Vedr. forslag til lokalplan med kommuneplantillæg og miljøredegørelse Marmormolen II.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vedr. forslag til lokalplan med kommuneplantillæg og miljøredegørelse Marmormolen II."

Transkript

1 Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postbox København V København d. 3. september Vedr. forslag til lokalplan med kommuneplantillæg og miljøredegørelse Marmormolen II. Københavns Bymuseum har modtaget materiale vedrørende ovennævnte lokalplanforslag og har foretaget en gennemgang af sagen. Vi medgiver, at området indeholder store potentialer og udviklingsmuligheder. Samtidig rummer området en unik del af Københavns historie, som derfor bør indarbejdes bedre i nærværende lokalplanforslag. Generelle kommentarer Lokalplanforslaget citerer, ligesom startredegørelsen, direkte fra arkitekternes projektbeskrivelse. En lokalplan skal vel forstås som rammen for et område, og ikke kun være gældende for et bestemt projekt. I stedet burde projektet formuleres i et klart og tydeligt sprog, så høringsparterne kan tage konkret stilling til forslaget. Ligeledes bør kulturhistorien ikke bruges som begrundelse for opførelsen eller udformning af bygninger, når der ikke er belæg for det. Hvis det virkelig var ambitionen at respektere havnens historie, kunne man tage udgangspunkt i de proportioner og højder, der findes i området. Nyt byggeri bør opføres med respekt for kulturarven og Frihavnens over 100 år lange historie, som et samlet kulturmiljø. Området har tradition for, at arkitekterne tager udgangspunkt i områdets eksisterende bebyggelse. Dette er Redhavnens vagtbygning og gitteret omkring Frihavnen eksempler på Ifølge miljøredegørelsen og lokalplanforslaget vil de fysiske skader, som anlægsarbejdet kan tilføre de kulturhistoriske værdier, være relativt beskedne. I kontrast dertil står der umiddelbart efter, at udvidelsen vil slette den kulturhistorie, der er knyttet til udformningen og kajkanten. Dette kan næppe siges at være en beskeden skade. Ligeledes står der, at projektet ikke vil være i direkte konflikt med de kulturhistoriske bygninger på Langelinie, men den bevaringsværdige Toldvagt 5 fjernes, som følge af lokalplanen, og dette må siges at være i direkte konflikt med bygningen. Ligeledes har højhuset indirekte indflydelse på fyret. Et fyr er et pejlingsmærke og dette budskab går en smule tabt ved opførelsen af et højhus umiddelbart bag det. I det følgende vil de bevaringsværdier, vi mener findes i området, blive beskrevet. 1

2 Bevaringsværdier på Marmormolen Lods- og karantænestationen fra af arkitekt Th. Havning er udpeget som bevaringsværdig i lokalplanforslaget og miljøredegørelsen. Lodserne var selvstændige næringsdrivende, som havde deres egne huse. Lodsstationer findes som regel kun i større havne, hvor lodserne holdt vagt. Lodsstationen ligger på selve havnen med frit udsyn til havet og havde derfor et tårn eller havkig, der kunne fungere som udkigspost. Lodsstationer af ældre dato var murede bygninger med skorsten. Begge disse karakteristika besidder denne. I 1950 erne fik lodsstationen på Marmormolen installeret radar til brug for undervisning af navigatører. Lodsbygningens placering er meget vigtigt, da hele ideen er, at den skal ligge med frit udsyn til havet, således at vagten i tårnet kan overvåge farvandet. Denne lodsstation var også en karantænestation. Derfor var der i stueetagen indrettet lægekonsultation og soverum og et kontor til karantænebetjente. Bygningen fortæller således flere forskellige historier om havnen. Denne bygning bevares i lokalplanforslaget. Den Ancherske Marmorforretning fortæller historien om Marmormolens og havnens industrielle fortid. Arkitekt Martin Borch tegnede marmorforretningen i Den er således den første industrivirksomhed i området og har givet molen navn. Den østlige del af huset er det eneste, der er tilbage og blev brugt til både værksteder og kontorer. Den Ancherske Marmorforretningen er ikke udpeget som bevaringsværdig i lokalplanforslaget. Det bør altid i et lokalplanforslag erkendes eksplicit, hvis bygninger er bevaringsværdige, selvom de kan nedrives. Ved nedrivningen af denne bygning går en interessant kulturhistorisk fortælling om Marmormolen tabt. Bevaringsværdier på Langeliniekaj På spidsen af Langeliniekaj ligger en ældre toldvagtbygning Toldvagt 5. Bygningen er fra 1894 og er opført af havnebygmesteren H.C.V. Møller og Vilhelm Dahlerup. Den er bygget i samme ølandsten som Langelinieskuret og toldvagten yderst på Redmolen. Toldvagten på Redmolen er lidt yngre den blev bygget i 1916 af arkitekt Rosendahl Langballe. Toldvagtene på Langeliniekaj og på Redmolen er særegne, da de fleste vagt- og administrationsbygninger fra denne tid blev opført i røde sten. Toldvagt 5 blev indrettet med ekstrabatterier til de nye pel fyr 1, som blev opført i 2001, da ledemolen blev fjernet. Toldvagt 5 for enden af Langeliniekaj er bevaringsværdig, da den sammen med toldvagtbygningen på Redmolen overfor, fortæller historien om vagtsystemet, der mødte skibene allerede ved indsejlingen til Frihavnen. Ydermere er de få tilbageværende vagtbygninger, der ligger spredt rundt på hele Nordhavn af stor kulturhistorisk betydning, da de binder området sammen, idet hele området udgør ét samlet kulturmiljø. Der står i lokalplanforslaget og miljøredegørelsen, at vagtbygningen er bevaringsværdig, men på tegning 4 i lokalplanforslaget er den ikke aftegnet. Byg- 1 Et Pel fyr er egentlig et retningsfyr, der udsender en meget smal og kraftig lyskegle, der kan ses både dag og nat. Betegnelsen PEL er en forkortelse for "Port Entry Light". 2

