Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard. Sendt pr.

Transkript

1 Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kulturog sprogmødestudier. Kandidatuddannelsen i kultur- og sprogmødestudier (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18/ bekendtgørelsens bilag 1, 1.4, 3.11, 4.8, 6.3, 1.1 og 1.2. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 1 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. juni 2012 akkrediteret uddannelsen betinget positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3, samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Akkrediteringsrådet finder samlet set, at uddannelsen lever op til betingelserne for en betinget positiv akkreditering, men at uddannelsen ikke fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen er en helhedsvurdering. Akkrediteringsrådet har identificeret en række problemer i behandlingen af de enkelte kriterier, som har medvirket til den samlede vurdering af uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringsrådet 17. juli 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/7 Akkrediteringsrådet finder, at der er flere problemer på uddannelsen: Uddannelsens ledelse indsamler ikke tilstrækkeligt med relevant information med henblik på at styre uddannelserne, herunder dialog med aftagere og manglende brugbart datagrundlag til at monitorere frafald med. Rådet bemærker, at der er en række nøgletal universitetet ikke indsamler via kvalitetssystemet og som universitetet bør reagere på jf. nedenfor. Akkrediteringsrådet finder det væsentligt, at ledigheden for uddannelsen er højere end gennemsnittet for hovedområdet på landsplan 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 og at 1/3 af dimittenderne ikke finder ansættelse under en akademisk stillingskategori. Rådet bemærker i den forbindelse kritisk, at institutionen ikke har en løbende dialog med relevante aftagere af uddannelsens dimittender ikke mindst grundet, at uddannelsen selv peger på at en årsag til især den relevante beskæftigelse kan skyldes, at arbejdsmarkedet for uddannelsen i 2007 (hvor den seneste kandidatundersøgelse er fra og hvor man har data om beskæftigelse fra) var forholdsvis ny. Derfor finder rådet det særligt centralt, at have en løbende dialog med relevante aftagere. Akkrediteringsrådet finder, at problemernes antal og karakter sammenholdt med det arbejde der allerede er igangsat på universitetet omkring kvalitetssikringspolitikken, herunder indsamling af nyere nøgletal om dimittendernes beskæftigelse (ny undersøgelse i 2012), udbygning af aftagerdialogen, nye ind- og udskrivningsregler ift. frafald betyder, at det inden for en periode på 1 år vil være muligt for universitetet at iværksætte og implementere tiltag, der kan rette op på problemerne. Nedenstående kriterier vil være genstanden for opfølgning ved udløbet af den betingede periode: Kriterium 1 Akkrediteringsrådet bemærker kritisk, at der ikke er en løbende dialog med relevante aftagere om uddannelsen, som anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Rådet finder det videre stærkt problematisk, at dimittenderne ikke finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Akkrediteringsrådet finder videre, at RUC ikke har redegjort for forhold, der kan forklare den forholdsvis høje ledighed samt strategier for at nedbringe den. Rådet bemærker endeligt kritisk, at RUC ikke har foretaget egentlige analyser af årsagen til, at lidt mere 1/3 af dimittenderne ikke ansættes under en akademisk stillingskategori. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/7 Kriterium 5 Akkrediteringsrådet bemærker kritisk, uddannelsesledelsen ikke i tilstrækkelig grad løbende og systematisk tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen på baggrund af indsamling/modtagelse, analyse og anvendelse af relevant information. Universitetet gives en frist på 1 år til at rette op på ovenstående forhold. Inden udløbet af denne frist skal universitetet indsende tilstrækkelig og relevant dokumentation for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter der vil blive udarbejdet en supplerende akkrediteringsrapport. Herefter vil Akkrediteringsrådet træffe afgørelse om akkreditering på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport. Såfremt uddannelsen på dette tidspunkt fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering, vil den kunne blive godkendt for den resterende turnusperiode. Turnusperioden for kandidatuddannelser er af Akkrediteringsrådet fastsat til seks år, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2.

3 Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 20. juni 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 10. juli 2012 fra UI til ACE Denmark med kopi til universitetet. UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 18 og nr. 1.4 i bilag 1, fastlægges uddannelsens titel, hvis uddannelsen har hovedvægt i det humanistiske område, til: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Dansk: Engelsk: Cand.mag. i kultur- og sprogmødestudier og [andet kombinationsfag] Master of Arts (MA) in Cultural Encounters and [andet kombinationsfag på engelsk] Side 3/7 Hvis der er fuldstændig ligevægt mellem de to kombinationsfag, tildeles titlen cand.mag., hvis specialet skrives i et fag inden for det humanistiske hovedområde. Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 18 og nr. 4.8 i bilag 1, fastlægges uddannelsens titel, hvis uddannelsen har hovedvægt i det naturvidenskabelige område, til: Dansk: Engelsk: Cand.scient. i [andet kombinationsfag] og kultur- og sprogmødestudier Master of Science (MSc) in [andet kombinationsfag på engelsk] and Cultural Encounters Hvis der er fuldstændig ligevægt mellem de to kombinationsfag, tildeles titlen cand.scient., hvis specialet skrives i et fag inden for det naturvidenskabelige hovedområde. Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 18 og nr i bilag 1, fastlægges uddannelsens titel, hvis uddannelsen har hovedvægt i det samfundsvidenskabelige område, til: Dansk: Engelsk: Cand.soc. i [andet kombinationsfag] og kultur- og sprogmødestudier Master of Science (MSc) in Social Sciences in [andet kombinationsfag på engelsk] and Cultural Encounters Styrelsen gør herunder opmærksom på, at der, med ovennævnte ændringsbekendtgørelse, der trådte i kraft den 20. maj. 2012, jf. bekendtgørelsens bilag 1, revideret nr vedr. kandidatuddannelserne inden for det samfundsvidenskabelige områ-

