SVM Hyllerupvej, Slagelse Omfartsvej, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 68.

Transkript

1 SVM Hyllerupvej, Slagelse Omfartsvej, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 68. Kampagne: KUAS nr /SVM-0007 Beretning for udgravning af m 2 af den vestlige del af en bebyggelse fra yngre bronzealder - ældre romersk jernalderboplads med langhuse, keramikfyldte gruber, brønd og kogestensgruber på den forlagte Hyllerupvej. De nordligeste bygninger. Hus K1 markeret med blåmalede træpæle, hus K6 markeret med grønmalede træpæle, staklade K7 markeret med gulmalede træpæle (1301D573). Abstract Udgravning af m 2 af den vestlige del af en bebyggelse med 2 en-fasede langhuse, hvoraf det ene har en overlejrende staklade samt et langhus i to faser med overlejrende staklade, keramikfyldte gruber, brønde, dateret til yngre bronzealder - ældre romersk jernalder baseret på 14 C dateringer og keramikfundene. Den østlige del af samme bopladsområde er udgravet under SVM ( ). 1

2 Indhold Abstract... 1 Undersøgelsens forhistorie... 2 Administrative data... 3 Topografi, terræn og undergrund... 3 Målesystem... 4 Øvrige data... 4 Udgravningsmetode... 5 Undersøgelsens resultater... 7 Gennemgang af de væsentligste anlæg... 7 Gennemgang af de væsentligste fund Opsamling for hele bopladsen (SVM og ) Fremtidigt arbejde på stedet Fundliste Fundbeskrivelse Tegningsliste Fotoliste Anlægsliste Anlægsbeskrivelse SVM Bilag 1 Dokumentations SVM Bilag 2 Genstands SVM Bilag 3 Målfaste tegninger (A3 format) Undersøgelsens forhistorie Denne udgravning er resultatet af en forundersøgelse forud for anlæggelsen af omfartsvejen vest om Slagelse (se SVM ). Pga. omfartsvejen skal den sydlige del af Hyllerupvej omlægges til et forløb parallelt med den nye omfartsvej og på dette trace fandtes et område (interesseområde 2) med væsentlige bosættelsesspor i form af stolpehuller til sikkert husgrundrids og gruber med forskellige funktion og fund af keramik. Bosættelsessporene anses for at være en del af den yngre bronzealder - ældre jernalder boplads, som også er fundet og udgravet et stykke af, øst for denne udgravning (interesseområde 3, SVM , ). Disse bosættelsesspor skulle enten udgraves eller beskyttes, men da vejtraceet ikke kunne flyttes, blev området udgravet. 2

3 Administrative data Selve feltarbejdet er foretaget i perioden juni 2011 af Anne Therese Monrad, Lone Claudi-Hansen, Trine Borake, Morten Pedersen og Kirsten Christensen for Sydvestsjællands Museum, som opbevarer al dokumentation, opmålingsdata, og genstande. Dog vil dyreknogler blive inddeponeret på Zoologisk Museum. Undersøgelsen er betalt af bygherre. Topografi, terræn og undergrund Det undersøgte areal ligger på et højtliggende plateau (47 m o DNN) lige nord for Strandvejen i den vestlige udkant af Slagelse by. Terrænet er en nordvendt skråning med mindre terrassekanter. Der er fri udsigt til Storebælt og det lavereliggende kystområde. Der er også frit for vestenvinden, som nok er skyld i, at bopladsen for at ligge i læ er placeret et stykke nede af nordskråningen. Undergrunden består af gulbrunt ler. Terrænet er kuperet med en del opfyldte lavninger, som ikke var synlige på jordoverfladen. SVM Udgravningens placering ( ) (rød udfyldning) nord for Strandvejen, den østlige del af bopladsen (SVM ; ) (grå udfyldning), sagsarealet for Omfartsvejen (mørkeblå streg), lokaliteter registreret i Fund og Fortidsminder (jf. tegnforklaring) kulturarvsarealer (cyklamen streg). Der er 2,5 m mellem højdekurverne. Copyright Kort og Matrikelstyrelsen 3

