Hvornår er jord affald, og hvad betyder det for håndteringen, at jord bliver til farligt affald? juni 2019

Transkript

1 Hvornår er jord affald, og hvad betyder det for håndteringen, at jord bliver til farligt affald? juni 2019

2 Klassificering 2 Klassificering rummer forskellige aspekter: 1. Affald eller produkt? 2. Farligt eller ufarligt? 3. Derudover skal der tages stilling til: Affald egnet til materialenyttiggørelse. (Forbrændingsegnet affald.) Deponeringsegnet affald. Det har afgørende betydning for, hvordan affaldshåndteringen er reguleret

3 Affaldsdefinitionen 3 Affaldsbekendtgørelsens 2, stk. 1: Ved affald forstås i denne bekendtgørelse ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med. Affaldsbekendtgørelsens 3, nr. 7: Affaldstype: Affald, som er opført på listen over affald, jf. bilag 2, og som er beskrevet med en EAK-kode. EAK-koder: Jord fra rengøring og vask af roer Brugt filterjord (farligt) Jord (herunder opgravet jord fra forurenede grunde), sten og klapmaterialer Jord og sten indeholdende farlige stoffer (farligt) Jord og sten, bortset fra affald henhørende under Jord og sten (Have- og parkaffald)

4 Affaldsdirektivets definition må ikke normeres 4 Mafioso-dommen (Sag C-194/05): Italien havde problemer med, at mafiaen sad på affaldshåndteringen, og man indførte derfor regler om, at uforurenet overskudsjord var undtaget fra affaldslovgivningen Reglen var officielt begrundet i, at det var unødigt fordyrende for bygge- og anlægsarbejder, hvis det rene overskudsjord skulle håndteres som affald med alt, hvad dette indebærer EF-domstolen fastslog, at det ikke kunne udelukkes, at ren jord var affald, og at den generelle regel herom derfor var i strid med, at der i affaldsdirektivet var indført en definition af affald, som er direkte gældende

5 Sidestensdommens kriterier for, hvad der ikke er affald 5 Sag C-9/00: Sagen drejede sig om, hvorvidt sidesten fra et granitbrud oplagt nær stenbruddet med henblik på senere anvendelse i et vejbyggeri skulle anses som affald Sådanne sidesten skulle som udgangspunkt anses som affald, medmindre det er sandsynligt, at der sker en fuldstændig genanvendelse af sidestenene uden forudgående forarbejdning Det er uden betydning, om biproduktet er farligt Det blev forudsat, at oplaget var midlertidigt

6 Hvornår er jord undtaget fra affaldsdefinitionen? 6 Forarbejderne til jordforureningslovens 50, stk. 4 (lov nr. 507/2006): Under visse betingelser må uforurenet jord, der graves op, antages at falde uden for affaldsdefinitionen. Dette er tilfældet, når jordproducenten har en aftager af den uforarbejdede jord på opgravningstidspunktet, og jorden derfor aldrig når at blive til affald, før den finder anden anvendelse. I disse tilfælde må jorden anses for at være et produkt. Ved afgørelsen af, om der er tale om et produkt eller affald, bør der lægges vægt på, at aftalen om aftagning af jorden er indgået senest på opgravningstidspunktet, og at jorden kun oplagres for en kortere tidsafgrænset periode, inden den finder fornyet anvendelse. Såfremt jorden oplagres for en længere eller ikke-tidsafgrænset periode, må jorden anses for at udgøre en byrde for ejeren, hvilket er et indicium for, at der er tale om affald. Støtte for sådanne betragtninger findes i præmisserne for den såkaldte»sidestensdom«fra EF-domstolen (dom af 18. april 2002, sag C-9/00).

