Budget 2012 for fællesfonden

Transkript

1 - Budgetnotat Budget 2012 for fællesfonden Kirkeministeriet 2011 dok. nr. 6985/11

2 Indledning I dette notat beskrives forudsætningerne for og hovedtal i budget for fællesfonden for Kirkeministeren skal senest den 1. november 2011 offentliggøre budgettet for fællesfonden jf. bekendtgørelse nr. 173 af 29. januar 2010, Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden. Fællesfondens budget for 2012 er fastsat af kirkeministeren efter høring af budgetfølgegruppen vedrørende fællesfonden. Budgetfølgegruppen har to gange i budgetprocessen indkaldt budgetsamrådet om det kommende års budgetforslag. Budgetsamrådet består af en læg repræsentant for hvert stift, en observatør for Den Danske Præsteforening samt en fælles observatør for de øvrige faglige organisationer, hvis medlemmer er beskæftiget i folkekirken. Side 2 Dato: 14. september 2011 Dokument nr. 6985/11 Kirkeministeriet 1. kontor Oversigt over fællesfondens budget for 2012 I dette afsnit gives en kort gennemgang af budgettet med fokus på de væsentligste ændringer i forhold til De enkelte hovedposter beskrives nærmere i de efterfølgende afsnit. Fællesfondens samlede indtægter er budgetteret til 1.551,0 mio. kr. Fællesfondens samlede udgifter er budgetteret til 1.517,2 mio. kr. Det forventede mindreforbrug er på 33,7 mio. kr. Fællesfondens samlede indtægter er opgjort som summen af 11 ud af i alt 12 delregnskabers indtægter. Tilsvarende er fællesfondens samlede udgifter opgjort som summen af 11 ud af i alt 12 delregnskaber. Det tolvte delregnskab - delregnskab 32, Folkekirkens forsikring er siden 2007 ikke indeholdt i fællesfondens samlede resultat, men har et selvstændig regnskab, jf. ændringer af økonomiloven om betaling af forsikringsbidrag, der trådte i kraft pr. 1. januar Landskirkeskatten er fællesfondens største indtægtskilde og opkræves som en del af den lokale ligning (kirkeskatten). Landskirkeskatten (nettoindtægten) er blevet fremskrevet med forventningerne til pris- og lønudviklingen i 2012 og reduceret med Statens kompensation for anden lovgivnings effekt på kirkeskatteprovenuet (statens kompensation) for 2012 på 3,3 mio. kr. Den endelige landskirkeskat (bruttoindtægten) er dermed afhængig af kompensationen som udmeldtes i forbindelse med Forslag til finanslov Den samlede indtægt til fællesfonden fra landskirkeskat samt kompensation fra staten til folkekirken mv. er 1.086,6 mio. kr. Udgifterne til præster og provster, stiftsadministrationerne, folkekirkens IT, folkekirkens institutioner, fællesudgifter og tilskud er fremskrevet i forhold til budgettet for 2011 med et vægtet prisindeks for løn og øvrig drift. Indekset er vægtet i forhold til de enkelte udgiftsposters respektive fordeling mellem løn og øvrig drift.

3 Usikkerhedsfaktorer i budgettet Udviklingen i pensionsregnskabet har de seneste år vist sig at afvige fra de oprindeligt budgetterede tal fra Således vokser udgifterne til pensionerede kirkefunktionærer hurtigere end budgetteret samtidig med, at de indbetalte pensionsbidrag falder hurtigere end budgetteret. Kirkeministeriet er i gang med en genberegning af pensionsforpligtigelsen, der forventes færdiggjort ultimo Der er en usikkerhed forbundet med de budgetterede forsikringsudgifter på delregnskab 32. Folkekirken er selvforsikrende for tingskader, og der budgetteres årligt med en udgift til skader svarende til det gennemsnitlige skadeforløb i en 100-årig periode. Skadesudgiften vil med 50 pct. sandsynlighed være under 49,9 mio. kr. Den gennemsnitlige skadesudgift er beregnet til 61,1 mio. kr. i 2012 prisniveau. I 75 ud af 100 år vil skadesudgiften ikke overstige 64,5 mio. kr., mens skadesudgiften med 99 pct. sandsynlighed vil være under 166,3 mio. kr. For 2012 er der af de samlede udgifter på 79,8 mio. kr. til folkekirkens forsikringsordning budgetteret med 62,2 mio. kr. til skadeserstatninger. De resterende 17,6 mio. kr. finansierer primært forsikringspræmier til områder som ikke indgår i forsikringsordningen samt forskellige administrationsudgifter til selvforsikringsordningen. Folkekirkens forsikringsordning blev ændret i 2007 således at de udgifter til forsikring, der tidligere blev betalt af fællesfonden, nu betales af de lokale kasser, mod en tilsvarende reduktion af landskirkeskatten. Ordningen fungerer ved, at de lokale kasser bliver faktureret for den forventede årlige omkostning til forsikringsordningen. En eventuel merudgift til dækning af skader mv. vil blive opkrævet i de efterfølgende år. Er udgiften mindre end det opkrævede beløb, anvendes overskuddet til opbygning af en forsikringsreserve. Skadesudgifterne har i de tidligere år vist sig at være mindre end budgetterede, hvorfor det samlede forsikringsbidrag for 2012 blev reduceret med ca. 24,1 mio. kr. Grundet bl.a. skybrud i sommeren 2011 forventes forsikringsudgifterne for 2011 at blive betydelige. En eventuel kassegenopbygning ved forsikringsbidragene vil dog først ske i forbindelse med budget Side 3 Budgettets opbygning Budgettet er opbygget som en række delregnskaber, der igen er delt i en række formål og underliggende konti. For hvert delregnskab er bevillingstype samt overførselsadgange mellem underliggende konti anført. En nærmere specifikation er også angivet for visse konti. Adgang til at disponere over bevillingerne følger reglerne i statens budgetvejledning. Det skal bemærkes, at der generelt er adgang til at overføre bevillinger mellem formål inden for et delregnskab, med mindre andet er anført i bemærkningerne til delregnskabet, og at der generelt er adgang til at overføre mellem standardkonti, dog ikke fra øvrig drift til løn uden Kirkeministeriets tilladelse. Fællesfonden følger med enkelte undtagelser de statslige regnskabsregler og fællesfondens budget følger den samme struktur, som ligger til grund for finansloven.

4 Der er på budget 2012 indarbejdet budgetoverslag for de tre efterfølgende år efter budgetåret. Der er i budgettet for fællesfonden oprettet en omprioriteringsreserve i de tre budgetoverslagsår. Denne er finansieret ved, at der er afsat 2 pct. af fællesfondens øvrige udgifter (udgifterne under delregnskab 3 7) i overslagsårene i et separat delregnskab til reserver (delregnskab 9). Hensigten med omprioriteringsreserven er at muliggøre en prioritering af aktiviteter inden for det nuværende budget. Omprioriteringsreserven for 2012 er udmøntet i budgettet efter kirkeministerens beslutning og beskrives under de relevante formål. Der var afsat 5,0 mio. kr., og der var yderligere 1,9 mio. kr. til udmøntning grundet tilbageførte tidsbegrænsede udmøntninger i tidligere år. I alt er omprioriteringsreserven for 2012 på 6,9 mio. kr. Hovedprincippet for fastsættelse af budgettets udgiftsposter er en fremskrivning af budgettallene for 2011 med den forventede pris- og lønudvikling. Budgetposterne for 2011 er således fremskrevet med de af Finansministeriet offentliggjorte indeks for De anvendte indeks for fremskrivning fra 2011 til 2012 er følgende: Løn: 1,0 pct. Øvrig drift: 2,2 pct. Anlæg: 1,4 pct. Generel pris og løn: 1,5 pct. Nedenstående oversigter viser hovedposterne i fællesfondens budget for 2012 for henholdsvis delregnskaberne 1 31 og delregnskab 32. Oversigterne viser også regnskabstallene for 2009 og 2010, budgettallene for 2011 samt budgetoverslag for årene Side 4

