelser med svaret Den nationale regering 70% 60% 50% DK: Forsvar 40% 30% DK: Udenrigspolitik over for lande uden for EU EU15: Forsvar EU15: Udenrigspolitik over for lande uden for EU 20% 10% 0% EB 52.0 EB53 EB54.1 EB56.2 EB 57.1 EB 58.1 EB 60.1 Kilde: Eurobarometer 60.1-målingen ved GfK Danmark A/S, efterår 2003 (spg. 28a) Danskerne tættere på EU-15 i udenrigspolitik Selvom danskerne stadig er langt mere tilbøjelige end gennemsnitsborgerne i EU-15 til at svare, at forsvars- og udenrigspolitik bør besluttes af den nationale regering alene, så bevæger danskerne sig mod gennemsnittet i løbet af Hvor forskellen i 1999 på begge felter var over 20 pct., er den i 2003 på 12 pct. på forsvarsområdet, mens den er 14 pct. på spørgsmålet om udenrigspolitik over for lande uden for EU.

18 Kapitel 2: EU s udenrigspolitik og andre danske forbehold Figur 2.3: Hvad er Deres mening om følgende udsagn? En fælles forsvarsog sikkerhedspolitik blandt EU's medlemslande 8% 32% 60% En fælles udenrigspolitik blandt EU's medlemslande over for andre lande 9% 36% 56% En europæisk monetær union med en fælles mønt, euroen 5% 43% 52% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% For Imod Ved ikke Kilde: Eurobarometer 60.1-målingen ved GfK Danmark A/S, efterår 2003 (spg. 29) Flertal for euro og for fælles forsvars-, sikkerheds- og udenrigspolitik På adspørgselstidspunktet, 9. oktober 11. november, altså efter euro-afstemningen i Sverige, men før bruddet på stabilitetspagten, udløst af Frankrig og Tyskland, sagde 52 pct. af danskerne, at de var for en europæisk monetær union med en fælles mønt, euroen, mens 43 pct. var imod, og 5 pct. svarede ved ikke. En fælles forsvars- og udenrigspolitik blandt EU s medlemslande fandt tilslutning blandt 60 pct. af danskerne, mens 32 pct. var imod, og 8 pct. svarede ved ikke. Adspurgt, om man var for eller imod en fælles udenrigspolitik blandt EU s medlemslande over for andre lande, var en anelse færre for, nemlig 56 pct., mens 36 pct. var imod, og 9 pct. svarede ved ikke. Dette kan synes i modsætning til konklusionerne ovenfor, hvor væsentligt flere danskere syntes, at forsvarspolitik skulle besluttes af den danske regering alene, end tilfældet var med udenrigspolitiske beslutninger. Den eneste forskel er, at politikområdet i dette spørgsmål nu er udvidet med ordet sikkerhed, hvilket måske giver flere danskere et ønske om fælles beslutninger.

19 Kapitel 2: EU s udenrigspolitik og andre danske forbehold Figur 2.4: Hvad er Deres mening om følgende udsagn? Fordelt på respondenternes køn. For Imod Ved ikke Kvinde Mand Kvinde Mand Kvinde 6% 6% 6% 5% 10% 11% 34% 38% 31% 33% 36% 45% 50% 51% 57% Mand 64% 61% 60% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% En fælles forsvars- og sikkerhedspolitik blandt EU's medlemslande En fælles udenrigspolitik blandt EU's medlemslande over for andre lande En europæisk monetær union med en fælles mønt, euroen Kilde: Eurobarometer 60.1-målingen ved GfK Danmark A/S, efterår 2003 (spg. 29) Kvinderne imod euroen Når tilslutning til euro og en fælles forsvars- og udenrigspolitik blandt EU s medlemslande deles op på køn, fremgår det, at danske kvinder er markant mere imod en europæisk monetær union med en fælles mønt, nemlig euroen, end danske mænd. 50 pct. af kvinderne er imod, mens dette kun gælder for 36 pct. af mændene. Kvinderne er på dette felt ikke mere i tvivl end mændene 6 pct. svarer ved ikke, mod 5 pct. af de danske mænd. På udenrigsområdet er forskellen på kønnenes holdning noget mindre. 34 pct. af kvinderne er imod en fælles forsvars- og sikkerhedspolitik, mens 31 pct. af mændene er det. Her svarer 10 pct. af kvinderne ved ikke, mens det samme kun gælder 6 pct. af mændene. 38 pct. af kvinderne er imod en fælles udenrigspolitik, mens det samme gælder for 33 pct. af mændene, her er 11 pct. af kvinderne i tvivl og svarer ved ikke, mens det samme kun gælder for 6 pct. af mændene. Der er ikke store udsving, når besvarelserne opdeles på alder. Dog er de over 55-årige gennemgående mere skeptiske end gennemsnittet overfor såvel fælles forsvars- og sikkerhedspolitik, som fælles udenrigspolitik, med hhv. 40 og 41 pct. imod, ligesom de, med 49 pct., er mere imod euroen end de andre aldersgrupper (tal for alder indgår ikke i figuren).