4 de (cand.soc.), fremover bruges den engelske titel: Master of Science (MSc) in Social Sciences in efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse. Hvis der er fuldstændig ligevægt mellem de to kombinationsfag, tildeles titlen cand.soc., hvis specialet skrives i et fag inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde. Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 18 og nr. 6.3 i bilag 1, fastlægges uddannelsens titel, hvis uddannelsen har hovedvægt i det teknisk-videnskabelige område, til: Dansk: Engelsk: Cand.scient.techn. i [andet kombinationsfag] og kultur- og sprogmødestudier Master of Science (MSc) in Technology in [andet kombinationsfag på engelsk] and Cultural Encounters Styrelsen gør herunder opmærksom på, at der, med ovennævnte ændringsbekendtgørelse, der trådte i kraft den 20. maj. 2012, jf. bekendtgørelsens bilag 1, revideret nr. 6.3 vedr. kandidatuddannelserne inden for det teknisknaturvidenskabelige område (cand.scient.techn.), fremover bruges den engelske titel: Master of Science (MSc) in Technology in efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/7 Hvis der er fuldstændig ligevægt mellem de to kombinationsfag, tildeles titlen cand.scient.techn., hvis specialet skrives i et fag inden for det tekniskvidenskabelige hovedområde. Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 18 og nr. 1.1 i bilag 1, fastlægges uddannelsens titel, hvis uddannelsen har hovedvægt i kommunikation eller performance design, til: Dansk: Engelsk: Cand.comm. i kommunikation og kultur- og sprogmødestudier Master of Arts (MA) in Communication Studies and Cultural Encounters Hvis der er fuldstændig ligevægt mellem de to kombinationsfag, tildeles titlen cand.comm., hvis specialet skrives i kommunikation eller performance design. Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 18 og nr. 1.2 i bilag 1, fastlægges uddannelsens titel, hvis uddannelsen har hovedvægt i kommunikation med fokus på journalistik, til: Dansk: Engelsk: Cand.comm. i kommunikation med fokus på journalistik og kultur- og sprogmødestudier Master of Arts (MA) in Communication Studies in Journalism and Cultural Encounters Hvis der er fuldstændig ligevægt mellem de to kombinationsfag, tildeles titlen cand.comm., hvis specialet skrives i kommunikation med fokus på journalistik. Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-point.

5 Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 6148 AUDD 6885 (det humanistiske hovedområde) AUDD 6886 (det samfundsvidenskabelige hovedområde) AUDD 6887 (det naturvidenskabelige hovedområde) AUDD 6888 (det teknisk videnskabelige hovedområde) Evt. fastsættelse af maksimumrammer Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. 8, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 213 af 21. februar 2012 om adgang m.v. ved kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen). Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 5/7 Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for minoritetsstudier og komparative studier. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets betingede positive akkreditering og UI s afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med 15. december 2013, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Adgangskrav Ansøgere, der har gennemført en bacheloruddannelse på Roskilde Universitet inden for det humanistiske eller samfundsvidenskabelige område med et af fagene Socialvidenskab, Pædagogik eller Internationale Udviklingsstudier kan optages på en kandidatuddannelse med Kultur- og Sprogmødestudier og en af universitetets andre kandidatuddannelser, hvor adgangskravene er opfyldt. Ansøgere, der har gennemført en bacheloruddannelse på Roskilde Universitet inden for det humanistiske eller samfundsvidenskabelige område med et af fagene Historie, Engelsk, Tysk, Fransk, Psykologi eller Globale Studier kombineret med et eksternt fag (30 ECTS) i Religionsvidenskab eller Kønsstudier (Københavns Universitet), kan optages på en kandidatuddannelse med Kultur- og Sprogmødestudier og en af universitetets andre kandidatuddannelser, hvor adgangskravene er opfyldt. 4 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

6 Ansøgere, der har gennemført en bacheloruddannelse ved et andet dansk universitet inden for det humanistiske eller samfundsvidenskabelige område med hovedfag i et af nedenstående fag kan optages på kandidatuddannelsen i Kultur- og Sprogmødestudier og en af universitetets andre kandidatuddannelser, hvor adgangskravene er opfyldt, eksempelvis: - Sociologi - Antropologi - Europæisk Etnologi - Religionsvidenskab - Pædagogik Retskrav: Studerende, der har gennemført en bacheloruddannelse på Roskilde Universitet, hvori Kultur- og Sprogmødestudier indgår, har krav på optagelse på en kandidatuddannelse med kombinationen af dette fag og det andet fag, som indgik i bacheloruddannelsen. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Roskilde. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 6/7 Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen udbydes på dansk og engelsk. Forårssemestret udbydes på dansk mens efterårssemesteret udbydes på engelsk (pga. internationale studerende). Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har noteret, at uddannelsen udbydes på dansk (forårssemester) og engelsk (efterårssemester). Styrelsen bemærker hertil, at det fremgår af kandidatadgangsbekendtgørelsens 6, stk. 1, at hvis en uddannelse eller væsentlige dele heraf udbydes på engelsk, skal ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau. Uddannelsen udbydes ikke på andre universiteter. Akkrediteringsrådets afgørelser kan, jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1, ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for UI. Det betyder, at der kan klages til UI, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige.

