DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ

Transkript

1 DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ Treenigheden

2 Abrahams gæstebud og den hellige treenighed Kirken har som bekendt sin egen kalender, som er en festkalender, der begynder og slutter med advent. I løbet af kirkeåret er der tre store fester, nemlig jul, påske og pinse. Dertil kommer flere andre helligdage som Skærtorsdag og Langfredag, Store Bededag, Kristi Himmelfartsdag, og så er der den første søndag efter pinse, som er Treenighedens Dag eller på latin: Trinitatis. På den dag fejrer man det kristne gudsbegreb, som siger, at Gud er én og dog tre personer, nemlig Fader, Søn og Helligånd. Hvordan kan man afbilde dette komplicerede gudsbegreb? I Det gamle Testamente er der i 1. Mosebog kap. 18 en fortælling om Gud, som i skikkelse af tre mænd besøger Abraham og Sara, som tilbereder et vældigt gæstebud for dem. I den kirkelige billedbrug bliver denne fortælling til et billede på Treenigheden. Men ret hurtigt går det sådan, at Abraham og Sara forsvinder fra billedet og tilbage er der kun de tre skikkelser. Den russiske ikonmaler Andrej Rubljov (ca ca. 1430) har malet det mest berømte billede af Treenigheden. Det er gengivet på forsiden af dette nummer af kirkebladet. I billedet ser man Guds tre personer. Læg mærke til ansigterne. De er fuldkommen ens, hvilket understreger, at Gud er én, uanset at Gud over for verden giver sig til kende i tre personer, nemlig Faderen, Sønnen og Helligånden. Ser man nøjere på billedet, vil man se, at den næsten gennemsigtige skikkelse til venstre er Faderen. Til højre sidder Helligånden klædt i grønt og blåt, som er trinitatis-tidens og himlens farver. Tilsammen danner de to skikkelser en form, der minder om en alterkalk, hvilket også understreges af det bæger eller fad, som står på bordet. I midten sidder Sønnen, klædt i rødt og blåt, som er jordens og himlens farver. Han udgør så at sige indholdet af kalken. I billedet kan man se, at Sønnen og Helligånden har en tydelig relation til Faderen, hvilket er Rubljóvs fortolkning af den ortodokse kirkes bekendelse, som siger, at Sønnen og Helligånden begge udgår fra Faderen. Dermed er der diskret lagt afstand til den katolske kirke, som siger, at Helligånden udgår fra Faderen og fra Sønnen. Jeg har for mange år siden set Rubljòvs treenighedsikon på Tretjakovgalleriet i Moskva. Når man står og betragter ikonen, ser det virkelig ud, som om lyset kommer inde fra selve ikonen. Det er meget mærkeligt! KD 2

3 De ortodokse kirker I 1978 blev jeg af et rejsebureau sendt til Tyrkiet med det formål at undersøge mulighederne for at lave rundrejser for kirkeligt interesserede danskere. For at komme rundt i landet blev jeg tilknyttet en gruppe franske katolikker, som var på en kirkehistorisk rundrejse. Det var en berigende oplevelse. Dels lærte jeg en hel del fransk af det, dels fik jeg øjnene op for en form for kristendom, som jeg hidtil ikke havde kendt meget til. Lilleasien, som vi også kalder den del af verden, har været kristent meget længere, end det har været muslimsk. Få år efter Jesu tid rejste apostlen Paulus rundt i området og grundlagde kristne menigheder i alle større byer. I løbet af de næste to århundreder blev kristendommen den dominerende religion. Lidt kirkehistorie Omkring år 325 flyttede kejser Konstantin den Store kejseradministrationen fra Rom til Byzans ved Bosporusstrædet. Byen fik senere navn efter ham selv og kom til at hedde Konstantinopel. Desuden sammenkaldte han til et stort kirkemøde i byen Nicæa. Det var her, man fastslog det dogme, at Sønnen og Helligånden udgår fra Faderen. Samtidig blev den østromerske kejser i Konstantinopel gjort til kirkens overhoved, hvad der naturligvis var en torn i øjet på paven i Rom. I år 1054 blev kirken splittet i en østlig og vestlig del. Formelt set skyldtes splittelsen, at den katolske kirke erklærede, at Helligånden udgår fra Faderen og fra Sønnen. Reelt var det en strid mellem kejsermagten og pavemagten om, hvem der skulle have magten over kirken. År 1453 faldt Konstantinopel for de muslimske osmanners belejring af byen. Dermed var det slut med det østromerske kejserrige og dermed også slut på Lilleasiens historie som et kristent land. På opdagelse i en af Kappadokiens mange hulekirker. 3

