12 MILJØGODKENDELSE af kvægejendom Nedermarksvej 5, 8643 Ans

Transkript

1 12 MILJØGODKENDELSE af kvægejendom Nedermarksvej 5, 8643 Ans

2 Registreringsblad Titel: Dato for ikrafttrædelse: Ejendommens navn: 12 miljøgodkendelse af kvægejendommen Nedermarksvej 5, 8643 Ans XX Unavngivet bedrift CVR-nr: CHR-nr: Ejendomsnummer: Ejerlav og matr. nr.: Adresse: 2r og 9e Iller By, Grønbæk Nedermarksvej 5, 8643 Ans Ejendoms ejer og ansøger: Haugaard I/S v Jens Erik og Carl Jørgen Haugaard Konsulent: Tilsynsmyndighed: Rådgiver: Kontrolleret af: Nina Gamby, Gråkjær Miljøcenter Hæstvej 46, 8380 Trige [email protected] Tlf: Silkeborg Kommune Orbicon/René Wolder. KS: Orbicon Leif Hansen Slettet: /XXXXXXXXXX Ikke-teknisk resumé Haugaard I/S v Jens Erik Haugaard og Carl Jørgen Haugaard ønsker at udvide dyreholdet fra 325 stk. malkekøer med opdræt, til fremtidigt at omfatte 1180 stk. malkekøer med opdræt, i alt 1.721,63 DE. Der projekteres med byggeri af en ny kostald på m 2, drivgange mellem kvægstaldene på ca. 150 m 2, 2 stk. nye gyllebeholdere med fast overdækning på hver m 3, og et asfalt/betonareal til foder og gødningshåndtering på i alt ca m 2. Byggeriet opføres i tilknytning til de øvrige driftsbygninger på Nedermarksvej 5. Der projekteres primært med nybyggeri mod vest og nord på ejendommen. Slettet: Der er søgt om dispensation fra afstandskravet til naboskel på 30 meter idet der er anlagt en siloplads til opbevaring af grovfoder. Silkeborg Kommune er indstillet på at meddele dispensation ned til ca. 5 meter på særlige vilkår. Der projekteres med gyllesepareringsanlæg på ejendommen, og afsætning af dybstrøelse og fiberfraktionen fra gylleseparering til Biogasanlæg. Til ejendommen hører et samlet udbringningsareal på 554,93 ha ejet/forpagtet jord. Der er derudover 96,99 ha aftalearealer. Kravene om lavere ammoniakfordampning opfyldes ved at etablere en gulvtype der svarer til præfabrikerede gulve, og etablering af skraber i de eksisterende kostalde. Nye stalde (byg nr , 1.1.4, 1.1.5) etableres med fast gulv, 2 % hældning mod midten og skrabning hver anden time. Det er af ansøger valgt, at anvende en kombination af både manuel skrabning samt mekaniskskrabning til renholdelse af gulvene bag sengebåsene i staldene. Gulvene bag foderbordet renholdes efter behov. Der etableres desuden overdækning på i alt 4 stk. gyllebeholdere (2 stk. eksisterende og 2 stk. projekteret) (byg nr , 1.1.9, , ) Slettet: Slettet: 2

3 Kvælstofkravet er opfyldt og det generelle krav til overskud af fosfor på markerne fra den udbragte husdyrgødning, er ligeledes opfyldt. Silkeborg Kommune har vurderet, at udvidelsen foregår på en sådan måde, at der ikke sker nogen væsentlig påvirkning af det omgivende miljø med lugt eller forurenende stoffer. På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger meddeler Silkeborg Kommune godkendelse efter 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, til bedriften på en række anførte vilkår. 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 5 Klagevejledning og offentliggørelse 8 Generelle vilkår 11 Drift og indretning 11 Årsproduktion 13 Vilkår for anlæg 14 Staldinventar- og drift 14 Ammoniakreducerende miljøteknologi 14 Fodring 15 Lugt 16 Gødnings- og ensilageopbevaring 16 Gyllehåndtering 17 Transport 17 Spildevand m.v. 18 Uheld og driftsforstyrrelser 18 Støj 19 Skadedyr 19 Støv 19 Lys 19 Oplag af olie og kemikalier 20 Affald 20 Vilkår for udspredningsarealer 22 Udbringning 22 Vilkår for miljøredegørelser 25 Silkeborg Kommunes samlede vurdering 26 Udtalelse fra andre myndigheder 26 Påvirkning af omgivelserne 26 Varetagelse af hensyn til landskab 26 Naboer placering, lugt-, støj-, flue- og lysgener m.v. 27 BAT - bedste tilgængelige teknik. 30 BAT- redegørelse staldanlæg 31 Uheld og driftsforstyrrelser 34 Jord 34 Grundvand 35 Overfladevand 35 Natur 39 Artsfredninger, rødlistearter og Bilag IV-arter 41 Mangler i vurderingsgrundlaget 42 Miljøteknisk beskrivelse 43 Oplysninger om ansøger og ejerforhold 43 Oplysninger om ejendommens placering 43 Landskabelige hensyn 43 Husdyrgødning 44 Foder 45 Harmoniregler 46 Ejendommens indretning og drift 47 Ressourceforbrug 50 Transport 50 Støj 51 Skadedyr 52 Affald 52 Farligt affald samt olie og kemikalier 52 Olie- og kemikalieaffald 52 Spildevand 53 Bilag 1: Situationsplan beplantningsplan og afløbsplan Nedermarksvej 5, 8643 Ans 54 Bilag 1A: Transportveje Nedermarksvej 5, 8643 Ans 58 Bilag 2: Husdyrbrugets beliggenhed arealer og bygninger Nedermarksvej 5, 8643 Ans 59 Bilag 3: Arealer, anlæg og 3 natur Nedermarksvej 5, 8643 Ans 60 Bilag 4: 7 natur med bufferzone og Natura 2000 områder Nedermarksvej 5, 8643 Ans 61 Bilag 5: Arealer og lavbundsarealer Nedermarksvej 5, 8643 Ans 62 Bilag 6: Arealer og nitratfølsomt indvindingsopland Nedermarksvej 5, 8643 Ans 63 Bilag 7: Forudsætninger for type 2 korrektioner Nedermarksvej 5, 8643 Ans 64 4 Slettet: 6 Slettet: 9 Slettet: 13 Slettet: 13 Slettet: 15 Slettet: 17 Slettet: 18 Slettet: 19 Slettet: 21 Slettet: 21 Slettet: 24 Slettet: 25 Slettet: 25 Slettet: 25 Slettet: 25 Slettet: 26 Slettet: 29 Slettet: 30 Slettet: 33 Slettet: 33 Slettet: 34 Slettet: 34 Slettet: 38 Slettet: 40 Slettet: 41 Slettet: 42 Slettet: 42 Slettet: 42 Slettet: 42 Slettet: 43 Slettet: 44 Slettet: 45 Slettet: 46 Slettet: 49 Slettet: 49 Slettet: 50 Slettet: 51 Slettet: 51 Slettet: 51 Slettet: 51 Slettet: 52 Slettet: 53 Slettet: 57 Slettet: 58 Slettet: 59 Slettet: 60 Slettet: 61 Slettet: 62 Slettet: 63 Slettet: Indledning 5 Klagevejledning og Formateret... [1]... [2]

5 Indledning Haugaard I/S v Jens Erik og Carl Jørgen Haugaard har ansøgt om en 12 godkendelse jf. Husdyrloven 1 af ejendommen på adressen, Nedermarksvej 5, 8643 Ans. Der ansøges om en driftmæssig udvidelse af eksisterende besætning som følgende: Dyretype Nudrift Ansøgt drift Stk. DE Stk. DE Malkekøer (byg nr , , , 1.1.4, 1.1.5, og 1.1.7) Småkalve (0-6 mdr.) 82 22, ,23 (byg nr og 1.1.2) Tyrekalve (40-50 kg.) 162 1, ,16 (byg nr ) Tyrekalve ( kg) ,54 (byg nr ) Opdræt (6-25 mdr.) ,27 45 (byg nr ) 21,74 I alt 563, ,63 Tabel 1: Omregningen til DE (dyreenheder) er foretaget efter de omregningsfaktorer, som er gældende efter 1/ Der projekteres med byggeri af en ny kostald på m 2, drivgange mellem kvægstaldene på ca. 150 m 2, 2 stk. nye gyllebeholdere med fast overdækning på hver m 3, og et asfalt/betonareal til foder og gødningshåndtering på i alt ca m 2. Byggeriet opføres i tilknytning til de øvrige driftsbygninger på Nedermarksvej 5. Der projekteres med nybyggeri primært mod vest og nord på ejendommen. Der projekteres med gyllesepareringsanlæg på ejendommen, og afsætning af dybstrøelse og fiberfraktionen fra gylleseparering til Biogasanlæg. Afsætning af fiberfraktionen og dybstrøelsen, er en forudsætning for gennemførelsen af projektet. Situationsplanen kan ses i bilag 1. Haugaard I/S v Jens Erik og Carl Jørgen Haugaard har søgt om dispensation fra afstandskravene til naboskel på 30 meter mod nabomatriklerne 6g og 6f Iller By, Grønbæk som ejes af Karsten Madsen Nedermarksvej 7, 8643 Ans. Haugaard I/S har opført arealet til grovfoderlager og møddingsplads i Silkeborg Kommune er indstillet på at meddele dispensation ned til ca. 5 meter fra naboskel, på særlige vilkår. Miljøgodkendelsen udarbejdes af Silkeborg Kommune med bistand fra Orbicon. Ejendommen er tidligere miljøgodkendt af Kjellerup Kommune d Viborg Amt har desuden udarbejdet et tillæg til Regionplan Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (LBK nr af 4/12/2009) Udvidelse af malkekvægproduktion på Nedermarksvej 5, Iller i Kjellerup kommune, Tillæg nr. 49 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd. Juni Både godkendelsen og regionplantillægget er indgået i sagsbehandlingen af denne godkendelse. I forhold til den tidligere meddelte miljøgodkendelse er forudsætningerne for de miljømæssige vurderinger ændret, idet der ikke er identitet mellem det hidtil godkendte anlæg og det ansøgte projekt og den eksisterende produktion kan ikke adskilles fra den ansøgte udvidelse/ændring. Miljøgodkendelse meddelt den erstattes derfor ved meddelelse af denne nye godkendelse. Denne nye miljøgodkendelse træder i kraft den dato den meddeles. Læsevejledning Godkendelsen er opbygget, så vilkår står først sammen med konklusionerne fra den samlede vurdering, derefter følger Silkeborg Kommunes samlede vurdering. Det er tilstræbt, at afsnittene med vilkår og med samlet vurdering kan læses både i sammenhæng og uafhængigt af hinanden. Derfor kan der forekomme en del gentagelser i den samlede vurdering. Til sidst er der en miljøteknisk beskrivelse af det ansøgte projekt. Sagens bilag Følgende oplysninger er indgået i behandling af sagen: Ansøgning skema nr af version 9 med bilag, genindsendt og genberegnet Udtalelse fra Silkeborg Kommunes Naturafdeling Udtalelse fra Silkeborg Kommunes Spildevandsafdeling Udtalelse fra Silkeborg Kommunes Grundvandsafdeling Tillæg nr. 49 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd. Juni Kapitel 5, miljøgodkendelse fra Lovgrundlag Ansøgningen er behandlet i henhold til reglerne i Husdyrloven med tilhørende bekendtgørelse om godkendelse af husdyrbrug 2 samt Skov- og Naturstyrelsens vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Derudover er der foretaget en vurdering af ansøgningen jf. reglerne i habitatbekendtgørelsen 3. Jf. denne skal kommunen før der træffes afgørelse til et husdyrbrug, foretage en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. 2 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 294 af 31/03/ Bekendtgørelse nr. 408 af 01/05/2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 5 Slettet: Slettet: Slettet: Slettet: Slettet: Slettet: Slettet: 7

6 Da der er tale om anlæg til husdyrproduktion for mere end 250 DE i kvæg, er bedriften omfattet af 12. Derfor skal ansøgning i henhold til Husdyrloven 55 offentliggøres således, at offentligheden får lejlighed til at se materialet og udtale sig herom. ligger længere væk end meter fra ejendommen. 2. Lugt Nabo Samlet bebyggelse Byzone Foroffentlighedsfasen fandt sted fra d. 3. juni 2010 til d. 17. juni Udkast til miljøgodkendelse har været i høring fra d. xx til den xx. Udkastet har været fremsendt til ejer samt parter, som kommunen har udpeget på baggrund af kriteriet enhver med væsentlig individuel interesse (ses på nedenstående høringsliste). Der er ikke indkommet kommentarer i foroffentlighedsfasen eller i forbindelse med høringen af udkastet til miljøgodkendelse. Kommentarer til udvidelsen I forbindelse med sagsbehandlingen har det været relevant at høre naboen på Nedermarksvej 7, 8643 Ans som ejer matr nr. 6g og 6f, Iller By, Grønbæk. Høringen er foretaget med begrundelse i ansøgningen om dispensation fra afstandskravet til naboskel på 30 meter til dele af det projekterede byggeri på Nedermarksvej 5, 8643 Ans. Naboerne på Nedermarksvej 7, 8643 Ans, havde ingen kommentarer til forholdet. Husdyrlovens beskyttelsesniveau, afskæringskriterier Godkendelsen er vurderet i henhold til husdyrlovens og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveauer, afskæringskriterier samt i henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsen 4, Skov- og Naturstyrelsens vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug samt Habitatbekendtgørelsen 5. Husdyrloven beskriver 4 beskyttelsesniveauer eller afskæringskriterier: 1. Ammoniak Det generelle ammoniakkrav Det individuelle ammoniakkrav - Maksimal merbelastning af særlige naturområder ( 7) Det er vurderet at det generelle ammoniakkrav er opfyldt, ved etablering af skraber på gangarealet i byg nr samt valgt af et staldsystem og en driftsform som sidestilles med sengestald med fast gulv, 2% hældning og skrab hver anden time i byg nr , 1.1.4,. Der etableres desuden teltoverdækning på i alt 4 stk. gyllebeholdere (2 stk. eksisterende og 2 stk. projekteret) (byg nr , 1.1.9, , ). Det individuelle ammoniakkrav er overholdt, nærmeste 7 naturareal 4 Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. nr af 19/12/2006 med senere ændringer 5 Bekendtgørelse nr. 408 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter af 1. maj Lugtkravene er overholdt. Nærmeste nabo som ikke ejes af ansøger og ikke er en landbrugsejendom, er Nedermarksvej 3, 8643 Ans. Lugtgeneafstanden for enkeltbolig er beregnet til 285,39 m og det vægtede gennemsnit er beregnet til 335,29 meter. 3. Fosfor Natura 2000 områder overbelastet med fosfor Lavbund Lerjord 352,92 ha af udspredningsarealet ligger i P-klasse 0, 16,81 ha ligger i P-klasse 2, og 185,21 ha ligger i P- klasse 3. Jf. fosforberegningerne i ansøgningssystemet er fosforkravet overholdt. Der er beregnet et overskud af fosfor på -1,0 kg P/ha/år. Det generelle krav på max - 1,5 kg P/ha/år er overholdt, og der er derfor ikke restriktioner udover harmonikravet. (bilag 5) 4. Nitrat Overfladevand (nitratklasser 1-3) Grundvand (nitratfølsomme indvindingsområder) Der er ingen arealer beliggende i nitratklasse. Kravet til nitrat i forhold til overfladevand er overholdt. Der er 66,03 ha som ligger i nitratfølsomindvindingsområde til Roe Vandværk. På arealerne er der i husdyrgodkendelse beregnet en udvaskning på mellem 50 og 57 mg nitrat pr. liter. Udvaskningen reduceres med projektet i forhold til nudriften med mellem 0 og 1 mg nitrat pr. liter. Beregningerne er forudsat at der anvendes et K6 sædskifte på arealerne. Alle arealer ligger i områder med almindelige eller særlige drikkevandsinteresser. Meddelelse om godkendelse På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger meddeler Silkeborg Kommune hermed godkendelse til ovennævnte ejendom på nedenstående vilkår. Det er endvidere Silkeborg Kommunes samlede vurdering, at miljøgodkendelsen, med de pågældende vilkår for lokalisering, indretning og drift af husdyrbruget, ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. Godkendelsen gælder kun for det ansøgte. Der må ikke ske udvidelse eller ændring i dyreholdet, herunder stalde, gødningsopbevaringsanlæg, udspredningsareal og lignende, før ændringen er anmeldt til og godkendt af tilsynsmyndigheden. Godkendelsen omfatter udelukkende ejendommens erhvervsdel og forholdet til husdyrbrugslovgivningen. Godkendelser/tilladelser i forhold til anden lovgivning (f.eks. Byggeloven, Slettet: 57 Slettet: 0 Slettet:

7 Planloven, m.v. samt afledning af spilde- og overfladevand efter Miljøloven) skal søges separat og der skal bl.a. indhentes byggemeddelelse inden evt. byggeri må igangsættes. Ejendommen skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. Hvis den meddelte miljøgodkendelse ikke har været udnyttet, helt eller delvist, i 3 på hinanden følgende år betragtes det som kontinuitetsbrud. Derved bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste 3 år, med mindre andet fremgår af miljøgodkendelsen. Det er ikke hensigten at fravigelser, der skyldes naturlige produktionsudsving, betragtes som kontinuitetsbrud. Godkendelsen skal, jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug regelmæssigt og mindst hvert 10. år, tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage den første revurdering i

8 Klagevejledning og offentliggørelse Afgørelsen, der alene vedrører forholdene i henhold til Husdyrloven, kan inden 4 uger efter afgørelsens annoncering, dvs. inden den XX. XXX 2010 påklages til Miljøklagenævnet. Klageberettiget er ansøger, klageberettigede myndigheder og organisationer og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen jf. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Godkendelsen er offentliggjort ved annonce i EkstraPosten den XX. XXX Godkendelsen kan påklages i overensstemmelse med reglerne i Lov om miljøgodkendelse af m.v. af husdyrbrug kapitel 7. Eventuel klage stiles til Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV, men indsendes skriftligt til Silkeborg Kommune, Teknik- og Miljøafdelingen, Natur- og Miljøsektionen, Søvej 1, 8600 Silkeborg eller pr. til [email protected]. Silkeborg Kommune skal have klagen se nest d. X/X 2010 indenfor kommunens åbningstid. Kommunen videresender eventuelle klager til Miljøklagenævnet sammen med sagens akter. En eventuel klage har ikke opsættende virkning, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet, hvorfor godkendelsen på eget ansvar kan udnyttes før klagefristen er udløbet i henhold til Husdyrlovens 81, stk. 1. Såfremt afgørelsen påklages, vil dette blive meddelt ansøger. Denne afgørelse kan endvidere indbringes for domstolene, jf. Husdyrlovens 90. En eventuel sag skal være anlagt senest 6 måneder efter annonceringen, dvs. senest d. X/X Med venlig hilsen Peter Fabrin Ingeniør Morten H. Jespersen Sektionsleder 8

9 Udkast til afgørelse er fremsendt til kommentering inden meddelelse af godkendelsen til følgende (høring): Konsekvensradius: jf. regneark version 9 : 750,62 -ansøger og konsulent Haugaard I/S v Jens Erik og Carl Jørgen Haugaard, Nedermarksvej 5, 8643 Ans Nina Gamby, Gråkjær Miljøcenter Hæstvej 46, 8380 Trige - Naboer, Carina Uhrskov Kristensen og Allan Stendrup Pedersen, Nedermarksvej 15, 8643 Ans Steen Johansen Nedermarksvej 4, 8643 Ans Karsten Madsen Nedermarksvej 7, 8643 Ans Carsten Bo Laursen Gl Kongevej 19, 8643 Ans jeg kan se der er to adresser mere på ejendommen 19a og 19 b men jeg kan ikke se hvem der bor der. Carsten Bo Laursen Gl Kongevej 17, 8643 Ans Conny Krogsgaard Thorsø og Preben Thorsø, Præstevangen 60, 8643 Ans Keld Nissen Iller Damvej 17, 8643 Ans Hanne Margrethe Jacobsen Iller Damvej 15, 8643 Ans Stig Thomsen og Betina Skovgaard Bertelsen, Nedermarksvej 3, 8643 Ans Søren Kristian Thomsen Nedermarksvej 1, 8643 Ans Bent Leo Kramer Nedermarksvej 9, 8643 Ans Vagn Bjarne Lucassen Præstevangen 61, 8643 Ans Søren Thomsen Præstevangen 59, 8643 Ans Preben Thorsø Præstevangen 60, 8643 Ans Søren Munk Præstevangen 63, 8643 (høres fordi der bygges/er bygget indenfor Råstofindvindingsområde) - Ejere af forpagtede arealer: Hanne M. Jacobsen Iller Damvej 15, 8643 Ans By 5,30 ha (mark 5-0, 6-0 og 6-1) Søren Kristian Thomsen Nedermarksvej 1, 8643 Ans By 2,70 ha (del af mark 12-0) Ole H. Jespersen Iller Byvej 16, 8643 Ans By 11,80 ha (mark 14-0, 14-1 og 14-2) Karsten Madsen Nedermarksvej 7, 8643 Ans By 6,00 ha (mark 2-1 og del af mark 2-0) Bent Leo Kramer Nedermarksvej 9, 8643 Ans By 4,60 ha (del af mark 2-0) Hanne og Knud Jørgen Mikkelsen Hedevej 2, 8643 Ans By 1,00 ha (del af mark 23-0) Anette Pedersen og Allan Hansen Stormosevej 1, 8643 Ans By 0,90 ha (del af mark 25-0) Torben K. Andersen Stormosevej 1B, 8643 Ans By 7,00 ha (mark 25-0 og 25-1) Hans Haugaard Søndermarksgade 43, 8643 Ans By 9,50 ha (mark 19-0 og 19-1) Svend Erik Pedersen Hedevej 10, 8643 Ans By 17,00 ha (mark 27, 28, 28-1 og 29) Søren Egebjerg Thøgersen Truustgade 45, 8882 Fårvang 48,50 ha (mark 71-0 til 74-2) Jan Nielsen Nygårdsvej 15, 8620 Kjellerup 5,60 ha (mark 32-0) Flere ejere (6) Tvilumvej 29, 8883 Gjern 11,00 ha (mark 55-0 til 55-2) Ole S. Østergaard Truustgade 75, 8882 Fårvang 14,00 ha (mark 70-0 og 70-1) Preben Hansen Trodybvej 11, 8882 Fårvang ha (mark 75-0 til 75-5) Frank Ploug Præstevangen 39, 8643 Ans By 21,10 ha (mark 51-0 og 51-1) Klaus Drivsholm Allingskovgårdsvej 24, 8600 Silkeborg 20,30 ha (mark 32-0) Steen og Gitte Johansen Nedermarksvej 4, 8643 Ans By 3,90 ha (mark 4-1, 4-2 og del af 5-0) Poul Storgaard Andersen Roevej 2, 8643 Ans By 21,00 ha (mark 45-0 til 45-3) Søren og Pia Eriksen Gl Kongevej 23, 8643 Ans By 12,50 ha (mark 54-0 til 54-5) Jens Roed Jensen Århusvej 46, 8643 Ans By 15,90 ha (mark 46-0 til 46-2) Jens Roed Jensen Iller Damvej 7, 8643 Ans By 18,10 ha (mark 47-0 til 47-5) Martin Riis Thomsen Gl Kongevej 21, 8643 Ans By 13,90 ha (mark 53-1 til 53-5) Mogens Mogensen Erik Glippingsvej 2, 8643 Ans By 1,00 ha (del af mark 50-1) Elin Haugaard Iller Byvej 24, 8643 Ans By 3,00 ha (del af mark 21-0) - Ejere af aftalearealer: Jens Holmgård Poulsen, Nørbækvej 5, 8883 Gjern (Afsætning 36,41 DE) Martin Riis Thomsen, Gl. Kongevej 21, 8643 Ans (Afsætning 13,83 DE) Ans Biogasanlæg 8643 Ans (Afsætning 64,32 DE fast gødning og 1531,53 DE flydende gødning) - Parter ift. afstandskrav (dispensationer): Karsten Madsen Nedermarksvej 7, 8643 Ans - Parter ift. Råstofgraveområde Søren Munk Præstevangen 63, 8643 (høres fordi der bygges/er bygget indenfor Råstofindvindingsområde) Region Midtjylland - Vandværker: hvis der er arealer i indvindingsopland: Roe Vandværk v/ formand Leo Østergaard Ømosevej 48, 8643 Ans - Personer/organisationer/foreneinger der kan berøres af afgørelsen og som har anmodet om at få tilsendt et udkast af afgørelsen i forbindelse med foroffentliggørelsen: Orienteret om meddelelse af denne godkendelse er: 9

