Når dyre danskere betaler sig! TEMA side 4-15

Transkript

1 FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 06 // 2011 Når dyre danskere betaler sig! TEMA side 4-15 Danske pølsevogne hitter som McDonald s i Sydkorea SIDE Muggen røv på Facebook SIDE 28-29

2 FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 06 // 2011 p01_forside.indd 1 01/12/ oles // ANSVAR FOR FREMTIDEN! Danske pølsevogne hitter som McDonalds i Sydkorea SIDE Når dyre danskere betaler sig! Over 12 sider går Substans tæt på virksomheder, der har valgt at trække arbejdspladser tilbage til Danmark fra lavtlønslande som Polen ganske enkelt fordi det er en god forretning! Foto: Jens Bach Medlem af Indleveret til Postvæsenet den Redaktør Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Kommunikationschef Poul Damgård (DJ), pda@nnf.dk Web-redaktør Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Sekretær/annoncer Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvars havende Ole Wehlast redaktionen@nnf.dk Hjemmeside Grafisk design Stibo Zone Repro og tryk Stibo Graphic A/S Oplag ISSN Når dyre danskere betaler sig! Telefon Fax/redaktion Fax/forbund Fax/a-kasse Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej Frederiksberg TEMA side 4-15 Muggen røv på Facebook SIDE Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter såvel ISO som EMAS. Så er der gået et år, siden jeg på denne side ønskede medlemmerne et godt nytår Blev det så et godt år for Fødevareforbundet NNF og dets medlemmer? Tjah, det er der næppe noget entydigt bud på. Svaret må af mange grunde blive et både-og. Et af mine nytårsønsker for et år siden var en ny regering og en ny politisk linje. Vi har fået den nye regering. Den har også lagt op til en genopretning af den afgåede regerings forsømmelser. Men vi må samtidig erkende, at den internationale økonomiske krise gør det svært at indfri alle ambitioner. Riget fattes penge. Jeg er ikke i tvivl om, at vi kan se frem til en bedre fordeling af goderne; eller de manglende goder om man vil. Men det indebærer en besværlig og langsigtet proces. Først og fremmest på grund af den økonomiske situation, men også fordi den ny regering med tre partier og et fjerde støtteparti dækker så bredt, at den nødvendige enighed ofte kan dækkes af udtrykket laveste fællesnævner. Det er for eksempel tilfældet med tilbagetrækningsreformen og massakren på efterlønnen. Radikale var med i det ubehagelige forlig, som lagde linjen før folketingsvalget. Og det kan den nye regering med radikal deltagelse desværre ikke lave om på. En anden af vores mærkesager er social dumping. S-R-SF-regeringen lægger op til en styrket indsats mod den underminering af det danske arbejdsmarked, som sker inden for vores grænser. Og det er godt. Sværere er det med den del af den sociale dumping, som foregår uden for vores grænser, men rammer vores medlemmer på jobbet, når arbejdet flyttes til Tyskland for at blive udført af lavt betalte østeuropæiske kolonnearbejdere uden overenskomst. Her kræves en grænseoverskridende indsats, og jeg har tillid til, at den nuværende regering mere end den foregående vil være med til at presse på for gennem EU-samarbejdet at finde forbedringer. Udflytningen af arbejdspladser er en stor udfordring for os som faglig organisation. For vi kan desværre ikke regne med, at den udvikling bare lige stopper. Men heldigvis er der også lyspunkter: Læs inde i dette blad om brødfabrikken Easyfood i Kolding, der er begyndt at flytte arbejdspladser tilbage til Danmark! For som direktør Flemming Paasch siger:»når vi producerer i Danmark, deltager alle medarbejdere i denne proces. Det vil sige hundrede hjerner frem for én. Vi tror således på, at fokus på den skandinaviske kultur, hvor man ikke er bange for at bidrage med kritiske spørgsmål og gode ideer, i mange tilfælde skaber langt mere værdi end en arbejdsløn, der er fire gange lavere end i Danmark«. Den erfaring er med til at skabe håb og fortrøstning for vores medlemmer. De kan bidrage med en masse til udvikling og nytænkning på arbejdspladsen og i produktionen. Innovation, som det hedder på nydansk. Det er der forhåbentlig endnu flere arbejdsgivere, der får øjnene op for i det nye år! Under alle omstændigheder bliver 2012 et spændende år med mange udfordringer. På godt og ondt. Forhåbentlig mest godt. I vores helt eget regi kan vi se frem til kongressen i Fødevareforbundet NNF til efteråret. Den vil blive afviklet under sloganet Ansvar for Fremtiden. Vi vil nemlig fortsat være et forbund, som tager ansvar for at finde fremtidsorienterede løsninger til gavn for vores medlemmer! Og med det løfte vil jeg ønske alle vores medlemmer såvel som andre læsere af Substans en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår! Med venlig hilsen Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF Udflytningen af arbejdspladser er en stor udfordring for os som faglig organisation. For vi kan desværre ikke regne med, at den udvikling bare lige stopper. Men heldigvis er der også lyspunkter. 2 substans // 06 // 2011

3 Når dyre danskere betaler sig TEMA side 4-15 Danske pølser hitter som McDonald s i Sydkorea Side Muggen røv på Facebook Side Kilometervis af julesmåkager Side TEMA karriere Kollegerne slog ring om Ole, da sønnen druknede Side øvrige sider 18 BUPL tilslutter sig efterlønsretssag 18 Ajour 25 Forbundsformand Ole Wehlast 25 år i forbundets tjeneste 26 Vi klarer os! 27 Hæder til hårdt prøvet tillidsmand 30 Tillidsrepræsentanter opdateret på pension 31 Kravene til OK 2012 klar 32 Arbejdsmiljøet i fokus 34 Faglig sagsbehandling fra A-Z 37 Aktuelt om A-kasse: Udbetalingskalender og satser Forbedret fritidsulykkesforsikring 39 Budget for Fødevareforbundet NNF Kontingentpriser Rundt om 45 FRI: Naturfotografen 46 Krydsord 47 Fagligt talt: Efterlønsmassakren kræver nytænkning af pensioner 48 Slagter-trekløver kåret som Årets Hjerte reddere substans // 06 //