4 Sammen med de franske katolikker kom jeg til den egn, der hedder Kappadokien. Den er et ejendommeligt landskab, der er formet af urgamle vulkaner. I den bløde bjergart, tuf, er der udhugget i tusindvis af huler, som har været brugt til beboelser, frugtlagre og kirker. Mindst 300 kirker er der, og mange af dem har velbevarede freskomalerier fra omkring år 1000 og senere. Forklaringen er, at munkebevægelsen, som begyndte i Ægypten omkring år 100, hurtigt bredte sig gennem Palæstina og Syrien, for derefter at slå sig ned i det centrale Lilleasien, hvor man i nogle af hulerne indrettede sig med kirker og klostre. Kappadokien var i århundreder et åndeligt kraftcentrum for kristen teologi og salmedigtning. Inspirationen fra Kappadokien har hos mig holdt sig lige siden mit første besøg for 36 år siden. Jeg har senere været der adskillige gange, ligesom jeg også har været på en del rejser til Grækenland og Rusland for at finde ud af, hvad ortodoks kristendom går ud på. Den ortodokse billedverden Ordet "ortodoks" oversætter man ofte ved "rettroenhed", hvilket er for snævert. Den første del af ordet "ortos" betyder "ret". Den anden del, "doksa", har flere betydninger som "tro", "mening", "herlighed", "glans", "ære" og "lovprisning". Ortodoksi er den rette udgave af alt dette. Det, som jeg først og fremmest har været optaget af, er de ortodokse kirkers billedverden. Når man træder ind i en ortodoks kirke, træder man ind i et rum, der bogstaveligt talt er fyldt med ikoner (= billeder). Rummet er i sig selv et billedligt univers, der er behersket af Kristus, som kaldes "pantokrator" (= den altbeherskende), idet hans billede fylder hele den store kuppel, som dækker selve kirkerummet. På væggene genfortæller billederne de vigtigste fortællinger fra bibelhistorien og fra kirkeårets festkalender. Under dem er der en række helgenbilleder, det vil sige billeder af de store skikkelser fra kirkehistorien, og endelig er man der jo også selv. Når man er til gudstjeneste i en ortodoks kirke befinder man sig i et billedligt univers, hvor man tydeligvis ikke selv er centrum, men man er en del af rummet. Man hører bogstaveligt talt sammen med alle billederne og den historie, de fortæller. I gudstjenestens dunkle belysning er der ikke stor forskel på, om man står ved siden af sin nabo eller ved siden af biskop Basilios den Store af Kæsaræa (død år 379). I gudstjenesten er de lige virkelige. Tilsammen udgør vi de levende og de døde 4

5 de helliges samfund, det vil sige fællesskabet af dem, der deler den rette tro, herlighed og lovprisning. Kirkerummet, hvor folk er, holdes adskilt fra alterrummet af en "ikonostas" (= billedvæg). Bag ved den må kun præsterne komme. Den smukke russiske kirke i Rue Rodolph- Toepffer 5, 1206 Genève. Som lutherske mennesker har vi lært, at vi som døbte mennesker alle sammen er præster, og derfor synes vi, at denne adskillelse er dybt udemokratisk. Men for den ortodokse kirkegænger er den helt i sin orden. For når vi står i kirkerummet og ser alteret igennem ikonostasens kongeport, er det, som om vi ser ind i selve Paradis. Denne genoplukkelse af Paradiset, er i øvrigt en forestilling, vi finder i vore egne salmer, hvor vi synger "Den have, Guds engle flyve i, vil Jesus for os oplukke" (DDS 119). Teologien i de ortodokse kirker har lært mig en hel del om, hvad en gudstjeneste er. En gudstjeneste er først og fremmest et sted, hvor jeg ikke selv er centrum. Det er en hel befrielse at opdage det. Dernæst er gudstjenesten et sted, hvor sproget er billedligt. Hvis der skal tales væsentligt om livet, kan det kun ske i billeder. Men det har de fleste af os glemt. For mit eget vedkommende har indlevelsen i de ortodokse kirkers tankeverden og billedverden i høj grad bidraget til at åbne den danske salmeskat for mig. Det er den blivende betydning af mit første ret tilfældige besøg i de kappadokiske hulekirker. Til gengæld er der noget ved de ortodokse kirkesamfund, som jeg ikke kan lide. Det er deres traditionelle statskirkelighed, som gør ortodokse borgere til førsterangsborgere, mens alle andre er andenrangsborgere. Det har vi for nylig været vidne til i både Ukraine og Rusland. Det er arven fra kejser Konstantin, som lagde grunden til et samfundssystem, hvor kirken legitimerer den verdslige magtudøvelse. KD 5