10 10

11 Generelle vilkår Drift og indretning 1. Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Nedermarksvej 5, 8643 Ans herunder samtlige arealer inkl. udspredningsarealer, der er tilknyttet husdyrproduktionen vedrørende CHR nr og CVR nr Miljøgodkendelsen træder i kraft den dato den meddeles. Hvor intet andet er nævnt, skal vilkårene være opfyldt ved godkendelsens ibrugtagning. Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 3 år efter godkendelsens meddelelse. 3. Ejendommen skal indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for denne godkendelse, samt med de ændringer der eventuelt måtte fremgå af godkendelsens vilkår. 4. Valget af materialer til de nye bygninger skal matche de eksisterede driftsbygninger og skal ske i afdæmpede farver og i ikke reflekterende materiale. 5. Det projekterede plansiloareal må opføres indtil 5 meter fra naboskel mod nord, matr nr. 6g og 6f Iller By, Grønbæk som ejes af Karsten Madsen Nedermarksvej 7, 8643 Ans. 6. Der skal etableres og stedse vedligeholdes egnstypisk beplantning omkring det nye anlæg jf. markeringerne på bilag 1. Beplantningen skal minimum bestå af et 3-rækket plantebælte omkring anlægget. Højden på beplantningen skal være min. 4-5 meter. 7. Den der er ansvarlig for driften skal underrette kommunen før landbruget foretager følgende: - Ejerskifte af virksomhed - Hel eller delvis udskiftning af driftsherre - Indstilling af driften for en længere periode, men dog mindre end 3 år 8. Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af miljøgodkendelsen på ejendommen. Den ansvarlige for driften og de øvrige ansatte skal være bekendt med relevante vilkår. 9. Ved bedriftens ophør, skal der udføres følgende forureningsbegrænsende foranstaltninger: - Alle anlæg skal tømmes og rengøres for husdyrgødning, der bortskaffes efter gældende regler. - Restkemikalier, olieaffald, medicinaffald m.v. skal bortskaffes i henhold til affaldsregulativerne. - Gyllebeholdere der ikke længere anvendes, skal rengøres og gøres uanvendelig. Miljøteknisk vurdering - Drift og indretning Det forudsættes at kvægejendommen indrettes og drives i overensstemmelse med det i sagen forelagte. Oversigt over indretning fremgår af bilag 1 og arealoversigt over udbringningsarealer fremgår af bilag 2. Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 3 år fra denne afgørelses meddelelse. Med udnyttet menes, at det ansøgte byggeri er taget i brug, og der er indsat et dyrehold svarende til den ansøgte produktion. Hvis projektet ikke igangsættes indenfor 3 år efter meddelelse om godkendelse, er det en naturlig følge, at godkendelsen bortfalder. Hvis projektet derimod iværksættes (nye bygninger og/eller et dyrehold på mere end 563,23 DE) betragtes projektet som iværksat, og vilkårene træder i kraft. På baggrund af ansøgningens beskrivelse og besigtigelse af området, vurderes der ikke at være andre oplagte og bedre muligheder for placering af byggeriet i forhold til at nedsætte byggeriets visuelle påvirkning af landskabet. Vurderingen bygger på, at der stilles vilkår om skærmende beplantning og materialevalg samt vilkår om friholdelse af arealet mellem vejen og bygningerne. Det er Silkeborg kommunes vurdering, at de stillede vilkår ved bedriftens ophør, er tilstrækkelige i forhold til at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende miljømæssig stand, herunder hensyn til varetagelse af landskabelige hensyn. Ejendommen Nedermarksvej 5, 8643 Ans ligger udenfor områder, der er udpeget på baggrund af landskabelige interesser i kommuneplan for Silkeborg Kommune. Nybygningerne falder visuelt sammen med de øvrige driftsbygninger og det vurderes, at bygningerne fortsat vil fremstå som én driftsmæssig enhed selvom byggefeltet udvides mod vest og nord. Vurderingen bygger på de stillede vilkår om materialevalg. Det vurderes endvidere, at det ansøgte ikke vil forringe de landskabelige, naturmæssige eller kulturhistoriske værdier, som ligger til grund for områdets status. Det projekterede plansiloareal er opført indenfor 30 meters afstand til nærmeste naboskel mod nord, matr nr. 6g og 6f Iller By, Grønbæk som ejes af Karsten Madsen Nedermarksvej 7, 8643 Ans. Haugaard I/S har opført arealet til grovfoderlager og møddingsplads i Silkeborg Kommune er indstillet på at meddele dispensation. Silkeborg Kommune har hørt de relevante naboer og vurderet at under forudsætning af at de opstillede vilkår overholdes, kan der dispenseres ned til 5 11

12 meter fra naboskel til de projekterede bygninger. Der er stillet vilkår om slørende beplantning. Det er Silkeborg Kommunes vurdering, at de stillede vilkår ved ejendommens ophør, er tilstrækkelige i forhold til at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende miljømæssig stand herunder hensyn til varetagelse af landskabelige hensyn. 12

13 Årsproduktion 10. Ejendommen tillades drevet med en årsproduktion på maksimalt: 150 stk. malkekøer (jersey race) (mælkeydelse kg mælk pr år) 1030 stk. malkekøer (tung race) (mælkeydelse kg mælk pr år) 102 stk. småkalve (0-6 mdr.), (tung race og jersey race) 75 stk. tyrekalve (25-35 kg), (jersey race) 330 stk. tyrekalve (40-50 kg), (tung race) 45 stk. opdræt kvier (6 25 mdr.) (tung race og jersey) Svarende til i alt 1721,63 DE. 11. Dyreholdet på ejendommen skal placeres i stalde og med alders-/vægtintervaller og stipladser som angivet i Tabel 1 i godkendelsens indledning. 12. Dokumentation for mælkeydelsen pr. årsko skal foreligge for de seneste 5 år, gældende fra godkendelsestidspunktet. Registreringerne skal opbevares i 5 år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 13. Ejendommen skal underrette tilsynsmyndigheden således: - Når besætningen er nået op på maksimal tilladelig produktion svarende til 1721,63 DE, - Besætningens/produktionens størrelse den Almindelige sæsonudsving pga. dyreholdets størrelse som følge af tilpasninger og ændrede alder/vægtintervaller accepteres så længe det maksimale antal DE og geneafstanden for lugt ikke forøges. 15. I forbindelse med afholdelse af tilsyn skal opgørelser fra CHR, ydelseskontrollen eller lign. for hele den animalske produktion på Nedermarksvej 5, dækkende de sidste 3 års produktion, være til rådighed for tilsynsmyndigheden. - Årsproduktion Det er antallet af dyr der angiver den tilladelige produktions størrelse. De angivne dyreenheder (DE) er opgivet i henhold til Bek. nr. 717 af d Om ændring af bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. ( nye DE ). Jævnfør vilkår 2 bortfalder den del af godkendelsen, som ikke er udnyttet inden for 3 år. Derfor er der indsat et vilkår om egenkontrol, der skal sikre, at husdyrholdet er indsat inden udløbet af den fastsatte periode. Det er således ikke tilstrækkeligt, at en opbygning er påbegyndt. Såfremt der 3 år efter meddelelse om godkendelse er indsat et dyrehold på mindre end 1721,63 DE, vil det være dyreholdet på det pågældende tidspunkt, som er afgørende for det fremtidige maksimale dyrehold. Beregningen af dyreholdet er forudsat en ydelse pr. ko på kg mælk/år. Korrektionen for mælkeydelse i beregningen af DE er medtaget, da besætningen har en højere mælkeydelse end normen. Der er derfor sat krav til dokumentation af at den maksimale mælkeydelse ikke overskrides. Det vurderes, at der med rimelighed kan reguleres i kvægbesætningen. Det er dog forudsat, at det samlede antal DE (gældende definition) eller geneafstanden for lugt ikke forøges (dette kræver godkendelse), idet en normal malkekvægbesætning kræver en vis fleksibilitet med hensyn til opdræt. Antallet af DE beregnes efter den til enhver tid gældende definition. 13

14 Vilkår for anlæg Staldinventar- og drift 16. Krybberester og foderaffald skal opbevares på en møddingplads eller tilsvarende fast plads. 17. Den plads hvor kalvehytterne opstilles (byg nr ) skal opfylde husdyrgødningsbekendtgørelsens krav til indretning af stalde m.v. 18. Mælkekøleanlægget skal kontrolleres og vedligeholdes således, at det altid kører energimæssigt optimalt. 19. Ejendommen skal, i forbindelse med de regelmæssige tilsyn, redegøre for hvad der er indført af renere teknologi siden sidst samt i hvilket omfang der er sket substitution af råvarer og hjælpestoffer til mindre miljøbelastende råvarer og hjælpestoffer. - Staldinventar- og drift For at hindre, at der sker udvaskning af næringsstoffer fra krybbeaffald og foderrester er det et krav, at det placeres/opbevares på en støbt plads med afløb til gyllebeholder. Der er sat vilkår til at pladsen hvor kalvehytterne placeres, skal indrettes således, at forurening af grundvand, overfladevand og jord ikke finder sted. Mælkekøleanlæg er interessant i energispareøjemed, da køleanlæg i gennemsnit bruger 15% af det totale energiforbrug hos en mælkeproducent, og mulige driftsbesparelserne er ofte betydelige. Det anbefales at anlægget kontrolleres en gang om året af et autoriseret kølefirma således, at mælkekøling og drift af røreværket foregår på den mest energirigtige måde. Der er ingen mekaniske ventilationsanlæg på gården. Ammoniakreducerende miljøteknologi 20. Der skal etableres skrabeanlæg på gulvarealet i bygning nr og bygning Der skal etableres sengestald med fast gulv, 2% hældning, dræn i midten, skrabning hver 2. time i bygning nr og bygning nr Skrabeanlægget, til fjernelse af husdyrgødning, skal skrabe staldgulvet mindst hver 2. time (dvs. 12 gange i døgnet) i bygning nr , 1.1.4, 1.1.5, Der skal ved tilsyn, fremvises dokumentation for at staldgulvet i byg nr , 1.1.4, 1.1.5, 1.1.7, skrabes mindst hver 2. time. 24. Anlægget skal vedligeholdes ved at følge fabrikantens vejledning herom. 25. Perioder med driftsstop på skrabeanlægget skal registreres i egenkontrollen, og forvises til tilsynsmyndigheden på forlangende. 26. Gyllebeholderne (bygning nr , 1.1.9, , ), skal etableres med fast overdækning. 27. I dybstrøelsesstalde skal der strøes halm eller andet tørstof i mængder, der sikrer at dybstrøelsesmåtten altid er tør i overfladen. - Ammoniakreducerende miljøteknologi Kravet om 20 % reduktion (2008) af NH3 tab fra stald og lager er opfyldt ved etablering af skrabeanlæg på gulvarealet i byg nr og 1.1.7, og ved etablering af fast gulv, 2 % hældning, dræn i midten, skrabning hver 2 time i byg nr , og Ansøger har desuden valgt at etablere fast overdækning (telt) på 2 nye og 2 eksisterende gyllebeholder, et tiltag der også bidrager til en lavere ammoniakemmision fra anlægget. Alle nye stalde og stalde med udvidelser/ændringer skal indføre BAT. De projekterede stalde opføres med fast gulv, 2% hældning, dræn i midten, skrab hver 2. time som er BAT for dyretypen. Ud fra det faktum at der kun foretages ændringer i eksisterende stald ved bygning 1.1.7, er det vurderet at det ikke vil være økonomisk proportionelt at forlange BAT (præfabrikerede drænede gulve) i bygning nr Eksisterende stalde uden ændringer skal have vilkår om frist for renovering til BAT, fristen vil typisk være staldens restlevetid, år. I denne sag gør det sig gældende at fristen er længere end de 8 år hvor godkendelsen skal revurderes, og der stilles derfor ikke vilkår om renovering, da revurdering af bl.a. BAT for anlægget, vil blive behandlet i næste revurdering, dvs. 8 år efter at godkendelsen er udnyttet. I området omkring Nedermarksvej 5, 8643 Ans er der flere naturforhold og udpegninger, der skal tages højde for, i forbindelse med en udvidelse af produktionen. 14

15 Alle staldafsnit og opbevaringslagre ligger længere væk end 1000 meter fra det nærmeste 7 naturområde. Nærmeste 7 område er et beskyttet hede/overdrevsareal ved Bøgedal, som er beliggende ca m NØ for ejendommen. Den højeste merdeposition i naturområdet er beregnet til 0,08 kg N/ha. Der er 2480 m til nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde (Natura 2000) H45 Gudenåen. Omkring ejendommen ligger flere naturområder, som er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Inden for en radius af m, ligger et overdrev, flere enge, et vandløb og flere mindre søer, der er beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens 3. Den korteste afstand fra eksisterende bebyggelse til et 3- beskyttet område er ca. 430 meter stik nord. Det udpegede område er et næringsrigt B-målsat engområde. Engen er domineret af mosebunke. Der er i ansøgningssystemet beregnet en merdeposition til engen på 1,0 kg N/ha/år. Der er yderligere beregnet deposition til et overdrev som ligger ca. 470 meter nordøst for anlægget, merdepositionen er beregnet til 0,3 kg N/ha/år, og til et moseområde som ligger ca. 800 meter sydøst for anlægget, her er depositionen beregnet til 0,1 kg N/ha/år. I alle tilfælde har Silkeborg Kommune vurderet, at udvidelsen ikke vil medføre en væsentlig belastning af beskyttede naturtyper i nærområdet og habitatområder. Fodring 28. Der skal anvendes foder til malkekøer med maksimalt indhold af råprotein på 168 g råprotein/fe. 29. Samtlige husdyr i den pågældende dyregruppe og i det pågældende staldsystem, på hele ejendommen, skal leve op til ovennævnte kvælstof krav. 30. Indholdet af råprotein i foderet skal dokumenteres ved analyse. Dokumentation skal mindst dække en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 15. september til 15. februar det efterfølgende år (jf. plantedirektoratets regler 6 ). Det kan f.eks. være effektivitetskontrol, foderkontrol, ajourførte foderplaner eller afregninger fra slagteri, mejeri eller lignende. -Fodring Ved en såkaldt type 2 korrektion beregnes kvælstofindholdet ud fra de faktiske produktionsforhold på ejendommen i forhold til fodermængde og fodersammensætning. Ved anvendelse af type 2 korrektion dokumenteres der en mindre udskillelse af kvælstof i husdyrgødningen, hvilket igen medfører en mindre ammoniakemission. Korrektionsmetoden er beskrevet i Plantedirektoratets vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2005/2006. Korrektionen for malkekøer foretages med udgangspunkt i en type 2 korrektion, men hvor der for FE pr. årsko, kg mælk pr. årsko og mælkens proteinprocent anvendes faste normtal. Dvs. det er kun indholdet af råprotein, der er variabelt. Der er derfor ikke sat vilkår til korrektionsfaktoren (type 2-korrektion), men der er sat vilkår til foderets indhold af råprotein for samtlige husdyr i den pågældende dyregruppe på hele bedriften. (bilag 7) 6 Plantedirektoratets vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2008/09, s

16 Lugt 31. Der skal til stadighed tilstræbes en god staldhygiejne, herunder sikres, at staldene og fordringsanlæg holdes rene. 32. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at driften giver anledning til flere lugtgener for omboende end forventet, skal ejendommen lade udarbejde en handlingsplan for nedbringelse af generne, som godkendes af kommunen, og derefter gennemføre denne. Samtlige udgifter i forbindelse med ovennævnte afholdes af husdyrbruget. - Lugt Det vurderes, at godkendelsen ikke vil medføre væsentligt øgede lugtgener for naboejendomme, nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt, samlede bebyggelse og byzone ligger udenfor de beregnede geneafstande. Det vurderes derfor, at ejendommens lokaliseringsforhold er tilfredsstillende for et landbrug af denne størrelse. Dog fastsættes der vilkår om, at såfremt der skulle opstå gener for de omkringboende, eller såfremt kommunen finder det nødvendigt, skal ejendommen lade foretage undersøgelse af forskellige lugtkilder og/eller behandling af staldlugtemissionen, således at lugten uden for ejendommen formindskes. Beregnet geneafstand i meter ukorrigeret. Vægtet geneafstand Enkeltbolig 285,39 335,29 Samlet 737,27 *737,27 bebyggelse Byzone 982, ,03 *ukorrigeret geneafstand Gødnings- og ensilageopbevaring 33. Der skal altid være en opbevaringskapacitet for flydende husdyrgødning på mindst 9 måneder til rådighed på ejendommen. 34. Beholdere til husdyrgødning skal mindst en gang om året tømmes helt, og der skal ske indvendig og udvendig inspektion (om muligt) med henblik på reparation og vedligeholdelse. Inspektionen og evt. tiltag skal noteres i logbogen. 35. Al dybstrøelse og fast møg skal opbevares i staldene på fast bund, eller på møddingspladsen (byg nr ) indtil afleveres til biogasselskabet. 36. Der må ikke etableres markstakke af kompost på ejendommen. 37. Ensilagesiloer skal konstrueres efter landbrugets byggeblad nr Ensilagestakke, der ikke placeres på fast bund med afløb til gyllebeholder el. separat beholder, må højst være placeret på samme sted i 24 måneder. Der skal derefter gå 5 år, før der igen må ensilage på samme sted. 39. Ensilagestakke må ikke placeres på arealer der er vandlidende eller hvor der er fare fra afstrømning til naturarealer eller til vandmiljøet (f.eks. lavbundsarealer). 40. I tilfælde af etablering af ensilagestak, der ikke placeres på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder, eller pilerensningsanlæg, skal dato og placeringen noteres på et kortbilag. Kortbilaget skal opbevares i mindst 5 år og fo Gødnings- og ensilageopbevaring Håndtering af gødning foregår som rågylle og dybstrøelse, og som væskefraktion og fiberfraktion efter behandling i separationsanlægget. Det er vurderet, at der er sikret tilstrækkelig opbevaringskapacitet for gylle, såfremt der på selve ejendommen er minimum 9 måneders opbevaringskapacitet. Opbevaringskapaciteten efter udvidelsen er opgjort til at række 9,8 mdr., så vilkåret er derfor opfyldt. Opbevaringskapaciteten forøges efter gyllen er separeret, herefter beregner ansøger en opbevaringskapacitet på 11,05 måneders produktion. Der produceres ca. 525 tons fast gødning og dybstrøelsesgødning årligt. Der projekteres med en møddingsplads med plads til ca. 360 tons, hvilket giver en opbevaringskapacitet på ca. 9 måneder. Vilkår vedr. årlig kontrol af opbevaringsanlæg til husdyrgødning har til formål at forebygge lækager og uheld. Når der ved den indvendige og udvendige inspektion står om muligt, er det ikke intensionen, at hele beholderen skal frilægges for inspektion, men blot at den engang om året efterses for evt. revner med mere. Inspektionen kan med fordel finde sted, når oplaget af husdyrgødning er mindst. Der er sat krav til at al dybstrøelse skal opbevares i staldgulv eller på møddingsplads indtil det er kompostlignende og afleveres til biogasselskabet. Der må ikke etableres markstakke af kompost på ejendommen. Slettet: Al produceret dybstrøelse og fast møg på ejendommen skal udbringes direkte på marken, fra stald eller lager på ejendommen. Formateret: Indrykning: Venstre: 0,63 cm, Hængende: 0,63 cm, Ingen punkttegn eller nummerering

