Roskilde Universitetscenter Rektor. Sendt pr.

Transkript

1 Roskilde Universitetscenter Rektor Sendt pr. Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende kombinationskandidatuddannelse i kultur- og sprogmødestudier og et andet fag Kombinationskandidatuddannelsen i kultur- og sprogmødestudier og et andet fag godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 25, 26, 28, 42, 50. Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 26. september 2008 behandlet Roskilde Universitetscenters anmodning om akkreditering og godkendelse af den ansøgte kombinationskandidatuddannelse i kultur- og sprogmødestudier og et andet fag. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 3 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. 11. november 2008 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon E-post trj@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Det er Akkrediteringsrådets vurdering, at der er tvivl om, hvorvidt grundlaget for den positive akkreditering af uddannelsen vil være tilstede om 6 år, som den almindelige turnusakkrediteringsperiode er fastsat til. Varigheden af denne uddannelses akkrediteringsperiode er derfor fastsat til 3 år. Den kortere akkrediteringsperiode begrundes i: - Det er problematisk, at kultur- og sprogmødestudier som fagligt område har en ekspansiv karakter og en uklar afgrænsning. - Det er problematisk, at der er et misforhold mellem et relativt lavt antal VIP er og et meget stort antal studerende på uddannelsen - Det er problematisk, at der ikke forefindes en klar dokumentation for forholdet mellem VIP og DVIP undervisning, når det i øvrigt fremgår, at VIP/Studerende-ratioen er meget lav.

2 Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har 27. oktober 2008 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 11. november 2008 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til Roskilde Universitetscenter. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Kombinationskandidatuddannelsen i kultur- og sprogmødestudier og et andet fag skal godkendes i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelorog kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), 25, 26, 28, 42 og 50. For så vidt angår kombinationskandidatuddannelser følger titlen af 25, 26, 28, 42 og 50 i uddannelsesbekendtgørelsen, hvor det er hovedvægten i det samlede bachelor- og kandidatuddannelsesforløb, der er afgørende. Styrelsen fastlægger kombinationskandidatuddannelsens titel, hvor hovedvægten af det samlede uddannelsesforløb ligger på kommunikation, til følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 20 og 25, stk. 3: Dansk: Engelsk: Cand.comm. i kommunikation og kultur- og sprogmødestudier Master of Arts (MA) in Communication Studies and Cultural Encounters Styrelsen fastlægger kombinationskandidatuddannelsens titel, hvor hovedvægten af det samlede uddannelsesforløb ligger på kommunikation med fokus på journalistik, til følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 20 og 26, stk. 3: Dansk: Engelsk: Cand.comm. i kommunikation med fokus på journalistik og kulturog sprogmødestudier Master of Arts (MA) in Communication Studies in Journalism and Cultural Encounters

3 Styrelsen fastlægger kombinationskandidatuddannelsens titel, hvor hovedvægten af det samlede uddannelsesforløb ligger på det humanistiske hovedområde, til følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 20 og 28, stk. 3: Dansk: Engelsk: Cand.mag. i kultur- og sprogmødestudier og [andet kombinationsfag] Master of Arts (MA) in Cultural Encounters and [andet kombinationsfag] Styrelsen fastlægger kombinationskandidatuddannelsens titel, hvor hovedvægten af det samlede uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde, til følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 42, stk. 4: Dansk: Engelsk: Cand.soc. i [andet kombinationsfag] og kultur- og sprogmødestudier Master of Social Science in [andet kombinationsfag] and Cultural Encounters Styrelsen fastlægger kombinationskandidatuddannelsens titel, hvor hovedvægten af det samlede uddannelsesforløb ligger på det naturvidenskabelige hovedområde, til følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 20 og 50, stk. 3: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Dansk: Engelsk: Cand.scient. i [andet kombinationsfag] og kultur- og sprogmødestudier Master of Science (MSc) in [andet kombinationsfag] and Cultural Encounters Uddannelsens normerede studietid Styrelsen fastlægger kombinationskandidatuddannelsen i kultur- og sprogmødestudier og et andet fag til 120 ECTS-point, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 19, hvoraf kombinationsfaget i kultur- og sprogmødestudier er normeret til 60 ECTSpoint. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Styrelsen indplacerer kombinationskandidatuddannelsen i kultur- og sprogmødestudier og et andet fag for så vidt angår kombinationsfaget i kultur- og sprogmødestudier til heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Evt. fastsættelse af maksimumrammer Styrelsen ønsker ikke at fastsætte maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Dette indebærer, at universitetet selv bestemmer efter reglerne om frit optag, jf. adgangsbekendtgørelsens 14, hvor mange studerende det vil optage på kombinationskandidatuddannelsen i kultur- og sprogmødestudier og et andet fag. Tilknytning til censorkorps Kombinationsfaget i kultur- og sprogmødestudier tilknyttes censorkorpset for kultur- og sprogmødestudier og minoritetsstudier og komparative kulturstudier.