6 Årsmøde og kirkedag i Bolligen Lørdag den 1. marts 2014 På årsmødet bliver der fremlagt beretninger af formanden, præsten og kassereren, og der bliver valgt nye medlemmer af menighedsrådet. Beretningerne kan læses uforkortede på kirkens hjemmeside, hvor det fremgår, at der har været holdt 23 gudstjenester med ca kirkegængere, heri medregnet jul og konfirmationer. Der har været holdt 4 præstegårdsaftener og 1 aften med caféteater om Søren Kierkegaard. Her har der sammenlagt været 130 deltagere. Dertil kommer, at præsten har holdt tre foredrag i Zürich og Basel med i alt ca. 100 deltagere. Der har været forberedt 16 konfirmander, hvoraf 9 er konfirmeret i Schweiz. Resten er blevet konfirmeret i Danmark. I præstegården har der 10 gange været morgenkaffe. Onsdagsklubben er blevet til Familielørdag i de gamle lokaler på Det økumeniske Center med 6 årlige mødedage. Til gengæld er der betydelig flere deltagere. Julestuerne er omtalt i det forrige nummer af kirkebladet. De har samlet givet et rigtig pænt overskud på i alt CHF. Kirkens årsregnskab er også fint. Det balancerer med et overskud på CHF. Valg Der skulle besættes tre pladser i menighedsrådet. Nyvalgt til rådet blev Sussi Loades, Christina Wedell-Neergaard og Michala Nyborg. Kirkedagen Ambassadør Lars Vissing fyldte kirkedagen ud med et interessant foredrag om pave Frans, som på flere måder i den katolske kirke betegner et kursskifte fra det teoretisk dogmatiske til det praktisk kirkelige. Desuden orienterede ambassadøren om de ændringer, der vil finde sted med lukningen af den danske ambassade pr. 1. august Per Johs, menighedsrådsformand 6

7 Valg Ikke to mennesker er ens. Derfor får du ikke en standardløsning du får en løsning, der er tilpasset dine behov. jyskebank.ch/hvorforjbpb JYSKE BANK (SCHWEIZ) AG Private Banking Jyske Bank (Schweiz) AG er et datterselskab af Jyske Bank A/S, CVR-nr Services og produkter tilbydes ikke alle, f.eks. ikke til personer med bopæl i Danmark. Jyske Bank (Schweiz) AG er under tilsyn af det schweiziske finanstilsyn, FINMA, 7

8 Dit familiehotel midt i Geneve Familien Gangsted Værelser Lejligheder Danskejet familiehotel midt i centrum af Genève og 3 minuter fra søen. Alle værelser, store eller små lejligheder med fjernsyn, DVD spiller og gratis wifi hotspot. Klimaanlæg i nogle værelser og lejligheder. Continental morgenmad serveret på værelset og moms er inkluderet i alle priser. Ring bare og spørg efter Christine eller Erik Gangsted. Hôtel Central 2, rue de la Rôtisserie CH-1204 Genève Tél (0) Fax + 41 (0) info@hotelcentral.ch 8