17 revises på forlangende. 41. Gammelt overdækningsmateriale fra ensilagepladser ol. skal løbende fjernes fra ensilagepladsområdet og opbevares i en container. 42. Separationsanlægget skal placeres således at evt. spild ledes til gyllebeholder eller anden opsamlingsbeholder. 43. Fiberfraktionen skal afsættes til biogasselskabet direkte fra separationsanlægget, og må ikke oplagres på ejendommen. 44. Afløbsbrønde, tagnedløbsbrønde og lignende, skal sikres, så der ikke ved eventuelle uheld kan afledes gylle til drænsystemet. Der er sat vilkår til driften af separationsanlægget, og håndtering af fiberfraktionen, rejektvandet opbevares i gyllebeholdere på ejendommen. For at sikre mod forurening af overfladevand, jord og grundvand med næringsstoffer fra ensilagestakke er der sat krav til at disse ikke må placeres på vandlidende arealer, eller hvor der er fare for afstrømning til vandløb grøft el. dræn. (bilag 5) Alle afløbsbrønde skal sikres mod tilledning af vand, saft, gylle og forurenet overfladevand, fra gyllebeholdere, ensilagepladser/siloer, mixerpladser, samt befæstede arealer, hvor der kan være spild af foder og husdyrgødning. Afhængig af terrænforhold er det nødvendigt at have fokus på alle risici. Gyllehåndtering 45. Håndtering af flydende husdyrgødning skal foregå under opsyn, således at spild undgås, og der tages størst muligt hensyn til omgivelserne. 46. Det skal sikres, at der ved utilsigtet start af pumper ved gylletankene ikke pumpes husdyrgødning udenfor tankene. 47. Påfyldning af gyllevogne o.l. skal enten foregå på en plads med afløb til opsamlingsbeholder for flydende husdyrgødning, eller med gyllevogne som har påmonteret pumpe og returløb, således at spild af flydende husdyrgødning undgås. 48. Der må ikke anvendes polymer eller anden form for tilsætninger til gyllen. 49. Efter udbringning af husdyrgødning på marker og fyldning af gyllevogne skal det sikres, at diverse rør og slanger m.v. er tømt, så der ikke spildes gylle på veje. 50. Pumpning af flydende husdyrgødning fra stalde og separationsanlæg, til gyllebeholder skal ske indenfor tidsrummet kl kl Pumpning af gylle til gyllevogn må ikke foretages på lørdage, søn og helligdage. - Gyllehåndtering For at forhindre spild og forurening af jord, overfladevand og grundvand, stilles der krav om, at al håndtering foregår under opsyn samt at håndteringen foregår på en sådan måde, at evt. gener begrænses f.eks. at der først sker omrøring af gyllebeholderen, kort tid før beholderen skal tømmes f.eks. ved udspredning. For at forebygge gener og på baggrund af afstanden og placering af anlægget i forhold til omkringboende, er der stillet vilkår til hvornår der må ske pumpning af gødning, fra stalde til gyllebeholder og fra gyllebeholder til gyllevogn. I øvrigt henvises til skærpede regler for gyllehåndtering i Bekendtgørelse om ændring af Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. nr. 736 af 30/06/2008 Transport 52. Ved transport af husdyrgødning på offentlige veje skal transportvognens åbninger være forsynet med låg eller lignende, således at spild ikke kan finde sted. Skulle der alligevel ske spild, skal gødningen straks opsamles. - Transport Ejendommen ligger hensigtsmæssigt ift. til og frakørselsforhold og transporter til og fra marker. Størstedelen af udspredningsarealerne ligger i en omkreds af ca. 5 km fra ejendommen. Biogasselskabet ligger i Thorsø, hvor der er ca. 10 km. Transporter til arealer omkring Roe By og Truust By bør tilrettelægges således at det påfører færrest mulige gener hos beboerne, f.eks. ved fortrinsvis at arbejde på arealerne i normal arbejdstid. I forhold til BAT skal alle aktiviteter på ejendommen planlæg- 17

18 ges, herunder også levering og udkørsel, således at omgivelserne i øvrigt påvirkes mindst muligt. Kort over transportveje ses i bilag 1A. Spildevand m.v. 53. Spildevand fra rengøring af stalde, o.l. skal ledes til samletank eller gyllesystem. 54. Al vask af maskiner og redskaber, arbejdsprocesser med separation af gylle og opbevaring af fast gødning og fiberfraktion skal foregå på en støbt, fast plads hvor bortledning af spildevandet sker til en separat tank eller gyllebeholder. Udbringning skal ske jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens regler for udbringning. 55. Der skal søges særskilt tilladelse til afledning af tag og overfladevand ved Silkeborg Kommune. - Spildevand Det er kommunens vurdering, at der er en miljømæssig risiko forbundet med vask af maskiner og sprøjteudstyr. Der er derfor stillet vilkår om, at vask skal ske på en vaskeplads med afløb til en opsamlingsbeholder for flydende husdyrgødning. Herved vil vaskevandet blive ført til gyllebeholderen og udspredt med gyllen, hvilket vil være en miljømæssigt forsvarlig løsning. Der er ingen sprøjtemidler på ejendommen. Overfladevand fra ensilagepladserne, mixerplads og møddingsplads samt den tilhørende beton-/asfaltplads ledes til separat samletank, (byg nr ) og udbringes efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Tagvand ledes til faskine på egen grund nord for anlægget. Tag og overfladevand uden rester af husdyrgødning der ansøges udledt til dræn eller vandløb er ikke indeholdt i denne godkendelse. Uheld og driftsforstyrrelser 56. Ejendommen skal indrettes og drives, så spild og andet ukontrolleret udslip af forurenende stoffer forhindres eller forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. 57. Beredskabsplanen skal revideres/kontrolleres sammen med de ansatte mindst 1 gang om året. Den skal være let tilgængelig og synlig for ansatte og øvrige der færdes på ejendommen og findes i et sprog der kan forstås af de ansatte. 58. Beredskabsplanens indhold skal være kendt af gårdens ansatte mm. og udleveres til evt. indsatsleder / miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand, ol. - Uheld og driftsforstyrrelser En væsentlig risikofaktor er uheld i forbindelse med overpumpning af gylle. Det skal derfor sikres, at der ved utilsigtet start ikke pumpes gylle udenfor tanken. Ligesom overpumpningen skal ske under opsyn. Dette gør sig ligeledes gældende ved tankning af diesel og ved pumpning af mælk. En række af de stillede vilkår har til formål at forebygge uheld, som kan medføre forurening af det eksterne miljø. Generelt er det dog væsentligt, at der i den daglige drift tages de nødvendige foranstaltninger ift. at reducere potentielle risici. Såfremt der alligevel sker uheld, er beredskabsplanen et væsentligt værktøj ift. at mindske de negative konsekvenser, som følge af uheld. Beredskabsplanen skal beskrive procedurerne i tilfælde af et givent uheld sker, så der ikke er tvivl om, hvad der skal gøres, hvem der skal kontaktes mv. 18 Udover at være BAT, så er det Silkeborg Kommunes opfattelse, at en beredskabsplan vil være til stor hjælp for landmanden og relevante myndigheder, såfremt der skulle ske et uheld, både med hensyn til små hændelser som oliespild og store som f.eks. brand, hærværk o.l. Beredskabsplanen skal være kendt af gårdens ansatte og andre, der har deres daglige gang på ejendommen. For at alle

19 skal kunne få adgang til planen, skal den være let tilgængelig og synlig og såfremt der er udenlandsk arbejdskraft, findes i et sprog der kan forstås af de ansatte. Beredskabsplanen er indsendt sammen med ansøgningens skema nr Støj 59. Såfremt tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedrørende støj er velbegrundede, skal ejendommen for egen regning eftervise, at de stillede støjkrav er overholdt. 60. Støjmåling kan max. kræves 1 gang årligt på tilsynsmyndighedens forlangende, med mindre der er konstateret overtrædelse af gældende regler/(vilkårsbestemte) støjgrænser. Målingerne skal udføres i overensstemmelse med miljøstyrelsens vejledninger herom. - Støj Det er ud fra ansøgers oplysninger vurderet, at støj fra ejendommen ikke er eller forventes at blive et problem for de omkringboende. Der er ikke foretaget støjberegninger, idet de nærmeste naboer ligger så langt fra ejendommen, at det ikke vurderes at kunne opstå gener. Skadedyr 61. Der skal overalt på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. 62. Arealerne omkring bygninger og tilkørselsveje skal holdes fri for affald, gødning og foderrester m.v. og på et højt hygiejneniveau. 63. Stalde, lagre og andre anlæg holdes i forsvarlig rottesikret stand, m.v. med henblik på at forhindre gode levemuligheder for rotter. - Skadedyr I forbindelse med dyreholdet kan der forekomme gener fra skadedyr (rotter, mosegrise m.v.), som straks skal afhjælpes, samt gener fra fluer, som skal bekæmpes effektivt, hvorfor der stilles vilkår herom. Det vurderes, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er tilfredsstillende. Bemærk at retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium opdateres en gang årligt. Støv 64. Driften må ikke medføre væsentlige støvgener udenfor ejendommens eget areal, vurderet af tilsynsmyndigheden. 65. Fodersiloer skal indrettes således, at støvgener i forbindelse med indblæsning af foder undgås, f.eks. med cykloner eller anden støvbegrænsende foranstaltning. - Støv Med hensyn til støvgener fra gården forventes det ikke at give væsentlige problemer. Dog henvises der til god landmandspraksis at al transport til og fra ejendommen skal, for at begrænse støvgener, foregå ved hensynsfuld kørsel samt at alle aktiviteter på ejendommen planlægges, herunder også levering og udkørsel, således at omgivelserne påvirkes mindst muligt. Lys 66. Driften må ikke medføre væsentlige lysgener for omboende. 67. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at ejendommen giver anledning til lysgener, skal ejendommen lade udarbejde en handlingsplan og derefter gennemføre denne. Handlingsplanen skal godkendes af tilsynsmyndigheden. 68. Indendørs eller udendørs lys på gården må ikke være til gene for trafikanter på Nedermarksvej. - Lys Staldene er etableret med rytterlys (lysplader i tagrygning, eller åbning i tagrygning) og åbninger i siden og der vil derfor trænge lys ud fra disse. Der er lys i stalden fra kl , som aktiveres manuelt. Lyset er tændt efter behov. Der er lys ved stuehus, garage og tankrum. Der er lys på gavlene ved indgange og ved ensilagepladsen. Slettet: Hedeagervej 19 Der fastsættes vilkår om, at såfremt der skulle opstå gener for de omkringboende, eller trafikanter på Nedermarksvej, eller de

20 omkringboende, og såfremt tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt, skal ejendommen lade foretage undersøgelse af forskellige lyskilder, således at udendørs belysning, eller lys fra staldende ikke er til gene udenfor ejendommen. Oplag af olie og kemikalier 69. Oplagspladsen skal være afskærmet mod nedbør og indrettes eventuelt med fald, fordybning eller opkant så en mængde, mindst svarende til indholdet af den største beholder, tilbageholdes ved spild eller lækage. 70. Tankning skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund således at spild kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. - Oplag af olie og kemikalier For at undgå forurening pga. af spild eller uheld skal overjordisk oplag af olier og kemikalier, opbevares på tæt bund og uden mulighed for afløb. Da der endvidere er stor risiko for spild på jorden, hvor traktorer og andre motoriserede landbrugsmaskiner påfyldes brændstof m.m., er der stillet krav om, at stederne skal være udformet således, at der ikke kan ske afløb til og forurening af jord, kloak, overfladevand eller grundvand. Der findes ingen olie eller kemikalier på ejendommen, da al markarbejde og vedligeholdelse af maskiner foretages fra en anden ejendom. Affald 71. Der skal til enhver tid foreligge dokumentation for, at affald bortskaffes miljømæssigt forsvarligt og fragtes af godkendte transportører. 72. Der skal føres register over affaldsproduktionen på landbruget. Registreringen skal for hver fraktion indeholde en beskrivelse af art, mængde og sammensætning. Registreringen skal gemmes i mindst 5 år og fremvises på tilsyn. 73. Animalsk affald, herunder døde dyr, skal opbevares efter gældende regler i Bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr 7. Der må i tidsrummet indtil afhentningen ikke opstå uhygiejniske forhold herunder adgang for omstrejfende dyr. Affald Det er BAT at registrere affaldsproduktionen og derved skaffe sig et overblik over evt. indsatsområder, hvor man kan minimere affaldsproduktionen. Derfor skal man på ejendommen føre registrering over affaldsproduktionen (i form af f.eks. kvitteringer og fakturaer fra godkendt transportør) samt at bortskaffelsen skal ske i overensstemmelse med kommunens affaldsregulativ. Reglerne for animalsk affald og døde dyr er beskrevet i Bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr, nr. 439 af 11. maj Herfra kan særligt fremhæves, at opbevaringen skal ske skyggefuldt, afskærmet mod vilde dyr og hævet fra jorden, evt. på et ventileret sted. Endvidere skal opbevaringen foretages i passende afstand fra offentligheden. Der skal foretages tilmelding til afhentning inden 24 timer. På Nedermarksvej 5, opbevares døde dyr under presenning/kadaverkappe og på betonareal ved bygning Bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr nr. 439 af 11. maj

21 21

22 Vilkår for udspredningsarealer Udbringning Miljøteknisk vurdering - Udbringning 74. Der må maksimalt udspredes forarbejdet husdyrgødning svarende til gødning fra 942,68 DE på de ansøgte udbringningsarealer (554,93 ha ejet/forpagtet areal) jf. bilag I forbindelse med tilsyn skal fosfor og kvælstofindholdet i den forarbejdede husdyrgødning der udbringes, kunne dokumenteres. 76. Udbringning af husdyrgødning skal ske i overensstemmelse med reglerne om god landmandspraksis, således at lugtgener og ammoniakfordampning begrænses. Såfremt god landmandspraksis ikke efterleves, kan tilsynsmyndigheden meddele påbud med henblik på at sikre, at god landmandspraksis overholdes. 77. Der skal foreligge dokumentation for at husdyrgødning, svarende til en mængde på 133,32 DE, fraføres og udspredes på aftalearealer. 78. Der skal foreligge dokumentation for at kvæggylle, svarende til en mængde på 1655,11 DE, behandles i separationsanlægget på gården. 79. Separationsanlægget skal som minimum fjerne kg N og kg P som fiberfraktion svarende til 579 DE. 80. Fiberfraktionen skal bortskaffes til en godkendt modtager. 81. Der skal foreligge dokumentation, i form af repræsentative prøver taget minimum hvert halve år, af at separationsanlægget som minimum kan fjerne den ønskede mængde N og P fra husdyrgødningen over i fiberfraktionen. 82. Såfremt separationsanlægget ikke fungerer skal kommunen informeres herom. Kommunen kan ved længerevarende eller gentagne problemer kræve, at der udarbejdes en handlingsplan til afhjælpning af problemerne. Kan problemerne ikke afhjælpes kan kommunen kræve, at miljøgodkendelsen tages optil revurdering. 83. Der må kun ske afsætning af husdyrgødning til udspredning på de i ansøgningen angivne aftalearealer (jf. bilag 2) samt i henhold til gældende regler. 84. Der skal foreligge en skriftlig gylleaftale for aftalearealerne inden udbringning på disse arealer. 85. Der skal føres en journal, der viser aftaler om udbringning af husdyrgødning fra ejendommen. Aftalearealernes størrelse, placering, ejerforhold samt tidshorisont for indgåede aftaler skal være oplyst. 86. Der må ikke sprøjtes eller køres husdyrgødning eller handelsgødning ud i en afstand af 2 m omkring naturlige og højt målsatte vandløb og søer og vandhuller omfattet af naturbeskyttelseslovens Det skal ved dyrkning og gødning af de vandløbsnære arealer sikres at der ikke sker direkte afstrømning til 22 Der tilføres husdyrgødning svarende til 942,68 DE på ejede/forpagtede arealer, i alt 554,93 ha. Udbringningen er på 1,7 DE/ha og det maksimale harmoniarealkrav på 1,7 DE/ha overholdes. Af det samlede antal DE produceret på ejendommen, 1721,63 DE, afsættes 133,32 DE forarbejdet husdyrgødning til aftalearealer på i alt 96,99 ha (1,38 DE pr ha), og gødning fra 645,52 DE (579 DE fiberfraktion + 66,52 DE dybstrøelse) afsættes i fremtiden til Thorsø Biogas. I alt tilføres der forarbejdet husdyrgødning på ejendommens udspredningsareal fra 942,68 DE, som i alt bidrager med 75127,00 KgN og 7530,00 KgP. Det ejede/forpagtede areal er i alt på 554,93 ha. Harmonikravet på aftalearealerne og ejet og forpagtet areal er overholdt. På aftalearealerne afsættes flg. til hver ejendom: Ejendom ha Samlet mængde husdyrgødning Jens Holmgård Poulsen, 66,4 92,96 DE Nørbækvej 5, 8883 Gjern. Udarbejdes 16 Martin Riis Thomsen, Gl. Kongevej 21, 8643 Ans. 25,64 35,9 DE 4,98 4,46 Thomas Mangaard, Ilsøvej 8, 8643 Ans I alt afsætning 96,99 133,32 Ud fra oplysningerne om den anvendte mængde husdyrgødning ved nudrift og ansøgt drift samt oplysninger om N- og P- klasser for det ansøgte udbringningsareal, viser beregningerne, at beskyttelsesniveauet for kvælstof og fosfor er overholdt. Alt flydende husdyrgødning fra 1655,11 DE produceret på ejendommen behandles i eget separationsanlæg. Fiberfraktionen samt den producerede mængde dybstrøelse fra 66,52 DE afsættes til Thorsø Biogasselskab på Kongensbrovej 10, 8881 Thorsø. Der er sat krav til dokumentation af fosfor og kvælstofindholdet i den behandlede mængde husdyrgødning der tilføres udbringningsarealerne på Nedermarksvej 5. Silkeborg Kommune vurderer, at der ikke er forhold der taler for at skærpe krav til fosfor eller kvælstofudledning i forhold til de generelle afskæringskriterier. Formateret: Ikke Fremhævning Formateret: Ikke Fremhævning Formateret: Ikke Fremhævning

23 vandløbet. 88. Der må ikke etableres afvandingsrender på markerne til afledning af vand til vandløb, søer eller naturarealer. 89. Udbringning af gødning mm. samt udbringning af ensilagesaft fra silopladsen må ikke foretages på jord som er vandmættet, oversvømmet, frossen eller dækket af sne samt på stejle skrånende arealer, hvor der er risiko for afstrømning. 90. Der skal på de ejede og forpagtede udspredningsarealer anvendes et sædskifte svarende til standardsædskifte K6 (35-44% græs) eller et sædskifte med bedre udvaskningsindex. 91. Tilsynsmyndigheden skal hvert år kunne konstatere at efterafgrøderne er etableret korrekt fra høst og frem til 1. februar det følgende år. 92. Der må ikke etableres halmstakke, foderstakke el. lign. oplag indenfor kirkebyggelinjen på mark nr. 50-0, 50-1, 82-0 og 82-1, samt indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen på mark nr. forpagt, 105, og forpagt, 107. Kirkebeskyttelseslinjen ved Grønbæk Kirke Der er sat krav til dokumentation af, forpagtnings- og overførselsaftaler, da det husdyrtryk, som ansøger oplyser, ligger til grund for beregningen af kvælstofudvaskningen og fosforbalancen fra husdyrbruget. Det er dermed grundlaget for, at der er overholdelse af de fastlagte beskyttelsesniveauer. Ingen af udbringningsarealerne grænser direkte op til 7 arealer jf. lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Godkendelsen omfatter ikke udbringning af husdyrgødning på arealer, der er registrerede som beskyttede naturtyper. Alle arealer har tidligere modtaget husdyrgødning, derudover nedfældes flydende husdyrgødning på arealer der ligger indenfor 1000 m fra 7 areal jf. krav husdyrgødningsbekendtgørelsen. Silkeborg Kommune vurderer derfor, at ammoniakfordampningen fra udbringning af husdyrgødning ikke vil medføre en væsentlig merbelastning af beskyttede naturtyper. En del arealer ligger i umiddelbar nærhed af 3 områder. Der er derfor sat vilkår til driften af arealerne ikke må påvirke naturområderne negativt. Det er ansøgerens ansvar, at driften af arealer, der grænser op til 3 beskyttede områder herunder 3 beskyttede vandløb, søer, vandhuller, enge, moser varetager hensynet til 3 beskyttelsen. Der er, for at sikre mod udvaskning af gødning og sprøjtemidler til vandløb og beskyttelse af beskyttede søer, stillet vilkår om, at der ikke må ske gødskning, dyrkning eller sprøjtning i en bræmme på 2 m langs vandløb og søer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Dette er en skærpelse af vandløbslovens generelle bræmmebestemmelser, jf. vandløbslovens 69. Der er enkelte arealer beliggende i tæt tilknytning til vandløb, der er for at beskytte vandløbene mod direkte afstrømning og erosion, sat vilkår til sikring af dette. Fortidsmindebeskyttelseslinjen omkring højen ved Roe Af hensyn til tilstanden i søerne i Silkeborg Kommune, har kommunen fokus på, at der opnås tilnærmelsesvis fosforbalance. På de ejede/forpagtede udspredningsarealer som der er projekteret med på Nedermarksvej 5, er der et fosforoverskud på -11,7 kg P/ha/år det vil sige, at der fraføres mere fosfor end der tilføres arealerne på ejendommen. Ansøger overholder det generelle krav på -1,5 kg P/ha/år. Silkeborg Kommune vurderer derfor at det ikke er nødvendigt at stille yderligere vilkår til fodring på ejendommen. Ud fra oplysningerne om den anvendte mængde husdyrgødning ved nudrift og ansøgt drift samt oplysninger om N- og P- klasser for det ansøgte udbringningsareal viser beregningerne at beskyttelsesniveauet for kvælstof og fosfor er overholdt. Ca. 1/3 af udspredningsarealerne i projektet ligger i område med særlige drikkevandsinteresser, de resterende arealer lig- 23

24 ger i områder med begrænsede el. alm. drikkevandsinteresser. Kort over nitratfølsomme indvindingsområder og drikkevandsinteresser er vedlagt bilag 6. Det vurderes at de generelle udspredningsregler er tilstrækkelige til at sikre grundvandet i disse områder. Dele af mark nr. 50-0, 50-1, 82-0 og 82-1 ligger indenfor kirkebeskyttelseslinjen, omkring Grønbæk Kirke. Dele af mark benævnt i ansøgningen som forpagt, 105, og forpagt, 107 ligger indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen omkring en høj. For at holde indblikslinjer fri til kirken og højen på arealerne, er der stillet vilkår til at der ikke må etableres halmstakke el. andre markstakke indenfor beskyttelseslinjen. Det vurderes at det opstillede vilkår er med til at sikre indblikslinjer friholdes i tilfredsstillende omfang. 24

25 Vilkår for miljøredegørelser Miljøteknisk vurdering - miljøredegørelser 93. Der skal på ejendommen foretages et energieftersyn af et energiselskab eller -konsulent, hvor de energiforbrugende processer på ejendommen gennemgås. Der skal udarbejdes en rapport som indeholder resultater og evt. konkrete energi-spareforslag. Rapporten skal senest den 1. august 2015 indsendes som kopi til tilsynsmyndigheden. 94. Ejendommen skal tilknyttes Energistyring Erhverv med automatisk fjernaflæsning af el. 95. Vandforbruget skal registreres mindst én gang om måneden. Forbruget skal indføres i et skema, således at forbruget kan sammenlignes med tidligere års forbrug. Miljø- og ressourcestyring bygger på en helhedsvurdering ud fra et princip om at stræbe mod renere teknologi i landbrugsproduktionen. Det drejer sig om at minimere anvendelsen af energi, næringsstoffer, vand, pesticider osv., således at tabene til omgivelserne bliver så små som muligt under hensyntagen til produktionens lønsomhed. For at forbedre den generelle miljømæssige drift er BAT følgende: - At man gennemgår ejendommen med henblik på besparelse på elforbrug og andre energikilder, evt. sammen med sit energiselskab. - At man fører regnskab over forbrug af vand, energi, foder samt kunstgødning. - At vandingssystemet vedligeholdes således, at vandspild undgås. - At der anvendes energibesparende belysning. - At opdage og reparere evt. lækager hurtigst muligt. - At man til stadighed renholder og vedligeholder anlæg og maskiner således, at de altid fungerer optimalt. Renere teknologi er et bærende element i Husdyrloven. Loven pålægger alle et ansvar, og som landmand kan man både selv indføre renere teknologi og påvirke andre til at indføre renere teknologi bl.a. ved at stille krav, når der købes ind. Renere teknologi sigter blandt andet på: - At minimere forbrug af energi, vand og andre råvarer pr. produceret enhed. - At udskifte miljøfarlige stoffer med mere miljøvenlige. - At gøre arbejdsgange og processer mindre belastende for miljøet. Ved jævnlig aflæsning af energimålere kan man hurtigt danne sig et overblik over energiforbruget og samtidig sikre sig mod uforudsete udgifter. Alene ved at forholde sig kritisk til forbruget kan man erfaringsmæssigt opnå besparelser på op mod 5-10 % af årsforbruget. Der er vilkår om registrering af vandforbrug, så pludselige ændringer kan opdages og analyseres. 25