7 Sondring mellem affald og produkt 7 Miljøstyrelsens orientering af 8. oktober 2007 om en ny jordflytningsbekendtgørelse, bilag E

8 Forureningsgraden er et relevant sekundært kriterium 8 EU-domstolens dom af 14. marts 2019 (sag C-399/17): Fra slutningen af 2010 og til begyndelsen af 2011 overførte en tjekkisk operatør ca ton TPS- NOLO (Geobal) til Polen bestående af tjæresyre, som er en rest fra raffinering af olie, kulstøv og calciumoxid. Blandingen kunne anvendes som brændstof på cementfabrikker Polen anså overførslen som ulovlig eksport af affald Tjekkiet henviste til, at det ikke var affald, bl.a. fordi blandingen var registreret i henhold til REACHforordningen EU-kommissionen indbragte Tjekkiet for EU-domstolen (Traktatbrudssag)

9 Forureningsgraden er et relevant sekundært kriterium 9 EU-domstolens dom af 14. marts 2019 (sag C-399/17): EU-domstolen udtalte bl.a.: Det skal indledningsvis fremhæves, at der ikke ud fra stoffernes farlighed kan udledes noget om begrebet affald (Præmis 66). Som det fremgår af definitionen på affald, betragtes et stof ikke som affald på grund af sin art, men fordi dets indehaver agter eller er forpligtet til at skille sig af med det, dvs. på grund af indehaverens eller lovgivers hensigt. (Præmis 74) et stofs kemiske sammensætning kan være tegn på, at det er affald (Præmis 74). Tjekkiet blev frifundet. EU-kommissionen havde ikke løftet bevisbyrden for, at der var tale om affald på overførselstidspunktet

10 Affaldsdefinitionen og biprodukter 10 EU-domstolens dom af 3. oktober 2013 (sag C-113/12): Et svinebrug i Irland ansøgte om miljøgodkendelse til at udvide bedriften Svinebruget oplyste, at svinebruget havde de fornødne kapacitet til at opbevare gylle at svinebruget havde indgået de fornødne aftaler med andre landbrug, der forpligtede sig til at købe gyllen og anvende den som gødning på deres jorder Svinebruget modtog miljøgodkendelse, men der var bl.a. vilkår om, at gyllen var affald, og at svinebruget var ansvarlig for, at affaldet blev håndteret i overensstemmelse med miljøgodkendelsen. Svinebruget udtog herefter stævning mod Environmental Protection Agency

11 Affaldsdefinitionen og biprodukter 11 EU-domstolens dom af 3. oktober 2013 (sag C-113/12): Den irske domstol forelagde herefter bl.a. spørgsmålet om, hvornår gylle skulle anses som affald EU-domstolen udtalte herom: Præmis 45: Hvad nærmere bestemt angår husdyrgødning som den i hovedsagen omhandlede har Domstolen således allerede fastslået, at denne kan falde uden for begrebet affald, hvis den anvendes som gødning til jorden på bestemte arealer som led i en lovlig praksis for spredning, og hvis opbevaringen heraf alene sker med henblik på spredning Præmis 46: Det er nemlig muligt ikke at anse et stof for»affald«i direktiv 75/442 s forstand, hvis det med sikkerhed anvendes til brug for andre erhvervsdrivende end den, som har fremstillet det

12 Affaldsdefinitionen og biprodukter 12 EU-domstolens dom af 3. oktober 2013 (sag C-113/12): Om sikkerhed for påtænkt anvendelse: Præmis 52: : at sikre sig, at nævnte landbrugeres jorder, hvorpå denne genanvendelse skal finde sted, fra start er klart identificeret. En sådan identifikation kan nemlig påvise, om den mængde gylle, som skal leveres, i princippet faktisk er beregnet til at blive anvendt med det formål at gøde de pågældende landbrugeres jorder Præmis 53: Desuden skal gylleproducenten, såfremt han ønsker at opbevare gyllen i en længere periode end den, der er nødvendig til at indsamle den med henblik på bortskaffelse, være i besiddelse af forpligtende tilkendegivelser fra erhvervsdrivende om at få leveret nævnte gylle med henblik på at anvende den som gødning på klart definerede jorder.

13 Affaldsdefinitionen og biprodukter 13 EU-domstolens dom af 3. oktober 2013 (sag C-113/12): Økonomisk fordelagtigt: Præmis 58: Som det fremgår af den retspraksis, der er anført i denne doms præmis 44, kan den i hovedsagen omhandlede gylle nemlig økonomisk kun anses for at have et produkts værdi, såfremt det kan lægges til grund, at den reelt er tiltænkt at være genstand for en faktisk udnyttelse eller omsætning på vilkår, som økonomisk er fordelagtige for gylleindehaveren. Præmis 59: Blandt de relevante forhold, som de nationale domstole kan skulle tage hensyn til med henblik på at prøve, om nævnte krav er opfyldt, henhører den omstændighed, at de pågældende produkter er genstand for faktiske handelstransaktioner og opfylder købernes krav.