9 Danmarks deltagelse i FN-arbejdet i Genève Af FN-ambassadør Carsten Staur, Genève FN sætter sit afgørende præg på byen Genève. Selv om omkostningsniveauet er højt, og mange internationale organisationer derfor flytter nogle af deres aktiviteter og ansatte til andre byer, er Genève nok fortsat et af de steder, hvor der er flest diplomatbiler i forhold til bilparken i øvrigt. Sådan føles det i hvert fald, når man kommer rundt i byen. Jeg bliver ofte spurgt om, hvad vi egentlig laver på den danske FN- hovedkvarter er i New York. Det er ikke svært at svare på og slet ikke, når man har været FNambassadør begge steder. Der er næsten FNansatte i Genève, når det hele regnes med. Det er flere FNmedarbejdere end i New York. FNorganisationerne i Genève spænder vidt fra menneskerettigheder og nødhjælpsindsatser til nedrustning og våbenkontrol, sundhed, miljø, handelspolitik, videnskab og teknologi og arbejdsmarkedsforhold. Og så er Genève også jævnligt hjemsted for vigtige politiske forhandlinger, sådan som vi har set det i forbindelse med Iran, Syrien og senest Ukraine. Der sker så meget i Genève, at de fleste lande er nødt til at fokusere deres indsats. På den danske FN-Mission har vi i samarbejde med Udenrigsministeriet og andre ministerier i København udvalgt fire områder, som vi især koncentrerer vores kræfter om. FN-ambassadør i Genève Carsten Staur Menneskerettigheder Kampen for øget respekt for de grundlæggende menneskerettigheder har længe været en dansk politisk mærkesag. Siden Menneskerettighedsråd været det centrale forum for menneskerettighedsarbejdet, med hjælp fra Højkommissariatet for menneske- 9

10 rettigheder (OHCHR), der er en del af FN-Sekretariatet. Under Menneskerettighedsrådets tre årlige samlinger har vi særligt fokus på at fremme kvinders rettigheder, herunder især seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, på arbejdet for oprindelige folks rettigheder og på at styrke kampen mod brugen af tortur, hvor vi gennem mange år har haft en international lederrolle. Vi engagerer os også aktivt i en række landeinitiativer af særlig dansk interesse, og tilsvarende modarbejder vi initiativer, der risikerer at udvande menneskerettighederne eller svække allerede opnåede rettigheder. Danmark deltager også aktivt i Rådets tre årlige sessioner under det såkaldte Universal Periodic Review (UPR), hvor alle lande jævnligt rdan de i praksis respekterer menneskerettighederne. Det sker på baggrund af en rapport fra de enkelte lande, hvor mange selvsagt forsøger at stille sig i bedst muligt lys. Andre lande kan spørge ind til rapporten, kritisere den og fremsætte konkrete anbefalinger, som det land, der eksamineres, har pligt til at forholde sig til. Mange anbefalinger afvises, men der er også en del, der accepteres. UPR er en ret ny institution, men diskussionerne er som oftest konstruktive og kan også være med til at styrke dialog mellem regeringen og civilsamfundet i de enkelte lande. Humanitært samarbejde Det internationale humanitære samarbejde, som omfatter både FN-organisationer, private nødhjælpsorganisationer og nationale katastrofeindsatser, er i høj grad forankret i Genève. Danmark yder årligt op mod 2 mia. kr. i humanitær bistand og har klare interesser i, at den samlede indsats koordineres effektivt og på grundlag af de fastlagte humanitære principper om neutralitet og tningehøjkommissariat (UNHCR) har til opgave at sikre flygtninge beskyttelse og økonomisk bistand, indtil der kan findes varige løsninger i form af tilbagevenden til hjemlandet, lokal integration i nabolande eller genbosætning i tredjelande. Hovedkontoret for FN's Nødhjælpskoordinator (OCHA) er placeret i New York, men OCHA har også en stor afdeling i Genève, som står for en væsentlig del af den praktiske koordination af de internationale nødhjælpsappeller, 10