26 Silkeborg Kommunes samlede vurdering På baggrund af ansøgningsmaterialet samt kommunens registreringer af områdets grundvands-, vandløbs- og naturforhold har kommunen vurderet, at miljøgodkendelsen, med de pågældende vilkår for lokalisering, indretning og drift af husdyrbruget, ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. Det er derfor Silkeborg Kommunes opfattelse at: - udvidelsen kan ske under hensyntagen til de landskabelige værdier - driften kan ske uden væsentlige gener for naboer (lugt-, støj-, støv-, flue- og lysgener, affaldsproduktion m.v.) - ejendommen drives under anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), - der er sikret en tilfredsstillende beskyttelse af jord, grundvand, overfladevand og natur med dens bestande af vilde planter og dyr og deres levesteder, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer eller fredet, udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde eller udpeget som særlig sårbart over for næringsstofpåvirkning. På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger overholder udvidelsen endvidere afskæringskriterierne, derfor meddeler Silkeborg Kommune miljøgodkendelse til ejendommen på en række vilkår. Udtalelse fra andre myndigheder Alle arealer og bygninger ligger i Silkeborg Kommune, og der er derfor ikke inhentet udtalelse fra andre kommuner. Anlægget ligger delvist indenfor et råstofgraveområde. I et brev til Silkeborg Kommune er det af By- og Landskabsstyrelsen præciseret at der ikke må ske ændringer af arealanvendelsen i form af byggeri el. anlægsarbejde m.v. der forhindrer udnyttelsen af råstofferne. Region Midtjylland er derfor hørt i sagen, og har givet flg udtalelse på baggrund af, at der er tale om et begrænset areal, samt der i råstofforsyningsmæssig sammenhæng ikke nødvendigvis er tale om en varig tilstand at placere en staldbygning på arealet, har afdelingen for Jord og Råstoffer ikke bemærkninger til det ansøgte Påvirkning af omgivelserne I det følgende behandles det ansøgte i forhold til - Landskabet - Naboer (placering, lugt-, støj-, flue- og lysgener m.v.) - BAT - bedste tilgængelige teknik - Energi og ressourcer - Uheld og driftsforstyrrelser - Jord - Grundvand - Overfladevand - Natur Der gives godkendelse til etablering af et dyrehold svarende til 1721,63 DE i kvæg. Det er antallet af dyr der angiver den tilladelige produktions størrelse. De angivne DE er opgivet i henhold til den ved godkendelsestidspunktet gældende Husdyrgødningsbekendtgørelse. Der gives godkendelse til at husdyrgødning svarende til Dyretype (tung race) Ansøgt drift Stk. Malkekøer (tung race) 1030 Malkekøer (jersey race) ,96 Småkalve (0-6 mdr.), ,23 (Tung race og jersey race) Tyrekalve (25-35 kg), 75 2,16 (jersey race) Tyrekalve (40-50 kg), 330 0,54 (tung race) Opdræt kvier ( ,74 mdr.) (tung race og jersey) I alt ,63 Af det samlede antal DE produceret på ejendommen, 1721,63 DE, afsættes 133,32 DE forarbejdet husdyrgødning til aftalearealer på i alt 96,99 ha (1,38 DE pr ha), og gødning fra 645,52 DE (579 DE fiberfraktion + 66,52 DE dybstrøelse) afsættes i fremtiden til Thorsø Biogas. I alt tilføres der forarbejdet husdyrgødning på ejendommens udspredningsareal fra 942,68 DE, som i alt bidrager med 75127,00 KgN og 7530,00 KgP. Det ejede/forpagtede areal er i alt på 554,93 ha. Harmonikravet er 1,7 DE/ha for egne/forpagtede arealer. Udbringningen er på 1,7 DE/ha, med et ansøgt harmoniareal på 554,93 ha ejet og forpagtet jord, er harmonikravet dermed overholdt. Harmonikravet på aftalearealerne er overholdt. I projektet på Nedermarksvej 5, udbringes gødning fra 133,32 DE kvæg på 96,99 ha det giver et harmonital på 1,38 DE pr. ha. Varetagelse af hensyn til landskab DE 26

27 Den nye godkendelsesordning gennemfører VVM-direktivet og IPPC-direktivet for så vidt angår husdyrbrug og samler kravene til ansøgning og myndighedsbehandling med de relevante dele fra bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed og planlovens bestemmelser om landzoneregulering. Ejendommen er beliggende i landzone uden udspecificeret lokalplanlægning. Et område ved Roe By ca. 800 meter øst for ejendommen er udlagt til kommende sommerhusområde i en vedtaget lokalplan (Sommerhusområde ved Trinderupgård). Vest for ejendommen er et område ved Iller udlagt til blandet bolig og erhverv, som således kommer til at ligge i en afstand af ca. 760 meter fra produktionsanlægget. Der er tale om et åbent landskab, præget af landbrugsdrift af forskellig størrelse og spredt landbrugsbebyggelse. Ejendommen er omgivet af landbrugsarealer, og er beliggende forholdsvist åbent i landskabet. Der projekteres med byggeri af en ny kostald på m 2, drivgange mellem kvægstaldene på ca. 150 m 2, 2 stk. nye gyllebeholdere med fast overdækning på hver m 3, og et asfalt/betonareal til foder og gødningshåndtering på i alt ca m 2. Byggeriet opføres i tilknytning til de øvrige driftsbygninger på Nedermarksvej 5. Der projekteres med nybyggeri primært mod vest og nord på ejendommen. Der projekteres med etablering af gyllesepareringsanlæg på ejendommen, og afsætning af dybstrøelse og fiberfraktionen fra gylleseparering til Thorsø Biogasanlæg. Afsætning af fiberfraktionen og dybstrøelsen, er en forudsætning for gennemførelsen af projektet. Situationsplanen kan ses i bilag 1. Haugaard I/S v Jens Erik og Carl Jørgen Haugaard har søgt om dispensation fra afstandskravene til naboskel på 30 meter mod nabomatriklerne 6g og 6f Iller By, Grønbæk som ejes af Karsten Madsen Nedermarksvej 7, 8643 Ans. Haugaard I/S har opført arealet til grovfoderlager og møddingsplads i Silkeborg Kommune har vurderet på dette i forbindelse med den samlede miljøgodkendelse, og accepteret projektet på vilkår om afskærmning og udformning. - Byggelinjer Der er ingen bygge eller beskyttelseslinjer indenfor byggefeltet på Nedermarksvej 5, men der er beskyttelseslinjer som overlapper ejendommens udbringningsarealer, foruden skovbyggelinjer er der beskyttelseslinjer omkring en høj på markerne benævnt som forpagt, 105, og forpagt, 107 i østlig retning fra anlægget og omkring Grønbæk Kirke i sydlig retning. For at holde indblikslinjer fri til Grønbæk Kirke og højen, er der stillet vilkår til at der ikke må etableres 27 halmstakke el. andre markstakke på arealerne indenfor beskyttelseslinjen. - Dispensationer Haugaard I/S v Jens Erik og Carl Jørgen Haugaard har søgt om dispensation fra afstandskravet til naboskel på 30 meter til at opføre et plansiloareal, Silkeborg Kommune er indstillet på at meddele dispensation ned til ca. 5 meter fra naboskel, på vilkår om slørende beplantninger. - Beliggenhed På ejendommen projekteres der med byggeri af en ny kostald på m 2, udendørs drivgange mellem kvægstaldene på ca. 150 m 2, 2 stk. nye gyllebeholdere med fast overdækning på hver m 3, og et asfalt/betonareal til foder og gødningshåndtering på i alt ca m 2. Byggeriet opføres i tilknytning til de øvrige driftsbygninger på Nedermarksvej 5. Der projekteres primært med nybyggeri mod vest og nord på ejendommen. Silopladsen kommer til at ligge ned til 5 meter fra naboskel. Der projekteres med gyllesepareringsanlæg på ejendommen, og afsætning af dybstrøelse og fiberfraktionen fra gylleseparering til Biogasanlæg. Silkeborg Kommune vurderer, at det samlede bygningsanlæg efter udbygningen vil fremstå som en driftsmæssig enhed. Der kræves således ikke tilladelse efter 22 i Husdyrloven (dvs. tilladelse til byggeri uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer.) Kommunen vurderer tillige, at udvidelsen af byggefeltet i det ansøgte projekt, ikke vil ændre væsentligt på oplevelsen af landskabet. Det vurderes endvidere, at de stillede vilkår ved ejendommens ophør, er tilstrækkelige i forhold til at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende miljømæssig stand herunder hensyn til varetagelse af landskabelige hensyn. Naboer placering, lugt-, støj-, flue- og lysgener m.v. Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 3 år fra denne afgørelses meddelelse. Med udnyttet menes, at det ansøgte byggeri er taget i brug, og der er indsat et dyrehold svarende til den ansøgte produktion. Derfor er der indsat et vilkår om egenkontrol, der skal sikre, at husdyrholdet er indsat inden udløbet af den fastsatte periode. Det er således ikke tilstrækkeligt, at en opbygning er påbegyndt. - Tidsplan for udbygningen Ansøger oplyser at det ansøgte byggeri ønskes igangsat så snart miljøgodkendelsen foreligger, og forventes at være gen-

28 Nærmeste nabobeboelse er ejendommen Nedermarksvej 2 (ejendom uden landbrugspligt). Nedermarksvej 2, ligger ca. 85 meter fra staldbygningerne med udvidelse på Nedermarksvej 5. Nedermarksvej 2, er ikke medtaget i lugtberegningen eller udpeget som nærmeste nabo i ansøgningssystemet idet ansøger selv ejer ejendommen. nemført over 3 år fra datoen hvor godkendelsen meddeles. Udvidelsen af husdyrholdet planlægges primært at ske med tillæg af egne dyr. Det maksimale ansøgte husdyrhold, byggeri, beplantning og nedrivning af gamle bygninger forventes at være opnået/udført senest 3 år efter godkendelsen er meddelt. - Placering af nye anlæg Ud fra ansøgers oplysninger om nybyggeriet højde, farve og placering, er det Silkeborg Kommunes vurdering, at udbygningen af stalde, drivgange og siloplads samt gødningsopbevaringsanlæg og separationsanlæg ikke vil komme til at skærme udsynet for de nærmeste naboer. Denne vurdering beror på at de omkringboende i forvejen har begrænset udsyn i retningen af driftsbygningerne på Nedermarksvej 5, fordi de omkringboende og Nedermarksvej 5 er afskærmet af læhegn eller spredt beplantning. Terrænet omkring Nedermarksvej 5, er relativt fladt og indsigten til ejendommen brydes derfor mest af beplantninger og andre bygninger i landskabet. - Kumulativ effekt Oplysningerne om kumulation skal bruges i lugtberegningen. Er der andre husdyrbrug, som medfører lugtgener i det samme punkt i byzone, samlet bebyggelse eller nabo, skærpes kravene til geneafstanden i forbindelse med ansøgningen. Der er ikke andre ejendomme med over 75 DE indenfor 100 meter af naboejendommen eller indenfor 300 meter ift. samlet bebyggelse og byzone. - Lugt Det vurderes, at der med rimelighed kan reguleres i kvægbesætningen. Det er dog forudsat, at det samlede antal DE eller geneafstanden for lugt ikke forøges (dette kræver godkendelse), idet en normal malkekvægbesætning kræver en vis fleksibilitet med hensyn til opdræt. Geneafstande (i meter) fra ejendommen ved ansøgte projekt er beregnet som følger: Beregnet geneafstand i meter ukorrigeret. Vægtet geneafstand Enkeltbolig 285,39 335,29 Samlet 737,27 *737,27 bebyggelse Byzone 982, ,03 *Ukorrigeret geneafstand 28 Nedermarksvej 4, er i stedet udpeget som nærmeste naboejendom uden landbrugspligt. Nærmeste nabobeboelse, der ikke er et landbrug, (Nedermarksvej 4) ligger ca. 335 meter fra nærmeste staldbygning. Den korrigerede geneafstand til nabobebyggelse er beregnet til 92,95 meter og den vægtede gennemsnitsafstand er beregnet til 335,29 meter. Den korrigerede geneafstand er geneafstanden, hvor der er korrigeret for bl.a. vindretning, udegående dyr og kumulation fra andre husdyrbrug > 75 DE. Den indeholder desuden en korrektion baseret på en bortscreening af staldafsnit, som er placeret længere væk end 1,2 gange geneafstanden. Den vægtede gennemsnitsafstand er en beskrivelse af den reelle afstand mellem staldafsnittene og omboende. Den vægtede gennemsnitsafstand beregnes kun for de staldafsnit, som ikke er bortscreenet ved at ligge længere væk end 1,2 gange geneafstanden. Afstanden til byzone (Roe) er ca. 900 meter. Den ukorrigerede geneafstand til nabobebyggelse er beregnet til 1002,03 meter Genekriteriet er derfor overholdt til samlet bebyggelse uden korrigerende beregninger. For nærmeste byzone er genekriteriet overholdt, idet den korrigerede geneafstand er kortere end den vægtede geneafstand. For begge områder er genekriteriet overholdt, da den korrigeret geneafstand er kortere end den vægtet gennemsnitsafstand. Konsekvensområdet for ejendommens lugtafgivelse er beregnet ud fra den NY beregningsmodel. For det ansøgte projekt er konsekvensområdet beregnet til 750,62 m jf. IT- regneark version 3.19a_uDE. Konsekvensområdet vil sige det område, hvor lugten fra ejendommen kan konstateres uden at den af den grund vurderes at være til gene for omkringboende. Det vurderes samlet, at godkendelsen ikke vil medføre vensentligt øgede lugtgener for naboejendomme, samlet bebyggelse og byzone, da genekriterierne er overholdte. Det vurderes derfor, at ejendommens lokaliseringsforhold er tilfredsstillende for et landbrug af denne størrelse. Det må dog forventes at beboelser indenfor konsekvensområdet på 750,62 m vil opleve øget lugt, idet lugtgeneafstanden øges ved det ansøgte projekt, men lugtgenerne er beregnet til at ligge under de fastlagte beskyttelsesniveauer for lugt.

29 Der fastsættes vilkår om, at såfremt der skulle opstå gener for de omkringboende, eller såfremt kommunen finder det nødvendigt, skal ejendommen lade foretage undersøgelse af forskellige lugtkilder og/eller behandling af staldlugtemissionen, således at lugten uden for ejendommen formindskes. - Støj På grund af afstanden til nærmeste nabo og landskabsmæssige forhold herunder beplantning vurderes landbrugets faste anlæg m.v. ikke at give anledning til en støjpåvirkning af omgivelserne, som vil medføre gener for de omkringboende. Dog fastsættes der vilkår om, at såfremt der skulle opstå gener for de omkringboende, eller såfremt tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt, kan der kræves udført støjmålinger efter nærmere definerede anvisninger. - Fluer mm. I forbindelse med dyreholdet kan der forekomme gener fra skadedyr (rotter, mosegrise m.v.), som straks skal afhjælpes, samt gener fra fluer, som skal bekæmpes effektiv, hvorfor der stilles vilkår herom. Det vurderes, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er tilfredsstillende. Bemærk at retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium opdateres 1 gang årligt. - Støv Med hensyn til støvgener fra gården forventes det ikke at give væsentlige problemer. Dog henvises der til god landmandspraksis, at al transport til og fra ejendommen skal, for at begrænse støvgener, foregå ved hensynsfuld kørsel samt at alle aktiviteter på ejendommen planlægges, herunder også levering og udkørsel, således at omgivelserne påvirkes mindst muligt. - Lys Staldene er etableret med rytterlys (lysplader i tagrygning, eller åbning i tagrygning) og åbninger i siden og der vil derfor trænge lys ud fra disse. Der er lys i stalden fra kl , som aktiveres manuelt. Lyset er tændt efter behov. Der er lys ved stuehus, garage og tankrum. Der er lys på gavlene ved indgange og ved ensilagepladsen. Dog fastsættes der vilkår om, at såfremt der skulle opstå gener for de omkringboende, eller forbipasserende, og såfremt kommunen finder det nødvendigt, skal ejendommen lade foretage undersøgelse af forskellige lyskilder, således at lysgener uden for ejendommen formindskes. - Affald Ejendommen er omfattet af reglerne i affaldsbekendtgørelsen, derfor skal man på ejendommen føre registrering over affaldsproduktionen efter de gældende regler. Det er BAT at registrere affaldsproduktionen og derved skaffe sig et overblik over evt. indsatsområder, hvor man kan minimere affaldsproduktionen. Der er udarbejdet et affaldsregulativ for erhvervsaffald gældende for virksomheder i Silkeborg Kommune. Dette regulativ er gældende for ejendommen, hvilket betyder, at man skal anvende den kommunale modtageplads eller anvende godkendte transportører. Silkeborg Kommune har ingen indsamlingsordning men en anvisningsordning. I praksis betyder det, at ejendommen selv skal lave en aftale med en transportør om at få hentet det sorterede affald og bragt affaldet til et behandlingsanlæg. Transportøren skal være registreret i kommunen, og kommunen skal have en anvisningsaftale med modtageanlægget. I forbindelse med ansøgningen er det oplyst, at der er truffet aftale med firmaet Marius Pedersen om 14 dages tømningsordning for forbrændingsegnet affald. Derudover er det oplyst at der årligt afleveres plastik, jernskrot og træaffald som afleveres på den kommunale genbrugsplads eller afhentes af lokale vognmænd, og bortskaffes efter kommunens anvisninger i erhvervsaffaldsregulativet. Ønsker man at aflevere enkelte fraktioner til anden bortskaffelsesordning, skal der gives dispensation fra Silkeborg Kommune. Fiberfraktionen fra gyllesepareringen opbevares i lukkede containere eller i dertil indrettet bygning og skal afsættes til godkendt modtager. Oplag af affaldsprodukter må ikke medføre forurening eller risiko for forurening af omgivelserne, herunder af jord, vandområder, grundvand, luft eller kloak samt uhygiejniske forhold. - Transport Ejendommen ligger hensigtsmæssigt ift. til og frakørselsforhold og transporter til og fra marker. Udspredningsarealerne ligger i en omkreds af ca. 5 km fra ejendommen. Biogasselskabet ligger i Thorsø, hvor der er ca. 10 km. Det er oplyst af ansøger at antallet af transporter øges fra ca transporter i nudriften til ca transporter i ansøgt drift. Bedriften ligger hensigtsmæssigt ift. til- og frakørselsforhold og transporter til og fra marker sker udenfor landsbyer samt med kun få beboelser langs vejen. Dog ligger nogle arealer således, at kørsel gennem byzone el. tæt op mod byzone 29

30 (Truust) er nødvendig. Transport til arealerne, hvor kørsel skal ske gennem byområder i forbindelse med udbringning af husdyrgødning, henstilles derfor til, at dette kan ske i dagtimerne. BAT - bedste tilgængelige teknik. Strategien i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v., bygger på forureningsbegrænsningsprincippet, der er beskrevet i lovens 1. Lovens strategi prioriterer forebyggelse højest. Forurening skal først og fremmest forebygges ved anvendelse af renere teknologi, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg. Den forurening, der ikke kan forebygges, skal begrænses mest muligt ved anvendelse af bedst mulige renseteknologi. Ved godkendelse af husdyrbrug efter loven skal husdyrbruget og godkendelsesmyndigheden i forbindelse med godkendelsen foretage en vurdering af virksomhedens teknologi i forhold til det, som beskrives som Bedste Tilgængelige Teknik. I forbindelse med behandlingen af ansøgningen om miljøgodkendelse er der foretaget en vurdering af anvendte virkemidler til begrænsning af skadelig miljøpåvirkning. Desuden er der foretaget en vurdering af begrundelser for fravalg af virkemidler. Vurderingen har til hensigt at belyse, om der på ejendommen / ejendommen er anvendt bedst tilgængelig teknik, dvs. en teknik som under indtryk af økonomisk proportionalitet i videst mulig omfang begrænser skadelige miljøpåvirkninger. Der er i forhold til kommunens niveau for BAT på landbrugsområdet foretaget vurderinger for områderne.: management, foder, staldindretning, forbrug af vand og energi, opbevaring/ behandling og udbringning af husdyrgødning - Management På ejendommen er der taget følgende forholdsregler: Bedriftens medarbejdere uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse. Medarbejdere er orienteret om, at ejendommen er miljøgodkendt, og hvilket ansvar der dermed følger. I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi, indkøbt foder, pesticider og handelsgødning. Bedriftens bortskaffelse af affald registreres på affaldsstamkort. Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Vakuumpumpen er olie fri, og der forekommer derfor ikke spildolie fra pumpen. Der udarbejdes gødningsplaner og gødningsregnskab på bedriften, hvor såvel forbrug af handelsgødning som husdyrgødning dokumenteres. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for 30 lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Logistikken i forbindelse med afhentning af foder til blandeanlæg, er indrettet så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. Beredskabsplan Der er udarbejdet en beredskabsplan, hvori telefonnumrene til kontaktpersoner og offentlige kontaktinstanser i forbindelse med eventuelle uheld er nedskrevet. Beredskabsplanen indeholder forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier, driftsmateriel, gylle, brand m.v., og er tilgængelig for alle på arbejdspladsen. Udarbejdelse af beredskabsplan opfattes af kommunen som værende BAT idet udarbejdelsen af planen gør at man får vurderet og gennemtænkt forskellige former for procedurer ved diverse uheld således at evt. skader ved uheld kan minimeres. Beredskabsplanen er udarbejdet og vedlagt ansøgningsmaterialet. På baggrund af ovenstående vurderes det, at ansøger bruger BAT indenfor management. Det er BAT at registrere affaldsproduktionen og derved skaffe sig et overblik over evt. indsatsområder, hvor man kan minimere affaldsproduktionen. Derfor skal man på ejendommen føre registrering over affaldsproduktionen (i form af f.eks. kvitteringer og fakturaer fra godkendt transportør). I forhold til BAT skal alle aktiviteter på ejendommen planlægges, herunder også levering og udkørsel, således at omgivelserne i øvrigt påvirkes mindst muligt. Det er på baggrund af den beskrevne drift vurderet at det ansøgte projekt lever op til dette. - Foder At der anvendes de bedste foderblandinger til effektivisering af fodringen og minimering af udskillelsen af næringsstoffer anses som BAT. I Silkeborg Kommune findes en række søer, hvor det er nødvendigt at sikre, at der ikke tilledes fosfor, fordi fosfor er den begrænsende faktor for algevækst. Det betyder, at det kan være nødvendigt at skærpe ved at stille krav om at fosforoverskuddet pr. ha. pr. år søges begrænset mest muligt, således der tilnærmelsesvist opnås fosforbalance for ejendommen. For ejendommen gælder der i øvrigt at der udarbejdes løbende foderplaner efter de nyeste normer og viden på området. Der er i den anledning særlig opmærksomhed på fosfor- og råproteinindholdet i foderet som søges minimeret mest muligt,

