DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ"

Transkript

1 DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ Treenigheden

2 Abrahams gæstebud og den hellige treenighed Kirken har som bekendt sin egen kalender, som er en festkalender, der begynder og slutter med advent. I løbet af kirkeåret er der tre store fester, nemlig jul, påske og pinse. Dertil kommer flere andre helligdage som Skærtorsdag og Langfredag, Store Bededag, Kristi Himmelfartsdag, og så er der den første søndag efter pinse, som er Treenighedens Dag eller på latin: Trinitatis. På den dag fejrer man det kristne gudsbegreb, som siger, at Gud er én og dog tre personer, nemlig Fader, Søn og Helligånd. Hvordan kan man afbilde dette komplicerede gudsbegreb? I Det gamle Testamente er der i 1. Mosebog kap. 18 en fortælling om Gud, som i skikkelse af tre mænd besøger Abraham og Sara, som tilbereder et vældigt gæstebud for dem. I den kirkelige billedbrug bliver denne fortælling til et billede på Treenigheden. Men ret hurtigt går det sådan, at Abraham og Sara forsvinder fra billedet og tilbage er der kun de tre skikkelser. Den russiske ikonmaler Andrej Rubljov (ca ca. 1430) har malet det mest berømte billede af Treenigheden. Det er gengivet på forsiden af dette nummer af kirkebladet. I billedet ser man Guds tre personer. Læg mærke til ansigterne. De er fuldkommen ens, hvilket understreger, at Gud er én, uanset at Gud over for verden giver sig til kende i tre personer, nemlig Faderen, Sønnen og Helligånden. Ser man nøjere på billedet, vil man se, at den næsten gennemsigtige skikkelse til venstre er Faderen. Til højre sidder Helligånden klædt i grønt og blåt, som er trinitatis-tidens og himlens farver. Tilsammen danner de to skikkelser en form, der minder om en alterkalk, hvilket også understreges af det bæger eller fad, som står på bordet. I midten sidder Sønnen, klædt i rødt og blåt, som er jordens og himlens farver. Han udgør så at sige indholdet af kalken. I billedet kan man se, at Sønnen og Helligånden har en tydelig relation til Faderen, hvilket er Rubljóvs fortolkning af den ortodokse kirkes bekendelse, som siger, at Sønnen og Helligånden begge udgår fra Faderen. Dermed er der diskret lagt afstand til den katolske kirke, som siger, at Helligånden udgår fra Faderen og fra Sønnen. Jeg har for mange år siden set Rubljòvs treenighedsikon på Tretjakovgalleriet i Moskva. Når man står og betragter ikonen, ser det virkelig ud, som om lyset kommer inde fra selve ikonen. Det er meget mærkeligt! KD 2

3 De ortodokse kirker I 1978 blev jeg af et rejsebureau sendt til Tyrkiet med det formål at undersøge mulighederne for at lave rundrejser for kirkeligt interesserede danskere. For at komme rundt i landet blev jeg tilknyttet en gruppe franske katolikker, som var på en kirkehistorisk rundrejse. Det var en berigende oplevelse. Dels lærte jeg en hel del fransk af det, dels fik jeg øjnene op for en form for kristendom, som jeg hidtil ikke havde kendt meget til. Lilleasien, som vi også kalder den del af verden, har været kristent meget længere, end det har været muslimsk. Få år efter Jesu tid rejste apostlen Paulus rundt i området og grundlagde kristne menigheder i alle større byer. I løbet af de næste to århundreder blev kristendommen den dominerende religion. Lidt kirkehistorie Omkring år 325 flyttede kejser Konstantin den Store kejseradministrationen fra Rom til Byzans ved Bosporusstrædet. Byen fik senere navn efter ham selv og kom til at hedde Konstantinopel. Desuden sammenkaldte han til et stort kirkemøde i byen Nicæa. Det var her, man fastslog det dogme, at Sønnen og Helligånden udgår fra Faderen. Samtidig blev den østromerske kejser i Konstantinopel gjort til kirkens overhoved, hvad der naturligvis var en torn i øjet på paven i Rom. I år 1054 blev kirken splittet i en østlig og vestlig del. Formelt set skyldtes splittelsen, at den katolske kirke erklærede, at Helligånden udgår fra Faderen og fra Sønnen. Reelt var det en strid mellem kejsermagten og pavemagten om, hvem der skulle have magten over kirken. År 1453 faldt Konstantinopel for de muslimske osmanners belejring af byen. Dermed var det slut med det østromerske kejserrige og dermed også slut på Lilleasiens historie som et kristent land. På opdagelse i en af Kappadokiens mange hulekirker. 3

4 Sammen med de franske katolikker kom jeg til den egn, der hedder Kappadokien. Den er et ejendommeligt landskab, der er formet af urgamle vulkaner. I den bløde bjergart, tuf, er der udhugget i tusindvis af huler, som har været brugt til beboelser, frugtlagre og kirker. Mindst 300 kirker er der, og mange af dem har velbevarede freskomalerier fra omkring år 1000 og senere. Forklaringen er, at munkebevægelsen, som begyndte i Ægypten omkring år 100, hurtigt bredte sig gennem Palæstina og Syrien, for derefter at slå sig ned i det centrale Lilleasien, hvor man i nogle af hulerne indrettede sig med kirker og klostre. Kappadokien var i århundreder et åndeligt kraftcentrum for kristen teologi og salmedigtning. Inspirationen fra Kappadokien har hos mig holdt sig lige siden mit første besøg for 36 år siden. Jeg har senere været der adskillige gange, ligesom jeg også har været på en del rejser til Grækenland og Rusland for at finde ud af, hvad ortodoks kristendom går ud på. Den ortodokse billedverden Ordet "ortodoks" oversætter man ofte ved "rettroenhed", hvilket er for snævert. Den første del af ordet "ortos" betyder "ret". Den anden del, "doksa", har flere betydninger som "tro", "mening", "herlighed", "glans", "ære" og "lovprisning". Ortodoksi er den rette udgave af alt dette. Det, som jeg først og fremmest har været optaget af, er de ortodokse kirkers billedverden. Når man træder ind i en ortodoks kirke, træder man ind i et rum, der bogstaveligt talt er fyldt med ikoner (= billeder). Rummet er i sig selv et billedligt univers, der er behersket af Kristus, som kaldes "pantokrator" (= den altbeherskende), idet hans billede fylder hele den store kuppel, som dækker selve kirkerummet. På væggene genfortæller billederne de vigtigste fortællinger fra bibelhistorien og fra kirkeårets festkalender. Under dem er der en række helgenbilleder, det vil sige billeder af de store skikkelser fra kirkehistorien, og endelig er man der jo også selv. Når man er til gudstjeneste i en ortodoks kirke befinder man sig i et billedligt univers, hvor man tydeligvis ikke selv er centrum, men man er en del af rummet. Man hører bogstaveligt talt sammen med alle billederne og den historie, de fortæller. I gudstjenestens dunkle belysning er der ikke stor forskel på, om man står ved siden af sin nabo eller ved siden af biskop Basilios den Store af Kæsaræa (død år 379). I gudstjenesten er de lige virkelige. Tilsammen udgør vi de levende og de døde 4

5 de helliges samfund, det vil sige fællesskabet af dem, der deler den rette tro, herlighed og lovprisning. Kirkerummet, hvor folk er, holdes adskilt fra alterrummet af en "ikonostas" (= billedvæg). Bag ved den må kun præsterne komme. Den smukke russiske kirke i Rue Rodolph- Toepffer 5, 1206 Genève. Som lutherske mennesker har vi lært, at vi som døbte mennesker alle sammen er præster, og derfor synes vi, at denne adskillelse er dybt udemokratisk. Men for den ortodokse kirkegænger er den helt i sin orden. For når vi står i kirkerummet og ser alteret igennem ikonostasens kongeport, er det, som om vi ser ind i selve Paradis. Denne genoplukkelse af Paradiset, er i øvrigt en forestilling, vi finder i vore egne salmer, hvor vi synger "Den have, Guds engle flyve i, vil Jesus for os oplukke" (DDS 119). Teologien i de ortodokse kirker har lært mig en hel del om, hvad en gudstjeneste er. En gudstjeneste er først og fremmest et sted, hvor jeg ikke selv er centrum. Det er en hel befrielse at opdage det. Dernæst er gudstjenesten et sted, hvor sproget er billedligt. Hvis der skal tales væsentligt om livet, kan det kun ske i billeder. Men det har de fleste af os glemt. For mit eget vedkommende har indlevelsen i de ortodokse kirkers tankeverden og billedverden i høj grad bidraget til at åbne den danske salmeskat for mig. Det er den blivende betydning af mit første ret tilfældige besøg i de kappadokiske hulekirker. Til gengæld er der noget ved de ortodokse kirkesamfund, som jeg ikke kan lide. Det er deres traditionelle statskirkelighed, som gør ortodokse borgere til førsterangsborgere, mens alle andre er andenrangsborgere. Det har vi for nylig været vidne til i både Ukraine og Rusland. Det er arven fra kejser Konstantin, som lagde grunden til et samfundssystem, hvor kirken legitimerer den verdslige magtudøvelse. KD 5

6 Årsmøde og kirkedag i Bolligen Lørdag den 1. marts 2014 På årsmødet bliver der fremlagt beretninger af formanden, præsten og kassereren, og der bliver valgt nye medlemmer af menighedsrådet. Beretningerne kan læses uforkortede på kirkens hjemmeside, hvor det fremgår, at der har været holdt 23 gudstjenester med ca kirkegængere, heri medregnet jul og konfirmationer. Der har været holdt 4 præstegårdsaftener og 1 aften med caféteater om Søren Kierkegaard. Her har der sammenlagt været 130 deltagere. Dertil kommer, at præsten har holdt tre foredrag i Zürich og Basel med i alt ca. 100 deltagere. Der har været forberedt 16 konfirmander, hvoraf 9 er konfirmeret i Schweiz. Resten er blevet konfirmeret i Danmark. I præstegården har der 10 gange været morgenkaffe. Onsdagsklubben er blevet til Familielørdag i de gamle lokaler på Det økumeniske Center med 6 årlige mødedage. Til gengæld er der betydelig flere deltagere. Julestuerne er omtalt i det forrige nummer af kirkebladet. De har samlet givet et rigtig pænt overskud på i alt CHF. Kirkens årsregnskab er også fint. Det balancerer med et overskud på CHF. Valg Der skulle besættes tre pladser i menighedsrådet. Nyvalgt til rådet blev Sussi Loades, Christina Wedell-Neergaard og Michala Nyborg. Kirkedagen Ambassadør Lars Vissing fyldte kirkedagen ud med et interessant foredrag om pave Frans, som på flere måder i den katolske kirke betegner et kursskifte fra det teoretisk dogmatiske til det praktisk kirkelige. Desuden orienterede ambassadøren om de ændringer, der vil finde sted med lukningen af den danske ambassade pr. 1. august Per Johs, menighedsrådsformand 6

7 Valg Ikke to mennesker er ens. Derfor får du ikke en standardløsning du får en løsning, der er tilpasset dine behov. jyskebank.ch/hvorforjbpb JYSKE BANK (SCHWEIZ) AG Private Banking Jyske Bank (Schweiz) AG er et datterselskab af Jyske Bank A/S, CVR-nr Services og produkter tilbydes ikke alle, f.eks. ikke til personer med bopæl i Danmark. Jyske Bank (Schweiz) AG er under tilsyn af det schweiziske finanstilsyn, FINMA, 7

8 Dit familiehotel midt i Geneve Familien Gangsted Værelser Lejligheder Danskejet familiehotel midt i centrum af Genève og 3 minuter fra søen. Alle værelser, store eller små lejligheder med fjernsyn, DVD spiller og gratis wifi hotspot. Klimaanlæg i nogle værelser og lejligheder. Continental morgenmad serveret på værelset og moms er inkluderet i alle priser. Ring bare og spørg efter Christine eller Erik Gangsted. Hôtel Central 2, rue de la Rôtisserie CH-1204 Genève Tél (0) Fax + 41 (0)

9 Danmarks deltagelse i FN-arbejdet i Genève Af FN-ambassadør Carsten Staur, Genève FN sætter sit afgørende præg på byen Genève. Selv om omkostningsniveauet er højt, og mange internationale organisationer derfor flytter nogle af deres aktiviteter og ansatte til andre byer, er Genève nok fortsat et af de steder, hvor der er flest diplomatbiler i forhold til bilparken i øvrigt. Sådan føles det i hvert fald, når man kommer rundt i byen. Jeg bliver ofte spurgt om, hvad vi egentlig laver på den danske FN- hovedkvarter er i New York. Det er ikke svært at svare på og slet ikke, når man har været FNambassadør begge steder. Der er næsten FNansatte i Genève, når det hele regnes med. Det er flere FNmedarbejdere end i New York. FNorganisationerne i Genève spænder vidt fra menneskerettigheder og nødhjælpsindsatser til nedrustning og våbenkontrol, sundhed, miljø, handelspolitik, videnskab og teknologi og arbejdsmarkedsforhold. Og så er Genève også jævnligt hjemsted for vigtige politiske forhandlinger, sådan som vi har set det i forbindelse med Iran, Syrien og senest Ukraine. Der sker så meget i Genève, at de fleste lande er nødt til at fokusere deres indsats. På den danske FN-Mission har vi i samarbejde med Udenrigsministeriet og andre ministerier i København udvalgt fire områder, som vi især koncentrerer vores kræfter om. FN-ambassadør i Genève Carsten Staur Menneskerettigheder Kampen for øget respekt for de grundlæggende menneskerettigheder har længe været en dansk politisk mærkesag. Siden Menneskerettighedsråd været det centrale forum for menneskerettighedsarbejdet, med hjælp fra Højkommissariatet for menneske- 9

10 rettigheder (OHCHR), der er en del af FN-Sekretariatet. Under Menneskerettighedsrådets tre årlige samlinger har vi særligt fokus på at fremme kvinders rettigheder, herunder især seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, på arbejdet for oprindelige folks rettigheder og på at styrke kampen mod brugen af tortur, hvor vi gennem mange år har haft en international lederrolle. Vi engagerer os også aktivt i en række landeinitiativer af særlig dansk interesse, og tilsvarende modarbejder vi initiativer, der risikerer at udvande menneskerettighederne eller svække allerede opnåede rettigheder. Danmark deltager også aktivt i Rådets tre årlige sessioner under det såkaldte Universal Periodic Review (UPR), hvor alle lande jævnligt rdan de i praksis respekterer menneskerettighederne. Det sker på baggrund af en rapport fra de enkelte lande, hvor mange selvsagt forsøger at stille sig i bedst muligt lys. Andre lande kan spørge ind til rapporten, kritisere den og fremsætte konkrete anbefalinger, som det land, der eksamineres, har pligt til at forholde sig til. Mange anbefalinger afvises, men der er også en del, der accepteres. UPR er en ret ny institution, men diskussionerne er som oftest konstruktive og kan også være med til at styrke dialog mellem regeringen og civilsamfundet i de enkelte lande. Humanitært samarbejde Det internationale humanitære samarbejde, som omfatter både FN-organisationer, private nødhjælpsorganisationer og nationale katastrofeindsatser, er i høj grad forankret i Genève. Danmark yder årligt op mod 2 mia. kr. i humanitær bistand og har klare interesser i, at den samlede indsats koordineres effektivt og på grundlag af de fastlagte humanitære principper om neutralitet og tningehøjkommissariat (UNHCR) har til opgave at sikre flygtninge beskyttelse og økonomisk bistand, indtil der kan findes varige løsninger i form af tilbagevenden til hjemlandet, lokal integration i nabolande eller genbosætning i tredjelande. Hovedkontoret for FN's Nødhjælpskoordinator (OCHA) er placeret i New York, men OCHA har også en stor afdeling i Genève, som står for en væsentlig del af den praktiske koordination af de internationale nødhjælpsappeller, 10

11 ligesom den koordinerer den internationale arbejdsdeling i konkrete katastrofesituationer, hvad enten der er tale om naturkatastrofer eller politisk forårsagede kriser. Danmark arbejder her målrettet for at styrke det internationale humanitære system gennem bedre ledelse, mere effektive finansieringsmekanismer og udvikling af konkrete partnerskaber. Flagalléen op til FN-bygningen i Genève Sundhed Et liv uden sygdom, hvor alle har adgang til ordentlig information, kvalificeret lægehjælp og den rigtige medicin er afgørende for sociale og økonomiske fremskridt. Genève er centrum for det globale samarbejde på sundhedsområdet, og arbejdsdelingen mellem de tre centrale organisationer er rimelig klar: Verdenssundhedsorganisationen (WHO) står for det normsættende arbejde på sundhedsområdet, som er grundlaget for at sundhedsvæsenet i landene kan AIDS-bekæmpelsesprogram (UNA- IDS) spiller en vigtig koordinerende indsats på HIV/AIDS-området i FN-systemet og har desuden en central og drivende rolle med henblik på at fremme en rettighedsbaseret tilgang på sundhedsområdet. Og Den Globale Fond til bekæmpelse af HIV/AIDS, Tuberkulose og Malaria (GFATM) er den helt centrale finansieringsmekanisme for forebyggelses- og behandlingsindsatsen på landeniveau ift. HIV/AIDS, tuberkulose og malaria. Fra dansk side lægger vi afgørende vægt på, at alle indsatser fører til en styrkelse af de nationale sundhedssystemer, øger ligestilling og er baseret på den rettighedsbaseret tilgang. Seksuelle og reproduktive rettigheder, især kvinders ret til at bestemme over deres egen krop, adgang til prævention, seksualundervisning af unge, kønsidentitet og seksuel orientering, er alle højt profilerede værdipolitiske emner internationalt, hvor Danmark spiller en aktiv rolle for at fastholde og forsvare internationale mål og konventioner. Økonomisk vækst og udvikling Danmark ønsker at øge den internationale frihandel til gavn for 11

12 vækst og beskæftigelse på globalt plan. Internationale handelsforhandlinger foregår inden for rammerne af World Trade Organization (WTO), hvor EU-landene har givet Europa-Kommissionen kompetence til at repræsentere medlemslandene. Fra dansk side arbejder man derfor tæt sammen med Kommissionen og de øvrige EU-lande. Vi deltager aktivt i de forskellige WTO-komiteer og spiller information herfra ind i den hjemlige danske beslutningsproces. Vi bistår også Grønland og Færøerne med at varetage deres interesser i WTO, ligesom vi har et indgående samarbejde med forskellige danske myndigheder for at varetage konkrete danske virksomhedsinteresser i WTO-sammenhæng. Samtidig erkender vi, at de fattigste lande har brug for særlig støtte og for overgangsordninger for at kunne integreres i den globale økonomi. Gennem vores Aid for Trade-indsatser støtter vi organisationer, tilbyder teknisk handelsmæssig bistand til de fattigste lande. Endelig samarbejder vi også med Den internationale Arbejdsorganisation (ILO) om at sikre rimelige normer og standarder for arbejdstagere verden over. Det er, hvad vi primært laver. Fællesnævneren er varetagelsen af danske interesser, hvad enten disse er politiske eller økonomiske og at styrke Danmarks placering i det internationale samarbejde, så vi tæller lidt mere, end vores 5 millioner indbyggere og km 2 egentlig berettiger til. "Himmelkuglen" i parken foran FN-bygningen i Genève. Gave fra USA i T R A N S P O R T - af større og mindre ladninger/forsendelser mellem Danmark og Schweiz, lokalt samt til og fra europæiske destinationer tilbydes af Kristian Christensen Tlf.: / mobil:

13 Borgerservice i Schweiz fremover Det danske Udenrigsministerium har den 16. januar 2014 indledt en reform af den danske udenrigstjeneste, der indebærer en justering af netværket af danske repræsentationer i udlandet. Reformen omfatter mere end 25 lande og indebærer blandt andet, at Danmark lukker sin ambassade i Bern pr. 31. juli Den danske ambassade i Berlin overtager pr. 1. august ansvaret for Schweiz og Liechtenstein. Pasudstedelse Ansøgning om dansk pas kan fremover indgives ved personligt fremmøde på en dansk repræsentation i nabolandene, f.eks. danske ambassader i Berlin, Bruxelles, Rom, Wien, Paris og München (konsulat). En anden mulighed er at søge om pas under ophold i Danmark. Dette gøres ved at tage kontakt til Borgerservice hos en dansk kommune efter eget valg. I akutte tilfælde, hvor man ikke har et gyldigt pas til at kunne rejse ud af Schweiz, kan der udstedes et provisorisk pas ved henvendelse til de honorære konsulater i Zürich, Basel, Lugano eller Vaduz (Liechtenstein). Kontaktoplysninger findes på dette link: Det provisoriske pas vil være gyldigt til ankomst i Danmark. Et provisorisk pas skal efter benyttelsen afleveres til politiet i Danmark. Nødstedte danskere med et akut behov for konsulær bistand i Schweiz eller Liechtenstein kan rette henvendelse til konsulaterne i Zürich, Basel, Lugano eller Vaduz, eller til den danske ambassade i Berlin. Udenfor åbningstid kan Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter, der har døgnåbent på ; kontaktes. Danskerlisten Alle danskere, der rejser til eller opholder sig i Schweiz uanset opholdets varighed opfordres til at registrere sig på listen (link på ambassadens hjemmeside) med henblik på eventuel kontakt i tilfælde af akut opståede krisesituationer. 13

14 Kampen om danskerne Det kan vel ikke undgås, at man af og til er enig i et eller andet, som Dansk Folkeparti siger, eftersom partiet siger alt muligt. Men det er ærgerligt, at man kan blive taget til indtægt for alt muligt, fordi man er dansker. Jeg vil ikke kunne være medlem af et parti - dansk eller kristeligt - som har taget patent på at være det, som vi alle sammen er. På den politiske slagmark var det Dansk Folkeparti, der begyndte med argumenter som "danskerne mener" og "danskerne vil ikke finde sig i". Et sådant argument lukker af for enhver videre samtale. Det er jo den rene og skære gidseltagning. For mig betyder dette at være dansker, at jeg hører til i et folkeligt fællesskab, som går på tværs af meningsdannelserne. At være dansker vil sige at høre til i et kulturelt rum, hvor der findes mennesker, som har en anden mening end min, hvilket forpligter mig til at lytte efter, hvad de andre rent faktisk mener. Det kunne jo være, at de med deres meninger forholder sig til et eller andet, som jeg har overset, og så må vi prøve at tale om det, så vi i fællesskab kan blive klogere. Efter min opfattelse er Danmark et samtalende land eller Danmark har været det. For det værste er, at nu er politikere fra alle partier begyndt at argumentere med, hvad danskerne mener. Der er opstået et veritabelt slagsmål om at tage danskerne til indtægt. Det er helt galt! Dansker er noget, som jeg er i særdeleshed, og dette begreb dækker noget, der er langt mere omfattende end politiske holdninger, fordi det går på tværs af meningsdannelsen. Hvad er der i vejen med det gode gamle ord "folk", som betegner det, som vi er i vores almindelighed? Når man henviser til, hvad folk mener, henviser man til, hvad almindelige mennesker mener, og det har jeg ingen problemer med. Men jeg har det svært med, at mit nationale tilhørsforhold som dansker skal legitimere et hvilket som helst politisk synspunkt, blot fordi nogle politikere ikke har evne og forstand til selv at argumentere for deres sag. Så fri mig for at være politisk gidsel og for at stå i den situation, at jeg skal undskylde, at jeg er dansker! Kresten Drejergaard 14

15 Præst og medlemmer af menighedsråd og kirkekomitéer PRÆST Kresten Drejergaard 2, chemin Taverney, 1218 Grand Saconnex Tlf.: / Mobil: GENEVE Formand: Per Johs, tlf Næstformand: Kirsten Bendixen, tlf Kasserer og kontakt til Lørdagsklubben: Christina Buxtorf-Hey, tlf Sekretær: Sussi Loades, tlf Postmester: Christina Wedell-Neergaard, tlf Julestuegruppe: Lone Kortbæk, tlf (koordinator) Christina Wedell-Neergaard, Michala Nyborg, Sussi Loades, Inger Merete og Kresten Drejergaard. Lotterigruppe: Lars Olsen, tlf (formand), Kirsten Bendixen, Michala Nyborg, Inger Merete og Kresten Drejergaard. Mediegruppe: Lars Olsen, Lone Kortbæk, Michala Nyborg (facebook), Kresten Drejergaard Webmaster: Lars Olsen, tlf.: Kirkekomiteer: BASEL Mette Moser, tlf.: BERN Karen Marie Schürch, tlf.: Kirsten Hübener-Sternberg, tlf.: Rikke Berger, tlf.: Anni Danvold, tlf ZÜRICH Kirsten Chvojka, tlf.: Bitten Pischdovdjian-Lotinga, tlf.: Rita Stalder, tlf.: Anne-Marie Spiller, tlf Lausanne Montreux Annelise Lerche tlf Kontante informationer Betaling for kirkelige handlinger i Schweiz Barnedåb i forbindelse med gudstjeneste CHF 200 Barnedåb uden for gudstjeneste CHF 400 Bisættelse/begravelse CHF 400 Konfirmationsundervisning og konfirmation CHF 800 Velsignelse af borgerlig vielse CHF 800 Annoncering i kirkebladet Kontaktperson til annoncering 1/1 side i tre numre CHF 1200 Kirsten Chvojka 1/2 side i tre numre CHF 600 tlf / Indstik (helside) pr. gang CHF 800 E-bank oplysninger IBAN no.: CH Navn: Eglise Danoise en Suisse BIC: POFICHBEXXX Bank: Post Finance SA, 1200 Genève Kontonummer:

16 Gudstjenester og arrangementer september til november 2014 September Onsdag d. 3. kl Morgenkaffe i præstegården Søndag d. 7. kl Gudstjeneste i Niklauskapelle, Basel Søndag d. 14. kl Gudstjeneste i Martin Luther Kirke, Zürich Fredag d. 19. kl Gudstjeneste i St. Ursula Kirke Bern Søndag d. 21. kl Gudstjeneste i Chapelle St.-Léger, Genève Torsdag d. 25. kl Musikcafé i med Trine Lunau & Peter Sund Oktober Onsdag d. 8. kl. 10,00 Morgenkaffe i præstegården Lørdag d. 11. kl Konfirmander i Zürich Lørdag d. 18. kl Konfirmander i Genève Søndag d. 19. kl Gudstjeneste i Chapelle St.-Léger, Genève November Søndag d. 2. kl Allehelgens gudstjeneste i Châtel-St-Denis Onsdag d. 5. kl Morgenkaffe i præstegården Lørdag d. 8. kl Konfirmander i Zürich Torsdag d. 13. kl Præstegårdsaften med biskop Kjeld Holm Lørdag d. 15. kl Konfirmander i Genève Søndag d. 16. kl Gudstjeneste i Chapelle St.-Léger, Genéve Søndag d. 23. kl Adventsgudstjeneste og julestue i Coppet Lørdag d. 29. kl Konfirmander i Zürich Søndag d. 30. kl Julegudstjeneste i Kornfeldkirche, Riehen Konfirmandundervisningen Konfirmandundervisningen begynder med gudstjenester i alle "vore" byer i september måned. I Basel den 7., i Zürich den 14., i Bern den 19. og i Genève den 21. september. Efter gudstjenesten vil jeg fortælle konfirmander og forældre om konfirmationsforberedelsens indhold og form. Tilmeldingen finder lettest sted på den måde, at man sender mig en mail på med en meddelelse om, at man har et barn, som gerne vil gå til præst. Derefter besvarer jeg mailen og vedhæfter en liste over den kommende sæsons undervisningslørdage samt en tilmeldingsblanket, som skal udfyldes og returneres til mig sammen med en kopi af barnets dåbsattest. Kresten Drejergard 16

17 Præstegårdsaften torsdag den 13. november 2014 kl Er det fedt at være dum? Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves, siger man. Men det gælder ikke for biskopper. I mere end en menneskealder har biskop Kjeld Holm, Århus, som folkelig og kirkelig debattør bekæmpet dumheden ud fra den grundholdning, at det ikke er nødvendigt at være dum. Derimod er det nødvendigt i debatten at bidrage med livsoplysning og dannelse. Kom og vær med til en debataften om dumhed og dannelse. Det er i præstegården Chemin Taverney 2, 1218 Grand Saconnex den 13. november kl Tilmelding senest tirsdag den 11. november på tlf eller på Menighedsrådet Gudstjenester i Châtel-St-Denis Menighedsrådet ved den evangelisk-reformerte kirke i Châtel-St-Denis har været så venlig at stille deres kirke til rådighed for Den danske Kirke i Schweiz et par søndage, således at vi forsøgsvis kan holde et par gudstjenester. Derefter må vi se, om der er grundlag for at fortsætte med danske gudstjenester i området. Den første danske gudstjeneste bliver en efterårsgudstjeneste på Allehelgensdag den 2. november 2014 kl Den næste gudstjeneste bliver en forårsgudstjeneste på Pinsedag den 24. maj 2015 kl Kirken ligger på adressen Le Gottau 9, 1618 Châtel-St-Denis. Det er lettest at bruge GPS. KD 17

18 Her holder vi vore faste gudstjenester Genève: Chapelle Saint-Léger, 20 rue Saint-Léger, 1204 Genève. Kommer man med bus nr. 3 eller 5, kører man til stop Palais Eynard. Se efter dannebrogsflaget ved døren. Basel: Niklauskapelle er en del af Münster, Münsterplatz, 4051 Basel, der ligger centralt i byens midte. Kommer man med sporvogn, kører man til Barfüsserplatz og går op ad Münsterberg. Kommer man med bil, parkerer man bedst i Parkhaus Storchen. Der kan ikke parkeres ved kirken. Bern: St. Ursula, Jubiläumsplatz 2, 3005 Bern, er den engelske kirke. Med sporvogn fra stationen: linierne 6, 7 og 8 ad Thunstrasse til stop Luisenstrasse for enden af hvilken, man kan se kirken. Zürich: Martin Luther Kirche, Kurvenstrasse 39, 8006 Zürich. Med sporvogn 7 (Stettbach) fra Bahnhofstrasse til Ottikerstrasse og så gå ned til kirken eller med sporvogn 11 (Messe Oerlikon) eller 14 (Seebach) fra Bahnhofquai til Beckenhof og op gennem parken til kirken. Nordisk Club Schweiz (NCS) holder i år sit venskabsmøde i Interlaken i dagene fredag den 17. til søndag den 19. oktober. Af programmet fremgår det, at der lørdag vil være udflugt med tandhjulsbane til Harder Kulm. Desuden vil der være virksomhedsbesøg på en chokoladefabrik i Interlaken. Lørdag aften er der middag og underholdning på "Hotel Interlaken". Søndag begynder med en fællesnordisk gudstjeneste i Schlosskapelle Interlaken. Efter en sejltur er der derefter spisning på Grandhotel Giessbach. Hele programmet findes på NCS's hjemmeside: 18

19 19

20 20

21 21

22 Har du haft nogle af følgende spørgsmål: Hvordan sparer jeg bedst op til min pension i Schweiz? Hvordan kan jeg nedsætte min skat? Hvem kan lave min selvangivelse? Hvordan kan jeg spare på mine altid stigende sygeforsikringer? Hvilke muligheder har jeg for at finansiere et ejendomskøb? Hvordan optimerer jeg mit huslån i forhold til Danmark? Kan jeg spare yderligere på mine forsikringer, er der mangler eller Jan Thoftstrup Private Banker overlapninger? Er det muligt at havde en investeringsrådgiver, som er på min side? Find en Private Banking rådgiver, der har adgang til de bedste specialister Hvis dette er spørgsmål, som du stiller dig selv, vil jeg foreslå, at vi mødes over en kop kaffe, så vi sammen kan se på, hvad jeg konkret kan gøre for dig og din familie. Nordea Private Banking tilbyder kompetente og erfarne rådgivere, der giver et sammenhængende overblik over dine værdier. Et overblik baseret på samarbejdet med markedets bedste specialister, grundig research og seriøse analyser. En Private Banking rådgiver og mange specialister making it possible. Få mere at vide på eller ring på og aftal et møde. Din personlige rådgiver: Kim Kühnel Henriksen Jeg tilbyder et personligt møde, som etablerer et vigtigt fundament for en personlig og uafhængig planlægning. Jeg ønsker at kende mine kunders samlede situation og målsætninger. Til gengæld behøver du ikke længere at bekymre dig om detaljerne og sparer derfor tid. Nordea Bank S.A. er en del af Nordea-gruppen, der er den førende finansielle virksomhed i Norden og Baltikum. Nogle af de nævnte produkter og tjenester kan, pga. det enkelte lands regler, måske ikke benyttes af personer, som er bosat i visse lande. Nordea Bank er underkastet tilsyn af CSSF (110, route d Arlon L-2991 Luxembourg). R.C.S. Luxembourg No. B 14157, Disse oplysninger er afgivet af Nordea Bank S.A., 562, rue de Neudorf, L-2220 Luxembourg, Tel Zürich: Tlf *Yderligere information om undersøgelsen findes på 22

DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ

DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ 1 Forår 2014 2 3 4 Valg Ikke to mennesker er ens. Derfor får du ikke en standardløsning du får en løsning, der er tilpasset dine behov. jyskebank.ch/hvorforjbpb JYSKE BANK (SCHWEIZ)

Læs mere

DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ

DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ 2 3 4 Valg Ikke to mennesker er ens. Derfor får du ikke en standardløsning du får en løsning, der er tilpasset dine behov. jyskebank.ch/hvorforjbpb JYSKE BANK (SCHWEIZ) AG Private

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser 1 Bliv frivillig Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ

DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ Nr.2 Efterår 2010 Jet d Eau, Genève Domorganist Flemming Dreissig ved orglet og fløjtenist Mogens Friis ved koncerten i Eglise Luthérienne i Genève. Dåb af Valentin Buxtorf.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ

DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ 1. Logo: DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ 2. Logo Noir et blanc : DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ 1 Se blandt andet inde i bladet: Vores præstepar siger farvel. Det nye præstepar fortæller om sig selv. Julestuen

Læs mere

DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ

DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ Nr.2 Efterår 2011 Münster i Basel Konfirmation i Genève, fra venstre ses Cæcilie, Jeppe, Mikkel, Joachim og Christina. Konfirmation i Ascona afoliver Konfirmation i Zürich af

Læs mere

Konfirmand i Mølholm kirke

Konfirmand i Mølholm kirke Konfirmand i Mølholm kirke Udfordringer til unge på livets veje 2015-16 Indbydelse til konfirmandforberedelse Som 7. klasses elev vil jeg gerne indbyde dig til at deltage i konfirmandforberedelse og konfirmation

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Der var en, der efter et arrangement for nogen tid siden spurgte

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Kirkenyt for Tingsted sogn september oktober november 2014

Kirkenyt for Tingsted sogn september oktober november 2014 Kirkenyt for Tingsted sogn september oktober november 2014 Mens vi her hos os i Tingsted kan glæde os over høstede marker og smukt sensommervejr ser det anderledes ud hos vores kristne søstre og brødre

Læs mere

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål.

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. november 2016 Kirkedag: 1.s.i adv/a Tekst: Sl 24; Rom 13,11-14; Matt 21,1-9 Salmer: SK: 87 * 447 * 450 * 75 * 83 * 80,4 * 74 LL: 87 * 75 * 83 * 80,4

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab 1 Bliv frivillig Kulturelle oplevelser Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Guide til konfirmandprojekt

Guide til konfirmandprojekt Guide til konfirmandprojekt - møde mellem konfirmander og unge muslimer Præster siger om projektet... Konfirmanderne blev meget glade og stolte af deres egen tro. Det var en helt anden måde at snakke om

Læs mere

DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ

DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ Kirkebladet nr. 2 nr. 2015, 2 2015 19. årgang Den såkaldte reformationsmur i Bastionsparken i Genève blev påbegyndt i 1909, som var 400-året for Jean Calvins fødsel. I murens

Læs mere

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

NØRRE FELDING KIRKEBLAD NØRRE FELDING KIRKEBLAD Kære kommende konfirmander. Midt i august begynder den nye konfirmandsæson. I skal gå til præst som det kaldes, helt indtil jeres konfirmation 20. og 21. maj 2011. Der er rigtig

Læs mere

DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ

DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ Kirkebladet nr. 1-2015 Detalje af det reformatoriske alter fra Torslunde Kirke. Billedet, som er malet på en træplade, viser to afgørende ændringer, som skyldes den lutherske

Læs mere

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke Hvad vil vi som kirke/kirker i fremtiden? Hvordan vil vi gerne være menighed? Hvad

Læs mere

NYHEDSBREV for resten af august 2015. En ny begyndelse

NYHEDSBREV for resten af august 2015. En ny begyndelse NYHEDSBREV for resten af august 2015 En ny begyndelse Sommeren går nu på hæld og en ny sæson i kirkens arbejde går i gang. Også i efteråret vil vi arbejde på at blive et udadrettet fællesskab med Jesus

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Åbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Åbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. 1 6. søndag efter påske I. Konfirmation. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer:402/192,v.16//192,v.79/123,v.1&v.9/123,v.7/1 5/11 Uddelingssalme: se ovenfor: 15 Åbningshilsen + I Faderens og

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Referat af menighedsrådsmøde.

Referat af menighedsrådsmøde. Rødding Menighedsråd. Referat af menighedsrådsmøde. Dato: Tirsdag den 28. oktober 2014 kl. 17.00 Mødested: Konfirmandstuen, Rødding Præstegård Deltager: Anger Nissen, Svend Enevoldsen, Tove Kamedula, Maiken

Læs mere

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 1 3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 2. Mos. 3,1-7.10-14; Jeg vil være den, jeg vil være. Acta 4,7-12: Jesus er hovedhjørnestenen Johs. 14,1-11: Jesus er vejen. Tro og tro på én frelsende

Læs mere

Menighedsrådsmøde referat 2015 04 09 Side 1 af 8

Menighedsrådsmøde referat 2015 04 09 Side 1 af 8 Tjørring sogn Referat MR - møde d. 9. april, 2015 kl. 18.45 Værdigrundlag Vi er som evangelisk-luthersk folkekirke i Tjørring forpligtet på Bibelen og de lutherske bekendelsesskrifter i alt hvad vi arbejder

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Konfirmand i Mølholm kirke

Konfirmand i Mølholm kirke Konfirmand i Mølholm kirke Udfordringer til unge på livets veje 2016-17 Indbydelse til konfirmandforberedelse Som 7. klasses elev vil jeg gerne indbyde dig til at deltage i konfirmandforberedelse og konfirmation

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes NU er næsten her Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Jeg prædiker over Matthæus kap.22, 34 46: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

Program for efteråret 2015

Program for efteråret 2015 Program for efteråret 2015 Indre Mission i Birkerød Velkommen til efterårets møder i Ansgar I løbet af efterårets program for tirsdagsmøderne berører vi forskellige aspekter ved livet med Gud. Formen er

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken Pinsedag søndag den 19-05-13 i Skibet Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Menighedssvar Judas, ikke Iskariot, sagde til Jesus:»Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Nyhedsbrev fra Projekt Nærmiljø november 2012

Nyhedsbrev fra Projekt Nærmiljø november 2012 Nyhedsbrev fra Projekt Nærmiljø november 2012 Kære beboere og samarbejdspartnere på og omkring Arendalsvej Læs om alt det spændende der foregår på og omkring Arendalsvej i dette nyhedsbrev. Ideer til kommende

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014 Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014 Stine Munch Kære konfirmander. Kære forældre, bedsteforældre, søskende, og alle I andre fra familie og venner! I dag er det Store Bededag, det

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn marts til maj 2006 Adresser: Sognepræst: David J. Kessel, Strandvej 8, Egernsund, tlf.: 74442658, e-mail: djk@km.dk Menighedsrådsformand: Margit Kristensen, Teglparken

Læs mere

Prædiken til 2. s. e. h3k kl i Engesvang

Prædiken til 2. s. e. h3k kl i Engesvang Prædiken til 2. s. e. h3k kl. 10.00 i Engesvang 13 - Måne og sol 448 - Fyldt af glæde 22 - Gådefuld er du vor Gud 143 - Med den enbårnes herlighed - 144 v. 5 glædens vi for sorgens vand 371 - Du fylder

Læs mere

38. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Juli kvartal 2014

38. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Juli kvartal 2014 38. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Juli kvartal 2014 NYT FRA SKOLEN Læs denne gang: En elev fortæller Pouls initiativ: Giv en skærv til skolen i stedet for en fødselsdagsgave Husk at medlemsbidraget

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Sct. Knuds Kirke, Fredericia

Sct. Knuds Kirke, Fredericia Sct. Knuds Kirke, Fredericia Sogneblad november 2014 Kære menighed, Hvis I har læst artiklen Menighedssammenlægninger i øjenhøjde i sidste nummer af Katolsk Orientering (nr. 13) eller har hørt beretningen

Læs mere

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 1 Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 Åbningshilsen Trinitatis søndag, Hellig Trefoldigheds Fest. En søndag, hvor vi fejrer GUD, glæder

Læs mere

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE Nr. 2 51. årg. 2014 Når Pinsesolen danser! Præst og præstevikar Pinse Ferietid og gudstjenster Midsommersang Friluftsgudstjeneste Juni Juli August

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Kirkebladet Nr. 4-25. årg. Septemper Oktober November 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Kirkebladet Nr. 4-25. årg. Septemper Oktober November 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne Kirkebladet Nr. 4-25. årg. Septemper Oktober November 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne Navne og adresser: I ferie- og vakanceperioden kan man rette henvendelse til følgende: September og november måned: Asger

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ

DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ Michelangelos Pietà Julens gennemtrængende smerte Julen er ikke blot glæde. Julen er også smerte. Man har derfor sagt, at krybben i Betlehem og korset på Golgata er lavet af

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v. 1 16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.3-4, 560 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Godt Nyt. månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke

Godt Nyt. månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke Godt Nyt April Såril 2004 månedsblad fra Roskilde Frikirke månedsblad fra Roskilde Frikirke Menighedsudflugt Lørdag den 15. maj tager vi på menighedsudflugt. Vi er blevet enige om at tage til Gerlev Legepark,

Læs mere

Kære konfirmand fra fredagsholdet

Kære konfirmand fra fredagsholdet Kære konfirmand fra fredagsholdet Jeg vil hermed gerne byde dig velkommen til årets konfirmandforberedelse. Du skal gå på fredagsholdet. Timerne er placeret fredag kl. 12.00-13.30. Første undervisningsgang

Læs mere

En sommerfuglekristen

En sommerfuglekristen marts/april 2013 En sommerfuglekristen En sommerfugl gennemgår store forandringer, fra larve til puppe til sommerfugl. Den er hele tiden den samme, og så alligevel ikke. Når en larve bliver til en puppe

Læs mere

Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl

Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl Salmer: DDS: 13 Måne og sol DDS: 448 Fyldt af glæde DDS: 674 Sov sødt barnlille

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Kære konfirmander fra onsdagshold 2

Kære konfirmander fra onsdagshold 2 Kære konfirmander fra onsdagshold 2 Jeg vil hermed gerne byde dig velkommen til årets konfirmandforberedelse. Du skal gå på onsdagshold 2. Timerne ligger om onsdagen kl. 8.00-9.30. Første undervisningsgang

Læs mere

16. søndag efter trin. - Joh. 11, , 217, 750, 542 / 408, 474, 240 Magleby Udrust dig, helt fra Golgata, løft højt dit røde skjold!

16. søndag efter trin. - Joh. 11, , 217, 750, 542 / 408, 474, 240 Magleby Udrust dig, helt fra Golgata, løft højt dit røde skjold! 16. søndag efter trin. - Joh. 11,19-45 754, 217, 750, 542 / 408, 474, 240 Magleby Udrust dig, helt fra Golgata, løft højt dit røde skjold! Amen I dag for 15 år siden blev Vesten vækket af sin tårnerosesøvn.

Læs mere

Søndag seksagesima 2016 Mark 4,26-32 Salmer: Det er gode og trøsterige ord, som vi møder i dagens evangelium.

Søndag seksagesima 2016 Mark 4,26-32 Salmer: Det er gode og trøsterige ord, som vi møder i dagens evangelium. Søndag seksagesima 2016 Mark 4,26-32 Salmer: 557-414-156 370-471-31 Det er gode og trøsterige ord, som vi møder i dagens evangelium. Jesus siger, at Gudsriget vokser af sig selv, -helt ligesom kornet på

Læs mere

Kære konfirmand fra onsdagshold 1

Kære konfirmand fra onsdagshold 1 Kære konfirmand fra onsdagshold 1 Jeg vil hermed gerne byde dig velkommen til årets konfirmandforberedelse. Du skal gå på onsdagshold 1. Timerne ligger om onsdagen kl. 8.00-9.30. Første undervisningsgang

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD 56.årg. December Januar Februar Marts Nr.1 Et lidet barn så lysteligt blev af en jomfru båret, ej før, ej siden hørtes sligt, men kun i jubelåret, i tidens fylde,

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere