Afgørelse om ikke VVM-pligt for etablering af et mini-vådområde på matrikel nr. 1n Stenalt Hgd., Ørsted

Transkript

1 Lars Nielsen Stenalt Markvej Ørsted Dato: 31. juli 2019 Reference: Malene Krogh Sell Tlf.: malks@norddjurs.dk Journalnr.: 19/10752 Afgørelse om ikke VVM-pligt for etablering af et mini-vådområde på matrikel nr. 1n Stenalt Hgd., Ørsted Etablering af mini-vådområde på matrikel nr. 1n Stenalt Hgd., Ørsted er screenet for miljøpåvirkninger, jf. 16 i VVM-loven 1. Projektet kræver ikke en udarbejdelse af en miljøvurdering. Baggrund Norddjurs Kommune har den 22. maj 2019 modtaget en ansøgning om etablering af et mini-vådområde på 1n Stenalt Hgd., Ørsted, se Figur 1 for placering i landskabet. Mini-vådområdet har en størrelse på m 2, og indeholder et sedimentationsbassin, og tre åbne bassiner, der er adskilt af lavvandsområder, se Figur 2. Mini-vådområdet afvander et opland på 70 ha, se Figur 3. Den 1. februar 2018 åbnede Landbrugsstyrelsen en ordning, hvor der kan søges tilskud til at etablere et åbent minivådområde. Minivådområder er et kollektivt kvælstofvirkemiddel, som har en høj effekt på fjernelse af nitrat og fosfor i drænvand. Sammen med skovrejsning og vådområder, skal minivådområder frem mod 2021 bidrage til at reducere udledningen af kvælstof med i alt ca tons. Dette vil kræve en etablering af omkring minivådområder over hele landet, hvor det aktuelle mini-vådområde er ét af disse. Figur 1. Placering af minivådområdet i landskabet nordøst for Stenalt. Kilde: Fra ansøgningsmaterialet 1 LBK nr af 25. oktober 2018 Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf.: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag: norddjurs@norddjurs.dk Sikker sikkerpost@norddjurs.dk

2 Indledning Projektet er omfattet af bilag 2 pkt. 1c Vandforvaltningsprojekter inden for landbruget, herunder vandings- og dræningsprojekter i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) 1. Norddjurs Kommune har ud fra ansøgeres oplysninger foretaget en vurdering af anlæggets mulige miljøpåvirkninger. I forbindelse med dette arbejde, har Norddjurs Kommune vurderet, at anlægget ikke forventes at have en væsentlig indflydelse på miljøet. Anlægget kræver således ikke, at der udarbejdes en miljøkonsekvensrapport (VVM). Vurdering af projektet Projektets dimensioner Størrelse og udformning af anlæg Mini-vådområdet skal ligge på matrikel nr. 1n Stenalt Hgd., Ørsted, beliggende nordøst for Stenalt, se Figur 1. Mini-vådområdet dimensioneres ud fra størrelsen på det opland, det skal dræne, da det skal udgøre 1 % af drænoplandet. Drænoplandet er ca. 70 ha, se Figur 3, og selve anlægget er således dimensioneret til at være m 2. Områdets terræn udnyttes, og mini-vådområdet kan således etableres og drives uden brug af pumpe. Drænvandet fra oplandet ledes ind i minivådområdet via tilkobling til eksisterende dræn mod nordøst, se Figur 4. Efter passage gennem mini-vådområdet ledes drænvandet ud i åben grøft mod sydvest, se Figur 4. Drænvandet ledes frit ud over en iltningstrappe bestående af stenudlæg. Brinkerne i minivådområdet tilsås med en blanding bestående af rødsvingel, westerwoldisk rajgræs, strandsvingel, alm. hvene og krybhvene [2 kg /100 m 2 ). Drænoplandets størrelse er på 70 ha, og derfor er det estimeret, at der i gennemsnit løber 70 l pr. sek. drænvand ud af minivådområdet (1 l/sek./ha drænopland). Den maksimale drænudledning fra minivådområdet vil variere betydeligt fra afstrømningssæson til afstrømningssæson. Minivådområder kræver som udgangspunkt ingen vedligeholdelse udover bortgravning af sedimentationsbassinet med en regelmæssig frekvens på ca. 5 år (eller efter behov). Derudover foretager der grødeskæring i minivådområdets dybe zoner efter behov for at fremme en ensartet strømning og undgå kanaliseret strømning. Ved anlægning af minivådområdet vil der blive flyttet jord rundt i området i forbindelse med udgravning af bassinerne Figur 5. Overskudsjord vil blive placeret på marker nær minivådområdet, indenfor ca. 200 meter af bassinerne. Drænopland Drænoplandets størrelse er ca. 70 ha, se Figur 3. Der vil ikke være risiko for tilbagestuvning i systemet, da minivådområdet etableres med frit indløb og udløb samt med et nødudløb. 2