31 dog naturligvis under hensyntagen til dyrenes velfærd og produktion. Silkeborg Kommune har vurderet, at ejendommen med de iværksatte tiltag indenfor fodring, lever optil kravet om BAT. - Staldindretning Det fremgår af forarbejderne til husdyrbrugsloven, at kravet om BAT gælder for både eksisterende og nyetablerede dele af anlægget, når der søges om godkendelse af en ændring eller udvidelse. Kommunens BAT - niveau for dyretyperne i det ansøgte projekt er som følgende: Staldnummer og dyretype jf. ansøgning Ny stald Kostald malkekøer (tung race) BAT niveau Præfabrikerede drænede gulve m. skraber. Staldtype ansøgt drift Sengestald med fast gulv 2 % hældning, dræn i midten og skrab hver 2. time. Eksisterende stalde med udvidelse/ændring Kostald Malkekøer (tung race) og Jersey køer Præfabrikerede drænede gulve m. skraber. Sengestald med fast gulv og skrab hver anden time og Kostald Malkekøer (tung race) og Jersey køer Kælvningsafdeling Malkekøer (tung race) og Jersey køer Præfabrikerede drænede gulve m. skraber. Intet fast BAT - staldsystem Kostald Præfabrikerede drænede gulve m. skraber Kalvehytter (småkalve og tyrekalve 0-6 mdr. tung race) Dybstrøelse BAT- redegørelse staldanlæg Sengestald med fast gulv 2 % hældning, dræn i midten og skrab hver 2. time. Dybstrøelse (hele arealet) Sengestald med fast gulv 2 % hældning, dræn i midten og skrab hver 2. time. Dybstrøelse (hele arealet) Ansøgningen og det tilhørende produktionsanlæg bygger på principper der tilgodeser miljøet i det omfang loven tilsigter, og der vil løbende blive indhentet opdateret viden, med henblik på forbedringer der lever op til nutidens miljøkrav. Ved hvert miljøtilsyn vil der blive orienteret om hvilke overvejelser der er foretaget med henblik på bedriftens fremtid i relation til den teknologi der giver det største miljøhensyn. 31 Med naturlig ventilation er der sikret et stort luftskifte, hvilket betyder at staldgulvene primært er forholdsvis tørre, men det store lugtskifte betyder ligeledes en lavere koncentration af ammoniak og lugt. I kostalden er opsat sensorer, der registrer øget aktivitet som indikator for brunstadfærd. Ved en hurtig og nøjagtig registrering af brunstige dyr reduceres antallet af foderspildage og arbejdskraftbehov til brunstobservering minimeres. Halmfyr til opvarmning af stuehus. For at reducere ammoniakfordampningen er etableret fast gulv med dræn og skrabeanlæg samt overdækning af gyllebeholdere.. Skrabeanlæg og drift Der er valgt at der anvendes både manuel skrabning samt mekanisk skrabning af gulvene. Skraberen har en kapacitet på ca m 2 i døgnet. Skraberen vil være installeret i stalden, når godkendelsen forelægger. Det er op til det enkelte firma, hvor mange skrabere der er nødvendige, for at kunne renholde gulvene. Skrabning af gulvene vil foregå med bobcat tre gange i døgnet. Her vil gange bag sengebåsene blive skrabet rene. Derudover vil en robotskraber renholde gulvene bag sengebåsene ni gange i døgnet. Skraberen vil ligeledes renholde gulvet ved foderbordet efter behov. Der er ikke valgt et bestemt fabrikat endnu, eftersom markedet er ved at blive undersøgt for skabere, der kan være aktuel i den pågældende besætning. Byg nr : Eksisterende kostald: I stalden er der opstaldet kvieopdræt fra 0 til 6 mdr., og tyrekalve fra 40 til 50 kg. Alle kalve går på dybstrøelse. Bygningen er opført i røde sten med grå eternittag. Byg nr : Kalvehytter: her er kvieopdræt fra 0 til 6 mdr. ligeledes opstaldet. kalvene går på dybstrøelse. Hytterne er placeret under halvtag for at minimere vejrpåvirkning. Byg nr : Kostald: Køerne er opstaldet i sengebåse med fast gulv, 2 pct. hældning og skrabning hver anden time. Bygningen er opført i røde sten og med sort stål tag. Byg nr : Ny kostald: Køerne er opstaldet i sengebåse med fast gulv, 2 pct. hældning og skrabning hver anden time. Bygningen er opført i røde sten og med sort stål tag.

32 Byg nr : Malkecenter og drivgange: Køerne malkes i malkegrav. Køerne drives via drivgang til og fra malkecenteret. Bygningen er opført i røde sten og med sort stål tag. Byg nr : Kælvningsafdeling: Køer der skal kælve og lige har kælvet er opstaldet på dybstrøelse. Bygningen er opført i røde sten og med sort stål tag. Byg nr : Eksisterende kostald: Kvierne er opstaldet i sengebåse med fast gulv. Bygningen er opført i røde sten med grå eternittag Byg nr : Eksisterende gyllebeholder på m3, 4 m høj, 30,9 m i diameter Byg nr : Eksisterende gyllebeholder på m3, 4 m høj, 30,9 m i diameter Byg nr : Ny gyllebeholder på m3, 4 m høj, 30,9 m i diameter Byg nr : Ny gyllebeholder på m3, 4 m høj, 30,9 m i diameter Byg nr : Møddingspladsen er ca. 3 m høj, ca. 10 m bred og ca. 12 m lang Byg nr : Eksisterende gyllebeholder på m3, 4 m høj, 17,84 m i diameter. Byg nr : Eksisterende gyllebeholder på 500 m3, 4 m høj, 12,62 m i diameter Fravalg af BAT: Gylleforsuring Der installeres ikke forsuringsanlæg, idet der er tale om en staldtype med fast gulv og skraber. Der vil derfor kun kunne opnås en reduktion i ammoniakfordampningen fra lagertanken svarende til ca. 1 %. Det er dermed ikke rentabelt at installere forsuringsanlæg. Derudover er det ikke muligt at etablere et forsuringsanlæg, når der vælges et staldsystem som er fast gulv med skraber. I øvrigt ligger der ikke sårbar natur i umiddelbar nærhed, og idet de 20 % ammoniakreduktion kan opfyldes på anden vis er forsuringsanlægget fravalgt. Gyllekøling I svinestalde er det muligt at opnå en ammoniakreducerende effekt ved installering af gyllekøling. Tilsvarende dokumentation findes ikke for kvægstalde og der er på nuværende tidspunkt ikke udført forsøg i Danmark der viser en effekt af gyllekøling i kvægstalde. Det er ikke muligt at lave gyllekøling i stalde med fast gulv. Luftrensning Såvel de eksisterende som den nye kostald er med naturlig ventilation. Det er ikke muligt at etablere luftrensning i naturligt ventilerede stalde. Overdækning af gyllebeholdere Der er etableret fast overdækning på de to ny samt de to eksisterende gyllebeholdere, og derved reduceres ammoniakfordampningen fra lager. Der er valgt at separere gyllen, så der kommer en bedre udnyttelse af kvælstof i marken. Det er Silkeborg Kommunes vurdering, at der, såfremt der i en eksisterende stald hvori der sker udvidelse/ændring ikke anvendes bedst tilgængelige staldteknologier jf. Landscentrets BAT-byggeblade for dyretypen, skal der redegøres for, om der kompenseres med tilstrækkelig teknologi ud fra vurdering af økonomisk proportionalitet. Silkeborg Kommune vurderer, at der med ovennævnte til og fravalg er taget de nødvendige forholdsregler under indtryk af økonomisk proportionalitet. Denne vurdering bygger på, at der ikke er anvendt BAT stald i de eksisterende stalde hvori der sker godkendelsespligtige udvidelser. BAT for malkekøerne er præfabrikeret drænet gulv. Der er i stedet valgt et fast gulvsystem med hældning, dræn i midten og skrab hver anden time. I den nye stald anvendes et staldsystem som lever optil Silkeborg Kommunes BAT niveau. Det er derfor Silkeborg Kommunes vurdering, at det i denne sag ikke kan vurderes som værende økonomisk proportionalt at indføre BAT i forhold til dyretyperne malkekvæg. Kommunen vurderer, at der for det ansøgte projekt, i tilstrækkeligt omfang er redegjort for fravalget af BAT. Der er ikke stillet vilkår til renovering af staldene, til BAT niveau, da det vurderes at staldenes levetid går udover de 8 år hvor der skal ske revurdering af godkendelsen. Ved revurderingen vil BAT for dette staldanlæg blive behandlet. - Forbrug af vand og energi Renere teknologi er et bærende element i Husdyrloven. Loven pålægger alle et ansvar, og som landmand, kan man både Slettet: d 32

33 selv indføre renere teknologi og påvirke andre til at indføre renere teknologi bl.a. ved at stille krav, når der købes ind. Renere teknologi sigter blandt andet på at minimere forbrug af energi, vand og andre råvarer pr. produceret enhed. For at forbedre den generelle miljømæssige drift ift. ressourcer er BAT følgende: At man gennemgår ejendommen med henblik på besparelse på el-forbrug og andre energikilder, evt. sammen med sit energiselskab. Ved jævnlig aflæsning af energimålere kan man hurtigt danne sig et overblik over energiforbruget og samtidig sikre sig mod uforudsete udgifter. Alene ved at forholde sig kritisk til forbruget kan man erfaringsmæssig opnå besparelser på op mod 5-10 % af årsforbruget.. At man fører regnskab over forbrug af vand, energi, foder samt kunstgødning, samt minimerer forbruget pr. produceret enhed. At vandingssystemet vedligeholdes således, at vandspild undgås At der anvendes energibesparende belysning At opdage og reparere evt. lækager hurtigst muligt. At man til stadighed renholder og vedligeholder anlæg og maskiner således, at de altid fungerer optimalt. At man udskifter miljøfarlige stoffer med mere miljøvenlige At gøre arbejdsgange og processer mindre belastende for miljøet. For Nedermarksvej 5 gør det sig gældende at der bruges vand til forkøling af mælken. Vandet opsamles og genbruges til drikkevand til køerne Vandforbruget registres. Samtidig er stort set alt ventilationen på ejendommen naturlig. Elforbruget forventes at stige med ca KWh pr. år, primært pga. længere malketid. Der forbruges ca m 3 årligt til drikkevand i kvægbesætningen og rengøring i produktionsanlægget. Forbruget af vand i fremtiden forventes at stige til ca m 3. Et vandforbrug på m 3 giver, med den ansøgte drift, et vandforbrug på ca. 18 m 3 vand pr. årsdyr over 6 mdr. hvilket vurderes at være rimeligt, set ud fra et norm tal på ca. 33 m 3 vand pr. årsko, når vandet fra køling af mælken anvendes til drikkevand.. Samlet set omkring forbrug af energi og vand er det kommunens opfattelse, at landmanden igennem den beskrevne drift, god landmandspraksis og via uddannelse og dygtiggørelse indenfor landbrugsdriften mm. overholder kravet om BAT. Det er kommunens opfattelse, at landmanden igennem den beskrevne drift, god landmandspraksis og via uddannelse og dygtiggørelse indenfor landbrugsdriften mm. overholder kravet om BAT. -fodring Foderplanen udarbejdes i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden indenfor kvægfodring. Der tages analyser af alt grovfoder og foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og kvalitet. Det forsøges konstant at optimere indholdet af råprotein og fosfor i foderet, så der tabes færrest mulige næringsstoffer i husdyrgødningen. Ensilage oplagres på udendørs betonplads Ensilageplads har afløb til den eksisterende gyllebeholder på 500 m3. Foderet består af følgende fodermidler/råvarer: majs- og græsensilage, sojaskrå, rapskager, halm og melasse. Alle fodermidler/råvarer blandes i en fuldfoderblander på betonplads, og udfodres to gange dagligt med en traktortrukken fodervogn. Der er foretaget korrektioner i forhold til fodernormerne i ansøgningen, der tilsættes 168 gram råprotein pr. FE. - Opbevaring/behandling og udbringning af husdyrgødning For Nedermarksvej 5 gør der sig følgende forhold gældende i forhold til opbevaring/behandling af husdyrgødning: For udbringning af husdyrgødning gør følgende sig gældende for driften på Nedermarksvej 5: Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres, at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der hensyn til jb nr. sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelse. Så meget som muligt af gyllen nedfældes, for at undgå lugtgener og optimere udnyttelsen af næringsstoffer. Der kan forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvor der er udbragt gylle. Omfanget vil afhænge af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Eftersom gylle køres ud på veletablerede afgrøder, minimeres ammoniakfordampning og lugtgenerne pga. mindre ammoniakfordampning og hurtigere optagelse i planterne. Lugtgener i forbindelse med udbringning af gylle er lavere ved udbringning af separeret gylle end ved udbringning af ubehandlet gylle. Derudover begrænser separeret gylle ammoniaktabet i forbindelse med gyllens udbringning. Der køres ikke gylle ud på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Der er ingen stærkt hældende arealer, 33

34 og der holdes som minimum 2 meter bræmmer til vandløb. Gylleudbringning sker normalt kun i hverdagene. For gylletankene gælder, at der er tale om: Tankene tømmes ca. en gang årligt for inspektion og vedligeholdelse. Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. De to nye gyllebeholdere er overdækket, og der er dermed ikke tilførsel af regnvand til gylletanken. Dette reducerer antallet af transporter i forbindelse med udkørsel af gyllen Der føres logbog over flydelaget på gyllen, så der er fokus på at flydelaget lever op til kravene. Gyllebeholderne skal tilmeldes de lovpligtige regelmæssige eftersyn, hvilket betyder at tanken hvert 10 år bliver kontrolleret for om der skulle være tegn på begyndende utætheder. Silkeborg Kommune vurderer sammenfattende, at der med den beskrevne drift, med de stillede vilkår og med ovennævnte til og fravalg, er taget de nødvendige forholdsregler under indtryk af økonomisk proportionalitet, at ejendommen lever op til BAT. Uheld og driftsforstyrrelser En væsentlig risikofaktor er uheld i forbindelse med overpumpning af gylle. Det skal derfor sikres, at der ved utilsigtet start ikke pumpes gylle udenfor tankene. Ligesom overpumpningen skal ske under opsyn. Udover at være BAT, så er det Silkeborg Kommunes opfattelse, at en beredskabsplan vil være til stor hjælp for landmanden, såfremt der skulle ske et uheld, både med hensyn til små hændelser som f.eks. oliespild og store som f.eks. brand, hærværk o.l. Gennem udarbejdelsen af en beredskabsplan får landmanden mulighed for at gennemgå sin ejendom og foretage en risikovurdering af, hvorvidt der skal ændres på indretning og drift, således at risikoen for forurening i forbindelse med uheld minimeres. Planen skal ikke kun omfatte de uheld der kan ske på selve ejendommen, men skal ligeledes omfatte f.eks. beredskab i forbindelse med transport af kemikalier til ejendommen og mellem ejendom og marker. Planen skal gennemgås med de ansatte mindst 1 gang hvert år, for at holde planen ajour. Planen skal gennemgås med nyansatte når de tiltræder. Endvidere er planen kun anvendelig hvis man kan få fat i den, derfor stilles der krav om at den skal være let tilgængelig og synlig. Der er stillet vilkår om, at der skal foreligge en beredskabsplan for ejendommen. Planen er indsendt sammen med ansøgningen om miljøgodkendelse. Ved evt. anvendelse af udenlandsk arbejdskraft er der desuden stillet vilkår om at beredskabsplanen og vilkårene for denne godkendelse skal oversættes til et sprog, der er let at forstå for den ansatte. Jord For at forhindre spild og forurening af jord og grundvand stilles der krav om, at al håndtering af flydende husdyrgødning skal foregå under opsyn samt, at håndteringen foregår på en sådan måde, at evt. gener begrænses. F.eks. at der først sker omrøring af gyllebeholderen, kort tid før beholderen skal tømmes f.eks. ved udspredning. Påfyldning af gylle til gyllevogn foregår under opsyn. Gyllebeholder er uden fastmonterede pumper, der ved tekniske fejl eller sabotage kan forårsage gylleudslip til miljøet, hermed er risikoen for utilsigtet gylleudslip minimal. Der forefindes rendegraver og minilæsser samt sand på ejendommen, der vil kunne anvendes til at inddæmme gylleudslip. Gylle udbringes i henhold til gældende regler således, at der ikke er risiko for tilledning af gylle til dræn og vandløb. Det vurderes at driften omkring håndteringen af fast og flydende husdyrgødning på ejendommen vil medføre tilstrækkelig sikkerhed for, at der ikke sker spild af husdyrgødning. For at undgå forurening pga. af spild eller uheld skal overjordisk oplag af olier, opbevares på tæt bund og uden mulighed for afløb. Da der endvidere er stor risiko for spild på jorden, hvor traktorer og andre motoriserede landbrugsmaskiner påfyldes brændstof mm, er der stillet krav om, at stederne skal være udformet således, at der ikke kan ske afløb til og forurening af jord, kloak, overfladevand eller grundvand. Der gøres opmærksom på, at ejeren af overjordiske ståltanke under 6000 l skal sikre, at typegodkendte tanke med korrosionsbeskyttelse skal sløjfes senest 40 år efter fabrikationsåret. Øvrige ståltanke skal sløjfes senest 30 år efter fabrikationsåret, mens tanke hvis fabrikationsår ikke er kendt, skulle være sløjfet senest d. 31. august Det er kommunens vurdering, at der er en miljømæssig risiko forbundet med arbejdsprocesser ved gylleseparation, vask af maskiner og sprøjteudstyr. Der er derfor stillet vilkår om, at vask skal ske på en vaskeplads med afløb til en opsamlingsbeholder for flydende husdyrgødning, som det er oplyst i ansøgningen. Herved vil vaskevandet blive ført til gyllebeholderen og udspredt med gyllen, hvilket vil være en miljømæssigt bedre løsning. 34

35 Der er yderligere stillet vilkår om at arbejdsprocesser og opstilling og brug af gylleseparationsanlægget på ejendommen, skal foregå på en fast plads med afløb til gyllesystemet eller en separat beholder. Det vurderes at driften med de stillede vilkår, kan drives uden væsentlig risiko for forurening af jord overfladevand, og grundvand. Grundvand Anlæg: Håndtering af gødning foregår som rågylle og dybstrøelse, og som væskefraktion og fiberfraktion efter behandling i separationsanlægget. Det er vurderet, at der er sikret tilstrækkelig opbevaringskapacitet for gylle, såfremt der på selve ejendommen er minimum 9 måneders opbevaringskapacitet. Opbevaringskapaciteten efter udvidelsen er opgjort til at række 9,8 mdr., så vilkåret er derfor opfyldt. Opbevaringskapaciteten forøges efter gyllen er separeret, herefter beregner ansøger en opbevaringskapacitet på 11,05 måneders produktion. Der produceres ca. 525 tons fast gødning og dybstrøelsesgødning årligt. Der projekteres med en møddingsplads med plads til ca. 360 tons, hvilket giver en opbevaringskapacitet på ca. 9 måneder. Det er dog forudsat at der afsættes dybstrøelse og fiberfraktion til biogas. For at sikre at gødningen udbringes så tæt på det tidspunkt, hvor afgrøden har maksimalt næringsstofoptag og størst vækst, og dermed mindst udvaskning til grundvandet, er der stillet krav om tilstrækkelig opbevaringskapacitet. Dybstrøelse og fast møg, afsættes til biogas el. opbevares kortvarigt på møddingspladsen ved gården. Arealer: Mark nr. 23-0, 24-0, 25-0, 25-1, 30-0, 31-0, 32-0, 52-0, 60-0 og 61-0, ligger i nitratfølsomt indvindingsopland til Roe vandværk, og der er derfor stillet vilkår til sædskiftet der anvendes på arealerne. De øvrige arealer ligger i område med varierende drikkevandsinteresser, det vurderes at de generelle udspredningsregler er tilstrækkelige til at sikre grundvandet i disse områder. Af ansøgningen om Miljøgodkendelse fremgår det, at udvaskningen af nitrat fra rodzonen, for arealerne beliggende inden for indvindingsoplandet til Roe Vandværk, ligger i intervallet mg nitrat pr liter. Udvaskningen reduceres med projektet i forhold til nudriften med mellem 0 og 1 mg nitrat pr. liter. For roe Vandværk er der ikke udarbejdet en indsatsplan. Roe Vandværk indvinder fra boringen med DGU nr Boringen er filtersat meter under terræn. Der er ikke konstateret nitrat i drikkevandet. I drikkevandet er der et lavt indhold af sulfat mg pr. liter. Grundvandsmagsinet hvorfra der indvindes overlejres af meter moræneler og smeltevandsler. Med baggrund i den moderate udvaskning af sulfat, og den moderate lertykkelsen over grundvandsmagasinet, vurderes det, at der ikke er behov for at stille skærpede vilkår til udvaskningen af nitrat fra de ansøgte arealer. Det skal bemærkes, at hvis den kommende geologiske kortlægning og indsatsplanlægning i indvindingsoplandet til Roe Vandværk viser, at området er mere nitratsårbar end forudsat, kan det fremover blive nødvendigt at stille yderligere skærpede vilkår for udvaskning af nitrat i området. Kort over nitratfølsomme indvindingsområder og drikkevandsinteresser er vedlagt (bilag 6) Til sikring af grundvandet er der i indvindingstilladelserne til almene vandværker, ikke almene vandværker, enkeltvandforsyningsanlæg og markvandingsboringer stillet vilkår, om driften i nærzonen omkring boringen. Overholdelse af vilkårene i disse tilladelser sikrer, at der ikke sker nedsivning af gødningsstoffer og eventuelle sprøjtemidler til grundvandet langs borerøret eller i boringens nærzone. For god ordensskyld gøres der endvidere opmærksom på, at der i BEK. nr. 268 af 31. marts 2009 om påfyldning og vask mv. af sprøjter, er krav til, at der ikke må påfyldes og vaskes indenfor 300 m af almene og ikke-almene vandforsyning. Overfladevand - Vandløb og søer Målsætningen for vandløb og kilder i Silkeborg Kommune er opdelt i 3 hovedgrupper som beskrevet i nedenstående tabel. Målsætningerne er overført fra regionplanerne for Århus og Viborg Amter, og de gælder, indtil Vandplanerne er endeligt vedtaget. Målsætninger for vandløb i Silkeborg Kommune 8 A: Skærpet målsætning B: Generel målsætning C: Lempet målsætning A Særligt naturområde B0 Alsidigt dyre- og planteliv B1 Gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk B2 Laksefiskevand B3 Karpefiskevand C Kun afledning af vand D Påvirket af spildevand E Påvirket af grundvandsindvinding F Påvirket af okker 35 8 Silkeborg Kommuneplan (Vandløb og søer)