5 Samlet oversigt delregnskaber 1-31 (mio. kr.) R 2009 R 2010 B2011 F 2012 BO 2013 BO 2014 BO 2015 Resultat (mio. kr.) 40,7 28,7 34,3 33,7 33,5 32,1 30,3 Udgift 1.469, , , , , , ,5 Indtægt 1.510, , , , , , ,8 Side 5 1 Landskirkeskat og kompensation (indtægtsbevilling) 1.053, , , , , , ,6 11 Landskirkeskat 722,3 966, , , , , ,9 12 Kompensation til folkekirken 324,2 98,8 31,6 3,3 3,3 3,3 3,3 13 Øvrige indtægter 7,1 6,7 4,1 1,4 1,4 1,4 1,4 2 Præster og provster (lovbunden) 571,1 585,9 591,5 598,6 598,6 598,6 598,6 Udgift 932,2 955,6 964,2 975,6 975,6 975,6 975,6 Indtægt 361,1 369,7 372,7 376,9 376,9 376,9 376,9 21 Løn, sognepræster og provster 531,6 543,1 551,8 558,1 558,1 558,1 558,1 23 Løn, barselsvikarer 2,7 3,5 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 24 Godtgørelser (præster) 33,4 35,2 32,4 33,2 33,2 33,2 33,2 27 Feriepengeregulering 3,4 4,1 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 3 Stiftsadministrationer m.v. (driftsbevilling) 75,8 74,2 75,8 77,0 75,1 73,6 72,1 Udgift 77,0 75,5 77,0 78,2 76,4 74,8 73,4 Indtægt 1,1 1,3 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 10 Generel virksomhed 75,9 73,8 75,3 76,5 74,6 73,1 71,7 15 Indtægtsdækket virksomhed 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 59 Pulje til særlige personalemæssige tiltag 0,5 0,4 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 4 Folkekirkens IT (driftsbevilling) 86,6 101,1 87,4 88,9 88,1 86,2 84,1 Udgift 105,8 117,9 106,8 107,6 106,8 104,9 102,8 Indtægt 19,3 16,8 19,4 18,7 18,7 18,7 18,7 10 Generel virksomhed 81 Fælles systemer og aktiviteter 48,2 46,9 49,7 26,5 25,9 25,1 24,3 82 Folkekirkens systemer 1,8 8,5 1,2 6,1 6,5 6,3 6,1 83 Civilregistrering og Den elektroniske kirkebog 11,4 15,0 11,0 5,8 5,7 5,5 5,4 84 Provstiernes systemer 1,5 2,4 2,2 2,2 2,7 2,7 2,6 85 Stifternes systemer 23,0 28,0 19,8 20,7 20,4 20,0 19,6 86 Kirkeministeriets systemer -2,0-1,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 87 Folkekirken.dk 2,6 1,6 3,5 3,5 3,4 3,4 3,3 88 IT-kontoret 0,0 0,0 0,0 24,1 23,5 23,2 22,7 5 Folkekirkens uddannelser (driftsbevilling) 47,7 48,0 51,4 52,0 49,0 46,5 45,5 10 Diverse tilskud 0,9 0,7 2,2 2,1 1,1 1,1 1,1 51 Kirkemusikskoler 19,4 19,6 20,5 20,6 20,0 18,6 18,3 52 Præsteuddannelse 27,4 27,6 28,7 29,4 27,9 26,7 26,1 6 Folkekirkens fællesudgifter (driftsbevilling) 21,0 21,8 20,7 22,4 19,6 19,2 18,8 10 Generel virksomhed 0,7 0,6 1,2 3,1 0,7 0,7 0,7 31 Konsulenter 3,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 32 Provstirevision 16,3 17,3 18,3 18,1 17,8 17,4 17,1 34 Nationalmuseet 1,0 1,1 1,2 1,2 1,1 1,1 1,1 61 Hensættelse vedr. landskirkeskat 0,0 2,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Folkekirkelige tilskud (anden bevilling) 23,2 25,2 19,8 21,3 21,4 20,7 20,0 10 Diverse tilskud 8,8 8,1 4,6 5,8 6,2 5,8 5,4 33 Udviklingsfonden 1,4 1,3 1,3 2,0 2,0 2,0 2,0 35 Studentermenigheder 1,7 1,7 1,7 1,6 1,6 1,6 1,5 41 Døve 3,2 5,8 4,0 3,2 3,1 3,0 2,9 43 Hørehæmmede 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,7 0,7 63 Det Mellemkirkelige råd 5,8 5,7 5,7 6,1 6,0 5,8 5,7 64 Skt. Petri 1,6 1,8 1,8 1,8 1,8 1,7 1,7 9 Reserve 2,7 3,3 3,7 3,8 12,9 21,5 28,8 98 Anlægsreserve 2,7 3,3 3,7 3,8 3,8 3,8 3,8 99 Omprioriteringsreserve 0,0 0,0 0,0 0,0 9,1 17,8 25,1 11 Finansielle poster (anden bevilling) -0,2-1,0 1,5 1,0 0,5 0,5 0,5 Udgift 1,4 0,0 1,5 1,0 0,5 0,5 0,5 Indtægt 1,6 1,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 10 Generel virksomhed -0,2-1,0 1,5 1,0 0,5 0,5 0,5 21 Tilskud til lokale kasser (anden bevilling) 142,0 131,9 118,0 103,7 103,7 103,7 103,7 71 Udligningstilskud 98,9 101,1 102,2 103,7 103,7 103,7 103,7 72 Generelt tilskud 43,1 30,9 15,8 0,0 0,0 0,0 0,0 31 Pension, tjenestemænd (lovbunden) 43,0 52,8 68,3 84,1 84,1 84,1 84,1 Udgift 116,4 125,5 135,6 151,6 146,3 140,8 141,4 Indtægt 73,4 72,7 67,3 67,5 62,2 56,7 57,3 10 Generel virksomhed 45,0 52,8 68,3 84,1 84,1 84,1 84,1