4 Det omgivende område er præget af en lang række af gravhøje fra sten- og bronzealder ( , -3, -4, - 5, -6), som ligger på det vestligste af plateauet inden terrænet falder ned mod Storebæltsområdet. Under en af de nordfor liggende gravhøje ved Hyllerup er undersøgt et hus fra ældre bronzealder ( ). Gravhøjen indeholdt en central kvindegrav fra per III. Begge områder er udpeget til Kulturarvsarealer. Målesystem Der er ikke udlagt et sammenhængende målesystem. Afgrænsningen af udgravningsfeltet og alle anlæg (A290-A347, A1525-A1785) samt snit er indmålt med D-GPS i UTM Zone 32 Euref89. Punkterne er opmålt i flere filer med forskellige opmålingsdatoer. De målte punkter er eksporteret til en txt-fil, som lagt over i sagens GIS-mappe under Landmåler\S2000 i en mappe med opmålingsdatoen åå-mm-dd. Øvrige data Alle anlæg, tegninger,, fund og prøver er nummereret i fortsættelse af forundersøgelsen. Hvor det var muligt er anlægsnumrene fra forundersøgelsen er bibeholdt, især ved snittede anlæg, men størstedelen har fået nyt A-nummer. Det betyder, at der er anlæg, som har to numre. GIS OG DATA. Med ArkDigi er hver af txt-filerne konverteret til følgende MapInfo-filer: Fejl_trans, Kote_trans, Anlæg_trans, Felter_trans, Snit _trans og lagt i mappen med opmålingsdatoen. MapInfo-filerne er renset og tabellerne anlæg, felt, snit er kopieret over i de samme filer i GIS-mappen under KP2000Sj for at have samme tabelstruktur som forundersøgelsen. Alle anlæg er skrevet i MUD. Anlæg fra forundersøgelsen som indgår i denne undersøgelse har fået ændret kampagnedatoen, så de nu indgår i denne kampagne. Anlægslisten fra MUD er eksporteret til en excel-fil og derefter sammenknyttet med anlægstabellen i MapInfo, hvor undertype fra MUD er sammenknyttet med Type i MI og startdatering er sammenknyttet med fase. Med SQL valg er følgende typer udvalgt af anlægstabellen: stolpehul, grube, brønd, kogegrube, sten/stenspor, dræn, recent, lavning/natur, grøft og udgår. Til målfaste bilag er følgende tegnforklaring anvendt: Snit Stolpehul Grube Brønd Kogegrube Stenspor Dræn Recent Lavning Udgravningsfelt Grøft Udgår 4

5 Målfaste tegningsbilag (A3 format). Der er oprettet et gitter med en cellestørrelse på 80 x 80 m, gemt som Gitter 5, hvor de overflødige celler er slettet. Gemt som workspace i GIS-mappen under Kp2000Sj som _Rentegning_GRID.wor. Der er dernæst udsat hjælpepunkter så hver celle måler 40 x 80 m for at passe med udprint i A3. Hvert felt på 40 x 80 har fået et fortløbende tegningsnummer og er via Multitools udskrevet i fast målestok 1:200 til pdf og gemt som SVM målfast T1 T7 under Viden. Til sidst er der lavet et oversigtstegning med placeringen af disse tegninger, som ligeledes er udskrevet til pdf og gemt som bilag 3 under Viden, hvor de målfaste tegninger er lagt ind. Udgravningsmetode Vejtraceet er langt og smalt og den afgravede jord måtte ikke komme ud i den omgivende kornmark. For ikke at skulle flytte jorden for mange gange eller meget langt blev det besluttet ikke at afrømme hele feltet på en gang. I stedet blev muldafrømningen foretaget i smalle baner, hvor områderne langs tracegrænserne først blev afrømmet og den opgravede jord lagt på muldoverfladen på midten af feltet. Efter undersøgelse og registrering af anlæg blev disse områder tildækket hvorefter midterområdet kunne afrømmes. Områder med stolpehuller i system til husgrundplaner blev i første gang friholdt for tildækning for at hele konstruktionen kunne dokumenteres i en arbejdsgang. Med en stor gravemaskine påmonteret en 2 m bred plan rabatskovl blev muldjorden og det øverste af råjorden afrømmet til de forskellige nedgravninger stod tydeligt. De fremkomne anlæg blev med det samme streget op og afmærket med en pind og et manilamærke med fortløbende A-nummer. Så vidt muligt er anlægsnumrene fra forundersøgelsen bibeholdt, hvis det hurtigt kunne afgøres at det var et genfundet anlæg, ellers fik det nyt A-nummer. Efter opmålingen viste det sig af en del anlæg har to numre. Efter opmålingen med D-gps er de fleste anlæg snittet med spade eller gravemaskine, afhængigt af nedgravningens størrelse. Profilen er afrenset med graveske, graferet og tegnet i målestoksforholdet 1:20 på vandfast tegnepapir efterfulgt af en beskrivelse af fylden samt måling af snittets dybde og bredde. Fund er indsamlet for hvert anlæg for sig, adskilt efter materiale og fortløbende x-nummereret. Da det er første gang, at der udgraves bebyggelse fra yngre bronzealder ældre jernalder i området, er alle fund gemt. Helt mod syd ligger et kompleks af gruber, som er gravet ned i kanten af hinanden. Disse er snittet med gravemaskine og jorden er lagt op i bunker,så vidt muligt for hver grube for sig. En del er den opgravede jord er hurtigt gennemgået med skovl og graveske og iagttagne fund er indsamlet for hver jorddynge for sig. Det betyder, at alle fund ikke er opsamlet og der kan derfor ikke gives et bud på antallet af lerkar. Snitning af affaldsgruber mod syd (1301D546) 5

6 Ved sikre konstruktioner (huse, staklader) blev alle stolpehullerne snittet vinkelret på huset længderetning og den samme halvdel blev bortgravet, så det var nemmere at sammenlignede de snittede stolpehuller. Stolpehullerne til husene blev markeret med træpæle med farvede hoveder og graferet. Endelig blev snittet af stolpehullerne tegnet i målestoksforholdet 1:20 med samme placering, som de har i huset. Der er udtaget jordprøver i 5 l's malerspande fra de snittede tagbærende stolpehuller til de sikre bygninger samt fra udvalgte keramikførende gruber. De indsamlede jordprøver er vandsoldet på museet gennem et vandretstående floteringsanlæg. Alle prøverne er vandsoldet i gennem et sold med en maskestørrelse på 5 x 5 mm og solderesten er gennemgået og vurderet. Fund fra solderesten har fået et fortløbende x-nummer og er gemt. Udtagning af jordprøver fra de tagbærende stolpehullerne til hus K4 og staklade K5. I baggrunden bliver affaldsgruben A1666 snittet med gravemaskine. En del af udgravningsfeltet er allerede tildækket efter bygherres ønske (1301D531). Generelt er den floterede rest meget lille. De soldede prøver fra de tagbærende stolper er indleveret til gennemsyn hos Natur og Kultur for deres egnethed til funktionsanalyse af husene samt udtagelse af 14 C daterings egnet materiale til. Desværre var der så lidt i de soldede prøver, at det ikke er muligt at afdække ret meget af husenes funktion. Hvis den ringe mængde materiale afspejler husets funktion, så er det et hus, hvor der slet ikke eller kun i meget ringe grad er anvendt ild, f.eks stalde (NOK rapport nr ). Hvor det har været muligt at afdække noget om husets funktion, er dette skrevet ind under NATURVIDENSKAB under gennemgangen af det enkelte hus. 14 C datering. Der er udvalgt og indsendt 11 prøver til 14 C datering. De indsendte prøver består af brændt korn eller andre etårige planter, f.eks. hasselnødder. De er fra de tagbærende stolper til sikre husgrundrids eller keramikfyldte gruber. Dateringsresultaterne er skrevet ind sammen med gennemgangen af anlæggene. 6