11 ligesom den koordinerer den internationale arbejdsdeling i konkrete katastrofesituationer, hvad enten der er tale om naturkatastrofer eller politisk forårsagede kriser. Danmark arbejder her målrettet for at styrke det internationale humanitære system gennem bedre ledelse, mere effektive finansieringsmekanismer og udvikling af konkrete partnerskaber. Flagalléen op til FN-bygningen i Genève Sundhed Et liv uden sygdom, hvor alle har adgang til ordentlig information, kvalificeret lægehjælp og den rigtige medicin er afgørende for sociale og økonomiske fremskridt. Genève er centrum for det globale samarbejde på sundhedsområdet, og arbejdsdelingen mellem de tre centrale organisationer er rimelig klar: Verdenssundhedsorganisationen (WHO) står for det normsættende arbejde på sundhedsområdet, som er grundlaget for at sundhedsvæsenet i landene kan AIDS-bekæmpelsesprogram (UNA- IDS) spiller en vigtig koordinerende indsats på HIV/AIDS-området i FN-systemet og har desuden en central og drivende rolle med henblik på at fremme en rettighedsbaseret tilgang på sundhedsområdet. Og Den Globale Fond til bekæmpelse af HIV/AIDS, Tuberkulose og Malaria (GFATM) er den helt centrale finansieringsmekanisme for forebyggelses- og behandlingsindsatsen på landeniveau ift. HIV/AIDS, tuberkulose og malaria. Fra dansk side lægger vi afgørende vægt på, at alle indsatser fører til en styrkelse af de nationale sundhedssystemer, øger ligestilling og er baseret på den rettighedsbaseret tilgang. Seksuelle og reproduktive rettigheder, især kvinders ret til at bestemme over deres egen krop, adgang til prævention, seksualundervisning af unge, kønsidentitet og seksuel orientering, er alle højt profilerede værdipolitiske emner internationalt, hvor Danmark spiller en aktiv rolle for at fastholde og forsvare internationale mål og konventioner. Økonomisk vækst og udvikling Danmark ønsker at øge den internationale frihandel til gavn for 11

12 vækst og beskæftigelse på globalt plan. Internationale handelsforhandlinger foregår inden for rammerne af World Trade Organization (WTO), hvor EU-landene har givet Europa-Kommissionen kompetence til at repræsentere medlemslandene. Fra dansk side arbejder man derfor tæt sammen med Kommissionen og de øvrige EU-lande. Vi deltager aktivt i de forskellige WTO-komiteer og spiller information herfra ind i den hjemlige danske beslutningsproces. Vi bistår også Grønland og Færøerne med at varetage deres interesser i WTO, ligesom vi har et indgående samarbejde med forskellige danske myndigheder for at varetage konkrete danske virksomhedsinteresser i WTO-sammenhæng. Samtidig erkender vi, at de fattigste lande har brug for særlig støtte og for overgangsordninger for at kunne integreres i den globale økonomi. Gennem vores Aid for Trade-indsatser støtter vi organisationer, tilbyder teknisk handelsmæssig bistand til de fattigste lande. Endelig samarbejder vi også med Den internationale Arbejdsorganisation (ILO) om at sikre rimelige normer og standarder for arbejdstagere verden over. Det er, hvad vi primært laver. Fællesnævneren er varetagelsen af danske interesser, hvad enten disse er politiske eller økonomiske og at styrke Danmarks placering i det internationale samarbejde, så vi tæller lidt mere, end vores 5 millioner indbyggere og km 2 egentlig berettiger til. "Himmelkuglen" i parken foran FN-bygningen i Genève. Gave fra USA i T R A N S P O R T - af større og mindre ladninger/forsendelser mellem Danmark og Schweiz, lokalt samt til og fra europæiske destinationer tilbydes af Kristian Christensen Tlf.: / mobil: kwc@bluewin.ch 12

13 Borgerservice i Schweiz fremover Det danske Udenrigsministerium har den 16. januar 2014 indledt en reform af den danske udenrigstjeneste, der indebærer en justering af netværket af danske repræsentationer i udlandet. Reformen omfatter mere end 25 lande og indebærer blandt andet, at Danmark lukker sin ambassade i Bern pr. 31. juli Den danske ambassade i Berlin overtager pr. 1. august ansvaret for Schweiz og Liechtenstein. Pasudstedelse Ansøgning om dansk pas kan fremover indgives ved personligt fremmøde på en dansk repræsentation i nabolandene, f.eks. danske ambassader i Berlin, Bruxelles, Rom, Wien, Paris og München (konsulat). En anden mulighed er at søge om pas under ophold i Danmark. Dette gøres ved at tage kontakt til Borgerservice hos en dansk kommune efter eget valg. I akutte tilfælde, hvor man ikke har et gyldigt pas til at kunne rejse ud af Schweiz, kan der udstedes et provisorisk pas ved henvendelse til de honorære konsulater i Zürich, Basel, Lugano eller Vaduz (Liechtenstein). Kontaktoplysninger findes på dette link: Det provisoriske pas vil være gyldigt til ankomst i Danmark. Et provisorisk pas skal efter benyttelsen afleveres til politiet i Danmark. Nødstedte danskere med et akut behov for konsulær bistand i Schweiz eller Liechtenstein kan rette henvendelse til konsulaterne i Zürich, Basel, Lugano eller Vaduz, eller til den danske ambassade i Berlin. Udenfor åbningstid kan Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter, der har døgnåbent på ; BBB@um.dk kontaktes. Danskerlisten Alle danskere, der rejser til eller opholder sig i Schweiz uanset opholdets varighed opfordres til at registrere sig på listen (link på ambassadens hjemmeside) med henblik på eventuel kontakt i tilfælde af akut opståede krisesituationer. 13