3 Figur 2. Udformningen af mini-vådområdet. Dybvandsbassiner (dybde: ca. 1 meter) ses med mørkeblå, og lavvandsbassiner (dybde: ca. 0,3 meter) ses med grøn. Kilde: Ansøgningsmaterialet Figur 3. Mini-vådområdet (rød) med tilhørende estimeret drænopland (grøn). Kilde: Ansøgningsmaterialet 3

4 Figur 4. Skitse over drænomlægning mv. Kilde: Ansøgningsmaterialet Figur 5. Skitse for placering af overskudsjord. Der er meter fra projektområdet til de arealer, hvor overskudsjorden placeres. Kilde: Ansøgningsmaterialet 4

5 Nuværende anvendelse Arealet, hvor mini-vådområdet ønskes etableret er i dag dels intensiv dyrket landbrugsjord og delvis kvæggræsset græsareal. Ændringer af eksisterende arealanvendelse Projektet kræver en tilladelse efter Planlovens 35 til ændret arealanvendelse (landzonetilladelse). Tætbefolkede områder Projektet ligger i landzone. Befolkningen Projektet medfører ikke en ændring for befolkningen. Trafik og trafiksikkerhed Projektet ligger ca. 100 meter fra nærmeste offentlige vej, og påvirker således ikke trafik eller trafiksikkerhed når det er færdiganlagt. Der vil være ekstra maskintransport på vejen i forbindelse med etableringen, men dette vil ikke påvirke trafik eller trafiksikkerhed væsentligt. Lufthavnszone Projektet påvirker ikke lufthavnszonen, som er en 13 km radius fra Tirstrup Lufthavn. Lufthavnen ligger mere end 30 km sydøst for projektområdet, og det fugleliv, der eventuelt vil benytte projektområdet vurderes derfor ikke at påvirke sikkerheden for lufthavnen. Brand, eksplosion, giftpåvirkning Projektet medfører ikke en forøget risiko for brand, eksplosion, giftpåvirkning. Råstoffer Projektet vil ikke have en væsentlig indflydelse på råstofsressourcerne. Emission til luften Der vil ikke være nogle væsentlige emissioner i forbindelse med drift- og anlægsfasen. Støj og infralyde Der vil ikke være nogle væsentlige støjgener i forbindelse med drift- og anlægsfasen. Vibrationer Der vil ikke være nogle væsentlige vibrationer i forbindelse med drift- og anlægsfasen. Lugt Enkelte ejendomme i oplandet udleder spildevand til drænsystemet. Det kan derfor ikke udelukkes, at der kan opstå mindre lugtgener lokalt ved minivådområdet. Det vurderes dog, at landskabet og afstanden til boliger gør, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning fra anlægget. Lysskær og skyggekast Projektet vil ikke medføre lysskær eller skyggekast. Spildevand Området er ikke omfattet af spildevandsplanen, og der tilsluttes derfor ikke til kloak. Enkelte ejendomme i oplandet udleder spildevand til drænsystemet, hvilket kan påvirke vandkvaliteten i det drænvand, der håndteres i mini-vådområdet. Etableringen af mini-vådområdet vil dog have en positiv påvirkning på den samlede vandkvalitet, der håndteres og sendes ud af mini-vådområdet. Affald Der forventes ikke at være væsentlige affaldsfraktioner fra drift- og anlægsfasen. 5