3 ningen bør også være aftegnet på kortet som bevaringsværdig, selvom den kan nedrives (se ovenfor). Fyret fra 1894, som i dag står for enden af Langeliniekaj stod indtil 2002 for enden af Ledemolen. Fyret hjalp, sammen med et fyr på Frihavnens bølgebryder, skibene, når de skulle sejle ind i Frihavnen. Fyret er et såkaldt havne- eller ledefyr. Havne- og ledefyr blev hovedsageligt opført efter henholdsvis 1850 og 1870 og havde til formål at lede skibene gennem smalle sejlrender eller når de skulle sejle ind i havnen. Fyret er også udpeget som bevaringsværdigt i lokalplanforslaget, men ikke på tegning 4. På Langeliniekaj ligger også det fredede Langelinieskur. Langelinieskuret er navnet på pakhuset langs Langeliniekajen. Det er et meget specielt byggeri, som er tegnet af arkitekterne J.V. Dahlerup og H.C.V. Møller. Da man anlagde Frihavnen i 1890 erne mistede københavnerne en promenade, der havde strakt sig fra Nordre Toldbod, rundt langs Kastellets voldgrav til Svanemøllebugten. Tabet af promenaden vakte en folkelig opstandelse og i stedet fik københavnerne østsiden af Frihavnens østmole. Man valgte at hæve promenaden, så københavnerne fik et flot skue ud over havneindløbet, men samtidig gav man mulighed for ekstra lagerplads til den nye frihavn. Den ekstra lagerplads blev brugt til at opbevare skibsgods. På Langelinieskuret findes en langsgående perron og under denne blev der anlagt halvanden meter brede forsænkede transportgange og således muliggjorde man, at varer hurtigt kunne transporteres rundt på små skinnevogne. Dette smarte transportsystem var forbundet med Dahlerups Pakhus I og Skur I på Frihavnens østmole. Langelinieskuret gennemgik sidst i 1990 erne en omfattende restaurering, som Jens Boldsens Tegnestue stod for. På promenaden over Langelinieskuret står det fredede Frihavnsgitter af Vilhelm Dahlerup. Da området blev betragtet som toldmæssigt udland, blev det demarkeret og adskilt fra resten af havnen med et gitter. Det første toldgitter blev tegnet af Vilhelm Dahlerup og kan ses på Langelinieskuret. Frihavnen, og dermed også gitteret, blev udvidet flere gange. Da Redhavnsområdet blev inddraget i , blev der rejst et nyt gitter, som blev tegnet af frihavnens ingeniør Agerskou. Han var inspireret af Dahlerups gitter og opførte et nyt, der var en forenklet udgave af Dahlerups. Det nyeste gitter er fra 1990 erne og er et moderne trådhegn, men udført med udgangspunkt i Dahlerups oprindelige design. Det løber langs med Kalkbrænderihavnsgade frem til Århusgade. Frihavnsgitteret er med til at understrege Frihavnen som ét samlet kulturmiljø, der til trods for sine talrige udvidelser stadig tager udgangspunkt i Frihavnens oprindelige karakter. I modsætning hertil lægger lokalplanforslaget op til en helt ny bygningsstil i Frihavnen og dette burde den stå ved, i stedet for at skrive at projektet er tilpasset havnemiljøet. Bevaringsværdier i hele Frihavnen I Københavns Havn finder man Danmarks længste strækninger af kajmure med granitbeklædning. Kajmurene er i høj grad bevaringsværdige, da disse 3