7 Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Eller på ui@ui.dk Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Side 7/7 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

8 Kandidatuddannelse i kultur- og sprogmødestudier Roskilde Universitet Turnusakkreditering

9 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

10 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Juridiske opmærksomhedspunkter... 9 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen... 9 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil (Studieordningen) Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 19 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Særlige forhold

11 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

12 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for uddannelsens fagområde Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for uddannelsens fagområde Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i kultur og sprogmødestudier består af: Kernefaglig ekspert Birgitta Svensson, professor i etnologi, Stockholms Universitet Professor Birgitta Svensson, Institutionen for etnologi, religionshistorie og genusvidenskab på Stockholms Universitet. Ph.d. i etnologi og har desuden en samfundsvidenskabelig uddannelsen med blandt andet statskundskab og kulturgeografi. Birgitta Svensson har mangeårig erfaring med såvel tværvidenskabelig som etnologisk undervisning og har været leder af adskillelige forskningsevalueringer. Birgitta Svenssons forskningsområder berører primært marginaliseringsprocesser og materialitetsstudier. Aftagerrepræsentant Mogens Schmidt, Director i UNESCO, Paris Uddannet fra Aarhus Universitet i Lektor og fuldmægtig samme sted. Administrator for Danmarks Journalisthøjskole Direktør for European Journalism Centre, Maastricht, Holland Vicegeneraldirektør for World Association of Newspapers, Paris Direktør i UNESCO, Paris siden 2003, nu med ansvar for UNESCO s Global Field Operations som omfatter ledelsen af 60 landekontorer med 1500 medarbejdere og for UNESCO s indsats i konflikt og katastrofeområder. Arbejder aktivt i et mange-kulturelt miljø præget af international dialog og kulturmødeproblemstillinger. Studerende Laura Lynggaard Nielsen, bachelorstuderende i antropologi, med tilvalg i Humanistisk organisationsudvikling på AU. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 15. december 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation Supplerende dokumentation af 12. april 2012 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 13. marts 2012 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 30. april 2012 Høringssvar modtaget 15. maj

13 Sagsbehandling afsluttet 30. maj 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 15. juni 2012 Bemærkninger Der refereres i rapporten til dokumentationsrapportens samlede sidetal eksempelvis (Dokumentationsrapporten, s. 6 ud af 413) Det bemærkes, at uddannelsens udbydes på både dansk og engelsk skiftevis hvert semester. Kandidatuddannelsen i kultur- og sprogmødestudier blev akkrediteret første gang i efteråret 2008, hvor uddannelsen fik en positiv akkreditering med kortere varighed. Af afgørelsesbrevet fremgår: Det er Akkrediteringsrådets vurdering, at der er tvivl om, hvorvidt grundlaget for den positive akkreditering af uddannelsen vil være til stede om 6 år, som den almindelige turnusakkrediteringsperiode er fastsat til. Varigheden af denne uddannelses akkrediteringsperiode er derfor fastsat til 3 år. Den kortere akkrediteringsperiode begrundes i: - Det er problematisk, at kultur- og sprogmødestudier som fagligt område har en ekspansiv karakter og en uklar afgrænsning. - Det er problematisk, at der er et misforhold mellem et relativt lavt antal VIP er og et meget stort antal studerende på uddannelsen - Det er problematisk, at der ikke forefindes en klar dokumentation for forholdet mellem VIP og DVIP undervisning, når det i øvrigt fremgår, at VIP/Studerende-ratioen er meget lav. Den kortere varighed medfører, at uddannelser skal gennemgå en fuld akkreditering efter 3 år på baggrund af den gældende vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende uddannelser. Kriterium 4 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende på baggrund af universitetets høringssvar, idet universitetet har leveret nye frafaldstal og vedlagt den seneste UMV-undersøgelse. 6

14 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i kultur- og sprogmødestudier på Roskilde Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering. Det indstilles, at varigheden af den betinget positive akkreditering fastsættes til 1 år. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på ikke tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi der ikke er en løbende dialog med relevante aftagere om uddannelsen, som anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Det vurderes videre, at dimittenderne ikke finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Det vurderes videre, at RUC ikke har redegjort for forhold, der kan forklare den forholdsvis høje ledighed samt strategier for at nedbringe den. Det bemærkes endeligt kritisk, at RUC ikke har foretaget egentlige analyser af årsagen til, at lidt mere 1/3 af dimittenderne ikke ansættes under en akademisk stillingskategori. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), idet uddannelsesledelsen ikke i tilstrækkelig grad løbende og systematisk tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen på baggrund af indsamling/modtagelse, analyse og anvendelse af relevant information. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af antallet og karakteren af problemer på uddannelsen, hvorvidt de er forbundne og i hvilken grad universitetet har igangsat tiltag med henblik på at løse problemerne. Det er ligeledes vurderet, om uddannelsen har tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på universitetet. Der vurderes at være flere problemer på uddannelsen: Uddannelsens ledelse indsamler ikke tilstrækkeligt med relevant information med henblik på at styre uddannelserne, herunder dialog med aftagere og manglende brugbart datagrundlag til at monitorere frafald med. Således vurderes det, at der er en række nøgletal universitetet ikke indsamler via kvalitetssystemet og som det vurderes, at universitetet bør reagere på jf. nedenfor. Det vurderes, at ledigheden for uddannelsen er højere end gennemsnittet for hovedområdet på landsplan og at 1/3 af dimittenderne ikke finder ansættelse under en akademisk stillingskategori. Det vurderes i den forbindelse at være kritisk, at institutionen ikke har en løbende dialog med relevante aftagere af uddannelsens dimittender dialog ikke mindst grundet, at uddannelsen selv peger på at en årsag til især den relevante beskæftigelse kan skyldes, at arbejdsmarkedet for uddannelsen i 2007 (hvor den seneste kandidatundersøgelse er fra og hvor man har data om beskæftigelse fra) var forholdsvis ny. Derfor vurderes det at være særligt centralt, at have en løbende dialog med relevante aftagere. Det vurderes dog, at uddannelsens faglige niveau og struktur er tilfredsstillende, samt at der er et forskningsmiljø på universitetet, der dækker uddannelsens faglige indhold. Det bemærkes i den forbindelse positivt, at RUC har ansat en del nye forskere siden 2010, og at dette vil styrke det bagvedliggende forskningsmiljø markant og styrke både VIP/Stud-og VIP/DVIP-ratioen, som var en kritik i akkrediteringen i På den baggrund vurderes det, at problemernes antal og karakter sammenholdt med det arbejde der allerede er igangsat på universitetet omkring kvalitetssikringspolitikken, herunder indsamling af nyere nøgletal om 7