36 Retningslinjer for vandkvalitetsmålsætninger for søerne, som er fastsat i amternes regionplaner, er gengivet nedenfor. Retningslinje om målsætninger for søer, som den fremgår af regionplan 2005 for Viborg og Århus amter 9 A1 (Viborg Amt). Skærpet målsætning A (Århus Amt). Skærpet målsætning A2 (Viborg Amt). Skærpet målsætning A2/B2 (Århus Amt). Badevand B (Viborg Amt og Århus Amt). Generel målsætning C. Lempet målsætning Særlige naturvidenskabelige interesseområder. Det naturlige plante- og dyreliv i søen må ikke påvirkes af menneskelige aktiviteter i søen eller i oplandet. Badevand Kvalitetskravene til badevand skal være opfyldt. Viborg Amt: Naturligt og alsidigt plante- og dyreliv. Århus Amt: Det naturlige plante- og dyreliv i søen må kun påvirkes svagt af spildevand. Ingen af søerne i Silkeborg Kommune er omfattet af en lempet målsætning ifølge amternes regionplaner. Anlæg: Gødningsopbevaringsanlæg, befæstede arealer og stalde på ejendommen, Nedermarksvej 5, er alle placeret mere end 100 m fra vandløb og søer. Silkeborg Kommune vurderer endvidere, at en beredskabsplan vil være medvirkende til sikring af miljøet i tilfælde af overløb af gylle mm. Overfladevand fra ensilagepladserne samt den tilhørende beton-/asfaltplads ledes separat beholder. Tagvand ledes til dræn nord for bygningerne. Sanitært spildevand ledes til septiktank. Der vurderes ikke at være afledning fra befæstede arealer til vandmiljøet hvor der er risiko for forurening med rester af foderstoffer, husdyrgødning eller lign. Arealer: En strækning på ca meter ved mark nr. 91-0, 92-0, 100-0, og 102-0, grænser tæt optil vandløb (Naderup Bæk) som løber til Gudenåen lige inden Ans Bro og gennem Tange Sø til Randers Fjord. (se bilag 3) De øvrige arealer i projektet er ikke vandløbsnære men afvander via små grøfter og mindre vandløb til bl.a. Alling Å, og Dødeå som går via Gudenåen og Tange Sø til Randers Fjord. Naderup Bæk, Alling Å, og Dødeå har en generel målsætning; B1, i det forløb, der løber tæt om arealerne i projektet. Hovedparten af vandløbene i Silkeborg Kommune har en generel målsætning, hvor der kun tillades en svag påvirkning af det naturlige plante- og dyreliv. 6 9 Silkeborg Kommuneplan (Vandkvalitet i søerne) 36 Det er oplyst i ansøgningsmaterialet at der ingen stærkt skrånende arealer er i projektet. For generelt at sikre mod udvaskning af gødning og sprøjtemidler til vandløb og søer, er der stillet vilkår om, at der ikke må ske gødskning eller sprøjtning i en bræmme på 2 m langs naturlige eller i regionplanen højt målsatte vandløb og søer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Desuden gøres opmærksom på de generelle regler om 2 m dyrkningsfri bræmmer, jf. Vandløbslovens 69. Der er ingen målsatte søer i umiddelbar nærhed af ejendommen eller udbringningsarealerne, enkelte arealer grænser optil mindre søer og vandhuller. Det er kommunens vurdering, at landbrugsdrift, herunder udspredning af gylle i sædvanligt omfang og efter gældende regler på de vandløbs- og sønære arealer, ikke vil påvirke flora og fauna i de aktuelle vandløb og søer. Sekundære effekter som eksempelvis øget udvaskning af næringssalte vurderes ikke at have betydning for vandløbsmiljøet. Den ansøgte, fremtidige drift på ejendommen, og på ejendommens udbringningsarealer, vurderes ikke være i modstrid med kommuneplanens vandløbsmålsætninger og naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttede naturtyper. Marint opland og søopland Ejendommen Nedermarksvej 5 og alle de udbringningsarealer som indgår i ansøgningen, ligger i oplandet til Randers Fjord (se bilag 3). Der er ingen målsatte søer i umiddelbar nærhed af ejendommen eller udbringningsarealerne. Dog er nogle af udbringningsarealerne beliggende således, at de via Naderup Bæk, Alling Å og Dødeå og Gudenåen afvander til Tange Sø. Tange Sø er B målsat; basismålsætning (generel målsætning) B, badevand. Søer med en generel målsætning (B målsætning) skal have et naturligt og alsidigt dyre og planteliv. Generelt gælder det, at udledning af forurenende stoffer ikke må medføre ændringer af de fysiske, kemiske og biologiske forhold. Dyre og plantelivet skal således være upåvirket eller kun svagt påvirket af ændringerne. Randers Fjord er påvirket af for store tilledninger af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra oplandet, som bl.a. stimulerer væksten af planteplankton og algebevoksninger på bundplanterne og dermed har en negativt effekt på miljøtilstanden i fjorden. Næringsstofbelastningen vanskeliggør derfor opfyldelsen af målsætningerne for fjorden. Hovedparten af næringsstofferne fra oplandet kommer i dag fra diffuse kilder, herunder især landbruget, mens bidraget fra byer og industri er blevet væsentligt reduceret via spildevandsrensning. Der er

37 derfor stillet krav om ekstra beskyttelse for overfladevand i forhold til nitrat og fosfor i lov om husdyrgodkendelse Det er kommunens vurdering, at landbrugsdrift, herunder udspredning af gylle i sædvanligt omfang og efter gældende regler på de vandløbsnære arealer, ikke vil påvirke flora og fauna i de aktuelle vandløb ej heller i Tange sø som ligger nedstrøms dele af udbringningsarealerne. Der er i ansøgningens ansøgte drift beregnet et negativt tal på fosforudledningen pr/ha/år, end den beregnede fosforudledning i nudriften. Det af ansøgningssystemet beregnede fosforudledning på -11,7 kg P/ha/år, i den ansøgte drift på ejendommen, og på ejendommens udbringningsarealer, vurderes ikke være i modstrid med kommuneplanens vandløbsmålsætninger og naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttede naturtyper. - Kvælstof i relation til marint opland og søopland Beskyttelsesniveauet for nitrat er defineret som en skærpelse af det generelle harmonikrav ud fra nitratklasserne 1-3 som er de kvælstof-følsomme områder i forhold til hav & fjord. Afhængig af udbringningsarealernes placering, vil der på ejendomsniveau blive beregnet et samlet krav til hele ejendommen. Reduktionspotentialet, som ligger bag nitratklassen, er et udtryk for, hvor stor en del af kvælstoffet der bliver tilbageholdt i oplandet og derved ikke kommer ud i de danske farvande. Da alle ejendommens udbringningsarealer har et reduktionspotentiale på %, da alle arealer ligger udenfor nitratklasse 1-3, betragtes arealerne robuste. Silkeborg Kommune opfatter nitratklassekortværket som den nyeste viden om kvælstoftilbageholdelsespotentialet i kommunens andel af oplandet til Randers Fjord finder derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for, at hele eller dele af udbringningsarealet for husdyrgødning bør skifte nitratklasse som følge af lokale forhold. Ud fra lovens antagelse om en tilbageholdelse på % af kvælstoffet vurderes de generelle harmoniregler at være tilstrækkelige i den konkrete sag i forhold til beskyttelse af overfladevandet, og der stilles derfor ikke yderligere vilkår. Referencesædskiftet er det sædskifte, som i forbindelse med beskyttelsesniveauet for nitrat og fosfor anvendes som udgangspunkt. Systemet fastlægger et referencesædskifte for alle ejendommens arealer, bortset fra arealer, der angives at have vedvarende græs per 1. januar For hver mark skal desuden aktivt vælges et sædskifte. Vælges samme sædskifte som referencesædskiftet i alle marker stilles ingen krav til sædskiftet i miljøgodkendelsen. På ejendommen er der valgt K6 sædskifte, som har et lavere udvaskningsindeks end referencesædskiftet, som er K2. På 66,03 ha i nitratfølsomindvindingsopland er der ligeledes valgt K6 sædskifte og udvaskningsberegningerne viser max udledning på 57 mg nitrat pr. liter. Ifølge den indsendte ansøgning viser beregning at det maksimale dyretryk, DEmax, er 1,7 og det reelle dyretryk, DEreel for ansøgt drift, er 1,7 DE/ha. Da DEreel er mindre end eller lig DEmax er beskyttelsesniveauet vedrørende nitrat-overfladevand overholdt uanset, hvad de følgende udvaskningsberegninger viser. For god ordens skyld skal det dog nævnes at udvaskningsberegningen af N beregnet via Farm-N viser en udvaskning på 64,30 kg N/ha uden virkemidler (foderkorrektioner type 2) og en reel udvaskning fra det ansøgte projekt på 58,90 kg N/ha. Til sammenligning er N-udvaskningen i nudrift beregnet, via Farm-N, til 62,20 kg N/ha. Udvaskningen reduceres således med 3,3 kg N/ha i ansøgt drift i forhold til nudrift situationen. Der udvaskes altså 1831,27 kg N pr. år mindre fra rodzonen på ejendommens areal (554,93 ha) i ansøgt drift i forhold til nudrift situationen. Det kan endvidere ud fra beregningerne i FARM-N (2005/2006 norm) udledes at N-udvaskningen fra ejendommens arealer går fra en maksimal udledning til vandmiljøet på 1930 kgn i nudrift til 1899 kgn i ansøgt drift dvs. en beregnet reduktion på alt 31 kgn fra de 554,93 ha udbringningsareal vedr. Nedermarksvej 5, 8643 Ans, til Randers Fjord. Dette er beregnet som udvaskning fra rodzonen på udbringningsarealet, reduceret ift. arealernes minimale reduktionspotentiale, 76 %, hvilket svarer til worst case udvaskningen fra arealerne, der alle er beliggende i reduktionspotentiale %, uden yderligere omsætning i vandmiljøet. Der findes på nuværende tidspunkt ikke alment tilgængelige beregningsmodeller der kan beregne den eksakte resulterende udledning fra projektet til Randers Fjord. - Fosfor i relation til marint opland og søopland Først og fremmest beregner systemet på baggrund af "fosforkortet", hvilke dele af arealet der ligger i oplandet til kystvande i Natura 2000 områder overbelastet med fosfor. Herefter skal der under de enkelte arealer angives arealets jordbundsklasse, dræningsforhold samt hvor store dele af arealet, der har hvilke fosfortal. De dele af arealet som ligger indenfor fosforkortets opland, har jordbundsklasse 5-10, er drænede og som har fosfortal 4-6 klassificeres i P-klasse1. De dele af arealet, der i stedet har et fosfortal på over 6 klassificeres i P-klasse3. Fosforkortet indeholder også oplysninger om hvilke del af arealet, som ligger inde for fosforkortets opland og samtidigt er lavbundsarealer uden for okkerklasse 1. Disse dele klassificeres som P-klasse2, hvis de er drænede/grøftede. 37

38 De dele af de pågældende arealer, som ikke opfylder alle kriterierne for henholdsvis P-klasserne 1, 2 og 3, bliver klassificeret som P-klasse 0. Det vil sige, at hvis f.eks. et areal ikke er drænet, så vil det altid blive klassificeret som P-klasse 0 selvom arealet ligger inden for fosforkortet. Det fremgår af ansøgningen for Nedermarksvej 5, at der ud af de 554,93ha udbringningsarealer er der 352,92 ha i P-klasse 0, 0 ha i P-klasse 1, 16,81 ha i P-klasse 2 og 185,21 ha i P- klasse 3. I ansøgt drift Udbringes der husdyrgødning med et totalindhold af fosfor på 7530,00 kg P. Fordelt på de 554,93ha udbringningsareal, svarer dette til en tilførsel på 13,6 kg P pr. ha pr. år. I gennemsnit fjernes der 25,3 kg P gennem afgrøder ud fra det sædskifte, som ligger til grund for ansøgningen. Der er altså et P-overskud på -11,7 kg P pr. ha pr. år. I forhold til de generelle afskæringskriterier tilføres der i alt 5972,2 kg P mindre pr. år end den maksimale fosfortilførsel efter de generelle afskæringskrav. Af hensyn til tilstanden i søerne i Silkeborg Kommune, har kommunen fokus på, at der opnås tilnærmelsesvis fosforbalance. Forudsætningerne for fosforberegningerne på bedriften er at der i den fremtidige drift kun udspredes rejektvand fra separationsanlægget på ejendommen. Ud fra oplysningerne om den anvendte mængde og type husdyrgødning ved nudrift og ansøgt drift samt oplysninger om P- klasser for det ansøgte udbringningsareal er det beregnet, at beskyttelsesniveauet for fosfor er overholdt. Udspredningen må dog ikke være større, end harmonireglerne giver mulighed for. Silkeborg Kommune vurderer desuden, at der med de stillede vilkår om bl.a. randzoner omkring vandløb og 3-områder er taget de relevante forholdsregler til forebyggelse af tab gennem overfladeafstrømning med jord. - Internationale naturbeskyttelsesområder vandområder Fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 og habitatdirektivet fra 1992 indeholder fælles EU-regler for naturbeskyttelse. Direktiverne pålægger bl.a. medlemslandene at udpege og beskytte levesteder og rasteområder for fugle og beskytte truede naturtyper og plante- og dyrearter, hhv. fuglebeskyttelses- og habitatområder (samlet betegnet som internationale naturbeskyttelsesområder eller Natura 2000-områder). Direktiverne fastsætter et overordnet mål for at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper, dyre og plantearter. Danmark er forpligtet til at sikre, at der ikke sker 38 en forringelse af status i de udpegede områder og til at iværksætte, hvad der er nødvendigt for at opnå de fastsatte mål. EF-fuglebeskyttelsesområderne er områder, der har til formål at beskytte og forbedre levevilkårene for de vilde fuglearter i EU. Ramsarområder er vådområder med rigt fugleliv og så mange vandfugle, at de har international betydning. Områderne er indeholdt i EF-fuglebeskyttelsesområderne. EF-habitatområder er områder, der er udpeget på baggrund af naturtyper og arter, som er af betydning for EU. Tilladelser til aktiviteter i eller udenfor internationale naturbeskyttelsesområder må ikke kunne forringe områdets naturtyper og levestederne for arterne eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. I Ramsarområder skal beskyttelsen af områderne tillige fremmes. Derfor er Silkeborg Kommune internationalt forpligtet til at beskytte og bevare plante- og dyrearter, levesteder for planteog dyrearter, samt naturtyper af international værdi. Udpegningsgrundlag opdateres som udgangspunkt hvert 6. år og kan ses på I de to forudgående afsnit er der redegjort for, at Silkeborg Kommune vurderer, at der ikke er risiko for, at projektet i sig selv vil have en negativ effekt på marine områder og søområder, herunder marine områder, som er omfattet Habitatdirektivet, eller som er EU-fuglebeskyttelsesområde eller Ramsarområde. Herudover er det relevant at vurdere, om projektet i kumulation med andre projekter eventuelt kunne have en negativ effekt fra kvælstofudvaskning til marine Natura 2000-områder. Silkeborg Kommune anser, at der i de dele af de pågældende oplande, som ligger udenfor nitratklasser vil være balance mellem udvidelser og nedlæggelser af landbrug, således at den samlede belastning ikke stiger. Desuden vil udpegninger af nitratklasser i dele af oplandet medvirke til, at belastningen fra disse områder med tiden falder som følge af øget brug af virkemidler såsom ekstra efterafgrøder og anvendelse af specielle sædskifter. Jf. habitatbekendtgørelsen 10 er det med baggrund i ovenstående vurderet, at udvidelsen ikke vil forringe områdets naturtyper og levestederne for arterne eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter som de internationale naturbeskyttelsesområder er udpeget på baggrund af. Kommunen har dermed vurderet, at projektet ikke vil påvirke 10 Bekendtgørelse nr. 408 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter af 1. maj 2007

39 Natura 2000-områderne væsentligt, og der er derfor ikke foretaget en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Vurderingen er lavet på baggrund af den viden og de beregningsmetoder kommunen har på området. Natur - Arealstatus Ejendommen, Nedermarksvej 5, er beliggende i landzone, og i område, som i Silkeborg Kommuneplan er udpeget som primær jordbrugsområde. Det er Silkeborg Kommunes ønske at de udpegede jordbrugsområder så vidt muligt skal forblive i jordbrugsdrift. Indenfor byggefeltet i den vestlige del, er der udpeget et råstofgraveområde. By- og Landskabsstyrelsen har i et brev til kommunerne, præciseret at der ikke må ske ændringer af arealanvendelsen i form af byggeri el. anlægsarbejde m.v. der forhindrer udnyttelsen af råstofferne. Silkeborg Kommune har derfor hørt Region Midtjylland i sagen, og der har givet følgende udtalelse: på baggrund af, at der er tale om et begrænset areal, samt der i råstofforsyningsmæssig sammenhæng ikke nødvendigvis er tale om en varig tilstand at placere en staldbygning på arealet, har afdelingen for Jord og Råstoffer ikke bemærkninger til det ansøgte Hverken ejendommen eller udbringningsarealerne er beliggende indenfor område udpeget som område med særlig landskabelig interesse, eller i skovrejsningsområde. - Spredningskorridorer Jf. Kommuneplanen skal udpegningen af spredningskorridorer skabe og opretholde ubrudte og så vidt muligt uforstyrrede natursammenhænge uden væsentlige spærringer. Spredningskorridorerne er udpeget primært med tanke på større pattedyr som odder, grævling og mårdyr, men vil også kunne opfylde en lang række mindre krævende arters behov for naturindhold og natursammenhænge 11. Afhængig af særlige arters spredningsbehov kan læhegn med fodpose, ekstensivt drevne landbrugsarealer samt etablering af vandhuller og dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb medvirke til forbedring af særlige arters spredningsmuligheder i landskabet. Enkelte af udbringningsarealerne ligger således at der langs dem er udpegede spredningskorridorer. Det vurderes i dette tilfælde, at almindelig landbrugsdrift ikke vil påvirke de udpegede spredningskorridorer i væsentlig negativretning, idet der ikke er nogen formodning om driftsmæssige ændringer, som forringer eller forbedrer forholdene med hensyn til spredning af flora og fauna. - Beskyttede sten- og jorddiger Ved sten- og jorddiger og lign. forstås menneskeskabte, linjeformede forhøjninger af sten, jord, græstørv, tang eller lignende materialer, som fungerer eller har fungeret som hegn og har eller har haft til formål at markere administrative, ejendoms- eller anvendelsesmæssige skel i landskabet. Digerne er vigtige elementer i kulturlandskabet, som både viser tidligere tiders arealudnyttelse, ejendoms- og administrationsforhold, fungerer som levesteder og spredningskorridorer for dyr og planter og bidrager til et afvekslende landskab, ofte med egnstypiske digestrukturer. Der er registeret, en del beskyttede sten- og jorddiger efter Museumslovens 29a, på eller ved arealerne i projektet på Nedermarksvej 5. Beskyttede sten- og jorddiger må ikke ændres eller fjernes uden kommunens tilladelse. - Fredede fortidsminder Der er registret en høj på markerne benævnt som forpagt, 105, og forpagt, 107 og der gøres opmærksom på, at der i henhold til 29f i Museumsloven at der ikke må foretages jordbehandling, gødes eller plantes (herunder også juletræer og lignende) på gravhøje og inden for en afstand af 2 m fra dem. Jf. 18 i Lov om naturbeskyttelse må der endvidere ikke etableres ny beplantning eller foretages lignende ændring i tilstanden af arealet inden for 100 meters afstand fra gravhøje, medmindre Kommunen meddeler dispensation hertil. - Beskyttede naturtyper i relation til generelle ammoniakvilkår for anlæg Hovedreglen, med den nye miljøgodkendelsesordning, er, at der i kraft af den generelle reduktion af ammoniaktabet og etablering af bufferzoner om udpegede naturområder ( 7 arealer), er taget det nødvendige hensyn til naturområder. På det vedlagte kort (bilag 4) er angivet, hvilke naturtyper der er nær ejendommen og udbringningsarealerne er registreret efter 7. Udvidelsen medfører en meremission fra anlægget på 2391,31 kg N/år, således at den samlede emission bliver i alt på 7372,21 kg N/år. Heraf stammer 802,27 kg N/år fra stalde, hvor der ikke sker ændringer, 4435,65 kg N/år fra stalde med ændringer og 1277,58 kg N/år fra lagre af flydende husdyrgødning og 856,72 kg N/år fra lagre med af fast husdyrgødning. Den beregnede samlede emission er 3356,00 kg N/år mindre end lovens minimumskrav på 20 % (2008) reduktion af ammoniakfordampningen i forhold til referencen. Det generelle krav om 20 % reduktion er med andre ord opfyldt med 3356,00 kg N/år. 11 Silkeborg Kommuneplan

