LÆREPLAN for Børnehuset GAIA

Transkript

1 LÆREPLAN for Børnehuset GAIA Børnehave og vuggestue Amagerbrogade 262, 1-3 sal, 2300 København S Tlf Åbningstider: mandag - fredag:

2 LÆREPLAN for Børnehuset GAIA Børnehave og vuggestue Amagerbrogade 262, 1-3 sal 2300 København S Tlf Åbningstider: mandag - fredag: INHOLD 1. Indledning af pæd./enhedsleder Kathrina Dauscha 2. Ledelsesgrundlag og strategi 3. Ændringer i lovgivningen 4. Kort præsentation af vores dagtilbud 5. Beskrivelse af vores værdier, pæd. principper og læringsforståelse 6. De pæd. læringsmål set i forhold til de 6 læreplanstemaer 7. Beskrivelse af de pædagogiske metoder, der kan føre til indfrielse af læringsmålene 8. Beskrivelse af planlagte aktiviteter inden for de enkelte læreplansområder samt det løbende arbejde med børnemiljøperspektivet, dokumentation og evaluering 9. Særlige børnegrupper (inklusion) og hvordan der arbejdes med dette Indledning af pæd./enheds leder Kathrina Dauscha Det er min holdning og erfaring, at vi som fagpersoner kan skabe en god basis for børns emotionelle udvikling i det direkte pædagogiske arbejde med børn inden for den offentlige omsorg, hvis vi inddrager psykologisk viden om børn. Jeg mener, at det er afgørende, at vi som fagpersoner bevidst vælger en teoretisk og metodisk forståelsesramme for vores arbejde, som forbinder teori og empiri, så bevidstheden og forståelsen kan tilføjes en åbenlys og derved større værdi, som kan slå igennem i praksis og ikke kun fungere som et formelt og nedskrevet teori- og værdigrundlag i form af læreplaner i børnehaver og vuggestuers hverdag. Jeg er godt klar over, at vi som fagfolk må affinde os med, at der ikke findes nogen overordnet enkeltstående psykologisk superteori, som rummer alle de andre teorier og derved giver os den fulde og hele sandhed. Men jeg mener, at vi i stedet må anerkende, at barndommen er af afgørende betydning, og at vi derved har et ansvar for betydningen af vores handlinger både set ud fra et børne- og voksenperspektiv samt ud fra et samfundsperspektiv. Vi må vælge et fokus, dvs. en teori og metode, som vi ønsker at gå i dybden med. Denne stillingstagen, mener jeg, medvirker til, at vi som fagpersoner kan få en pædagogisk-psykologisk forståelse, som bedre kan anvendes og blive et aktivt redskab i det direkte arbejde med børn. Dermed mener jeg selvfølgelig også, at andre teoretiske vinkler kan være gode indspark, da det er et mangesidigt fagområde, hvor der er brug for forskellige tilnærmelser for at få en så nuanceret sammenhæng som muligt, men jeg mener, at det uundværligt med et overordnet psykologisk/pædagogisk teoretisk ståsted, som fungerer som faglig enig grundstamme i vores institution. Den pædagogisk-psykologiske tilgang samt valget af en faglig enig grundstamme og metode, giver muligheden for en målrettet og direkte indsats, som jeg mener, kan medvirke til at øge fagligheden både individuelt, som faggruppe og som fagområde. Ud over at jeg i al almindelighed og som grundlæggende menneskesyn mener, at det at arbejde med mennesker altid bør baseres på nogle psykologiske vidensgrundsten, så slår jeg et slag for, at netop det psykologiske aspekt i det pædagogiske arbejde er blevet relevant på ny pga. ændrede samfundsvilkår. Samfundsmæssigt er vi i en rasende udvikling. Globaliseringen og den teknologiske udvikling gør, at vi er under et konstant informationsbombardement, og vi skal hele tiden forholde os til noget og genopfinde os selv i forhold til os selv som institution, ledelse og derved også vores organisations- og institutionsforståelse. Vi har ikke en fastlagt fortælling, som fortæller hvem vi er eller hvor vi skal hen. Sociologerne fremhæver forskellige træk ved det senmoderne samfund:

3 Den tyske pædagog og sociolog Thomas Ziehe (1996) ser mennesket som kulturelt frisat med nye muligheder for handling, som ikke er styret af traditioner. Den franske sociolog og professor Pierre Bourdieu (1996) betoner med sit habitusbegreb, at mennesker reproducerer de handlemønstre, som de har inkorporeret gennem opvæksten. Og ifølge den engelske sociolog Anthony Giddens (1996) er selvets udviklingslinje blevet en personlig fortælling, der gradvist udgør et personligt orienteringssystem. Disse og andre modsætninger fører til mange diskurser og diskussioner om menneskers og organisationers/institutioners vilkår i det samfund, vi aktuelt lever i og som udvikler sig så hurtigt, at kultur, tradition og opdragelse ofte halter bagefter udviklingen - hvad der kan være sandhed i dag, kan være dementeret i morgen. Det har naturligvis betydning for institutions- og ledelsesarbejdet, for i takt med de ændrede samfundsvilkår og opfattelser, må der ske en forandring i institutions- og ledelsestænkningen både i forhold til forståelsen af institutions- og ledelses-strategier og betydningen heraf, samt i forståelsen af organisationens egen fortælling set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Vores opfattelse, forståelse og måde at forholde os til hinanden - og ikke mindst til vores børn - har ændret sig i takt med udviklingen. Udover at vi som samfund har gennemgået holdningsændringer, mener jeg også at samfundsudviklingen har gjort, at vi som institutionspersonale tit bruger mere af den vågne tid sammen med børnene end forældre gør, og derfor er institutionespersonalet blevet en stor og betydningsfuld del af børnenes daglige liv og udvikling.ifølge Socialforskningsinstituttets undersøgelser går hele 94 procent af de 3-5-årige i Danmark gennemsnitligt 6,9 timer om dagen i daginstitution. Det har selvfølgelig sat gang i debatterne om, hvad tiden i institutionerne skal bruges til. Mange eksperter mener, at det ikke længere er tilstrækkeligt at betragte daginstitutionerne som en pasningsordning. Der skal også sættes fokus på læring og udvikling, så børnene er godt rustet til skolen og det liv, der venter dem fremover. Det har naturligvis betydning for det pædagogiske arbejde, for i takt med de ændrede samfundsvilkår, må der ske en udvikling en forandring i den pædagogiske tænkning. Og jeg synes, at vi som fagpersonale må bevidstgøre os omkring, hvilke roller vi reelt set spiller i børnenes liv samt det ansvar, som jeg mener det indebærer at spille en hovedrolle i børnenes daglige liv. Det mener jeg er et vigtigt mål for pædagogikken i vores daginstitution. Jeg mener, vi må have fokus på børns mulighed for at udvikle en selvværdsfølelse og selvstændighed, så de ikke kun bliver produkter af samfundet og de værdikampe, der nu udspiller sig, men også bliver givet muligheden for at være selvbevidste og selvstændige samfundsborgere, som har en forståelse for og kendskab til demokrati og fællesskab. Jeg mener, at vi som pædagogisk personale er med til, bevidst eller 94 procent af de 3-5-årige tilbringer gennemsnitligt 6,9 timer om dagen i daginstitution ubevidst, at støtte og udvikle børnene i deres selvværd og selvstændighedsfølelse i kraft af den store mængde af fysisk tid vi reelt set bruger sammen med børnene. Det mener jeg betyder, at forholdene må lægges til rette for en bevidst valgt relationel omsorg og en pædagogisk holdning, som indeholder en række psykologiske aspekter. For at dette mål kan realiseres, kræves der, efter min mening, en viden og en forståelse både omkring børns emotionelle udvikling og af relationen til deres omsorgspersoner. Og derfor har jeg valgt, at være tydelig omkring mit ledelses grundlag og ledelsesstrategi og at vores pædagogiske værdier og metode er bevidst valgt. Ledelsesgrundlag og strategi Baggrund BUF (Børne- og Ungdomsforvaltningen) har et ledelsesgrundlag med et særligt fokus på at styrke den strategiske ledelse, samt en forventning om at alle pædagogiske ledere påbegynder en diplom i ledelse, hvis de ikke allerede har en. Jeg har en diplom i ledelse med særligt fokus på socialkonstruktionismen, hvilket også kommer til udtryk i mit valg af ledelsesstrategi. Socialkonstruktivisme er den filosofiske og videnskabsteoretiske grundopfattelse, at

4 al menneskelig erkendelse er socialt konstrueret (jf. konstruktivisme). Herved forstås, at alle former for erkendelse sker via en optik eller en forståelsesramme, der ikke er medfødt, men er resultat af den kultur og den historiske fortid, som det enkelte menneske er en del af. Hertil kommer, at alle mennesker reproducerer viden og fortolkning af verden i daglig interaktion med hinanden. Strategi Lektor cand.polit. J.C. Ry Nielsen og Morten Ry skriver i deres Organisationsanalyse: Lad os begynde med vision. En af de mest appellerende, vi kender, stammer fra den franske forfatter Antoine de Saint-Exépury (1951), som formulerer sig på følgende måde: Når du vil bygge et skib, skal du ikke kalde folk sammen for at samle tømmer. Du skal ikke uddele opgaver eller delegere arbejdet. Du skal vække deres længsel efter havet. En vision er således en drøm. En organisations forestillinger om, hvor den vil hen, og hvad den vil være. Den rummer i bedste fald et håb, et mål og en forpligtigelse. Et håb om hvor organisationen kan nå hen. Et mål for, hvor langt organisationen skal nå. En forpligtigelse for organisationens medlemmer til at arbejde i retning af visionen. Den er således både et incitament til handling og en målestok, man kan holde resultaterne af organisationens indsats på imod. (Nielsen & Ry, 2010:62-63) Kurt Klaudi Klausen (født 1954) er professor i offentlig organisationsteori og ledelse ved Institut for Statskundskab og leder af Master of Public Management uddannelsen ved Syddansk Universitet. Han skriver i sin bog Strategisk ledelse De mange arenaer at ved vision forstås: Kurt Klaudi Klausen er valgt som teoretisk ledelsesstrategisk ståsted Den ideelle og lettere utopiske men ikke fuldstændig urealistiske forestilling om organisationens fremtid, hvordan organisationen tager sig ud, hvor den ressenter, share- og stakeholders i særdelshed i en ikke alt for fjern fremtid drømmesyn, ønsketilstand, ledetråd. (Klausen, 2010:49) Jeg har valgt Kurt Klaudi Klausen som teoretisk ledelsesstrategisk ståsted, og han definerer strategisk ledelse således: Den proces, hvorigennem en gruppe af relevante aktører, med den formelle ledelse som ansvarlig, i forhold til den overordnede mission og vision og i lyset af den strategiske situation træffer beslutninger om og løbende prioriterer, reviderer og justerer langsigtede mål og vælger imellem strategier på strategiske arenaer, samt implementerer strategierne og med passende mellemrum justerer mission og vision. (Klausen, 2010:48 ) Den almene pædagogiske opgave - kerneydelsen I dagtilbudsloven afsnit II, kapitel 2 står der bl.a. følgende om formål for dagtilbud: 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. ( R ). Overordnet kan man sige at den pædagogiske opgave i institutionshverdagen både skal rumme trivsel, sundhed, udvikling, læring og omsorg, hvilket stiller krav til den pædagogiske opgave. Det kræver en bevidsthed, synliggørelse og i 2004 vedtog Folketinget en lov, der gjorde det obligatorisk for alle daginstitutioner at udarbejde en såkaldt pædagogisk læreplan, som skal beskrive og dokumentere, hvordan man i institutionen griber arbejdet med børnenes læring og udvikling an. Hvad er en læreplan? En læreplan er en række målrettede overvejelser om, hvad man i en given sammenhæng skal lære. Det kan for eksempel være

5 Den pædagogiske læreplan skal med udgangspunkt i sammensætningen af børnegruppen beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante mulige aktiviteter og metoder. indenfor et bestemt tema, emne eller fag, eller det kan være på et bestemt klassetrin i et skoleforløb. Læreplaner er især kendt fra folkeskolen, hvor de enkelte fag på skoleskemaet har sin egen læreplan med målbeskrivelser, en såkaldt læseplan. I daginstitutionerne har man siden 2004 arbejdet med såkaldte pædagogiske læreplaner. Hvad er en pædagogisk læreplan? Den 1. august 2004 trådte en lov i kraft, som gjorde det obligatorisk for alle daginstitutioner at udarbejde en pædagogisk læreplan. Loven hedder Lov om pædagogiske læreplaner i dagtilbud til børn, og hele lovteksten kan læses på I loven beskrives det, hvad en pædagogisk læreplan er, og hvad den skal indeholde: Den pædagogiske læreplan skal med udgangspunkt i sammensætningen af børnegruppen beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante mulige aktiviteter og metoder. Herudover skal det beskrives, hvordan udsatte børns læring understøttes. Læringsmålene er fælles overordnede mål for, hvilke kompetencer den pædagogiske læringsproces i dagtilbuddet skal lede frem imod En pædagogisk læreplan er med andre ord en beskrivelse af vores arbejde som institutionen med børns læring. I modsætning til folkeskolens læreplaner indehold er daginstitutionernes læreplaner dog ikke krav til, hvad det enkelte barn skal kunne på bestemte alderstrin. Derfor er det heller ikke børnenes færdigheder, der skal måles og dokumenteres, men selve vores arbejde som institutionen med læring. I den pædagogiske læreplan opstilles en række mål for, hvilke kompetencer og erfaringer, barnet skal have mulighed for at tilegne sig i løbet af sin tid i institutionen. Desuden beskriver læreplanen, hvordan man i praksis vil arbejde for at nå disse mål. Formålet med at arbejde målrettet med læring i daginstitutionerne er bl.a. at skabe en glidende overgang fra daginstitution til skole. Desuden er indførelsen af læreplaner et forsøg på at udligne den sociale arv, sådan at alle børn sikres lige gode vilkår ved skolestarten, uanset om de modtager den fornødne støtte fra familien eller ej. Hvad skal en læreplan indeholde? Det er op til den enkelte daginstitution at bestemme, hvordan man i praksis vil gribe arbejdet med læring an, men loven om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner kræver, at læreplanen skal behandle 6 overordnede temaer, som er forudbestemt og er følgende: Krop og bevægelse, Sprog, Sociale kompetencer, Kulturelle udtryksformer og værdier, Alsidig personlig udvikling og Natur og naturfænomener. Disse temaer er uddybet i en række artikler, som er skrevet af en gruppe eksperter i børns ud vikling, og tilsammen udgør de en slags kogebog for, hvad en læreplan skal indeholde. Artiklerne kan læses i deres fulde udstrækning på Velfærdsministeriets hjemmeside. Ændringer i lovgivningen styringsmodel og institutionsstruktur med betydning for det pædagogiske arbejde i klyngerne 0-13 år Som et led i Regeringens afbureaukratiseringsplan er der indført ændringer i dagtilbudsloven. Samtidig er der internt i Børne- og Ungdomsforvaltningen indført en ny styringsmodel, der betyder færre krav til det skriftlige pædagogiske arbejde. Nedenstående beskrives ændringerne, og hvilken betydning det har for klyngerne. Hvori består ændringerne? Der er på tre væsentlige områder sket ændringer: 1) Indførelse af klynger Med klyngestrukturen er der behov for en nytænkning af organiseringen af det skriftlige arbejde omkring den pædagogiske praksis. Den enkelte enhed skal fortsætte sin selvstændige pædagogiske linje, herunder udarbejde sin egen selvstændige pædagogiske læreplan for 0-5 år, indenfor nogle overordnede pædagogiske principper for hele klyngen: I klyngen skal man vedtage et fælles sæt af principper, der beskriver retningen for det pædagogogiske arbejde. Der skal være nogle fælles principper for 0-13 år, og man kan vælge at udarbejde

6 principper for enkelte aldersgrupper. Der skal samtidig udarbejdes principper, for arbejdet med pædagogiske læreplaner på 0-5 års området. 2) Ændringer i dagtilbudsloven Som et led i regeringens afbureaukratisering er der sket ændringer i dagtilbudsloven. Ændringerne trådte i kraft pr. 1. juli 2010, og skal implementeres i Københavns Kommunes dagtilbud. Ændringerne i dagtilbudsloven betyder at: De pædagogiske læreplaner skal fremover kun evalueres hvert 2. år. Der skal ikke længere udarbejdes en separat børnemiljøvurdering for 0-5 års området, men i stedet skal børnemiljøperspektivet indarbejdes i den pædagogiske læreplan. 3) Ændringer i Børne- og Ungdomsforvaltningens styringsmodel Som et led i BUF s interne afbureaukratisering er styringsmodellen på dagtilbudsområdet forenklet. Ændringerne i BUF s styringsmodel betyder at: Der skal ikke længere udarbejdes årsplaner Der skal ikke længere udarbejdes udviklingsplaner med tilhørende handleplaner på fritids- og klubområdet Børnemiljøvurderingen på 6-9 års området skal fremover udarbejdes hvert andet år, således at de følger samme kadence som de pædagogiske læreplaner. Der indføres en Politik- og principsamling, som bliver en oversigt over de politikker og principper, der gælder for området, suppleret med dagtilbuddets egne principper og politikker. Bl.a. principper for det pædagogiske arbejde og arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Kort præsentation af vores dagtilbud Børnehuset GAIA er en ny renoveret daginstitution, som har plads til 10 vuggestuegruppe og 8 børnehavegrupper. Vi startede GAIA i januar 2010, som en garantidaginstitution med 36 børn, og var i en periode flyttet til midlertidige pavilloner, medens GAIA blev færdigbygget. Vi er en del af en klynge, som hedder klynge A-10, som ud over os består af Den Grønne Planet og Fritidscenteret Gaia. Beskrivelse af vores værdier, pæd. principper og læringsforståelse Pædagogiske principper og værdier for Klynge A10, Børnehuset GAIA Vi har i Klyngen været igennem en længere proces for at finde de nøgleord som er vigtige for både medarbejdere og ledelse. Ledelsen havde på et tidligere tidspunkt haft en brainstorm, hvor der kom en masse nøgleord på banen. Ud af de mange nøgleord, valgte ledelsen selv tre, som de fandt, skulle repræsentere klyngen. Vi har afholdt tre personalemøder: På det første blev præsenteret et antal af nøgleord, hvor alle skulle ud i grupper og diskutere ordene, og evt. komme op med nye. Derefter skulle vi alle samles i plenum og hver gruppe skulle argumentere for eventuelle nye ord. Efterfølgende havde vi en afstemning hvor samtlige personaler skulle vælge de tre nøgleord der gav mest mening for dem. Det næste møde handlede om underordene, og processen lignede den ovennævnte, denne gang skulle medarbejderne i grupper diskutere hvilke ord de fandt repræsenterede nøgleordet bedst. Igen samledes vi i plenum og her skulle alle vælge de underord der for dem repræsenterede nøgleordene bedst. På det sidste møde blev de færdige sætninger præsenteret for medarbejderne og efterfølgende var de i grupper, hvor de skulle diskutere forskellige pædagogiske dilemmaer og skulle bruge de pædagogiske principper til at afklare vores fælles holdning til de forskellige dilemmaer, som vi kan stå i på en arbejdsdag. Resultatet blev følgende: Anerkendelse/Marte Meo Anerkendelse er som udgangspunkt vores menneskesyn hvorpå vores pædagogik bygger. Vi går helt ind i det og vi vil arbejde med Marte Meo, som betyder Ved egen kraft. Det indebærer, at vi vil filme interaktionen mellem barn/ung og voksen, for derigennem at reflektere over egen handling, og styrke relationen. Dette giver barnet/den unge mulighed for at vokse og finde en indre tro på selvet. Vores menneskesyn bygger på at vi alle er ligeværdige. Samtidig har vi en bevidsthed om at vi som fagprofessionelle har ansvaret for de relationer vi indgår i og derved en Anerkendelse som udgangspunkt

7 Medindflydelse Respekt Kommunikation Faglighed bevidsthed om den asymmetriske magtbalance der kan være til stede. I forhold til børn/unge betyder det, at vi, som fagprofessionelle, har bevidstheden om vores definitionsmagt for derigennem at kunne skabe de bedste mulige rammer og vilkår så vi kan være ligeværdige i relationen. I forhold til forældresamarbejdet betyder det, at vi, som fagprofessionelle, har bevidsthed om vores definitionsmagt, og at vi derfor bestræber os på at indgå i en relation, der bygger på et fagligt grundlag og et professionelt fundament. I forhold til kolleger og medarbejdere betyder det, at vi som fagprofessionelle har bevidstheden om vores definitionsmagt for derigennem at skabe en relation der er ligeværdig omend ikke ligestillet. Medindflydelse Det er vigtigt at vi alle tager ansvar for os selv og vores dagligdag. Vi skal udvise ansvarlighed overfor det vigtige arbejde vi udfører, og dermed er det vigtigt at vi alle kan tage udgangspunkt i os selv. Vi skal altid have bevidstheden om, at andres liv og udvikling er i vores hænder og vi skal alle være lydhør overfor hinanden. Medindflydelse indebærer at det er centralt at der er respekt overfor de mål der sættes, samt loyalitet overfor de beslutninger der træffes. At vi alle arbejder på at opfylde målene og beslutningerne. Dette ser vi som ansvarlighed, og medindflydelse på alle niveauer. Respekt I mødet med andre udvikles vi selv som mennesker, og bliver vi mødt med respekt, accept og rummelighed giver det grobund for tryghed og selvværd. Vi skal alle være tolerante overfor egne og andres forskelligeheder/udfordringer, og respektere at der er denne forskellighed, som en del af et fællesskab. Kommunikation Alle relationer er baseret på kommunikation, og når vi kommunikerer med respekt vokser vi som menneske. Det er vigtigt at vi er tydelige i vores kommunikation, da det giver tryghed. Når vi som mennesker ved hvor vi har hinanden giver det tryghed og dermed lyst til at udforske verden samt udvikle os som individer og mennesker i et fællesskab. Relation I relationen bestræber vi os på at der skal være tillid og nærhed, og at vi vil hinanden det bedste, for derigennem gror og vokser relationen. Faglighed Fagligheden er i fokus i klyngen, for derigennem at have fokus på egne roller og pædagogikken. Vi skal hele tiden se på vores egen praksis og reflektere over den, hvilket kan fremmes gennem supervision med hinanden som kolleger. Derudover vil vi også have fokus på efteruddannelse, der giver mening for den igangværende udvikling, og dermed danner grobund for større faglighed. Socialt arbejde Pædagogik er grundlaget for alt hvad vi gør, fra vi træder ind på vores arbejdsplads til vi forlader den igen. Vi indgår i et tværfagligt/tværsocialt samarbejde med de relevante instanser for at få det hele syn på det enkelte individ. Vores arbejde og samarbejde er baseret på tillid, både til de enkelte børn og unge og til vores samarbejdspartere. Principper for pædagogiske læreplaner i Klynge A10, Børnehuset GAIA Troværdighed og gensidig respekt ser vi som helt grundlæggende for, at vi kan lykkes som pædagogisk personale i samværet med børnene, i samarbejdet med forældrene og i personalegruppen. Engagement og gejst ser vi som den drivkraft, der sikrer, at vi hver dag kan møde barnet, forældrene og hinanden med empati og faglig nysgerrighed. Vi mener, at disse værdier vil være at finde som en rød tråd gennem denne pædagogiske læreplan. Al udvikling er læring, og det er det pædagogiske personales opgave at understøtte og inspirere det enkelte barn, så det gives de bedste muligheder for at være i stand til at tage del i livet. Læring er en forandringsproces, der fremmer tilegnelsen af nye kompetencer. Det kan for eksempel dreje sig om viden, holdninger

8 eller færdigheder. Læring kan ses som en proces, hvor barnet som en aktiv part skaber sin egen læring, alene eller sammen med andre i et spontant eller et planlagt læringsrum. Begreberne læring og udvikling går hånd i hånd. Både leg og læring handler om kommunikation, interaktion, fleksibilitet og kreativitet. Børn lærer gennem sansning, følelser og ved at iagttage og imitere andre børn og voksne. Barnet er afhængig af relationen til en voksen, men også af andre børn på samme alder eller større børn. Det pædagogiske personales rolle er: At tilpasse graden af involvering, aktivitet og anerkendelse til barnets bestræbelser. Igennem hele sit institutionsliv bliver barnet stillet overfor utrolig meget læring. For at barnet skal have mulighed for at tilegne sig denne læring er det vigtigt at vi er opmærksomme på hvor det enkelte barn befinder sig fysisk såvel som psykisk. Ligeledes at vi inspirerer barnet til at bruge dets færdigheder på det udviklingstrin det er. Sidst og ikke mindst skal vi give barnet rum og plads til at afprøve nye færdigheder og udvikle nye kompetencer. Børn med særlige behov, er alle de børn, som har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats, for at de kan udvikle deres kompetencer. Disse børn vil vi i Klynge A10 være særlige opmærksomme på. Udvikling af færdigheder De 6 læreplanstemaer 6. De pæd. læringsmål set i forhold til de 6 læreplanstemaer De 6 læreplanstemaer er følgende: Temaet Krop og bevægelse = Fysiske og motoriske færdigheder Temaet Sprog = Sproglige og kommunikative færdigheder- Børn skal støttes i at tilegne sig sprog, begreber og symboler så sproget kan bruges til tænkning, planlæg ning og i kommunikation med andre børn og voksne. Temaet Sociale kompetencer = Sociale og almene færdighederbørn skal støttes i at etablere venskaber med andre børn og lære at indleve sig i, hvordan andre føler og tænker. Børn skal tilegne sig de sociale spilleregler og opleve at være en del af et ligeværdigt forpligtende fællesskab Temaet Kulturelle udtryksformer og værdier = Musiske og kreative færdighederbørn skal støttes i at bruge deres sanser, fantasi, kreativitet og deres musiske evner og derigennem udvikle deres forestillingsevne. De skal have adgang til viden og indsigt i forskellige kulturelle udtryk og værdier. Gennem deltagelse i alsidige aktiviteter får børn inspiration til at skabe og udtrykke sig i forskellige aktiviteter. Teamet Alsidig personlig udvikling = Personlige færdigheder. Børn skal støttes i at udvikle en positiv selvopfattelse og tillid til andre mennesker. De skal også støttes i at udvikle nysgerrighed, selvbeherskelse, udholdenhed og evnen til at motivere sig selv. Børn skal støttes i at udvikle en begyndende forestilling om sig selv og udvikle identitet. Børns alsidige udvikling understøttes ved, at der sættes fokus på børnenes kompetencer og stærke sider. Der er forskellige tilgange til at støtte børns alsidige udvikling. Eksempelvis kan en idrætsbørnehave godt gennem fysisk udfoldelse støtte børns sprog, selvværd og sociale udvikling. Dagtilbuddenes valgte fokus punkter fra den pædagogiske læreplan kan derfor betragtes som tilgangen til den pædagogiske praksis, og skal understøtte alle børns alsidige læring og udvikling. Det skal her fremhæves at både spontane og planlagte aktiviteter understøtter børns alsidige læring og udvikling. Temaet Natur og naturfænomener = Intellektuelle færdigheder. Børn skal støttes i deres udforskning af omgivelserne, så de får mulighed for at undre sig over tingenes sammenhæng og får en begyndende forståelse for omverdenen og de sammenhænge som børn oplever i deres hverdag. Læring via sansning

9 Forudsætninger for børns udvikling af kompetencer Dagtilbuddene er ofte børns første sociale univers, hvor de træder frem og skal klare sig som individuelle personer uden deres forældre, og det er ofte der, børnene lærer de første sociale spilleregler i omgang med mange andre børn. Børn oplever, at der er forskel på at være hjemme og at være i dagtilbud. Barnet er i familien det eneste el-ler blandt få børn, mens det i dagtilbuddet er et blandt mange andre børn. Det giver dagtilbuddene nogle særlige muligheder for udvikling af børns sociale kompetencer Årshjul Vi har valgt at arbejde med et læreplansårshjul, hvor vi har et fælles overordnet tema i hele huset, som gælder i 2 år. Her har vi valgt Sprog som tema, da det er et af pejlemærkerne, der skal være i særligt fokus i år Pejlemærket stammer fra Pædagogisk Kvalitetsudvalg, som er et udvalg, der har udarbejdet konkrete bud på, hvordan vi styrker institutionernes arbejde med den pædagogiske kvalitet. Derudover har vi valgt at arbejde med de 6 læreplanstemaer 2 mdr. af gangen, så vi bedre kan fordybe os i det enkelte tema og samtidigt samarbejde på tværs i hele huset - både omkring det overordnede tema, Sprog samt om det enkelte læreplanstema. Vores læreplansårshjul for 2014/16 ser ud som vist. Beskrivelse af de pædagogiske metoder, der kan føre til indfrielse af læringsmålene Vi arbejder ud fra en pædagogisk profil, som handler om at relationen står i centrum, hvor vi bruger anerkendelse som redskab. Det betyder bl.a. at vi ikke skælder ud, men arbejder med at se den intention, som ligger bag handlingen. Vi hjælper børnene til at sætte ord på deres følelser og hvad de gerne vil, og på den måde hjælper vi dem til at kommunikere. Vi vil som voksne introducere børnene til en kultur bygget på ligeværdighed og respekt. Vi vil fastholde et miljø med udgangspunkt i det enkelte barn, for derved at kunne vise en hverdag, hvor det at danne erfaringer bliver en naturlig konsekvens af forskellighed. Vi vil bestræbe os på at indrette en differentieret pædagogik med udgangspunkt i det enkelte barns udvikling. Pædagogisk metode Marte Meo metoden ÅRSHJUL Et hovedspørgsmål for mange pædagoger er: Hvordan støtter jeg bedst en sund udvikling hos de børn jeg har ansvaret for? Det vil sige, hvordan ved jeg, hvad det er, børnene har brug for at udvikle, og hvordan kan jeg som den professionelle være udviklingsstøttende i min måde at kommunikere? Marte Meo metoden er en videoobservationsmetode, der har sit fokus på den kommunikation og det samspil, der foregår imellem mennesker. Gennem en detaljeret analyse af videooptagelser fra dagligdagssituationer kan det dokumenteres, hvorvidt det pædagogiske personale er udviklingsstøttende i sit samspil, og om dette kan blive endnu bedre. Metoden er udviklet af hollænderen Maria Aarts, og den baserer sig på at undersøge samspillet ud fra 5 principper Følge barnets initiativ Positivt bekræfte barnets initiativ Benævne egne og barnets initiativer Turtagning Positiv ledelse

10 Optræder disse i samspillet, vil pædagogen være afstemt i forhold til barnet og dermed være udviklingsstøttende. Der arbejdes på den måde, at der optages et videoklip på omkring 10 minutters varighed. Dette klip gennemanalyseres og munder ud i en samspilsanalyse, der viser, hvilke principper, der er tilstede, samt hvilke der kan styrkes. Dette materiale forevises den pædagog/ medhjælper, som optræder i det videooptagede samspil. Er der et princip i samspillet, der med fordel kan styrkes, får pædagogen til opgave at øve sig på dette princip til næste videooptagelse (ca.1 uge senere). Dette forløb fortsætter, indtil man på videooptagelsen kan se, at barnet profiterer af det bedre samspil. Videooptagelsen analyseres af vores Marte Meo terapeut, som er ansat i klyngen, og fremvises pædagogen/medhjælperen samt i visse tilfælde personalegruppen for at kvalificere disses samspilskompetencer. PRAKSIS I PRAKSIS Pædagogisk metode - Aktionslæring Aktionslæring handler om at udvikle den pædagogiske praksis ved at fokusere på, eksperimentere med, observere og reflektere over konkrete situationer i hverdagen. I aktionslæring søsætter det pædagogiske personale lærerige eksperimenter og undrer sig metodisk over hverdagens rutiner. Dette kan åbne nye døre for den pædagogiske praksis og skabe praksisnær viden om og erfaring med at udvikle det daglige arbejde i institutionen. Ideen med aktionslæring er således, at man udvikler praksis i praksis, og at man gør sig nye erfaringer samt lærer af praksis ved at reflektere over de erfaringer, man gørsig. Metoden adskiller sig dermed fra almindelige kurser, hvor det kan være svært at overføre den teoretiske viden til praksis, og aktionslæring bliver således en form for professionsudvikling og efteruddannelse, hvor der er kort fra ord til handling. Beskrivelse af planlagte aktiviteter inden for de enkelte læreplansområder samt det løbende arbejde med børnemiljøperspektivet, dokumentation og evaluering Alsidig personlig udvikling: Målene er, at børnene: Tilbydes mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer. Får plads til at udfolde sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. Får mulighed for at opleve sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab. Læring i fællesskabet Det er i det sociale fællesskab, at børn udvikler deres personlighed. Hos os skal børnhave mulighed for at blive set, holdt af og værdsat som en del af et fællesskab, der gør verden sjov og spændende. De skal lære at håndtere modstand, frustrationer, konkurrence og kærlighed. Og en frugtbar og alsidig personlighedsudvikling kræver ansvarlige voksne, der lytter og går i børnehøjde for at forstå og følge børns måder at se og være i verden på. Hos os skal børn have mulighed for at give sig i kast med små og store projekter og opleve fremskridt og opbakning, så deres projekter bliver realiseret. Det styrker selvværdet, når ens venner og de voksne anerkender det, man har lavet. Det er vigtigt, at dele erfaringer med andre børn og voksne om, hvordan man har bidraget og sat sig spor i vores dagligdagskultur. Mål og realisering: Mål: Børn skal forfølge små og store projekter for at kunne erfare fremskridt og opleve anerkendelse fra de andre børn og voksne i dagtilbuddet. Personalets opgave: De skal hjælpe børn fra de får ideen til de udvikler og fuldfører et projekt, som de viser og fortæller om til de andre børn og voksne i institutionen. Børnene: Tager initiativ til små og store udviklingsprojekter, da de oplever succes ved at afprøve nye veje og skabe nye erfaringer

11 Sprog... Sociale kompetencer Målene er, at børnene: Anerkendes og respekteres som de personer, de er, og at de oplever at høre til. Oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og børn uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor. Inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. Børnene skal lære at samarbejde med andre og deltage i de demokratiske beslutningsprocesser. Den vigtige anerkendelse At kunne udtrykke sine egne følelser og behov, men også at kunne leve sig ind i andres følelser og forstå det, de udtrykker, er en meget væsentlig social kompetence. Børnene skal lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra. De skal opleve athave indflydelse på deres hverdagsliv, ved at foretage valg og argumentere for deres meninger. De skal også opleve at indgå i relationer, hvor alle er parate til at vise ansvar og løse konflikter. Hverdagens fællesskab Ved at give børn muligheder for at lege og løse opgaver samme med andre udvikles deres sociale kompetencer. Det er vigtigt at støtte børn i at danne venskaber og indgå i grupper, hvor de oplever omsorg og respekt og lærer at give og modtage. Det er i hverdagens fællesskab, at de er med til at kommunikere med andre om det, de oplever sammen, og hver især bidrager med til den fælles historie. Og det er i dette fællesskab, at de bliver socialt kompetente. Mål og realisering: Mål: Børn skal føle sig trygge i forhold til de voksne og hele børnegruppen, og derfor må ingen drilles eller føle sig udenfor. Personalets opgave: De skal holde øje med og sørge for, at hele børnegruppen har det godt, og alle accepteres med deres ligheder og forskelligheder. De skal støtte børnene i at udvikle gode relationer til hinanden og til de voksne og lære dem at modtage og give omsorg over for alle i gruppen. Børns omsorgserfaringer hænger sammen med den måde, som de og pædagogerne håndterer omsorg på. Børnene: Det kan f.eks være deres opgave at sætte plaster på såret, når nogen har slået sig eller give et krammeplaster, når nogen er kede af det. Sprog Målene er, at børnene: Får mulighed for at udvikle deres sprog gennem dagligdagens aktiviteter. Bliver udfordret til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. Bliver støttet til at udvikle deres nysgerrighed for tegn, symboler, bogstaver og tal. Evnen til at gøre sig forstået Sproget er et redskab til at forstå sig selv og andre. Behersker man sproget, kan man udtrykke sine meninger, følelser og behov og derigennem handle. Børnene skal møde voksne, der lytter og forstår dem og støtter dem i at sætte ord på deres meninger og følelser, når de er glade, kede af det, vrede eller nysgerrige. Kan man kommunikere rigtigt og nuanceret med ord, mimik og kroppen, kan man lettere forstå og skabe kontakt til andre. Hos os skal børn lære at indgå i samtaler med andre børn og voksne, hvor der både tales og lyttes, stilles spørgsmål og svares og planlægges handlinger i fællesskab. Leg med ord Det er vigtigt, at børn får mulighed for at eksperimentere med forskellige udtryksformer som for eksempel digte, rim og remser. Det er også vigtigt, at de bliver støttet i at udvikle deres ordforråd og forståelse for både det talte og det skrevne sprog. Højtlæsning er en måde at få fornemmelse af...og kommunikation

12 sprget på. Selv at fortælle historier for de andre, f.eks. om hvad man har lavet i weekenden eller ferien, er en metode, hvor man aktivt inddrager barnet. Sprog er verdensforståelse Sproget giver mulighed for at forstå og få viden om omverdenen. Derfor skal børn støttes i at sætte ord og begreber på det, der foregår i dagligdagen. De skal lære at anvende sproget til at løse problemer med, til at regulere deres egen og andres adfærd og dermed til at ændre og mestre en situation for sig selv eller gruppen. De skal også lære at bruge sproget, så det passer i forskellige situationer. udforske... også væsentligt, at de befinder sig i et miljø, der lægger vægt på en aktiv livsstil, hygiejne og ernæring. Et sansesystem Mål og realisering Kroppen er ikke bare et fysisk Mål: Børn skal udfordres til spro- redskab, men en måde at sanse og glig kreativitet samt til at udtrykke kommunikere med verden på. I kroppen lagres erfaringer, følelsig gennem forskellige genrer. ser og viden. Og derfor skal børn Personalets opgave: De skal tage støttes i at udforske, nyde og forstå initiativ til lege og aktiviteter, der det fysiske miljø, naturen og kuludvikler børns lyst til at eksperituren. De skal have stimuleret alle mentere med sproget. sanser gennem brug af forskellige Børnene: Hele institutionen arbematerialer og redskaber. jder med lyd. Det kan være sange, Tryghed og grænser fortællinger, rim og remser eller Det er vigtigt, at børn får erfarforskellige lyde uden sprogligt inger med forskellige former for indhold. Hvert rum vælger sine kropslig nærhed og tryghed; men lyde og fabrikerer instrumenter også at de lærer at forstå og selv trommer, rasler, fløjter og respektere egne og andres kropguitarer. slige reaktioner, grænser og integkrop og bevægelse ritet. Er man tryg ved sin krop og Målene er, at børnene: kender dens styrke og muligheder Oplever glæde ved og forhar man et godt fundament at ståelse for deres egen krop og erobre verden ud fra. ved at være i bevægelse. Får styrket deres fysiske sund- Mål og realisering Mål: Børn skal opleve glæde ved hed ved at lægge vægt på ernæring, hygiejne og bevægelse. deres krop og ved at være i bevægelse. De skal støttes i at udvikle Med alle sanser tilegner sig kroppens funktioner og formåen i den fysiske, kulturelle og sofri leg og tilrettelagte fysiske udciale omverden. fordringer. Kropslige udfordringer Børn er ikke kun hoved, men i høj Personalets opgave: De skal skabe grad krop. De er til stede i verden miljøer både udenfor og indengennem kroppen, og det er vigtigt, for, der lægger optil store fysiske at de oplever glæden ved at bruge udfoldelser og mere stille lege. kroppen i fri leg og mere tilrettebørnene: Vi har forskellige fælleslagte fysiske udfordringer. Det er rum både ude og inde, hvor der er fokus på fysisk og sanselig udfoldelse af forskellig karakter. Her kan børnene opleve, sanse og motorisk udvikle sig både larmende og stille. Natur og naturfænomener Målene er, at børnene: Udvikler respekt og forståelse og glæde ved at være i naturen. Lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til rum for leg, oplevelse og udforskning og viden. Tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø....opleve...sanse

13 Natur & kultur... Et fantastisk sted for udvikling Naturen er grundlaget for vores liv, og naturoplevelser i barndommen sætter spor langt ind i det voksne liv. Oplevelser i naturen udvikler børn følelsesmæssigt, mentalt og fysisk. Derfor skal børn i dagtilbud have mulighed for at opleve glæden ved at være i naturen på forskellige årstider, og de skal udvikle respekt for natur og miljø. En verden af kundskab og indsigt Børn, som lærer at færdes i naturen, lærer og udvikler sig fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. De lærer at føle ansvar over for naturen og miljøet. De lærer at nyde og bruge naturen som en kilde til glæde og energiopladning, indsigter og kundskaber. Mødet med grundelementerne luft, vand, ild og jorden giver også viden om naturfænomener, teknik og sammenhænge, der er kompliceret at forstå i teorien. Det kan dreje sig om højde, tyngde, mængder, tal og rækkefølger. I sidste ende giver naturen en forståelse af verden og børns egen placering i den. Mål og realisering: Mål: Børn skal erfare naturen med alle sanser og opleve den som et rum for leg og fantasi og som rum for mere vilde aktiviteter. Personalets opgave: De skal sørge for udflugter til skov, mark og strand, så børnene bliver fortrolige med de forskellige slags natur. Børnene: Børns leg i nat uren er kendetegnet ved kommunikation, organisation og ledelse. I legene kan børnene indgå i sammenhænge, fungere i samspil, lede og organisere, dele erfaringer, løse problemer, fordybe sig, være nysgerrige etc. Kulturelle udtryksformer Målene er, at børnene: Får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til forskellige kulturelle udtryksformer. Har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og få dem til selv at skabe kulturelle aktiviteter. Får lejlighed for at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. Et nuanceret syn på verden Kultur er en måde at forstå sig selv og verden på. I kunsten og de kulturelle udtryksformer litteratur, film, teater, musik, billeder etc. møder vi fortolkninger af vores eksistens. Jo flere kulturelle udtryk børn møder, jo bredere bliver deres syn på verden, andre mennesker og på sig selv. Børnene hos os skal have mulighed for at bryde de daglige rutiner og tage på udflugter til lokalområdets kulturtilbud. De skal møde voksne, der selv er aktive kulturbrugere, og som støtter dem i at eksperimentere og og lege med hele spektret af kunstneriske udtryksformer. Og de skal have adgang til og medindflydelse på valg af materialer, redskaber og projekter. Når man styrker børns interesse for kunst og kultur og for at skabe og udfolde sig kreativt, giver man dem et kig ind i en verden, der er meget mangfoldig. Derved lærer man dem tolerance over for andres kultur og værdier, og man giver dem en fornemmelse af, at deres eget liv kan rumme mange facetter. Mål og realisering: At give børn indblik i og erfaring med forskellige kunstneriske udtryk og genrer. Personalets opgave: De skal introducere børnene til forskellige kunstneriske udtryk maleri, skulptur, collage, fotos og computergrafik. Og ellers støtte børnene undervejs i den kunstneriske læreproces. Børnenes: Børnene skal selv finde ud af, hvad de vil udtrykke, hvilken genre og med hvilke materialer. De skal se, at man kan udtrykke sig forskelligt i forskellige udtryksformer.

14 Børnemiljø og inklusion PSYKISK FYSISK ÆSTETISK BØRNEMILJØ Vi har valgt at arbejde med et ugentligt aktivitetsskema over vores konkrete aktiviteter i hverdagen, som løbende bliver tilrettelagt. Vi har en dokumentationsvæg, som er tilknyttet hver stue på hver etage, hvor der både er voksendokumentation og børnedokumentation. På denne måde bliver børene medinddraget til at dokumentere og sætte spor i deres egen hverdag. Vores aktivitetsplan indeholder desuden et løbende børnemiljøperspektiv. Børn påvirker omgivelserne og omvendt, så derfor kan man sige, at børnemiljøet skabes af den gensidige påvirkning, som finder sted mellem børnene og omgivelserne. Et dagtilbuds fysiske, psykiske og æstetiske forhold skaber børnemiljøet, og under hensyntagen til børnenes alder og modenhed skal det vurderes i et børneperspektiv. Børnemiljø handler om, hvordan børn trives med hinanden, de voksne og de aktuelle rammer inde og ude. Arbejdet med børnemiljø skal sikre et miljø, som fremmer børnenes trivsel, læring og ud- vikling. I arbejdet med børnemiljø er det børneperspektivet, der er omdrejningspunktet. Her handler det om at give børnene medbestemmelse på indholdet og organiseringen af deres hverdag og give deres stemmer udtryk og værdi. Vi mener, at børnemiljø og læreplaner beriger hinanden og har derfor valgt at vores børnemiljøperspektiv er en del af vores aktivitetsskema, da vi mener sammentrækningen øger kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Særlige børnegrupper (inklusion) og hvordan der arbejdes med dette Indsats over for børn med særlige behov De pædagogiske læreplaner skal være medskabere af bedste betingelser for, at børn kan udvikle sig og lære sig selv og verden at kende. Og vi skal sætte fokus på de børn, der har særlige behov. Det kan være børn med forskellige vanskeligheder og handicap, og børn, der ikke har så stor opbak- ning og støtte hjemmefra. I loven står, at dagtilbuddene skal beskrive hvordan udsatte børns læring understøttes. Det vil sige, at det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan vi vil arbejde med kompetencer og udvikling, da ikke alle børn kommer med samme ressourcer og forudsætninger for at få det fulde udbytte af at gå i vores daginstitution. Men jo tidligere man støtter de børn, der har særlige behov, jo bedre.

15 Hvordan vi i praksis arbejder med inklusion Vi vil som voksne introducere børnene til en kultur bygget på ligeværdighed og respekt. Vi vil fastholde et miljø med udgangspunkt i det enkelte barn, for derved at kunne vise en hverdag, hvor det at danne erfaringer bliver en naturlig konsekvens af forskellighed. Nedenstående viser, hvilke metoder vi har valgt at bruge samt vores pædagogiske overvejelser og tilgang: Piktogrammer: Metode For at tydeliggøre hverdagen og gøre den så forudsigelig som mulig, hare vi valgt at arbejde med piktogrammer i hele institutionen. Helt konkret er det billeder af hverdagen, som kan bruges til at forklare og vise, hvad vi nu skal. Vi valgt at bruge piktogrammer i hele institutionen, for at alle børn så vidt muligt har samme muligheder for at føle sig inkluderede og en del af, og at børnene selv kan vælge piktogrammerne til og fra alt efter alder, udvikling og behov Målene er, at alle børnene Tilbydes mange forskellige muligheder for at deltage aktivt i meningsdannende fællesskaber og aktiviteter Får plads til at udfolde sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. Får mulighed for at opleve sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab. Læring i fællesskabet Det er i det sociale fællesskab, at børn udvikler deres personlighed. Hos os skal børnene have mulighed for at blive set, holdt af og værdsat som en del af et fællesskab, der gør verden sjov og spændende. De skal lære at håndtere modstand, frustrationer, konkurrence og kærlighed. Og en frugtbar og alsidig personlighedsudvikling kræver ansvarlige voksne, der lytter og går i børnehøjde for at forstå og følge børns måder at se og være i verden på. Marte Meo Metode Marte Meo metoden er en videoobservationsmetode, der har sit fokus på den kommunikation og det samspil, der foregår imellem mennesker. Gennem en detaljeret analyse af videooptagelser fra dagligdagssituationer kan det dokumenteres, hvorvidt det pædagogiske personale er udviklingsstøttende i sit samspil, og om dette kan blive endnu bedre. Metoden er udviklet af hollænderen Maria Aarts, og den baserer sig på at undersøge samspillet ud fra 5 principper: 1.Følge barnets initiativ 2.Positivt bekræfte barnets initiativ 3.Benævne egne og barnets initiativer 4.Turtagning 5.Positiv ledelse Optræder disse i samspillet, vil pædagogen være afstemt i forhold til barnet og dermed være udviklingsstøttende. Der arbejdes på den måde, at der optages et videoklip på omkring 10 minutters varighed. børnene får mulighed for at blive set, holdt af og værdsat som en del af et fællesskab, der gør verden sjov og spændende

16 Dette klip gennemanalyseres og munder ud i en samspilsanalyse, der viser, hvilke principper, der er til stede, samt hvilke der kan styrkes. Dette materiale forevises den pædagog/medhjælper, som optræder i det videooptagede samspil. Er der et princip i samspillet, der med fordel kan styrkes, får pædagogen til opgave at øve sig på dette princip til næste videooptagelse (ca.1 uge senere). Dette forløb fortsætter, indtil man på videooptagelsen kan se, at barnet profiterer af det bedre samspil. Målene er, at alle børnene Anerkendes og respekteres som de personer, de er, og at de oplever at høre til. Styrkes i deres styrker Oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og børn Inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. Børnene skal lære at samarbejde med andre og deltage i de demokratiske beslutningsprocesser. Den vigtige anerkendelse At kunne udtrykke sine egne følelser og behov, men også at kunne leve sig ind i andres følelser og forstå det, de udtrykker, er en meget væsentlig social kompetence. Børnene skal lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra. De skal opleve at have indflydelse på deres hverdagsliv, ved at foretage valg og argumentere for deres meninger. De skal også opleve at indgå i relationer, hvor alle er parate til at vise ansvar og løse konflikter. Hverdagens fællesskab Ved at give børn muligheder for at lege og løse opgaver samme med andre udvikles deres sociale kompetencer. Det er vigtigt at støtte børn i at danne venskaber og indgå i grupper, hvor de oplever omsorg og respekt og lærer at give og modtage. Det er i hverdagens fællesskab, at de er med til at kommunikere med andre om det, de oplever sammen, og hver især bidrager med til den fælles historie. Og det er i dette fællesskab, at de bliver socialt kompetente. Rlationsskemaer Metode Vi bruger jævnligt relationsskemaer. Det er et redskab til at få overblik over, hvilke relationer personalet har til børnene og metoden går ud på, at man skriver børnenes navne op på en lodret linje og giver dem en farve efter den relation, man har til dem. Rød står for en god og varm kontakt, grøn for en rimelig kontakt og blå for en mere kølig og distanceret kontakt. Vi arbejder med analysen ca hver 3. måned, så vi kan følge, om der er sket en udvikling. Målene er, at alle børnene bliver set og hørt, som dem de er. har positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn har et særligt behov for at blive set og få omsorg. har tæt kontakt til mindst én voksen. Realisering: Metoden betyder, at de voksne kommer til at tage stilling til deres måde at være voksen på i forhold til børn. Og giver anledning til, at man giver de børn, der har flest blå kontakter, ekstra opmærksomhed. En god kontakt og tillid til de voksne er afgørende for, om børn føler sig trygge, og tryghed er en forudsætning for, at børn er i stand til at lære noget. Socialrådgivere i daginstitutioner Metode Som et led i styrkelsen af den tidlige indsats overfor udsatte børn og deres familier, har Københavns Kommune knyttet socialrådgivere til nogle udvalgte daginstitutioner. Jo tidligere problemer bliver opdaget, jo bedre og nemmere kan man løse dem. Ud fra den tankegang har Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen knyttet socialrådgivere fra de lokale børnefamilieenheder til daginstitutionerne.projektet skal styrke samarbejdet mellem daginstitutionerne og børnefamilieenhederne i områderne, så man kan give udsatte børn og familier en tidlig, koordineret indsats. Det bærende element i projektet er, at socialrådgiveren fast kommer i daginstitutionen, så medarbejderne har en mulighed for at drøfte børn som vækker bekymring. Socialrådgiveren vil fungere som sparringspartner for personalet i daginstitutionerne i forhold til at drøfte børn, der er en bekymring for - fx børn, der mistrives fx pga. en pludselig opstået krise i barnets familie eller andre sociale problemer. Socialrådgiveren kan dermed være med til at afklare bekymringens karakter og rådgive om, hvordan institutionen kan handle i forhold til barnet og familien. Relationer Tryghed Empati

17 signs of safety involvering og informering Hvis forældrene ønsker det, kan socialrådgiveren også indgå i samarbejdet mellem daginstitutionen og forældrene. Her kan hun være med til at afklare, hvordan der på bedste vis skabes en positiv forandring for barnet og for familien. Målene er, at alle børnene: Oplever en tidlig og koordineret indsats oplever et stærk tværfagligt samarbejde oplever klar og tydelig medinddragelse af deres familie Oplever at der bliver igangsat de tiltag og muligheder, som skaber bedst mulig udvikling og chancelighed Signs of Safety Barnets trivselsskema Metode: Signs of Safety metoden blev introduceret til Københavns Kommunes Socialforvaltning i 2006 og er en metode som sagsbehandlere og familier har fundet særlig brugbar fordi metoden er enkel og umiddelbart anvendelig til at skabe dialog og samarbejde mellem forældre og socialforvaltning. Siden har Socialforvaltningen implementeret metoden bredt i myndighedsarbejdet samt dele af foranstaltningsarbejdet med udsatte børn og familier. Signs of safety-metoden hviler på et anerkendende, ressource- og løsningsfokuseret grundlag. Den har bl.a. fokus på at involvere og informere forældrene i alle led i myndighedsarbejdet, og den lægger vægt på at invitere forældrene og netværk til at tage ansvar for at bidrage til løsninger på de bekymringer, der er i forhold til barnet/den unge. Da vi som institution er en del af projekt-socialrådgivere i daginstitutioner, har vi som personale været introduceret til metoden Signs of safety og den pædagogiske leder har i samarbejde med vores socialrådgivere udarbejdet et barnets-trivselsskema, baseret på metoden, som vi bruger i forskellige sammenhænge og blandet også i overgange og forældresamtaler. Vi bruger det på alle børn i institutionen. Målene er, at alle børnene: bliver set på med ressourcebriller bliver støttet i udviklingen af deres potentialer Bliver beskrevet både i udfordringer og ressourcer. Bliver beskrevet i deres udvikling med konkrete eksempler understøttet fra hverdagen Bliver set uden egne hypoteser, eller diagnostiserende formuleringer. Realisering: Børn skal opleve glæde i deres hverdag hver dag. De skal støttes i at udvikle deres potentialer af forskellig karakter. Og de voksne trænes i at se på barnets ressourcer frem på den problematiserende tilgang.