Holbæk Kommunes. kultur- og fritidspolitik

Transkript

1 Holbæk Kommunes kultur- og fritidspolitik

2

3 Indhold Forord... s Fremtidens udfordringer... s Vores overordnede ambitioner... s Udviklingsområder: a. Kulturmuligheder for og med alle... s. 13 b. Samarbejde og partnerskaber... s. 16 c. Livsfaser og kultur- og fritidslivet.... s. 18 d. Kompetencegivende miljøer.... s. 21

4 Forord Kultur- og fritidslivet skaber glæde, energi og gejst. Vi mærker det, når vi jubler over en vunden fodboldkamp, spændt følger handlingen i en film eller provokeres af et kunstværk. Vi mærker det, når vi bevæger os i naturen eller fordyber os i en bog. Og vi mærker det, når vi er sammen med familie og venner i den lokale forening. Med det for øje tager kultur- og fritidspolitikken afsæt i byrådets vision, og sætter fokus på det, vi vil. Af visionen fremgår det: ( ) at vi vil arbejde for en kommune, hvor der er engagement og lyst til at bidrage, hvor vi understøtter en borgerkultur med plads til den enkelte og helheden, og hvor nytænkning og iværksætteri trives. 4 Kultur- og fritidslivet er om noget det område, hvor vi har de bedste forudsætninger for at indfri visionens målsætninger. Et særligt kendetegn ved kultur- og fritidslivet er nemlig, at det opstår på baggrund

5 af lyst, engagement og frivillighed. Kultur- og fritidslivet er med andre ord summen af det, du og jeg, din nabo og alle andre gør den til. I forvejen er vi her i kommunen beriget med et varieret kultur- og fritidsliv. Specielt fordi engagerede borgere og dygtige fagfolk har skabt interessante, vedkommende og gode kultur- og fritidsaktiviteter. Med kultur- og fritidspolitikken udpeger byrådet en retning for den udvikling, vi ønsker at understøtte. Politikken er derfor ikke udtømmende, men indeholder de væsentligste udviklingsområder, som byrådet har prioriteret at arbejde med på kulturog fritidsområdet. I den sammenhæng skal kultur- og fritidspolitikken først og fremmest ses som en invitation fra byrådet til alle interessenter i og uden for - Holbæk Kommune. En invitation til at vi i fællesskab omsætter politikken til handling ved at videreudvikle kultur- og fritidslivet i de enkelte lokalsamfund og i kommunen som helhed. Ide- og vidensdeling i forbindelse med politikudviklingen har primært foregået på temadage, workshops, og i arbejdsgrupper. Det har været glædeligt at opleve, hvordan borgere, organisationer, erhvervsliv og kommunale medarbejdere med stort engagement har brugt tid på at dele ud af deres erfaringer, viden og ideer. Der skal lyde en stor tak til alle, der har bidraget til formuleringen af denne politik. Emrah Tuncer Formand for Udvalget for kultur og fritid 5

6 1. Fremtidens udfordringer 6 I Holbæk Kommune har vi i dag et mangfoldigt og varieret kultur- og fritidsliv. Det der kendetegner kultur- og fritidslivet er et rigt udvalg af idræts- og foreningstilbud, der viser sig i teaterlivet, musikskolen, aftenskoletilbud, gallerier, et aktivt bymuseum. En del af disse foreninger anvender lokaler på kulturkasernen, der er et andet særligt kendetegn for Holbæk Kommune. Det er vores afsæt, men det er vigtigt, at vi holder os for øje, at kultur- og fritidslivet udspiller sig i en foranderlig verden. Samfundsudviklingen har betydet, at borgere har anderledes krav og forventninger til kultur- og fritidslivet end for bare år siden. Selvorganiserede fritidsaktiviteter Den travle børnefamilie efterspørger øget fleksibilitet og individuelt tilpassede tilbud. Der er en ny generation af unge, som er mindre trofaste over for de traditionelle fællesskaber og foreninger. De tiltrækkes i stedet for af aktiviteter, der er mere impulsivt og løst organiseret. Og en ny gruppe af ressourcestærke ældre efterspørger kultur- og fritidsaktiviteter i et hidtil uset omfang. Det betyder ikke, at organiserede foreninger mister betydning de vil forsat være de væsentligste aktører. Men både organisationerne og kommunen skal indstille sig på, at selvorganiserede aktiviteter i stigende grad appellerer til alle aldersgrupper. Hjørnesten for dannelse og formidling af viden Den teknologiske udvikling har gjort adgangen til viden og information enorm. Det giver fantastiske nye muligheder, men det betyder samtidig, at vi i stigende grad har brug for redskaber, der hjælper os med at sortere og forholde os kritisk til viden. Her spiller biblioteket, museet, teateret, kunstudstillingen og andre kulturinstitutioner en vigtig rolle. Den folkeoplysende voksenundervis-