40 Reduktionen er opnået ved etablering af et staldsystem i projekterede stalde, som sidestilles med BAT, samt ved etablering af skraber i eksisterende kostald, og ved foderkorrektioner type 2. Der er i overensstemmelse hermed stillet vilkår herom. Ved etablering af skrabeanlæg i den eksisterende kostald (bygning nr ) med fast gulv og valg af staldsystem, samt etablering af overdækning på de projekterede gyllebeholder, reduceres ammoniakfordampningen i forhold til referencestaldsystemet. Med udgangspunkt i farmtesten Emission af ammoniak og drivhusgasser fra naturligt ventilerede kvægstalde er emissionen målt med skrabeanlæg 6 gange dagligt. Denne frekvens gav en reduktion i ammoniak fra 0,04 kg/ko/dag ved alm. spaltegulv med bagskyl, og en reduktion i ammoniak på 0,03 kg/ko/dag ved samme gulv, skrabet 6 gange dagligt, dvs. 25 % effekt. Kommunen vurderer derfor at ved vilkår til skrab hvor der skrabes minimum hver 2. time, altså hyppigere end i testen, vil den ansøgte effekt på 20 % være sandsynlig. - Beskyttede naturtyper i relation til geografisk specifikke ammoniakvilkår for anlæg Ejendommen ligger mere end 1000 m fra nærmeste 7- område, dvs. udenfor bufferzone I og II. I henhold til de generelle afskæringskriterier er der derfor ikke fortaget vurderinger af, om der er andre ejendomme i området, som kunne give en kumulativ virkning med hensyn til ammoniakdeposition. 7 beskyttet natur (se bilag 4) Nærmeste 7 område er et beskyttet hede/overdrevsareal ved Bøgedal, som er beliggende ca m NØ for ejendommen. Den højeste merdeposition i naturområdet er beregnet til 0,08 kg N/ha. Det er Silkeborg Kommunes vurdering at det pågældende naturområde ikke vil blive påvirket af udvidelsen på Nedermarksvej 5. 3 beskyttet natur (bilag 3) Det nærmeste kvælstoffølsomme naturområde er et B-målsat engområde ca. 430 meter nord for anlægget. Overdrevet der er besigtiget i 2009 og rummer en karakteristisk flora for en næringspåvirket eng, engen er domineret af mosebunke. Merdepositionen i området som følge af udvidelsen er i ansøgningen beregnet til 1,0 kgn/ha/år. Baggrundsbelastningen i Silkeborg Kommune er 14 kg N/ha. Tålegrænsen for fersk eng ligger på kgn/ha/år. Det er vurderet at merdepositionen ikke i sig selv eller i kumulation med baggrundsbelastningen medfører væsentlige ændringer på engområdet da naturtypens tålegrænse ikke overskrides. Der findes yderligere et 3 naturområde indenfor 1 km. fra anlægget, det drejer sig om et overdrevsareal ca. 470 meter nordøst for anlægget. Merdepositionen som følge af udvidelse på landbruget er gennem husdyrgodkendelse beregnet til 0,3 kgn/ha/år, tålegrænsen er kg N/ha/år og baggrundskoncentrationen er beregnet til 14 kg/n/ha/år. Silkeborg Kommune vurderer således at udvidelsen ikke vil medføre væsentlige ændringer på overdrevet. Vandhuller (se bilag 3) Der findes 3 vandhuller indenfor 1000 meter fra husdyrbruget. Disse vandhuller er omgivet af intensivt dyrkede arealer og alle forventes at have et meget begrænset naturindhold og de vil i nogen grad være påvirkede med næringsstoffer fra de omkringliggende landbrugsarealer. Det er Silkeborg Kommunes vurdering at ammoniakfordampningen fra udvidelsen ikke vil medføre en ændring af tilstanden for disse vandhuller. - Beskyttede naturtyper i relation markdrift Naturområder (søer, vandløb, heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe, ferske enge og overdrev), der er beskyttede i henhold til 3 i Lov om naturbeskyttelse må generelt ikke tilføres gødningsstoffer. Ferske enge og overdrev må dog anvendes som før lovens ikrafttræden i Det vil sige at driften af arealerne ikke må intensiveres i forhold til årene før Dette indebærer bl.a. at de 2 naturtyper højst må tilføres samme mængde gødning som i perioden op til Naturenge og overdrev vil normalt slet ikke eller kun i beskedent omfang blive tilført gødningsstoffer. For natur i forhold til udbringningsarealer (se bilag 3) Der er ikke registret 3 naturtyper indenfor udbringningsarealet. Dog er der på flere steder i udbringningsarealet hvor marker er beliggende i tæt forbindelse med beskyttet natur. Det drejer sig bl.a. om mark nr. 16-0,21-0, 21-1, 41-0, 60-0, 71-0 og 96-0 som grænser op til mindre isolerede vandhuller. Mark nr. 8-0, 31-0, 32-0, 32-1, 52-0, 52-4, 52-3, 64-0, 81-0, 92-0, 94-0, og arealet benævnt som aftale 9-0, grænser op mod et naturområde omfattet af 3 i naturbeskyttelsesloven. For at sikre mod en randpåvirkning er der stillet vilkår om overholdelse af en 2 m bræmme langs disse beskyttede naturområder, hvor der ikke må sprøjtes eller udbringes husdyrgødning eller handelsgødning. Ingen af udbringningsarealerne er beliggende inden for 1000 m i forhold til 7-områder. Silkeborg Kommune vurderer, at udbringning af husdyrgødning med de valgte teknikker til arbejdet, ikke giver negativ påvirkning af tilstanden på 7- områder. På baggrund af ansøgningen vurderes udvidelsen ikke at indebære væsentlige ændringer i markdriften. Markdrift i form af omlægning, gødskning, behandling med plantebeskyttelsesmidler og andre jordbrugsaktiviteter antages derfor ikke at gi- 40

41 ve anledning til øget påvirkning af områdets beskyttede naturtyper. - Internationale naturbeskyttelsesområder terrestrisk natur, påvirkning fra anlæg og markdrift Anlæg Der er 2,4 km til nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde (Natura 2000) H45 Gudenåen og Gjern Bakker. På grund af den store afstand til habitatområdet, vurderes det at ammoniakfordampningen fra ejendommens stalde og opbevaringsanlæg, samt udbringningsarealer, ikke medfører nogen målbar stigning i deposition på det internationale naturbeskyttelsesområder, da ammoniakdeposition aftager eksponentielt med afstand fra punktkilden. Ammoniaktabet fra ejendommen vil derfor ikke bidrage til målbar merbelastning af andre habitatområder eller internationale naturbeskyttelsesområder. Arealer (se bilag 4) Ingen af ejendommens arealer ligger indenfor områder, der er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder. Ammoniakfordampning som følge af det ansøgte projekt (anlæg og arealer) fra kvægejendommen vurderes jf. habitatbekendtgørelsen derfor ikke at indebærer forringelser af naturtyperne og levestederne for arterne i området eller medfører forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, der udgør udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder. Kommunen har dermed vurderet, at projektet ikke vil påvirke Natura 2000-områderne væsentligt, og der er derfor ikke foretaget en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for de nævnte områder. Vurderingen er lavet på baggrund af den viden og de beregningsmetoder kommunen har på området. Artsfredninger, rødlistearter og Bilag IV-arter - Bilag IV-arter I habitatdirektivets Bilag IV er opført en række arter, som skal ydes streng beskyttelse overalt i deres naturlige udbredelsesområde, også uden for de udpegede habitatområder. Det indebærer for dyrearternes vedkommende blandt andet, at yngle- og rasteområde ikke må beskadiges eller ødelægges, og for planternes vedkommende blandt andet, at arterne ikke må indsamles, plukkes eller ødelægges. En række dyr, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring landbruget. På baggrund af Faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007, Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV samt kommunens øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at det kan være arter som odder, spidssnudet frø, løgfrø, stor vandsalamander og langøret flagermus. Da der ikke sker nogen ændringer i markdriften i forbindelse med ansøgningen om miljøgodkendelse, og da der i øvrigt ikke vurderes at være en væsentlig påvirkning fra den eksisterende markdrift, vurderer Silkeborg Kommune, at de nævnte arter ikke påvirkes. Det vurderes, at udvidelsen kun vil påvirke Bilag I og IVarterne negativt ved alvorlige uheld i forbindelse med håndtering af husdyrgødningen (f.eks. udslip fra gylletanke). Der er i den forbindelse stillet vilkår, således at dette ikke skulle kunne ske. Omvendt vurderes det, at lovlig håndtering af husdyrgødning indenfor udspredningsområdet ikke vil have nogen negativ effekt på arterne. Silkeborg Kommune vurderer, at udvidelsen af ejendommen ikke giver anledning til fastsættelse af specielle retningslinjer for naturbeskyttelse. Udvidelsen vurderes samlet ikke at være i strid med kommuneplanens retningslinjer for naturbeskyttelse. - Samlet vurdering natur Silkeborg Kommune har samlet vurderet, - at udvidelsen ikke væsentligt vil forringe tilstanden af beskyttede naturtyper såvel i som udenfor NA- TURA 2000-områder, og - at det på baggrund af den eksisterende viden om arternes udbredelse må antages, at udvidelsen ikke væsentligt vil forringe tilstand og levevilkår for truede plante- og dyrearter. 12 På og umiddelbart op til husdyrbrugets arealer er kommunen ikke bekendt med forekomster af planter og dyr omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister eller bilag IV-arter Jf. Skov- og Naturstyrelsens rødliste og habitatdirektivets lister med sårbare og beskyttelseskrævende arter.

42 Mangler i vurderingsgrundlaget Miljøgodkendelsen og vurderingerne bygger på: - Oplysninger, der er modtaget fra ansøger og dennes konsulent - Kommunens egne oplysninger om områdets naturog miljøforhold - Områdets sårbarhed over for påvirkninger fra ejendommen - Kommuneplanens målsætninger og retningslinjer Der er lagt vægt på, at merbelastningen fra det konkrete projekt på de undersøgte natur-, vand- og grundvandsområder enten ikke optræder, reduceres eller er ubetydelig. Kommunen finder det derfor ikke påkrævet eller relevant at uddybe dokumentationen af kumulative forhold som fx udvikling i dyretæthed i de bedømte områder. I 2010 vedtages statslige vandplaner med miljømål for overfladevand og grundvand og indsatsprogrammer for den indsats, der skal til for at opfylde miljømålene i På den baggrund udarbejder kommunalbestyrelsen en handleplan, hvori det konkretiseres, hvorledes indsatsen skal ske i den enkelte kommune. Sammenfattende gælder for udvidelsen, at kommunen vurderer, at der ikke er væsentlige mangler i de foreliggende oplysninger, og som kan forventes at føre til et andet resultat, og at alle afgørende miljø- og naturpåvirkninger indgår i vurderingen af dyreholdet. 42

43 Miljøteknisk beskrivelse Følgende afsnit er baseret på oplysninger fra ansøger og angiver således, sammen med relevante kortbilag forudsætningerne for afgørelsen. Oplysninger om ansøger og ejerforhold Navn: Haugaard I/S v Jens Erik og Carl Jørgen Haugaard Adresse: Nedermarksvej 5, 8643 Ans Telefon: Mobil: Opstart af anlægsarbejder: Byggeri forventes afsluttet: Driftsstart staldanlæg: (den nye stald) Beskrivelse af datoerne Byggeriet kan udføres så snart en miljøgodkendelse samt byggetilladelse foreligger. Efter fuldførelse af byggeriet vil anlægget være i fuld drift indenfor 3 år. Oplysninger om ejendommens placering Bygninger I forbindelse med udvidelsen på Nedermarksvej 5 etableres der en ny kostald til venstre for malkecenteret. I forbindelse med udvidelsen af dyreholdet på Nedermarksvej 5 etableres der to nye gyllebeholdere på hver 3000 m3. Derudover sker der en udvidelse af eksisterende halmlade, udvidelse af plansilo, ændring af afløbsforhold ved plansilo, etablering af møddingsplads mellem de eksisterende gyllebeholdere. Den eksisterende 500 m3 gyllebeholder vil i fremtiden blive anvendt til silovand. Landskabelige hensyn Generelle afstandskrav Faktisk afstand Fra nærmeste stald Afstandsforhold fra ejendommen til nærmeste naboer (krav)*: Nabobeboelse i landzone (Nedermarksvej 4, Ca. 200 m landbrug) Nabobeboelse i landzone Ca. 430 m (Nedermarksvej 3) Nabobeboelse i samlet bebyggelse (Iller) Ca.1300 m Byzone (Sommerhus område ved Roe) Ca. 850 m Afstandsforhold fra nyetablerede staldbygning / gyllebeholder/ ensilageplads (krav)** ) Offentlig vej/privat fællesvej Beboelse på samme ejendom*** Naboskel***, Nedermarksvej 7 Levnedsvirksomhed Vandløb/dræn/søer Almene vandforsyningsanlæg Ikke-almene vandforsyningsanlæg Offentlig vej/privat fællesvej * ) Husdyrlovens 6. Afstandskravet beregnes af ** ) Husdyrlovens 8. ***) Ensilageopbevaring undtaget. Husdyrlovens 8, stk > 15 m > 15 m Ca. 5 m > 25 m > 15 m > 50 m > 25 m > 15 m Slettet: b-

44 ****) Der søges om dispensation, for overholdelse af afstands kravet til naboskel, ved udvidelsen af ensilagepladsen. Anlægget er placeret på lokalmiljøkortet. 7-beskyttet natur Nærmeste sårbar natur ( 7) ligger 2140 meter fra anlægget Natura-2000 Nærmeste NATURA 2000 område ligger 2480 meter fra anlægget Lysforhold Der er lys på gavlene ved indgange og ved ensilagepladsen. Lyset tændes efter behov. Der er lys i stalden fra kl :00. Om natten er der vågelys, så køerne kan orientere sig. I taget er der indsat ovenlys i kip. Husdyrgødning Opbevaringskapacitet for gylle Anlægsnrummer, jf. ansøgningen Opført Sidst kontrolleret Størrelse m 3 Lagerandel % Eksisterende gylletank Eksisterende gylletank Gylletank projekteret Gylletank projekteret Eksisterende gylletank / Eksisterende gylletank * 0 Kapacitet i alt Opbevaringskapacitet for dybstrøelse Møddingsplads projekteret 360 t 100 * Byg nr kapacitet på 500 m 3 fratrukket da den ikke anvendes til husdyrgødning Årlig produktion af husdyrgødning til gyllebeholder efter udvidelsen Den ansøgte produktion før separation Gylle køer, st.race x 21,32 t = ,84 t 140 køer, jersey x 17,62 t = 2466,8 t 45 kvier, st.race x 6,48 t = 291,6 t Fratrukket vand til beholder pga. teltoverdækning = 1300 t I alt = ,24 t Den samlede opbevaringskapacitet på ejendommen er m3 der er lavet opbevaringsaftaler på i alt m3(fordelt på syv aftaler). Svarende til opbevaringskapacitet til 9,8 måneders produktion. Beregningen er inklusiv regnvand på gyllebeholderne, men eksklusiv regnvand fra befæstede arealer. Det vurderes, at disse to er omtrent lige store. Opbevaringskapaciteten bliver større efter, gyllen har været igennem separationsanlægget. Svarende til en opbevaringskapacitet på 11,05 måneders produktion. De fire beholder på m3 bliver overdækket. Årlig produktion af dybstrøelse efter udvidelsen Køer, dybstrøelse = 404,66 t Kvier, dybstrøelse = 33 t Kalve, st. race, dybstrøelse = 63 t Kalve, jersey, dybstrøelse = 12 t Tyrekalve, st. race, dybstrøelse = 11 t 44

45 Tyrekalve, jersey, dybstrøelse = 2 t Dybstrøelse i alt = 525,66 t Vand fra siloer og møddingsplads = 3400 t (ledes til den lille beholder på 500 m 3. Den producerede mængde dybstrøelse og fiberfraktionen bliver afsat til et biogasanlæg. BAT-redegørelse - gylleopbevaring Opbevaring af husdyrgødning: Tankene tømmes ca. en gang årligt for inspektion og vedligeholdelse. Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. De to nye gyllebeholdere er overdækket, og de to eksisterende på m 3 hver. Dermed er der ikke tilførsel af regnvand til gylletanken. Dette reducerer antallet af transporter i forbindelse med udkørsel af gyllen. Gyllebeholderne skal tilmeldes de lovpligtige regelmæssige eftersyn, hvilket betyder at tanken hvert 10 år bliver kontrolleret for om der skulle være tegn på begyndende utætheder. Gyllebeholderne er stabile beholdere, lavet af typegodkendt beton, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Beholdernes bund og vægge er tætte og beskyttet imod tæring. Fravalgt BAT: Intet. BAT-redegørelse dybstrøelsesopbevaring Dybstrøelse opbevares på mødingsplads. Fravalgt BAT: Intet. BAT-redegørelse - udbringning Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres, at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der hensyn til jb nr. sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelse. Så meget som muligt af gyllen nedfældes, for at undgå lugtgener og optimere udnyttelsen af næringsstoffer. Derudover er kvælstofudnyttelsen højere for separeret gylle end for ubehandlet gylle. Der kan forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvor der er udbragt gylle. Omfanget vil afhænge af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Eftersom gylle køres ud på veletablerede afgrøder, minimeres ammoniakfordampning og lugtgenerne pga. mindre ammoniakfordampning og hurtigere optagelse i planterne. Lugtgener i forbindelse med udbringning af gylle er lavere ved udbringning af separeret gylle end ved udbringning af ubehandlet gylle. Derudover begrænser separeret gylle ammoniaktabet i forbindelse med gyllens udbringning. Der køres ikke gylle ud på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Der er ingen stærkt hældende arealer, og der holdes som minimum 2 meter bræmmer til vandløb. Gylleudbringning sker normalt kun i hverdagene. Fravalgt BAT: Intet. Foder Opbevaring af foder og ensilage Ensilage oplagres på udendørs betonplads Ensilageplads har afløb til den eksisterende gyllebeholder på 500 m 3. Foderet består af følgende fodermidler/råvarer: majs- og græsensilage, sojaskrå, rapskager, halm og melasse. Alle fodermidler/råvarer blandes i en fuldfoderblander på betonplads, og udfodres to gange dagligt med en traktortrukken fodervogn. 45

46 Der er foretaget korrektioner i forhold til fodernormerne i ansøgningen, der tilsættes 168 gram råprotein pr. FE. BAT-redegørelse Foderplanen udarbejdes i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden indenfor kvægfodring Der tages analyser af alt grovfoder og foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og kvalitet Det forsøges konstant at optimere indholdet af råprotein og fosfor i foderet, så der tabes færrest mulige næringsstoffer i husdyrgødningen. Fravalgt BAT: Intet. Harmoniregler Landbrugsjord til rådighed Ansøgt Ejet + forpagtet* Aftale** I alt 554,93ha 96,99 ha 651,92 ha *forpagtede ejes af: Hanne M. Jacobsen Iller Damvej 15, 8643 Ans By 5,30 ha (mark 5-0, 6-0 og 6-1) Søren Kristian Thomsen Nedermarksvej 1, 8643 Ans By 2,70 ha (del af mark 12-0) Ole H. Jespersen Iller Byvej 16, 8643 Ans By 11,80 ha (mark 14-0, 14-1 og 14-2) Karsten Madsen Nedermarksvej 7, 8643 Ans By 6,00 ha (mark 2-1 og del af mark 2-0) Bent Leo Kramer Nedermarksvej 9, 8643 Ans By 4,60 ha (del af mark 2-0) Hanne og Knud Jørgen Mikkelsen Hedevej 2, 8643 Ans By 1,00 ha (del af mark 23-0) Anette Pedersen og Allan Hansen Stormosevej 1, 8643 Ans By 0,90 ha (del af mark 25-0) Torben K. Andersen Stormosevej 1B, 8643 Ans By 7,00 ha (mark 25-0 og 25-1) Hans Haugaard Søndermarksgade 43, 8643 Ans By 9,50 ha (mark 19-0 og 19-1) Svend Erik Pedersen Hedevej 10, 8643 Ans By 17,00 ha (mark 27, 28, 28-1 og 29) Søren Egebjerg Thøgersen Truustgade 45, 8882 Fårvang 48,50 ha (mark 71-0 til 74-2) Jan Nielsen Nygårdsvej 15, 8620 Kjellerup 5,60 ha (mark 32-0) Flere ejere (6) Tvilumvej 29, 8883 Gjern 11,00 ha (mark 55-0 til 55-2) Ole S. Østergaard Truustgade 75, 8882 Fårvang 14,00 ha (mark 70-0 og 70-1) Preben Hansen Trodybvej 11, 8882 Fårvang ha (mark 75-0 til 75-5) Frank Ploug Præstevangen 39, 8643 Ans By 21,10 ha (mark 51-0 og 51-1) Klaus Drivsholm Allingskovgårdsvej 24, 8600 Silkeborg 20,30 ha (mark 32-0) Steen og Gitte Johansen Nedermarksvej 4, 8643 Ans By 3,90 ha (mark 4-1, 4-2 og del af 5-0) Poul Storgaard Andersen Roevej 2, 8643 Ans By 21,00 ha (mark 45-0 til 45-3) Søren og Pia Eriksen Gl Kongevej 23, 8643 Ans By 12,50 ha (mark 54-0 til 54-5) Jens Roed Jensen Århusvej 46, 8643 Ans By 15,90 ha (mark 46-0 til 46-2) Jens Roed Jensen Iller Damvej 7, 8643 Ans By 18,10 ha (mark 47-0 til 47-5) Martin Riis Thomsen Gl Kongevej 21, 8643 Ans By 13,90 ha (mark 53-1 til 53-5) Mogens Mogensen Erik Glippingsvej 2, 8643 Ans By 1,00 ha (del af mark 50-1) Elin Haugaard Iller Byvej 24, 8643 Ans By 3,00 ha (del af mark 21-0) ** Der afsættes fremover gødning til følgende modtagere: Jens Holmgård Poulsen, Nørbækvej 5, 8883 Gjern (Afsætning 92,96 DE) Martin Riis Thomsen, Gl. Kongevej 21, 8643 Ans (Afsætning 35,9 DE) Thomas Mangaard, Ilsøvej 8, 8643 Ans (Afsætning 4,46 DE) 46

47 Thorsø Miljø- og Biogasanlæg, Kongensbrovej 10, 8881 Thorsø (Afsætning 66,52 DE i dybstrøelse og 579 DE i fiberfraktion) Harmoniarealet Ejendommens produktion af husdyrgødning er på 1655,11 DE, som alt sammen afsættes som vist ovenfor. Der udspredes blandet gylle fra separationsanlægget på ejendommen svarende til 942,68 DE på i alt 554,93ha ejet eller forpagtet jord. Harmonitallet er gennem husdyrgodkendelse beregnet til 1,7 DE/ha. Der modtages ikke slam eller andet affald til udspredning på udbringningsarealet. Transportvejene fremgår af bilag 1A. Ejendommens indretning og drift Staldanlæg Se oversigt over indretningen på bilag 1. BAT- redegørelse staldanlæg Staldteknologier: Ansøgningen og det tilhørende produktionsanlæg bygger på principper der tilgodeser miljøet i det omfang loven tilsigter, og der vil løbende blive indhentet opdateret viden, med henblik på forbedringer der lever op til nutidens miljøkrav. Ved hvert miljøtilsyn vil der blive orienteret om hvilke overvejelser der er foretaget med henblik på bedriftens fremtid i relation til den teknologi der giver det største miljøhensyn. Med naturlig ventilation er der sikret et stort luftskifte, hvilket betyder at staldgulvene primært er forholdsvis tørre, men det store lugtskifte betyder ligeledes en lavere koncentration af ammoniak og lugt. I kostalden er opsat sensorer, der registrer øget aktivitet som indikator for brunstadfærd. Ved en hurtig og nøjagtig registrering af brunstige dyr reduceres antallet af foderspildage og arbejdskraftbehov til brunstobservering minimeres. Halmfyr til opvarmning af stuehus. For at reducere ammoniakfordampningen er etableret fast gulv med dræn og skrabeanlæg. Gulvet skrabes ca. hver anden time. Denne gulvtype reducerer ammoniakfordampningen til 4 %. Byg nr : Eksisterende kostald: I stalden er der opstaldet kvieopdræt fra 0 til 6 mdr., og tyrekalve fra 40 til 50 kg. Alle kalve går på dybstrøelse. Bygningen er opført i røde sten med grå eternittag. Slettet: r Byg nr : Kalvehytter: her er kvieopdræt fra 0 til 6 mdr. ligeledes opstaldet. kalvene går på dybstrøelse. Hytterne er placeret under halvtag for at minimere vejrpåvirkning. Byg nr : Kostald: Køerne er opstaldet i sengebåse med fast gulv, 2 pct. hældning og skrabning hver anden time. Bygningen er opført i røde sten og med sort ståltag. Byg nr : Ny kostald: Køerne er opstaldet i sengebåse med fast gulv, 2 pct. hældning og skrabning hver anden time. Bygningen er opført i røde sten og med sort ståltag. Byg nr : Malkecenter og drivgange: Køerne malkes i malkegrav. Køerne drives via drivgang til og fra malkecenteret. Bygningen er opført i røde sten og med sort ståltag. Byg nr : 47