15 dimittendernes beskæftigelse (ny undersøgelse i 2012), udbygning af aftagerdialogen, nye ind- og udskrivningsregler ift. frafald betyder, at det inden for en periode på 1 år vil være muligt for universitetet at iværksætte og implementere tiltag, der kan rette op på problemerne. Samlet set vurderes det, at uddannelsen har tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på Roskilde Universitet under den betinget positive akkrediterings varighed. Kriterium 4 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende på baggrund af universitetets høringssvar, idet universitetet har leveret nye frafaldstal og oplyst om den seneste UMV-undersøgelse. 8

16 Juridiske opmærksomhedspunkter Grundoplysninger for kandidatuddannelsen Udbudssted Roskilde Sprog Dansk og engelsk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

17 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Fælles for alle kandidater fra RUC er, at de opnår kompetencer til at kunne: - Frembringe ny videnskabelig baseret viden - Identificere teoretiske såvel som praktiske problemstillinger selvstændigt - Foretage analyser ved hjælp af en kritisk og begrundet anvendelse af fagområdets videnskabelige teorier og metoder og på enkelte dele af området have kendskab til international forskning - Analysere problemstillinger tværfagligt og anvise løsninger ikke kun ud fra det enkelte fags præmisser, men også ud fra et kendskab til andre faglige anskuelsesmåder - Formulere, formidle og diskutere problemstillinger og resultater inden for akademiske krav og normer - Lede eller indgå i et konstruktivt samarbejde med andre også med en anden faglig baggrund så fælles ressourcer anvendes og udvikles bedst muligt - Tilrettelægge og styre projektforløb, der er komplekse, kreative og uforudsigelige herunder at kunne prioritere så deadlines overholdes - Formidle og kommunikere præcist til forskellige målgrupper og i forskellige kontekster såvel skriftligt som mundtligt - Videreudvikle deres faglighed selvstændigt i deres kommende arbejde, på baggrund af en kritisk stillingtagen til arbejdets udvikling og samfundsmæssige betydning - Forsætte deres forskningsmæssige kvalificering på en ph.d.-uddannelse Kompetenceprofil specifikt for kultur- og sprogmødestudier Viden - Forstå og analysere det flerkulturelle og flersprogede samfund ud fra forskellige videnskabelige tilgange og med videnskabsteoretisk indsigt. - Forstå, reflektere over og anvende begreber og teoretiske tilgange vedr. kulturel og sproglig kompleksitet i et globalt perspektiv Kompetencer - Analysere og forstå den samfundsmæssige og politiske betydning af sociale kategoriseringer og identitetskonstruktioner i et magtperspektiv. - Analysere konkrete problemstillinger der involverer kategorier såsom nationalitet, etnicitet, sprog, køn, religion og klasse. - Tilegne sig fagligt relevant viden både på engelsk og på et andet fremmedsprog efter eget valg - Formidle fagligt relevant viden til målgrupper uden for universitetet Færdigheder - Vurdere konkrete kulturmødeprocesser og integrationsprocesser under medtænkning af forskellige involverede parters perspektiver og foreslå alternative løsninger, hvis dette er relevant. Den studerende skal beskæftige sig med en eller flere af de i nr. 1 5 nævnte faglige vinkler: 1. Vinkel 1: Kultur- og sprogmødet. Den studerende skal beskæftige sig med forskellige aspekter af kultur- og sprogmødet og dokumentere indsigt i, hvordan kulturelle og sproglige fænomener interagerer og påvirkes som følge af mødet. 2. Vinkel 2: Kulturelle og sproglige udviklingsdynamikker. Den studerende skal beskæftige sig med kulturelle og sproglige fænomener i et tidsligt perspektiv og opnå forståelse af sammenhænge mellem interne dynamikker og eksterne rammebetingelser og processer. 10

18 3. Vinkel 3: Sociokulturelle parametre. Den studerende skal beskæftige sig med specifikke sociokulturelle parametre eller kategorier som f.eks. sprog, køn, religion, alder, generation, erhverv, uddannelse, ressourceadgang, livsstil, nationalitet eller etnicitet, med særligt henblik på deres betydning for sproglige og andre symbolske former for artikulation af kulturel og social praksis og identitet. Den studerende skal opnå kendskab til forskellige forskningsretninger, der arbejder med de pågældende parametre, og opnå forståelse af, hvordan man kan arbejde teoretisk og metodisk med dem. 4. Vinkel 4: Kulturel og sproglig globalisering og lokalisering. Den studerende skal beskæftige sig med kulturelle og sproglige globaliserings- og lokaliseringsprocesser og deres betydning for identitetsdannelsen. 5. Vinkel 5: Teori, empiri og metode. Den studerende skal beskæftige sig med samspillet mellem teori, empiri og metode og opnå forståelse af, hvordan man konkret tilrettelægger feltarbejde, hvordan man behandler empiri, og hvordan man fortolker og formidler resultaterne. Den studerende skal reflektere over sammenhænge mellem teori, empiri og metode, og over sin egen rolle i forskningsprocessen. (Studieordningen) 11

19 Kandidatuddannelsens struktur Uddannelsen er struktureret over 5 faglige vinkler, som den studerende skal have beskæftiget sig med i løbet af bachelor- og kandidatuddannelsen: 1) Kultur- og sprogmødet; 2) Kulturelle og sproglige udviklingsdynamikker; 3) Sociokulturelle parametre; 4) Kulturel og sproglig lokalisering og globalisering; 5) Teori, empiri, metode. På Bacheloruddannelsen understøtter kursusundervisningen de studerendes beskæftigelse med vinklerne 1) og 3) mens kandidatuddannelsen understøtter vinkel 2) og 4). Vinkel 5) indgår i undervisningen på begge niveauer (Se også studieordning, Bilag 1, side 3 og 7-8). De studerende har frit projektvalg også i forhold til de vinkler, som særligt indgår i projekterne. Kandidatuddannelsen er struktureret som ses i nedenstående figurer. (Dokumentationsrapport, s. 4) 12

20 Grundkursus: Kandidatkurset har til formål at give den studerende en teoretisk og analytisk forståelse af kulturel og sproglig praksis i et globalt perspektiv. Kursets indhold fokuserer på analyse af kulturel og sproglig praksis i et globalt og verdenshistorisk perspektiv under inddragelse af postkolonial teori og teori om kulturel og sproglig globalisering og lokalisering. (Studieordningens 20, stk. 5) Temakurser og videnskabsteori: Temakurserne har til formål at give den studerende en teoretisk og analytisk forståelse af et bestemt tema, der illustrerer mulighederne for integration af humanistiske og samfundsvidenskabelige tilgange i kulturanalysen. Kurserne fokuserer på hvert sit udvalgte tema. (Studieordningens 20, stk. 6 (Bilag 1, side 9)). Læsekreds: Fremmedsprogslæsekredsen har til formål at give den studerende mulighed for at læse og fordybe sig i et fagligt relevant værk på et fremmedsprog og diskutere (evt. på modersmålet) værkets indhold og faglige betydning i en mindre gruppe. Læsekredsen fokuserer på et værk der er udvalgt af de studerende selv, og som efterfølgende er blevet godkendt som fagligt relevant af studienævnet. Værket skal være skrevet på et fremmedsprog, og det vil i denne sammenhæng sige et andet sprog end dansk, norsk, svensk eller engelsk, efter de studerendes eget valg. Studienævnet godkender valget af fremmedsprog og udpeger en ansvarlig for læsekredsen, normalt en af fagets lærere. Hvis der ikke blandt lærerne er læsefærdighed i det pågældende sprog, bestemmer studienævnet hvordan den studerende kan indfri de 3 ECTS på anden måde. For studerende, der har et andet modersmål eller førstesprog end dansk, norsk, svensk eller engelsk, træffer studienævnet efter den studerendes anmodning afgørelse om, hvilket sprog der skal tælle som fremmedsprog. (Studieordningens 20, stk. 7 (Bilag 1, side 9)) K1-projekt: Modulets projektarbejde har til formål at demonstrere indsigt og færdigheder i at analysere kulturel og evt. sproglig praksis. Projektemnet er frit, men skal omfatte arbejde med mindst to af de i 19, stk. 1, nr. 1-5, nævnte faglige vinkler. Målet er, at den studerende skal demonstrere indsigt og færdighed i arbejdet med problemstillinger inden for Kultur- og Sprogmødestudiers fem faglige vinkler og kunne behandle dem teoretisk, metodisk og analytisk (Studieordning, 20, stk.2 (Bilag 1, side 8)). Formidlingskursus: Formidlingskurset har til formål at give den studerende erfaring med formidling af projektresultater o.l. til målgrupper uden for universitetet, efter eget valg. Kurset fokuserer på praktiske øvelser i 13

21 forbindelse med faglig formidling og præsentation i forskellige genrer og medier, mundtligt såvel som skriftligt. (Studieordningens 21, stk. 5 (Bilag 1, side 10)) Forskningsseminar: Forskningsseminaret har til formål at give den studerende indblik i konkrete forskningsprojekter og deres videnskabsteoretiske og forskningsmetodiske dimensioner. Seminaret omfatter præsentation og diskussion af en række igangværende forskningsprojekter på det kulturanalytiske område, herunder sådanne hvori fagets egne forskere deltager. (Studieordningens 21, stk. 7 (Bilag 1, side 10)) K2-projekt: Modulets projektarbejde har til formål at demonstrere fordybet indsigt og færdigheder i at analysere kulturel og evt. sproglig praksis og fordybet indsigt i aspekter af kultur- og sprogforskningens videnskabsteori. Projektemnet vælges af den studerende, men skal godkendes af studielederen. Ved godkendelsen påser studielederen, at de i 19, stk. 1, nævnte krav er opfyldt. Projektarbejdet skal omfatte mindst to af de i 19, stk. 1, nr. 1-5, nævnte faglige vinkler, dog ikke de samme som i 1. kandidatmodul. (Studieordningens 21, stk. 2 (Bilag 1, side 9)) 14

22 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Institut for Kultur og Identitet (CUID), hvor Kultur- og sprogmødestudier er placeret, har ifølge dokumentationsrapporten siden 2008 haft et aftagerpanel, som forholder sig til alle instituttets uddannelser og mødes to gange årligt. Aftagerpanelet består af: - Ingrid Stage, formand for DM - Stig Andersen, adm. direktør for Gyldendal - Claus Niller Nielsen, rektor for Roskilde Katedralskole - Tinna Damgaard-Sørensen, museumsdirektør for Vikingeskibsmuseet - Kirsten Balle, uddannelseschef fra UCC (Dokumentationsrapporten, s. 6). Det fremgår af dokumentationsrapporten, at aftagerpanelet på mødet 1. november 2011 bl.a. diskuterede studielederrapporten fra Drøftelsen på mødet drejede sig om arbejdsmarkedet for fagets kandidater og det forhold, at dette afviger noget fra instituttets øvrige fag. For at imødegå dette er der ifølge RUC planer om at udvide aftagerpanelet med repræsentanter fra ministerier og/eller kommuner (der foreligger i skrivende stund mundtligt tilsagn om at indtræde i panelet fra direktøren fra Børn og Kultur i Roskilde Kommune). Der er ikke vedlagt referat fra mødet, idet referatet først godkendes på næste møde i aftagerpanelet i maj Der er hverken i dokumentationsrapporten eller på besøget givet konkrete eksempler på anvendelse af dialogen med aftagerpanelet i forhold til en løbende sikring og udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Akkrediteringspanelet bemærker i den forbindelse kritisk, at der i studielederrapporten fra 2010 anføres, at der ikke siden 2008 har været formelle kontakter mellem uddannelsen og aftagerpanelet (Dokumentationsrapport, s. 348). Ifølge dokumentationsrapporten er der videre en løbende dialog med aftagere gennem censorkorpset, som udover Kultur- og Sprogmødestudier omfatter fagene Komparative Kulturstudier, Minoritetsstudier og Tværkulturelle Studier [ ] Dialogen er løbende i den forstand, at censorerne anmodes om (skriftlige) kommentarer i forbindelse med alle projekteksaminer (dvs. to gange om året). Dertil kommer, at der én gang om året afholdes et censormøde, hvor minimum studielederne for korpsets fag også er til stede. Her drøftes både censorkorpsets drift og spørgsmål vedr. de 4 uddannelser. Mødet i 2011 havde særligt fokus på plagiat, som synes at være en problemstilling, der i stigende grad gør sig gældende i hele uddannelsessektoren. (Dokumentationsrapport, s. 6). Akkrediteringspanelet vurderer samlet, at der ikke er en løbende dialog med relevante aftagere om uddannelsen og at der ikke dokumenteret en anvendelse af dialogen i forhold til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Det bemærkes at være særligt kritisk, idet dette også blev kommenteret i 2009 i den første akkreditering af uddannelsen. Dialog med dimittender Det fremgår af dokumentationsrapporten, at RUC laver generelle kandidatundersøgelser hvert 5. år, og at den seneste undersøgelse er fra Undersøgelsen omfatter kandidater, som er færdiguddannede fra , hvilket for kultur- og sprogmødestudier udgør i alt 147, hvor i alt 105 fra uddannelsen har deltaget i 15

23 undersøgelsen. En ny samlet kandidatundersøgelse er planlagt til 2012, og der er desuden planer om undersøgelser med hyppigere intervaller fremover (Dokumentationsrapport, s. 7). I dokumentationsrapporten anføres det, at uddannelsen har oprettet et formidlingskursus på baggrund af tilbagemeldinger fra kandidatundersøgelsen, hvor dimittender efterspørger flere praksisorienterede kompetencer, som de ikke nødvendigvis finder, at de har tilegnet sig i tilstrækkelig grad gennem uddannelsen (Bilag 1.7.: Kandidatundersøgelse 2007). Akkrediteringspanelet bemærker dog, at blot 30% finder, at de i høj grad har erhvervets sig praktisk viden inden for deres fagområde, hvilket vurderes at være mere centrale områder at reagere på fra ledelsens side. Evnen til at tilegne sig teoretisk viden er ligeledes på 45%. Panelet finder det således uklart, hvorfor der specifikt er fulgt op på formidling, hvor 80% svarer, at de i høj grad har tilegnet sig evnen til at formidle skriftligt og 45% at de i høj grad har tilegnet sig evner til mundtlig formidling. Det fremgår videre af kandidatundersøgelsen, at der er en højere ledighed blandt de studerende end for RUC generelt jf. nedenfor og at en stor del ikke finder akademisk arbejde. Ledelsen kunne på besøget ikke give eksempler på, hvordan de havde forholdt sig til disse tilbagemeldinger fra dimittenderne med henblik på sikring og udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet vurderede inden høringen samlet, at institutionen løbende indsamler viden om dimittenderne gennem kandidatundersøgelsen fra 2007 og den kommende undersøgelse i Panelet vurderer imidlertid, at ledelsen ikke har taget stilling til en række centrale udsagn fra de studerende ud over manglende formidlingsevner såsom manglende tilegnelse af praktisk viden inden for deres fagområde. Det var således samlet panelet vurdering, at dialogen med uddannelsens dimittender ikke i tilstrækkelig grad er blevet anvendt til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Panelet bemærkede dog positivt, at der i øjeblikket arbejdes på at styrke dialogen med dimittender gennem en alumneforening. Universitetet anfører i høringen af 15. maj 2012, at de stiller sig uforstående overfor, at der ikke skulle være fulgt op på ovenstående kritiske aspekter i kandidatundersøgelsen. RUC argumenterer for, at flere faktorer peger på det modsatte og at formidlingskurset også har til formål, at gøre de studerende bekendt med og identificere deres egne, på faget opnåede kompetencer inden for forskellige faglige praksisfelter formidling skal forstås bredt og netop som tilknyttet en praktisk funktion. Der redegøres ligeledes for inddragelsen af gæsteundervisere fra forskellige praksisområder, der er relevante for KoS-studerende. (Høringssvar af 15. maj 2012, s. 2). Universitetet anfører videre, at formidlingskurset generelt er blevet positivt evalueret af de studerende, som finder, at det har knyttet teoretisk og praktisk viden sammen på frugtbare måder. Og desuden at de igennem mødet med eksterne oplægsholdere, hvoraf flere er uddannet fra faget, har fået en bedre fornemmelse af hvor og hvordan deres viden kan anvendes efter studiet. (Høringssvar af 15. maj 2012, s. 2). Universitetet bemærker videre, at faget et stykke tid har afventet nærmere tilbagemelding fra RUC omkring institutionel og økonomisk opbakning til arbejdet med alumner. I mellemtiden har faget taget et initiativ til et alumne-netværk via samarbejde mellem undervisere og nuværende og tidligere studerende. Dette samarbejde har konkret ført til en hjemmeside og facebook gruppe med mange tilmeldte. Initiativet har fået opbakning fra institutlederen. Initiativet kaldet Culture Club (CC) skal både sikre et bedre studiemiljø på KoS og tættere forhold mellem nuværende studerende, færdige kandidater og ansatte. Desuden er en af hovedopgaverne i CC at arrangere udflugter til aftager-organisationer og -arbejdspladser samt at få arbejdsgivere og tidligere studerende ud på KoS for at fortælle om ansættelsesmuligheder. (Høringssvar af 15. maj 2012). Akkrediteringspanelet bemærker efter høringsvaret fortsat kritisk, at der er en række centrale udsagn fra de studerende eksempelvis hvad angår manglende tilegnelse af teoretisk viden inden for deres fagområde, som formidlingskurset ikke vurderes at være en reaktion på. Således er formålet med kurset, at give de studerende praktisk erfaring med formidling af faget, i form af et formidlingsprodukt (en artikel, et mundtligt oplæg, en blog, en oversættelse etc.) til en selvvalgt målgruppe uden for universitetet, og give de studerende lejlighed til fagligt at reflektere over deres erfaringer fra selv samme studiejob eller praktikforløb (Dokumentations- 16