7 ning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde er vigtigt at fremhæve i relation til dannelse og viden. Ikke mindst aftenskolen spiller en vigtig rolle i at udvikle borgeres evne og lyst til at tage ansvar for eget liv, og blive aktive og engagerede samfundsborgere. Derfor er det vigtigt, at alle aktører på kultur- og fritidsområdet arbejder intenst med at levere relevante og vedkommende tilbud. Dette arbejde er allerede godt i gang, og kulturinstitutionerne og det folkeoplysende arbejde vil stadig være hjørnesten for dannelse og formidling af viden. Men vi har fortsat brug for at have fokus på, at de traditionelle aktører gør sig synlige, indgår i samarbejder med andre aktører og inddrager borgerne. Med andre ord skal kulturinstitutionerne bringe sig selv i spil også i sammenhænge, hvor vi normalt ikke ser dem. og fritidsområdet. Det betyder, at vi må prioritere. Hvis der skal være plads til faglig kvalitet og udviklingsinitiativer, må vi vælge noget til og dermed noget fra. Men det betyder også, at vi gennem samarbejde, partnerskaber og bedre udnyttelse af faciliteter skal sikre, at vi skaber gode tilbud og muligheder for kultur- og fritidslivet i Holbæk Kommune. Og vi skal udnytte tværkommunale samarbejdsaftaler på fx teater- og museumsområdet. Prioritering nødvendig En presset økonomi, er den største udfordring, vi står overfor på kultur- 7

8 2. Vores overordnede ambitioner 8 Kultur- og fritidspolitikken understøtter nærhed og gode muligheder for aktiviteter lokalt. Samtidig sættes der fokus på, at kommunen har tilbud af høj faglig kvalitet. Borgerne skal være med! Vi skelner her mellem: Kultur for... det vil sige kultur- og fritidstilbud, hvor borgerne er tilskuere, og hvor fokus er på selve produktet eller oplevelsen. Det kan fx. være en kunstudstilling eller en koncert. og Kultur med... det vil sige tilbud, der åbner op for deltagelse, og hvor fokus er på relationer og mødet mellem mennesker. Det er fx. når borgere dyrker idræt i den lokale klub. I dag støtter vi aktiviteter af alle typer, men tyngden af de ressourcer, kommunen bruger på tilbud, bruges til kultur med. Sådan ønsker vi, at det fortsat skal være. I Holbæk Kommune skal borgerne være med. I forhold til kultur for er der behov for, at vi sætter fokus på Holbæks særlige styrker. Fremadrettet vil vi satse på en afgrænset indsats på kultur for, så vi kan bibeholde og udvikle et højt fagligt niveau. Og vi vil prioritere de indsatser, hvor kultur for understøtter kultur med. Kultur for betyder også, at vi vil fremme et inkluderede kultur- og fritidsliv, der skaber muligheder for og åbner sig for børn og voksne i udsatte situationer En ny fortælling om Holbæk Kommune Kultur spiller en særlig rolle for identitet og sammenhængskraft. For den enkelte er kulturtilbud i stigende grad det, der giver livet mening og værdi. Og for fællesskabet er kulturelle oplevelser det kit, der binder kommunen sammen både lokalt og på tværs af by og lokalsamfund.

