København som havneby. Nordhavn 2.4

Transkript

1 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Nordhavn 2.4

2 2.4 nordhavn Stedet Kulturmiljøet omfatter hovedparten af Nordhavnsområdet med østsiden af Kalkbrænderihavnen, Skudehavnen, Færgehavnen, Fiskerihavnen, de store kajanlæg mod øst mv. Det afgrænses mod nord og øst af Øresund, mod vest af Århusgade, Sundkrogsgade og Sundkrogskaj. Svanemøllebugten Begrundelse Svanemøllehavnen Nordhavns Kulturhistorie fortæller om erhvervshavnens skiftede areal og transportmæssige behov og byggeskik gennem de sidste århundrede. kbrænd el Kal de ga s n av rih F dre Gamm eri Vej e sgad havn gade nderi Østbane bræ Kalk gade Århus en vard oule ndb Stra rsgade Rande Nordhavn bærer præg af at være et havneanlæg med dertil tilhørende havnemiljøer i både stor og mindre skala. Den etapevise tilblivelse og den forskellige udnyttelse af arealerne medfører forskellige træk. Bygningerne i Nordhavn er også af blandet karakter med både store fritliggende volumener som siloer, industri- og lagerhaller og lave bygninger, lagerskure og ind imellem mindre, tætpakkede enklaver, foruden krananlæg, jernbanespor mv. Kalkbrænderihavnen 2.4 Oversigtskortet viser de 6 kulturmiljøer i Kommuneplan 2011 i afsnittet 'København som havneby'. For hver af de markerede flader er der udarbejdet en baggrundsrapport. Denne rapport omhandler 2.4 Nordhavn. 2

3 Kulturmiljøets bevaringsværdier Kulturhistorie Fiskerihavnen med omliggende arealer området byder på et stemningsfuldt miljø, der anvendes af erhvevsfiskere, sejlklubber og værft. Markante enkeltbygninger og elementer som Sandkaj, Sundmolen, Fortkaj Kranspor, jernbanespor. Kajkanter bolværker mv. Før Nordhavn blev anlagt gik kystlinjen langs med Strandboulevarden. Afgrænsning af kulturmiljøet Bærende bevaringsværdier Værdifulde bebyggelsesflader Værdifulde landskabsflader Nordbassinet og Redhavnen blev bygget i Den øvrige del af den indre Nordhavn blev opfyldt i perioden De nye arealer betød modernisering af havnen med udvidelsesmuligheder for Frihavnen, etableringen af en industrihavn og mulighed for anløb af større skibe. Den øvrige del af Nordhavn, det store område nord for Orientbassinet, blev opfyldt i den sidste del af 1900-tallet. Stykgodstrafiken og senere containertrafiken har hver for sig styret udformningen af området. Cirka halvdelen af arealet benyttes fortsat til havnerelaterede funktioner, resten ligger ubenyttet hen. 3

4 dem var F. L Smiths sandcementfabrik og det senere Gulf Oil. Nordisk Film har også haft til huse ved Redhavnen og har lagt navn til Billedvej. Dansk Industri Maskingeværer grundlagt er den virksomhed, som har påvirket området mest. Under 2. Verdenskrig solgte fabrikken våben til Tyskland. Det førte til, at fabrikken blev saboteret i 1944 ved den største sabotageaktion i Danmark. Transport af varer har altid været en stor del virksomheden i Frihavnen. Togremise og skinner er derfor en væsentlig del af kulturmiljøet på linje med skibe kraner og kajpladser. Længst ude mod nordvest ligger den nye Fiskerihavn, der blev bygget som erstatning til de fiskere, der tidligere lå i Skudehavnen. Kort fra Nordre Frihavn og Mellembassinet er anlagt og opfyldningen af Nordhavnsområdet er påbegyndt. Frihavnen blev anlagt med det formål at kunne oplagre og handle med varer og andet gods udenom toldbehandlingen. Frihavnen var nemlig toldfrit område og derfor godt bevogtet. Det vidner både hegnet omkring området og de mange toldvagtsbygninger om. Udover skibsfartsrelaterede virksomheder slog også andre virksomheder sig ned i området særligt omkring Redhavnen. Blandt Helsinkigade med de store siloer ved Fortkaj 4 Panorama af Frihavnen og Nordhavnen 1928