7 Undersøgelsens resultater Der blev undersøgt m 2 med 309 anlæg, hvoraf 41 stolpehuller udgør de tagbærende stolper i 4 langhuse og 2 staklader. Dateringerne er baseret på konstruktioner, keramik og 14 C dateringer. Størsteparten af anlæggene er dateret til perioden bronze-jernalder, fordi der ikke kan gives en snævrere datering. Boplads Oldtid Mesolitikum Neolitikum Bronzealder Bronzejernalder Æ. jernalder Boplads - Affaldsgrube 15 5 Boplads - Brønd 1 Boplads - Grube 60 8 Boplads - Hustomt 1 3 Boplads Ildsted/Kogegrube 61 Boplads - Kulturlag 4 Boplads -Stolpehul 36 Boplads - Staklade 2 Landerhverv Landerhverv Agerren 3 Landerhverv - Grøft 2 Y. Middelalder 1600-> Dertil kommer 1 dræn, 1 udateret dyrkningsspor, 17 ikke tolkbare anlæg, der er opmålt, men ikke snittet eller beskrevet, 2 stenspor, 3 vådområder og 49 anlæg udgår. Gennemgang af de væsentligste anlæg Der blev fundet 3 langhuse, hvoraf den ene er i to faser, og de ligger forskelligt i terrænet. Beskrivelsen af de tagbærende stolper i husene starter fra vest mod øst, dvs. at det vestligste sæt er nr.1 På en terrassekant (ca 43,50 m o DNN) helt mod nord ligger et langhus i 2 faser, hus K1 og hus K6, som begge er overlejret af en staklade K5. Hus K1 består af de 4 sæt tagbærende stolper A1694-A1744, A322-A325, A315-A316, A313-A314, som danner et >11,5 m langt og >4,0 m bredt treskibet langhus. Fagbredden (afstanden mellem stolperne i sammen-hørende sæt) varierer fra 2,7-2,9 m mens sætafstanden (afstanden mellem stolpesættene) er 3,4 3,8 m. Stolpehullerne er rundbundede og bred, cm i diam og cm dybe. Fylden i dem er iblandet rødbrændte lernister, hvilket kunne tyde på, at huset muligvis er brændt. Ud fra husets regelmæssige konstruktion må det dateres til tidlig jernalder. i det tagbærende stolpehul A322 blev ved forundersøgelsen fundet et par velbrændte sideskår (1301x54) med sort yder- og rød inderside med tydelig magringsmateriale. Disse skår kan kun dateres til jernalder generelt. I solderesten fra prøven P 108 fra stolpehul A313 fandtes klumper af rødbrændt ler (1301x261). Ingen af disse fund kan bruges til at datere huset. 7

8 NATURVIDENSKAB. Funktionsanalyse. Prøven P104 fra det tagbærende stolpehul A322 i hus K1 indeholdt lidt korn, forglaset og brændt ler og konklusionen er, at der har stået en ovn til tilberedning af føde på dette sted. Prøven P111 fra det nærliggende tagbærende stolpehul A1752 i hus K6 indeholder lignende materiale, hvilket kan skyldes, at huset har haft samme rumfunktion i begge faser eller en sammenblanding af materiale fra de to faser af huset. Prøven P108 fra det tagbærende stolpehul A313 i østenden af hus K1 indeholder ligeledes forglaset ler, brændt ler samt lidt korn og frø, især mange sæddodder. Undersøgelser af lignende sjællandske huse har ofte det samme indhold i et stolpehul i en af husets ender, men der kan ikke gives en entydig forklaring. Det kan være rester af aktiviteter fra andre steder i huset, der er transporteret ud i enderne af huset. For hus K1 kan det ikke udelukkes, at ovnen har ligget i dette område. Prøve P108 indeholder bl.a. mulige frø af farve-vajd, som blev benyttet til farvning af den blå farve før indigo blev indført. Der er fundet frø af farve-vajd i et hus i Thy, men ellers kendes dens frø meget sjældent. P110 A1695 A1692 A1694 P104 A321 A1691 A1744 A1696 A322 A1690 P111 A1752 A1697 P106 A315 A1634 P108 A313 A1633 A325 A1687 A316 0 meter 3,001 A314 A317 Skala: 1:75,12 HUS K1 HUS K6 Staklade K7 Prøver_c14 Tagbærende stolper til Hus K1, hus K6 og staklade K7 samt prøver til 14 C datering 14 C datering. 3 prøver. Brændt korn fra P104 udtaget af den tagbærende stolpe A322 giver en 14 C datering (Poz-50082) til århundrederne omkring Kristi fødsel, 36BC - 60AD (1 Sigma); 46BC - 78AD (2 Sigma). Brændt korn fra P106 udtaget af den tagbærende stolpe A315 giver en 14 C datering (Poz-50083) til 91BC - 17 AD (1 Sigma); 161BC - 50AD (2 Sigma). Brændt korn fra P108 udtaget af den tagbærende stolpe A313 giver en 14 C datering (Poz-50085), til BC (1 Sigma); BC (2 Sigma). 8