48 Kælvningsafdeling: Køer der skal kælve og lige har kælvet er opstaldet på dybstrøelse. Bygningen er opført i røde sten og med sort ståltag. Byg nr : Eksisterende kostald: Kvierne er opstaldet i sengebåse med fast gulv. Bygningen er opført i røde sten med grå eternittag Slettet: r Byg nr : Eksisterende gyllebeholder på m3, 4 m høj, 30,9 m i diameter Byg nr : Eksisterende gyllebeholder på m3, 4 m høj, 30,9 m i diameter Byg nr : Ny gyllebeholder på m3, 4 m høj, 30,9 m i diameter Byg nr : Ny gyllebeholder på m3, 4 m høj, 30,9 m i diameter Byg nr : Møddingspladsen er ca. 3 m høj, ca. 10 m bred og ca. 12 m lang Byg nr : Eksisterende gyllebeholder på m3, 4 m høj, 17,84 m i diameter. Slettet: d Byg nr : Eksisterende gyllebeholder på 500 m3, 4 m høj, 12,62 m i diameter Fravalg af BAT Forsuring Der installeres ikke forsuringsanlæg, idet der er tale om en staldtype med fast gulv og skraber. Der vil derfor kun kunne opnås en reduktion i ammoniakfordampningen fra lagertanken svarende til ca. 1 %. Det er dermed ikke rentabelt at installere forsuringsanlæg. Derudover er det ikke muligt at etablere et forsuringsanlæg, når der vælges et staldsystem som er fast gulv med skraber. I øvrigt ligger der ikke sårbar natur i umiddelbar nærhed, og idet de 20 % ammoniakreduktion kan opfyldes på anden vis er forsuringsanlægget fravalgt. Gyllekøling I kostalde er det ikke muligt at opnå en ammoniakreducerende effekt ved installering af gyllekøling. Dokumentation findes ikke for kvægstalde og der er på nuværende tidspunkt ikke udført forsøg i Danmark der viser en effekt af gyllekøling i kvægstalde. Det er ikke muligt at lave gyllekøling i stalde med fast gulv. Luftrensning Såvel de eksisterende som den nye kostald er med naturlig ventilation. Det er ikke muligt at etablere luftrensning i naturligt ventilerede stalde. Overdækning af gyllebeholdere Der er etableret fast overdækning på to nye gyllebeholdere og de to eksisterende på m3, og derved reduceres ammoniakfordampningen fra lager. Der er valgt at separere gyllen, så der kommer en bedre udnyttelse af kvælstof i marken. Beskrivelse af rengøring og desinfektion Mælketank vaskes hver anden dag. Der vaskes med desinficerende midler. 48

49 Management Bedriftens medarbejdere uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse. Medarbejdere er orienteret om, at ejendommen er miljøgodkendt, og hvilket ansvar der dermed følger. I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi, indkøbt foder, pesticider og handelsgødning. Bedriftens bortskaffelse af affald registreres på affaldsstamkort. Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Vakuumpumpen er oliefri, og der forekommer derfor ikke spildolie fra pumpen. Der udarbejdes gødningsplaner og gødningsregnskab på bedriften, hvor såvel forbrug af handelsgødning som husdyrgødning dokumenteres. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Logistikken i forbindelse med afhentning af foder til blandeanlæg, er indrettet så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. Beredskabsplan Der er udarbejdet en beredskabsplan, hvori telefonnumrene til kontaktpersoner og offentlige kontaktinstanser i forbindelse med eventuelle uheld er nedskrevet. Beredskabsplanen indeholder forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier, driftsmateriel, gylle, brand m.v., og er tilgængelig for alle på arbejdspladsen. Egenkontrol På ejendommen er der løbende egenkontrol af produktionen og der benyttes foderplaner. Af driftsregnskabet fremgår råvareforbruget samt producerede liter mælk i staldanlægget. Ejendommen leverer mælk til Arla og opfylder dermed leverandørkravene i Arla Gården der er et kvalitetsstyringsprogram for sikring af sunde fødevarer. Derudover søges den daglige drift tilrettelagt ud fra principperne om godt landmandskab og ansvarlig driftsledelse, således staldanlægget giver anledning til mindst mulig miljøbelastning og færrest mulige gener for omgivelserne. Der er løbende sparring med faglige konsulenter, hvor driften af husdyrbruget gennemgås og diskuteres. Gældende krav til dyrevelfærd er opfyldt og medarbejdere holdes ajour med nye krav og regler på regelmæssige personalemøder. Rengøring i og omkring bygningerne og siloer, foretages jævnligt, med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Den jævnlige rengøring og visuelle kontrol sikrer bl.a. at der ikke opstår uhygiejniske forhold, ressourcespild eller punktforurening. Der foretages daglige tjek og løbende vedligeholdelse af anlægget. Der er lavet beredskabsplan, så forholdsreglerne i forbindelse med uheld med gylle eller brand er beskrevet og medarbejderne er orienteret om indholdet i beredskabsplanen, der ajourføres årligt eller når vigtige telefonnumre ændres. Der er leverandør service på malkeanlægget. Herudover er der løbende vedligehold af og løbende service på traktor og maskiner. Ca. 11 gange pr år udføres der mælkekontrol, hvor hver enkelt ko kontrolleres for mælkeydelse og kvalitet. Der er ugentligt besøg af dyrlægen, hvor besætningens generelle sundhed vurderes og hvor det enkelte dyr behandles efter behov. Medicinforbruget søges minimeret ved systematisk sundhedsrådgivning. Produktionens størrelse, fordeling af næringsstoffer på harmoniarealet, samt andelen af efterafgrøder fremgår af gødningsregnskabet. Af driftsregnskabet fremgår råvareforbruget samt salg af mælk og slagtekøer/-kalve. Redegørelse for uheld Driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift, kan ske i forbindelse med håndtering og opbevaring af husdyrgødning, ved strømsvigt samt udslip af dieselolie. Uheld med gylle I tilfælde af mindre gylleudslip vil gyllen samle sig om lækagestedet. Herfra kan det suges op og fjernes. Da gyllen kan suges op, vurderes det at der ikke er fare for forurening af grundvandet. Springer gyllebeholderne læk, vil gyllen fordele sig rundt om beholderne, rundt ved staldanlægget og ude på markerne, hvorfra det kan suges op. Det vurderes, at der ikke er fare for forurening af grundvandet, da gyllen kan suges op. Døde dyr 49

50 Døde dyr afhentes med det samme af DAKA: Derved undgås uhygiejniske forhold og at der kan observeres døde dyr af forbipasserende. Desuden kan ræve, hunde og vilde katte ikke komme til de døde dyr. Minimering af risiko for uheld Anlæg og tekniske foranstaltninger renses, vedligeholdes og udskiftes i en sådan grad at det sikrer en korrekt brug og effekt. Medarbejderne er grundigt introducerede til opgaverne, hvilket er med til at sikre at disse bliver udført korrekt, og med minimal risiko for uheld som følge af forkert håndtering af kemikalier, gylle, dieselolie mv. Ejer og andre med fast adgang til bedriften er vejledt i beredskabsplanen, hvilken har en fast plads på staldkontoret. Der er ikke stationære gyllepumper på gyllebeholderne, hvilket fjerner risikoen for punktforurening ved tab af gylle eller ved sabotage. Pumpning fra fortank til gyllebeholder sker med pumpe under overvågning, hvilket minimer risiko for tab af gylle. Al omlastning af gylle sker med gyllevogn med fastmonteret kran, hvor pumpen sidder på gyllevognen, og der sker en automatisk tømning af pumperøret. Omlastning sker altid under opsyn, derfor vurderes det, at der ikke er større risiko for uheld i forbindelse med utilsigtet igangsætning af pumper, spild m.m. Desuden er gyllebeholderne omfattet af den 10-årige beholderkontrol. Dieseltanken er hævet over jorden og placeret hvor der er minimal risiko for påkørsel. Tankene udskiftes i overensstemmelse med olietankbekendtgørelsens sløjfningsterminer. I tilfælde af strømsvigt kan der tilsluttes en nødstrømsgenerator, så f.eks. malkningen kan gennemføres rutinemæssigt. Der er overvejende naturlig ventilation, så der altid vil være frisk luft i staldene til dyr og medarbejdere i tilfælde af strømsvigt. Minimering af skadevirkninger af evt. uheld Ved at følge de retningslinjer der er anført i beredskabsplanen forventes skadevirkninger ved evt. uheld minimeret, da der vil ske forureningsbegrænsende foranstaltninger i form af inddæmning, oppumpning m.v. Ressourceforbrug Vand Samlet vandforbrug i m 3 - nudrift/ansøgt drift: Stalden forsynes med vand fra egen boring. Der forbruges ca m 3 årligt til drikkevand i kvægbesætningen og rengøring i produktionsanlægget. Forbruget af vand i fremtiden forventes at stige til ca m 3. Energi Nudrift Ansøgt Årligt elforbrug kwh kwh Årligt forbrug af dieselolie Ca L Ca L Halmfyr BAT-redegørelse - vand- og energibesparende foranstaltninger Vand Der bruges vand til forkøling af mælken. Vandet opsamles og genbruges til drikkevand til køerne. Der er opsat Flydere i køernes vandkar, der sikrer, at vandkarrerne ikke løber over. Ejendommens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Vandforbruget registreres. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Energi Staldene er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Der er etableret dagslysstyring på belysning i staldene. Vakuumpumpen til malkeanlægget er frekvensstyret, og derved energibesparende. Fravalgt BAT: Intet. Transport 50

51 Beskrivelse af transport Arbejdskørsel til/fra produktionen sker ad indkørslen til Nedermarksvej 5 som er en privat/fælles vej. Der er gode oversigtsforhold ved ud-/indkørsel. Antallet af transporter stiger med ca. 260 %, fra ca.1399 transporter til ca transporter Hovedparten af transporterne udgøres af transporter med græs-/majsensilage, husdyrgødning, halm og mælk samt transport af sand. Transporterne med ensilage, husdyrgødning og halm er sæsonbetinget, mens afhentning af mælk sker hver anden dag. Sand fås fra Askelev grusgrav. Der hentes 30m3 hver uge. Sandet køres ind med traktor og vogn i staldene. Der køres sand ind i staldene hver anden uge. Sandet forsvinder ved, at koen skraber det ud af sengebåsene, og sand der sidder i pelsen på køerne falder af på gulvet og kommer i gyllen. Sandet bliver med gyllen spredt på markerne. Ensilage køres ind tre gange årligt: ultimo maj (græs 40 %), primo juni (græs 25 %), primo september majs primo oktober (græs 10 %, majs 100 %). Græs høstes og indkøres med traktor og lukket vogn. Majsensilage høstes og køres ind med traktor. To-tre traktorer med vogne kører uafbrudt mellem mark og ensilageplads. Indlægning af græsensilage vil tage ca. 3 x 2 dag årligt (kl. 8-24). Indlægning af majsensilage vil tage ca. 7 dage årligt (kl. 8-24). Gylle transporteres med traktor og gyllevogn. Perioden strækker sig ca. over 10 dage Der køres husdyrgødning ud i ca. 10 dage (kl.8-16) i hhv. marts og april. På dage med indlægning af ensilage og udbringning af husdyrgødning er der en rimelig stor trafik omkring ejendommens indkørsel - med deraf følgende støjgener. Der er ikke nabobeboelser i nærheden af indkørslen, og desuden er trafikken begrænset til enkelte af årets dage. Støj I det omfang det er muligt, vil støjende aktiviteter blive lagt indenfor normal arbejdstid. Dog kan der forekomme mindre afvigelser i forbindelse med afhentning af dyr. I høstsæson og sæson for husdyrgødningsudbringningen vil der være transporter i det meste af døgnet. Alle generelle krav vedr. støj vil blive overholdt. Sammenholdt med ejendommens placering vurderes det ikke at være nødvendig med specielle tiltag for at sikre omkringboende mod støjgener. Støj fra ventilationsanlæg Der er ikke støj fra naturlig ventilation. Støj fra transporter Støj fra transport vil primært komme fra lastbiler og traktor med levering af foder og afhentning af mælk og udbringning af husdyrgødning. Transporterne vil primært foregå indenfor normal arbejdstid Dog kan der forekomme mindre afvigelser i forbindelse med afhentning af dyr. I høstsæson og sæson for husdyrgødningsudbringningen vil der være transporter i det meste af døgnet. Alle grænser for tilladelig støj vil blive overholdt og der vil kun i meget få tilfælde opstå støjgene fra transporterne. Støj fra kompressor Der kan være støj fra kompressorerne der er tilknyttet malkegrav. Det vurderes, at de ikke udgør en støjgene for naboer, da de står inde i bygningerne og da der er langt til nærmeste naboer. Driftsperiode for støjkilder Forventet driftsperioder: kl :00 alle årets dage. Tiltag mod støjkilder 51

52 I malkestalden er alt teknik under jorden dvs. ingen støj til naboer. Skadedyr Generel bekæmpelse af skadedyr Der udføres skadedyrsbekæmpelse i henhold til retningslinerne fra Statens Skadedyrs bekæmpelse. Fluegener Der udvandes Neporex i dybstrøelsen. Rottebekæmpelse Der udføres skadedyrsbekæmpelse i henhold til retningslinerne fra Statens Skadedyrs bekæmpelse. Tiltag for minimering af fluer og skadedyr Der holdes generelt en god hygiejne i staldene og ved foderopbevaringen, så tiltrækningen af rotter og mus samt mulighederne for udklækning af fluelarver minimeres. Affald Brændbart affald i form af papirsække, aftørringspapir og tom rengjort emballage opsamles og bortskaffes ca. en gang pr måned via en indsamlingsordning for erhvervsvirksomheder (EAK-kode: 19.00). Det forventes der er ca. 1 ton pr år. Brændbart affald i form af plastik fra plansiloer opsamles ved plansiloerne, hvorfra det bortskaffes to gange årligt via en indsamlingsordning for erhvervsvirksomheder (EAK-kode: 19.00). Det anslås der er 2 t pr år. Jern og metal (EAK-kode: 23.00) afhændes til produkthandler eller til kommunal genbrugsplads. Det anslås der er 0,5 t pr år. Døde dyr (EAK-kode: ) afhentes af DAKA. De døde dyr opbevares indtil afhentning i kadaverkapsler udviklet til formålet. Opbevaring og bortskaffelse af døde dyr sker i henhold til BEK nr. 439: Bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr. Opbevaringspladsen kan ses på bilag. Klinisk risikoaffald (EAK-kode: 18.00) i form af medicin glas og rester samt kanyler tager dyrlægen med retur efter endt medicinering. Der foretages ikke egne efterbehandlinger af dyr på ejendommen. Det anslås der er 100 kg pr år. Affald fra ejendommens husholdninger er tilsluttet kommunal affaldsordning. Farligt affald samt olie og kemikalier Art Opbevares i: Bortskaffes til: Døde dyr, EAK-kode: Under presenning/kadaverdække DAKA Fast affald: forbrændingsegnet Ikke-forbrændingsegnet papir og pap glas plast EAK-kode heraf PVC Olie- og kemikalieaffald: Landbrugs-og kemikalieaffald, EAK-kode Pesticidaffald (T) Affald af veterinær lægemidler (Z) container -renovation container - Container 0 - Flasker Marius Pedersen Losseplads dagrenovation - Marius Pedersen- Ingen på denne ejendom - Dyrlæge Olie- og kemikalieaffald 13 Opbevaring og bortskaffelse af døde dyr sker i henhold til BEK nr. 439: Bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr. Døde dyr tilmeldes afhentning indenfor 24 timer. Opbevarings- og afhentningsplads er ikke synlig fra offentlig vej se bilag til ansøgningsskema. 52

53 Oplag af olie og kemikalier Ingen oplag på ejendommen Pesticider og sprøjteudstyr Sprøjtning og anden markdrift foregår fra en anden ejendom. Døde dyr Døde dyr (EAK Kode ) opbevares under presenning/kadaverdække, og afhentes af DAKA. Spildevand Spildevandsmængde Type Mængde Afledes til Spildevand fra rengøring i stald Ca. 1810,6 m 3 /ca. 6111,4 m 3 Gyllebeholder Spildevand fra vaskeplads/møddingsplads Ca.120m 3 Gyllebeholder Sanitært spildevand fra forrum Ca. 250 m 3 /ca. 250 m 3 Trixtank Sanitært spildevand fra stuehus Ca. 100 m 3 /ca.100 m 3 Trixtank Overfladevand fra ensilageplads Ca m 3 Gyllebeholder Tagvand Afledes til faskine Spildevand tilledt gyllebeholder Rengøringsvand fra stalde og vaskeplads, samt drikkevandsspild mv. ledes til gyllebeholderen. Spildevand afledning Der udledes ikke spildevand, der kræver myndighedernes tilladelse. 53

54 Bilag 1: Situationsplan beplantningsplan og afløbsplan Nedermarksvej 5, 8643 Ans

55 55

56 56

57 57

58 Bilag 1A: Transportveje Nedermarksvej 5, 8643 Ans 58

59 Bilag 2: Husdyrbrugets beliggenhed arealer og bygninger Nedermarksvej 5, 8643 Ans

60 Bilag 3: Arealer, anlæg og 3 natur Nedermarksvej 5, 8643 Ans 60

61 Bilag 4: 7 natur med bufferzone og Natura 2000 områder Nedermarksvej 5, 8643 Ans 61

62 Bilag 5: Arealer og lavbundsarealer Nedermarksvej 5, 8643 Ans 62

63 Bilag 6: Arealer og nitratfølsomt indvindingsopland Nedermarksvej 5, 8643 Ans 63

64 Bilag 7: Forudsætninger for type 2 korrektioner Nedermarksvej 5, 8643 Ans Følgende formler skal anvendes ved beregning af den aktuelle type 2 korrektion på ejendommen, Plantedirektoratet 2005/2006 for kvælstof: Formler for kvælstof Malkekøer, tung race: Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko g råprotein pr. FE / 6250) - (kg mælk pr. årsko pct. protein i mælk / 638) - 1,7) / 134,5. Der skal anvendes standard tal for FE (foderenhed) pr årsko, og proteinprocent i mælk og kg mælk pr. årsko. Gram råprotein pr. FE er ansøgt mængde. FE pr årsko = 6593 kg mælk pr. årsko = 8745 pct. protein i mælk = 3,41 g råprotein/fe = 168 g/fe (standard er 173) Find formler og normtal for fosfor i vejledning fra plantedirektoratet Vejledning om gødsknings- og harmoniregler, 2006/07 i html-format Type 2 korrektionsfaktor for malkekøer (tung race) = 0,96 Malkekøer, Jersey: Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktorenberegnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,0) / 111,1. FE pr årsko = 5479 kg mælk pr. årsko = 6185 pct. protein i mælk = 4,09 g råprotein/fe = 168 g/fe (standard er 173) 64

65 Type 2 korrektionsfaktor for malkekøer (jersey) = 0,96 Standardforudsætninger for husdyrgødningsproduktion 2005/2006 til indsætning i formler hvis ikke andet er angivet. Normerne for indhold af kvælstof i husdyrgødning angivet i tabel 4 er fastsat på grundlag af nedenstående forudsætninger om de enkelte husdyrarters ydelsesniveau og foderforbrug. Kvæg 1 årsko uden opdræt, malkekvæg 1 årsopdræt (kalv 0-6 mdr.)* Tung race FE Råprotein g pr. FE Fosfor g pr. FE Mælkeydelse kg Mælkeprotein pct , ,41 Jersey , ,09 Tung race ,4 Jersey ,4 1 årsopdræt (6 mdr. - Tung ,4 kælvning (28/25 race mdr.), køer og stude)* Jersey ,4 Tyrekalve (0-6 mdr.) Ungtyre kg kg Tung race Vægt, kg Ind Slut , Jersey , Tung race Tilvækst kg ,4 220 Jersey , årsammeko (uden opdræt) ,6 * Mængderne er angivet pr. årsopdræt (svarer til 365 foderdage) 65

66 Side 4: [1] Slettet René Wolder Hansen :01:00 Indledning 5 Klagevejledning og offentliggørelse 8 Generelle vilkår 10 Drift og indretning 10 Årsproduktion 12 Vilkår for anlæg 12 Staldinventar- og drift 12 Ammoniakreducerende miljøteknologi 13 Fodring 14 Lugt 14 Gødnings- og ensilageopbevaring 15 Gyllehåndtering 16 Transport 16 Spildevand m.v. 16 Uheld og driftsforstyrrelser 17 Støj 17 Skadedyr 18 Støv 18 Lys 18 Oplag af olie og kemikalier 18 Affald 19 Vilkår for udspredningsarealer 20 Udbringning 20 Vilkår for miljøredegørelser 23 Silkeborg Kommunes samlede vurdering 24 Udtalelse fra andre myndigheder 24 Påvirkning af omgivelserne 24 Varetagelse af hensyn til landskab 24 Naboer placering, lugt-, støj-, flue- og lysgener m.v. 25 BAT - bedste tilgængelige teknik. 28 BAT- redegørelse staldanlæg 29 Uheld og driftsforstyrrelser 32 Jord 32 Grundvand 33 Overfladevand 33 Natur 37 Artsfredninger, rødlistearter og Bilag IV-arter 39 Mangler i vurderingsgrundlaget 40 Miljøteknisk beskrivelse 41 Oplysninger om ansøger og ejerforhold 41 Oplysninger om ejendommens placering 41 Landskabelige hensyn 41 Husdyrgødning 42 Foder 43 Harmoniregler 44 Ejendommens indretning og drift 45 Ressourceforbrug 48 Transport 48 Støj 49 Skadedyr 50 Affald 50 Farligt affald samt olie og kemikalier 50 Olie- og kemikalieaffald 50 Spildevand 51 Bilag 1: Situationsplan beplantningsplan og afløbsplan Nedermarksvej 5, 8643 Ans 52 Bilag 1A: Transportveje Nedermarksvej 5, 8643 Ans 56 Bilag 2: Husdyrbrugets beliggenhed arealer og bygninger Nedermarksvej 5, 8643 Ans 57 Bilag 3: Arealer, anlæg og 3 natur Nedermarksvej 5, 8643 Ans 58 Bilag 4: 7 natur med bufferzone og Natura 2000 områder Nedermarksvej 5, 8643 Ans 59 Bilag 5: Arealer og lavbundsarealer Nedermarksvej 5, 8643 Ans 60 Bilag 6: Arealer og nitratfølsomt indvindingsopland Nedermarksvej 5, 8643 Ans 61

67 Bilag 7: Forudsætninger for type 2 korrektioner Nedermarksvej 5, 8643 Ans 62

68

69