14 Kampen om danskerne Det kan vel ikke undgås, at man af og til er enig i et eller andet, som Dansk Folkeparti siger, eftersom partiet siger alt muligt. Men det er ærgerligt, at man kan blive taget til indtægt for alt muligt, fordi man er dansker. Jeg vil ikke kunne være medlem af et parti - dansk eller kristeligt - som har taget patent på at være det, som vi alle sammen er. På den politiske slagmark var det Dansk Folkeparti, der begyndte med argumenter som "danskerne mener" og "danskerne vil ikke finde sig i". Et sådant argument lukker af for enhver videre samtale. Det er jo den rene og skære gidseltagning. For mig betyder dette at være dansker, at jeg hører til i et folkeligt fællesskab, som går på tværs af meningsdannelserne. At være dansker vil sige at høre til i et kulturelt rum, hvor der findes mennesker, som har en anden mening end min, hvilket forpligter mig til at lytte efter, hvad de andre rent faktisk mener. Det kunne jo være, at de med deres meninger forholder sig til et eller andet, som jeg har overset, og så må vi prøve at tale om det, så vi i fællesskab kan blive klogere. Efter min opfattelse er Danmark et samtalende land eller Danmark har været det. For det værste er, at nu er politikere fra alle partier begyndt at argumentere med, hvad danskerne mener. Der er opstået et veritabelt slagsmål om at tage danskerne til indtægt. Det er helt galt! Dansker er noget, som jeg er i særdeleshed, og dette begreb dækker noget, der er langt mere omfattende end politiske holdninger, fordi det går på tværs af meningsdannelsen. Hvad er der i vejen med det gode gamle ord "folk", som betegner det, som vi er i vores almindelighed? Når man henviser til, hvad folk mener, henviser man til, hvad almindelige mennesker mener, og det har jeg ingen problemer med. Men jeg har det svært med, at mit nationale tilhørsforhold som dansker skal legitimere et hvilket som helst politisk synspunkt, blot fordi nogle politikere ikke har evne og forstand til selv at argumentere for deres sag. Så fri mig for at være politisk gidsel og for at stå i den situation, at jeg skal undskylde, at jeg er dansker! Kresten Drejergaard 14

15 Præst og medlemmer af menighedsråd og kirkekomitéer PRÆST Kresten Drejergaard 2, chemin Taverney, 1218 Grand Saconnex Tlf.: / Mobil: dankirke@bluewin.ch GENEVE Formand: Per Johs, tlf Næstformand: Kirsten Bendixen, tlf Kasserer og kontakt til Lørdagsklubben: Christina Buxtorf-Hey, tlf Sekretær: Sussi Loades, tlf Postmester: Christina Wedell-Neergaard, tlf Julestuegruppe: Lone Kortbæk, tlf (koordinator) Christina Wedell-Neergaard, Michala Nyborg, Sussi Loades, Inger Merete og Kresten Drejergaard. Lotterigruppe: Lars Olsen, tlf (formand), Kirsten Bendixen, Michala Nyborg, Inger Merete og Kresten Drejergaard. Mediegruppe: Lars Olsen, Lone Kortbæk, Michala Nyborg (facebook), Kresten Drejergaard Webmaster: Lars Olsen, tlf.: Kirkekomiteer: BASEL Mette Moser, tlf.: BERN Karen Marie Schürch, tlf.: Kirsten Hübener-Sternberg, tlf.: Rikke Berger, tlf.: Anni Danvold, tlf ZÜRICH Kirsten Chvojka, tlf.: Bitten Pischdovdjian-Lotinga, tlf.: Rita Stalder, tlf.: Anne-Marie Spiller, tlf Lausanne Montreux Annelise Lerche tlf Kontante informationer Betaling for kirkelige handlinger i Schweiz Barnedåb i forbindelse med gudstjeneste CHF 200 Barnedåb uden for gudstjeneste CHF 400 Bisættelse/begravelse CHF 400 Konfirmationsundervisning og konfirmation CHF 800 Velsignelse af borgerlig vielse CHF 800 Annoncering i kirkebladet Kontaktperson til annoncering 1/1 side i tre numre CHF 1200 Kirsten Chvojka 1/2 side i tre numre CHF 600 tlf / Indstik (helside) pr. gang CHF 800 kirsten.chvojka@ggaweb.ch E-bank oplysninger IBAN no.: CH Navn: Eglise Danoise en Suisse BIC: POFICHBEXXX Bank: Post Finance SA, 1200 Genève Kontonummer:

16 Gudstjenester og arrangementer september til november 2014 September Onsdag d. 3. kl Morgenkaffe i præstegården Søndag d. 7. kl Gudstjeneste i Niklauskapelle, Basel Søndag d. 14. kl Gudstjeneste i Martin Luther Kirke, Zürich Fredag d. 19. kl Gudstjeneste i St. Ursula Kirke Bern Søndag d. 21. kl Gudstjeneste i Chapelle St.-Léger, Genève Torsdag d. 25. kl Musikcafé i med Trine Lunau & Peter Sund Oktober Onsdag d. 8. kl. 10,00 Morgenkaffe i præstegården Lørdag d. 11. kl Konfirmander i Zürich Lørdag d. 18. kl Konfirmander i Genève Søndag d. 19. kl Gudstjeneste i Chapelle St.-Léger, Genève November Søndag d. 2. kl Allehelgens gudstjeneste i Châtel-St-Denis Onsdag d. 5. kl Morgenkaffe i præstegården Lørdag d. 8. kl Konfirmander i Zürich Torsdag d. 13. kl Præstegårdsaften med biskop Kjeld Holm Lørdag d. 15. kl Konfirmander i Genève Søndag d. 16. kl Gudstjeneste i Chapelle St.-Léger, Genéve Søndag d. 23. kl Adventsgudstjeneste og julestue i Coppet Lørdag d. 29. kl Konfirmander i Zürich Søndag d. 30. kl Julegudstjeneste i Kornfeldkirche, Riehen Konfirmandundervisningen Konfirmandundervisningen begynder med gudstjenester i alle "vore" byer i september måned. I Basel den 7., i Zürich den 14., i Bern den 19. og i Genève den 21. september. Efter gudstjenesten vil jeg fortælle konfirmander og forældre om konfirmationsforberedelsens indhold og form. Tilmeldingen finder lettest sted på den måde, at man sender mig en mail på dankirke@bluewin.ch med en meddelelse om, at man har et barn, som gerne vil gå til præst. Derefter besvarer jeg mailen og vedhæfter en liste over den kommende sæsons undervisningslørdage samt en tilmeldingsblanket, som skal udfyldes og returneres til mig sammen med en kopi af barnets dåbsattest. Kresten Drejergard 16

17 Præstegårdsaften torsdag den 13. november 2014 kl Er det fedt at være dum? Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves, siger man. Men det gælder ikke for biskopper. I mere end en menneskealder har biskop Kjeld Holm, Århus, som folkelig og kirkelig debattør bekæmpet dumheden ud fra den grundholdning, at det ikke er nødvendigt at være dum. Derimod er det nødvendigt i debatten at bidrage med livsoplysning og dannelse. Kom og vær med til en debataften om dumhed og dannelse. Det er i præstegården Chemin Taverney 2, 1218 Grand Saconnex den 13. november kl Tilmelding senest tirsdag den 11. november på tlf eller på dankirke@bluewin.ch. Menighedsrådet Gudstjenester i Châtel-St-Denis Menighedsrådet ved den evangelisk-reformerte kirke i Châtel-St-Denis har været så venlig at stille deres kirke til rådighed for Den danske Kirke i Schweiz et par søndage, således at vi forsøgsvis kan holde et par gudstjenester. Derefter må vi se, om der er grundlag for at fortsætte med danske gudstjenester i området. Den første danske gudstjeneste bliver en efterårsgudstjeneste på Allehelgensdag den 2. november 2014 kl Den næste gudstjeneste bliver en forårsgudstjeneste på Pinsedag den 24. maj 2015 kl Kirken ligger på adressen Le Gottau 9, 1618 Châtel-St-Denis. Det er lettest at bruge GPS. KD 17

18 Her holder vi vore faste gudstjenester Genève: Chapelle Saint-Léger, 20 rue Saint-Léger, 1204 Genève. Kommer man med bus nr. 3 eller 5, kører man til stop Palais Eynard. Se efter dannebrogsflaget ved døren. Basel: Niklauskapelle er en del af Münster, Münsterplatz, 4051 Basel, der ligger centralt i byens midte. Kommer man med sporvogn, kører man til Barfüsserplatz og går op ad Münsterberg. Kommer man med bil, parkerer man bedst i Parkhaus Storchen. Der kan ikke parkeres ved kirken. Bern: St. Ursula, Jubiläumsplatz 2, 3005 Bern, er den engelske kirke. Med sporvogn fra stationen: linierne 6, 7 og 8 ad Thunstrasse til stop Luisenstrasse for enden af hvilken, man kan se kirken. Zürich: Martin Luther Kirche, Kurvenstrasse 39, 8006 Zürich. Med sporvogn 7 (Stettbach) fra Bahnhofstrasse til Ottikerstrasse og så gå ned til kirken eller med sporvogn 11 (Messe Oerlikon) eller 14 (Seebach) fra Bahnhofquai til Beckenhof og op gennem parken til kirken. Nordisk Club Schweiz (NCS) holder i år sit venskabsmøde i Interlaken i dagene fredag den 17. til søndag den 19. oktober. Af programmet fremgår det, at der lørdag vil være udflugt med tandhjulsbane til Harder Kulm. Desuden vil der være virksomhedsbesøg på en chokoladefabrik i Interlaken. Lørdag aften er der middag og underholdning på "Hotel Interlaken". Søndag begynder med en fællesnordisk gudstjeneste i Schlosskapelle Interlaken. Efter en sejltur er der derefter spisning på Grandhotel Giessbach. Hele programmet findes på NCS's hjemmeside: 18

19 19

20 20

21 21

22 Har du haft nogle af følgende spørgsmål: Hvordan sparer jeg bedst op til min pension i Schweiz? Hvordan kan jeg nedsætte min skat? Hvem kan lave min selvangivelse? Hvordan kan jeg spare på mine altid stigende sygeforsikringer? Hvilke muligheder har jeg for at finansiere et ejendomskøb? Hvordan optimerer jeg mit huslån i forhold til Danmark? Kan jeg spare yderligere på mine forsikringer, er der mangler eller Jan Thoftstrup Private Banker overlapninger? Er det muligt at havde en investeringsrådgiver, som er på min side? Find en Private Banking rådgiver, der har adgang til de bedste specialister Hvis dette er spørgsmål, som du stiller dig selv, vil jeg foreslå, at vi mødes over en kop kaffe, så vi sammen kan se på, hvad jeg konkret kan gøre for dig og din familie. Nordea Private Banking tilbyder kompetente og erfarne rådgivere, der giver et sammenhængende overblik over dine værdier. Et overblik baseret på samarbejdet med markedets bedste specialister, grundig research og seriøse analyser. En Private Banking rådgiver og mange specialister making it possible. Få mere at vide på eller ring på og aftal et møde. Din personlige rådgiver: Kim Kühnel Henriksen kim@kuhnelinvest.ch Jeg tilbyder et personligt møde, som etablerer et vigtigt fundament for en personlig og uafhængig planlægning. Jeg ønsker at kende mine kunders samlede situation og målsætninger. Til gengæld behøver du ikke længere at bekymre dig om detaljerne og sparer derfor tid. Nordea Bank S.A. er en del af Nordea-gruppen, der er den førende finansielle virksomhed i Norden og Baltikum. Nogle af de nævnte produkter og tjenester kan, pga. det enkelte lands regler, måske ikke benyttes af personer, som er bosat i visse lande. Nordea Bank er underkastet tilsyn af CSSF (110, route d Arlon L-2991 Luxembourg). R.C.S. Luxembourg No. B 14157, Disse oplysninger er afgivet af Nordea Bank S.A., 562, rue de Neudorf, L-2220 Luxembourg, Tel Zürich: Tlf *Yderligere information om undersøgelsen findes på 22