9 Kulturen har derfor et stort potentiale i forhold til fortællingen om, hvad det vil sige at leve og bo i netop vores kommune. I Holbæk Kommune har vi brug for at skabe en ny fælles fortælling. Vi skal fortælle, om og være stolte af, de forcer og potentialer, vi har. Og vi skal turde prioritere de indsatser, der enten gør eller kan gøre Holbæk stærk både indadtil og udadtil. I den fortælling, vil det ofte være Holbæk by, der er kommunens naturlige centrum, som byen i dag er det for fx. teater, musik og elitesport. Udvikling af satningsområder I andre sammenhænge vil centre af høj faglig kvalitet ligge i andre lokalområder. Samtidskunst af høj international kvalitet behøver fx. ikke nødvendigvis at ligge i en større by. Det er Sølyst, der ligger i Jyderup, et godt eksempel på. Det væsentlige er ikke, om et godt kulturtilbud geografisk er placeret det ene eller andet sted. Det afgørende er, at vi udnytter de enkelte lokalområders potentialer og muligheder, og drager nytte af de fordele, vi har af at arbejde og udvikle i fællesskab. Vi ønsker således at samle og fokusere den faglige indsats på kultur- og fritidsområdet. Byrådet vil derfor indlede en proces, hvor vi vil identificere og udvikle få satningsområder, hvor udvalgte institutioner skal fungere som drivkraft for hele kultur- og fritidslivet i Holbæk Kommune. Fremover vil færre kulturinstitutioner modtage støtte. Til gengæld vil nye satningsområder med fornyet styrke kunne skabe et stærkt fagligt fundament, der sætter Holbæk Kommune på landkortet både lokalt og nationalt. Fortsat fokus på den lokale forening Når det er fortalt, vil vi dog ikke glemme, at det, der betyder noget >> 9

10 10

11 for mange borgere i Holbæk Kommune, er de lokale fællesskaber og livet i den lokale forening. I Holbæk har vi altid været ekstraordinær ordinære var en af de opsigtsvækkende udtalelser fra den konference, der indledte arbejdet med kultur- og fritidspolitikken. Det beskriver et af Holbæks kendetegn, nemlig et fokus på hverdagslivet, på livet i foreningerne og rammerne omkring det. Breddeidrætten og dens positive indvirkning på både folkesundheden og udvikling af fællesskaber er her et vigtigt udgangspunkt for kulturog fritidspolitikken. Byrådet vil derfor fortsat prioritere basisdriften i de enkelte lokalområder. Vi vil gøre brug af naturens potentialer Endelig er et centralt omdrejningspunkt for den historie, vi vil skabe for Holbæk Kommune, at vi udnytter kommunens geografiske placering og sætter fokus på kommunens naturgivne muligheder. Det gælder fx. is- og morænelandskabet på Midtsjælland, Åmosen, Fælleden og ikke mindst Holbæk fjord. Disse områder indeholder hver især fine potentialer, som vi fremadrettet vil udnytte mere aktivt i udvikling af et kultur- og fritidsliv. I den sammenhæng vil vi gennem generel naturvejledning fremme borgernes kendskab til naturen, naturvidenskab og dens muligheder. Med disse overordnede ambitioner som drivkraft og med fremtidens udfordringer in mente har byrådet udvalgt fire udviklingsområder, der udfoldes i de følgende afsnit. 11

12 Udviklingsområder På de følgende sider vil politikkens fire udviklingsområder og de mål, der knytter sig til udviklingsområderne blive beskrevet. Udviklingsområderne konkretiseres gennem en udviklingsplan, der revideres årligt. Visionen: Det, vi vil: Udvikle en kommune, hvor engagerede borgere og virksomheder har lyst til at bidrage. Udvikle en borgerkultur, som giver plads til den enkelte og til helheden. Udvikle miljøer, hvor nytænkning, udvikling og iværksætter A. Kulturmuligheder for og med alle B. Partnerskaber og samarbejde C. Livsfaser og kultur- og fritidstilbud E. Kompetencegivende miljøer Udviklingsplan 12