4 Godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte punkter godkendes kombinationskandidatuddannelse i kultur- og sprogmødestudier og et andet fag, jf. 3 i lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med 30. november 2011, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Adgangskrav Studerende der har gennemført en bacheloruddannelse på Roskilde Universitetscenter, hvori kultur- og sprogmødestudier indgår, kan optages på kombinationskandidatuddannelse i kultur- og sprogmødestudier og et andet fag. Bachelorer, der har bestået en anden bacheloruddannelse inden for Kultur- og Sprogmødestudiers faglige område, kan optages efter en individuel vurdering. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studienævnet kan godkende andre uddannelsesforløb som adgangsgivende til kandidatuddannelsen, evt. efter nærmere fastsat supplering. Side 4/4 Sprog Såfremt uddannelsen eller væsentlige dele heraf udbydes på engelsk skal den studerende dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau, jf. 11 i Bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelorog kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). I den forbindelse meddeles, at Akkrediteringsrådets vurdering er, at det er uklart, hvorvidt uddannelsen lever op til uddannelsesreglerne for så vidt angår valgfag, jf. 21 i uddannelsesbekendtgørelsen. Det er Akkrediteringsrådets vurdering, at valgfag ikke umiddelbart kan erstattes af projektarbejde med valgfrit emne. Det er universiteternes ansvar at sikre, at uddannelserne lever op til uddannelsesreglerne, og Universitets- og Bygningsstyrelsen vil fortsat løbende igangsætte tilsyn med universiteterne. Uddannelsen er dansksproget og engelsksproget. Høring Idet universitets indstilling vedr. titel ikke er imødekommet, skal Akkrediteringsrådet høre, om universitetet ønsker at udbyde uddannelsen på de vilkår, der er anført i dette brev.

5 Såfremt universitetet ikke ønsker at udbyde uddannelsen på de her anførte vilkår, skal dette meddeles ACE Denmark senest d. 17. november 2008 kl på mail Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 5/5 Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Eller på ubst@ubst.dk Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på jef@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af indstillingsbrev til Universitets- og Bygningsstyrelsen af 27. oktober 2008.

6 Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet til orientering samt Universitets- og Bygningsstyrelsen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 6/6

7 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådet har d. 26. september 2008 akkrediteret de 37 eksisterende uddannelser, der er en del af pilotfasen. For disse uddannelser indstillede Akkrediteringsrådet d. 3. oktober 2008 følgende 5 punkter til afgørelse i Videnskabsministeren, Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST), jf. 10 i akkrediteringsloven: 1. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering (taksameter), 2. uddannelsens titel, 3. specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, 4. uddannelsens normerede studietid samt 5. eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. herefter: UBST-forhold. Ledelsessekretariatet 10. november 2008 Universiteterne modtog d. 8. oktober 2008 kopi af disse indstillinger. Universitets- og Bygningsstyrelsen meddelte ACE Denmark, at styrelsen ikke kunne træffe afgørelse om de ovennævnte forhold på det foreliggende grundlag. Styrelsen anser det for en nødvendighed at have oplysninger om de allerede godkendte forhold med eventuelle senere justeringer herunder bekendtgørelsesændringer til rådighed. ACE Denmark anmodede på den baggrund universiteterne om at indsende oplysninger vedr. de 5 ovennævnte UBST-forhold om - det p.t. godkendte - universitetets indstilling og - en begrundelse for eventuel forskel mellem det pt. godkendte og indstillingen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Jette Frederiksen Telefon E-post jef@acedenmark.dk På baggrund af universiteternes oplysninger har Akkrediteringsrådet foretaget en ekstraordinær behandling af alle uddannelsernes UBST-forhold. Denne ekstraordinære behandling resulterede i fornyede indstillinger til Universitets- og Bygningsstyrelsen af 27. oktober Sagsnr Dok nr Side 1/1 Såfremt dette medfører spørgsmål eller behov for yderligere information Direktør Jette Frederiksen kontaktes på mail: jef@acedenmark.dk eller telefonnummer: Med venlig hilsen Jette Frederiksen Direktør

8 Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Att. Ledelsessekretariatet Sendt pr. glu@ubst.dk ubst@ubst.dk Vedr. anmodning om akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse med kultur- og sprogmødestudier Roskilde Universitetscenter har ansøgt om akkreditering og godkendelse af ovennævnte uddannelse jf. Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Uddannelsen er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet fredag den 26. september Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperiodens varighed for uddannelsen. Denne vil fremgå af afgørelsesbrevet. Akkrediteringsrådet indstiller uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, normerede studietid samt evt. maksimumramme for tilgangen til afgørelse i Universitets- og Bygningsstyrelsen jf. 6, stk. 1 i Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Uddannelsens tilknytning til censorkorps er desuden anført. Akkrediteringsrådet har imødekommet universitetets indstillinger på alle de punkter, der vedrører akkrediteringslovens 10, stk. 2 (de 4 ovennævnte forhold). Universitetet har over for Akkrediteringsrådet bekræftet, at indstillingerne er i overensstemmelse med, hvad ministeriet aktuelt har godkendt for uddannelsen. Bekendtgørelsesforhold Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) Akkrediteringsrådet 27. oktober 2008 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon Telefax E-post trj@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 Uddannelsens hovedområde Hovedvægten ligger inden for det humanistiske hovedområde. Sprog Uddannelsen udbydes på dansk og engelsk. Titel/Betegnelse Hvor hovedvægten af uddannelsesforløbet ligger på det humanistiske hovedområde, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 28: Dansk: Cand.mag. i Kultur- og Sprogmødestudier og kombinationsfaget Engelsk: Master of Arts in Cultural Encounters and kombinationsfaget