4 TEMA // Når dyre danskere be tal e rsig Af Pia rosager // Foto Jens Bach Mens Danish Crown, Tulip, Toms og andre store fødevarevirksomheder udflager danske arbejdspladser begrundet i for høje danske lønninger, viser blandt andre Easyfood, Defco og Arla, at der er en anden vej. De trækker arbejde hjem til Danmark fra Polen og vækster på kvalitetsvarer, der kan sælges til en højere pris end konkurrenternes på verdensmarkedet. Danskerne kan Dagligt læse om virksomheder, der flytter produktionen ud af Danmark til fordel for billiglønslande som Polen. Erhvervsledere og politikere taler dunder mod de høje danske lønninger, der ødelægger den danske konkurrencekraft, og beder danskerne vise tilbageholdenhed ved forårets store overenskomstforhandlinger for at sikre danske arbejdspladser. Men»de dyre danskere«kan faktisk være en god forretning, der skaber vækst og sorte tal på bundlinjen. Over 12 sider går Substans tæt på virksomheder, der har valgt at trække arbejdspladser tilbage til Danmark fra for eksempel Polen ganske enkelt fordi det er en god forretning! Vi sætter også fokus på, hvordan en bevidst satsning på kvalitetsprodukter til højere priser end konkurrenternes på verdensmarkedet kan kaste vækstrater på op til 40 procent af sig. Der er nemlig vækst og penge i stærke danske brands produceret i Danmark af»de dyre danskere«og ved hjælp af innovation og teknologisk udvikling. Tag med til brødproducenten Easyfood, der flytter en del af produktionen tilbage til Danmark, fordi danskerne ikke bare er dyre, men også fulde af gode idéer og en konstruktiv, kritisk tilgang til deres arbejde. Og hør hvad der gemmer sig bag Easyfood-direktør Flemming Paaschs udmelding om, at: Der er store fordele ved at flytte produktionen tilbage til Danmark fra Polen. når vi producerer i Danmark, deltager alle medarbejdere i processen. Det vil sige hundrede hjerner frem for én. Vi tror på, at den skandinaviske kultur, hvor man ikke er bange for at bidrage med kritiske spørgsmål og gode ideer, i mange tilfælde skaber langt mere værdi end en arbejdsløn, der er fire gange lavere end i Danmark. Besøg pålægsproducenten Defco i Aarhus, der bevidst har fravalgt at prøve at spare penge med billig polsk arbejdskraft. Dermed har Defco samtidig vinket farvel til store økonomiske tilskudsmuligheder fra EUs regionale fonde og tilskud til placering af virksomheder i østeuropæiske udkantsområder. 4 substans // 06 // 2011

5 Vi føler ikke, at det opvejer de fordele, der er ved at bruge den bedste arbejdskraft nemlig den danske, siger salgsdirektør i Defco, Micael Guldin. Defco er på vej til at blive den største pålægsproducent til det danske marked, når Tulip flytter den sidste rest af produktionen til udlandet. Og selskabet vækster med danske mærkevarer i Spanien, hvilket giver endnu flere danske arbejdspladser. Og tag med rundt på tre danske Arlavirksomheder, der rationaliserer og moderniserer sig til vækst i kvalitetsprodukter til hele verden: Ostemejeriet i Rødkærsbro, der kan øge produktionen, efter at Arla har valgt at dropper sit polske mejeri. Verdens største smørmejeri af mærkevaresmørret Lurpak, Holstebro Mejeri, der har vækstet med 21 procent alene i første halvår af Og mælkepulverproducenten Arinco, der har sikret sig 40 procents vækst i 2012 med eksport af modermælkserstatning af højeste kvalitet til kvinder i Østen. konkurrencen på verdensmarkedet er benhård. Og så bliver kvalitet afgørende. Vi tror på, at børns sundhed og sikkerhed er noget af det første, forældre prioriterer, når de begynder at få bedre råd, som vi ser det i Østen, siger Arlas produktionsdirektør, Dan Kolding. Vi kunne godt spare penge ved at sende mælkepulveret ud af Danmark og lade det pakke i billigere lande. Men vi sikrer bedst den afgørende høje kvalitet ved at færdigpakke produktet i Danmark, siger Dan Kolding. Hos Arla har man desuden den holdning, at især landbruget bør medvirke til, at der sker en værditilvækst og skabes arbejdspladser i det danske samfund. Som et eksempel på, at Arla ikke lader sig forblænde af lavere produktionsomkostninger i for eksempel Polen, nævner Dan Kolding, at: Vi kunne have en overvejelse af, om det kunne være billigere for os at flytte skiveskæringen af oste til Polen. Danske lønninger er uomtvisteligt højere end i Polen. Men vi har ønsket at investere i ny teknologi i Danmark. Og kombinationen af store investeringer og effektiviseringer i Rødkærsbro gør det til et mere effektiv anlæg end det, vi nu har solgt fra i Polen. Der er heller ingen tvivl om, at den danske medarbejders faglige kunnen og involvering er noget anderledes end i Polen, siger Dan Kolding. substans // 06 //

6 TEMA // n år Dyre Danskere Betaler sig Produktion Brødproducenten Easyfood er i gang med at flytte den del af produktionen, man har lagt i udlandet, tilbage til Danmark. Her er innovationskraften nemlig langt større. Hvis danske arbejdspladser skal bevares, er det vigtigt at inddrage medarbejderne. Og det bliver vi, siger tillidsrepræsentant Aase Bloch Jensen. BrØDPrODucenten easyfood er begyndt at trække den produktion, man har lagt i udlandet, tilbage til Danmark. Man gør det først og fremmest, ifølge direktør Flemming Paasch, fordi innovationskraften er langt større, når man producerer i Danmark. For tillidsrepræsentanten for de omkring 70 ansatte i produktionen, Aase Bloch Jensen, er det et tydeligt tegn på, at Easyfood yder en stor indsats for at bevare arbejdspladserne på fabrikken i Kolding. 6 substans // 04 // 2011

