Vedr. forslag til lokalplan med kommuneplantillæg og miljøredegørelse Marmormolen II.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vedr. forslag til lokalplan med kommuneplantillæg og miljøredegørelse Marmormolen II."

Transkript

1 Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postbox København V København d. 3. september Vedr. forslag til lokalplan med kommuneplantillæg og miljøredegørelse Marmormolen II. Københavns Bymuseum har modtaget materiale vedrørende ovennævnte lokalplanforslag og har foretaget en gennemgang af sagen. Vi medgiver, at området indeholder store potentialer og udviklingsmuligheder. Samtidig rummer området en unik del af Københavns historie, som derfor bør indarbejdes bedre i nærværende lokalplanforslag. Generelle kommentarer Lokalplanforslaget citerer, ligesom startredegørelsen, direkte fra arkitekternes projektbeskrivelse. En lokalplan skal vel forstås som rammen for et område, og ikke kun være gældende for et bestemt projekt. I stedet burde projektet formuleres i et klart og tydeligt sprog, så høringsparterne kan tage konkret stilling til forslaget. Ligeledes bør kulturhistorien ikke bruges som begrundelse for opførelsen eller udformning af bygninger, når der ikke er belæg for det. Hvis det virkelig var ambitionen at respektere havnens historie, kunne man tage udgangspunkt i de proportioner og højder, der findes i området. Nyt byggeri bør opføres med respekt for kulturarven og Frihavnens over 100 år lange historie, som et samlet kulturmiljø. Området har tradition for, at arkitekterne tager udgangspunkt i områdets eksisterende bebyggelse. Dette er Redhavnens vagtbygning og gitteret omkring Frihavnen eksempler på Ifølge miljøredegørelsen og lokalplanforslaget vil de fysiske skader, som anlægsarbejdet kan tilføre de kulturhistoriske værdier, være relativt beskedne. I kontrast dertil står der umiddelbart efter, at udvidelsen vil slette den kulturhistorie, der er knyttet til udformningen og kajkanten. Dette kan næppe siges at være en beskeden skade. Ligeledes står der, at projektet ikke vil være i direkte konflikt med de kulturhistoriske bygninger på Langelinie, men den bevaringsværdige Toldvagt 5 fjernes, som følge af lokalplanen, og dette må siges at være i direkte konflikt med bygningen. Ligeledes har højhuset indirekte indflydelse på fyret. Et fyr er et pejlingsmærke og dette budskab går en smule tabt ved opførelsen af et højhus umiddelbart bag det. I det følgende vil de bevaringsværdier, vi mener findes i området, blive beskrevet. 1

2 Bevaringsværdier på Marmormolen Lods- og karantænestationen fra af arkitekt Th. Havning er udpeget som bevaringsværdig i lokalplanforslaget og miljøredegørelsen. Lodserne var selvstændige næringsdrivende, som havde deres egne huse. Lodsstationer findes som regel kun i større havne, hvor lodserne holdt vagt. Lodsstationen ligger på selve havnen med frit udsyn til havet og havde derfor et tårn eller havkig, der kunne fungere som udkigspost. Lodsstationer af ældre dato var murede bygninger med skorsten. Begge disse karakteristika besidder denne. I 1950 erne fik lodsstationen på Marmormolen installeret radar til brug for undervisning af navigatører. Lodsbygningens placering er meget vigtigt, da hele ideen er, at den skal ligge med frit udsyn til havet, således at vagten i tårnet kan overvåge farvandet. Denne lodsstation var også en karantænestation. Derfor var der i stueetagen indrettet lægekonsultation og soverum og et kontor til karantænebetjente. Bygningen fortæller således flere forskellige historier om havnen. Denne bygning bevares i lokalplanforslaget. Den Ancherske Marmorforretning fortæller historien om Marmormolens og havnens industrielle fortid. Arkitekt Martin Borch tegnede marmorforretningen i Den er således den første industrivirksomhed i området og har givet molen navn. Den østlige del af huset er det eneste, der er tilbage og blev brugt til både værksteder og kontorer. Den Ancherske Marmorforretningen er ikke udpeget som bevaringsværdig i lokalplanforslaget. Det bør altid i et lokalplanforslag erkendes eksplicit, hvis bygninger er bevaringsværdige, selvom de kan nedrives. Ved nedrivningen af denne bygning går en interessant kulturhistorisk fortælling om Marmormolen tabt. Bevaringsværdier på Langeliniekaj På spidsen af Langeliniekaj ligger en ældre toldvagtbygning Toldvagt 5. Bygningen er fra 1894 og er opført af havnebygmesteren H.C.V. Møller og Vilhelm Dahlerup. Den er bygget i samme ølandsten som Langelinieskuret og toldvagten yderst på Redmolen. Toldvagten på Redmolen er lidt yngre den blev bygget i 1916 af arkitekt Rosendahl Langballe. Toldvagtene på Langeliniekaj og på Redmolen er særegne, da de fleste vagt- og administrationsbygninger fra denne tid blev opført i røde sten. Toldvagt 5 blev indrettet med ekstrabatterier til de nye pel fyr 1, som blev opført i 2001, da ledemolen blev fjernet. Toldvagt 5 for enden af Langeliniekaj er bevaringsværdig, da den sammen med toldvagtbygningen på Redmolen overfor, fortæller historien om vagtsystemet, der mødte skibene allerede ved indsejlingen til Frihavnen. Ydermere er de få tilbageværende vagtbygninger, der ligger spredt rundt på hele Nordhavn af stor kulturhistorisk betydning, da de binder området sammen, idet hele området udgør ét samlet kulturmiljø. Der står i lokalplanforslaget og miljøredegørelsen, at vagtbygningen er bevaringsværdig, men på tegning 4 i lokalplanforslaget er den ikke aftegnet. Byg- 1 Et Pel fyr er egentlig et retningsfyr, der udsender en meget smal og kraftig lyskegle, der kan ses både dag og nat. Betegnelsen PEL er en forkortelse for "Port Entry Light". 2

