Lovliggørelse af indgreb i beskyttet natur på Kalvebod Fælled

Transkript

1 Lovliggørelse af indgreb i beskyttet natur på Kalvebod Fælled HØRINGSTYPE Andet OMRÅDE Amager Vest TIDSPERIODE FOR HØRINGEN 18. april 2018 til 2. may 2018 SAGSNUMMER INDSENDELSESFRIST FOR HØRINGSSVAR 2. may 2018 HØRINGEN ER LUKKET Lovliggørende dispensation til bibeholdelse af sø og vandløb, samt afslag på dispensation om bibeholdelse af jordpåfyldning i 3-område By og Havn har søgt om lovliggørende dispensation til et indgreb, de har foretaget på Naturstyrelsens areal ud for Arenakvarteret på Kalvebod Fælled. Indgrebet består dels i en påfyldning af jord og udjævning af terræn, som letter adgangen fra bebyggelsen ind på naturområdet, dels etablering af vandløb og sø som et rekreativt element til håndtering af bebyggelsens regnvand. Området er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, som medfører forbud mod tilstandsændringer af bestemte naturtyper. Københavns Kommune havde i en tidligere sag vurderet, at området ikke var beskyttet af 3, hvilket senere viste sig at være en fejl. Københavns Kommune meddeler i afgørelsen lovliggørende dispensation til bibeholdelse af sø og vandløb, mens der gives afslag på ansøgning om lovliggørende dispensation til bibeholdelse af jordpåfyldning. pdfudkast_til_afgoerelse_kalvebod_faelled.pdf pdfansoegning.pdf pdfvurdering_af_genopretning_kalvebod_faelled.pdf HØRINGSSVAR ID DATO INDSENDT AF Louise HH Villumsen Amager Vest Lokaludvalg ORGANISATION Danmarks Naturfredningsfore ning POSTNR BY 2700 Brønshøj København

2 Louise HH Villumsen Danmarks Naturfredningsfore ning København 2700 Brønshøj Jørgen Kjær Nielsen København S Annemette Simonsen København S Søren Vestermark København S Lars Thorsen København S Jesper Meincke Kamp København S Anette Rix Kbh S Kasper G Larsen København S Mark Pedersen København

3 Svar til: af: Louise HH Villumsen APPLICATION DATE 2. may 2018 SVARNUMMER 11 INDSENDT AF Louise HH Villumsen VIRKSOMHED / ORGANISATION Danmarks Naturfredningsforening BY Brønshøj POSTNR ADRESSE Bakkekammen 29A HØRINGSSVAR (se figur og tabel i pdf-versionen) DN København Formand: Louise Holst Hemmingsen Villumsen Telefon: , koebenhavn@dn.dk Dato: 20.april 2018 Til: Vand og VVM Njalsgade 13 København S Sagsnummer: Høringssvar til Lovliggørelse af indgreb i beskyttet natur på Kalvebod Fælled DN København har med stor interesse læst kommunens udkast til høringssvar til By og Havns ansøgning om lovliggørende dispensation til det indgreb, de har foretaget på Naturstyrelsens areal ud for Arenakvarteret på Kalvebod Fælled. Det var os en stor glæde at læse, at kommunen vil give afslag på ansøgning om lovliggørende dispensation til den hævning af terrænet, der er foretaget ind mod Ørestad Syd. Og samtidig er kommunens varsel om påbud om reetablering meget positiv. Vi er helt enige i, at den tidligere næringsfattige natur skal reetableres ved at fjerne al jord, som er udlagt ovenpå det oprindelige terræn. Der er dog ting, som vi ikke er helt enige i: Tilkendegivelse af naturtypen på arealet Vi er ikke enige i kommunens vurdering af, at området er en mosaik af fersk eng og mose. Summen af positivarter + særlig værdifulde positivarter + indikatorarter er størst på 3-skemaet for mose og næststørst på 3-skemaet for strandeng (se tabel 1). Samme mønster gør sig gældende for skemaarter. Området bør derfor registreres som mose (fugtigt krat) med mosaikindslag af strandeng på inddæmmet havbund. Dette stemmer også ens med, at arealet har præcis samme historik, som det store areal vest for Kanonvej, der er kortlagt habitatnaturtype 1330 Strandeng. Begge arealer er inddæmmet havbund, som blev tørlagt samtidig i Den eneste forskel er, at området vest for Kanonvej har været græsset siden starten af 1990 erne. Kendskab til arealets værdi før indgrebet Det pågældende areal har i årtier været i Naturstyrelsens varetægt. I samme periode har Naturstyrelsen været myndighed for fredede arter og Natura 2000-området. Det er derfor meget påfaldende, at det fremføres, at man ikke vidste, hvor på arealet mellem Ørestad Syd og Kanonvej de fredede arter voksede. På Jægersborg Skovdistrikts plejekort fra 2004 (se figur 2) kan man se, at Naturstyrelsen har registreret maj-gøgeurt og kødfarvet gøgeurt på lige præcis det areal, hvor de i 2016 gav lodsejergodkendelse til udgravning af en sø og påfyldning af jord. Det er derfor ikke korrekt, når der fremføres, at man ikke vidste, at der var fredede arter der, hvor man gav lodsejergodkendelse til arealinddragelse. Figur 2. Naturstyrelsens registrering af fredede arter på det pågældende areal i På hjemmesiden fugleognatur.dk var der før indgrebet i 2016 registreret kødfarvet gøgeurt, maj-gøgeurt og priklæbet gøgeurt på arealet mellem