7 »Der er store fordele i at flytte produktionen fra Polen tilbage til Danmark«. DiREKTØR Flemming PAAsch»Hos easyfood tager vi hjertet med på arbejde«. TiLLiDSREPRæSEnTAnT AAse Bloch Jensen tilbage til Danmark Jeg forventer, at det betyder flere arbejdspladser, og ser allerhelst, at vi kommer til at køre med to linjer om natten mod én nu. Om dagen kører to linjer. Tre linjer i døgnet er for lidt, mens fire er for meget. Men jeg tror på det, siger Aase Bloch Jensen. Polen kontra Danmark Da man på Easyfood for nogle år siden begyndte at lægge en del af produktionen i udlandet, var det for at skabe fleksibilitet. Men man har ikke opnået det, man gerne ville. Alle vores produkter bliver i dag udviklet i Danmark. Herefter vurderer vi, om de skal produceres her i landet eller hos en af vores produktionspartnere i udlandet, siger Flemming Paasch. Hvis valget eksempelvis falder på Polen, så tager vores testbager ned og instruerer medarbejderne i, hvordan produktet skal laves. Men det, vi oplever, er, at det»kun«er vores testbager, der træffer alle afgørelser. En polsk bager gør det, han eller hun bliver instrueret i. Og hverken mere eller mindre. Kritiske spørgsmål guld værd når vi producerer i Danmark, deltager alle medarbejdere i denne proces. Det vil sige hundrede hjerner frem for én. Vi tror således på, at fokus på den skandinaviske kultur, hvor man ikke er bange for at bidrage med kritiske spørgsmål og gode ideer, i mange tilfælde skaber langt mere værdi end en arbejdsløn, der er fire gange lavere end i Danmark, siger Flemming Paasch. På Easyfood har man netop haft en såkaldt innovationscamp, hvor 30 procent af virksomhedens medarbejdere brugte deres fritid på at arbejde med strategi. Her deltog mere end halvdelen af de ufaglærte medarbejdere fra produktionen. Det er denne nordiske kultur, der gør, at vi nu flytter en meget stor del af produktionen hjem til Danmark. Jeg vil tro, at omkring 30 procent af produktionen blev lagt i udlandet. Den er nu nede på 25 procent og kommer endnu længere ned, siger Flemming Paasch. Bevare arbejdspladser Hvis arbejdspladserne skal bevares i Danmark, er det vigtigt at inddrage alle medarbejdere i f.eks. ideudviklingen. Forskellighed er fantastisk, og derfor er det en arrogant holdning at tro, at man skal passe på med at involvere eksempelvis de ufaglærte i udviklingsarbejdet. Det giver en helt anden bredde at gøre det. nu kan vi bevise, at det kan føre til noget konkret at invitere alle til at sidde med rundt om bordet. Foreløbig er der kommet fem nye koncepter ud af det. Tillidsrepræsentant Aase Bloch Jensen siger, at den nye filosofi på Easyfood har bevirket, at medarbejderne virkelig tager hjertet med på arbejde. Det er ikke en floskel, når jeg siger, at vi har en virkelig god arbejdsplads. Vi har ansvar og arbejder nærmest som én stor familie. normalt ved vi, der arbejder i produktionen, ikke meget om, hvad der foregår på kontorerne. nu ved vi, at der faktisk er en rød tråd i alt det, der foregår i virksomheden. Og at vi faktisk kan bidrage med ideer og tips. Flemming Paasch siger, at Easyfood fortsat vil have behov for at købe eller få produceret produkter i udlandet. Men vi vil i hvert enkelt tilfælde kraftigt overveje, om vi kan gøre det på fabrikken i Kolding, inden opgaven bliver sendt til udlandet, siger han. Af claus gjedsig // Foto Jens Bach når brødet er frosset, bliver det håndsorteret af Anja madsen og Alexander Zubrytskyy. substans // 06 //

8 TEMA // Når dyre danskere betaler sig SALGSDIrEkTør Michael Guldin Dansk arbejdskraft er bedst Af Claus gjedsig // Foto Jens bach Defco i Aarhus kunne spare mange penge ved at flytte produktionen til lavtlønslande som Polen. Men Defco har sorteret discountvarerne fra og vækster i udlandet på danske mærkevarer af høj kvalitet. Og de skal fremstilles af de bedste i Danmark. der er meget stor konkurrence på området, og Defcos største konkurrent, Tulip, har allerede flyttet stort set hele pålægsproduktionen til udlandet, hvor omkostningerne er lavere. Men vi bliver i Danmark. Vi hylder nærhedsprincippet, hvor man i bogstaveligste forstand kan følge vores produkter fra producent til forbrugeren. Salgsdirektør Michael Guldin og tillidsmand Søren Larsen, Defco i Aarhus, er enige om, at danske varer skal forarbejdes i Danmark. Omkostningerne er store i Danmark. Eksempelvis tjener en slagteriarbejder i Polen væsentligt mindre end sin danske kollega. Og vi ville have mulighed for at få stor økonomisk støtte fra de regionale fonde i EU og tilskud i det enkelte land, hvis vi eksempelvis placerede vores fabrik i et udkantsområde i et østeuropæisk land. Men vi føler, at det ikke opvejer de fordele, der er ved at bruge den bedste arbejdskraft, nemlig den, vi har her i Danmark, siger Michael Guldin. I det øjeblik Tulip flytter den sidste rest af produktionen til udlandet, vil Defco blive den største producent af pålægsvarer på hjemmemarkedet. Trodser krisen Vi trodser krisen og tør godt satse på vækst. Derfor har vi oprettet et selskab i Spanien, og det baner vejen for vækst og nye arbejdspladser i Aarhus. Vi har besluttet at holde os væk fra den hårde priskonkurrence og ønsker i stedet at differentiere os på kvalitet og specialiteter. Målet er, at vores produkter skal være mærkevarer i Spanien, siger Michael Guldin. Baggrunden for, at man netop har valgt Spanien, er speciel. Defco importerer spanske specialvarer, og så fik man ideen med at eksportere godt dansk pålæg, f.eks. roastbeef og carpaccio, til spanierne. Man har tidligere forsøgt sig på det udenlandske marked, men det gik ikke så godt. Grunden var, at man sad i Danmark og lavede markedsføringen. Nu opererer man direkte i Spanien i det nye selskab Defco Universal S.L, der får base i Malaga med Johan Skibsted Thomsen som direktør. Han har tidligere opbygget salgsselskabet Skare Spain, der sælger kalve- og oksekød. Tillidsmand Søren Larsen er meget glad for de klare udmeldinger. Sige farvel Det kunne være nemt at sige farvel til det høje omkostningsniveau i Danmark. Men når man udelukkende satser på den rigtige finish og kvalitet, så er det den helt rigtige beslutning at blive i Danmark. Der skal altså ikke forarbejdes produkter i Spanien. Vi eksporterer ikke vores knowhow. Specialiteterne færdigproduceres i Danmark. Det er tapas og små forretter. Spanierne kender ikke til pålæg på rugbrød. Et eksempel kan være roastbeef med whiskysovs, som bruges som dip. På Defco fremstiller man fortrinsvis sliced pålæg, hvor rullepølse og roastbeef står for den største del. Men sorti- 8 substans // 06 // 2011