24 rapport, s. 126). Akkrediteringspanelet vurderer dog, at institutionen løbende indsamler viden om dimittenderne gennem kandidatundersøgelsen fra 2007 og den kommende undersøgelse i 2012, og at uddannelsesledelsen har forholdt sig til undersøgelsen i kraft af oprettelsen af et formidlingskursus. Beskæftigelse Der findes ikke specifikke tal for kultur- og sprogmødestudier i Uddannelsesministeriets statistik over kandidatbeskæftigelse, og RUC henviser i dokumentationsrapporten derfor til deres kandidatundersøgelse fra Her fremgår det, at der ud af 105 dimittender (71,4 % ud af en samlet population på 147) er en ledighed på 16,2% - svarende til 17 personer. Det gennemsnitlige ledighedstal for RUC opgøres i undersøgelsen til at være 7,7% og akkrediteringspanelet kan således konstatere, at ledigheden for uddannelsen er mere end dobbelt så høj som RUCs egne ledighedstal. Uddannelsen ligger ifølge RUC dog på grænsen mellem humaniora og samfundsvidenskab, og at det derfor kan diskuteres, hvad det relevante sammenligningsgrundlag er. RUC forholder sig ikke til ledighedstallene i dokumentationsrapporten, og på besøget gav ledelsen udtryk for, at de ikke synes ledigheden er høj. De fortalte, at der er en række generelle initiativer undervejs på RUC, hvor de studerende bl.a. oplyses om vigtigheden af at have et studiejob. Det fremgik, at RUC ikke har gennemført egentlige analyser af årsagen til ledigheden specifikt for kultur- og sprogmødestudier. Eftersom RUC har redegjort for den akkumulerede ledighed fra periode kan der ikke foretages en sammenligning med tallene fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI), der er opgjort i årgange, men med RUCs egne ledighedstal. Det er dog akkrediteringspanelets vurdering, at UI s tal for ledigheden på både det humanistiske og samfundsvidenskabelige hovedområde godt kan bruges som indikator for et generelt ledighedsniveau sammen med RUCs egne ledighedstal. UI s tal ser ud som følger: Det humanistiske hovedområde på landsplan: 2006 (10%), 2007 (9%), 2008 (6%) og 2009 (10%). Det samfundsvidenskabelige på landsplan: 2006 (4%), 2007 (3%), 2008 (2%) og 2009 (5%). Akkrediteringspanelet vurderede inden høringen samlet at det ikke er dokumenteret, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med dimittender fra samme hovedområde og videre, at RUC ikke har redegjort for forhold, der kan forklare ledigheden samt for strategier for at nedbringe den. I høringssvaret af 15. maj 2012 anfører universitetet, at det relativt høje ledighedstal fra undersøgelsen må ses i lyset af, at uddannelsen på dette tidspunkt er relativ ny [og at] 17 ledige i konkrete personer er så lille et tal, at det er svært at sammenligne dette ledighedstal i procenter med hovedområdernes ledighedsprocenter. Desuden anfører universitetet, at... de samlede hovedområder, som KoS sammenlignes med i akkrediteringsrapporten, dækker over meget store interne forskelle. Hvis der sammenlignes med fag, som kan minde om nogle af de store KoS-kombinationer på tidspunktet for kandidatundersøgelsen, så er ledighedstallene ikke atypiske. Sammenligningsgrundlaget er vanskeligt, men ser man f.eks. på Kulturformidling på SDU er ledighedstallene langt værre: 2006 (24%), 2007 (26%), 2008 (19%) og 2009 (33%). En stor del af de studerende på KoS kombinerer med f.eks. kommunikation, og det giver en faglig profil a la Kulturformidling, hvilket der altså er en høj ledighed inden for (Kandidater fra kommunikation havde i 2006 (16%), 2007 (9%), 2008 (13%) og 2009 (22%) på landsplan.) Et andet almindeligt kombinationsfag for studerende på KOS er Pædagogik. Sammenligner man med beskæftigelsestal for f.eks. pædagogisk antropologi (Aahus Universitet) er ledighedstallene 2006 (8%), 2007 (23%), 2008 (24%) og 2009 (26%). Det understreges, at det er hovedområdet der er akkrediteringspanelets sammenligningsgrundlag og ikke andre mere eller mindre beslægtede uddannelser. Akkrediteringspanelet anerkender, at de 17 studerende der fremgår som ledige i undersøgelsen er en lille population, og at kombinationsstrukturen på RUC kan gøre det vanskelig at identificere den præcise ledighed for uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer således efter høringen dog fortsat, at det ikke i tilstrækkelig grad er dokumenteret, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med dimittender fra samme hovedområde og videre, at RUC ikke har redegjort for forhold, der kan forklare ledigheden samt for strategier for at nedbringe den. Det bemærkes i den forbindelse derudover, at ledigheden ligger væsentligt over RUC øvrige generelle tal for deres uddannelser, der fremgår af dokumentationen (Bilag 7: Kandidatundersøgelsen fra 17