20 Kapitel 2: EU s udenrigspolitik og andre danske forbehold Figur 2.5: EU har allerede en fælles sikkerheds- og udenrigspolitik og en europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik. Der er i øjeblikket debat om, hvor meget længere man skal gå inden for disse områder. Er De tilbøjelig til at være enig, eller er De tilbøjelig til at være uenig i hvert af de følgende udsagn? EU burde garantere menneskerettigheder i hvert medlemsland, også selvom det går imod nogle medlemslandes ønsker 76% 85% EU burde arbejde på at garantere menneskerettigheder i hele verden, også selvom det går imod nogle medlemslandes ønsker 74% 80% Når der opstår en international krise, burde EU's medlemsland blive enige om et fælles standpunkt 81% 77% EU's udenrigspolitik burde være uafhængig af USA 's udenrigspolitik 73% 73% EU burde have en militærstyrke parat, der hurtigt kan udsendes til brændpunkter, når der opstår internationale kriser 69% 61% EU burde have sit eget sæde i FN's Sikkerhedsråd 64% 54% EU burde have sin egen udenrigsminister, der kan være talsmand for at fælles EU standpunkt 40% 63% M edlemslande, der har valgt at være neutrale, burde have indflydelse på EU's udenrigspolitik 26% 47% Lande, der som et resultat af udvidelsen, bliver medlem af EU i 2004 burde allerede nu have indflydelse på EU's udenrigspolitik 23% 35% 0% 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % Danmark EU15 Kilde: Eurobarometer 60.1-målingen ved GfK Danmark A/S, efterår 2003 (spg. 32) Danskerne vil se EU garantere menneskerettigheder Danskerne ligger over EU-gennemsnittet i ønsket om, at EU burde arbejde for at garantere menneskerettigheder, også selvom det går imod nogle medlemslandes ønsker. Dette gælder både garantier i EU-lande, hvad 85 pct. af danskerne ønsker, mod 76 pct. af EU-borgerne i gennemsnit. Og at EU burde arbejde på at garantere menneskerettigheder i hele verden, hvad 80 pct. af danskerne ønsker, mens 74 pct. af EU-borgerne i gennemsnit taler for dette. Ellers ligger danskerne som regel under EUgennemsnittet, når det kommer til konkrete ønsker til EU s sikkerheds- og forsvarspolitik, og EU s udenrigspolitik. Højest tilslutning opnår synspunktet, at EU s medlemslande bør blive enige om et fælles standpunkt i tilfælde af en international krise, og at EU s udenrigspolitik burde være uafhængig af USA s udenrigspolitik. På spørgsmålet om EU burde have sin egen udenrigsminister, hvad 63 pct. af EU-borgerne mener, svarer kun 40 pct. af danskerne ja. Dog er antallet af danskere, der mener, at EU burde have en militærstyrke parat, der hurtigt kan udsendes ved internationale kriser, steget fra 54 pct. i Eurobarometer-måling 59.1, foråret 2003, til 61 pct. i denne måling fra efteråret 2003.

21 Kapitel 2: EU s udenrigspolitik og andre danske forbehold Figur 2.6: Hvad er Deres mening om følgende udsagn: Udvidelsen af EU til at omfatte nye lande? Ved ikke 10% 18% Imod 27% 36% For 47% 63% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Danmark EU15 Kilde: Eurobarometer 60.1-målingen ved GfK Danmark A/S, efterår 2003 (spg. 29) Danskerne stadig glade for udvidelsen Danskerne holder et stabilt højt niveau i tilslutningen til udvidelsen af EU, og ligger med 63 pct., der svarer, at de er for udvidelsen af EU til at omfatte nye lande, væsentligt over EU-gennemsnittet på 47 pct. Danskerne var også ved sidste måling, Eurobarometer 59.1 fra foråret 2003 med samme tilslutning, nemlig 63 pct., blandt de mest positive i de nuværende EU-lande overfor udvidelsen. EU-gennemsnittet har heller ikke rykket sig væsentligt mellem forår 2003 og efterår Det europæiske gennemsnit er gået fra 46 pct. til 47 pct., der siger, at de er for udvidelsen af EU til at omfatte nye lande.