9 Hvor hovedvægten af uddannelsesforløbet ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 42: Dansk: Cand.soc. i Kultur- og Sprogmødestudier og kombinationsfaget Engelsk: Master of Social Sciences in Cultural Encounters and kombinationsfaget Hvor hovedvægten af uddannelsesforløbet ligger på det naturvidenskabelige hovedområde, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 50: Dansk: Cand.scient. i Kultur- og Sprogmødestudier og kombinationsfaget Engelsk: Master of Science in Cultural Encounters and kombinationsfaget Hvor hovedvægten af uddannelsesforløbet ligger på kommunikation, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 25: Dansk: Cand.comm. Engelsk: Master of Arts in Communication Studies Hvor hovedvægten af uddannelsesforløbet ligger på kommunikation og specialet skrives i journalistik, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 26: Dansk: Cand.comm. Engelsk: Master of Arts in Communication Studies in Journalism. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsen er fastsat til 120 ECTS, hvoraf studier i kultur- og sprogmødestudier udgør de 60 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kombinationsfaget i kultur- og sprogmødestudier er indplaceret på heltidstakst 1. Eventuel fastsættelse af maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Der er ikke fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for kultur- og sprogmødestudier og minoritetsstudier og komparative kulturstudier. Akkrediteringsrådet imødeser Universitets- & Bygningsstyrelsens afgørelse jf. 7, stk. 1 i akkrediteringsbekendtgørelsen. Universitets- og Bygningsstyrelsen er velkommen til at kontakte fuldmægtig Trine Jensen på mail: trj@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Kopi af dette brev er sendt til: Roskilde Universitetscenter

10 Akkrediteringsrapport Eksisterende uddannelse Universitet: Roskilde Universitetscenter Uddannelse: Kandidatuddannelse med Kultur- og sprogmødestudier Akkrediteringspanelets medlemmer: Orvar Löfgren, professor, Etnologiska Institutionen, Lunds Universitet Anders Buch, chefkonsulent i Ingeniørforeningen i Danmark Ditte Jessen, studerende i Psykologi og Pædagogik, Roskilde Universitetscenter Akkrediteringsrapporten er udarbejdet på baggrund af det dokumentationsmateriale, universitetet har indsendt i forbindelse med akkreditering af uddannelsen. Desuden har akkrediteringspanelet haft et møde med repræsentanter for uddannelsen mandag den 26. maj, hvor udvalgte dele af dokumentationsmaterialet er blevet uddybet. Den faglige vurdering af uddannelsen er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser af 19. februar 2008 / revideret 8. april med hensyn til grundoplysninger og legalitetsforhold. Rapporten består af fire dele: - Grundoplysninger om uddannelsen - Resumé af den faglige vurdering - Faglig vurdering af uddannelsen - Oplysninger vedrørende uddannelsens legalitetsforhold Universitetet har udarbejdet grundoplysninger for uddannelsen. Akkrediteringspanelet har foretaget den faglige vurdering. Universitets- og Bygningsstyrelsen træffer afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav, uddannelsens normerede studietid og eventuelt adgangsbegrænsning. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen foretager kontrol af uddannelsens øvrige legalitetsforhold. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetet indsendte deres høringssvar den 19. august Universitets høringssvar er anført i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Sagsbehandlingen er afsluttet den 23. oktober

11 Grundoplysninger om uddannelsen Universitet Uddannelsens titel Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Roskilde Universitetscenter Cand.mag. i Kultur- og Sprogmødestudier og kombinationsfag Ikke relevant - 2 -

12 Resumé af den faglige vurdering Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 1: Behov for uddannelsen Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen tydeligvis er bevidst om behovet for en systematisk dialog ud over den uformelle, der foregår i dag, samt de kandidatundersøgelser RUC laver med fem års mellemrum. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen har en omend situationsbestemt dialog med aftagere og mere systematisk med dimittender via kandidatundersøgelsen for hele RUC. Uddannelsen har ikke haft ressourcer til en systematisk dialog med alle. Akkrediteringspanelet vurderer, at metodevalget er delvist begrundet, idet uddannelsens dimittender hidtil har opnået beskæftigelse i tilfredsstillende grad, og uddannelsen i den nuværende situation prioriterer sine ressourcer efter de primære behov. Akkrediteringspanelet bemærker, at der er etableret et aftagerpanel på institutniveau, men at samarbejdet er i en indledende fase. Akkrediteringspanelet vurderer, at det næppe vil være muligt at få et repræsentativt aftagerpanel på grund af et meget heterogent, diversificeret og bredt arbejdsmarked. Der er i dag dialog med potentielle aftagere i form af praktikværter. Det er for tidligt at vurdere, om valget af aftagere til aftagerpanelet er velbegrundet for nærværende uddannelse. Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er sammenligneligt med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Det foreliggende grundlag for vurderingen belyser dog ikke forholdet optimalt. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse ud fra, hvad der er belyst gennem statistik for lønniveau og jobfunktioner. Generelt er det vanskeligt at vurdere Kultur- og Sprogmødestudier alene, da kandidaterne altid er to-fags-kandidater. Akkrediteringspanelet vurderer ikke, at en statistisk opgørelse i beskæftigelsesundersøgelsen med en opdeling af dimittender efter deres andet fag ændrer på det