13 A. Kulturmuligheder for og med alle Alle borgere i Holbæk Kommune skal have mulighed for at deltage i og skabe alsidige kultur- og fritidstilbud. Det gælder både i forhold til udbuddet af tilbud, og måden hvorpå tilbud organiseres og integreres i hverdagen. Mål A1: Kulturinstitutioner skal være aktive medskabere af kulturtilbud for og med alle borgere. Vi vil derfor fortsat understøtte kulturinstitutionernes arbejde med at åbne sig for borgerne. Vi skal sammen finde veje til at gøre viden om kultur og kulturhistorie relevant og interessant for flere. Det skal vi gøre gennem inddragelse, og ved at møde borgerne, hvor de er. Mål A2: Lokaler og faciliteter anvendes og udvikles, så flest muligt får gavn heraf. Holbæk Kommune vil støtte bredden gennem medlems- og lokaletilskud. Vi vil fremadrettet prioritere, at så mange som muligt får mulighed for at anvende kommunens lokaler og idrætsfaciliteter. Det betyder for eksempel, at vi vil optimere og synliggøre haltider. Og det betyder, at medmindre der er særlige forhold, der taler for det, vil borgere og foreninger skulle deles om lokaler og faciliteter. Kommunen sikrer midler til renoveringer, udbygninger og vedligeholdelse af eksisterende faciliteter og anlæg gennem årlige budgettildelinger. Det skal ske på en måde, så fremtidens behov tænkes ind og indpasses i fremtidige renoveringer og udbygninger. Vi vil i den sammenhæng arbejde på at skabe en mere fleksibel indretning af hallerne for der igennem reelt at åbne hallerne for en større målgruppe. Muligheder kunne være etablering af motionslokaler, squashbaner, booking af mindre dele af et halgulv samt etablering af >> 13

14 udendørsarealer, der kan benyttes individuelt (for eksempel klatrevægge, volleyball, basketball med videre). Mål A3: Vi vil skabe kreative og rekreative rum, der understøtter selv- og uorganiserede aktiviteter i både byrum og naturområder. Kultur for alle handler også om at skabe steder og rum, der åbner sig for alle. Hvor ingen har en privilegeret adgang, ingen er vært, og hvor der er plads til mødet mellem mennesker og kreativ udfoldelse. Vi vil derfor have øget fokus på at skabe og synliggøre kreative byrum, bedre adgang til naturområder og rum, der indbyder til fysisk udfoldelse og selvorganiseret aktivitet. Mål A4: Vi vil gennem en aktiv og opsøgende indsats i højere grad nå gruppen af ikke-deltagere I dag er det omkring 80 % af os, der jævnligt anvender kultur- og fritidstilbud. 20 % gør det sjældent eller aldrig. Samtidig ved vi, at kulturtilbud har stor betydning for menneskers fysiske og mentale helbred. Også for dannelse og læring spiller kultur- og fritidslivet en stor rolle. For byrådet er det vigtigt, at kulturog fritidstilbud i stigende omfang når ud til alle. Også til ikke-brugerne. Vi vil derfor prioritere indsatser, der finder nye veje til at inddrage grupper, der ikke er allerede er aktive. Som den del af denne indsats, vil vi også fokusere på borgere, der enten på baggrund af handicap eller sociale problemer ikke kan deltage i de eksisterende kultur- og fritidstilbud. Byrådet vil samtidig styrke kunsten i det offentlige rum. 14

15 15

16 B. Samarbejde og partnerskaber I Holbæk Kommune vil vi skabe kultur sammen med borgerne. Byrådet ønsker at fremme muligheder og samarbejde med borgere og organisationer. I den optik er kommunen blot én blandt flere aktører i virkeliggørelsen af kulturpolitikken. Det betyder, at vi prioriterer initiativer og kulturaktiviteter, som borgerne eller organisationerne selv tager initiativ til. Mål B1: Vi iværksætter tværkommunale projekter og initiativer, der udvikler kultur- og fritidslivet, fx på teater og museumsområdet. Vi ønsker at understøtte et fælles engagement i kommunen, der bygger på en fælles forståelse af, at vi alle er afhængige af hinanden kommune, foreninger, virksomheder, professionelle og amatører. Kultur- og fritidssekretariatet vil sammen med andre kommunale institutioner arbejde på at inspirere og understøtte foreninger og borgergrupper til aktivt at kunne drage nytte af nye og gamle samarbejdsrelationer. Vi kender det i dag fra teateret, hvor skoler i hele kommunen har glæde at et samarbejde med Fair Play. Sådanne partnerskaber skal vi have flere af i fremtiden. Derfor er det et indsatsområde for kultur- og fritidssekretariatet. Partnerskaber skal indgås med det private erhvervsliv. Kultur og oplevelsesøkonomi har et stort vækstpotentiale, og vi skal arbejde hen imod en afdækning af mulighederne for at udnytte denne vækst lokalt og i samspil med de øvrige kommuner i kulturregion Midt- og Vestsjælland. 16