14 Opsummering 14 Affaldsdefinitions subjektive element er afgørende: Ved affald forstås i denne bekendtgørelse ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med. Forureningsgrad er som udgangspunkt uden betydning for, om der er tale om affald Forureningsgrad kan dog indebære, at der opstår en formodning for, at der er tale om affald Der kan herunder lægges vægt på følgende: om genstanden er et tilsigtet produkt. om der er sikkerhed for videre (lovlig og miljømæssig forsvarlig) anvendelse om der forudgående er indgået aftale om afsætning til anden lovlig anvendelse. om den faktiske eller påtænkte oplagring forud for afsætning kun er af kort varighed. Er produktbetingelserne opfyldt? Det er altid en konkret vurdering, jf. den såkaldte "Mafioso-sag" (sag C-194/05).

15 Klassificering 15 Hvem har kompetencen? Affaldsbekendtgørelsens 4: Kommunalbestyrelsen afgør om et stof eller en genstand er affald (stk. 1) Hvordan sker klassificering rent praktisk? Affaldsproducenten foretager klassificering med henblik korrekt håndtering Kommunen kommer først i spil, hvis der opstår tvivl og/eller uenighed

16 Klassificering 16 De almindelige forvaltningsretlige regler gælder! Officialprincippet: Kommunen er forpligtet til at sikre afgørelsen tilstrækkeligt og korrekt oplyst Affaldsbekendtgørelsens 22, stk. 2, nr. 7: Kommunalbestyrelsen kan herudover for anvisningsordninger fastsætte forskrifter om: 7) Deklarering af affald. Miljøstyrelsens vejledning om håndtering af bygge- og anlægsaffald: Pligten til altid at gennemgå bygningen med henblik på at få viden om stoffer og materialer kan med andre ord udledes indirekte af reglerne om sortering og efterfølgende håndtering og affaldshierarkiet. Den viden, der fremskaffes ved gennemgangen af bygningen, er en forudsætning for at kunne overholde alle disse regler.

17 Klassificering 17 Klassificering som farligt affald: Affaldsbekendtgørelsens 3, nr. 20: Farligt affald: Affald, som er opført på og markeret som farligt affald på listen over affald i bilag 2, og som udviser én eller flere af de farlige egenskaber, som er angivet i bilag 3. Som farligt affald anses endvidere affald, som udviser egenskaber, som er angivet i bilag 3. Affaldsbekendtgørelsens bilag 3: Affald anses for farligt, hvis det udviser en eller flere af egenskaberne HP 1 til HP 15.

18 Klassificering 18 Klassificering som farligt affald: HP 1: Eksplosiv HP 2: Brandnærende HP 3: Brandfarlig HP 4: Irriterende hudirritation og øjenskader HP 5: Specifik målorgantoksicitet (STOT)/aspirationstoksicitet HP 6: Akut toksicitet HP 7: Kræftfremkaldende HP 8: Ætsende HP 9: Smitsom HP 10: Reproduktionstoksisk HP 11: Mutagen HP 12: Afgivelse af en akut toksisk gas HP 13: Sensibiliserende HP 14: Økotoksisk HP 15: Resulterer i et andet stof

19 Klassificering 19 Klassificering som deponeringsegnet affald: Affaldsbekendtgørelsens 3, nr. 16: Deponeringsegnet affald: Affald, som ikke er egnet til materialenyttiggørelse eller til forbrænding.

20 Klassificering 20 Klassificering som affald egnet til materialenyttiggørelse: Affaldsbekendtgørelsens 3, nr. 1: Affald, som kan forberedes til genbrug, genanvendes eller anvendes til anden endelig materialenyttiggørelse eller forbehandling med henblik på en af de nævnte behandlingsformer. Anden endelig materialenyttiggørelse: Affaldsbekendtgørelsens 3, nr. 9: Enhver nyttiggørelsesoperation, bortset fra de operationer, hvor affald forberedes til genbrug, genanvendes, energiudnyttes ved forbrænding eller forbehandles.