3 ningen bør også være aftegnet på kortet som bevaringsværdig, selvom den kan nedrives (se ovenfor). Fyret fra 1894, som i dag står for enden af Langeliniekaj stod indtil 2002 for enden af Ledemolen. Fyret hjalp, sammen med et fyr på Frihavnens bølgebryder, skibene, når de skulle sejle ind i Frihavnen. Fyret er et såkaldt havne- eller ledefyr. Havne- og ledefyr blev hovedsageligt opført efter henholdsvis 1850 og 1870 og havde til formål at lede skibene gennem smalle sejlrender eller når de skulle sejle ind i havnen. Fyret er også udpeget som bevaringsværdigt i lokalplanforslaget, men ikke på tegning 4. På Langeliniekaj ligger også det fredede Langelinieskur. Langelinieskuret er navnet på pakhuset langs Langeliniekajen. Det er et meget specielt byggeri, som er tegnet af arkitekterne J.V. Dahlerup og H.C.V. Møller. Da man anlagde Frihavnen i 1890 erne mistede københavnerne en promenade, der havde strakt sig fra Nordre Toldbod, rundt langs Kastellets voldgrav til Svanemøllebugten. Tabet af promenaden vakte en folkelig opstandelse og i stedet fik københavnerne østsiden af Frihavnens østmole. Man valgte at hæve promenaden, så københavnerne fik et flot skue ud over havneindløbet, men samtidig gav man mulighed for ekstra lagerplads til den nye frihavn. Den ekstra lagerplads blev brugt til at opbevare skibsgods. På Langelinieskuret findes en langsgående perron og under denne blev der anlagt halvanden meter brede forsænkede transportgange og således muliggjorde man, at varer hurtigt kunne transporteres rundt på små skinnevogne. Dette smarte transportsystem var forbundet med Dahlerups Pakhus I og Skur I på Frihavnens østmole. Langelinieskuret gennemgik sidst i 1990 erne en omfattende restaurering, som Jens Boldsens Tegnestue stod for. På promenaden over Langelinieskuret står det fredede Frihavnsgitter af Vilhelm Dahlerup. Da området blev betragtet som toldmæssigt udland, blev det demarkeret og adskilt fra resten af havnen med et gitter. Det første toldgitter blev tegnet af Vilhelm Dahlerup og kan ses på Langelinieskuret. Frihavnen, og dermed også gitteret, blev udvidet flere gange. Da Redhavnsområdet blev inddraget i , blev der rejst et nyt gitter, som blev tegnet af frihavnens ingeniør Agerskou. Han var inspireret af Dahlerups gitter og opførte et nyt, der var en forenklet udgave af Dahlerups. Det nyeste gitter er fra 1990 erne og er et moderne trådhegn, men udført med udgangspunkt i Dahlerups oprindelige design. Det løber langs med Kalkbrænderihavnsgade frem til Århusgade. Frihavnsgitteret er med til at understrege Frihavnen som ét samlet kulturmiljø, der til trods for sine talrige udvidelser stadig tager udgangspunkt i Frihavnens oprindelige karakter. I modsætning hertil lægger lokalplanforslaget op til en helt ny bygningsstil i Frihavnen og dette burde den stå ved, i stedet for at skrive at projektet er tilpasset havnemiljøet. Bevaringsværdier i hele Frihavnen I Københavns Havn finder man Danmarks længste strækninger af kajmure med granitbeklædning. Kajmurene er i høj grad bevaringsværdige, da disse 3