17 Mål B2: På satningsområder indgås partnerskaber, som understøtter øvrige kommunale indsatser i forhold sundhed, uddannelse, erhvervs og/eller bosætning. På satningsområderne vil de involverede institutioner have en særlig rolle og forpligtigelse. De skal proaktivt indgå i samarbejder med kommunale institutioner, organisationer og borgere og derigennem løfte og berige kulturlivet sammen med andre. 17

18 C. Livsfaser og kultur- og fritidslivet 18 Kultur- og fritidspolitikken tager udgangspunkt i, at vi igennem livet har forskellige behov, ønsker og ressourcer. Vi vil særligt prioritere kommunens midler til aktiviteter for børn og unge samt sundhedsforebyggende indsatser for ældre rettet mod såvel fysiske som psykiske lidelser. Det betyder, at andre grupper af borgere i højere grad skal klare sig uden en kommunal støtte. Et vigtigt aspekt er arbejdet med at forbedre sundhedstilstanden i kommunen. Foreningslivet spiller allerede en aktiv rolle i forhold til det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde det arbejde vil vi understøtte! Samtidig skal der fortsat udvikles spændende og kompetencegivende koblinger mellem kultur- og fritidsområdet og sundhedsområdet, børnehaver, skoler og andre institutioner, herunder ældreområdet. Og vi skal fremadrettet undersøge, hvordan vi bedst muligt understøtter en sund livsstil. Mål C1: Børn og unge skal introduceres til en bred vifte af kulturelle tilbud. Aktiviteter skal være for, med og af børn. Kulturforståelse er ikke en medfødt egenskab. Kommunens indsats skal bestå i at give børn og unge muligheder for at opleve verden på en anden måde og dermed opnå ny viden og nye erkendelser. Børn og unge har særligt behov for at blive støttet i deres udvikling og anerkendt som individer. For forældre, foreninger og kommunen ligger der en særlig opgave i at sikre, at børn og unge tilvejebringes et godt grundlag for at kunne udvikle deres identitet og personlighed. Kulturtilbud spiller i den sammenhæng en ganske særlig rolle, og det er vigtigt, at børn introduceres til og lærer om kulturens mangfoldighed og forskellige udtryksformer. Det gælder indenfor de forskellige kunstarter og idræt, men det gælder også

19 naturformidling. Vi vil derfor prioritere naturformidling som et vigtigt element i børn og unges tilegnelse af naturfaglig viden og dannelse. For børn i udsatte situationer, kan kulturoplevelser være et middel til at bryde negative mønstre og sætte fokus på muligheder og ressourcer. I den sammenhæng er et forpligtende samspil med folkeskolen helt afgørende her når vi flest mulige børn, og her har vi kvalificeret >> 19

20 20 personale. Og vi skal sætte fokus på, at kulturtilbud skal være både for, med og af børn. Mål C2: Der skal skabes rum til en eksperimenterende ungdomskultur. Ungdomskultur giver de unges handlemønstre og tankesæt en stemme. Ungdomskultur kan ofte betragtes som en modkultur, der bliver en arena for selvstændiggørelse og personlig udvikling. Denne udvikling skal understøttes ved at give eksperimenterende rammer, hvor de unges udtryk sikres plads til udvikling. En plads som samtidig kan vise sig at være værdifulde for udvikling af kreative kompetencer, som efterspørges i hele vort samfund. Mere specifikt vil vi forsøge at understøtte tilbud og initiativer, der vokser ud fra unges egne input. Det vil vi understøtte ved at opstille rammer, der kan støtte de unges egen kreativitet og med udgangspunkt i et minimum af kommunal indblanding i selve aktiviteterne. Mål C3: Den stigende andel af ældre får mulighed for kulturel og fysisk udfoldelse. Den sundhedsforebyggende indsats over for ældre skal prioriteres. I de kommende år vil flere ressourcestærke ældre både efterspørge og være i stand til at skabe nye kulturog fritidsaktiviteter. Her ligger en ressource, som vi skal søge at gøre nytte af i forhold til at skabe et aktivt kultur- og fritidsliv. Ikke bare i forhold til de ældre selv, men også på tværs af generationerne. Mange ældre vil kunne få et sundere og rigere liv, hvis de aktivt deltager i kultur- og fritidslivet. Derfor vil vi prioritere sundhedsforebyggende tilbud til de ældre, der har brug for det.