21 Affaldsproducentens forpligtelser afhænger af klassificering 21 Såvel kommunen som virksomhederne har pligt til at iagttage affaldshierarkiet: Affaldshierarkiet for den kommunale affaldshåndtering (Affaldsbek. 12): 1) Forberedelse med henblik på genbrug. 2) Genanvendelse. 3) Anden nyttiggørelse. 4) Bortskaffelse (deponering). Kan fraviges på baggrund af livscyklusbetragtning, der påviser et bedre samlet miljømæssigt resultat

22 Affaldsproducentens forpligtelser afhænger af klassificering 22 Såvel kommunen som virksomhederne har pligt til at iagttage affaldshierarkiet: Affaldshierarkiet iagttages af virksomhederne ved at benytte ordningerne som forskrevet Forbrændings- og deponeringsegnet affald Affaldshierarkiet iagttages af virksomhederne ved at sikre, at væsentlige dele af affald egnet til materialenyttiggørelse: forberedes til genbrug, genanvendes eller anvendes til anden endelig materialenyttiggørelse.

23 Affaldsproducentens forpligtelser afhænger af klassificering 23 Hvis affaldet klassificeres som deponeringsegnet: Som udgangspunkt gælder der benyttelsespligt for den kommunale ordning Korrekt benyttelse skal kunne dokumenteres Hvis affaldet klassificeres som farligt deponeringsegnet: Mulighed for at opnå fritagelse fra benyttelsespligten: Det farlige affald kan håndteres miljømæssigt forsvarligt ved virksomhedens egen foranstaltning. Kommunalbestyrelsen skal som dokumentation forlange kopi af aftale med et miljøgodkendt anlæg, som kan behandle den pågældende affaldstype, eller dokumentation for, at virksomheden selv råder over et anlæg, som kan behandle den pågældende affaldstype.

24 Affaldsproducentens forpligtelser afhænger af klassificering 24 Hvis affaldet klassificeres som egnet til materialenyttiggørelse: Affaldsbekendtgørelsens 51, stk. 1: Affaldsproducerende virksomheder skal sikre, at væsentlige dele af deres kildesorterede erhvervsaffald, som er egnet til materialenyttiggørelse, herunder genanvendeligt PVC-affald, affald af genanvendeligt papir, pap, karton og papmaterialer og produkter heraf samt genanvendeligt emballageaffald af glas, plast, metal og træ, forberedes til genbrug, genanvendes eller anvendes til anden endelig materialenyttiggørelse. Håndteringen skal kunne dokumenteres

25 Affaldsproducentens forpligtelser afhænger af klassificering 25 Hvis affaldet klassificeres som egnet til materialenyttiggørelse: Ansvaret for opfyldelse af forpligtelsen efter affaldsbekendtgørelsens 51, stk. 1, kan opfyldes af andre én af følgende: 1) Et genanvendelsesanlæg eller et anlæg, som forbereder affald til genbrug, der er registreret i Affaldsregistret. 2) En indsamlingsvirksomhed. 3) En virksomhed, som kan undlade at lade sig registrere efter bekendtgørelse om Affaldsregistret og om godkendelse som indsamlingsvirksomhed. 4) Et kommunalt behandlingsanlæg, der er registreret i Affaldsregistret. 5) En kommunal genbrugsplads eller en kommunal ordning efter 11. Virksomheder og anlæg kan uanset stk. 1, eksportere kildesorteret erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse til et anlæg beliggende i udlandet i overensstemmelse med reglerne i forordning om overførsel af affald og bekendtgørelse om overførsel af affald eller sikre genanvendelse eller anden endelig materialenyttiggørelse af det genanvendelige affald efter anden lovgivning.

26 Affaldsproducentens forpligtelser afhænger af klassificering 26 Hvis affaldet klassificeres som egnet til materialenyttiggørelse: Affald kan afsættes på anden vis/andre aktører, hvis affaldet eksporteres til et anlæg beliggende i udlandet i overensstemmelse med reglerne i forordning om overførsel af affald og bekendtgørelse om overførsel af affald eller sikre genanvendelse eller anden endelig materialenyttiggørelse af det genanvendelige affald efter anden lovgivning. Eksempelvis konkret miljøgodkendelse til nyttiggørelse af farligt affald Det er dog kun indsamlingsvirksomheder, der kan overtage forpligtelsen efter affaldsbekendtgørelsens 51, stk. 1

27 Affaldsproducentens forpligtelser afhænger af klassificering 27 Hvis affaldet klassificeres som egnet til materialenyttiggørelse: Indsamlingsvirksomheder: Virksomheder, som henter eller modtager affald, og som efter eventuel indledende sortering, foreløbig oplagring eller forbehandling overdrager affaldet til slutdisponering Betingelser for overdragelse af ansvaret til en indsamlingsvirksomhed: Skriftlig aftale om overdragelse Affaldstyper og mængder Faktura Affaldstyper og mængder Indsamlingsvirksomheden skal kunne dokumentere den lovlige håndtering

28 Nyttiggørelsesbegrebet 28 Affaldsbekendtgørelsens 3, nr. 40 (nyttiggørelse): Enhver operation, hvis hovedresultat er, enten at affald opfylder et nyttigt formål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt til at opfylde en bestemt funktion, eller at affaldet bliver forberedt med henblik på at opfylde den bestemte funktion i anlægget eller i samfundet generelt. Bilag 5 B indeholder en ikkeudtømmende liste over nyttiggørelsesoperationer. Affaldsbekendtgørelsens 3, nr. 14 (bortskaffelse) Enhver operation, der ikke er nyttiggørelse, også hvis operationen som sekundær konsekvens fører til genvinding af stoffer eller til energiudnyttelse. Bilag 5A indeholder en ikke-udtømmende listeover bortskaffelsesoperationer.

29 ASA-dommen om nyttiggørelsesbegrebet 29 EU-domstolens dom i Sag C-6/00: Et østrigsk affaldsselskab (ASA) ønskede at overføre restprodukter fra affaldsforbrænding i form af slagge og aske Det var hensigten, at affaldet skulle anbringes i en nedlagt saltmine i Kochendorf med henblik på sikring af hulrum dvs. opfyldning af minen ASA oplyste, at der var tale om nyttiggørelse De tyske myndigheder havde tilkendegivet, at man var enig i, at der var tale om nyttiggørelse De østrigske myndigheder mente, at der var tale om bortskaffelse

30 ASA-dommen om nyttiggørelsesbegrebet 30 EU-domstolen fastslog i forhold til bedømmelse af hulrumsudfyldningen med slagge og flyveaske, at denne operation både kunne anses som permanent oplagring (bortskaffelse) og recirkulering af uorganiske stoffer (nyttiggørelse) Klassificeringen af opfyldningen som nyttiggørelse eller bortskaffelse måtte derfor bero på en konkret vurdering EU-domstolen fastslog herefter, at den det væsentligste kendetegn ved en nyttiggørelse operation er: at den primært har til formål, at affald kan opfylde en effektiv funktion, som bidrager til at bevare de naturlige ressourcer, ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, som ellers skulle have været anvendt i dette øjemed

31 ASA-dommen om nyttiggørelsesbegrebet 31 EU-domstolen fastslog herefter, at såfremt der ikke blev anvendt flyveaske eller slagge (eller andet affald) til opfyldningen af saltminens hulrum, så ville der skulle anvendes primære råstoffer EU-domstolen fastslog endvidere, at det ikke var nødvendigt, at der blev foretaget en forudgående behandling af affaldet, før der kunne blive tale om en nyttiggørelsesoperation Endelig fastslog EU-domstolen, at det ikke var et relevant kriterium for bedømmelsen, om der var tale om farligt affald

32 Italiensk anvendelse af farligt affald til slutafdækning på lossepladser 32 EU-domstolens dom i Sag C-103/02 (MAD ): EU-Kommissionen indstævnede Italien for EU-domstolen, fordi Italien klassificerede anvendelse af farligt affald til slutafdækning på lossepladser som nyttiggørelse. EU-kommissionen gjorde gældende, at der var tale om at deponere affald ovenpå allerede derværende affald EU-kommissionen mente, at der var tale om deponering på eller i jorden EU-kommissionen var opmærksom på bl.a. ASA-dommen, men henviste til, at anvendelsen af affald og boreslam, som kan indeholde op til 50 kg kulbrinter pr. ton og 300 kg mindre giftig brændselsolie/olie pr. ton, ikke kan klassificeres som miljømæssig nyttiggørelse. Den Italienske regering gjorde gældende, at der var tale om en genoprettelsesaktivitet.