22 Kapitel 2: EU s udenrigspolitik og andre danske forbehold Figur 2.7: Hvilken af disse tre muligheder foretrækker De for EU's umiddelbare fremtid? EU burde udvides med nogle af de lande, som ønsker at være medlemmer 37% 58% EU burde ikke udvides med nogen lande 18% 23% EU burde udvides med alle de lande, som ønsker at være medlemmer 18% 25% Ved ikke 5% 12% Ingen af disse 2% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Danmark EU15 Kilde: Eurobarometer 60.1-målingen ved GfK Danmark A/S, efterår 2003 (spg. 34) Danskerne ønsker nogle lande med i EU Danskerne er selektive, når det kommer til at opdele udvidelsen af EU i nogle af de lande, som ønsker at være medlemmer, og alle de lande, som ønsker at være medlemmer. Mens 58 pct. af danskerne mener, at nogle lande bør optages mod 37 pct. af EU-gennemsnittet, mener kun 18 pct., at alle lande bør optages, mod 25 pct. af EUgennemsnittet. Samtidig er det kun 5 pct. af danskerne, der svarer ved ikke, mod 12 pct. af EU-borgerne i gennemsnit. Det er vanskeligt at vide, hvad der ligger bag danskernes skelnen mellem nogle og alle lande, men det kunne være en diskussion af de krav, landene skal leve op til for at opnå medlemskab, der lå gemt bag tallene. Da danskerne i andre spørgsmål viser, at de lægger stor vægt på EU s arbejde for menneskerettigheder, kunne det også tænkes, at de i forbindelse med udvidelsen lægger vægt på, at nye lande kan opfylde de optagelseskriterier, EU har opstillet. Det danske formandskab og det følgende fokus på udvidelsen i Danmark kan have betydet større opmærksomhed på krav, der skal opfyldes, og en følgende skelnen mellem nogle lande og alle lande, ligesom debatten om Tyrkiets kandidatur kan spille en rolle. Det er ikke muligt at uddrage begrundelser på det foreliggende datagrundlag.

23 Kapitel 3: Syn på fremtiden og på EU s rolle Kapitel 3: Syn på fremtiden - og på EU s rolle Kapitel 3 belyser på flere relevante dimensioner, hvordan danskerne ser på fremtiden og på dens vigtigste udfordringer, herunder særligt et markant omslag i syn på beskæftigelsessituationen. Kapitlet belyser desuden, hvilken rolle, EU, i følge danskerne, bør spille, når udfordringerne skal mødes. Sammenfatning Danskerne er tilfredse med tilværelsen...men har ikke høje forventninger Danskerne er blandt de mest tilfredse med tilværelsen i EU. Men den umiddelbare fremtid har de ikke høje forventninger til. Mest markant er, at 44 pct. mener, at det vil gå dårligere med beskæftigelsessituationen i Det tilsvarende tal for 2003 var 20 pct. Dermed har en større andel af danskerne ændret syn på beskæftigelsessituationen end i noget andet EU-land. Arbejdsløshed er den vigtigste udfordring Ikke overraskende er arbejdsløshed danskernes førsteprioritet, når de skal vurdere de to vigtigste udfordringer, Danmark står overfor. 42 pct. vælger arbejdsløshed, mens 34 pct. vælger kriminalitet som en af to væsentligste udfordringer. Herefter kommer sundhedssystemet, 24 pct., indvandring, 22 pct., og den økonomiske situation, 18 pct., på listen over udfordringer, som Danmark står overfor. EU spiller en positiv rolle for økonomien I forhold til de udfordringer, danskerne udpeger, er det især på det økonomiske område, at de ser en positiv rolle for EU. 45 pct. mener, at EU spiller en positiv rolle for økonomien, mens 19 pct. mener, at EU spiller en negativ rolle. Arbejdsløsheden ser danskerne ikke EU som en løsning på. 26 pct. mener, at EU spiller en negativ rolle, mens 22 pct. mener, at EU spiller en positiv rolle, når det gælder bekæmpelse af arbejdsløshed. Fælles kriminalitetsbekæmpelse ønskes Bekæmpelse af international terrorisme står øverst på listen over områder, hvor danskere mener, at beslutninger burde træffes i fællesskab inden for EU. 83 pct. af danskerne har den holdning, mens kun lidt færre ønsker fælles beslutninger om bekæmpelse af handel med mennesker, narkotikabekæmpelse og kampen mod organiseret kriminalitet. Når det kommer til accept af flygtninge, indvandrerpolitik og regler for politisk asyl, mener over 60 pct. af danskerne derimod, at den danske regering skal træffe beslutninger. 23