4 viser, hvor stor økonomisk betydning Københavns Havn havde. De forskellige kajer fortæller desuden, hvilke byggemetoder, der var karakteristisk for forskellige perioder af dansk havnebygning. Kajmuren langs østmolen er udført i beton med granitbeklædning. Under kajen løb en installationstunnel med porcelænsknopper, der på denne måde kunne føre den elektriske installation rundt på havneområdet, så den ikke kom i vejen for maskiner og trafik. Den nordligste del af Langeliniekajen er udført som jernspuns med granitbeklædning. Langs Marmorkajens lille, nordlige molespids og på Tømmerkaj, som også ligger på Marmormolens nordside findes et velbevaret kajforløb. Ifølge lokalplanforslaget og miljøredegørelsen skal det bolværk der demonteres genanvendes i området. Dette er bedre end at fjerne det fra området, men dog bør det understreges, at bevaringsværdien også ligger i den originale fysiske placering. Alle ovenstående bygninger og kulturhistoriske spor bør, efter vores mening, udpeges som bevaringsværdige i lokalplanforslaget. Ét samlet kulturmiljø Hele Frihavnen bør anskues som ét samlet kulturmiljø. Det er således én samlet helhed, som er af stor kulturhistorisk betydning. I den anledning er Frihavnen også udpeget af Kulturarvsstyrelsen, som en af de syv danske erhvervshavne, som er undersøgt og beskrevet nærmere i Industrisamfundets Havne 2. Kulturarvsstyrelsen begrunder valget med, at disse havne rummer særlige karakteristiske kulturmiljøer 3. Et kulturmiljø kan ikke bevares ved at lade en enkelt bygning stå, idet bygningen er del af en helhed, som udgøres af bygninger, anlæg, bolværker og andre jordfaste levn. Derfor er det vigtigt, at alle ovenstående elementer udpeges som bevaringsværdige i lokalplanen. Ifølge miljøredegørelsen vil de direkte virkninger på kulturhistorien være at Der fjernes en del kulturhistorie og der indsættes byggerier og anlæg af en betydelig større skala, end de eksisterende kulturhistorisk værdifulde anlæg. (side 130). Denne vurdering er vi enige i, derfor virker det også forvirrende, når lokalplanforslaget skriver, at projektet tager hensyn til områdets historie og skaderne er relativt beskedne. Endvidere står der på miljøredegørelsens side 124, at Frihavnen som samlet område udgør ifølge Kulturarvsstyrelsen en kulturhistorisk vigtig helhed, der er sårbar over for delnedbrydninger eller fragmenteringer. Denne vurdering er vi enige i og derfor bør dele af projektet genovervejes. Lokalplanforslaget Lokalplanforslaget er desværre flere steder utydeligt, hvilket er en følge af brug af netop citater fra projektbeskrivelserne. På side 9-10: Steven Holl Architects skriver om projektet: De to højhuse søger at gribe fat i områdets skala ved at bryde bygningerne ned i proportioner, der møder omgivelserne. 2 Industrisamfundets Havne. Henrik Harnow m.fl. Kulturarvsstyrelsen 3 Udover Industrisamfundets Havne har Bymuseet fundet information i Bygninger og Anlæg i Københavns Havn. 1988, som er udgivet af Planstyrelsen, museets eget arkiv samt Københavns Byggesagsarkiv på Njalsgade. 4