25 2007). Relevant beskæftigelse Det fremgår af kandidatundersøgelsen, at 100 personer har svaret på dette spørgsmål, mens alene 88 personer var i arbejde jf. tabel 2 i kandidatundersøgelsen. 38% svarerede, at de ikke har fundet ansættelse inden for en akademisk stillingskategori (33 dimittender), mens det gennemsnitligt for RUC ligger på 29%. Det er dog uklart, om dette tal også indeholder svar fra dimittender, der tidligere har svaret, at de er ledige. I kandidatundersøgelsen fremgår en række eksempler på stillinger som dimittenderne har fået, hvoraf der følgende nævnes en række stillinger, der ikke falder under en akademisk stillingskategori: call centermedarbejder, pædagogmedhjælper, kontorvikar og SSP-konsulent. Af stillingerne under en akademisk stillingskategori fremgår fuldmægtige i centraladministrationen eller projektledere i NGO er. Igen forholder RUC sig ikke til tallet i dokumentationsrapporten og på besøget svarede ledelsen, at en forklaring kan være, at de studerende ikke ved om de er ansat i en akademisk stillingskategori. En forklaring på at flere studerende ikke finder en akademisk stilling i deres første job er ifølge ledelsen desuden, at der er tale om en ny uddannelse (fra 2000), og at de studerende derfor er med til at opfinde deres egne stillinger i virksomhederne. Akkrediteringspanelet vurderede inden høringen, at en væsentlig del af uddannelsens dimittender ikke finder relevant ansættelse under en akademisk stillingskategori - mere end 1/3 af dimittenderne i perioden (38 ud af i alt 105 personer) og panelet bemærker kritisk, at institutionen ikke har lavet analyser af årsagen hertil. Samlet vurderer panelet dog, at hovedparten af de beskæftigede dimittender finder relevant beskæftigelse under en akademisk stillingskategori. Universitetet anfører i høringssvaret af 15. maj 2012, de ser flere grunde til, at en væsentlig del af deres kandidater ikke finder relevant beskæftigelse under en akademisk stillingskategori: - At faget er relativt nyt på tidspunktet for undersøgelsen, hvorved aftagerne endnu ikke i tilstrækkelig grad er bekendt med uddannelsens kompetenceprofil. Derfor har uddannelsen også forsøgt at sikre, at de studerende har fået kendskab til de muligheder, der ligger på arbejdsmarkedet for kandidater med deres profil (se dette høringssvar vedr. dialog med dimittender, pkt. b). - At en relativ stor del af kandidaterne ansættes på det private arbejdsmarked, hvor det er almindeligt at ansætte på individuelle kontrakter. - At forskellen til andre fag ikke er så stor, hvis man alene sammenligner med kandidater inden for det humanistiske område på RUC, hvor kandidatundersøgelsens hovedrapport angiver, at 2/3 af de færdige kandidaters første job er akademisk (se hovedrapporten, s og figur 4.6.). Akkrediteringspanelet vurderer efter høringen fortsat, at en væsentlig del af uddannelsens dimittender ikke finder relevant ansættelse under en akademisk stillingskategori, og finder ikke, at institutionen har lavet analyser af årsagen hertil. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er ikke tilfredsstillende opfyldt, idet der ikke er en løbende dialog med relevante aftagere om uddannelsen, som anvendes til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Dimittenderne finder ikke beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde og, at RUC har ikke redegjort for forhold, der kan forklare den forholdsvis høje ledighed samt strategier for at nedbringe den. Det bemærkes kritisk, at RUC ikke har foretaget egentlige analyser af årsagen til, at mere end 1/3 af dimittenderne ikke ansættes under en akademisk stillingskategori. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 6-8, 348 Bilag 1.7.: Kandidatundersøgelse 2007 Høringssvar af 15. maj