6 Samlet oversigt delregnskab 32 (mio. kr.) Side Side 6 R 2009 R 2010 B 2011 F 2012 BO 2013 BO 2014 BO Folkekirkens forsikring (driftsbevilling) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Udgift 86,5 59,1 78,6 79,8 79,8 79,8 79,8 Indtægt 86,5 59,1 78,6 79,8 79,8 79,8 79,8 10 Generel virksomhed 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1 Generelle indtægter Fællesfondens generelle indtægter består dels af landskirkeskatten, som for 2012 er fastsat til 1.081,9 mio. kr., dels af en kompensation fra staten for anden lovgivnings provenuvirkning på kirkeskatten på 3,3 mio. kr. samt indtægter til finansiering af gejstlig betjening af Rigshospitalet. Andre indtægter, der tilfalder fællesfonden (f.eks. boligbidrag fra biskopperne, indbetaling af forsikringsbidrag, m.v.), indgår i de delregnskaber, de vedrører. Delregnskabsspecifikation (mio. kr.): R 2009 R 2010 B2011 F 2012 BO 2013 BO 2014 BO Landskirkeskat og kompensation (indtægtsbevilling) 1.053, , , , , , ,6 11 Landskirkeskat 722,3 966, , , , , ,9 12 Kompensation til folkekirken 324,2 98,8 31,6 3,3 3,3 3,3 3,3 13 Øvrige indtægter 7,1 6,7 4,1 1,4 1,4 1,4 1, Landskirkeskat Kirkeministeren har i henhold til økonomiloven fastsat landskirkeskatten for Landskirkeskatten er fremskrevet i forhold til 2011 med et vægtet prisindeks, der svarer til fællesfondens fordeling af udgifter på løn henholdsvis øvrig drift. Fællesfondens udgifter fordeler sig med 71,9 pct. til løn og 28,1 pct. til øvrig drift (baseret på regnskabstal for 2010). Fordelingen er i forhold til budget 2011 forskudt med ca. 10 procentpoint. Dette skyldes, at vægtene fra og med budget 2012 bl.a. er korrigeret for forsikringsudgifterne, som ikke finansieres af landskirkeskatten. Finansministeriets skøn for pris- og lønudviklingen fra 2011 til 2012 er 1,0 pct. for løn og 2,2 pct. for øvrig drift. Fællesfonden modtager 3,3 mio. kr. som kompensation for anden lovgivnings provenuvirkning for kirkeskatten og gebyr for navneændring samt et tilskud på 1,4 mio. kr. til den gejstlige betjening af Rigshospitalet. Derudover blev landskirkeskatten fra og med 2011 nedsat permanent med 2,7 mio. kr. grundet overdragelse af finansieringen af konsulentudgifter til de lokale økonomier. Ekstraordinært blev der i 2010 hensat midler på 2,7 mio. kr. til en ekstra nedsættelse af landskirkeskatten i Denne nedsættelse rulles tilbage i 2012 og budgettet føres dermed tilbage til 2010 niveau.

7 Beregning af landskirkeskat 2012 Mio. kr. Landskirkeskat primo 1068,2 Fremskrivning til 2012 priser 1082,5 Kompensation til folkekirken -3,3 Korrektion for et-årig finansiering af konsulenter 2,7 Landskirkeskat ultimo 1.081,9 Side Kompensation til folkekirken for anden lovgivnings provenuvirkning for kirkeskatten Fællesfonden modtager i henhold til forslag til finanslov for ,3 mio. kr. som kompensation i 2012, og herudover modtager fællesfonden 1,4 mio. kr. i tilskud til gejstlig betjening af Rigshospitalet fra finansloven. Kompensation til folkekirken for anden lovgivning blev indført i Ved ændringer i udskrivningsgrundlaget, som resultat af ændret lovgivning, bliver folkekirken kompenseret med et beløb svarende til ændringen i kirkeskatteprovenuet. Dermed er folkekirkens indtægter uafhængig af anden lovgivning. I 2004 blev der indført et beskæftigelsesfradrag, som betød en reduktion af udskrivningsgrundlaget for kommune-, amts- og kirkeskatten og hermed i provenuet for kirkeskatten skattenedsættelsen skønnes at medføre et mindreprovenu for folkekirken på 137,3 mio. kr. i I 2007 blev det aftalt at øge beskæftigelsesfradraget yderligere. Ligeledes blev det aftalt at øge personfradraget. Skatteaftalen fra 2007 træder i stedet for en nedsættelse af AM-bidraget til 7,5 pct. En nedsættelse af AM-bidraget ville via satsreguleringsmekanismen have øget overførselsindkomsterne med ekstra 0,6 pct. Derfor blev det i forbindelse med skatteaftalen aftalt at øge overførslerne med ekstra 0,6 pct. i Mindreprovenuet for folkekirken i 2012 som følge af disse ændringer skønnes at udgøre 121,1 mio. kr. Derudover medførte strukturreformen i 2006, at de kommunale og kirkelige andele af aktieindkomstskatten bortfaldt fra Provenutabet for folkekirken i 2007 er tidligere vurderet til 84,3 mio. kr. Reguleret med udviklingen i BNP (i henhold til Økonomisk Redegørelse, maj 2011) udgør dette beløb ca. 93,2 mio. kr. i En række elementer i Forårspakke 2.0 påvirker udskrivningsgrundlaget for folkekirken. Det drejer sig om suspensionen af 20-reguleringen af bl.a. personfradraget i 2010, forhøjelsen af pensionstillægget, lavere fradragsberettigede indbetalinger til pensionsordninger som følge af kr. s loftet for ratepensioner mv., ændrede regler vedr. medarbejderobligationer og -aktier, loft på kr. over rejsefradrag, multimediebeskatning, miljøtillæg ved fri bil, initiativer til sikring af effektiv skattekontrol og øget erhvervsbeskatning (vedr. fradragsret for advokat og revisoromkostninger ved opstart af virksomhed, beskatning af personers genvunde afskrivninger og stramning af genanbringelsesregler). Derudover suspenderes SP-bidraget i forbindelse med aftalen om Forårspakke 2.0. Idet suspension af SP-bidraget øger udskrivningsgrundlaget for folkekirken, modregnes der herfor i den samlede kompensation. Den samlede virkning af Forårspakke 2.0, inkl. suspension af SP-bidrag, giver en gevinst for folkekirken på ca. 253,9 mio. kr., som modregnes i det samlede kompensationsbeløb for 2012.

8 Med aftale om genopretning af dansk økonomi suspenderes 20-reguleringen også i 2012 og der lægges et loft over fradraget for faglige kontingenter. Suspensionen af 20-reguleringen vurderes at øge kirkeskatteprovenuet med 57,1 mio. kr., mens loftet over fradraget for faglige kontingenter ventes at øge kirkeskatteprovenuet med 21,5 mio. kr. Samlet øges kirkeskatteprovenuet således med 78,6 mio. kr. som følge af aftalen om genopretning af dansk økonomi. Desuden er grundskylden for produktionsjord blevet nedsat jf. L215 ( ). Da der er fradrag for grundskylden forøger nedsættelsen af grundskylden udskrivningsgrundlaget for kirkeskatten. I alt forventes lovændringer siden 2004 at reducere kirkeskatteprovenuet med 17,2 mio. kr. i Kompensationen for skatteændringer effekt på kirkeskatteprovenuet er således 17,2 mio. kr. Siden 2007 har kompensationsordningen finansieret omlægninger vedrørende særpræster (på ) samt administration af fællesfonden (på ) for i alt 21,9 mio. kr., der skal fratrækkes anden lovgivnings provenuvirkning for kirkeskatten. Kompensationen for anden lovgivnings provenuvirkning for kirkeskatten i 2012 på 17, 2 mio. kr. fratrukket udgifter vedrørende særpræster og administration af fællesfonden på 21,9 mio. kr. er således beregnet til -4,7 mio. kr. Fællesfonden modtog i 2008 en samlet kompensation på 24 mio. kr. for forventede gebyrindtægter for navneændringer vedrørende 2007 og Imidlertid viste regnskabet for 2007 og 2008, at indførelsen af gebyret har dæmpet anmodningerne om navneændringer. Dette betyder, at kompensationen vedrørende gebyr på navneændringer er budgetteret til 0 kr. i , da den allerede bevilligede kompensation til folkekirken på 24 mio. kr. i 2008 har været for høj i forhold til regnskabstallene for 2007, 2008 og Gebyr ved ansøgning om navneændringer var i 2010 på i alt 7,8 mio. kr. og forventes i 2011 og 2012 at være på henholdsvis 7,3 mio. kr. og 8,0 mio. kr. Derfor modtager fællesfonden i 2012 en kompensation for gebyrindtægter for navneændringer på 8,0 mio. kr. af staten. Den samlede kompensation fra staten er dermed 3,3 mio. kr. Side 8 2 Præster og provster (driftsbevilling) Delregnskabet Præster og provster er en bevilling, der fordeles mellem stifterne. Det enkelte stift kan overføre midler mellem formål under hensyntagen til stiftets årsværksnormering. Den samlede nettobevilling på delregnskabet udgør i alt 598,6 mio. kr. Af denne bevilling indgår statens refusion til betaling af 40 pct. af præster og provsters lønninger. Statens refusion indgår i forslag til finanslov og forventes for 2012 at være på 374,6 mio. kr.