5 Krananlæg på Kalkbrænderiløbskaj Levantkajen med kraner og containere 5

6 Landskab Landskabskarakter Nordhavn besidder særlige landskabelige kvaliteter på grund af sin fremskudte beliggenhed i Øresund med vand til tre sider. Havnebassiner og kanaler skaber den karakteristiske, fligede kant, hvor land konstant møder vand. Nordhavn er stedet, hvor den store havn møder de små havne. Kontakten til vandet er meget nærværende i området og veksler mellem udsigten over Øresund, kigget mod indsejlingen til havnen, mod Svanemøllebugtens fjordlandskab og bassinernes afgrænsede vandrum samt til det indre sølandskab ved den tidligere skudehavn. De forskellige havnemiljøer fremstår i forskellige skalaer og med forskellige aktiviteter og historie. Mod nord er landskabet mellem bygningerne præget af at ligge ubenyttet hen, og det har derfor karakter af selvgroede områder med kratbevoksning. Den nordligste ubebyggede del af Nordhavnen ligger hen som et åbent landskab. Nordhavns landarealer afgrænses på mange måder som strandeng, med græs og sten, som stensætninger og med egentlige kajkanter og bolværker. Arkitektur Hovedtræk og bebyggelsesmønster Nordhavn bærer præg af at være et havneanlæg med dertil hørende havnemiljø i både stor og mindre skala. Nord- Kraner på Kalbrænderiløbskaj nordlige del 6 Fiskerihavnen på den nordligste spids af området. havns etapevise tilblivelse og den forskellige udnyttelse af arealerne medfører forskellige karaktergivende træk. Bygningerne i Nordhavn er af meget blandet karakter og kvalitet. Der er store fritliggende bygningsvoluminer, siloer og krananlæg samt industrihallen, der blev opført til produktion af broelementer til Øresundsforbindelsen, der ligger som landmarks og markerer Nordhavns silhuet, og der er lave bygninger og lagerskure samt tætbyggede enklaver, der skaber miljøer af mere lokal karakter. Indre Nordhavn har en bymæssig karakter med tættere bebyggelse i forskellig skala. Det centrale område samt den nordvestlige del af Nordhavn rummer især havne-

7 relaterede funktioner og fremstår i dag med åbne, asfalterede flader. Den nordøstlige ubenyttede del af Nordhavnen henligger uden bebyggelse. Området ved Århusgade er karakteriseret ved en lille enklave med tæt bebyggelse, der som et 'hængsel' er placeret i ankomstområdet til Nordhavnen. Herudover markerer havneanlæg og bygninger sig på forskellig vis som karakteristiske for områdets havnemiljø, såsom de mindre toldbygninger, pakhuse, herunder de karakteristiske gavlpartier, tankanlæg mv. samt diverse transportspor, hegn, kajanlæg mv. Delområder og elementer i bebyggelsen Fiskerihavnen med omliggende arealer Længst ude mod nordvest ligger den nye Fiskerihavn. Området har udviklet sig til et helt særligt 'selvgroet' og stemningsfuldt miljø, der anvendes til maritime aktiviteter, erhvervsfiskere, sejlklubber og værft. Området repræsenterer et særligt pittoresk miljø med kulturhistoriske værdier. Århusgadekvarteret København møder Nordhavnen i Århusgadekvarteret, hvor Nordbassinet strækker sig helt ind til Kalkbrænderihavnsgade og banedæmningen ved Nordhavn Station. Århusgade skærer sig som en lang akse igennem Øster- Luftfoto af bebyggelse omkring Århusgade set fra syd Den tætte bebyggelse omkring Århusgadekvarteret ved ankomsten til Nordhavnen. 7

8 bro og Århusgadekvarteret, hvor den ender i de karakteristiske hvide siloer i Nordhavn. Siloerne er visuelt markante og kan ses helt fra Østerbrogade. Området er kendetegnet ved sin meget tætte bygningsstruktur med smalle gyder, små irregulære pladsdannelser samt stor variation i arkitektur og skala. Selve denne bebyggelsesstruktur er bevaringsværdig og området har kulturhistorisk betydning, ligesom en del af bygningerne i området har høj bevaringsværdi. Den tætte og relativt lave, sammensatte struktur omkring Århusgade og de tre store silobebyggelser er udtryksfulde elementer i bybilledet. Sårbarhed Der blev i den afholdte konkurrence for området lagt vægt på at fastholde de overordnede strukturer og sammenhænge - bl.a. som grundlag for den etapevise lokalplanlægning. Udviklingsmuligheder Det selvgroede miljø der har udviklet sig ved Fiskerihavnen Nordhavn er Københavns største potentielle byudviklingsområde. Grundlaget for udviklingen af Nordhavn er en international idékonkurrence. Centralt i planprocessen er at få skabt en robust planlægning, der kan rumme den over- Fiskerihavnen, der blev anlagt til ersatning til de fiskere der tidligere lå i Skudehavnen 8

9 ordnede infrastruktur og en bæredygtig udvikling, men også at lægge linjerne for den første fase. Forud for konkurrencen blev der foretaget en grundig analyse af området herunder af de kulturhistoriske, arkitektoniske, landskabelige værdier med henblik på at sikre disse. Med bevaring af væsentlige kulturhistoriske elementer og miljøer samt bevaringsværdige bygninger kan den nye bydel få meget forærende med hensyn til historisk forankring og identitet. Nuværende sikring Der er vedtaget en lokalplan for områdets indre Del, Århusgadekvarteret. Et af hovedtrækkene er 'Bevaring af eksisterende bygninger og anlæg som identitetsskabende elementer'. Trelleborggade ved Sandkaj Lignende eksempler - Kilder By & Havn: Nordhavnen idékonkurrence København 2014 Pakhuse på Sundkaj 9

10 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postbox København V Telefon byensudvikling@tmf.kk.dk