6 Jordforurening Der er ikke registreret jordforurening på arealet. Grundvand og drikkevand Projektet vil ikke påvirke hverken grundvandsforhold eller drikkevandsforhold i området, og forbruger heller ikke drikkevand. Vådområder og recipienter Projektområdet ligger udenfor pumpelag. Der forventes ikke at være en væsentlig påvirkning på vandtilførslen i nærliggende vandløb, øvre del af Stenaltmark Bæk. Formålet med projektet er at tilbageholde nitrat og fosfor fra landbrugsarealer. Det forventes derfor, at projektet har en positiv påvirkning på recipienten Randers Fjord. Natura 2000 Nærmeste Natura 2000-område er N14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, der ligger ca. 4,1 km vest for projektområdet. Ved nærmeste punkt i N14 indeholder Natura 2000-området EF-habitatområde H14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, og EF-fuglebeskyttelsesområde F2 Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del. Det vurderes, at afstanden til N14 er stor, og at udpegningsgrundlaget (terrestriske naturtyper og arter) for N14 ikke påvirkes af projektet. Naturplanen Natura 2000-handleplanen for N14 bliver således heller ikke påvirket. Projektområdet afvandes til Randers Fjord, og derfor til N14. En kernedel af projektet består i at holde kvælstof tilbage i minivådområdet, og derfor vil projektet reducere udledningen af kvælstof til N14. Norddjurs Kommune vurderer, at det kan udelukkes, at projektet kan medføre væsentlige konsekvenser for arter eller naturtyper i et internationalt naturbeskyttelsesområde. Der er derfor ikke behov for at gennemføre en egentlig Natura2000-konsekvensvurdering. Beskyttede arter omfattet af Habitatdirektivet Spidssnudet frø og stor vandsalamander er observeret i nærheden af projektområdet. Det er Norddjurs Kommunes vurdering, at etableringen af et mini vådområde vil have en postiv påvirkning på populationerne i området, idet det vil kunne fungere som et raste- og leveområde for padderne. Ved en eventuel afvikling af projektet skal der tages hensyn til eventuelle immigrerede populationer af bilag IV-arter Biologisk mangfoldighed/flora/fauna Som følge af etableringen af mini-vådområdet vil vilkårene for den biologiske mangfoldighed i området forbedres. Dette skyldes, at der i forbindelse med etableringen af mini vådområdet vil dannes flere mulige levesteder, hvilket har en positiv indvirkning på biodiversiteten. For at sikre naturligt forekommende arter i området omkring mini-vådområdet anbefales det, at der ikke udsås græsblanding omkring anlægget, men lader anlægget gro til. Naturområder (Naturbeskyttelseslovens 3-områder) Nærmeste 3-beskyttede naturområde er en eng, der ligger ca. 170 meter nord for mini-vådområdet. Engen ligger udenfor drænoplandet til mini-vådområdet. Siden engen ikke indgår i vandoplandet til mini-vådområdet, vurderes det, at etableringen eller driften af mini-vådområdet ikke påvirker engen. 6