9 Delregnskabet fordeler sig på følgende formål: - Løn, præster - Løn, barselsvikarer - Godtgørelser (præster) - Omprioritering, løn præster Side 9 Delregnskabsspecifikation (mio. kr.): R 2009 R 2010 B2011 F 2012 BO 2013 BO 2014 BO Præster og provster (lovbunden) 571,1 585,9 591,5 598,6 598,6 598,6 598,6 Udgift 932,2 955,6 964,2 975,6 975,6 975,6 975,6 Indtægt 361,1 369,7 372,7 376,9 376,9 376,9 376,9 21 Løn, sognepræster og provster 531,6 543,1 551,8 558,1 558,1 558,1 558,1 22 Løn, specialpræster 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 23 Løn, barselsvikarer 2,7 3,5 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 24 Godtgørelser (præster) 33,4 35,2 32,4 33,2 33,2 33,2 33,2 27 Feriepengeregulering 3,4 4,1 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 Vedrørende præsteløn skal det bemærkes, at det samlede beløb på denne post og fordelingen mellem stifterne bliver fastsat på grundlag af enighed mellem Kirkeministeriet og biskopperne om fordelingen af det samlede antal præstestillinger i folkekirken samt fordelingen af den tilhørende lønsum mellem stifterne (jf. afsnit 2.25). Alle fællesfondens præstestillinger, inklusive stillinger, der tidligere var betegnet som særpræster, finansieres med 40 pct. af staten. Staten kompenseres for finansieringen af de tidligere særpræster ved modregning i kompensation for anden lovgivning. Det samlede antal præstestillinger er fastsat på den årlige finanslov. Antal præsteårsværk er på forslag til finanslov 2012 sat til 1.991,8. Fordeling af løn til præster og provster (mio. kr.) Løn (præster og provster) 927,4 Barselsvikarer 6,4 AES og AER 2,7 I alt 936,5 Fordelingen imellem fællesfondens og statens andel fremgår af nedenstående tabel: Fordeling mellem staten og fællesfonden (mio. kr.) Fællesfondens andel 60% 561,9 Statens andel 40% 374,6 Fordelingen imellem fællesfonden og staten inkluderer ikke udgifter til en række ikke-lønrelaterede godtgørelser samt regulering af feriepengeforpligtelsen for præster og provster. Fællesfonden registrerer 60 pct. af feriepengeforpligtelsen for præster og provster, men der findes ikke en tilsvarende registrering af statens feriepengeforpligtelse. I statens tilskudsordninger indgår derfor ikke hensættelser til fremtidige forpligtelser.

10 Side 10 Overenskomst 2011 Der forhandles om en omlægning af præsternes aflønningsmodel som en del af overenskomstforhandlingerne for Dette forventes ikke at påvirke fællesfondens budget for Løn, sognepræster og provster Under dette formål indgår lønnen til både tjenestemandsansatte og overenskomstansatte sognepræster. Den samlede løn indgår som en udgift under formålet, mens der som indtægt optages den statslige refusion på 40 pct. af lønudgiften. Ud over direkte lønomkostninger er der på formålet afsat et beløb til regulering af feriepenge Løn til barselsvikarer Under dette formål budgetteres med udgifter vedrørende barsel for præster. Fællesfondens barselsfond finansierer udgiften vedrørende barselsvikarer. Nettoudgiften til barselsvikarer forventes at udgøre 3,8 mio. kr. Der budgetteres med en bruttoudgift til den fælles barselsfond for præster i 2012 på 8,7 mio. kr., og barselsrefusionerne (dagpenge og statslig refusion) budgetteres til at udgøre 4,9 mio. kr Godtgørelser Udgiftsbevillingen udgør 33,2 mio. kr. Bevillingen udmeldes som et samlet beløb og administreres af stifterne. Godtgørelser Fast befordring Flyttegodtgørelser Egen befordring Tjenestedragter Øvrige I alt Bevilling kr kr kr kr kr kr Fordeling, præster Fordelingen mellem stifterne bliver fastsat på grundlag af enighed mellem Kirkeministeriet og biskopperne om fordelingen af det samlede antal præstestillinger i folkekirken. Siden 2010 har fordelingen taget udgangspunkt i en af kirkeministeren og biskopperne aftalt model for fordeling af præster mellem stifterne. Den medfører en gradvis omfordeling af stillinger mellem stifterne over en periode på seks år. Modellen tager afsæt i stifternes medlemstal, antal kirker, antal kirkelige handlinger, forpligtelsen for ikkemedlemmer og endelig de særlige vilkår i det enkelte stift. Fordelingen af præstestillinger inden for det enkelte stift er biskoppens ansvar efter bemyndigelse fra Kirkeministeriet. Ved aftale imellem stifter og efter

11 godkendelse af Kirkeministeriet kan årsværk flyttes imellem stifter. Bevillingen til det enkelte årsværk følger dette. Side Feriepengeregulering Udgiftsbevillingen til feriepengeregulering er budgetteret til 3,5 mio. kr. 3 Stiftsadministrationer m.v. (driftsbevilling) Den samlede bevilling på delregnskabet til stiftsadministration udgør 76,8 mio. kr. Bevilling til stiftsadministrationerne er fordelt på følgende formål: Generel virksomhed Pulje til særlige personalemæssige tiltag Bevillingen udspecificeres på løn og på øvrig drift. Stiftet kan ikke overføre midler imellem formål. Delregnskabsspecifikation (mio. kr.): R 2009 R 2010 B2011 F 2012 BO 2013 BO 2014 BO Stiftsadministrationer m.v. (driftsbevilling) 75,8 74,2 75,8 77,0 75,1 73,6 72,1 Udgift 77,0 75,6 77,0 78,2 76,4 74,8 73,4 Indtægt 1,1 1,3 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 10 Generel virksomhed 75,9 73,8 75,3 76,5 74,6 73,1 71,7 59 Pulje til særlige personalemæssige tiltag 0,5 0,4 0,5 0,5 0,5 0,5 0, Generel virksomhed Stifternes bevilling til almindelig virksomhed inkluderer udgifter vedrørende stiftspersonalets løn og stiftsadministrationernes drifts- og anlægsudgifter. Det er en nettobevilling, da formålet inkluderer indtægter vedrørende biskoppernes bolig- og varmebidrag. Der er afsat i alt 76,5 mio. kr. til formålet, heraf 0,3 mio. kr. til en central cheflønspulje samt bevilling til afskrivning af fællesfonden ejendomme jf. nedenfor. I 2012 indeholder bevillingen ligeledes midler på 0,2 mio. kr. til delfinansiering af Kirkekonvent for Nord-, midt- og Østeuropa. Bevillingen er finansieret af omprioriteringspuljen 2012.