13 Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at faget giver de studerende undervisning og kompetencer baseret på forskning inden for fagområdet med forbehold for, at området har en ekspansiv karakter og lidt diffus afgrænsning. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen formår dette på trods af de relativt mange DVIP er. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen er baseret på interaktion mellem forskning og praksis via empiriske studier og praktikarbejde. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i uddannelsesforløbet opnår både fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer. Akkrediteringspanelet har dog igen det forbehold angående de fagspecifikke kvalifikationer, at de vurderer, at faget er ekspansivt og lidt diffust afgrænset. Akkrediteringspanelet bemærker, at specialekaraktergennemsnit indgår som begrundelse for ikke at ændre noget didaktisk eller pædagogisk. Karakterer i andre fagelementer, og dermed karakterer for studerende, der ikke skriver speciale i faget, indgår ikke. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende sættes i stand til at mestre fagområdets videnskabelige teori og metoder, samt til at vurdere og vælge blandt fagområdets videnskabelige teorier, metoder og redskaber, således at de kan opstille og anvende nye analysemodeller. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at det ressourcemæssigt er svært givet det beherskede omfang, som et kombinationsfag har i RUC s studiestruktur. Studieordningens krav om den 5. faglige vinkel, der omhandler metode, teori og empiri, indgår som del af kravene til projektarbejdet/specialet. Akkrediteringspanelet noterer, at fagets undervisere har udtrykt bevidsthed om, at store hold og forskellige forudsætninger hos studerende afhængigt af deres basisstudium, har gjort det svært at gennemføre en optimal metodeundervisning. Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at det er VIP er, der tilrettelægger uddannelsen, og de udgør samtidig forskningsmiljøet. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende har mulighed for tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. Akkrediteringspanelet bemærker, at grundlaget for at vurdere betydningen af de relativt mange DVIP er ikke er tilstrækkeligt oplyst, men baserer sin vurdering af mulighederne for kontakt til et aktivt forskningsmiljø på interview med studerende. Akkrediteringspanelet vurderer, at - 4 -

14 forskningsmiljøet virker tæt og engageret. Akkrediteringspanelet finder det værd at bemærke, at dokumentationsgrundlaget for at foretage en vurdering af om en væsentlig andel af underviserne er VIP er, ikke er tilstrækkeligt belyst. Der er ikke grundlag for at sammenligne med statistik for andre uddannelser, da der ikke foreligger opgørelser over konfrontationstimer. Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at der er høj grad af sammenfald mellem forskningsområder og det der undervises i. Akkrediteringspanelet vurderer, at der indgår tilstrækkeligt mange VIP er til, at faget kan overleve, samt at det er et fag, der er under opbygning. Akkrediteringspanelet vurderer, at en konsolidering af uddannelsen forudsætter, at faget styrkes med flere VIP er. Akkrediteringspanelet noterer, at der arbejdes aktivt på forskningsformidling. Akkrediteringspanelet vurderer, at niveauet for publikation og formidling af forskning fra forskningsmiljøet er af samme omfang som for lignende forskningsmiljøer. Grundlaget for denne vurdering er en eftersendt opgørelse af forskningsproduktion. På baggrund af de vedlagte cv er og de uddybninger, der blev givet på besøget, vurderer akkrediteringspanelet, at forskningsmiljøet deltager aktivt i et internationalt samarbejde. Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng inden for faget mellem mål for læringsudbytte og målene i de enkelte fagelementer, med forbehold for at den samlede uddannelse ikke kan vurderes på grund af studiestrukturen med to-fags-kandidatuddannelser, og at de individuelle emnevalg i projektarbejdet ikke kan indgå i vurderingsgrundlaget. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen gennem de semesterevalueringer, der systematisk foretages, indhenter de studerendes vurderinger af sammenhængen i uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at frafaldsprocenten er lav

15 Akkrediteringspanelet vurderer, at gennemførselstiderne ser tilfredsstillende ud sammenlignet med tal for hovedområdet. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur og indhold er tilpasset adgangskravene, så langt som det er muligt med RUC s studiestruktur, der inkluderer basisstudier. Panelet bemærker, at uddannelsen er opmærksom på at sikre en tilstrækkelig kvalificering inden for metode af alle studerende, uanset hvilken basisuddannelse de har gennemført. Akkrediteringspanelet vurderer, at inddragelsen af praksisfeltet understøtter målene for læringsudbytte på baggrund af beskrivelsen i studieordningen. Akkrediteringspanelet bemærker, at faget blandt andet har udvekslingsaftaler med udenlandske universiteter og selv udbyder undervisning på engelsk, og vurderer at uddannelsen har tilfredsstillende meritprocedurer. Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at særligt projektarbejdet er medvirkende at understøtte realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte: De brede mål for læringsudbytte understreges af projektarbejdsformen, der inkluderer en mangfoldighed af problemstillinger. Akkrediteringspanelet vurderer, at prøveformerne belyser, om de studerende har nået uddannelsens mål for læringsudbytte. Akkrediteringspanelet vurderer, at der sker en løbende udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer på baggrund af, at der foreligger et udkast til handlingsplan for VIP er, og at det foregår via mentorordning for DVIP er, men at det ikke for sidstnævnte er udmøntet i konkrete handleplaner. Der foregår ikke formel efter- og videreuddannelse, og der mangler ressourcer til kurser mv. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerendes evalueringer og kommentarer tages op til behandling i studienævnet, og at den enkelte underviser forholder sig til dem. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er problemer med dimensionering og arbejdsforhold, fysiske forhold mv. på baggrund af udsagnene fra undervisere og studerende om lokalesituationen og funktionaliteten af hjælpemidler. Kriterium 8 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen - 6 -