5 På Langelinie er volumen nedbrudt i en række stablede kasser med et rombeformet grundplan. Kasserne er indbyrdes drejet omkring en lodret kerne og følger hver forskellige linier i området. Der er ikke noget overordnet symbol i formgivningen, men små detaljer peger på området og dets historie. Farvelægningen på de udhængende flader er f.eks. inspireret af havnens farverige containere, ligesom afskæring af soklen minder om stævnen på et skib. På marmormolen får bygningen et andet facadeudtryk og mønster, da dets størrelse er nedbrudt og skulptureret af nogle høje indhug i bygningskroppen, der i udtryk mere henvender sig til byen. Hvad det vil sige, at to højhuse griber et områdets skala og hvordan brydes en bygning ned i proportioner, der møder sine omgivelser? Formulering som disse gør det vanskeligt at tage stilling til projektet. Vi synes, at det er vildledende at påstå, at bygningerne peger til området og dets historie. På billederne er det i hvert tilfælde svært at genkende Marmormolens fortid. Også på side 9: Dommerkomiteen udtalte om forslaget, at man blev overbevist af de kompakte tårnes enkelhed og ligefremhed, samtidig med at projektet er tilpasset havnemiljøet. Broen, der i udtryk er to broer, mødes som et håndtryk over havnen. Efter vores opfattelse, er nærværende projekt ikke tilpasset havnemiljøet. Københavns Bymuseum kan ikke anbefale, at man fjerner eller indkapsler kajen eller udvider marmormolen for at give den en mere strømlinet afslutning (side 10). På side 11. Det er tanken at området skal opnå en stedsspecifik identitet, samtidig med at der tilføjes elementer af menneskelig skala i det store havnerum. Marmormolen har allerede en specifik identitet, som er helt særegen i Danmark. Den tidligere Frihavn har været en del af København i over 100 år, derfor kan ovenstående ikke bruges som argument for udviklingen af Marmormolen. Marmormolen har i høj grad en identitet, som tilmed er menneskeskabt. Undertegnede forstår ikke, hvad der menes med menneskelig skala. Højhuse På side 9 i lokalplanforslaget står der, at ambitionen var at skabe et ikonisk landmark ved indsejlingen til København og derved understrege Københavns profil som en international storby. Et højhus understreger ikke nødvendigvis en profil, som international storby. Ovenstående er, i vores øjne, ikke et argument for at indføre højhuse i den størrelsesorden i Frihavnen. Desuden virker det fortsat ikke afklaret i miljøredegørelsen, hvorvidt Svanemølleværket gør, at man ikke kan åbne vinduerne på de øverste etager pga. forurening. Det er ærgerligt, at forvaltningen virker så forblændet af de arkitektoniske muligheder, at det skal ske på bekostning af havnens kulturhistorie. Det store højhus for enden af Langelinie vil formentlig medføre tilsvarende flere biler til Langeliniekaj. Dette bør undgås, således at Langelinie ikke bliver en trafikeret vej, men også fremover kan være et populært udflugtsformål for københavnere, såvel som turister. 5

6 Gang- og cykelbroen ATP Ejendomme ønsker en markant kontorbygning, hvor cyklister og fodgængere via en bro kan bevæge sig fra Langelinie til Marmormolen. Umiddelbart er det vanskeligt at forestille sig, hvordan bygningen skal kunne håndtere Christaniacykler og lignende og ligeledes være en bygning med erhvervsfunktioner. Lange køer foran elevatorer er en af de problemstillinger, som ikke virker gennemtænkt i forslaget. Det lyder omsonst, hvis cyklister skal hoppe af cyklerne for at køre op i en elevator, cykle hen over broen, hoppe af cyklen igen og køre ned i en elevator. Dette lyder hverken effektivt eller CO2-venligt. Vi har netop modtaget et udmærket oplæg til nye broer over Inderhavnen og kanaler, hvor både bredde på broerne og kravene til sammenhængen med de historiske omgivelser er meget præcis beskrevet. Samme præcise beskrivelse og gennemførte overvejelser savnes i nærværende lokalplanforslag. Hotellet på Marmormolen Det er forståeligt, at der i forbindelse med krydstogtsskibe ønskes et hotel i området. På side 6-7 i lokalplanforslaget: Hotelkomplekset er udformet med en base i 2 til 3 etager, hvorfra tre tårnbygninger strækker sig mod himlen i varierende højde. Det højeste tårn er ca. 90 meter. Basen samler anlægget til et skulpturelt hele og formidler overgangen fra tårnenes overordnede skala til nærområdets mere intime skala. Tårnenes sammensatte og varierede bygningskroppe sammenbindes af en differentieret rytmisk og lysreflekterende facadeudformning. Facadehuden, der møder pladsen, danner endvidere et rumligt filter mellem det offentlige og det private rum i form af arkader langs bygningens periferi. På de øverste etager af tårnene åbner facaden sig som en ekspressiv blomst, og danner taghaver og differentierede kig mod byen og vandet. Ovenstående citat er et glimrende eksempel på brugen af citater fra projektbeskrivelsen, men startredegørelser og lokalplanforslag bør være konkrete i deres beskrivelser og ikke gøre brug af gådefulde formuleringer. Med venlig hilsen Stefanie Høy Brink Inger Wiene Stud. mag. Museumsinspektør Københavns Bymuseum Københavns Bymuseum