9 »Vi trodser»der krisen er store og tør fordele godt satse i på vækst. derfor flytte har produktionen vi oprettet et fra selskab i spanien, og Polen det tilbage baner vejen til danmark«for vækst DIrEkTør FleMMinG PaaSch og nye arbejdspladser i aarhus«.»vi eksporterer»hos easyfood ikke tager vores vi knowhow. hjertet specialiteterne med på arbejde«tillidsrepræsentant aase Bloch JenSen. færdigproduceres i danmark«. TILLIDSMAND Søren larsen mentet er stort. Blandt kunderne er en del cateringfirmaer, kantiner og storkøkkener, som f.eks. får leveret færdigt stegt flæsk. I tiden op til jul fremstiller man også flere tons sylte. Varerne finder man i de store supermarkedskæder under enten Defcos eget navn eller supermarkedskædens brand. discount ud Vi opererer på højprismarkedet og har sorteret discountvarerne fra. Vi hverken kan eller vil konkurrere med de billige varer, der importeres fra specielt østlandene. Vi, der arbejder i produktionen, skal være stolte af det, vi laver. Vi skal stå inde for kvaliteten, siger Søren Larsen, der har sin helt egen måde at kontrollere, om eksempelvis et stykke rullepølse foruden smagen er godt eller mindre godt. Når man bider af det, må der ikke hænge trævler fra kødet. Det er det bedste bevis for, at det er et dårligt produkt. I øjeblikket er der omkring 140 ansatte på Defco i Aarhus. det går hurtigt, når der skal pakkes roastbeef i små pakker. nicoleta dragomir og ana-maria Miu er vant til det høje tempo. substans // 06 //

10 TEMA // n år Dyre Danskere Betaler sig Arla dropper mejeri i Polen Af claus gjedsig // Foto Jens Bach Arla sælger mejeri i Polen og flytter produktion af mozzarella til ostemejeriet i Rødkærsbro. nu producerer man mozzarella svarende til to millioner pizzaer om dagen. Øget produktion i pakkeriet kan på sigt betyde flere arbejdspladser. arla er i gang med at samle sin produktion af mozzarella-ost til verdensmarkedet på ostemejeriet i Rødkærsbro. Blandt andet skal produktionen af mozzarella på Arlas mejeri i Goscino flyttes til Rødkærsbro, fordi man ønsker at sælge mejeriet i Polen. Det forventes dog, at forøgelsen kan klares med det nuværende antal medarbejdere. Derimod kan en forøgelse af produktionen i pakkeriet på mejeriet i Rødkærsbro på sigt betyde nyansættelser. Produktionschef Alex Salling vil dog ikke sætte tal på. Det kan kun tiden vise. Men vi har kapacitet i pakkeriet til en fordobling. Og med den afsætning, vi har i dag, tegner det rigtig godt, siger Alex Salling. Tillidsmand Lars Haacks-Hansen glæder sig over den positive udvikling og er stolt over, at de arbejdspladser, der blev lagt i Polen, nu vender hjem til Danmark igen. Produktionschef Alex salling og tillidsmand lars haacks-hansen snakker fremtid: øget produktion kan betyde flere arbejdspladser. Det er et tegn på, at det, vi laver, er topkvalitet. Jeg er dog glad for, at der satses på Rødkærsbro Mejeri. Det kan de ansatte i produktionen kun være stolte af, siger Lars Haacks-Hansen. Han mener, at ostemejeriet i Rødkærsbro er kommet nogenlunde smertefrit gennem krisen set med medarbejderøjne. Man har kunnet holde beskæftigelsen i produktionen, men måtte sige farvel til kolleger i pakkeriet. Det betyder virkelig meget med tryghed i ansættelsen. Og det føler jeg, at vi har. Arla går meget langt for at sikre sine ansatte, ligesom vi hele tiden bliver taget med på råd, siger Lars Haacks-Hansen. Rødkærsbro Mejeri var således det første inden for Arla, der startede projekt»lean«, hvor medarbejderne inddrages, når der skal foretages forbedringer. Vi skal væk fra filosofien, hvor det er chefen, som kommer og presser forandringer ned over hovedet på medarbejderne. Vi har givet håndslag på at lytte til medarbejdernes gode ideer. Og det er ikke kun en floskel. Vi gør det på alle niveauer lige fra ledelsen til de timelønnede, siger Axel Salling. På mejeriet har man en fælles vision: Gennem trivsel skaber vi værdi. Formålet er at udnytte kapaciteten bedst muligt og skabe god trivsel og god økonomi. Men bemærk, siger Alex Salling, at ordet»trivsel«kommer før»økonomi«, for vi tror på, at et godt arbejdsmiljø afspejler sig på bundlinjen i regnskabet. Alex Salling siger, at medarbejderne ikke kun har taleret. De har talepligt. Det betyder, at man har pligt til at fortælle, hvis man selv har et problem eller føler, at der er et eller andet på mejeriet, der ikke fungerer, som det skal. De omkring 250 ansatte er jo et spejl af samfundet. Her er også medarbejdere, som kan have problemer på hjemmefronten, med økonomien, føler sig mobbet eller gemmer på en hemmelighed om sygdom. Derfor skal man komme med sine problemer. Vi kan jo ikke agere, hvis vi ikke kender til det, siger han. Produktionen på Rødkærsbro Mejeri bliver i millioner kg. Det forventes næste år at stige til 66 millioner kg. Men det betyder ikke automatisk flere ansatte. i stedet skal produktionsapparatet udnyttes optimalt. Vi vil dog forsøge at øge andelen af revet ost, så vi udnytter kapaciteten i pakkeriet optimalt. Lykkes det, kan det betyde nyansættelser på sigt. Men i første omgang vil mersalg blive opnået via effektivisering, siger Alex Salling. Der arbejdes i treholdsskift på mejeriet i Rødkærsbro året rundt. Man bruger omkring 15 procent af Arlas mælk i Danmark og producerer omkring tons mozzarella om ugen. Det svarer til osten til to millioner pizzaer om dagen. 10 substans // 06 // 2011

11 »Det betyder virkelig meget med tryghed i ansættelsen«. TiLLiDSMAnD lars haacks-hansen»vi har givet håndslag på at lytte til medarbejdernes gode ideer. Og det er ikke bare en floskel«. PRODUKTiOnSCHEF Alex salling Der produceres tons mozzarella om ugen på mejeriet i rødkærsbro. substans // 06 //