12 I t. kr Stift Samlet bevilling Heraf løn København Helsingør Roskilde Lolland-Falster Fyen Aalborg Viborg Århus Ribe Haderslev I alt Side 12 I 2011 ændrede fællesfonden værdiansættelses- og afskrivningsprincipper for fællesfonden. Fra og med budget 2012 indeholder formål 10 også bevilling på 1,9 mio. kr. til afskrivningerne. Der blev i 2008 etableret en cheflønspulje for stiftskontorcheferne særlig stiftsreserve på standardkonto 43. Puljen er på 0,3 mio. kr. Puljen er finansieret ved en reduktion af stifternes samlede lønsum fordelt i forhold til stifternes andel af lønsummen Pulje til særlige personalemæssige tiltag Der blev i 2007 introduceret en pulje, hvis formål er at understøtte ekstraordinære personalemæssige tiltag. Puljen kan bl.a. anvendes til samtalerådgivning, psykologhjælp, misbrugsafvænning for præster og arbejdsmiljøtiltag. Der er afsat 0,5 mio. kr. til puljen i Puljen er fælles for alle 10 stifter og administreres centralt af Fyens Stift. Biskopperne kan disponere inden for puljen og i den forbindelse træffe beslutning, om der eventuelt ved ministeriets mellemkomst skal indgås centrale aftaler om de omtalte personalemæssige tiltag. 4 Folkekirkens IT (driftsbevilling) Bevillingen omfatter den generelle virksomhed, som vedrører drift, vedligeholdelse og videreudvikling af Kirkenettet. Herudover omfatter den udgifter vedrørende folkekirkens hjemmeside, folkekirken.dk samt afskrivning på IT-systemer. Budgetforslaget for 2012 lægger op til en videreførelse af aktiviteterne i Kirkenettet, men med et aktivitetsniveau, som er noget mindre end i 2012 og 2011, hvor store fælles systemer blev udskiftet.

13 Delregnskabsspecifikation (mio. kr.): Side 13 R 2009 R 2010 B2011 F 2012 BO 2013 BO 2014 BO Folkekirkens IT (driftsbevilling) 86,6 101,1 87,4 88,9 88,1 86,2 84,1 Udgift 105,8 117,9 106,8 107,6 106,8 104,9 102,8 Indtægt 19,3 16,8 19,4 18,7 18,7 18,7 18,7 10 Generel virksomhed 81 Fælles systemer og aktiviteter 48,2 46,9 49,7 26,5 25,9 25,1 24,3 82 Folkekirkens systemer 1,8 8,5 1,2 6,1 6,5 6,3 6,1 83 Civilregistrering og Den elektroniske kirkebog 11,4 15,0 11,0 5,8 5,7 5,5 5,4 84 Provstiernes systemer 1,5 2,4 2,2 2,2 2,7 2,7 2,6 85 Stifternes systemer 23,0 28,0 19,8 20,7 20,4 20,0 19,6 86 Kirkeministeriets systemer -2,0-1,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 87 Folkekirken.dk 2,6 1,6 3,5 3,5 3,4 3,4 3,3 88 IT-kontoret 0,0 0,0 0,0 24,1 23,5 23,2 22,7 De samlede udgifter til den generelle virksomhed (formålene samt 88) er på i alt 107,2 mio. kr. Med en egenbetaling fra institutionerne og Kirkeministeriet på 18,3 mio. kr. vil fællesfondens nettoudgift være på 85,6 mio. kr. Den forventes at udgøre knap 5,5 pct. af fællesfondens samlede udgifter. Fællesfondens it-udgifter har holdt sig på et stabilt niveau i flere år på 5-8 pct. af fællesfondens samlede udgifter. I de sidste 3 år har udgiften været i underkanten af 6 pct. I 2010 lidt højere som følge af udskudte aktiviteter, der blev finansieret af videreførte midler fra tidligere år. (mio. kr.) Fællesfondens it-udgifter Fællesfondens udgifter 1469,4 1504, It-udgift som andel af FF-udgift 5,7% 6,6% 5,7% 5,5% Den samlede aktivitet ved driften af Kirkenettet ligger i størrelsesordenen mio. kr. Forskellen mellem fællesfondens udgift og den samlede udgift afholdes af institutionerne under fællesfonden samt Kirkeministeriet. I 2012 forventes det at fællesfondens andel af it-udgifterne falder. Dette kan henføres til den særlige omstændighed omkring ophævelse af en udviklingsaftale om et nyt CPR/-elektronisk kirkebog. Nettobudgettet udgør dermed kun 84 mio. kr. Derudover er der bevilliget midler fra omprioriteringspuljen 2012 på samlet 1,6 mio. kr., hvoraf de 1,4 mio. kr. er givet som permanente bevillinger til delfinansiering af provstiudvalgenes regnskabssystemer, finansiering af tilpasning af provstiernes budgetsystem, finansiering af sammenlægning af IT-skrivebordet og folkekirkens intranet, samt finansiering af central lagering af brugernes data. Dertil kommer midler på kr. i 2012 som forøges til 0,1 mio. kr. permanent med henblik på anskaffelse og drift af et faktureringsmodel til fællesfondens økonomisystem. Regnskabsmæssigt er alle aktiver vedrørende personregistreringen nedskrevet til 0, hvilket har øget udgifterne i 2009 og Indtil den modernisering, som

14 udviklingen skulle resultere i, er færdig, vil udgifterne til personregistrering derfor være noget mindre end normalt. Siden januar 2008 har driften af den fælles hjemmeside folkekirken.dk været finansieret af fællesfonden. Nettorammen for folkekirkens hjemmeside er for 2012 på 3,5 mio. kr. Arbejdet med hjemmesiden har efter ansættelsen af redaktøren i starten af 2009 fundet et leje, hvor der sondres klarere mellem journalistiske og mere tekniske opgaver. En del af bevillingen er planlagt anvendt til finansiering af en journalistisk medarbejder. Der er endvidere udmøntet og reserveret en bevilling på 1,5 mio. kr. fra omprioriteringsreserven 2011 til et tv og web-tv-projekt. Tidligere er flere It-bevillinger til udviklingsprojekter givet som driftsbevillinger og eventuelle afvigelser vedrørende lønudgifter regnskabsforklaret. For 2012 er budgettet korrigeret, så bevillingen til lønsum fremstår retvisende. Samlet set betyder det, at folkekirkens totale nettoudgifter til Folkekirkens IT for 2012 vil udgøre 88,9 mio. kr. Side 14 5 Folkekirkens uddannelser (anden bevilling) Delregnskabet er en tilskudsbevilling til uddannelsesformål, der administreres af Folkekirkens Administrative Fællesskab (AdF). Bevillingen på delregnskabet udgør i alt 52,0 mio. kr. Delregnskabet omfatter et generelt formål til en række mindre tilskud samt separate tilskud til institutioner for uddannelse og efteruddannelse af præster samt kirkemusikskolerne. Delregnskabsspecifikation (mio. kr.): R 2009 R 2010 B2011 F 2012 BO 2013 BO 2014 BO Folkekirkens uddannelser (driftsbevilling) 47,7 48,0 51,4 52,0 49,0 46,5 45,5 10 Diverse tilskud 0,9 0,7 2,2 2,1 1,1 1,1 1,1 51 Kirkemusikskoler 19,4 19,6 20,5 20,6 20,0 18,6 18,3 52 Præsteuddannelse 27,4 27,6 28,7 29,4 27,9 26,7 26,1