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

"Marmormolen II" Forslag til lokalplan med kommuneplantillæg og miljøredegørelse

Marmormolen II Forslag til lokalplan med kommuneplantillæg og miljøredegørelse "Marmormolen II" Forslag til lokalplan med kommuneplantillæg og miljøredegørelse Borgerrepræsentationen har den 28. maj 2009 vedtaget forslag til lokalplan "Marmormolen II" med tilhørende kommuneplantillæg

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

København som havneby. Langelinie 2.5

København som havneby. Langelinie 2.5 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Langelinie 2.5 2.5 Langelinie Stedet Kulturmiljøet omfatter Langeliniemolens østside (uden for den tidligere frihavn) og lystbådehavnen. Det støder

Læs mere

HAVNEHUSET VEST, 2150 NORDHAVN

HAVNEHUSET VEST, 2150 NORDHAVN HAVNEHUSET VEST, 2150 NORDHAVN Hvem vil ikke gerne bo på havnen midt i storbyen. Velkommen til Havnehuset. Pejlemærket for et større byfornyelsesprojekt i Nordhavnen, Østerbros nye mondæne kvarter. Og

Læs mere

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1 Jessens Mole 7-9 Prospekt for Byggefelt 1 december 2014 Fremtidens Havn Udviklingsplan for Svendborg Havn Område 2 Nordre Kaj ØSTRE HAVNEVEJ Område 3 Østre Kaj TOLDBODVEJ JESSENS MOLE Område1 Jessens mole

Læs mere

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser En smuk rødbøg og hvad så? Den dækker faktisk Hansens nye hus opført af Hansens egne håndværkere efter tegninger fra undertegnede. Det er jo et gammeldags

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

København som havneby 2.2

København som havneby 2.2 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Nyhavn 2.2 2.2 nyhavn Stedet Kulturmiljøet omfatter Nyhavns nordlige og sydlige gader med kajkanten og bolværket samt belægningerne, husrækkerne

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Håndværkerbyen i Valby 3.7

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Håndværkerbyen i Valby 3.7 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Håndværkerbyen i Valby 3.7 3.7 HÅNDVÆRKERBYEN I VALBY Stedet Kulturmiljøet omfatter Håndværkerbyens bebyggelser og arealer på begge sider af

Læs mere

DIN NYE LEJEBOLIG TÆT PÅ VAND OG BY I NORDHAVN

DIN NYE LEJEBOLIG TÆT PÅ VAND OG BY I NORDHAVN DIN NYE LEJEBOLIG TÆT PÅ VAND OG BY I NORDHAVN Boliger med udsigt til by, himmel og hav Lejlighederne varierer i størrelse fra de mindste på 77 m 2 til de største på 150 m 2. Boligerne sikrer med deres

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING BEBOERNES VISION ER AT RENOVERINGEN SKAL TILPASSES BEBOERNES ØNSKER, GØRE URBAN-PLANEN TIL KØBENHAVNS BEDSTE BOLIGOMRÅDE. RENOVERINGEN AF DE CA. 2000 BOLIGER I ET PARTNERING-SAMARBEJDE

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Mou Bro`s fremtidsudvalg

Mou Bro`s fremtidsudvalg Mou Bro`s fremtidsudvalg Hvem sidder i fremtidsudvalget? Bo Mardell Lars Petersen Preben Jensen Lena Søndergaard Jan Bælum Ulrik Nørgaard Fremtidsudvalgets formål Udvalget er nedsat på generalforsamlingen