4 viser, hvor stor økonomisk betydning Københavns Havn havde. De forskellige kajer fortæller desuden, hvilke byggemetoder, der var karakteristisk for forskellige perioder af dansk havnebygning. Kajmuren langs østmolen er udført i beton med granitbeklædning. Under kajen løb en installationstunnel med porcelænsknopper, der på denne måde kunne føre den elektriske installation rundt på havneområdet, så den ikke kom i vejen for maskiner og trafik. Den nordligste del af Langeliniekajen er udført som jernspuns med granitbeklædning. Langs Marmorkajens lille, nordlige molespids og på Tømmerkaj, som også ligger på Marmormolens nordside findes et velbevaret kajforløb. Ifølge lokalplanforslaget og miljøredegørelsen skal det bolværk der demonteres genanvendes i området. Dette er bedre end at fjerne det fra området, men dog bør det understreges, at bevaringsværdien også ligger i den originale fysiske placering. Alle ovenstående bygninger og kulturhistoriske spor bør, efter vores mening, udpeges som bevaringsværdige i lokalplanforslaget. Ét samlet kulturmiljø Hele Frihavnen bør anskues som ét samlet kulturmiljø. Det er således én samlet helhed, som er af stor kulturhistorisk betydning. I den anledning er Frihavnen også udpeget af Kulturarvsstyrelsen, som en af de syv danske erhvervshavne, som er undersøgt og beskrevet nærmere i Industrisamfundets Havne 2. Kulturarvsstyrelsen begrunder valget med, at disse havne rummer særlige karakteristiske kulturmiljøer 3. Et kulturmiljø kan ikke bevares ved at lade en enkelt bygning stå, idet bygningen er del af en helhed, som udgøres af bygninger, anlæg, bolværker og andre jordfaste levn. Derfor er det vigtigt, at alle ovenstående elementer udpeges som bevaringsværdige i lokalplanen. Ifølge miljøredegørelsen vil de direkte virkninger på kulturhistorien være at Der fjernes en del kulturhistorie og der indsættes byggerier og anlæg af en betydelig større skala, end de eksisterende kulturhistorisk værdifulde anlæg. (side 130). Denne vurdering er vi enige i, derfor virker det også forvirrende, når lokalplanforslaget skriver, at projektet tager hensyn til områdets historie og skaderne er relativt beskedne. Endvidere står der på miljøredegørelsens side 124, at Frihavnen som samlet område udgør ifølge Kulturarvsstyrelsen en kulturhistorisk vigtig helhed, der er sårbar over for delnedbrydninger eller fragmenteringer. Denne vurdering er vi enige i og derfor bør dele af projektet genovervejes. Lokalplanforslaget Lokalplanforslaget er desværre flere steder utydeligt, hvilket er en følge af brug af netop citater fra projektbeskrivelserne. På side 9-10: Steven Holl Architects skriver om projektet: De to højhuse søger at gribe fat i områdets skala ved at bryde bygningerne ned i proportioner, der møder omgivelserne. 2 Industrisamfundets Havne. Henrik Harnow m.fl. Kulturarvsstyrelsen 3 Udover Industrisamfundets Havne har Bymuseet fundet information i Bygninger og Anlæg i Københavns Havn. 1988, som er udgivet af Planstyrelsen, museets eget arkiv samt Københavns Byggesagsarkiv på Njalsgade. 4

5 På Langelinie er volumen nedbrudt i en række stablede kasser med et rombeformet grundplan. Kasserne er indbyrdes drejet omkring en lodret kerne og følger hver forskellige linier i området. Der er ikke noget overordnet symbol i formgivningen, men små detaljer peger på området og dets historie. Farvelægningen på de udhængende flader er f.eks. inspireret af havnens farverige containere, ligesom afskæring af soklen minder om stævnen på et skib. På marmormolen får bygningen et andet facadeudtryk og mønster, da dets størrelse er nedbrudt og skulptureret af nogle høje indhug i bygningskroppen, der i udtryk mere henvender sig til byen. Hvad det vil sige, at to højhuse griber et områdets skala og hvordan brydes en bygning ned i proportioner, der møder sine omgivelser? Formulering som disse gør det vanskeligt at tage stilling til projektet. Vi synes, at det er vildledende at påstå, at bygningerne peger til området og dets historie. På billederne er det i hvert tilfælde svært at genkende Marmormolens fortid. Også på side 9: Dommerkomiteen udtalte om forslaget, at man blev overbevist af de kompakte tårnes enkelhed og ligefremhed, samtidig med at projektet er tilpasset havnemiljøet. Broen, der i udtryk er to broer, mødes som et håndtryk over havnen. Efter vores opfattelse, er nærværende projekt ikke tilpasset havnemiljøet. Københavns Bymuseum kan ikke anbefale, at man fjerner eller indkapsler kajen eller udvider marmormolen for at give den en mere strømlinet afslutning (side 10). På side 11. Det er tanken at området skal opnå en stedsspecifik identitet, samtidig med at der tilføjes elementer af menneskelig skala i det store havnerum. Marmormolen har allerede en specifik identitet, som er helt særegen i Danmark. Den tidligere Frihavn har været en del af København i over 100 år, derfor kan ovenstående ikke bruges som argument for udviklingen af Marmormolen. Marmormolen har i høj grad en identitet, som tilmed er menneskeskabt. Undertegnede forstår ikke, hvad der menes med menneskelig skala. Højhuse På side 9 i lokalplanforslaget står der, at ambitionen var at skabe et ikonisk landmark ved indsejlingen til København og derved understrege Københavns profil som en international storby. Et højhus understreger ikke nødvendigvis en profil, som international storby. Ovenstående er, i vores øjne, ikke et argument for at indføre højhuse i den størrelsesorden i Frihavnen. Desuden virker det fortsat ikke afklaret i miljøredegørelsen, hvorvidt Svanemølleværket gør, at man ikke kan åbne vinduerne på de øverste etager pga. forurening. Det er ærgerligt, at forvaltningen virker så forblændet af de arkitektoniske muligheder, at det skal ske på bekostning af havnens kulturhistorie. Det store højhus for enden af Langelinie vil formentlig medføre tilsvarende flere biler til Langeliniekaj. Dette bør undgås, således at Langelinie ikke bliver en trafikeret vej, men også fremover kan være et populært udflugtsformål for københavnere, såvel som turister. 5