24 Kapitel 3: Syn på fremtiden og på EU s rolle Figur 3.1: I det store hele er De så meget tilfreds, nogenlunde tilfreds, ikke særligt tilfreds eller overhovedet ikke tilfreds med Deres tilværelse? Er De? Meget tilfreds 19% 61% Nogenlunde tilfreds 35% 60% Ikke så tilfreds 3% 17% Ved ikke 4% 1% Slet ikke tilfreds 1% 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Danmark EU15 Kilde: Eurobarometer 60.1-målingen ved GfK Danmark A/S, efterår 2003 (spg. 4) Danskerne tilfredse med tilværelsen Danskerne er meget tilfredse med deres tilværelse, når de adspørges. Kun 19 pct. af det europæiske gennemsnit er meget tilfredse. Det samme gælder for hele 61 pct. af danskerne. 35 pct. af danskerne er nogenlunde tilfredse. Kun 3 pct. siger, at de ikke er så tilfredse, mod 17 pct. af det europæiske gennemsnit, og kun 1 pct. medgiver slet ikke at være tilfredse, mens 1 pct. svarer ved ikke. På det eksisterende datagrundlag er det ikke muligt at udlede begrundelser for evt. tilfredshed, men danskerne er i internationale sammenligninger ofte blandt dem, der vurderer, at de er tilfredse med deres dagligdag.

25 Kapitel 3: Syn på fremtiden og på EU s rolle Figur 3.2: Hvad er deres forventninger til det kommende år? Deres personlige jobsituation 4% 3% 18% 76% Beskæftigelsessituationen i Danmark 6% 20% 31% 44% Den økonomiske situation i Deres husstand 2% 6% 26% z 66% Den økonomiske situation i Danmark 8% 23% 20% 49% Deres tilværelse i almindelighed 1% 4% 31% 64% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Bedre Dårligere Det samme Ved ikke Kilde: Eurobarometer 60.1-målingen ved GfK Danmark A/S, efterår 2003 (spg. 5) Danskerne har ikke høje forventninger til den nærmeste fremtid Danskerne har i lighed med f.eks. svenskere og finner generelt lavere forventninger til 2004, end de havde til Der er samlet set en nedgang i antallet af danskere, der forventer, at det går bedre end det foregående år, når det kommer til arbejdsløshed, husstandens økonomiske situation og egen jobsituation. Mest markant giver dette sig udslag i forventningerne til beskæftigelsessituationen i Danmark. 44 pct. mener, at det vil stå dårligere til med beskæftigelsessituationen i det kommende år, mod 20 pct. året før. Der er dermed et større antal danskere, der har skiftet holdning fra en positiv til en negativ vurdering af beskæftigelsessituationen, end det er tilfældet i noget andet EU-land. I gennemsnit er den negative vurdering af fremtidens beskæftigelsessituation steget med 3 pct. i de 15 EU-lande. I Danmark er tallet altså 24 pct. Det kan skyldes, at danskerne indtil denne måling har været markant mere optimistiske end EU-gennemsnittet. Med den nuværende måling nærmer danskerne sig EU-gennemsnittets forventninger til fremtiden.

26 Kapitel 3: Syn på fremtiden og på EU s rolle Figur 3.3: Hvad mener De, er de to vigtigste problemstillinger, Danmark står over for lige nu? Arbejdsløshed 42% Kriminalitet 34% Sundhedssystemet Indvandring 22% 24% Den økonomiske situation 18% Terrorisme Uddannelsessystemet Miljøbeskyttelse 9% 10% 12% Skat 8% Pensioner Forsvars/udenrigspolitik Boligf orhold 4% 4% 5% Offentlig transport 2% Stigende priser / inflation Andet Ved ikke 0% 1% 1% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Kilde: Eurobarometer 60.1-målingen ved GfK Danmark A/S, efterår 2003 (spg. 26) Arbejdsløshed vigtigste udfordring Set i sammenhæng med det store ryk i negativ retning, når danskerne skal vurdere fremtidsudsigterne for beskæftigelsessituationen i Danmark, er det ikke overraskende, at arbejdsløshed er danskernes førsteprioritet, når de skal vurdere de to vigtigste udfordringer, Danmark står overfor. 42 pct. af danskerne mener, at arbejdsløshed er en af de to vigtigste udfordringer, mens 34 pct. vælger bekæmpelse af kriminalitet som en af de to vigtigste udfordringer. Herefter kommer sundhedssystemet, valgt af 24 pct., indvandring, valgt af 22 pct. og den økonomiske situation, valgt af 18 pct., når danskerne skal prioritere de vigtigste problemstillinger, Danmark står over for lige nu.