12 TEMA // n år Dyre Danskere Betaler sig 12

13 »Vi har meget at takke kvinderne i Østen for«. FABRiKSCHEF mogens Bøgh PeDersen»Vi skal være klar til en stor omstilling«. FæLLESTiLLiDSMAnD PeDer skallebæk Kvinder fra Østen sikrer vestjyske arbejdspladser Mælkepulverfabrikken Arinco i Videbæk er i fremgang. Allerede nu er man sikret en vækst på 40 procent i Føres planer om en udbygning og effektivisering af produktionen igennem, vil det betyde flere arbejdspladser, vurderer fællestillidsmand. tillidsfolkene på mælkepulverfabrikken Arinco i Videbæk er allerede nu i fuld gang med at orientere medarbejderne om eventuelle store forandringer, der måske træder i kraft allerede næste år. På Arinco vil man meget gerne gennemføre en større udvidelse samt en modernisering og effektivisering af produktionsapparatet, som vil betyde treholdsskift og produktion både om natten og i weekenderne. Det vil også ske på de områder, hvor der tidligere ikke har været behov for det. investeringsbehovet vil i de kommende år overstige hundrede millioner kroner, men det kræver en godkendelse af Arlas bestyrelse. Og det kan tidligst ske til foråret. Vi håber meget, at projektet bliver en realitet, for det kører virkelig godt for Arinco. Og de forspring, vi allerede har på verdensmarkedet, vil vi gerne holde fast i, for konkurrencen er benhård, siger fællestillidsmand Peder Skallebæk, der forventer, at der hvis projektet bliver gennemført skal ansættes minimum 25 nye medarbejdere, specielt i pakkeriet og laboratoriet. Fyldt ordrebog Fabriksdirektør Mogens Bøgh Pedersen oplyser, at ordrebogen allerede er godt fyldt i Vi arbejder inden for to kategorier: modermælkserstatning Child nutrition og skummetmælks- og sødmælkspulver. Child nutrition, der spænder fra modermælkserstatning til for tidligt fødte til mælkeerstatning til børn i årsalderen, er så absolut vores flagskib. Her stiger salget i 2012 med 40 procent, nemlig fra til tons. De ordrer er allerede sikret. Men, siger Mogens Bøgh Pedersen, produktionen på Arinco kører i dag allerede hundrede procent. Derfor tvinges vi til at producere mindre almindeligt mælkepulver. Det vurderer jeg dog ikke vil give problemer, da der er andre produktionsanlæg, Arla vil kunne anvende. På Arinco har man lagt den politik i samarbejdsudvalget, at man gennem tillidsfolkene oplyser medarbejderne om, hvad man forventer, der vil ske på virksomheden i fremtiden, eksempelvis konsekvenserne af en stor tabt ordre. Eller når der kommer en ny stor kunde på virksomheden. Denne åbenhed gør, at vi ikke skal tumle med dystre tanker om, hvorvidt vores arbejdspladser er sikrede. For det er de. Og det betyder rigtig meget for den enkelte, siger fællestillidsmand Peder Skallebæk. gang i planerne Selv om projektet med en udvidelse endnu ikke er vedtaget, så har man allerede lagt Af claus gjedsig // Foto Jens Bach i indvejningen sørger esben niklas Poulsen for kontrol af mælken. substans // 06 //

14 TEMA // n år Dyre Danskere Betaler sig Lurpak indtager Kvinder i østen har fået smag for modermælkserstatning fra Videbæk. Det vil skabe nye arbejdspladser på sigt. planer, fået de nødvendige godkendelser i hus fra Ringkjøbing-Skjern Kommune dog ikke en byggetilladelse og så videre. i øjeblikket drejer det sig meget om at informere medarbejderne om konsekvenserne af den nye struktur. De ansatte skal have tid til at vænne sig til tanken om treholdsskift og arbejde om natten og i weekenderne. Men jeg synes, de har taget det meget positivt. Det primære er at sikre en øget vækst for Arinco. Og det kan vi kun gøre, når vi står sammen om det, siger Peder Skallebæk. Mogens Bøgh Pedersen giver kvinderne i Østen, specielt i Kina, en del af æren for, at der sikres arbejdspladser i det vestjyske. Kun det bedste i Østen er der et stort marked for modermælkserstatning. Her stopper kvinderne langt tidligere med at amme deres børn. Det betyder, at børnene skal have modermælkserstatning, og her har kvinderne fået øjnene op for kvalitetsprodukterne fra Arinco. Kvindernes filosofi er, at deres børn skal have det bedste. Og det betyder øget efterspørgsel efter vores produkter. Men det er selvfølgelig ikke kun Arla, der har fået øjnene op for den store vækst, der er i Østen. Konkurrencen er meget hård, siger Mogens Bøgh Pedersen. i dag er der 265 ansatte på Arinco i Videbæk tons af den årlige produktion går til skummetmælks- og sødmælkspulver, mens de resterende tons er modermælkserstatning. Kun omkring en halv procent sælges i Danmark. At et stærkt kvalitetsbrand som Lurpak er den bedste vej ud af krisen for dansk fødevareproduktion, mærkes på Holstebro Mejeri. Omsætningen er steget med 21 procent i første halvår af Det betyder, at man kan fastholde medarbejdere. nye ansættelser i vente. 14 substans // 06 // 2011