6 Gang- og cykelbroen ATP Ejendomme ønsker en markant kontorbygning, hvor cyklister og fodgængere via en bro kan bevæge sig fra Langelinie til Marmormolen. Umiddelbart er det vanskeligt at forestille sig, hvordan bygningen skal kunne håndtere Christaniacykler og lignende og ligeledes være en bygning med erhvervsfunktioner. Lange køer foran elevatorer er en af de problemstillinger, som ikke virker gennemtænkt i forslaget. Det lyder omsonst, hvis cyklister skal hoppe af cyklerne for at køre op i en elevator, cykle hen over broen, hoppe af cyklen igen og køre ned i en elevator. Dette lyder hverken effektivt eller CO2-venligt. Vi har netop modtaget et udmærket oplæg til nye broer over Inderhavnen og kanaler, hvor både bredde på broerne og kravene til sammenhængen med de historiske omgivelser er meget præcis beskrevet. Samme præcise beskrivelse og gennemførte overvejelser savnes i nærværende lokalplanforslag. Hotellet på Marmormolen Det er forståeligt, at der i forbindelse med krydstogtsskibe ønskes et hotel i området. På side 6-7 i lokalplanforslaget: Hotelkomplekset er udformet med en base i 2 til 3 etager, hvorfra tre tårnbygninger strækker sig mod himlen i varierende højde. Det højeste tårn er ca. 90 meter. Basen samler anlægget til et skulpturelt hele og formidler overgangen fra tårnenes overordnede skala til nærområdets mere intime skala. Tårnenes sammensatte og varierede bygningskroppe sammenbindes af en differentieret rytmisk og lysreflekterende facadeudformning. Facadehuden, der møder pladsen, danner endvidere et rumligt filter mellem det offentlige og det private rum i form af arkader langs bygningens periferi. På de øverste etager af tårnene åbner facaden sig som en ekspressiv blomst, og danner taghaver og differentierede kig mod byen og vandet. Ovenstående citat er et glimrende eksempel på brugen af citater fra projektbeskrivelsen, men startredegørelser og lokalplanforslag bør være konkrete i deres beskrivelser og ikke gøre brug af gådefulde formuleringer. Med venlig hilsen Stefanie Høy Brink Inger Wiene Stud. mag. Museumsinspektør Københavns Bymuseum Københavns Bymuseum

Vedr. Århusgadekvarteret i Nordhavn

Vedr. Århusgadekvarteret i Nordhavn Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postboks 447 1505 København V København d. 23. november 2010 Vedr. Århusgadekvarteret i Nordhavn Københavns Museum har modtaget materiale vedrørende ovennævnte

Læs mere

Københavns Bymuseum har modtaget materiale vedrørende ovennævnte forslag og har foretaget en gennemgang af sagen og har følgende kommentarer.

Københavns Bymuseum har modtaget materiale vedrørende ovennævnte forslag og har foretaget en gennemgang af sagen og har følgende kommentarer. Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postboks 447 1505 København V København d. 24.9.2008. Vedr. forslag til lokalplan Carlsberg II Københavns Bymuseum har modtaget materiale vedrørende ovennævnte

Læs mere

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved

Læs mere

København som havneby. Nordhavn 2.4

København som havneby. Nordhavn 2.4 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Nordhavn 2.4 2.4 nordhavn Stedet Kulturmiljøet omfatter hovedparten af Nordhavnsområdet med østsiden af Kalkbrænderihavnen, Skudehavnen, Færgehavnen,

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Til Borgerrepræsentationen. Sagsnr