4 Ørestad Syd og Kanonvej. Dette er en offentligt tilgængelig hjemmeside, som det må formodes, at myndigheder i Danmark benytter i forbindelse med denne slags sager. At der er registreret fredede arter både på og meget tæt på dette areal, er en meget stærk indikator på, at området er 3beskyttet. Et areal med orkidéer vil stort set altid have en vegetation, der lever op til kravene for en 3-naturtype. Arealet øst for Kanonvej har præcis samme historik, som det store areal vest for Kanonvej, der er kortlagt habitatnaturtype 1330 Strandeng. Begge arealer er inddæmmet havbund, som blev tørlagt samtidig i Den eneste forskel er, at området vest for Kanonvej har været græsset siden starten af 1990 erne. Det må formodes, at Naturstyrelsen som lodsejer gennem årtier er bekendt med denne historik, og heraf vil kunne slutte, at arealet sandsynligvis kan have store naturværdier tilknyttet. Naturstyrelsen burde have gjort opmærksom på naturværdierne, da kommunen, afregistrerede det med ordene På luftfoto fra 2014 kan det ses at det aktuelle areal er bevokset med krat og højt, kraftigt græs, formentlig bjergrørhvene.. Samlet set mener vi, at Naturstyrelsen har udvist groft embedssvigt ved ikke at gøre kommunen opmærksom på naturværdierne, og at et område med sådan en historik og forekomst af fredede arter som minimum kræver en feltbesigtigelse, før det kan afregistreres som beskyttet natur. Projektets størrelse taget i betragtning må man antage, at enten erfarne eller ledende medarbejdere i Naturstyrelsen med kendskab til naturværdierne og beskyttelsesstatus for det pågældende areal, har været inde over lodsejergodkendelsen. Det må derfor antages, at Naturstyrelsen ikke har handlet i god tro, da de lod kommunen afregistrere området som beskyttet natur og derefter gav lodsejergodkendelse til udgravning af sø og deponi af affaldsjord i det pågældende areal. Retablering Vi er ikke enige i, at retablering af mose/strandeng i området, hvor der er gravet ud til sø og vandløb vil være vanskeligt, samt at det ville skade naturen mere end det vil gavne. Arealerne mellem Ørestad Syd og søen er stærkt forstyrret af de ulovlige aktiviteter i området, og tager derfor ikke yderligere skade af, at maskiner kortvarigt reetablerer arealet, hvor søen er gravet. Dette kræver blot, at man skaffer jord af helt samme beskaffenhed og sammensætning, som det jord, man gravede bort (et næringsfattigt og vandstandsende lerlag med et ca cm tykt lag sand oven på). Hvis arealet er meget vådt som følge af vejret, kan der lægges køreplader ud. Så er man på den helt sikre side. Taget områdets høje naturtilstand i betragtning er det ikke ude af proportioner at påbyde dette. Dræning Søen og kanalen er gravet i en beskyttet mose/strandeng og dræner dette område (se figur 1). Der er derfor ikke kun tale om en tilstandsændring af selve det areal, hvor der er foregået arealinddragelse af beskyttet natur. En lovliggørende dispensation vil også betyde negativ tilstandsændring af den tilbageværende omgivende mose/strandeng, hvor der vokser mange fredede arter, indikatorarter, positivarter og særlig værdifulde positivarter (*-arter og **-arter). Tilførsel af næringsbelastet overfladevand Kanalen fra Ørestad Syd vil tilføre området overfladevand, der som udgangspunkt er næringsbelastet og ved uheld kan indeholde miljøfremmede stoffer, så som olie, sprøjtegift, fliserens og lignende. Det er ikke fyldestgørende at skrive, at miljøfremmede stoffer tilbageholdes i et forsinkelsesbassin. Ligeledes er der inde i Ørestad Syd anlagt et større byparkanlæg med næringsrige muldskråninger, der leder overfladevand ned i kanalen og direkte ud i Natura 2000-området og 3-beskyttet natur. Disse muldflader vil i lang tid afgive næringsstoffer til Natura 2000-området. Næringsbelastet og forurenet overfladevand fra Ørestad risikerer at påvirke bevaringsmålsætningen for det strengt beskyttede Natura 2000-område, samt at tilstandsændre de 3-beskyttede arealer. At udlede overfladevand fra byzone til et Natura 2000-område kræver en fuld konsekvensvurdering, hvor der redegøres præcist for indholdet af vandet og med hvilken hyppighed, det vil oversvømme kortlagt habitatnatur og 3beskyttet natur. Flytning af hegnet Kommunen behandler ikke det indgreb, hvor Naturstyrelsen har rykket hegnet, og dermed gjort en del af Kalvebod Fælled til en del af Ørestad Syd. DN mener, at dette indgreb er en negativ tilstandsændring af det beskyttede område. Området mellem Ørestad Syd og Kanonvej har været dådyrgræsset siden midten af 80érne. At hegnet nu er fjernet, vil betyde, at det fraregnede areal vil gå mod en mere ensartet og triviel vegetation på bekostning af de mange nøjsomhedsarter, der findes på arealet. Dertil er en stor del af de fraregnede areal skadet af de ulovlige terrænændringsaktiviteter, og det vil kræve græsning, hvis vegetationen skal have mulighed for at kunne genoprettes. Der er stor fare for spredning af kulturplanter til arealet, når jorden er

5 blottet og området ikke længere er en del af dådyrgræsningsarealet. Samtidig vil det flyttede hegn betyde et markant større publikumspres på den del, hvor jorden er blottet pga. retableringen. Et så stort publikumspres vil med stor sandsynlighed skade vegetationen. Såfremt der ønskes en indgang ud på Kalvebod Fælled fra Ørestad Syd i dette område, bør der søges om dispensation til at anlægge en sti, så publikumstrafikken kan styres, og den beskyttede vegetationen dermed skånes mest muligt. Præcedens Der skal her gøres opmærksom på, at der foreligger ganske mange afgørelser fra klagenævnet som siger, at man skal retablere den oprindelige naturtype, hvis man har gravet en sø i en beskyttet naturtype. Disse eksisterende afgørelser afviger ikke fra denne sag på en sådan måde, at det må formodes, at denne sag er et særtilfælde, hvor man kan få tilladelse til at erstatte en naturtype med en anden. Tværtimod er der mange ting i denne sag som taler for, at klagenævnet vil hjemvise sagen til fornyet behandling såfremt, der gives dispensation. DN vil derfor opfodre kommunen til ikke at give dispensation til at beholde den ulovlige sø og kanal i det beskyttede naturområde. En klage vil blot udskyde en afgørelse endnu et år og i mellemtiden tager naturen mere og mere skade af de ulovlige indgreb i naturområdet. Med venlig hilsen Louise HH Villumsen, formand for DN København Figur 1. Vandet fra den beskyttede mose/strandeng er frosset på brinken af søen. Et bogstaveligt talt fastfrosset billede af den dræning, som sø og kanal udgør. Tabel 1. Artsliste fra den omgivende beskyttede mose/strandeng. Artslisten er lavet inden for 50 meter af det berørte areal. MATERIALE: lovliggoerelse_kalvebod_faelled.pdf