27 Kapitel 3: Syn på fremtiden og på EU s rolle Figur 3.4: Og mener De for hvert af de følgende områder i Danmark, at EU spiller en positiv, en negativ eller hverken en positiv eller negativ rolle? Bekæmpelse af terrorisme Den økonomiske situation Udenrigspolitik Forsvar Miljøbeskyttelse Bekæmpelse af kriminalitet Uddannelsessystemet Indvandring Bekæmpelse af arbejdsløshed Stigende priser/inflation Sundhedssystemet Skat Offentlig transport Pensioner Boligsektoren 11% 23% 9% 12% 24% 19% 45% 15% 27% 13% 45% 14% 36% 12% 38% 11% 27% 31% 31% 11% 47% 12% 30% 13% 48% 10% 29% 14% 32% 31% 24% 13% 39% 26% 22% 17% 34% 29% 21% 16% 13% 17% 16% 17% 14% 16% 11% 11% 21% 15% 7% 21% 10% 5% 57% 54% 54% 62% 57% 64% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Positiv rolle Negativ rolle Hverken positiv eller negativ Ved ikke Kilde: Eurobarometer 60.1-målingen ved GfK Danmark A/S, efterår 2003 (spg. 27) EU spiller en positiv rolle for økonomien Danskerne ser især en positiv rolle for EU, når det kommer til den økonomiske situation. 45 pct. mener, at EU spiller en positiv rolle for økonomien, mens 19 pct. mener, at EU spiller en negativ rolle på dette felt. EU spiller en negativ rolle i bekæmpelse af arbejdsløshed, mener 26 pct., mens 22 pct. mener, at EU spiller en positiv rolle. 39 pct. mener, at EU hverken spiller en positiv eller negativ rolle. Bekæmpelse af kriminalitet, der anses for at være en af de væsentligste udfordringer, se figur 3.5, anses af 47 pct. af danskerne også for at være et felt, hvor EU hverken spiller en positiv eller negativ rolle, mens 30 pct. anser EU s rolle for at være positiv, og 12 pct. mener, at EU s rolle er negativ.

28 Kapitel 3: Syn på fremtiden og på EU s rolle Figur 3.5: Mener De, at beslutninger om hvert af de følgende områder burde blive truffet af den danske regering eller i fællesskab inden for EU? Accept af flygtninge 5% 30% 66% Indvandrerpolitik 3% 33% 64% Bekæmpelse af arbejdsløshed 3% 34% 63% Regler for politisk asyl 3% 36% 61% Forsvar 4% 40% 57% Udenrigspolitik over for lande uden for EU 6% 34% 60% Kampen mod organiseret kriminalitet 2% 30% 69% Narkotikabekæmpelse 2% 28% 70% Bekæmpelse af handel med og udnyttelse af mennesker 2% 18% 80% Bekæmpelse af international terrorisme 2% 15% 83% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Den danske regering I fællesskab i EU Ved ikke Kilde: Eurobarometer 60.1-målingen ved GfK Danmark A/S, efterår 2003 (spg. 28a og b) Danskerne vil have fælles beslutninger om kriminalitetsbekæmpelse Bekæmpelse af international terrorisme skal ifølge 83 pct. af danskerne ske i fællesskab i EU, mens 80 pct. mener, at bekæmpelse af handel med mennesker skal ske i fællesskab i EU, 70 pct. mener, at narkotikabekæmpelse skal ske i fællesskab i EU, mens 69 pct. mener, at kampen mod organiseret kriminalitet skal ske i fællesskab i EU. Et flertal af danskerne mener derimod, at den danske regering skal træffe beslutningerne, når det kommer til forsvar, hvad 57 pct. af danskerne ønsker samt regler for politisk asyl, hvad 61 pct. vil have. 64 pct. ønsker, at indvandrerpolitik alene besluttes af den danske regering, mens accept af flygtninge ifølge 66 pct. skal besluttes i Danmark. På de sidstnævnte områder, der er dækket af de danske forbehold, ønsker kun mellem 30 og 40 pct., at beslutningerne træffes i fællesskab i EU. Holdninger til forbehold behandles nærmere i kapitel