21 D. Kompetencegivende miljøer Kultur- og fritidslivet spiller en vigtig rolle for at stimulere og udvikle kompetencegivende miljøer. Kompetence skal her ikke forstås i snæver forstand som udelukkende faglige kompetencer, men også som almene og personlige kompetencer, der knytter sig til medmenneskelig forståelse og demokrati. Mål D1: To til fire identitetsskabende satningsområder udvælges til at være kommunens kulturelle lokomotiv. Til at understøtte denne udvikling, vil vi udvælge to til fire satningssområder, der skal være drivkræft for kultur- og fritidslivet. Et satningsområde vil bestå af et eller nogle få institutioner, der udvikler sig på et højt fagligt niveau. De skal proaktivt indgå i samarbejder med borgere og andre organisationer i Holbæk Kommune og dermed løfte og berige kulturlivet. Det er byrådets forventning, at Holbæk Kommune på satningsområderne markerer sig som faglige centre. De valgte satningsområder skal på denne baggrund kunne skaffe ressourcer via fonde og eksterne midler, og på et højt niveau indgå i regionale og nationale sammenhænge. Og ambitionsniveauet er endnu højere: vi skal på udvalgte områder kunne markere os internationalt. Vi vil også arbejde for, at foreninger, kultur- og uddannelsesinstitutioner, aftenskoler med flere sammen bidrager til at understøtte kompetencegivende miljøer for kommunens borgere. Kulturtilbud har en vigtig rolle i forhold til at supplere traditionelle uddannelser. Dels kan unge som gamle her tilegne sig væsentlige kompetencer og skabe sig vigtige netværk. Dels understøtter bl.a. folkeoplysningsaktiviteter og biblioteker voksen- og efteruddannelserne. >> 21

22 22 Mål D2: Der laves en udviklingsplan for fremtidens bibliotek. Det er vigtigt, at bibliotekets rolle og muligheder videreudvikles. Derfor vil vi inden udgangen af 2012 lave en udviklingsplan for fremtidens bibliotek. Udviklingsplanen skal bl.a. indeholde: En plan for digitalisering. Biblioteket mærker i særdeleshed, at den digitale tidsalder har gjort sit indtog. Indeholde en plan for, hvordan biblioteket både kan sikre faglighed og udvikle det fysiske biblioteksrum. Forholde sig til, hvorledes museer og lokalarkivers formidling af historiske og kulturelle rødder kan inddrages og se på, hvordan biblioteket kan øge samarbejdet med folkeoplysningen. Folkeoplysningens muligheder og potentialer vil desuden blive yderligere belyst, når den ventede nye lovgivning på området foreligger (i løbet af 2011). Mål D3: Der udvikles en strategi for talentudvikling. Vi vil i de kommende år udvikle en strategi for talentudvikling. Fokus skal være, at det enkelte barn i højere grad får mulighed for at arbejde med netop dets interesseområder hvad enten det handler om idræt, drama, musik eller noget helt fjerde. Det kunstneriske vækstlag skal støttes bl.a. gennem samarbejde i Kulturregion Midt- og Vestsjælland. Lokalt i kommunen skal der skabes bedre og mere fleksible rammer for, at talenter får mulighed for at udvikle sig. Det kan fx. ske ved at børn i højere grad får mulighed for at kombinere træning og undervisning, ved etablering af profilskoler

23 eller ved talentpuljer. Kulturelle aktiviteter kan på den måde også medvirke til at skabe kreativitet og innovation kompetencer som vort samfund efterspørger voldsomt i disse år. 23

24 Foto: Forsidefoto Mikkel Thorning, Dansefoto side 19 Uffe Kongsted, DGI Alle øvrige fotos Holbæk Kommune og Colourbox.com