6 lovliggoerelse_kalvebod_faelled.pdf DN København Formand: Louise Holst Hemmingsen Villumsen Telefon: , Dato: 20.april 2018 Til: Vand og VVM Njalsgade 13 København S Sagsnummer: Høringssvar til Lovliggørelse af indgreb i beskyttet natur på Kalvebod Fælled DN København har med stor interesse læst kommunens udkast til høringssvar til By og Havns ansøgning om lovliggørende dispensation til det indgreb, de har foretaget på Naturstyrelsens areal ud for Arenakvarteret på Kalvebod Fælled. Det var os en stor glæde at læse, at kommunen vil give afslag på ansøgning om lovliggørende dispensation til den hævning af terrænet, der er foretaget ind mod Ørestad Syd. Og samtidig er kommunens varsel om påbud om reetablering meget positiv. Vi er helt enige i, at den tidligere næringsfattige natur skal reetableres ved at fjerne al jord, som er udlagt ovenpå det oprindelige terræn. Der er dog ting, som vi ikke er helt enige i: Tilkendegivelse af naturtypen på arealet Vi er ikke enige i kommunens vurdering af, at området er en mosaik af fersk eng og mose. Summen af positivarter + særlig værdifulde positivarter + indikatorarter er størst på 3skemaet for mose og næststørst på 3-skemaet for strandeng (se tabel 1). Samme mønster gør sig gældende for skemaarter. Området bør derfor registreres som mose (fugtigt krat) med mosaikindslag af strandeng på inddæmmet havbund. Dette stemmer også ens med, at arealet har præcis samme historik, som det store areal vest for Kanonvej, der er kortlagt habitatnaturtype 1330 Strandeng. Begge arealer er inddæmmet havbund, som blev tørlagt samtidig i Den eneste forskel er, at området vest for Kanonvej har været græsset siden starten af 1990 erne. Kendskab til arealets værdi før indgrebet Det pågældende areal har i årtier været i Naturstyrelsens varetægt. I samme periode har Naturstyrelsen været myndighed for fredede arter og Natura 2000-området. Det er derfor meget påfaldende, at det fremføres, at man ikke vidste, hvor på arealet mellem Ørestad Syd og Kanonvej de fredede arter voksede. På Jægersborg Skovdistrikts plejekort fra 2004 (se figur 2) kan man se, at Naturstyrelsen har registreret maj-gøgeurt og kødfarvet gøgeurt på lige præcis det areal, hvor de i 2016 gav lodsejergodkendelse til udgravning af en sø og påfyldning af jord. Det er derfor ikke korrekt, når der fremføres, at man ikke vidste, at der var fredede arter der, hvor man gav lodsejergodkendelse til arealinddragelse.

7 lovliggoerelse_kalvebod_faelled.pdf Figur 2. Naturstyrelsens registrering af fredede arter på det pågældende areal i På hjemmesiden fugleognatur.dk var der før indgrebet i 2016 registreret kødfarvet gøgeurt, maj-gøgeurt og priklæbet gøgeurt på arealet mellem Ørestad Syd og Kanonvej. Dette er en offentligt tilgængelig hjemmeside, som det må formodes, at myndigheder i Danmark benytter i forbindelse med denne slags sager. At der er registreret fredede arter både på og meget tæt på dette areal, er en meget stærk indikator på, at området er 3-beskyttet. Et areal med orkidéer vil stort set altid have en vegetation, der lever op til kravene for en 3-naturtype. Arealet øst for Kanonvej har præcis samme historik, som det store areal vest for Kanonvej, der er kortlagt habitatnaturtype 1330 Strandeng. Begge arealer er inddæmmet havbund, som blev tørlagt samtidig i Den eneste forskel er, at området vest for Kanonvej har været græsset siden starten af 1990 erne. Det må formodes, at Naturstyrelsen som lodsejer gennem årtier er bekendt med denne historik, og heraf vil kunne slutte, at arealet sandsynligvis kan have store naturværdier tilknyttet. Naturstyrelsen burde have gjort opmærksom på naturværdierne, da kommunen, afregistrerede det med ordene På luftfoto fra 2014 kan det ses at det aktuelle areal er bevokset med krat og højt, kraftigt græs, formentlig bjergrørhvene.. Samlet set mener vi, at Naturstyrelsen har udvist groft embedssvigt ved ikke at gøre kommunen opmærksom på naturværdierne, og at et område med sådan en historik og forekomst af 2

8 lovliggoerelse_kalvebod_faelled.pdf fredede arter som minimum kræver en feltbesigtigelse, før det kan afregistreres som beskyttet natur. Projektets størrelse taget i betragtning må man antage, at enten erfarne eller ledende medarbejdere i Naturstyrelsen med kendskab til naturværdierne og beskyttelsesstatus for det pågældende areal, har været inde over lodsejergodkendelsen. Det må derfor antages, at Naturstyrelsen ikke har handlet i god tro, da de lod kommunen afregistrere området som beskyttet natur og derefter gav lodsejergodkendelse til udgravning af sø og deponi af affaldsjord i det pågældende areal. Retablering Vi er ikke enige i, at retablering af mose/strandeng i området, hvor der er gravet ud til sø og vandløb vil være vanskeligt, samt at det ville skade naturen mere end det vil gavne. Arealerne mellem Ørestad Syd og søen er stærkt forstyrret af de ulovlige aktiviteter i området, og tager derfor ikke yderligere skade af, at maskiner kortvarigt reetablerer arealet, hvor søen er gravet. Dette kræver blot, at man skaffer jord af helt samme beskaffenhed og sammensætning, som det jord, man gravede bort (et næringsfattigt og vandstandsende lerlag med et ca cm tykt lag sand oven på). Hvis arealet er meget vådt som følge af vejret, kan der lægges køreplader ud. Så er man på den helt sikre side. Taget områdets høje naturtilstand i betragtning er det ikke ude af proportioner at påbyde dette. Dræning Søen og kanalen er gravet i en beskyttet mose/strandeng og dræner dette område (se figur 1). Der er derfor ikke kun tale om en tilstandsændring af selve det areal, hvor der er foregået arealinddragelse af beskyttet natur. En lovliggørende dispensation vil også betyde negativ tilstandsændring af den tilbageværende omgivende mose/strandeng, hvor der vokser mange fredede arter, indikatorarter, positivarter og særlig værdifulde positivarter (*-arter og **arter). 3