15 »ansvaret i produktionen er blevet øget for den enkelte og delegeret ud. man tager selv mange beslutninger«. TiLLiDSMAnD JAn AnDersen»Beskæftigelsen er sikret«. MEJERiDiREKTØR KlAus JePPesen verden fra Holstebro Beskæftigelsen er sikret for de omkring 170 ansatte på Holstebro Mejeri, og det glæder tillidsmand Jan Andersen og mejeridirektør Klaus Jeppesen. Optimismen bygger på, at omsætningen af Lurpak er steget 21 procent i første halvår af Det er altid rart at have fremgang på sit mejeri, og det gavner beskæftigelsen. Det får den betydning, at de folk, vi i dag har ansat, fortsat kan blive her, siger Klaus Jeppesen. Tillidsmand Jan Andersen siger, at det betyder virkelig meget for de ansatte, at deres job er sikret. Hellere tryghed i ansættelsen og et godt arbejdsmiljø frem for flere penge i lønningsposen, siger Jan Andersen. Verdens største smørmejeri Ved årsskiftet var der udsigt til, at man måske skulle sige farvel til nogle medarbejdere. Det skyldes den rationaliserings- og automatiseringsplan, som Arla Foods satte i værk. Men der skete kun få afskedigelser på smørmejeriet i Holstebro. Med en produktion på tons færdigvarer om året er Holstebro Mejeri verdens største smørmejeri. i 2010 fremstillede man således paller færdigvarer, hvilket svarer til en palle cirka hvert andet minut døgnet rundt, året rundt. Hvis pallerne blev stillet på række, ville de nå 250 kilometer, siger Jan Andersen. Det er fortrinsvis Lurpak, der vinder mere indpas på verdensplan. Fremgangen kan specielt spores i England, der er hovedmarkedet, og en god vækstrate i Rusland. Det oversøiske marked er også kommet op igen efter krisen med Muhammed-tegningerne. Af claus gjedsig // Foto Jens Bach Den bedste Jan Andersen er meget bestemt i stemmen, når han siger, at Holstebro Mejeri er en fantastisk arbejdsplads. Det bevidnes også af, at vi har rigtig mange jubilæer. Folk er ikke bare glade, men stolte over at arbejde på mejeriet. Men, siger Jan Andersen, det skyldes også, at vi tager fat om problemerne, når de opstår. Og så er der ikke langt fra produktionen til direktørens kontor. Ansvaret i produktionen er blevet øget for den enkelte og delegeret mere ud. Man tager selv mange beslutninger. Det smitter automatisk af på arbejdsglæden. Man går til sit arbejde med et smil. Vi vil ikke kun være verdens største smørmejeri. Vi vil også være den bedste arbejdsplads, siger han. Produktionen på Holstebro Mejeri bliver hele tiden øget. Senest har man overtaget produktionen af de små 10-grams-bægre med smør, og fra efteråret 2012 overtages fremstillingen af kryddersmør, når mejeriet i Varde lukker. Det betyder, at vi i større omfang kommer til at producere specialprodukter, og det kommer automatisk til at bevirke, at der skal ansættes flere, siger Klaus Jeppesen. substans // 06 //

16 Pølsevognen oplever en renæs Af Rasmus Thirup Beck // Foto Pelle Rink Mens antallet af pølsevogne langsomt svinder i Danmark, så har den danske hotdog kronede dage i Sydkorea.»Steff Korea«minder om McDonald s og går snart ind på andre asiatiske markeder. Du kan få en hotdog med kålsalat, en hotdog med hvidløg, en pølse i»wrap«og mange andre variationer. Diverse dressinger sprøjtes på i sirlige mønstre. Og du kan købe en hel hotdogmenu, hvis du er virkelig sulten. Endelig en nytænkning af den klassiske, danske hotdog, tænker du? Ja, men nytænkningen er sket mere end kilometer fra den danske grænse nærmere bestemt i Sydkorea. Her stiftede en entreprenant, tidligere udvekslingsstudent i Danmark i 1999»Steff Korea«. Hans første»steff Hotdog«-salgssted blev så stor en succes, at Steff Korea hurtigt kunne udvide. I dag er der mere end 300 Steff Hotdog er i Sydkorea, som enten er direkte drevet af moderfirmaet eller drevet gennem franchiseaftaler i bl.a. forlystelsesparker og kiosker. Direktøren Youn Ha Rhee, der faldt for den danske hotdog, da han helt tilbage i 60erne studerede i Danmark, har dog også udviklet pølsesalget til at være noget mere avanceret end de pølsevogne, han spiste i dengang. Steff Hotdog minder således ret meget om en typisk amerikansk fastfoodrestaurant. Der er borde, man kan sidde ved, og man kan bestille både gourmetkaffe og flere forskellige slags pomfritter og en»steff Cola Chicken«til sin hotdog, der også kommer i forskellige størrelser. Den første Steff Hotdog, der ligger i det meget vestligt influerede Itaewon-område, har meget passende en Baskin Robbins som nabo til den ene side, en Queznos til den anden og en KFC på gaden overfor. Men de andre fastfoodkæder er alle baseret på hamburgere eller kyllinger. Vores er baseret på pølser af høj kvalitet, forklarer Youn Ha Rhee, der begyndte med hotdog-eventyret, da han stoppede som direktør for LEGO s koreanske datterselskab. En anden del af hemmeligheden bag Steff Koreas succes er, at sydkoreanere tilsyneladende har en umættelig fastfood- 16 substans // 06 // 2011

17 Tulip satser stort på det sydkoreanske marked Emballageevolution betyder mulig eksportåbning i Sydkorea. sance i Sydkorea sult. Markedet er vokset med imponerende 20 procent om året i gennemsnit de seneste ti år. Resten af Asiens tur Steff Korea begyndte faktisk som et såkaldt joint venture med Steff Houlberg under navnet Uni Steff Korea, men i dag driver Steff Korea kæden alene og får så alle råvarerne tilsendt fra Danmark. Pølserne til de koreanske fastfoodrestauranter bliver således produceret i Svenstrup og Vejle og sendes så af sted sammen med brød og ristede løg. Henning Faber, der er eksportchef for Tulip, som fører mærket Steff Houlberg, fortæller, at den danske virksomhed ikke overraskende er ganske tilfreds med samarbejdet. Og med at sydkoreanerne elsker vores pølser, tilføjer han. Henning Faber bøjer sig også i respekt for, at Youn Ha Rhee på den måde har fornyet og forstærket pølsesalget, men han ser desværre ikke nogle tegn på, at konceptet på et tidspunkt vil vende tilbage til Danmark. Det er primært, fordi opstartsinvestering og drift af sådan en fastfoodrestaurant er noget højere end for en almindelig pølsevogn, vurderer han. Det er til gengæld ikke urealistisk andre steder i Asien. Steff Korea er i hvert fald ikke færdig med at udvide butikken. I hjemlandet lanceres til december 3-stykspakker med frosne franske hotdogs i supermarkederne dem kan kunderne så varme op hjemme. Det bliver i så fald den eneste mulighed for at købe danske pølser i detailhandelen. Og i løbet af de kommende år er det planen at lade det sydkoreanske hotdogeventyr blive til et asiatisk et af slagsen. Youn Ha Rhee er således sikker på, at han i første omgang kan få kineserne og japanerne med på vognen. I september i år gik Tulip sammen med den store sydkoreanske fødevarevirksomhed Nong Shim i gang med en ambitiøs satsning på det sydkoreanske retail-marked. Første fase var en storstilet smagekampagne i sydkoreanske supermarkeder ledsaget af prominente produktplaceringer. Og hvis det efter to-tre måneder har givet tilfredsstillende resultater, går en tv-reklameindsats i gang. Tulips nyudviklede plastkonserves spiller sammen med den nye frihandelsaftale mellem EU og Sydkorea, der gradvist vil fjerne tolden over de næste fem år ifølge Tulips eksportchef Henning Faber en væsentlig rolle i, at satsningen er blevet en realitet. Vores partner har et ønske om virkelig at satse på Tulip. Det er der virkeligt spændende perspektiver i. De har infrastrukturen og kontakterne vi har forhåbentlig det rigtige produkt, som Henning Faber siger. Også Danish Crown oplever fremgang i salg af forædlede kødprodukter som frostvarer i Sydkorea. Ifølge Danish Crowns repræsentant i landet, Lee Chun-Lim, gik eksporten fra ton i 2010 til forventet ton i 2011 primært på baggrund af udbruddet af mund- og klovsyge i Sydkorea sidste år, men også på grund af hurtig dansk reaktion og den faldende told. substans // 06 //