Til Borgerrepræsentationen. Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Borgerrepræsentationen Notat vedr. mulige ændringsforslag til forslag til tillæg 1 til lokalplan nr. 440 Marmormolen II I forbindelse

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 6. januar 2009 Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 853, bevarende lokalplan for boligområdet Finnebyen, Århus V og Tillæg

Læs mere

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Heidi Friis Jerichausgade 32 1777 København V Matr.nr. 878 Udenbys Vester Kvt. 26-10-2015 Sagsnr. 2015-0241563 Dokumentnr. 2015-0241563-2

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR 79

KOMMUNEPLANTILLÆG NR 79 KOMMUNEPLANTILLÆG NR 79 Rammebestemmelser for Boligområde sydøst for Fælledvej Bilag 2 Liste over bevaringsværdige bygninger. Kort Områdeafgrænsning af det nye rammeområde del af B5. Område: Rammeområdet

Læs mere

Kort beskrivelse af planens indhold og hovedformål (er beskrevet i selve lokalplanen).

Kort beskrivelse af planens indhold og hovedformål (er beskrevet i selve lokalplanen). JSMO 05.11.2008 Miljøvurdering Indledning Miljøvurderingen af rammelokalplan nr. 342, Favrholms Kursus og fritidscenter, gennemføres i henhold til lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer

Læs mere

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld.

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld. NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Plan Vurdering af om der bør gives dispensation fra lokalplan 2-46 Plan har modtaget en ansøgning om udbygning af Villa Søvang, Galoche Allé 1, således at den oprindelige

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 58 1 Sammenfatning nr. De 8

Læs mere

Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20. Holbæk Havn. Visionsplan

Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20. Holbæk Havn. Visionsplan Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20 Holbæk Havn Visionsplan Kontaktgruppen for havnens beboere Visioner, idéer og forslag. Juni 2013 Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 2 af 20 Krags Brygge bør føres igennem.

Læs mere

"Marmormolen II" Startredegørelse. Bilag 1 til indstilling om redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan

Marmormolen II Startredegørelse. Bilag 1 til indstilling om redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan "Marmormolen II" Startredegørelse Bilag 1 til indstilling om redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan "Marmormolen II" 3D-illustration af Steven Holl Architects vinderforslag til to kontorhøjhuse

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

"Marmormolen II" Forslag til lokalplan med kommuneplantillæg og miljøredegørelse

Marmormolen II Forslag til lokalplan med kommuneplantillæg og miljøredegørelse "Marmormolen II" Forslag til lokalplan med kommuneplantillæg og miljøredegørelse Borgerrepræsentationen har den 28. maj 2009 vedtaget forslag til lokalplan "Marmormolen II" med tilhørende kommuneplantillæg

Læs mere

Referencer til byomdannelse af området ved Krimsvej

Referencer til byomdannelse af området ved Krimsvej Referencer til byomdannelse af området ved Krimsvej www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Krimsvej 2 Københavns kommune har som mål at være miljømetropol. Derfor

Læs mere

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune.

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 14. august 2003 J.nr.: 03-33/800-0102 INV Afgørelse i sagen

Læs mere

Odense Havn. En levende bydel ved vandet

Odense Havn. En levende bydel ved vandet Odense Havn Odense Havn En levende bydel ved vandet ODENSE HAVN Odenses 200 år gamle industrihavn er ved at blive omdannet til et attraktivt havneområde med boliger, erhverv, kultur, cafeer og rekreation.

Læs mere

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den.

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den. BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER Bygningsvurderinger Der er i Morsø Kommune registreret ca. 8.200 bygninger, som ifølge BBR-registeret er opført før 1940. Hvis en bygning er ombygget på en måde, så den fremstår

Læs mere

Luk døren op og se Kulturarven er lige derude! [Tilhørende fotos findes i dokumentets sider 4-13/CB]

Luk døren op og se Kulturarven er lige derude! [Tilhørende fotos findes i dokumentets sider 4-13/CB] Luk døren op og se Kulturarven er lige derude! [Tilhørende fotos findes i dokumentets sider 4-13/CB] - Om samarbejde omkring kulturarven i praksis mellem Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder og Tønder

Læs mere

Velkommen til borgermøde. Krøyers Plads, Jessens Mole blandet bolig og erhverv. Offentlig høring fra den 8. marts til den 3.