9 lovliggoerelse_kalvebod_faelled.pdf Figur 1. Vandet fra den beskyttede mose/strandeng er frosset på brinken af søen. Et bogstaveligt talt fastfrosset billede af den dræning, som sø og kanal udgør. Tilførsel af næringsbelastet overfladevand Kanalen fra Ørestad Syd vil tilføre området overfladevand, der som udgangspunkt er næringsbelastet og ved uheld kan indeholde miljøfremmede stoffer, så som olie, sprøjtegift, fliserens og lignende. Det er ikke fyldestgørende at skrive, at miljøfremmede stoffer tilbageholdes i et forsinkelsesbassin. Ligeledes er der inde i Ørestad Syd anlagt et større byparkanlæg med næringsrige muldskråninger, der leder overfladevand ned i kanalen og direkte ud i Natura 2000området og 3-beskyttet natur. Disse muldflader vil i lang tid afgive næringsstoffer til Natura 2000-området. Næringsbelastet og forurenet overfladevand fra Ørestad risikerer at påvirke bevaringsmålsætningen for det strengt beskyttede Natura 2000-område, samt at tilstandsændre de 3-beskyttede arealer. At udlede overfladevand fra byzone til et Natura 2000-område kræver en fuld konsekvensvurdering, hvor der redegøres præcist for indholdet af vandet og med hvilken hyppighed, det vil oversvømme kortlagt habitatnatur og 3-beskyttet natur. Flytning af hegnet Kommunen behandler ikke det indgreb, hvor Naturstyrelsen har rykket hegnet, og dermed gjort en del af Kalvebod Fælled til en del af Ørestad Syd. DN mener, at dette indgreb er en negativ tilstandsændring af det beskyttede område. Området mellem Ørestad Syd og Kanonvej har været dådyrgræsset siden midten af 80érne. At hegnet nu er fjernet, vil betyde, at det fraregnede areal vil gå mod en mere ensartet og triviel vegetation på bekostning af de mange nøjsomhedsarter, der findes på arealet. Dertil er en stor del af de fraregnede areal skadet af de ulovlige terrænændringsaktiviteter, og det vil kræve græsning, hvis vegetationen skal have mulighed for at kunne genoprettes. Der er stor fare for spredning af kulturplanter til arealet, når jorden er blottet og området ikke længere er en del af dådyrgræsningsarealet. Samtidig vil det flyttede hegn betyde et markant større publikumspres på den del, hvor jorden er blottet pga. retableringen. Et så stort publikumspres vil med stor sandsynlighed skade vegetationen. Såfremt der ønskes en indgang ud på Kalvebod Fælled fra Ørestad Syd i dette område, bør der søges om dispensation til at anlægge en sti, så publikumstrafikken kan styres, og den beskyttede vegetationen dermed skånes mest muligt. Præcedens Der skal her gøres opmærksom på, at der foreligger ganske mange afgørelser fra klagenævnet som siger, at man skal retablere den oprindelige naturtype, hvis man har gravet en sø i en beskyttet naturtype. Disse eksisterende afgørelser afviger ikke fra denne sag på en sådan måde, at det må formodes, at denne sag er et særtilfælde, hvor man kan få tilladelse til at erstatte en naturtype med en anden. Tværtimod er der mange ting i denne sag som taler for, at klagenævnet vil hjemvise sagen til fornyet behandling såfremt, der gives dispensation. DN vil derfor opfodre kommunen til ikke at give dispensation til at beholde den ulovlige sø og kanal i det beskyttede naturområde. En klage vil blot udskyde en afgørelse endnu et år og i mellemtiden tager naturen mere og mere skade af de ulovlige indgreb i naturområdet. Med venlig hilsen Louise HH Villumsen, formand for DN København 4

10 lovliggoerelse_kalvebod_faelled.pdf Artsliste forsommer 2016 Alant, pile Aulacomnium palustre Birk, vorte Calliergonella cuspidata Climacium dendroides Firling, alm Fladbælg, gul Fløjlsgræs Forglemmigej, bakke Gøgeurt, Kødfarvet Gåsepotentil Harril Hvene, kryb Hvidtjørn, engriflet Engkarse Kæruld, smalbladet Mangeløv, alm Mangeløv, smalbladet Pil, grå Ranunkel, bidende Ranunkel, kær Røllike, alm. Rørhvene, bjerg Siv, glanskapslet Siv, knop Siv, lyse Slangetunge Snerre, kær Star, alm. Star, blågrøn Star, fjernakset Star, grøn Star, hare Star, hirse Star, knold Star, sylt Kogleaks, strand Sumpstrå, enskællet Svingel, rød Sværtvæld Syre, alm. Tagrør Tandbælg Tidsel, kær Vikke, muse Mose Strandeng overdrev eng Indikator Indikator (K) (K*) (S) Indikator (#) (K*) (K*) (K) (K) (S**) (S) (S) (F**) Indikator Indikator (F#) (T) (T) (S) (S) (S) Indikator Indikator (**) Indikator (S**) 5

11 lovliggoerelse_kalvebod_faelled.pdf Skemaart (minus #-arter) Fortrinsvis kalkholdig bund (K) Fortrinsvis sur bund (S) Fortrinsvis fugtig bund Fortrinsvis tør bund (T) Meget saltpåvirkede arealer (S) Mindre saltpåvirkede arealer Problem / Invasiv art (#) Positivart Særlig værdifuld positiv art (**) Indikatorart Supplerende arter fundet ved kommunal besigtigelse den 20. september 2016 Pil, femhannet Rørhvene, eng (S) Kløver, jordbær Tusindgylden, strand Indikator Vikke, smalbladet Dueurt, lådden (K#) Dueurt, kær Indikator (#) Tabel 1. Artsliste fra den omgivende beskyttede mose/strandeng. Artslisten er lavet inden for 50 meter af det berørte areal. 6

12 Svar til: af: Amager Vest Lokaludvalg APPLICATION DATE 2. may 2018 SVARNUMMER 10 INDSENDT AF Amager Vest Lokaludvalg BY København POSTNR. ADRESSE Sundholmsvej 8 HØRINGSSVAR Se venligst uploadede høringssvar. MATERIALE: hoeringssvar_fra_amager_vest_lokaludvalg_vedr._indgreb_i_naturen_paa_kalvebod_faelled pdf

13 hoeringssvar_fra_amager_vest_lokaludvalg_vedr._indgreb_i_naturen_paa_kalvebod_faelled pdf KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Sekretariatet for Amager Vest Lokaludvalg Københavns Kommune, Vand og VVM Njalsgade 13, Postboks 380 København Høringssvar fra Amager Vest Lokaludvalg vedrørende ansøgning om lovliggørelse af ulovlig terrænændring på Kalvebod Fælled 2. maj 2018 Sagsnr Amager Vest Lokaludvalg takker for at blive hørt i forbindelse med den offentlige høring vedr. Lovliggørelse af indgreb i beskyttet natur på Kalvebod Fælled med høringsfrist d. 2. maj I forbindelse med opførelse af Arenakvarteret i Ørestad Syd har By & Havn ulovligt henlagt overskudsjord og indrettet dam/sø for opsamling af overfladevand på areal uden for byggezonen på Kalvebod Fælled, som er fredet område i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Amager Vest Lokaludvalg finder det uacceptabelt, at By & Havn med egen juridisk ekspertise bryder lovgivningen på naturbeskyttelsesområdet, som det er sket her. Lokaludvalget bakker dog op om en dispensation til indretning af den kunstige sø, hvis funktion, som vi opfatter den, er, at medvirke til biologisk rensning af godkendt overfladevand fra Arenakvarteret, før det ledes videre i kanaler og grøfter på fælleden. En slags lokal afledning af regn-/overfladevand. Når det gælder den ulovlige henlæggelse og opfyldning af jord, som har fundet sted på det naturbeskyttede område, er lokaludvalget enigt med Københavns Kommune i, at al den udlagte jord skal fjernes, så området reetableres i den stand, det som naturområde havde inden ødelæggelserne. Det er vigtigt, at relevante myndigheder og institutioner på frednings-, miljø- og naturbeskyttelsesområdet inddrages ved godkendelse af reetableringen som uændret del af Kalvebod Fælled. Amager Vest Lokaludvalgssekretariat Med venlig hilsen André Just Vedgren Formand for Amager Vest Lokaludvalg Sundholmsvej 8 København S EAN nummer info@avlu.dk