15 5.10 Diverse tilskud Under diverse tilskud indgår en række mindre bevillinger jf. nedenstående tabel: Diverse tilskud Kordegnenes ajourføringskursus kr. Graveruddannelsen kr. Kirketjeneruddannelsen - kr. Provsternes ajourføringskursus kr. Introkursus for nyansatte i provstierne kr. Forsøgsprojekt vedr. erfaringsindsamling af uddannelsesønsker for præster kr. Uddannelsesforløb for biskopper kr. I alt kr. Side Kirkemusikskoler Folkekirken har tre kirkemusikskoler, Sjællands Kirkemusikskole, Løgumkloster Kirkemusikskole samt Vestervig Kirkemusikskole. Uddannelsesinstitutionernes formål er at uddanne kirkemusikere med henblik på et virke i den danske folkekirke. Institutionerne finansieres ved tilskud fra fællesfonden samt ved brugerbetaling. Fællesfondens bevilling til kirkemusikskolerne er på 20,6 mio. kr. Kirkemusikskolernes undervisning omfatter organistuddannelse, kirkesangeruddannelse, kirkekorlederuddannelse, klokkenistuddannelse og en lang række kurser for de forskellige målgrupper. Rammen til kirkemusikskoler i 2012 fordeler sig som følger: Kirkemusikskoler Vestervig Løgumkloster Sjælland I alt kr kr kr kr. Sjællands Kirkemusikskole har modtaget midler i 3 år fra omprioriteringsreserven 2010 på henholdsvis 0,2 mio. kr. til undervisning af organister og kirkesangere på Bornholm samt yderligere 0,9 mio. kr. i tre år til og med 2013 med henblik på opretholdelse af optag af studerende hvert år og dermed skolens nuværende antal studerende på ca. 150 elever i Udgiften var indtil 2011 dækket med videreførte overskud fra tidligere år. Senest i 2013 skal der tages stilling til det permanente bevillingsniveau til Sjællands Kirkemusikskole. Vestervig Kirkemusikskole er bevilliget kr. fra omprioriteringspuljen 2012 til anskaffelse af nyt flygel.

16 5.52 Præsteuddannelse Fællesfonden finansierer folkekirkens institutioner til uddannelse og efteruddannelse af præster. Institutionerne inkluderer Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København og Århus, samt Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster. Institutionerne varetager den folkekirkelige videre- og efteruddannelse af præster og undervisere m.m. og fungerer som folkekirkens videns-, rådgivnings- og udviklingscentre på praktisk-teologiske områder. Fællesfondens bevilling til præsteuddannelserne er på 29,4 mio. kr. Bestyrelsen for folkekirkens uddannelsesinstitutioner varetager fordelingen af bevillingen imellem institutionerne. I 2010 blev bevillingen på 27,6 mio. kr. til præsteuddannelserne fordelt af bestyrelsen som følger: Side 16 Fordeling af bevilling i 2010 : Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, Århus Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København Teologisk pædagogisk center I alt kr kr kr kr. Fra omprioriteringspuljen 2011 blev bevilliget yderligere 0,1 mio. kr. i 2011 og 2012 til Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, Århus til et pilotprojekt med udannelsesforløb for udvalgte praktikpræster samt 0,7 mio. kr. i 2011 og 2012 til Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København til pilotprojekt vedrørende efteruddannelse. Derudover er der bevilliget knap 0,1 mio. kr. pr. år i perioden til Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, Århus til finansiering af en erhvervs-ph.d. Endeligt er bevilliget 0,2 mio. kr. til Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse i København til obligatorisk efteruddannelse af præster, midler på i alt 0,5 mio. kr. til finansiering af et projekt i forbindelse med Søren Kierkegaard-året i 2013 samt 0,1 mio. kr. til konfirmationsforskning i Europa. 6 Folkekirkens fællesudgifter (driftsbevilling) Der er afsat 22,4 mio. kr. på delregnskabet for folkekirkens fællesudgifter. Folkekirkens fællesudgifter inkluderer en række driftsudgifter og tilskud, der administreres af henholdsvis stifterne og det administrative fællesskab. Delregnskabsspecifikation (mio. kr.): R 2009 R 2010 B2011 F 2012 BO 2013 BO 2014 BO Folkekirkens fællesudgifter (driftsbevilling) 21,0 21,8 20,7 22,4 19,6 19,2 18,8 10 Generel virksomhed 0,7 0,6 1,2 3,1 0,7 0,7 0,7 31 Konsulenter 3,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 32 Provstirevision 16,3 17,3 18,3 18,1 17,8 17,4 17,1 34 Nationalmuseet 1,0 1,1 1,2 1,2 1,1 1,1 1,1 61 Hensættelse vedr. landskirkeskat 0,0 2,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

17 6.10 Generel virksomhed Mindre udgifter vedrørende fællesfondens drift kan afholdes på formålet. Der er afsat 0,1 mio. kr. for 2012 til Akademirådets udvalg for kirkekunst. Denne bevilling gør det muligt for rådet at fortsætte rådgivning vedrørende kirkekunst over for menighedsrådene. Der afsættes 0,4 mio. kr. til Selskabet for Kirkelig Kunst i Fællesudgifter på knap 0,2 mio. kr. til Folkekirkens Katastrofeberedskab er afsat på formålet. Midler til Bibelselskabet, jf. budget 2010, til projekt Biblen på Tegnsprog er omplaceret til delregnskab 7 fra 2011 og frem til I 2012 er der fra omprioriteringspuljen bevilliget midler på 0,4 mio. kr. til en stiftskompetenceudredning med udgangspunkt i de øgede krav og forventninger til stifterne rådgivning m.v. af menighedsrådende. Der er endvidere bevilliget 0,8 mio. kr. til en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken samt 1,2 mio. kr. til et projekt om en fælles visuel identitet i folkekirkens kommunikation. Side Provstirevision Provstirevision omfatter udgifter til revision af de lokale kirkelige kasser samt udgiften til revision af provstiudvalgskasserne. Ordningen administreres af stifterne Nationalmuseet Nationalmuseet modtager en bevilling på 1,2 mio. kr. til varetagelse af en række opgaver. Udgiften vedrørende Nationalmuseet fremgår af nedenstående oversigt. Fordeling af bevilling i 2010: Befordring i forbindelse med rådgivning Registrering af gravminder Værket Danmarks Kirker kr kr kr Hensættelse nedbringelse af landskirkeskatten Fællesfonden har tidligere afholdt udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med arbejder vedrørende kirker og kirkegårde. Der afholdes bl.a. udgifter til varmekonsulent, orgelkonsulent, klokkekonsulent, højttaler- og teleslyngekonsulent og kirkegårdskonsulenter. Fra 2010 og frem afholder de lokale kasser udgiften. Derfor er udgiften under formål 31 Konsulenter fra 2010 reduceret med 2,7 mio. kr. og budgetteret til 0 kr.. Landskirkeskatten er reduceret tilsvarende. Midlerne blev ikke modregnet landskirkeskatten i 2010 og derfor blev midlerne hensat på formål 61 i regnskab 2010.