Velkommen til borgermøde. Krøyers Plads, Jessens Mole blandet bolig og erhverv. Offentlig høring fra den 8. marts til den 3. Velkommen til borgermøde Krøyers Plads, Jessens Mole 7-9 - blandet bolig og erhverv Offentlig høring fra den 8. marts til den 3. maj 2016 Program Velkomst ved udvalgsformand Henrik Nielsen Gennemgang af

Læs mere

SKRÅFOTO / LUFTFOTO LODFOTO / 3D

SKRÅFOTO / LUFTFOTO LODFOTO / 3D Sluseholmen karré O Dispensation fra tillæg 3 til lokalplan nr. 310 i forbindelse med nybyggeri på Sluseholmen. Marts 2014 sluseholmen sluseanlæg SKRÅFOTO / LUFTFOTO LODFOTO / 3D Motocrossbane Københavns

Læs mere

Århusgadekvarteret - en livlig oase

Århusgadekvarteret - en livlig oase Nordhavn - ny dynamisk bydel ved vandet Nordhavns historie strækker mere end 100 år tilbage og har gennem årene afspejlet den industrielle udvikling i København. Hårdt arbejdende havnearbejdere og fiskere

Læs mere

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 til Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Vordingborg Kommune Valdemarsgade

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Bymølle Arkiv nr. Løbenr. 55 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 Nr. 7 September 2015 For bevaringsværdige bygninger Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Kopi: Halsnæs Kommune.

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk

Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Dato: 22. juni 2016 qweqwe Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Industrimuseet Frederiks Værk har foretaget en kort gennemgang af rammebestemmelserne for center og boligområder

Læs mere

NEXØ MOLE TRANSFORMERING AF DLG S BYGNINGER TIL EN NY BORNHOLMSK ATTRAKTION

NEXØ MOLE TRANSFORMERING AF DLG S BYGNINGER TIL EN NY BORNHOLMSK ATTRAKTION NEXØ MOLE TRANSFORMERING AF DLG S BYGNINGER TIL EN NY BORNHOLMSK ATTRAKTION 25 MAJ 2016 2 Sydlige silo i dag NEXØ HAVN EMMER AF ATMOSFÆRE! Flere og flere steder er man ved at få øjnene op for kvaliteterne

Læs mere

Bilag 1 Visuelle forhold

Bilag 1 Visuelle forhold Nuværende forhold Det nuværende kystlandskab på Østamager er lavt med kun små højdevariationer. Amager Strandvej ligger ca. 2 m over daglig vande, og de åbne græs-, sand og klitflader ud mod vandet ligger

Læs mere

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium.

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Region: Sjælland Kommune: Vordingborg Kommune Adresse: Vintersbølle Strandvej 7, 4760 Vordingborg Matr.nr.: 5f Nyråd, Vordingborg Jorder Arkitekt: Kay Fisker

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Klintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Klintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Klintholm havn Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 10 Klintholm havn Bebyggelsesmønstre

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 57 Sammenfatning nr. Efterkrigstidens

Læs mere

"Marmormolen II" Lokalplan nr. 440

Marmormolen II Lokalplan nr. 440 "Marmormolen II" Lokalplan nr. 440 Borgerrepræsentationen har den 10. december 2009 vedtaget lokalplanen. Lokalplanen er bekendtgjort den 20. januar 2010. INDHOLD BAGGRUND FOR LOKALPLANEN Lokalplanens

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Torve- og pladser Mål Silkeborg Kommune vil: Udforme bymidtens torve og pladser, så de enkelte byrums særpræg og aktiviteter udvikles

Læs mere

Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune. Skitse juli 2009

Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune. Skitse juli 2009 Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune Skitse juli 2009 Indhold Forord 2 Visualisering og landskabelig vurdering 2 Visualisering fra Kalveboderne syd 4 Visualisering fra Amager

Læs mere

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Formålet med dette notat er primært at tydeliggøre forløbet om cykelskuret på Grev Schacks Vej 19, sekundært kort at gøre

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser En smuk rødbøg og hvad så? Den dækker faktisk Hansens nye hus opført af Hansens egne håndværkere efter tegninger fra undertegnede. Det er jo et gammeldags

Læs mere

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen Informationsmateriale til ekstraordinære afdelingsmøder november 2015 1 NAVNE OG BEGREBER MØDEDATOER HP4: HelhedsPlan del 4 også navnet på hele projektet med

Læs mere

Høringsnotat. Bemærkningerne vurderes mindre væsentlige

Høringsnotat. Bemærkningerne vurderes mindre væsentlige Høringsnotat Vedr. om- og tilbygning for indretning af hotel, Bankvej 1, Skagen Ansøgning har 28/5 været i naboorientering ved omkringliggende naboer på Bankvej 2, Havnevagtsvej 30, Kassevej 3, Østre Strandvej

Læs mere

Byvandring på Frederiksberg Byens Netværk arrangement 2006.09.13 Tekst og foto: Teddy Olsen

Byvandring på Frederiksberg Byens Netværk arrangement 2006.09.13 Tekst og foto: Teddy Olsen Byvandring på Frederiksberg Byens Netværk arrangement 2006.09.13 Tekst og foto: Teddy Olsen 1/6 På en pragtfuld solskinsdag med skyfri himmel var 40 medlemmer af Byens Netværk samlet på Frederiksberg til

Læs mere

Til Kerteminde Kommune. Hermed fremsender jeg et forslag med nogle idéer til Nordre Havnekaj i Kerteminde.