14 Svar til: af: Louise HH Villumsen APPLICATION DATE 1. may 2018 SVARNUMMER 9 INDSENDT AF Louise HH Villumsen VIRKSOMHED / ORGANISATION Danmarks Naturfredningsforening København BY Brønshøj POSTNR ADRESSE Bakkekammen 29A HØRINGSSVAR (se vedhæftede pdf for figur og tabel) DN København har med stor interesse læst kommunens udkast til høringssvar til By og Havns ansøgning om lovliggørende dispensation til det indgreb, de har foretaget på Naturstyrelsens areal ud for Arenakvarteret på Kalvebod Fælled. Det var os en stor glæde at læse, at kommunen vil give afslag på ansøgning om lovliggørende dispensation til den hævning af terrænet, der er foretaget ind mod Ørestad Syd. Og samtidig er kommunens varsel om påbud om reetablering meget positiv. Vi er helt enige i, at den tidligere næringsfattige natur skal reetableres ved at fjerne al jord, som er udlagt ovenpå det op-rindelige terræn. Der er dog enkelte ting, som vi ikke er enige i. Tilkendegivelse af naturtypen på arealet Vi er ikke enige i kommunens vurdering af, at området er en mosaik af fersk eng og mose. Summen af positivarter + særlig værdifulde positivarter + indikatorarter er størst på 3-skemaet for mose og næststørst på 3skemaet for strandeng (se tabel 1). Samme mønster gør sig gældende for skemaarter. Området bør derfor registreres som mose (fugtigt krat) med mosaikindslag af strandeng på inddæmmet havbund. Dette stemmer også ens med, at arealet har præcis samme historik, som det store areal vest for Kanonvej, der er kortlagt habitatna-turtype 1330 Strandeng. Begge arealer er inddæmmet havbund, som blev tørlagt samtidig i Den eneste forskel er, at området vest for Kanonvej har været græsset siden starten af 1990 erne. Kendskab til arealets værdi før indgrebet Det pågældende areal har i årtier været i Naturstyrelsens varetægt. I samme periode har Na-turstyrelsen været myndighed for fredede arter og Natura 2000-området. Det er derfor meget påfaldende, at det fremføres, at man ikke vidste, hvor på arealet mellem Ørestad Syd og Ka-nonvej de fredede arter voksede. På Jægersborg Skovdistrikts plejekort fra 2004 (se figur 2) kan man se, at Naturstyrelsen har registreret maj-gøgeurt og kødfarvet gøgeurt på lige præcis det areal, hvor de i 2016 gav lodsejergodkendelse til udgravning af en sø og påfyldning af jord. Det er derfor ikke korrekt, når der fremføres, at man ikke vidste, at der var fredede arter der, hvor man gav lodsejergodkendelse til arealinddragelse. Figur 2. Naturstyrelsens registrering af fredede arter på det pågældende areal i På hjemmesiden fugleognatur.dk var der før indgrebet i 2016 registreret kødfarvet gøgeurt, maj-gøgeurt og priklæbet gøgeurt på arealet mellem Ørestad Syd og Kanonvej. Dette er en offentligt tilgængelig hjemmeside, som det må formodes, at myndigheder i Danmark benytter i forbindelse med denne slags sager. At der er registreret fredede arter både på og meget tæt på dette areal, er en meget stærk indikator på,

15 at området er 3-beskyttet. Et areal med orkidéer vil stort set altid have en ve-getation, der lever op til kravene for en 3-naturtype. Arealet øst for Kanonvej har præcis samme historik, som det store areal vest for Kanonvej, der er kortlagt habitatnaturtype 1330 Strandeng. Begge arealer er inddæmmet havbund, som blev tørlagt samtidig i Den eneste forskel er, at området vest for Kanonvej har været græsset siden starten af 1990 erne. Det må formodes, at Naturstyrelsen som lodsejer gennem årtier er bekendt med denne historik, og heraf vil kunne slutte, at arealet sandsynligvis kan have store naturværdier tilknyttet. Naturstyrelsen burde have gjort opmærksom på naturværdierne, da kommunen afregistrerede arealet med ordene På luftfoto fra 2014 kan det ses at det aktuelle areal er bevokset med krat og højt, kraftigt græs, formentlig bjergrørhvene.. Samlet set mener vi, at Naturstyrelsen har udvist groft embedssvigt ved ikke at gøre kommu-nen opmærksom på naturværdierne, og at et område med sådan en historik og forekomst af fredede arter som minimum kræver en feltbesigtigelse, før det kan afregistreres som beskyttet natur. Projektets størrelse taget i betragtning må man antage, at enten erfarne eller ledende medar-bejdere i Naturstyrelsen med kendskab til naturværdierne og beskyttelsesstatus for det på-gældende areal, har været inde over lodsejergodkendelsen. Det må derfor antages, at Natur-styrelsen ikke har handlet i god tro, da de lod kommunen afregistrere området som beskyttet natur og derefter gav lodsejergodkendelse til udgravning af sø og deponi af jord i det pågæl-dende areal. Retablering Vi er ikke enige i, at retablering af mose/strandeng i området, hvor der er gravet ud til sø og vandløb vil være vanskeligt, samt at det ville skade naturen mere end det vil gavne. Arealerne mellem Ørestad Syd og søen er stærkt forstyrret af de ulovlige aktiviteter i området, og tager derfor ikke yderligere skade af, at maskiner kortvarigt reetablerer arealet, hvor søen er gravet. Dette kræver blot, at man skaffer jord af helt samme beskaffenhed og sammensætning, som det jord, man gravede bort (et næringsfattigt og vandstandsende lerlag med et ca cm tykt lag sand oven på). Hvis arealet er meget vådt som følge af vejret, kan der lægges køreplader ud. Så er man på den helt sikre side. Taget områdets høje naturtilstand i betragtning er det ikke ude af proportioner at påbyde dette. Dræning Søen og kanalen er gravet i en beskyttet mose/strandeng og dræner dette område (se figur 1). Der er derfor ikke kun tale om en tilstandsændring af selve det areal, hvor der er foregået arealinddragelse af beskyttet natur. En lovliggørende dispensation vil også betyde negativ til-standsændring af den tilbageværende omgivende mose/strandeng, hvor der vokser mange fredede arter, indikatorarter, positivarter og særlig værdifulde positivarter (*-arter og **-arter). Figur 1. Vandet fra den beskyttede mose/strandeng er frosset på brinken af søen. Et bogstave-ligt talt fastfrosset billede af den dræning, som sø og kanal udgør. Tilførsel af næringsbelastet overfladevand Kanalen fra Ørestad Syd vil tilføre området overfladevand, der som udgangspunkt er nærings-belastet og ved uheld kan indeholde miljøfremmede stoffer, så som olie, sprøjtegift, fliserens og lignende. Det er ikke fyldestgørende at skrive, at miljøfremmede stoffer tilbageholdes i et forsinkelsesbassin. Ligeledes er der inde i Ørestad Syd anlagt et større byparkanlæg med næ-ringsrige muldskråninger, der leder overfladevand ned i kanalen og direkte ud i Natura 2000-området og 3-beskyttet natur. Disse muldflader vil i lang tid afgive næringsstoffer til Natura 2000-området. Næringsbelastet og forurenet overfladevand fra Ørestad risikerer at påvirke bevaringsmålsætningen for det strengt beskyttede Natura 2000-område, samt at tilstandsændre de 3-beskyttede arealer. At udlede overfladevand fra byzone til et Natura 2000-område kræver en fuld konsekvensvurdering, hvor der redegøres præcist for indholdet af vandet og med hvilken hyppighed, det vil oversvømme kortlagt habitatnatur og 3-beskyttet natur. Præcedens Der skal her gøres opmærksom på, at der foreligger ganske mange afgørelser fra klagenævnet som siger, at man skal retablere den oprindelige naturtype, hvis man har gravet en sø i en beskyttet naturtype. Disse eksisterende afgørelser afviger ikke fra denne sag på en sådan må-de, at det må formodes, at denne sag er et særtilfælde, hvor man kan få tilladelse til at erstat-te en naturtype med en anden. Tværtimod er der mange ting i denne sag som taler for, at klagenævnet vil hjemvise sagen til fornyet behandling såfremt, der gives dispensation. DN vil derfor opfodre kommunen til ikke at give dispensation til at beholde den ulovlige sø og kanal i det beskyttede naturområde. En klage vil blot udskyde en afgørelse og i mellemtiden tager naturen mere og mere skade af de ulovlige indgreb i naturområdet. Med venlig hilsen Louise HH Villumsen, formand for DN