16 Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet bemærker, at RUC s kvalitetssikringssystem er beskrevet og vurderer, at faget er i en opstartsfase. Akkrediteringspanelet vurderer, at der regelmæssigt indsamles kvantitativ og kvalitativ viden internt såvel som eksternt, herunder indsamling af informationer fra praktiksteder, beskæftigelsesundersøgelse blandt dimittender hvert femte år, evalueringer af undervisningen på kurser og samlede semesterevalueringer. Akkrediteringspanelet vurderer, at systemet er under opstart. Der sker en kvalitetssikring, men det mere systematiske arbejde, herunder at institutionens autoritative organer og medarbejdere følger op på den indhentede viden, vurderes at være under opstart. Kriterium 9 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens indhold svarer til uddannelsens titel, men bemærker at sprogmødedelen primært har en historisk begrundelse. Akkrediteringspanelet noterer, at uddannelsen har et stærkt fokus på kulturmødet med sprogmødet som et tema blandt andre. Endelig bemærker akkrediteringspanelet, at den engelsksprogede titel med cultural encounters har uhensigtsmæssige konnotationer i retning af kulturelle sammenstød snarere end møder. Akkrediteringspanelet vurderer, at målene for læringsudbytte, som beskrevet i studieordningen, lever op til titlerne som fastsat i Uddannelsesbekendtgørelsens 25 (cand.comm.), 28 (cand.mag.), 41 (cand.scient.soc.), 42 (cand.soc) og 50 (cand.scient). Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Kriterium 10 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen har en tilfredsstillende systematik til sikring af, at de studerende opnår det ønskede læringsudbytte, og at det med baggrund i, at censorkorpset ikke har indvendinger, og at specialekaraktergennemsnittet er over middel, også faktisk er tilfældet, at de gør det

17 Faglig vurdering af uddannelsen Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Dokumentation Hvilken metode anvendes i den løbende dialog med aftagere, aftagerpaneler og alumner/dimittender? Den overordnede dialog med aftagere og aftagerpaneler sker gennem RUCs Erhvervsvejledning. Erhvervsvejledningen har til opgave at have kontakt med arbejdsmarkedet (både det private og det offentlige) om behov og krav til dimittendernes kompetencer og at vejlede studerende i forhold til beskæftigelse, og den fungerer altså som et bindeled mellem disse to og arbejder for gensidig forståelse. Erhvervsvejledningens udarbejdelse af den omfattende Kandidat- og aftagerundersøgelse i 2002 gav et detaljeret billede af, aftagernes holdning til dimittenderne fra RUC generelt. Erhvervsvejledningens udarbejdelse af den omfattende Kandidat- og aftagerundersøgelse i 2002 gav et detaljeret billede af, aftagernes holdning til dimittenderne fra RUC generelt.... Metoden for udarbejdelsen af denne undersøgelse var dels kvantitativ, idet der blev foretaget en spørgeskemaundersøgelse på 170 virksomhedsledere, personalechefer og HR-konsulenter, i virksomheder, der beskæftiger mindst én kandidat fra RUC eller AAU og dels kvalitativ, da 43 af disse yderligere deltog i et kvalitativt interview. Se mere om metoden i Aftagerundersøgelsens bilag 1 og 2. (Dokumentationsrapporten, s. 3) RUC vil i 2008 udarbejde en omfattende beskæftigelsesundersøgelse med tal fra dimittender fra fem årgange af RUC-kandidater ( ). Rapporten over undersøgelsen vil bygge på en omfattende spørgeskemaundersøgelse (se spørgeskemaet i bilag 23). Den totale population udgøres af kandidater, hvoraf har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 71,5 procent. I betragtning af spørgeskemaets omfattende karakter samt den høje svarprocent, kan undersøgelses resultater i høj grad anses for valide og repræsentative for netop kandidatårgangene Resultaterne i den nye Beskæftigelsesundersøgelse er både generelle for kandidater fra RUC og indeholder derudover fagspecifikke tal for Kultur- og Sprogmødestudier. Beskæftigelsesundersøgelsen er ikke endelig færdigarbejdet endnu, men vi har fået indsigt i de relevante data for Kultur- og sprogmødestudier, som vi vil henvise til i denne rapport. Tallene for Kultur- og sprogmødestudier er kommet stand på baggrund af svar fra 105 dimit

18 tender i Kultur- og sprogmødestudier. (Dokumentationsrapporten, s. 3) Supplerende oplysninger fra akkrediteringspanelets besøg Studielederen bemærkede, at uddannelsen også får information via uformel kontakt til nogle af dimittenderne samt til potentielle aftagere i forbindelse med praktikaftaler. Uddannelsen har dog ikke ressourcer til at samle systematisk op på de samlede informationer. Et yderligere problem er, hvordan informationer om dimittenders erfaringer på arbejdsmarkedet kan benyttes på det enkelte kombinationsfag, når dimittenderne er to-fags.-kandidater og i øvrigt ikke beskæftiges inden for et velafgrænset arbejdsmarked. En medarbejder har i 2005 udarbejdet en undersøgelse blandt alle kandidater om beskæftigelse. De kvantitative hovedresultater blev udleveret i løbet i dagen. Opsummering af 2005-kandidatundersøgelsen Samtlige 84 kandidater uddannet frem til efteråret 2005 er spurgt, 68 % (57 personer) har svaret. Ud af de 84 har de 15 skrevet speciale i et andet fag, 14 alene i Kultur- og Sprogmødestudier og resten (55) har skrevet integreret speciale. Den største gruppe, 39 (46 %) er færdiguddannede samme år som undersøgelsen gennemførtes. Blandt respondenterne er der 26 % ledige, hvoraf den yngste kandidatårgang tegner sig for hovedparten (80 % af de ledige). Ser man på de ældre kandidater (dimitteret fra 2001 til og med 2004) har 68 % fuldtidsarbejde, 11 % er ledige og resten er deltidsbeskæftigede (n=28). Blandt de oplistede jobtitler for samtlige respondenter, som er i beskæftigelse, er der to som kan bedømmes uden for kategorien relevant beskæftigelse i akkrediteringskriterierne: skolelærer og frivillig (NGO). Institutlederen oplyste, at der er etableret et aftagerpanel på institutniveau med fire medlemmer. De tre af medlemmerne har deltaget i et første møde, hvor de to akkrediteringsdokumentationsrapporter blev forelagt. Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen tydeligvis er bevidst om behovet for en systematisk dialog ud over den uformelle, der foregår i dag, samt de kandidatundersøgelser RUC laver med fem års mellemrum. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen har en omend situationsbestemt dialog med aftagere og mere systematisk med dimittender via kandidatundersøgelsen for hele RUC. Uddan