Til Kerteminde Kommune. Hermed fremsender jeg et forslag med nogle idéer til Nordre Havnekaj i Kerteminde. Fra: Vagn Løye [mailto:vagn.loye@gmail.com] Sendt: 7. november 2016 09:51 Til: Kerteminde Kommune Emne: Byomdannelsesplan Til Kerteminde Kommune Hermed fremsender jeg et forslag med nogle idéer til Nordre

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Best case eksempler byens showroom. Mikkel Klougart Etnolog Byens rum som udviklingsstrategi

Best case eksempler byens showroom. Mikkel Klougart Etnolog Byens rum som udviklingsstrategi Best case eksempler byens showroom Mikkel Klougart Etnolog Byens rum som udviklingsstrategi VOX POP & SHOWROOM Hvad: To initiativer der giver os viden og skaber opmærksom på problematikken. VOX POP Hvad:

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Sagsnr Dokumentnr

Sagsnr Dokumentnr Ejere, lejere og brugere Nørrebrogade 205-209 D, Nørrebrogade 194-218, Baldersgade 2, Bragesgade 1-5, Bragesgade 2-4, Farumgade 1-15, Farumgade 4-6, Esromgade 1-15 samt interesseorganisationer og lignende

Læs mere

Kunstsilo Kristiansand - Plads til kultur

Kunstsilo Kristiansand - Plads til kultur Kunstsilo Kristiansand - Kunstsiloen er Kristiansands nye varemærke. Den er transformeret og iscenesat i samhørighed med en ny bydel omkring et kulturtorv. Siloen har stor betydning for forståelsen af

Læs mere

Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn. Praksis Arkitekter - 30.05.12

Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn. Praksis Arkitekter - 30.05.12 Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn Praksis Arkitekter - 30.05.12 HOVEDGREB Hovedgrebet tager afsæt i den eksisterende runde havn fra 1930erne. Omkring denne etableres en ellipseformet ydermole der lægger

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

Vedr. rundkørsel ved krydset Hovedvejen/Aulbyvej/Kauslundevej

Vedr. rundkørsel ved krydset Hovedvejen/Aulbyvej/Kauslundevej Middelfart Kommune Trafik og Vejafdelingen Østergade 21 5580 Nørre Aaby Algade 8 DK-5500 Middelfart Telefon: +45 64 41 47 41 info@middelfart-museum.dk www.middelfart-museum.dk Bankkonto: 0755 755-56-80206

Læs mere

Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10. 78 lejeboliger på Birkholm

Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10. 78 lejeboliger på Birkholm Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10 78 lejeboliger på Birkholm Historie Sluseholmen i Sydhavnen er oprindelig anlagt som et sluseanlæg af Københavns Havnevæsen

Læs mere

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Punkt 5. Aalborg Midtby, hjørnegrunden Rendsburggade/Nyhavnsgade, Ungdomsboliger. Kommuneplantillæg 1.025 for området ved Musikkens Hus og Lokalplan 1-1-118 (2. forelæggelse). 2013-33915. By- og Landskabsudvalget

Læs mere

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

Bach Gruppen, som ejer ejendommene ovenfor, har fået udarbejdet et nyt projekt, som Bach Gruppen ønsker at opføre bygning H på området.

Bach Gruppen, som ejer ejendommene ovenfor, har fået udarbejdet et nyt projekt, som Bach Gruppen ønsker at opføre bygning H på området. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning Til ejere, lejere og brugere af ejendommene Ørestads Boulevard 4-5 Svend Aukens Plads 1, 3, 5, 7, 9 og 11 Njalsgade 58, 60, 62,

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING BEBOERNES VISION ER AT RENOVERINGEN SKAL TILPASSES BEBOERNES ØNSKER, GØRE URBAN-PLANEN TIL KØBENHAVNS BEDSTE BOLIGOMRÅDE. RENOVERINGEN AF DE CA. 2000 BOLIGER I ET PARTNERING-SAMARBEJDE

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver

Læs mere

Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n

Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n Lokalhistorisk forening for Nykøbing Sjælland og omegn Det er foreningens formål, at udbrede kendskabet til Nykøbing og egnens historie, at arbejde for

Læs mere

Designmanual for Gudenåbroen. 66 Herning - Århus 6620 Funder - Hårup

Designmanual for Gudenåbroen. 66 Herning - Århus 6620 Funder - Hårup Designmanual for Gudenåbroen 66 Herning - Århus 6620 Funder - Hårup Preben Skaarup Landskabsarkitekt MAA MDL Maj 2011 Gudenåbroen Længde: 350 m Stationeringspunkt for vederlag: ca. 35 376 ca. 35 726 Gudenåbroen

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg Frederiks Plads Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg 20130902 DAGSORDEN OMRAADETS POTENTIALE PROJEKT VISION BEVARINGS OVERVEJELSER KULTURHISTORISKE RELATIONER AARHUS C IDAG Området har med sin