33 Italiensk anvendelse af farligt affald til slutafdækning på lossepladser 33 Domstolen forstår EU-kommissionen synspunkt således, at det gøres gældende, at farligt affald ikke kan nyttiggøres EU-domstolen anfører herefter (præmis 62 og 63): Domstolen har imidlertid fastslået, at den omstændighed, at affaldet er farligt eller ufarligt, ikke er et relevant kriterium for vurderingen af, om en behandlingsmetode for affald skal klassificeres som»nyttiggørelse«det væsentlige kendetegn ved en nyttiggørelsesoperation er, at den primært har til formål, at affald kan opfylde en effektiv funktion, som bidrager til at bevare de naturlige ressourcer, ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, som ellers skulle have været anvendt i dette øjemed Det følger heraf, at alene den omstændighed, at det omhandlede affald indeholder kulbrinter eller mindre giftig brændselsolie og olie i store mængder, ikke er til hinder for, at det kan anvendes til nyttiggørelsesformål.

34 Farlighed har betydning for listepunkter 34 Selvom farligt affald kan nyttiggøres, kan klassificeringen få afgørende praktisk betydning for håndteringen: Godkendelsespligtige projekter ender nemt på bilag 1, pkt. 5.1, i godkendelsesbekendtgørelsen: 5.1. Bortskaffelse eller nyttiggørelse af farligt affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag, og hvorunder der foregår en eller flere af følgende aktiviteter: a) Biologisk behandling. b) Fysisk-kemisk behandling. c) Blanding forud for en af de i listepunkt 5.1 og 5.2 opførte aktiviteter. d) Rekonditionering forud for en af de i listepunkt 5.1 og 5.2 opførte aktiviteter. e) Genanvendelse/regenerering af opløsningsmidler. f) Genanvendelse/genvinding af uorganiske materialer undtagen metaller eller metalforbindelser.

35 Farlighed har betydning for listepunkter 35 g) Regenerering af syrer eller baser. h) Nyttiggørelse af komponenter, der har været brugt til forureningsbekæmpelse. i) Nyttiggørelse af komponenter fra katalysatorer. j) Genraffinering eller andre former for genbrug af olie. k) Deponering i overfladevand Konsekvens: BAT-konklusioner er bindende Krav om basistilstandsrapport

36 Hvad er de særlige forpligtelser forbundet med håndteringen af farligt affald? 36 Affaldsproducenter skal anmelde: Affaldsbekendtgørelsens 52: Virksomheder, der frembringer farligt affald, bortset fra eksplosivt affald, skal anmelde affaldet til kommunalbestyrelsen. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om: affaldstype (EAK-kode) affaldets mængde, emballering, sammensætning og egenskaber. Der er ikke fastsat nogen nærmere bestemte frister

37 Hvad er de særlige forpligtelser forbundet med håndteringen af farligt affald? 37 Affaldsproducenter skal emballere forsvarligt Affaldsbekendtgørelsens 56: i nødvendigt omfang i forhold til affaldets sammensætning, mængde, vægt, volumen m.v. Affaldsproducenter og affaldshåndterende virksomheder skal sikre, at Affaldsbekendtgørelsens 55: farligt affald ikke fortyndes eller blandes med andet farligt affald eller blandes med ikke-farligt affald Medmindre der er givet tilladelse hertil

38 Hvad er de særlige forpligtelser forbundet med håndteringen af farligt affald? 38 Affaldstransportører, forhandlere og mæglere skal føre register Affaldsbekendtgørelsens 53: Registeret skal indeholde transporteret mængde type af farligt affald (EAK-kode) det farlige affalds producent og afleveringssted. Registerets oplysninger og dokumentation for disse oplysninger skal opbevares i 3 år. Skal udleveres på anmodning fra kommunen eller Miljøstyrelsen

39 Hvis jorden er et farligt produkt? 39 REACH og CLP finder anvendelse på farlige produkter Dette stiller krav til anmeldelse, klassificering/registrering, mærkning, emballering Der gælder særlige forbud og anvendelsesbegrænsninger Miljøbeskyttelseslovens 19, stk. 1: Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, må ikke uden tilladelse 1) nedgraves i jorden, 2) udledes eller oplægges på jorden eller 3) afledes til undergrunden. Et forbud, men der kan meddeles tilladelse, og der kan fastsættes relevante vilkår

40 Kontakt 40 Jacob Brandt Partner, advokat (L) T M E jab@bechbruun.com