18 // ajour af Pia rosager // Illustration gitte skov BUPL går med i efterlønsretssag mod staten Skuffelse over, at efterlønsreformen ser ud til at blive vedtaget inden jul i den samme brutale form, som den borgerlige regering lagde op til, og helt uden supplerende sikkerhedsnet for de hårdest ramte, har fået pædagogernes fagforbund BUPL til at gå sammen med Fødevareforbundet NNF og FOA i et sagsanlæg mod den danske stat. Den nye regerings lovforslag om en tilbagetrækningsreform var imødeset med stor spænding i fagbevægelsen. Til det sidste var der et spinkelt håb om, at der ville blive spændt et sikkerhedsnet ud under de mest nedslidte, der ikke har helbred til at fortsætte på arbejdsmarkedet, til de bliver 70 år. Men da lovforslaget blev sendt i høring den 18. oktober, stod det klart, at der ikke var sat ét eneste socialt ansvarligt komma i lovteksten, der gjorde efterlønsafviklingen en smule mere human for de hårdest ramte. Lovforslaget behandles lige nu i Folketinget og forventes vedtaget inden jul. Det har fået pædagogernes fagforbund BUPL til at gå sammen med Fødevareforbundet NNF og FOA i en retssag mod den danske stat. En retssag, som forbundene og deres advokat Tyge Trier forventer, at de skal hele vejen gennem det danske retssystem og til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg for at vinde. Den vurdering støtter blandt andre professor i socialret ved Københavns Universitet Kirsten Ketcher og chefjurist hos CEPOS, Jacob Mchangama. En retssag, der skal sikre erstatning til de ældste medlemmer, som ikke har mulighed for at nå at spare op til deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet på anden vis. Formand for BUPL, Henning Pedersen, forklarer, at BUPL går med i sagsanlægget, fordi man ønsker at holde liv i debatten om efterløn og fortsætte presset på at finde en løsning, der skaber økonomisk sikkerhed for de medlemmer, der ikke er i stand til at blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen. Fødevareforbundet NNFs forbundsformand Ole Wehlast glæder sig over pædagogernes opbakning til retssagen. Det understreger, hvor vigtig sagen er, og at vi er stadig flere i fagbevægelsen, der er parate til at gå hele vejen for at sikre vores medlemmer erstatning. Vores medlemmer skal ikke betale prisen for, at politikerne pludselig river den pensionskontrakt over, de har tegnet med danskerne. Det ville et privat pensionsselskab aldrig slippe af sted med, og det mener vi heller ikke, politikerne skal kunne, siger Ole Wehlast. 18 substans // 06 // 2011

19 // ajour toms flygter til Polen slikproducenten toms reagerer nu på de voldsomme danske afgifter på sukker og fedt og flytter danske arbejdspladser til Polen. Den nye sukkerafgift vil ifølge Børsen ramme Toms med en merudgift på over 100 millioner kroner. Hertil kommer et større millionbeløb i øget fedtafgift til at fylde hullet i den slunkne danske statskasse uden nogen som helst dokumenteret sundhedseffekt. Derfor finder Toms det nødvendigt at reducere udgifterne, lyder det fra adm. direktør Jesper Møller. Toms beskæftiger i dag cirka 750 ansatte i Danmark. Vi har noget manuel pakning her i Ballerup, hvor folk lægger produkter i æsker med håndkraft. Det er alt for dyrt til danske lønninger, så derfor etablerer vi nu et pakkeri i Polen, så vi får noget mere fleksibilitet, og så vi kan gøre det billigere, siger Jesper Møller til Børsen. Han vurderer, at Toms på sigt kan komme til at oprette 200 job i Polen, uden at det nødvendigvis betyder et tilsvarende højt tab af danske arbejdspladser. Den meget udskældte afgift på slik og chokolade hæves fra 1. januar 2012 med 33 procent fra 17,75 kroner til 23,75 kroner per kilo som følge af finanslovsaftalen. Pia Rosager arbejdspladser hos Premier is i fare Premier is, Der har samlet hele sin produktion på Mejerigården (Polar Is) i Thisted, vil ikke udelukke, at produktionen flyttes ud af Danmark. Det vil koste omkring 170 arbejdspladser, heraf mellem 70 og 80 i produktionen i højsæsonen. Det er regeringens bebudede stigende afgifter på is, der har fået ledelsen på Premier Is til at melde ud, at det så ikke længere er rentabelt at producere is i Danmark. På Mejerigården, hvor isen produceres, har man svært ved at forstå, hvorfor is skal beskattes, som om det kan være livsfarligt at indtage. De nye afgifter vil betyde, at vi må reducere antallet af medarbejdere betragteligt. Og vi må samtidig se på, om det bedre kan svare sig at producere i udlandet, siger administrerende direktør i Premier Is, Jesper Uggerhøj. Vi er de sidste tre år blevet pålagt nye afgifter hvert år. Nu har vi nået smertegrænsen. Afgifterne betyder, at der for en liter is skal betales 10 kroner i moms, sukkerafgift, punktafgifter og senest fedtafgift, siger Jesper Uggerhøj. Tillidsmand Per Thomsen håber dog, at det ikke kommer så vidt, at produktionen flyttes til udlandet. Men nogle gange er man nødt til at komme med nogle drastiske udmeldinger, for at politikerne kan få øjnene op for problemerne, siger han. Afdelingsformand John Christiansen, Fødevareforbundet NNF Nordjylland, betegner det som en katastrofe for lokalsamfundet, hvis Premier Is lukker i Thisted. Claus Gjedsig Fødevareforbundet NNF donerer kr. til julehjælp Fødevareforbundet NNF vælger igen i år at donere penge til velgørende formål i stedet for at sende julekort ud. Dansk Folkehjælp samler hver jul penge ind, så fattige børnefamilier også kan få mulighed for at holde jul. Enlige forældre på overførselsindkomst eller kontanthjælp kan søge Dansk Folkehjælp om at få en julekurv. Kurven indeholder for 500 kroner kolonialvarer, så familierne kan få flæskesteg og knas til jul. Herudover indeholder kurven to gavekort a 500 kr. til en legetøjsbutik og en sportsforretning, så der også bliver mulighed for julegaver under træet. Donationen fra forbundet betyder, at 16 børnefamilier kan få hjælp til at få en lidt bedre jul. Forbundsformand i Fødevareforbundet NNF Ole Wehlast er glad for, at forbundet på denne måde kan hjælpe 16 familier til en bedre jul: Vi har alle sammen et ansvar for at hjælpe de svageste i samfundet, og jeg er ikke i tvivl om, at for mange fattige børn er julen en svær tid at komme igennem. Forbundets donation til Dansk Folkehjælp er desværre bare en dråbe i havet, og jeg kan kun opfordre til, at alle udviser social ansvarlighed i julen og hjælper dem, der ikke har så meget, siger Ole Wehlast. Læs mere om Julehjælp på her kan du også læse om, hvordan du som privatperson kan støtte det gode formål. Emilia Maria van Gilse substans // 06 //