18 7 Folkekirkelige tilskud (anden bevilling) Bevillingen på delregnskabet udgør i alt 21,3 mio. kr. Budgetposten omfatter tilskud til en række folkekirkelige formål. Tilskuddene administreres af folkekirkens administrative fællesskab. Tilskud kan forudbetales. Delregnskabsspecifikation (mio. kr.): Side 18 R 2009 R 2010 B2011 F 2012 BO 2013 BO 2014 BO Folkekirkelige tilskud (anden bevilling) 23,2 25,2 19,8 21,3 21,4 20,7 20,0 10 Diverse tilskud 8,8 8,1 4,6 5,8 6,2 5,8 5,4 33 Udviklingsfonden 1,4 1,3 1,3 2,0 2,0 2,0 2,0 35 Studentermenigheder 1,7 1,7 1,7 1,6 1,6 1,6 1,5 41 Døve 3,2 5,8 4,0 3,2 3,1 3,0 2,9 43 Hørehæmmede 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,7 0,7 63 Det Mellemkirkelige råd 5,8 5,7 5,7 6,1 6,0 5,8 5,7 64 Skt. Petri 1,6 1,8 1,8 1,8 1,8 1,7 1, Diverse tilskud En række mindre tilskud er opført under formålet diverse tilskud. Tilskud Bevilling Folkekirke og religionsmøde kr. Provsternes årsmøde kr. Stifternes Udviklingsseminar kr. Folkekirkens Ungdomskor kr. Forsøgsprojekter - lov om menighedsråd 44 (inkl. reserve til menighedsrådsvalg) kr. Rigshospitalet - øvrig drift vedrørende den gejtslige betjening kr. Rigshospitalet - organist og kor kr. Bibelselskabet kr. Oplysningstiltag om folkekirken som arbejdsplads kr. Menighedsrådsvalg kr. Sekretariat for Folkekirkens Arbejdsmiljøråd kr. I alt kr. Bevillingen til Folkekirke og Religionsmøde er inklusiv yderligere midler fra omprioriteringsreserven 2011 på 0,4 mio. kr. om året i perioden Bevillingen er givet til finansiering af projekt om folkekirkens møde med muslimer og islam i sogne og stifter. Budgettet til stifternes udviklingsseminar er på knap 0,4 mio. kr. Bevillingen til Folkekirkens Ungdomskor blev forøget med knap 0,3 mio. kr. til en landsdækkende konsulentordning. Fællesfondens støtte til forsøgsprojekter mellem menighedsråd, jf i lov nr. 584 af 31. maj 2010 om menighedsråd er i 2012 fastsat til 1,0 mio. kr. Bevillingen til Rigshospitalet er fra 2009 udspecificeret til henholdsvis gejstlig betjening samt organist og kor, og administreres af Københavns Stift.

19 Fra omprioriteringspuljen 2010 (delregnskab 9.99) blev bevilliget i alt 1,4 mio. kr. til Bibelselskabet til oversættelse af bibeltekster til tegnsprog. Bevillingen udmøntes over seks år, og er for ,3 mio. kr. og de efterfølgende år på mellem 0,2 mio. kr. og 0,3 mio. kr. til og med Fra omprioriteringspuljen 2012 er der bevilliget en et-årig bevilling på 0,1 mio. kr. til oplysningstiltag om folkekirkens som arbejdsplads, en et-årig bevilling på 0,4 mio. kr. til Landsforeningen af Menighedsråd til menighedsrådsvalget i Endvidere er der givet en permanent bevilling på 0,6 mio. kr. til drift af et sekretariat for Folkekirkens arbejdsmiljøråd. Endelig er der ud over bevillingen til menighedsrådsvalg afsat yderligere i reserve til finansiering af aktiviteter målrettet en forøgelse af interessen for menighedsrådsvalget Bevillingen er placere under Forsøgsprojekter og er 50 pct. finansieret af omprioriteringspuljen. Fra 2007 blev folkekirken på Færøerne adskilt fra folkekirken i Danmark. I København er der dog fortsat en præst betalt af fællesfonden, der betjener den færøske menighed i København og omegn. Udgiften til denne præst er en del af Københavns præstebevilling. På dette delregnskab er der yderligere et beløb, der udbetales til og administreres af Københavns Stift. Dette beløb ( kr.) understøtter udgifterne til den øvrige drift forbundet med den færøske menighed i København og blev fra 2009 overført til Københavns Stifts bevilling. Side Den folkekirkelige Udviklingsfond Den folkekirkelige Udviklingsfond, som efter at have fungeret som en forsøgsordning i år blev gjort permanent i år 2010, målrettede sin støtte i år 2011 til projekter om udvikling af folkekirkens musik og salmer. Fonden yder årligt 1,3 mio. kr. i støtte. Fra og med 2012 er beløbet øget til 2,0 mio. kr. Den folkekirkelige Udviklingsfonds formål er for 2012 defineret således: Den folkekirkelige Udviklingsfond yder økonomisk støtte til initiativer til udvikling af folkekirkens arv og virke Studentermenigheder Udgifterne vedrører hovedsagligt lønudgifter til præstesekretærer samt et rådighedsbeløb til menighederne. Den samlede udgift er budgetteret til 1,7 mio. kr. og forvaltes af stifterne. Studentermenigheder 2011 Stift København Helsingør Lolland-Falster Fyen Aalborg Viborg Århus Ribe Haderslev I alt Samlet bevilling kr kr. 0 kr. 0 kr kr. 0 kr kr. 0 kr. 0 kr kr.

20 7.41 Døvemenigheder Fællesfonden udbetaler et tilskud på i alt 3,2 mio. kr. til afholdelse af udgifter vedrørende døvemenigheder og døvepræster. Med bekendtgørelse nr. 902 af 3. september 2008 om menighedsråd for døvemenighederne i folkekirken inddeles Danmark i tre menighedsområder, for hvilke der er ansat faste præster for de døves menigheder: Danmark øst for Storebælt under tilsyn af biskoppen over Københavns Stift. Nordjylland og Midtjylland under tilsyn at biskoppen over Århus Stift. Syddanmark under tilsyn af biskoppen over Haderslev Stift. Side 20 Hvert område har et menighedsråd, og menighedsrådene har hver deres kirkekasse og er ansvarlige for budget og regnskab vedrørende deres døvemenigheder. Endvidere er et koordineringsudvalg oprettet for døvemenighederne samt en koordineringsudvalgskasse, der bestyres af koordineringsudvalget. Koordineringsudvalget får udbetalt den samlede bevilling til døvemenighederne og har ansvaret for at fordele den samlede bevilling til døvemenighederne. Udvalget har også ansvaret for at koordinere arbejdet mellem døvemenighederne og skal godkende det samlede konsoliderede årsregnskab for døvemenighederne. Reduktionen af bevillingen i forhold til 2010 og 2011 skyldes at der i de pågældende år blev bevilliget 2,4 mio. kr. og 0,8 mio. kr. fra omprioriteringspuljen til henholdsvis renovering af De Døves Kirkes tag og varmeanlæg Hørehæmmede Fællesfonden udbetaler et tilskud til afholdelse af udgifter vedrørende den kirkelige betjening af hørehæmmede. Bevillingen er på 0,8 mio. kr. De hørehæmmede er ikke organiseret som egentlige menigheder, men der er ansat to landsdelspræster for hørehæmmede, som betjener området henholdsvis øst og vest for Storebælt. Der er desuden et udvalg for hørehæmmede i hver af de to landsdele. Ud over de to landsdelspræster er der et stort antal sognepræster, som påtager sig opgaver i forbindelse med kirkelig betjening af hørehæmmede Det mellemkirkelige Råd Rådet tager sig af folkekirkens kontakter til andre kristne kirker og kirkesamfund i Danmark og i udlandet. Rådet tager stilling til folkekirkens medlemskab af nationale og internationale organisationer og følger arbejdet i samme. Fællesfondens tilskud til Det mellemkirkelige Råd er på 6,1 mio. kr., som er en forøgelse af bevillingen med 0,4 mio. kr. fra og med Forøgelsen er givet med henblik på integration af Folkekirkens Mission i Det Mellemkirkelig Råd og er finansieret af omprioriteringspuljen 2012