7 Desuden ligger der en mose ca. 550 meter nedstrøms projektområdet langs Stenaltmark Bæk. Det vurderes, at projektets indhold er netop at reducere næringsstofafledningen fra drænoplandet. Moseområdet nedstrøms projektet derfor modtage en mindre mængde kvælstof end det er tilfældet idag, som følge af projektet, hvilket er positivt for moseområdet. Beskyttede diger (Museumslovens 29) Der er ikke nogen diger i nærheden, der bliver påvirket af projektet. Fredninger Der er ikke nogen fredede arealer i nærheden, der bliver påvirket af projektet Visuelle forhold Projektet vil ikke medføre en visuel væsentlig påvirkning til omgivelserne. Kystområde Hele projektområdet ligger ca fra kystnærhedszonen. Projektet vil ikke påvirke den kystlandskabelige helhed og kan ikke ses fra det åbne kystlandskab. Klima Det vurderes, at et minivådområde ikke påvirker CO 2 -emmisioner. Der er ingen registreret risiko for ekstraordinær oversvømmelse af projektområdet. Vigtige landskaber ud fra et historisk, kulturelt, arkæologisk, æstetisk eller geologisk synspunkt Projektområdet er beliggende i landskabskarakterområde Stenalt Herregårdslandskab i delområde 6.2 Stenalt Mark. Mini-vådområdet vil ikke påvirke landskabelige værdier. Projektområdet er beliggende i udpegningen af Værdifuldt Kulturmiljø Stenalt. Herregården ligger i bunden af det marine forland, tæt ved overgangen til morænen, og samspillet mellem de lave marine forlandsområder og det blødt bølgende morænelandskab er karaktergivende for området. Herregården Stenalt kan dateres tilbage til Den ældste del af avlsgården er en staldlænge fra Den nuværende hovedbygning i italiensk stil er fra først i 1800-tallet. Området er sårbart overfor nybyggeri, nedrivning, skovrejsning og hegnsplantning. Det vurderes, at søen ikke vil påvirke de kulturhistoriske værdier Potentielle miljøpåvirkninger Påvirkningens omfang (geografisk område og omfanget af berørte personer) Samlet set vurderes det, at projektet ikke kan antages at få væsentlig negativ indflydelse på miljøet. Påvirkningens grænseoverskridende karakter Der er ikke nogen grænseoverskridende påvirkninger fra projektet. Påvirkningens sandsynlighed Der vil ikke være en væsentlig miljøpåvirkning fra projektet. Påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet Påvirkningen vil være konstant i hele anlæggets levetid. Anlægget er i stor grad reversibelt, dog er der sandsynlighed for indvandring af bilag IV-arter i anlæggets levetid, der skal tages hensyn til ved en eventuel sløjfning af anlægget efter endt anvendelse. 7

8 Samlet vurdering På baggrund af ovenstående kan det sammenfattende konkluderes, at etableringen af minivådområdet ikke vil have en væsentlig påvirkning af miljøet, og der skal derfor ikke udarbejdes en miljøkonsekvens-rapport for projektet. Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Planklagenævnet af adressaten og enhver, der må antages at have en individuel væsentlig interesse i sagens udfald. Klagen skal indsendes via Klageportalen, som findes på Her logger man på med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen og klagen er modtaget, når klager har godkendt klagen og betalt gebyr/bestilt en faktura i klageportalen. Klagefristen er 4 uger fra afgørelsens offentliggørelse og eventuel klage skal være tilgængelig for Norddjurs Kommune i klageportalen senest den 28. august Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde herfor. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Når man klager, skal man betale et gebyr, som er på 900 kr. for private og 1800 kr. for virksomheder og organisationer. Man betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales, hvis: klagen medfører, at afgørelsen ændres eller ophæves, klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Miljø- og Fødevareklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klage-nævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Planklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis der er indledt forhandlinger med afgørelsens adressat og/eller førsteinstansen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. Civilt søgsmål Et eventuelt sagsanlæg skal ifølge planlovens bestemmelser være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er modtaget, eller hvis sagen påklages inden 6 måneder efter, at den endelige afgørelse foreligger. 8

9 Med venlig hilsen Malene Krogh Sell Biolog Byg & Miljø, Norddjurs Kommune Kopi til: Oplandskonsulenterne, Miljøstyrelsen: Danmarks Naturfredningsforening: Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité: Dansk Ornitologisk Forening): v/jens Bonde Poulsen, Museum Østjylland, Friluftsrådet, Kredsformand Eske Thøgersen, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbunds teamleder for Natur- og Miljøteam Aarhus og Djursland Arne Bager, Slots- og Kulturstyrelsen, 9