20 Kilometervis af julesmåkager Der bliver nynnet julesange det meste af året hos Kelsen i Nr. Snede, for produktionen af julesmåkager begynder i maj. Specielt amerikanerne og kineserne er vilde med de danske smørbagte småkager. Lægges småkagerne på række, kan årets produktion nå rundt om kloden to gange! Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach Hos Kelsen i Nr. Snede sniger julen sig ind allerede i maj. Så begynder man nemlig produktionen af julesmåkager til det amerikanske marked. Og når det er godt i gang, så skal der bages til kineserne. I Kina fejrer man ikke jul, men til gengæld nytår, hvor traditionen byder, at man giver hinanden flotte gaver. Her er småkager fra Kelsen i flotte dåser et meget stort hit. Mange kinesere bruger gerne en dagløn på de danske lækkerier, fortæller tillidskvinde Anette Sønderby Larsen, der gerne nynner en julesang, når de første småkager ruller af båndene og pakkes. Det betyder samtidig et velkommen til mange nye medarbejdere. Men, indrømmer hun, det er just ikke»glade Jul«og»Højt Fra Træets Grønne Top«der bliver sunget i produktionen, når vi har hedebølge. Lav- og højsæson På Kelsen har man lav- og højsæson. Efter at man er færdig med bagningen af julesmåkager i slutningen af november eller begyndelsen af december, tilpasses antallet af medarbejdere i produktionen med henblik på den kommende lavsæson. I lavsæsonen kører fire bagelinjer, hvor vi fortrinsvis producerer til lager. Desuden bruges lavsæsonen til efteruddannelse, kurser og lignende for medarbejdere, ligesom maskinparken skal gås igennem og renoveres. Fra maj starter vi stille og roligt op med julesmåkager og kører så på fuldt tryk frem til slutningen af november eller december. Kelsen i Nr. Snede har mellem 100 og 110 fastansatte. I højsæsonen ansættes yderligere mellem 60 og 80, og man kører i treholdsskift året rundt. Amerika og Kina På Kelsen har man et tæt samarbejde med flere store amerikanske fødevarekæder, bl.a. Wal-Mark og Costco. Og hvert forår venter man spændt på, at de frigiver designet til årets juledåse. Dåserne produceres i Danmark, og efterhånden som de fyldes med julesmåkager, afskibes de til Amerika. Det kinesiske nytår falder mellem 21. januar og 21. februar, og det skal vi tilrettelægge vores produktion efter. I 2012 er det allerede 23. januar, så vi skal starte produktionen tidligt. Kineserne er begejstrede for de danske småkager, der er bagt efter de originale Kjeldsen-opskrifter. I dåserne er der fem forskellige slags småkager, som er bagt efter fem forskellige opskrifter. Fabrikschef på Kelsen, Tove Kjeldsen, siger, at der ligger meget prestige i at forære en dåse danske småkager væk. De sælges i de traditionelle blå dåser med Kjeldsens logo, men desværre oplever vi, at konkurrenterne forsøger at fremstille kopier. Når det bliver opdaget, bliver det selvfølgelig fulgt op. Store portioner Det er store portioner, der bages hos Kelsen, som er verdens største producent af småkager bagt med smør. Tove Kjeldsen har leget lidt med tallene på Nr. Snede-fabrikken: Der bages i snit småkager i minuttet. Bliver de lagt på en række, bliver det til 560 meter. På en time vil småkagerne nå 33,6 kilometer ud ad landevejen og på et døgn 806 kilometer. Det er omtrent fra Nr. Snede til Frankfurt i Tyskland. Vi producerer kilometer julesmåkager om året. Blev de lagt i forlængelse af hinanden, ville de kunne nå rundt om jorden to gange. Og så vil der endda være kilometer småkager tilbage. Og tager vi Ribe-fabrikkens produktion med, så når vi fire gange rundt om jorden,fortæller Tove Kjeldsen, der også har regnet ud, at hver medarbejder på et skift bager småkager svarende til 3,8 kilometer! Så der er altså ingen, der står ved bagelinjen og siger: Der var en småkage, og endnu en, og Foruden julesmåkagerne producerer Kelsen i Nr. Snede og afdelingen i Ribe en lang række andre småkager. 99 procent af produktionen går til eksport, men vi vil meget gerne have danskerne til at nyde flere smørbagte småkager. Derfor går vi nye veje med nye produkter. Småkager er blevet meget populære, så hvorfor ikke nyde de bedste også i Danmark, siger tillidskvinde Anette Sønderby Larsen. 20 substans // 06 // 2011