Læs mere

Præmieret 2008 Adresse Englandsgade 2-12 Bygherre Fyns almennyttige Boligselskab Arkitekt Frede Nielsens Tegnestue Ingeniør Henry Jensen A/S

Præmieret 2008 Adresse Englandsgade 2-12 Bygherre Fyns almennyttige Boligselskab Arkitekt Frede Nielsens Tegnestue Ingeniør Henry Jensen A/S GODT BYGGERI ODENSE 2008 BÆREDYGTIGHED Byggeriet i byen kommer os alle ved, fordi det påvirker byens rum og dermed er med til at sætte rammerne for hverdagens liv. Godt byggeri har et socialt ansvar -

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Til Informationsmøde om Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet 13. maj 2014 Fra Kvæsthusselskabet og Sankt Annæ Selskabet ddd Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Kvæsthusselskabet

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Nyt markant byggeri i Randers midtby

Nyt markant byggeri i Randers midtby Situationsplan Den eksisterende ejendom nedbrydes til fordel for en ny og mere markant bygning. Bygning I forbindelse med opførelsen af bygningen udføres den nye vej til det bagvedliggende område i henhold

Læs mere

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Projektbeskrivelse Museerne ved Vadehavet har netop afsluttet en gennemgang de bevaringsværdige bygninger i området, der blandt andet havde

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. maj 2015 Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele de fornødne tilladelser til

Læs mere

ORIENTERING Ansøgning om at flytte restaurationsbåden Viva fra Langebrogade til Nyhavn

ORIENTERING Ansøgning om at flytte restaurationsbåden Viva fra Langebrogade til Nyhavn Teknik- og Miljøforvaltningen ORIENTERING Ansøgning om at flytte restaurationsbåden Viva fra Langebrogade til Nyhavn PROBLEMSTILLING Direktør Buster Schmidt fra restaurant Viva har ansøgt om at få flyttet

Læs mere

København, den 22. August 2014. Angående: forlængelsen af Nordhavnsvejen

København, den 22. August 2014. Angående: forlængelsen af Nordhavnsvejen MOGENS WÖHLICHE ARKITEKT M.A.A. SØLVGADE 22 2.TH 1307 KØNENHAVN K 33 13 27 24 MOBIL 20 41 41 29 MAIL MW.ARK@FIRMA.TELE.DK København, den 22. August 2014 Angående: forlængelsen af Nordhavnsvejen 5 af Svanemøllehavnens

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN

BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 1 BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 2 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING SIDE INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING Indholdsfortegnelse 2 Om udbuddet af grundkapital i Nordhavn 2 GRUNDKAPITAL

Læs mere

HVOR ØRESUND MØDER KØBENHAVNS HAVN

HVOR ØRESUND MØDER KØBENHAVNS HAVN HVOR ØRESUND MØDER KØBENHAVNS HAVN HVA DRIKKER MØLR -siloen er blevet et velkendt bygningsværk for mange Københavnere og et folkeligt ikon for Nordhavnen. Siloen er den største industribygning i Nordhavnen

Læs mere

ASTRID ATELIER NOACKS. sted. Som skabende kunstner MÅ man arbejde her...dét, der træder én i møde, er en enestående

ASTRID ATELIER NOACKS. sted. Som skabende kunstner MÅ man arbejde her...dét, der træder én i møde, er en enestående Bag de rå mure i Astrid Noacks Atelier, mærkes det, at man er et ganske særligt ASTRID sted. Som skabende kunstner MÅ man arbejde her....dét, der træder én i møde, er en enestående scenografi en stemning,

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM skole Arkiv nr. Løbenr. 59 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt LUFTFOTO FRA SYD Med projektet for udvidelse af Dybbølsbro foreslås at spænde en ade ud mellem de to eksisterende broer, og derved

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Nørre Campus 1.11

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Nørre Campus 1.11 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Nørre Campus 1.11 1.11 NØRRE CAMPUS Stedet Kulturmiljøet omfatter Universitetsparken, som er del af Københavns Universitets Nørre Campus med

Læs mere

IDESKITSER - Stationsgade 28 13_03_2008. 1 Stationsgade

IDESKITSER - Stationsgade 28 13_03_2008. 1 Stationsgade IDESKITSER - Stationsgade 28 13_03_2008 1 Stationsgade AD E 30 Grunden må ifølge lokalplan 470 bebygges med 25 % i 2 etage - svarende til 125 m2. (130 m2). max. bygningshøjde er 8,5 meter. Ny bebyggelse

Læs mere

Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret.

Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret. Anders Kristian Linnet ALI002@politi.dk Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret. Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk

Læs mere

SØMOSEPARK SKITSEFORSLAG 2014 01 23

SØMOSEPARK SKITSEFORSLAG 2014 01 23 SØMOSEARK SKITSEFORSLAG 2014 01 23 Danneskiold-Samsøes Allé 28 / 1434 København K Tel.: +45 3288 7844 / www.cfmoller.com rojektleder/ kontaktperson: Franz Ødum Dir. +45 3288 7842 / foe@cfmoller.com Kontekst

Læs mere

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus Byens Netværk 02.12.08. Tekst og foto: Nanna Jardorf Siden Carl Julius Aller og hans hustru Laura Aller i 1970 erne stiftede Aller Etablissement

Læs mere

729m² Kontorlokaler udlejes

729m² Kontorlokaler udlejes Sag 18.011 Drejerværkstedet Værkmestergade 9-13, Aarhus C 729m² Kontorlokaler udlejes Byggeselskab Mogens de Linde A/S Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. 86 16 57 00 info@delinde.dk www.delinde.dk

Læs mere

Fra kommunen om forundersøgelse for bevaring af forpagterboligen i Gl. Harlev, Harlev Møllevej 1 Vedhæftede filer:

Fra kommunen om forundersøgelse for bevaring af forpagterboligen i Gl. Harlev, Harlev Møllevej 1 Vedhæftede filer: Jane Frederiksen Fra: Randi Nørgaard Sendt: 6. november 2013 14:54 Til: MTM-Ejendomsforvaltningen; MTM-PlanlegningogByggeri; MTM- Bygningsinspektoratet; MTM-NaturogMiljo; MTM-Kommuneplanafdelingen;

Læs mere

at etablere dyreklinik i den gamle stationsbygning, at anvende de 2 barakker til depot/opbevaring og at anvende udhusbygningen som kontor

at etablere dyreklinik i den gamle stationsbygning, at anvende de 2 barakker til depot/opbevaring og at anvende udhusbygningen som kontor Baggrundsnotat Indledning På Slangerup Stationsvej 2 søges der om landzone tilladelse til: 1. en ulovligt opført garage/carport, 2. en selvstændig bolig indrettet i gammel stationsbygning og 3. erhverv

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

Nyt projekt for. Sagsnr. om, at der gives 295 Nørre. Kvarter, danne baggrund 30. august. Københavns. med glas og stål bilag. Mod dagslys i gården.

Nyt projekt for. Sagsnr. om, at der gives 295 Nørre. Kvarter, danne baggrund 30. august. Københavns. med glas og stål bilag. Mod dagslys i gården. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Nyt projekt for Frederiksberggade 38 Teknik- og Miljøforvaltningen orienterer Tekniken bygningg med butik og og Miljøudvalget

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk. www.energiogmiljo.

Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk. www.energiogmiljo. Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk 1 2 Bevarende lokalplaner - generelt Planloven indeholder hjemmel til at udarbejde

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Sundholm Syd Skema A AB+

Sundholm Syd Skema A AB+ Sundholm Syd Skema A AB+ september 2010 Bertelsen & Scheving arkitekter Almen Bolig + Sundholm Skema A 1 Helhedsplan AB+ 2 AB+ 1 2 Almen Bolig + Sundholm Skema A Bertelsen & Scheving arkitekter Introduktion

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger. Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD

FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger. Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD Hvor mange bevaringsværdige bygninger er der i Danmark? a Hvor mange bevaringsværdige

Læs mere

Ejendomsbeskrivelse Skolebakken 7, 8000 Aarhus C

Ejendomsbeskrivelse Skolebakken 7, 8000 Aarhus C Ejendomsbeskrivelse Skolebakken 7, 8000 Aarhus C Skolebakken 7 Aarhus C - fantastisk beliggenhed midt i byen ved vandet - liebhaverejendom i centrum af den nye Domkirkeakse med udsigt til havnen, Aarhusbugten

Læs mere

2 GUIDELINE MARMORMOLEN

2 GUIDELINE MARMORMOLEN 01 / BAGGRUND BAGGRUND Baggrunden for omdannelsen af Marmormolen er en henvendelse fra FN til udviklingsselskabet By & Havn, der ejer Marmormolen. FN ønsker at samle sine aktiviteter i København og etablere