21 7.64 Skt. Petri Skt. Petri er en tysksproget menighed i folkekirken, hvis medlemmer betaler kirkeskat i den kommune, hvor de bor. Fællesfondens tilskud til Skt. Petri menighed er på 1,8 mio. kr. Side 21 9 Reserver Delregnskabsspecifikation (mio. kr.): R 2009 R 2010 B2011 F 2012 BO 2013 BO 2014 BO Reserve 2,7 3,3 3,7 3,8 12,9 21,5 28,8 98 Anlægsreserve 2,7 3,3 3,7 3,8 3,8 3,8 3,8 99 Omprioriteringsreserve 0,0 0,0 0,0 0,0 9,1 17,8 25,1 49 Omprioriteringsreserve 0,0 0,0 0,0 0,0 9,1 17,8 25, Hensættelse 0,0 0,0 0,0 0,0 4,7 4,7 4, Tilbageførelse til udmøntning 0,0 0,0 0,0 0,0 4,4 8,4 11, Udmøntet 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 4,7 9, Anlægsreserve Fællesfondens samlede bygningsmasse er vurderet til en ejendomsværdi på ca. 174 mio. kr. Der er for 2008 og frem afsat en anlægsreserve til at støtte istandsættelsen af fællesfondens bygninger. For 2012 er reserven fastsat til 3,8 mio. kr. Afskrivninger på anlægsudgifter, der aktiveres, vil indgå som en del af anlægsreservens disponerede midler. Bevillinger til istandsættelse og vedligehold vil blive givet som merbevillinger til de enkelte institutioner, hvis bygninger er ejet af fællesfonden. Merbevillingerne vil blive tildelt af Kirkeministeriet inden for den samlede anlægsramme. Almindelig løbende vedligeholdelse af bygningerne skal fortsat afholdes af stifternes og institutionernes ordinære driftsbevilling.

22 9.99 Omprioriteringsreserve Siden 2010 er der indarbejdet et omprioriteringsbidrag på 2 pct. af udgifterne på delregnskab 3 7. Bidraget var indtil det endelige budget afsat på delregnskab 9 med henblik på at muliggøre en prioritering i forbindelse med budgettet. Reserven var for ,0 mio. kr. samt 1,9 mio. kr. i tilbageførte tidligere udmøntede midler. De bevilligede midler er udmøntet og beskrives dermed under de relevante delregnskaber. Udmøntningen af puljen for 2012 fremgår af nedenstående tabel. Side 22 Stift/Institution Aktivitet Beløb i kr. Periode Kirkekonvent for Nord-, Midt- og Øst- Fyens stift Europa årig Vestervig Kirkemusikskole Instrument - køb af nyt flygel årig Kirkeministeriet Stiftskompetence-udredning årig Kirkeministeriet Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken årig Arbejdsgruppen om oplysningstiltag om folkekirken som arbejdsplads (Kirkeministeriet og FSU) Oplysningstiltag via uddannelses-konferencer, messer og materiale årig Mellemkirkeligt Råd Integration af Folkekirkens Mission i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd Permanent Landsforeningen af Menighedsråd Menighedsrådsvalg bl.a. kampagner årig Kirkeministeriet Valgreserve - Menighedsrådsvalg 2012 (50 pct. finansieret af puljen*) årig Landsforeningen af Menighedsråd på vegne af Sekretariat for Folkekirkens Arbejdsmiljøråd, Folkekirkens Arbejdsmiljøråd herunder Permanent Folkekirkens Ungdomskor Landsdækkende korkonsulentordning Permanent IT-kontoret Navision FF, Anskaffelse af INFAK Permanent IT-kontoret Licenser til PUK, Regnskabssystemer Permanent IT-kontoret Provstiernes budgetsystem, tilpasning til nyt KAS Permanent IT-kontoret Den digitale arbejdsplads Permanent TPC Projekt konfirmationsforskning i Europa årig FIP, Kbh. Midler til afholdelse af obligatorisk efteruddannelseskursus for præster 1årig TPC/Kirkeministeriet Søren Kierkegaard-året årig Kirkeministeriet Fælles visuel identitet for folkekirken årig IT-kontoret Centraldatalagring Permanent * Valgreserven er på i kr. men kun 50 pct. er finansieret af omprioriteringsmidler. Kirkekonvent for Nord-, midt- og Østeuropa Der er afsat 0,2 mio. kr. i budget 2012 til delfinansiering af Kirkekonvent for Nord-, Midt- og Østeuropa i Fyens Stift er sekretariat. Konventet er et fællesskab af lutherske kirker i Nordeuropa, som blev etableret i Danmark i Delfinansiering af musikinstrument i Vestervig Kirkemusikskole Det er bevilliget knap 0,2 mio. kr. til Vestervig Kirkemusikskole til køb af flygel.

23 Kompetenceudvikling i stiftsadministrationerne Stiftsadministrationerne er bevilliget knap 0,4 mio. kr. i 2012 til kompetenceudvikling af medarbejdere. I de senere år er der lagt mange opgaver ud i menighedsrådene. Det har skabt en øget efterspørgsel for højt kvalificeret rådgivning af menighedsrådene fra den nærmeste professionelle enhed, som er stifterne. Derfor har stifterne behov for kompetenceudvikling for medarbejderne med henblik på løsning af opgaven. Side 23 Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken Der er afsat en bevilling på ca. 0,8 mio. kr. i 2012 til undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken. Undersøgelsen består af en bredt dækkende spørgeskemaundersøgelse samt kvalificering med en uddybende kvalitativ undersøgelse. Undersøgelse er en fortsættelse af tidligere undersøgelser. Oplysningstiltag via uddannelseskonferencer, messer og materiale Der er i 2012 afsat midler på ca. 0,1 mio. kr. til oplysningstiltag via uddannelseskonferencer, messer og materiale med henblik på at skabe øget fokus på folkekirken som arbejdsplads. Integration af Folkekirkens Mission i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd Der er givet en permanent bevilling på knap 0,4 mio. kr. til integrering af Folkekirkens Mission i Det Mellemkirkelige Råd. Menighedsrådsvalg 2012 Landsforeningen af Menighedsråd er bevilliget 0,4 mio. kr. i 2012 med henblik på delfinansiering af Menighedsrådsvalg 2012 Valgreserve Menighedsrådsvalg 2012 Landsforeningen af Menighedsråd er bevilliget yderligere 0,4 mio. kr. i 2012 med henblik på finansiering aktiviteter til fremme af interessen for menighedsrådsvalget Bevillingen er budgetteret på delregnskab 7, formål 10 til eventuel udmøntning. Sekretariat for Folkekirkens Arbejdsmiljøråd Der er givet en permanent bevilling på 0,6 mio. kr. til Folkekirkens Arbejdsmiljøråd. Bevillingen er givet til drift af sekretariat til Arbejdsmiljørådet herunder kirketrivsel.dk. Landsdækkende korkonsulentordning Folkekirkens Ungdomskor (FUK) er fællesorganisation for folkekirkens børneog ungdomskor og er bevilliget knap 0,3 mio. kr. til finansiering af en korkonsulent. Bevillingen er permanent. Navision for fællesfonden, Anskaffelse af INFAK Der er afsat en bevilling på 33 t.kr. i 2012 og 0,1 mio. kr. i 2013 og frem til en udskiftning af det nuværende fakturamodtagelsessystem til det system som Økonomistyrelsen har implementeret i den statslige løsning (INFAK).