16 København Tabel 1. Artsliste fra den omgivende beskyttede mose/strandeng. Artslisten er lavet indenfor 50 meter af det berørte areal. MATERIALE: hoeringssvar_til_lovliggoerelse_af_indgreb_i_beskyttet_natur_paa_kalvebod_faelled.pdf

17 hoeringssvar_til_lovliggoerelse_af_indgreb_i_beskyttet_natur_paa_kalvebod_faelled.pdf DN København Formand: Louise Holst Hemmingsen Villumsen Telefon: , Dato: 20.april 2018 Til: Vand og VVM Njalsgade 13 København S Sagsnummer: Høringssvar til Lovliggørelse af indgreb i beskyttet natur på Kalvebod Fælled DN København har med stor interesse læst kommunens udkast til høringssvar til By og Havns ansøgning om lovliggørende dispensation til det indgreb, de har foretaget på Naturstyrelsens areal ud for Arenakvarteret på Kalvebod Fælled. Det var os en stor glæde at læse, at kommunen vil give afslag på ansøgning om lovliggørende dispensation til den hævning af terrænet, der er foretaget ind mod Ørestad Syd. Og samtidig er kommunens varsel om påbud om reetablering meget positiv. Vi er helt enige i, at den tidligere næringsfattige natur skal reetableres ved at fjerne al jord, som er udlagt ovenpå det oprindelige terræn. Der er dog enkelte ting, som vi ikke er enige i. Tilkendegivelse af naturtypen på arealet Vi er ikke enige i kommunens vurdering af, at området er en mosaik af fersk eng og mose. Summen af positivarter + særlig værdifulde positivarter + indikatorarter er størst på 3skemaet for mose og næststørst på 3-skemaet for strandeng (se tabel 1). Samme mønster gør sig gældende for skemaarter. Området bør derfor registreres som mose (fugtigt krat) med mosaikindslag af strandeng på inddæmmet havbund. Dette stemmer også ens med, at arealet har præcis samme historik, som det store areal vest for Kanonvej, der er kortlagt habitatnaturtype 1330 Strandeng. Begge arealer er inddæmmet havbund, som blev tørlagt samtidig i Den eneste forskel er, at området vest for Kanonvej har været græsset siden starten af 1990 erne. Kendskab til arealets værdi før indgrebet Det pågældende areal har i årtier været i Naturstyrelsens varetægt. I samme periode har Naturstyrelsen været myndighed for fredede arter og Natura 2000-området. Det er derfor meget påfaldende, at det fremføres, at man ikke vidste, hvor på arealet mellem Ørestad Syd og Kanonvej de fredede arter voksede. På Jægersborg Skovdistrikts plejekort fra 2004 (se figur 2) kan man se, at Naturstyrelsen har registreret maj-gøgeurt og kødfarvet gøgeurt på lige præcis det areal, hvor de i 2016 gav lodsejergodkendelse til udgravning af en sø og påfyldning af jord. Det er derfor ikke korrekt, når der fremføres, at man ikke vidste, at der var fredede arter der, hvor man gav lodsejergodkendelse til arealinddragelse.

18 hoeringssvar_til_lovliggoerelse_af_indgreb_i_beskyttet_natur_paa_kalvebod_faelled.pdf Figur 2. Naturstyrelsens registrering af fredede arter på det pågældende areal i På hjemmesiden fugleognatur.dk var der før indgrebet i 2016 registreret kødfarvet gøgeurt, maj-gøgeurt og priklæbet gøgeurt på arealet mellem Ørestad Syd og Kanonvej. Dette er en offentligt tilgængelig hjemmeside, som det må formodes, at myndigheder i Danmark benytter i forbindelse med denne slags sager. At der er registreret fredede arter både på og meget tæt på dette areal, er en meget stærk indikator på, at området er 3-beskyttet. Et areal med orkidéer vil stort set altid have en vegetation, der lever op til kravene for en 3-naturtype. Arealet øst for Kanonvej har præcis samme historik, som det store areal vest for Kanonvej, der er kortlagt habitatnaturtype 1330 Strandeng. Begge arealer er inddæmmet havbund, som blev tørlagt samtidig i Den eneste forskel er, at området vest for Kanonvej har været græsset siden starten af 1990 erne. Det må formodes, at Naturstyrelsen som lodsejer gennem årtier er bekendt med denne historik, og heraf vil kunne slutte, at arealet sandsynligvis kan have store naturværdier tilknyttet. Naturstyrelsen burde have gjort opmærksom på naturværdierne, da kommunen afregistrerede arealet med ordene På luftfoto fra 2014 kan det ses at det aktuelle areal er bevokset med krat og højt, kraftigt græs, formentlig bjergrørhvene.. Samlet set mener vi, at Naturstyrelsen har udvist groft embedssvigt ved ikke at gøre kommunen opmærksom på naturværdierne, og at et område med sådan en historik og forekomst af 2