Læs mere

Orientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport

Orientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Orientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport I notatet redegør forvaltningen

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Lokalplanlægning for bevaringsværdig ejendom

Lokalplanlægning for bevaringsværdig ejendom Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 16. oktober 2014 bevaringsværdig ejendom Udarbejdelse af bevarende lokalplan for etageejendom beliggende Samsøgade 21, 8000 Aarhus

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.004 for Østre Havn Den 26. marts 2012 er kommuneplantillæg 1.004 for en ændring

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd De Gamles By 4.3 4.3 de gamles by Velfærdsinstitutioner De store, gennemtænkte byplaner, idealer om bedre boliger, om lys og luft, rekreation,

Læs mere

F R E D N I N G S F O R S L A G

F R E D N I N G S F O R S L A G F R E D N I N G S F O R S L A G KØBENHAVNS KOMMUNE Ny Carlsberg Vej set fra Vesterfælledvej. 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Københavns Kommune Adresse: Ny

Læs mere

03-03-2015. KAB Vester Voldgade 17 1552 København V. Sagsnr. 2015-0044911. Dokumentnr. 2015-0044911-7. Naboorientering vedrørende Islands Brygge 38

03-03-2015. KAB Vester Voldgade 17 1552 København V. Sagsnr. 2015-0044911. Dokumentnr. 2015-0044911-7. Naboorientering vedrørende Islands Brygge 38 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling KAB Vester Voldgade 17 1552 København V 03-03-2015 Sagsnr. 2015-0044911 Dokumentnr. 2015-0044911-7 22496298 Naboorientering vedrørende Islands

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

Kulturarv i planlægningen

Kulturarv i planlægningen Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 To alternative forslag til kommuneplantillæg for boligbebyggelse på Solhøjgårds (Skolelandbrugets) jord Byrådet vil gerne give borgere og

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

København som havneby. Langelinie 2.5

København som havneby. Langelinie 2.5 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Langelinie 2.5 2.5 Langelinie Stedet Kulturmiljøet omfatter Langeliniemolens østside (uden for den tidligere frihavn) og lystbådehavnen. Det støder

Læs mere

Lovgivningens rammer, muligheder og begrænsninger for undersøgelser og dokumentation af nedrivningstruede bygninger fra Renæssance og Nyere Tid

Lovgivningens rammer, muligheder og begrænsninger for undersøgelser og dokumentation af nedrivningstruede bygninger fra Renæssance og Nyere Tid Lovgivningens rammer, muligheder og begrænsninger for undersøgelser og dokumentation af nedrivningstruede bygninger fra Renæssance og Nyere Tid Henrik Jarl Hansen, Kulturarvsstyrelsen 1 Retsgrundlaget

Læs mere

Hotel- projektet er nu i offentlig høring som led i kommunens arbejde med lokalplanen

Hotel- projektet er nu i offentlig høring som led i kommunens arbejde med lokalplanen NYHEDSBREV 5 december 2013 Hotel- projektet er nu i offentlig høring som led i kommunens arbejde med lokalplanen Læs mere om borgermødet på onsdag den 4. december i dette nyhedsbrev I forslaget til lokalplan

Læs mere

Afgørelse i sagen om til- og ombygning af hus i Åshøj Landsby i Køge Kommune

Afgørelse i sagen om til- og ombygning af hus i Åshøj Landsby i Køge Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 20. december 2006 J.nr.: NKN-33-00074 (tidligere 03-33/250-0184)

Læs mere

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN KONGEHØJSKOLEN Skolebygning Transformering og nybyggeri Tøndervej 90 Arkitema Architects og MOE Skolen har gjort brug af en tidligere lagerbygning, der er indrettet som et rum til leg og bevægelse. Parallelt

Læs mere

Du bedes fremlægge dette brev for politikerne i Erhvervs- og Planlægningsudvalget.

Du bedes fremlægge dette brev for politikerne i Erhvervs- og Planlægningsudvalget. Faaborg-Midtfyn kommune Plan og Kultur Nørregade 4 5600 Faaborg. Att: Christian Tønnesen. Dette referat og notat består af 5 sider. Hej Christian. Tak for behageligt møde den 23/8-2013. Jeg sender dig

Læs mere

Lokalplanen er overordnet blevet passet ind i den nye skabelon, skabt til Nordfyns Kommune.

Lokalplanen er overordnet blevet passet ind i den nye skabelon, skabt til Nordfyns Kommune. Notat Vedrørende ændringer i forslag til Lokalplan 2007-6 Bevarende lokalplan for Bogense, set i forhold til Lokalplan 1-125 Bevarende Lokalplan for Bogense Bymidte. Overordnet: 20-06-2007 I forbindelse

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune

Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune Ansøgningsskema til Hedensted Kommunes Lokal Udviklings Pulje Projektets titel Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune Formål/mål Glud Museum

Læs mere