Læs mere

Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning

Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning 7259 Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning Klagers påstand: Der er en revne i en lodret fuge mellem det oprindelige hus og tilbygningen. Revnen burde være omtalt

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 08: Sletten

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 08: Sletten Kortlægning af kulturmiljøer 2014 08: Sletten Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

VED BOOKING AF LA TOUR Vinbladet Vandværksvej 11-13 5690 Tommerup 6475 2284 vinbladet@vinbladet.dk

VED BOOKING AF LA TOUR Vinbladet Vandværksvej 11-13 5690 Tommerup 6475 2284 vinbladet@vinbladet.dk VED BOOKING AF LA TOUR Vinbladet Vandværksvej 11-13 5690 Tommerup 6475 2284 vinbladet@vinbladet.dk BESØGSADRESSE Teglgårdsparken 2 DK-5500 Middelfart AT MØDES CENTRALT PÅ EN NY MÅDE Selv den mest tålmodige

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

LOKALPLAN FOR ÅRHUSGADEKVARTERET KOMMUNEPLANRAMMER FOR HAVNEFORMÅL OG KRYDSTOGTTERMINAL

LOKALPLAN FOR ÅRHUSGADEKVARTERET KOMMUNEPLANRAMMER FOR HAVNEFORMÅL OG KRYDSTOGTTERMINAL ELkommen til V nordhavnen LOKALPLAN FOR ÅRHUSGADEKVARTERET KOMMUNEPLANRAMMER FOR HAVNEFORMÅL OG KRYDSTOGTTERMINAL Østersøve Østersøve FISKERIHAVNEN n Nord Færgehav Ulvsundve FÆRGEHAVN NORD ns Brygge Færgehav

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

to save or not to save

to save or not to save to save or not to save Artiklen handler om Vadehavskommunernes forskellige planlægningspraksis i arbejdet med bevaringsværdige bygninger og helheder. Af Jannie Uhre Ejstrud Illustrationer: Rena Gonatos

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 VOLUMENSTUDIE AF ÅDEOPEVARING I KLINTHOLM HAVN X Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 Placering af hal til reparation og opmarganisering både i Klintholm havn. 2

Læs mere

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. INDSTILLING 26. maj 2004 Steen Nielsen 8940 2647 Endelig

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Der er ikke lokalt behov for havneudvidelsen. Udvid hellere et andet sted

Der er ikke lokalt behov for havneudvidelsen. Udvid hellere et andet sted Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 52209 Brevid. 1084241 Ref. SPC Dir. tlf. 46 31 35 43 sunepc@roskilde.dk Notat: Behandling af bemærkninger og indsigelser til høring om havneudvidelse

Læs mere

Indre By LokaLudvaLg ChrIstIanshavns LokaLudvaLg. til havns - ProJektBeskrIveLsee

Indre By LokaLudvaLg ChrIstIanshavns LokaLudvaLg. til havns - ProJektBeskrIveLsee Indre By LokaLudvaLg ChrIstIanshavns LokaLudvaLg til havns - ProJektBeskrIveLsee KOLOFON: LasC studio Johannes Schotanus Jonas Labbé Gitte Kolbeck Kjær I dialog og udvikling med: KONTAKTOPLYSNINGER: LASC

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune Hovedgaden 22, Skarrild, 6933 Kibæk udskiftning af dørparti 25.000 kr. inkl. moms. Bygningen er opført i 1916. Mod vejen (øst) fremstår huset, udover nyere tag og tagkonstruktion, med sit originale arkitektoniske

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Sønderborg Kommune 24. august 2015 Projektbeskrivelse jf. anmeldelse Til at understøtte den generelle udvikling af Sønderborg Nordhavn etableres et p hus

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

66 KOLLEGIE / STUDIO LEJLIGHEDER K U J A L L E R PA AT N U U K

66 KOLLEGIE / STUDIO LEJLIGHEDER K U J A L L E R PA AT N U U K Dette er en illustrativ brochure, der tages forbehold for afvigelser mellem brochurer og det faktiske byggeri. 66 KOLLEGIE / STUDIO LEJLIGHEDER K U J A L L E R PA AT N U U K 10 10 20 20 30 30 40 30 30

Læs mere

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn.

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk J.nr.: 97-33/800-0480 MSA Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere