Afgørelse om tilladelse til skovrejsning og screeningsafgørelse

Transkript

1 Gestho I/S v/ Finn Poulsen Møllevej Årre Teknik og Miljø Bytoften 2, 6800 Varde Afgørelse om tilladelse til skovrejsning og screeningsafgørelse Varde Kommune har den 13. september 2018 modtager jeres ansøgning om tilladelse til at rejse ca. 7,2 ha skov på matr.nr. 4d Gestlunde, Fåborg m 2 af skoven, ønskes plantet på et areal, der i kommuneplanen er udpeget til et område, hvor skovrejsning er uønsket. Kirsten Forst Hansen Direkte tlf.: Da m 2 af skovrejsningen ligger i et område hvor skovrejsning er uønsket, skal kommunen lave en konkret vurdering af arealet og udarbejde denne tilladelse, før skovrejsningen kan begynde jævnfør 9 i bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur nr af 24. november 2017 (herefter jordressourcebekendtgørelsen). I ansøgningsmaterialet er projektarealet indtegnet, så det fortsætter mod nordøst. Det nordøstligste areal ligger indenfor åbeskyttelseslinjen. Kommunen har ved mail af 1. november 2018 meddelt jer, at der ikke kan gives dispensation til skovrejsning på dette stykke, hvorefter I ved mail af 19. november 2018 har meddelt, at arealet indenfor åbeskyttelseslinjen udtages af ansøgningen. Forud for denne afgørelse har Varde Kommune lavet en screening af projektet med henblik på at vurdere, om skovrejsningen får en væsentlig indvirkning på miljøet jævnfør 16 og 21 i lovbekendtgørelsen om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter(vvm) nr. 448 af d. 10. maj 2017 (herefter miljøvurderingsbekendtgørelsen). Varde Kommunes tilladelse Varde Kommune giver hermed tilladelse efter jordressourcebekendtgørelsen. Placeringen fremgår af vedlagte kortbilag. Begrundelse for tilladelsen Varde Kommune har truffet afgørelsen på baggrund af følgende oplysninger og vurdering: Ca m 2 af skovrejsningsprojektet ligger i et område hvor skovrejsning er uønsket, da arealet er udpeget til dallandskab i kommuneplanen. Større sammenhængende dallandskaber skal beskyttes, bevares og styrkes som Postadresse: Varde Kommune Bytoften 2, 6800 Varde

2 sammenhængende halvkulturlandskaber og friholdes for ny bebyggelse og anlæg. Skoven plantes i tilknytning til eksisterende beplantninger, og vil derfor ikke virke som et fremmedelement i landskabet. Skovrejsning har en naturforbedrende effekt, da arealanvendelsen ændres fra dyrket mark til skov. Side 2 / 12 Skovrejsning sikrer langsigtet binding af CO2, hvilket er med til at nedbringe udledningen CO2 til atmosfæren. Statens indsats mod klimaforandringerne er bl.a. udmøntet i en klimahandlingsplan der ligger til grund for Varde Kommunes klimatilpasningsplan. Begrundelse for screeningsafgørelsen Screeningsafgørelsen er truffet på baggrund af screeningen der er foretaget efter hensyn til kriterier på bilag 6 i miljøvurderingslovbekendtgørelsen. Her er et uddrag fra screeningen med doknr /18, og det omtalte skema findes under bilag: Vurdering af indvirkningernes væsentlighed Nedenstående vurdering er baseret på de bokse, hvori der er svaret ja i skemaet sidst i brevet. Skovrejsning Skoven bliver ca. 7,2 ha hvoraf 7,04 ha plantes på et areal, der i kommuneplanen er udpeget til at være et område, hvor skovrejsning er ønsket og m2 plantes på et areal, der i kommuneplanen er udpeget til et at være et område, hvor skovrejsning er uønsket. Arealanvendelsen ændres fra landbrugsjord i omdrift til skov. Ved skovrejsningen vil der blive pålagt fredskovspligt på arealerne, og dermed kan arealet ikke føres tilbage til landbrugsjord. Kommunen vurderer, at det vil få en positiv indvirkning på miljøet at ændre landbrugsjord til skov, idet skovrejsning på sigt vil give mulighed for at skabe en større biodiversitet og være med til at beskytte grundvandet. Drikkevandsinteresser Hele projektarealet er udpeget for drikkevandsinteresser. Skovrejsning har en positiv betydning for grundvandsbeskyttelse, den biologiske mangfoldighed samt friluftsliv og naturoplevelser. Skovene er med til at sikre godt drikkevand, da grundvand dannet under skov normalt indeholder færre miljøskadelige stoffer end grundvand dannet under landbrugsjorder. Skovene kan ligeledes medvirke til at mindske tilførslen af luftbårne næringsstoffer til næringsfattige naturtyper. Skove er desuden med til at begrænse mængden af drivhusgas i atmosfæren, da træer lagrer kulstof.

3 Større uforstyrret landskab og særligt værdifulde landbrugsområder Hele projektarealet er udpeget for større uforstyrrede landskaber og særligt værdifulde landbrugsområder. Store del af det åbne land er i dag påvirket af større trafikanlæg, master, vindmøller eller store produktionsanlæg. Det er derfor kun få steder muligt at opleve et uforstyrret landskab uden dominerende eller støjende anlæg og aktiviteter. Disse områder skal skånes mest muligt for støjende anlæg og aktiviteter. I særligt værdifulde landbrugsområder med skovrejsningsinteresser har skovrejsning høj prioritet. Side 3 / 12 Landskab 7,04 ha af projektarealet ligger i landskabstype landbrugslandskaber/overgangslandskaber. Landbrugslandskaberne er mindre sårbare overfor ændringer sammenlignet med dallandskaber og kystlandskaber, og skoven kan derfor anlægges her, i overensstemmelse med kommuneplanen. Landbrugslandskabet er karakteriseret ved tydelige, enkle og gennemgående strukturer, der skaber både variation og sammenhæng i landskaber og består af bygninger, beplantninger og tekniske anlæg. Landbrugslandskaber er områder, hvor der er gode udviklingsmuligheder for jordbrugserhvervene. Samtidig skal der være gode vilkår for øvrig udvikling, så længe arealforbruget begrænses til det helt nødvendige og udviklingen tager udgangspunkt i at styrke, understøtte eller supplere eksisterende landskabskvaliteter, på positiv vis. Skovrejsning prioriteres højt i landbrugslandskaber. Arealet indgår i landskabskarakterområde Esbjerg Bakkeø, der er særligt karakteriseret ved et stort homogent landbrugslandskab i stor skala med mulighed for lange kig i området og til nabokarakterområder. Det vurderes ikke, at området rummer særlige visuelle oplevelsesmuligheder af national betydning, men området rummer flere kulturhistoriske landskabselementer med lokal betydning m 2 af projektarealet er beliggende i landskabstype dallandskab. Større sammenhængende dallandskaber skal beskyttes, bevares og styrkes som sammenhængende halvkulturlandskaber og friholdes for ny bebyggelse og anlæg. Der kan dog tillades mindre anlæg med rekreative formål. A- realet ligger som en mindre kile mellem eksisterende fredskov og den ansøgte beplantning. Arealet vil med sit begrænsede areal komme til at ligge indeklemt mellem 2 skovarealer. Arealet indgår i landskabskarakterområde Sneum Ådal, der er særligt karakteriseret af et åbent dallandskab i lille skala med spredte græsningsområder, naturarealer og småskove på de smalle dalsider. Området mellem fredskoven og det ansøgte areal ligger som et område med meget begrænset visuelle oplevelsesmuligheder ud over det samlede dallandskab. Projektets placering

4 Projektarealet er beliggende mellem Fåborg og Glejbjerg lige udenfor åbeskyttelseslinjen langs Gejlbæk. Mod øst og syd støder projektarealet op mod eksisterende fredskov og arealer, der indgår i Det Grønne Danmarkskort. Skovrejsning stemmer overens med retningslinjerne, idet der kan udvikles større naturværdier i skov sammenlignet med landbrugsjord. Øst for projektarealet ligger en beskyttet mose jævnfør naturbeskyttelseslovens 3. Det vurderes, at skovrejsning ikke vil påvirke mosen, idet mosen ligger ca. 80 m fra projektarealet. Side 4 / 12 Skoven forventes ikke at forringe oplevelsesmulighederne i landskabet, idét der er eksisterende fredskov i området. Resultat af screeningen I det ovenstående har Varde Kommune, på grundlag af projektets karakteristika og placering samt kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning, vurderet de miljømæssige problemstillinger forbundet med etablering og drift af det ansøgte projekt. På baggrund heraf er det kommunens vurdering, at projektet ikke giver anledning til væsentlig indvirkning på miljøet, og at skovrejsningen derfor ikke kræver en miljøvurdering. Afgørelsernes gyldighed Hvis der ikke bliver klaget, må afgørelser udnyttes, når klagefristen er udløbet. Se dog afsnittet Andre tilladelser. Hvis der bliver klaget over tilladelsen efter jordressourcebekendtgørelsen, skal sagen afgøres endeligt af Landbrugsstyrelsen. Skoven må i så fald ikke plantes, medmindre Landbrugsstyrelsen bestemmer andet. Hvis der bliver klaget over screeningsafgørelsen, skal sagen afgøres endeligt af Miljø- og Fødevareklagenævnet. Skoven må i så fald ikke plantes, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Du får omgående besked, hvis der bliver klaget over afgørelsen. Klagebestemmelser og klagefrist Vedlagt en klagevejledning i bilag der forklarer, hvad du skal gøre, hvis du ønsker at klage. Tilladelsen om skovrejsning i et område hvor skovrejsning er uønsket i kommuneplanen fra 2017 kan påklages jævnfør 9 stk. 4 jordressourcebekendtgørelsen. Screeningsafgørelsen kan påklages jævnfør 49 i miljøvurderingslovbekendtgørelsen. Baggrund for tilladelsen

5 I områder, hvor skovrejsning er uønsket ifølge et landsplandirektiv eller en endeligt vedtaget og offentliggjort kommuneplan, må der ikke plantes skov. Forbuddet omfatter ikke etablering af bevoksning ved selvsåning. Kommunen kan, hvor særlige forhold taler for det, efter ansøgning meddele tilladelse til skovrejsning jævnfør 9 stk. 1 og 2. Side 5 / 12 Baggrund for screeningsafgørelsen Da nyplantning med henblik på omlægning fra anden arealudnyttelse er opført på bilag 2 nr. 1d i miljøvurderingslovbekendtgørelsen, er projektet omfattet af 16. Det betyder at projektet skal vurderes ud fra udvælgelseskriterierne i bilag 6. Vurderes det at projektet kan få en væsentlig indvirkning på miljøet ud fra kriterierne skal der laves en miljøkonsekvensvurdering. VVM-direktivet er implementeret i miljøvurderingslovbekendtgørelsen. Andre tilladelser Denne tilladelse fritager dig ikke fra at skulle indhente tilladelse til forhold, som reguleres af anden lovgivning. Efter museumslovens 25 kan den, der udfører et jordarbejde, forud for igangsætning af arbejdet, anmode det lokale kulturhistoriske museum (post@arkvest.dk) om en udtalelse om, hvorvidt arbejdet indebærer risiko for ødelæggelse af fortidsminder. Efter lovens 27 skal jordarbejde standses, hvis der under arbejdet findes spor af fortidsminder, og fortidsmindet skal straks anmeldes til det lokale kulturhistoriske museum. Der henvises til at der skal søges en særskilt tilladelse ved museet, forud for plantningen, hvis der ønskes foretaget en dybere pløjning end hidtil for eksempel reolpløjning eller dybdepløjning. Med venlig hilsen Kirsten Forst Hansen Sagsbehandler E kifh@varde.dk

6 Der er sendt kopi af dette brev til: Sagro, Att.: Nicolai S. Kjær Miljøstyrelsen Sydjylland Landbrug og Fødevarer, Axeltorv 3, 1609 København V, Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, Friluftsrådet, sekretariatet, Scandiagade 13, 2450 København SV, Danmarks Naturfredningsforening Varde Afdeling v/merete V. Hansen, Frøstrupvej 200, Lunde, 6830 Nørre Nebel, Friluftsrådet Landboretligt Udvalg, att. Holger Bjørnskov, Landbrugscentret, Trehøjevej 10, 7200 Grindsted, Landboretligt Udvalg, att. Laila Kubel Madsen, Nordre Boulevard 95, 6800 Varde, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen Blåvandshuk Dansk Ornitologisk Forening, Varde, Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V., ARKVEST Arkæologi Vestjylland, Lundvej 4, 6800 Varde, Side 6 / 12 Bilag: Klagebestemmelser Kort over projektområdet Skema fra screeningen med doknr /18

7 Klagebestemmelser og klagefrist Tilladelsen efter jordressourcebekendtgørelsen Tilladelsen kan påklages til Landbrugsstyrelsen jævnfør 9 stk. 4 jordressourcebekendtgørelsen af: Side 7 / 12 Ansøger Personer der er direkte berørt af afgørelsen Landbrug og Fødevarer Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er sendt til klageberettigede. Du sender din klage til Varde Kommune, til vardekommune@varde.dk eller ved brev til adressen Varde Kommune, Bytoften 2, 6800 Varde. en eller brevet skal indeholde sags nummeret og skriv gerne att. Naturcenteret klage over skovrejsning i henholdsvis emnefeltet eller overskriften. Klagen videresendes med bemærkninger til Landbrugsstyrelsen, der herefter behandler klagen jævnfør 9 stk. 5 og 6 jordressourcebekendtgørelsen. Screeningsafgørelsen Screeningsafgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål jævnfør 49 og 50 miljøvurderingsbekendtgørelsen, af: Miljø- og fødevareministeren Enhver med retlig interesse i sagens udfald Landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, når foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er annonceret på Varde Kommunes hjemmeside. Du klager via Klageportalen, som ligger på og Du logger på eller - typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Varde Kommune. En klage er

8 indgivet, når den er tilgængelig for Varde Kommune i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Spørgsmål vedrørende gebyr rettes til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som du finder via Nævnenes Hus - Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Varde Kommune, Naturcenteret, Bytoften 2, 6800 Varde eller på til vardekommune@varde.dk. Varde Kommune videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Side 8 / 12 Afgørelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Rettidig klage har således opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra afgørelsen er bekendtgjort af kommunen eller i forbindelse med klage af Miljø- og Fødevareklagenævnet.

9 Side 9 / 12

10 Vurdering af projektets karakteristika og geografiske placering Projekter anført på bilag 2 miljøvurderingslovbekendtgørelsen, skal vurderes efter kriterier anført i bilag 6, for at vurdere hvorvidt projektet vil få en væsentlig indvirkning på miljøet. Nedenfor er kriterierne vurderet i skemaform, og efterfølgende er der taget nærmere stilling til om hvorvidt en potentiel miljøpåvirkning er væsentlig. Side 10 / 12 Vurderes det som en mulighed, at anlægget kan få indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier? J a N e j Bemærkninger 1. Projektets karakteristika Projektets karakteristika skal især anskues i forhold til: a) projektets dimensioner x Skovrejsning på ca. 7,2 ha. b) kumulation med andre projekter x c) anvendelsen af naturressourcer X d) affaldsproduktion X e) forurening og gener X f) risikoen for større ulykker og/eller katastrofer, som er relevante fir det opgældende projekt, herunder sådanne som forårsages af klimaændringer med videnskabelig viden g) risikoen for menneskers sundhed (f.eks. som følge af vand- eller luftforurening) X X 2. Projektets placering Den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan blive berørt af projektet, skal tages i betragtning, navnlig: a) den eksisterende og godkendte arealanvendelse x Den nuværende arealanvendelse er landbrugsjord i omdrift.

11 b) naturressourcernes (herunder jordbund, jordarealer, vand og biodiversitet) relative rigdom, forekomst, kvalitet og regenereringskapacitet i området og dettes undergrund x Side 11 / 12 c) det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder: i) vådområder, områder langs bredder, flodudmundinger x ii) kystområder og havmiljøet X iii) bjerg- og skovområder X iv) reservater og naturparker X v) områder, der er registreret eller fredet ved national lovgivning; Natura 2000-områder udpeget af medlemsstater i henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF x vi) områder, hvor det ikke er lykkedes eller med hensyn til hvilke det menes, at det ikke er lykkedes at opfylde de miljøkvalitetsnormer der er fastsat i EU-lovgivningen, og som er relevante for projektet X vii) tætbefolkede områder X viii) vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt, arkæologisk, æstetisk eller geologisk synspunkt x Området er udpeget for skovrejsning, drikkevandsinteresser, større uforstyrret landskab og særligt værdifulde landbrugsområder. Landskabstypen er dallandskab, overgangslandskab og landbrugslandskab, landskabskarakterområdet Esbjerg Bakkeø og Sneum Ådal.

12 3. Arten af kendetegn ved den potentielle indvirkning på miljøet Projektets forventede væsentlige virkninger på miljøet skal ses i relation til de kriterier, der er anført under punkt 1 og 2 under hensyn til projektets indvirkning på følgende faktorer: Side 12 / 12 a) indvirkningens størrelsesorden og rumlige udstrækning (f.eks. geografisk område og antallet af personer, der forventes berørt) Skoven bliver ca. 7,2 ha og det forventes ikke, at nogen personer vil blive berørt. b) indvirkningens art Indvirkningen er et naturforbedrende indgreb, da den nuværende arealanvendelse er landbrug. c) indvirknigens grænseoverskridende karakter Skovrejsningen har ikke en grænseoverskridende karakter. d) indvirkningens intensitet og kompleksitet e) indvirkningens sandsynlighed Ikke relevant i denne sag f) indvirkningens forventede indtræden, varighed, hyppighed og reversibilitet Skovrejsningen er et irreversibelt indgreb, da der efterfølgende pålægges fredskovspligt på arealet. g) kumulation af projekters indvirkninger med indvirkningerne af andre eksisterende og/eller godkendte projekter. Ingen h) muligheden for reelt at begrænse indvirkningerne Det er ikke nødvendigt at begrænse indvirkningerne, da skoven er et naturforbedrende indgreb og skovrejsningen ikke er til væsentlig ugunst for nogen personer. Skema lavet ud fra kriterier i bilag 6 miljøvurderingslovbekendtgørelsen