19 nelsen har ikke haft ressourcer til en systematisk dialog med alle. Akkrediteringspanelet vurderer, at metodevalget er delvist begrundet, idet uddannelsens dimittender hidtil har opnået beskæftigelse i tilfredsstillende grad, og uddannelsen i den nuværende situation prioriterer sine ressourcer efter de primære behov. Akkrediteringspanelet bemærker, at der er etableret et aftagerpanel på institutniveau, men at samarbejdet er i en indledende fase. Akkrediteringspanelet vurderer, at det næppe vil være muligt at få et repræsentativt aftagerpanel på grund af et meget heterogent, diversificeret og bredt arbejdsmarked. Der er i dag dialog med potentielle aftagere i form af praktikværter. Det er for tidligt at vurdere, om valget af aftagere til aftagerpanelet er velbegrundet for nærværende uddannelse. Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Dokumentation Hvad er ledighedsfrekvensen for nyuddannede? Hvis der ikke anvendes tal fra Videnskabsministeriet: Hvordan er tallene udarbejdet? Hvis ledighedsprocenten er mere end dobbelt så høj som på hovedområdet: Er der særlige forhold, som kan forklare ledighedsprocenten? Om beskæftigelsesfrekvensen for humanistiske kandidater fra RUC generelt skriver dokumentationsrapporten: Beskæftigelsesfrekvensen for humanistiske kandidater fra RUC 4-19 måneder efter fuldførelsen af kandidatuddannelsen lå i perioden i gennemsnit på 69 %. På landsplan lå dette tal på 69,8% i samme periode (se UBSTs tal i bilag 3). Dermed er beskæftigelsesfrekvensens for humanistiske kandidater fra RUC næsten den samme som gennemsnittet på landsplan. (Dokumentationsrapporten, s. 5) Opsummering Tallene fra UBST kan ikke anvendes, da Danmarks Statistik ikke har uddannelseskoder for RUC og i øvrigt registrerer kandidater under det fag de sidst tog eksamen i. For Kultur- og Sprogmøde er der ingen registrering. RUC s egen beskæftigelsesundersøgelse gennemført i 2007 viser, at blandt kandidater uddannet i perioden (inkl.) er 84 % i arbejde eller uddannelse på undersøgelsestidspunktet. 96 % af dem der på undersøgelsestidspunktet har været i job fik jobbet mindre end et år efter endt uddannelse. (Dokumentationsrapporten, s. 5f) Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Dokumentationsrapporten dokumenterer punktet ud fra RUC s beskæftigelsesundersøgelses oplysninger om lønniveau og jobfunktioner. Tallene [fra beskæftigelsesundersøgelsen] viser at lønniveauet for en stor del (24,7%) af de adspurgte kandidater i Kultur- og Sprogmødestudier ligger på mellem og kr. pr. mdr., og 42,4% får mellem og kr. pr. mdr. Dette er i nogenlunde overensstemmelse med tallet på kr. pr

20 måned, der ifølge Dansk Magisterforening er den vejledende løn for første job for kandidater tilknyttet Dansk Magisterforening. Ovenstående tal tager ikke hensyn til om kandidaterne er ansat fuldtid, og dermed kan andelen af de relativt lave lønninger forklares herved. Derudover er kandidaterne ikke nødvendigvis i første job, hvilket Dansk Magisterforenings tal henviser til, da undersøgelsen som nævnt inkluderer kandidater fra 2002, men tallene viser overordnet, at kandidater fra Kultur- og Sprogmødestudier lønmæssigt er godt med og dermed også, at de finder relevant beskæftigelse. (Dokumentationsrapporten, s. 6)... størstedelen af kandidaterne i Kultur- og Sprogmødestudier får jobs, der ligger inden for uddannelsens traditionelle ansættelsesområde (38,8%). Den næststørste post på 35,3% er kandidater, der har fået job, der ligger uden for det traditionelle ansættelsesområde, men kræver generelle akademiske kompetencer. (s.7) Dertil kommer at 18,8 % svarer at jobbet ligger i direkte forlængelse af speciale/afgangsprojekt. (Dokumentationsrapporten, s. 6f) Hvor høj er andelen af bachelordimittender, der fortsætter i videreuddannelse, beskæftigelse eller i ophold i udlandet? Hvor det er relevant: Er der særlige omstændigheder, som kan forklare, at mindre end 90 % af bachelordimittenderne fortsætter i videreuddannelse, beskæftigelse eller i ophold i udlandet? For bacheloruddannelser Ikke relevant Ikke relevant Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er sammenligneligt med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Det foreliggende grundlag for vurderingen belyser dog ikke forholdet optimalt. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse ud fra, hvad der er belyst gennem statistik for lønniveau og jobfunktioner. Generelt er det vanskeligt at vurdere Kultur- og Sprogmøde alene, da kandidaterne altid er to-fags-kandidater. Akkrediteringspanelet vurderer ikke, at en statistisk opgørelse i beskæftigelsesundersøgelsen med en opdeling af dimittender efter deres andet fag ændrer på det