19 hoeringssvar_til_lovliggoerelse_af_indgreb_i_beskyttet_natur_paa_kalvebod_faelled.pdf fredede arter som minimum kræver en feltbesigtigelse, før det kan afregistreres som beskyttet natur. Projektets størrelse taget i betragtning må man antage, at enten erfarne eller ledende medarbejdere i Naturstyrelsen med kendskab til naturværdierne og beskyttelsesstatus for det pågældende areal, har været inde over lodsejergodkendelsen. Det må derfor antages, at Naturstyrelsen ikke har handlet i god tro, da de lod kommunen afregistrere området som beskyttet natur og derefter gav lodsejergodkendelse til udgravning af sø og deponi af jord i det pågældende areal. Retablering Vi er ikke enige i, at retablering af mose/strandeng i området, hvor der er gravet ud til sø og vandløb vil være vanskeligt, samt at det ville skade naturen mere end det vil gavne. Arealerne mellem Ørestad Syd og søen er stærkt forstyrret af de ulovlige aktiviteter i området, og tager derfor ikke yderligere skade af, at maskiner kortvarigt reetablerer arealet, hvor søen er gravet. Dette kræver blot, at man skaffer jord af helt samme beskaffenhed og sammensætning, som det jord, man gravede bort (et næringsfattigt og vandstandsende lerlag med et ca cm tykt lag sand oven på). Hvis arealet er meget vådt som følge af vejret, kan der lægges køreplader ud. Så er man på den helt sikre side. Taget områdets høje naturtilstand i betragtning er det ikke ude af proportioner at påbyde dette. Dræning Søen og kanalen er gravet i en beskyttet mose/strandeng og dræner dette område (se figur 1). Der er derfor ikke kun tale om en tilstandsændring af selve det areal, hvor der er foregået arealinddragelse af beskyttet natur. En lovliggørende dispensation vil også betyde negativ tilstandsændring af den tilbageværende omgivende mose/strandeng, hvor der vokser mange fredede arter, indikatorarter, positivarter og særlig værdifulde positivarter (*-arter og **arter). 3

20 hoeringssvar_til_lovliggoerelse_af_indgreb_i_beskyttet_natur_paa_kalvebod_faelled.pdf Figur 1. Vandet fra den beskyttede mose/strandeng er frosset på brinken af søen. Et bogstaveligt talt fastfrosset billede af den dræning, som sø og kanal udgør. Tilførsel af næringsbelastet overfladevand Kanalen fra Ørestad Syd vil tilføre området overfladevand, der som udgangspunkt er næringsbelastet og ved uheld kan indeholde miljøfremmede stoffer, så som olie, sprøjtegift, fliserens og lignende. Det er ikke fyldestgørende at skrive, at miljøfremmede stoffer tilbageholdes i et forsinkelsesbassin. Ligeledes er der inde i Ørestad Syd anlagt et større byparkanlæg med næringsrige muldskråninger, der leder overfladevand ned i kanalen og direkte ud i Natura 2000området og 3-beskyttet natur. Disse muldflader vil i lang tid afgive næringsstoffer til Natura 2000-området. Næringsbelastet og forurenet overfladevand fra Ørestad risikerer at påvirke bevaringsmålsætningen for det strengt beskyttede Natura 2000-område, samt at tilstandsændre de 3-beskyttede arealer. At udlede overfladevand fra byzone til et Natura 2000-område kræver en fuld konsekvensvurdering, hvor der redegøres præcist for indholdet af vandet og med hvilken hyppighed, det vil oversvømme kortlagt habitatnatur og 3-beskyttet natur. Præcedens Der skal her gøres opmærksom på, at der foreligger ganske mange afgørelser fra klagenævnet som siger, at man skal retablere den oprindelige naturtype, hvis man har gravet en sø i en beskyttet naturtype. Disse eksisterende afgørelser afviger ikke fra denne sag på en sådan måde, at det må formodes, at denne sag er et særtilfælde, hvor man kan få tilladelse til at erstatte en naturtype med en anden. Tværtimod er der mange ting i denne sag som taler for, at klagenævnet vil hjemvise sagen til fornyet behandling såfremt, der gives dispensation. DN vil derfor opfodre kommunen til ikke at give dispensation til at beholde den ulovlige sø og kanal i det beskyttede naturområde. En klage vil blot udskyde en afgørelse og i mellemtiden tager naturen mere og mere skade af de ulovlige indgreb i naturområdet. Med venlig hilsen Louise HH Villumsen, formand for DN København Artsliste forsommer 2016 Alant, pile Aulacomnium palustre Birk, vorte Calliergonella cuspidata Climacium dendroides Firling, alm Fladbælg, gul Fløjlsgræs Forglemmigej, bakke Gøgeurt, Kødfarvet Gåsepotentil Harril Hvene, kryb Hvidtjørn, engriflet Engkarse Mose Strandeng overdrev eng Indikator Indikator (K) (K*) (S) Indikator 4

21 hoeringssvar_til_lovliggoerelse_af_indgreb_i_beskyttet_natur_paa_kalvebod_faelled.pdf Kæruld, smalbladet Mangeløv, alm Mangeløv, smalbladet Pil, grå Ranunkel, bidende Ranunkel, kær Røllike, alm. Rørhvene, bjerg Siv, glanskapslet Siv, knop Siv, lyse Slangetunge Snerre, kær Star, alm. Star, blågrøn Star, fjernakset Star, grøn Star, hare Star, hirse Star, knold Star, sylt Kogleaks, strand Sumpstrå, enskællet Svingel, rød Sværtvæld Syre, alm. Tagrør Tandbælg Tidsel, kær Vikke, muse Skemaart (minus #-arter) Fortrinsvis kalkholdig bund (K) Fortrinsvis sur bund (S) Fortrinsvis fugtig bund Fortrinsvis tør bund (T) Meget saltpåvirkede arealer (S) Mindre saltpåvirkede arealer Problem / Invasiv art (#) Positivart Særlig værdifuld positiv art (**) Indikatorart Indikator (#) (K*) (K*) (K) (K) (S**) (S) (S) (F**) Indikator (F#) (T) (T) (S) (S) (S) Indikator Indikator Indikator (S**) (**) Supplerende arter fundet ved kommunal besigtigelse den 20. september 2016 Pil, femhannet Rørhvene, eng (S) Kløver, jordbær 5

22 hoeringssvar_til_lovliggoerelse_af_indgreb_i_beskyttet_natur_paa_kalvebod_faelled.pdf Tusindgylden, strand Vikke, smalbladet Dueurt, lodden Dueurt, kær Indikator (K#) Indikator (#) Tabel 1. Artsliste fra den omgivende beskyttede mose/strandeng. Artslisten er lavet inden for 50 meter af det berørte areal. 6