21 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Dokumentation Hvordan inddrages fagområdets teori, metode og forskningsresultater i uddannelsen? Hvor det er relevant: Hvordan finder interaktion mellem forskning og praksis på uddannelsens fagområder sted? I studieordningen beskrives uddannelsens formål. Heri indgår fem faglige vinkler, som kandidaten skal have beskæftiget sig med: 1. Vinkel 1: Kultur- og sprogmødet. Den studerende skal beskæftige sig med forskellige aspekter af kultur- og sprogmødet og dokumentere indsigt i, hvordan kulturelle og sproglige fænomener interagerer og påvirkes som følge af mødet. 2. Vinkel 2: Kulturelle og sproglige udviklingsdynamikker. Den studerende skal beskæftige sig med kulturelle og sproglige fænomener i et tidsligt perspektiv og opnå forståelse af sammenhænge mellem interne dynamikker og eksterne rammebetingelser og processer. 3. Vinkel 3: Sociokulturelle parametre. Den studerende skal beskæftige sig med specifikke sociokulturelle parametre eller kategorier som f.eks. sprog, køn, religion, alder, generation, erhverv, uddannelse, ressourceadgang, livsstil, nationalitet eller etnicitet, med særligt henblik på deres betydning for sproglige og andre symbolske former for artikulation af kulturel og social praksis og identitet. Den studerende skal opnå kendskab til forskellige forskningsretninger, der arbejder med de pågældende parametre, og opnå forståelse af, hvordan man kan arbejde teoretisk og metodisk med dem. 4. Vinkel 4: Kulturel og sproglig globalisering og lokalisering. Den studerende skal beskæftige sig med kulturelle og sproglige globaliserings- og lokaliseringsprocesser og deres betydning for identitetsdannelsen. 5. Vinkel 5: Teori, empiri og metode. Den studerende skal beskæftige sig med samspillet mellem teori, empiri og metode og opnå forståelse af, hvordan man konkret tilrettelægger feltarbejde, hvordan man behandler empiri, og hvordan man fortolker og formidler resultaterne. Den studerende skal reflektere over

22 sammenhænge mellem teori, empiri og metode, og over sin egen rolle i forskningsprocessen. (Dokumentationsrapporten, s. 9f) Derudover arbejdes der med projektarbejde igennem studiet: I projektet beskæftiger den studerende sig således indgående med områder indenfor fagområdet på en måde, så der opnås et særligt kendskab til teorier, der knytter sig til problemstillingen, der arbejdes med, problematisering af teorierne og dermed en kritisk tilgang til både teoriernes indhold og deres anvendelsesmuligheder. Samtidig er projektet den arbejdsproces, hvor metoder der knytter sig til kulturel- og sproglig kompleksitet kan afprøves af de studerende. Det eksemplariske princip, som er centralt for arbejdsformen omkring det problemorienterede projektarbejde, betyder sammen med den kritiske tilegnelse af videnskabelig teori og metode, at de vigtigste teorier og metoder indenfor fagområdet udvælges til hjælp ved en undersøgelse af en problemstilling og gøres til genstand for videre bearbejdning. Derigennem opnås både en bred orientering og specialisering indenfor kulturteori og sprog. Projektarbejdets problemorientering tjener således både som en indføring i videnskabelig arbejdsmetode, og som opbygning af grundlæggende færdigheder for videre forskning og er således en meget direkte måde at bringe teori og metode aktivt ind i fagets uddannelse af de studerende. (Dokumentationsrapporten, s. 10) Supplerende oplysninger fra akkrediteringspanelets besøg Akkrediteringspanelet spurgte til, hvordan uddannelsens fagområde var afgrænset. Studielederen svarede blandt andet, at faget lever med en frygt for fragmentering, men at uddannelsen har god gavn af, at alle underviserne er tilknyttet den samme forskningsgruppe, herunder de eksterne lektorer, som kommer med på det årlige todages møde og deltager i fagkollokvierne. De eksterne undervisere deltager også i andre arrangementer inklusive sociale, hvilket giver en god dynamik. I alt er der omkring 40 ansatte på faget. På mødet med de studerende fremgik det, at faget bliver oplevet som havende en stor bredde, hvilket de studerende så som en stor fordel, da de kan få det til at fungere i samklang med det andet fag, de læser. Faget indeholder mange vinkler, som kan anvendes på det andet fag, og kan dermed fungere som en ramme for det andet fag. På opfordring om at formulere det særlige ved Kultur- og Sprogmødestudiers fagområde, pegede de studerende på fokus på kulturmødet som det unikke ved faget, samt at faget er en god blanding af humanistiske og samfundsvidenskabelige vinkler, som man kan genfinde i virkeligheden. Aftageren sagde, at han ikke har erfaring med dimittender med faget, men generelt om RUC-dimittender oplever han, at faglig