23 Svar til: af: Jørgen Kjær Nielsen APPLICATION DATE 1. may 2018 SVARNUMMER 8 INDSENDT AF Jørgen Kjær Nielsen BY København S POSTNR. ADRESSE Hannemanns allé 12L HØRINGSSVAR Jeg er enig i, at det område, der ulovligt blev ryddet i sommeren 2015, skal reetableres. Jeg savner imidlertid en tydelig stillingtagen til på hvilken måde, området skal reetableres, og hvad tidsrammen er. Vi købte hus i april 2015 i første række til fælleden og med en helt fantastisk udsigt. En udsigt; som By og Havn solgte dyrt. Vi havde sat os ind i, hvilke fredninger området havde, og vi var derfor sikre på, at vores udsigt var sikret. Siden sommeren 2015 har vores og andre husejeres fantastiske udsigt været forvandlet til en stenet jordmark uden vegetation. Dette er en konsekvens af den ulovlige rydning af det store område. Jeg mener derfor, at man bør undersøge mulighederne for at hjælpe naturen på vej, når man har fjernet den stenede jord, som man ulovligt har fyldt på. Dette kan ske ved at tilplante området med den vegetation, der i forvejen er på fælleden. Hvis en sådan beplantning kræver, at der indhentes yderligere rapporter eller gives dispensation, må sagen sættes i bero så længe. Som jeg læser udkastet til afgørelsen, består reetableringen udelukkende i at leje en gravko og fjerne den jord, der ulovligt er påfyldt. Jeg frygter, at der herefter vil gå yderligere 5-10 år, inden området bare kommer til at se nogenlunde ud. På det tidspunkt vil der være gået 8-13 år siden, vi købte et hus, der havde en flot udsigt til natur.

24 Svar til: af: Annemette Simonsen APPLICATION DATE 26. april 2018 SVARNUMMER 7 INDSENDT AF Annemette Simonsen BY København S POSTNR. ADRESSE Hannemanns Allé, 12H HØRINGSSVAR Selvfølgelig skal området her ude ikke ødelægges efter forgodtbefindende og derfor skal der NATURligvis genskabes et område, hvor vegetationen selv kan få lov til at vokse frem. Det er langt ude, at det overhovedet kan give plads til drøftelse uanset partifarve - også selvom denne skulle være GRØN...

25 Svar til: af: Søren Vestermark APPLICATION DATE 23. april 2018 SVARNUMMER 6 INDSENDT AF Søren Vestermark BY København S POSTNR. ADRESSE Richard Mortensensvej 10A, 5.tv HØRINGSSVAR Fornuftig afgørelse, hvor der bliver lyttet til eksperterne og derved undgår man at forværre den skade der er sket.

26 Svar til: af: Lars Thorsen APPLICATION DATE 20. april 2018 SVARNUMMER 5 INDSENDT AF Lars Thorsen BY København S POSTNR. ADRESSE Hf. Engly 34 HØRINGSSVAR Denne dispensation skal på ingen måde gives. Det handler kort sagt om præcedens. Det skal slås fast med syvtommersøm, at man skal ikke kunne bebygge beskyttet natur, og efter det er sket, søge om dispensation til det (altså: "Hov, måtte vi ikke det?! Men nu har vi gjort det. Er det så ikke ok?"). Desuden vil en opfyldning af jord sagtens kunne fjernes, så den oprindelige tilstand over en forholdsvis kort årrække genetablere sig selv med bestøvning mv., evt. med aktiv hjælp fra borgere og kommune.

27 Svar til: af: Jesper Meincke Kamp APPLICATION DATE 19. april 2018 SVARNUMMER 4 INDSENDT AF Jesper Meincke Kamp BY København S POSTNR. ADRESSE Hannemanns Alle 12K HØRINGSSVAR I denne slags sager (skyd først, spørg bagefter), skal man altid være påpasselig med efterfølgende lovliggørelse. Dog må man lytte til eksperterne i Orbicon, så jeg støtter egentligt op om den foreslåede afgørelse, hvor man bibeholder sø og vandløb. Jeg synes dog at afgørelsen er for blødt formuleret. Jeg mangler en klokkeklar angivelse af at lovliggørelsen er en klar UNDTAGELSE med henblik på, at afgørelsen ikke danner præcedens. Jeg mangler generelt også en nærmere beskrivelse af By og Havns forpligtelser til at genskabe områderne, der skal genoprettes (f.eks. ved udplantning af ikke-fremmede arter, flytning af vegetation). Jeg bor lige ud til det nu blotlagte jordstykke, og det By og Havn qua indgrebet har snydt mig for, er min naturnabo. Derfor skal den oprindelige Fælled ikke blot blotlægges, men By og Havn skal aktivt sikre, at den genskabes hurtigere end ved bare naturlig reetablering (er ikke så velfunderet i flora - men der må være noget, man kan gøre?).

28 Svar til: af: Anette Rix APPLICATION DATE 19. april 2018 SVARNUMMER 3 INDSENDT AF Anette Rix BY Kbh S POSTNR. ADRESSE Hannemanns Allé 12N HØRINGSSVAR Et stykke af Kalvebod Fælled, ligger nu som et åbent ar i et landskab, der for 3 år siden var strandeng, træer og en fin naturoplevelse! Københavns kommune mejede alt ned på deres vej, og overhældte sidenhen hele området med muldjord...som de så skrabede af igen et par måneder senere, fordi de havde forhastet sig og dermed forbrudt sig mod naturbeskyttelseslovens 3. Københavns kommune burde som minimum reetablere området med de planter, buske og græsser, der for tre år siden fandtes på området...der er IKKE meget naturpark over den brakmark I har efterladt!! Dilettantisk arbejde!!

29 Svar til: af: Kasper G Larsen APPLICATION DATE 19. april 2018 SVARNUMMER 2 INDSENDT AF Kasper G Larsen BY København S POSTNR. ADRESSE Hannemanns Allé HØRINGSSVAR Der skal ikke gives dispensation. De har overtrådt loven og skal behandles som kriminelle. Der bør rejses en sigtelse og nedsættes et udvalg der skal undersøge hvorvidt de involverede kendte til deres overtrædelse inden den første høring. Jeg bor lige opad området der tales om og naturen skal bevares.

30 Svar til: af: Mark Pedersen APPLICATION DATE 19. april 2018 SVARNUMMER 1 INDSENDT AF Mark Pedersen BY København POSTNR. ADRESSE Amagerbrogade HØRINGSSVAR Det vil være en glidebane der kan gå ud over resten af områderne ved/på Fælleden. Parterne skal langt hellere betale for en godtgørelse der tilbagebringer ALT tilbage som det var før byggeriet. COWI må herefter blive pålagt en afgift, da problematikken er skabt af dem "i god tro".

31