23 heden kan blive splittet lidt op, da ikke alle fag har fordel af at blive kombineret med hinanden. Underviserne gav på panelets forespørgsel om kvaliteten af metodeundervisningen udtryk for, at det ville være ønskeligt at styrke den i lyset af betydningen og karakteren af fagområdets metode. Den nuværende undervisning på relativt store hold gør det svært at gennemføre intensiv metodeundervisning. Generelt er de også opmærksomme på, at studerende fra den humanistisike basisuddannelse har et mangelfuldt fundament inden for videnskabelig metode, hvorfor uddannelsen gør noget ekstra for dem Hvilke læringsmål for fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer har uddannelsen? Hvordan indgår karaktergennemsnit eller eventuelt specialekarakterer som baggrund for eventuelle ændringer af didaktiske og pædagogiske metoder samt progression på uddannelsen med videre? Eventuelt: Indhentes de studerendes/dimittenders vurderinger af opnåede fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer via evalueringer eller på anden vis? Der er følgende læringsmål, citeret fra studieordningen: For Kandidatmodul K1 gælder at: Formålet med dette modul er, at den studerende opnår kendskab til forskellige tilgange til analyse af kulturel og sproglig praksis i et globaliserings- og lokaliseringsperspektiv. Den studerende skal herunder opnå kendskab til metoder til analyse og håndtering af kulturelle konflikter. Stk. 2. Modulets projektarbejde har til formål at demonstrere indsigt og færdigheder i at analysere kulturel og evt. sproglig praksis. Projektemnet er frit, men skal omfatte arbejde med mindst to af de i 19, stk. 1, nr. 1-5, nævnte faglige vinkler. Målet er: - at den studerende skal demonstrere indsigt og færdighed i arbejdet med problemstillinger inden for Kultur- og Sprogmødestudiers fem faglige vinkler og kunne behandle dem teoretisk, metodisk og analytisk; - at den studerende er i stand til selvstændigt at tilrettelægge, strukturere og gennemføre projektet i overensstemmelse med ovenstående beskrivelse; - at den studerende er i stand til at formidle resultatet skriftligt og mundtligt. (bilag 8 20) For 2. kandidatmodul (Modul K2): Specialiseringsmodul: Kultur- og sprogforskningens videnskabsteori gælder at: Målet med dette modul er, at den studerende videreudvikler sin kulturteoretiske forståelse og kulturanalytiske og formidlingsmæssige kompetence, samt opnår fordybet indsigt i aspekter af kultur- og sprogforskningens videnskabsteori. Stk. 2. Modulets projektarbejde har til formål at demonstrere fordybet indsigt og færdigheder i at analysere kulturel og evt. sproglig praksis og fordybet indsigt i aspekter af kultur- og sprogforskningens videnskabsteori. Projektemnet vælges af den studerende, men skal godkendes af studielederen. Ved godkendelsen påser studielederen, at de i 19, stk. 1, nævnte krav er opfyldt. Projektarbejdet skal omfatte mindst to af de i 19, stk

24 1, nr. 1-5, nævnte faglige vinkler, dog ikke de samme som i 1. kandidatmodul. Målet er: - at den studerende skal demonstrere fordybet indsigt og færdighed i arbejdet med problemstillinger inden for Kulturog Sprogmødestudiers fem faglige vinkler og kunne behandle dem teoretisk, metodisk og analytisk; - at den studerende er i stand til selvstændigt at tilrettelægge, strukturere og gennemføre projektet i overensstemmelse med ovenstående beskrivelse; - at den studerende er i stand til at formidle resultatet skriftligt og mundtligt. (Bilag 8 21) For 2. kandidatmodul (Modul K2-S): Specialemodul: Kultur- og sprogforskningens videnskabsteori gælder at: Målet med dette modul er, at den studerende i sit specialearbejde videreudvikler sin kulturteoretiske forståelse og kulturanalytiske kompetence og opnår fordybet indsigt i aspekter af kultur- og sprogforskningens videnskabsteori. Målet er: at den studerende skal beherske problemstillinger inden for Kultur- og Sprogmødestudiers fem faglige vinkler (jf. 19, stk. 1) omfattende, selvstændigt, grundigt og refleksivt og kunne relatere dem til videnskabsteoretiske spørgsmål; - at den studerende er i stand til at formidle denne beherskelse skriftligt. (bilag 8 22) Samme læringsmål gør sig gældende for K2-IS. (s. 10f) Studiet har et karaktergennemsnit i specialer på 8,72 efter 13- skalaen og har derfor ikke fundet anledning til at ændre didaktiske eller pædagogiske metoder i undervisningen på faget (Dokumentationsrapporten, s. 11) Opsummering I beskæftigelsesundersøgelserne, som RUC udfører hver femte år, indhentes dimittenders vurderinger af opnåede almene faglige kvalifikationer Hvordan giver uddannelsen de studerende viden om videnskabelig teori og metode? For at klæde de studerende maksimalt på udbyder KOS på bachelormodulet et metodekursus og på kandidatniveau et videnskabsteorikursus (se studieordningen bilag 8, samt bilag 9). Grundtanken har været, at temakurserne danner bro mellem grundkurserne, der er KOSs selvdefinering af centrale problemstillinger, og projekterne, der repræsenterer de studerendes egne definerede interesseområder. Temakurserne kan hjælpe studerende med metodisk og videnskabelig input til at definere deres eget videnskabelig afsæt i projektskrivningen. Denne pointe er vigtig, fordi det bryder med den mere traditionelle videnskabelige tilgang gennem selvstændiggørelse af de studerendes arbejdsformer, som KOS betoner, er uden tvivl en medvirkende faktor til at gøre den studerende mere bevidst om egne interesser og