9 Hus K6 ligger forskudt mod nord i forhold til hus K1 og består ligeledes af 4 sæt tagbærende stolpehuller: A1695-A1696, A321-A1752, A1634-A1687, A1633-A317, som danner et >11,5 m langt og >4,,00 m bredt treskibet langhus. Fagbredden er mellem 2,57-2,92 og sætafstanden er 3,12 3,90. Stolpehullerne er af meget forskellig størrelse og dybde. Diam ligger mellem 21 og 68 cm, mens dybden er cm. Med enkelte undtagelser (A321,A1687) er der ikke rødbrændt ler i stolperne til hus K6. i solderesten fra prøven P116 fra det tagbærende stolpehul A1633 er fundet et fintmagret sideskår med glat inder- og yderside (x263), som ikke kan bruges til at en nærmere datering af huset. NATURVIDENSKAB. Funktionsanalyse. I nærheden af stolpehullet A1752 har stået en ovn med lerkappe, hvilket ses af prøven P111, der bl.a. indeholdt forglaset ler og brændt ler. Der er fundet små tynde fiskeben sammen med korn, hvilket tyder på, at ovnen har været anvendt i forbindelse med tilberedning af føde. Ristningen af de skalbærende korn må være foregået udenfor dette hus. 14 C datering. 2 prøver. Brændt korn fra P110 udtaget af den tagbærende stolpe A1695 giver en 14 C datering (Poz-50086) til 37 BC - 55 AD (1 Sigma); 47BC - 75 AD (2 Sigma). Brændt korn fra P111 udtaget af den tagbærende stolpe A1752 giver en 14 C datering (Poz ) til 37 BC- 52 AD (1 Sigma); 49 BC - 74 AD (2 Sigma). Stolpehul A315 i hus K1 Stolpehul A1696 i hus K6 Dateringsresultatet af de tre prøver, P104 fra hus 1 og P110 og P111 fra hus 6, ligner hinanden til forveksling, mens de to prøver, P106 og P108, fra hus 1 er ældre. Stolpehullerne ligger tæt, så der er risiko for sammenblanding af materiale. Alle stolperne i hus K1 har rødbrændte lernister i og det kunne tyde på, at huset er brændt. Med enkelte undtagelser (A321,A1687) er der ikke rødbrændt ler i stolperne til hus K6. Da der er rødbrændt ler i enkelte af dem kunne det tyde på, at dette hus er yngre end hus K1, hvilket bekræftes af 14 C dateringerne. Konstruktionen af hus K6 virker umiddelbart mere regelmæssig end 9

10 konstruktionen af hus K1, hvilket også antyder, at dette hus er den yngste fase, så der er fin overensstemmelse mellem konstruktion og datering. Henover den nordvestlige del af begge ovennævnte huse ligger 4 stolper (A1692-A1690, A1691-A1697) til en staklade K7, der måler >3,4 x >2,43 og har en sætafstand på 2,05 m og en fagafstand på 2,98-3,13 m. De to husfaser K1-K6 og stakladen K7 med omliggende keramikfyldte gruber Fund i nærheden af husene: I gruben A1585 sydøst for husene er fundet dyreknogler, flintafslag og keramik, hvoraf et randskår har tendens til facettering (1301x149) og dateres til førromersk jernalder. Fra gruberne A1546 og A1547 sydvest for husene er fundet keramik med både glat og beklasket yderside (1301x143,x164, x153) dateres til yngre bronzealder førromersk jernalder. I gruben A1587 nordøst for husene er fundet keramik med fortykket, let facetteret mundingsrand (1301x182) dateres til sen førromersk jernalder. Randskår 1301x149 fra gruben A1585. Skåret til venstre har tendens til facetterering udvendigt. 10

11 Der er stor overensstemmelse mellem 14 C dateringerne af husene og keramikfundene fra de omliggende affaldsgruber, så de må være sammenhørende og i dette tilfælde er de ikke gået langt med affaldet. Hus K3 På en højereliggende (ca. 47 m o DNN ) terrassekant ca. 120 m længere mod syd og adskilt fra de ovennævnte bygninger af et fugtigt område ligger langhuset K3, der består af de 5 sæt tagbærende stolper A1734-A1731,A1733-, A1675-A1674, A333-A1651, A1654-A1649. Der mangler den sydlige stolpe i det andet sæt regnet fra vest, men den er blevet fjernet ved forundersøgelsen, hvor jorden var meget udtørret og det derfor var nødvendigt at grave dybt. De tagbærende stolper er cm dybe og cm i diam. Dog er A1733 ikke så dyb, da den næsten også blev bortgravet ved forundersøgelsen. Fylden i stolpehullerne er gulbrunt evt. med lidt trækul. x199 A1735 A1654 x262 A1675 A333 A1732 A1733 A1649 A1734 A1674 A1651 A334 A1615 A1655 A1528 A1731 A ,001 A1730 A1673 meter Skala: 1:125,2 x158 A1562 A1563 Hus K3 Stolpehul Kogegrube Grube Udgravningsfelt Stolpehullerne til hus K3 med omgivende stolpehuller, kogegruber og gruber med fund Afstanden mellem de tagbærende stolper i samme sæt varierer fra 2,86 m mod vest til 3,44 m i det 4 sæt regnet fra vest. Det betyder, at huset er smallest mod vest og bredest i øst med en lille indsnævring helt mod øst. Afstanden mellem sættene varierer fra 3,49 til 4,60, størst afstand er mellem 2. og 3. sæt regnet fra vest og mindst mellem 4. og 5. sæt. Den største bredde mellem sæt 2. og 3. antyder, at indgangen har været her. 11

12 Der var desværre ikke bevaret nok materiale til en funktionsbestemmelse af huset, ligesom der ikke er materiale til en 14 C datering, så huset må dateres ud fra konstruktionen. Huset er meget regelmæssigt i sin konstruktion og de tagbærende stolper står lige over for hinanden og vinkelret på husets akse, så det skal nok dateres til sen førromersk jernalder eller ældre romersk jernalder. Huset er mindst 16,20 m lang og 3,65 m bredt. Det ligger tæt ved den østlige udgravningsgrænse og det kan ikke udelukkes, at huset har været længere i denne retning, men ofte er ældre jernalder husene af denne længde. Dette hus er i modsætning til de andre undersøgte huse orienteret SV-NØ og kan have haft en anden funktion. Det er desuden mere regelmæssigt og kan derfor være yngre end de øvrige, måske fra århundrederne e.v.t. Hus K3 er lige så regelmæssigt i sin konstruktion, som hus K2 på den østlige del af bopladsen, som dog har samme orientering, som de øvrige huse på den vestlige del af bopladsen. Hus K2 er 14 C dateret til århundrederne lige efter vor tidsregning, dvs. ældre romersk jernalder. FUND: i solderesten fra den midterste stolpehul, A1675, i den nordlige række er fundet nogle små groftmagrede sideskår (1301x262), som ikke kan datere huset nærmere. I gruben A1735 lige nord for huset er fundet nogle hårdtbrændte sideskår (1301x199), som heller ikke kan bruges til at datere huset. Fra gruben A1563 sydfor huset kommer nogle hårdtbrændte, groftmagrede skår (1301x158), som må dateres til ældre jernalder. NATURVIDENSKAB. Funktionsanalyse. De floterede prøver indeholdt intet forkullet materiale, så det er ikke muligt at lave en funktionsanalyse af huset. 14 C datering. Der var som det fremgår af ovenstående ikke organisk materiale til datering af huset. Ca. 44 m længere mod syd på samme højtliggende plateau og igen adskilt af et mindre fugtigt område ligger langhus K4 overlejret af en staklade K5. Disse to bygninger ligger på det højeste sted i terrænet, mens de øvrige huse ligger i læ lidt nede af skråningen. Hus K4 består af de tagbærende stolper A1724-A1723, A347-A1725, A1660-A1657,A1609-A1560, som danner et >9,5 m langt og >4,0 m bredt 3-skibet langhus. Fagbredden varierer fra 2,22-2,62 m, størst i 2. sæt og mindst i det 3. sæt. Sætafstanden varierer fra 2,64 3,42 m, som begge findes i den nordlige række mellem hhv. 1 og 2. og mellem 2. og 3. sæt, hvilket skyldes, at de sammenhørende stolper i 2. sæt står meget skævt i forhold til hinanden. Faktisk er afstanden mellem 1. og 3 sæt nogenlunde den samme i både nord og syd. Stolpehullerne er cm i diam og cm dybe. De tagbærende stolpesæt står ikke vinkelret på husets længderetning, og huset har dermed ikke så regelmæssig en konstruktion, som de øvrige huse og det kan tyde på, at huset er ældre, selvom det ikke har størrelse til at være et yngre bronzealder hus. Længere mod syd er fund af yngre bronzealderkeramik, så dateringen agf huset til denne periode er oplagt, men det kan også være fra tidlig førromersk jernalder. NATURVIDENSKAB. 12

13 Der er ikke bevaret materiale i stolpehullerne til en 14 C datering af huset og de soldede prøver indeholder ikke materiale til en funktionsanalyse af huset. A1724 A347 A1661 A1660 A1759 A1609 A ,999 A1725 P94 A1658 A1657 A1608 A1650 meter Skala: 1:75,12 Hus K4 Staklade K5 Prøver_c14 De tagbærende stolper til hus K4 og staklade K5 Staklade K5. Ved udgravningen blev følgende stolper A1661-A1658, A1759-A1608 udskilt til stakladen K5, idet fylden var mørkere end i de stolper, som er udskilt til hus K4, og stakladen har en lidt anden orientering end hus K4. Afstanden mellem stolperne i sættene er 2,26 2,15 og mellem sættene er 3,62 3,56 altså en >3,90 m lang og >3,47 m bred meget regelmæssig bygning. Stolpehullerne er cm i diam, og cm dybe. NATURVIDENSKAB Funktionsanalyse. Ikke materiale til funktionsanalyse. 14 C datering. Et brændt korn fra P94 udtaget af den tagbærende stolpe A1658 giver en recent datering, så 14 C dateringen kan desværre ikke afgøre, om det underliggende hus K3 er fra yngre bronzealder. Stakladen K5 er yngre end hus K4. Den har en anden orientering en hus K4, så det er ikke sandsynligt at stolperne udskiftninger i hus K4. Da der er sikkerhed for ældre jernalder bopladsspor på pladsen kan K5 være en bygning fra denne fase af bebyggelsen, som tilfældigt er lagt så tæt på det ældre hus K4. FUND i nærheden: Der er mange affaldsgruber i nærheden af hus K3 og de indeholder keramik fra et langt tidsspænd. Lidt nord for er i gruben A1666 fundet skår med facetteret rand fra ældre romersk jernalder (1301x174) og mod syd er i gruberne A1719,A1784,A1781,A1782 fundet bronzealderkeramik med beklasket yderside og vandret tapøre (1301x187) og sideskår med højtsiddende pålagt liste med fingerindtryk fra førromersk jernalder (1301x191). 13

14 På grundlag af 14 C dateringerne er denne del af pladsen beboet fra midten af yngre bronzealder til ældre romersk jernalder (ca. 800 f.v.t. til 100 e.v.t.). Bosættelserne med huse og staklader ligger adskilt af fugtige områder, som det ses på tegningen til venstre. Hus K1-K6 staklade K7 I nærheden af de fugtige lavninger ligger ligesom på den østlige del af bopladsen (SVM1301-6) en del kogegruber. Især nord for Hus K3, hvor der ligger en nord-syd orienteret række hen mod lavningen, og nord for hus K1-K6 ligger en del kogestensgruber hen mod og i lavningen. Affaldsgruber med fund, især keramik, ligger ofte i nærheden af husene. Helt mod syd ligger et større grubekompleks med mange keramikfund. Der er 14 C dateret prøver fra to af disse gruber (A1719/P98) og (A1784/P121) og de giver en datering til midten af yngre bronzealder ( f.v.t.) tidlig førromersk jernalder ( f.v.t). Det underbygger en datering af hus K4 til yngre bronzealder. I gruben A1721 lidt nord for de andre med hårdtbrændt keramik er et korn 14 C dateret til 100 f.v.t. til ca. 50 e.v.t. (P96), dvs. overgangen fra førromersk jernalder til romersk jernalder. Vest for de store gruber mod syd ligger en brønd uden daterende materiale, som må høre til mindst en af bopladsens faser, da den er den eneste på denne del af bopladsen. Hus K3 Hus K4, staklade K5 I en grube lidt nord for det formodede bronzealderhus K4 er fundet keramik med facetterede rande fra ældre romersk jernalder, så affaldet er ikke kun blevet gravet ned lige udenfor husene. Bopladsen er ikke afgrænset i øst-vestlig retning og der kan derfor ligge huse fra denne periode lige udenfor gravegrænsen. Husenes placering i forhold til de fugtige lavninger. Anlæg med fund (markeret med gult) ligger i nærheden af husene og især i nærheden af hus K4 på den sydlige del. Det kan skyldes, at leret her er velegnet til keramikfremstilling. 14 C dateringer vist med grøn stjerne 14

15 Gennemgang af de væsentligste fund. Fundmaterialet består af keramik (brændt ler), flint, knogle, sten, slagge og består af 66 fundnumre (X141- x204, X261-x265) fordelt på 40 keramik, 3 lerklining, 9 flint, 1 sten, 11 knogler, 1 træ, 1 slagge samt 49 jordprøver (P73-P121). Keramikmaterialet (x141, x143, x145-x149, x151, x153, x154, x158-x159, x161, x162, x164, x166, x169, x171-x176, x179, x180, x182, x187-x191, x194, x198-x200, x262, x263, x265) er langt den største fundgruppe og stammer fra forskellige affaldsgruber. Keramikken kan dateres indenfor perioden yngre bronzealder til starten af ældre romersk jernalder. Lerkliningen (x144,x261,x264) stammer fra husenes lerklinede vægge eller ovne. Keramikken fra yngre bronzealder(ca fvt) har lodretstående rand, som kan være jævnt afrundet eller lige afskåren. Mange af karrene er glatte på den øverste del, mens den nederste del er beklasket. På overgangen mellem det glatte og det beklaskede kan være påsat et vandret tapøre (f.eks. 1301x187 kar 1) eller en liste med fingerindtryk (f.eks. 1301x176 kar 5). Vandret tapøre 1301x187 kar 1 Pålagt liste med fingerindtryk 1301x176 kar 5 De pålagte lister fortsætter ind i førromersk jernalder, hvor listen sættes på karsiden tættere på randen, der med tiden bliver fortykket med tendens til facettering. En stor del af keramikken indeholder elementer, der findes både i yngre bronzealder og førromersk jernalder og derfor har en stor del af keramikken fået den brede datering til hele perioden. Kun hvor der var et tidstypisk element, som f.eks. vandret tapøre fra yngre bronzealder eller en fortykket facetteret rand, er der lavet en snævrere datering af keramikken. 15

16 Et randskår med pålagt liste fra førromersk jernalder (1301x191) Der er ikke bevaret hele kar, men der er en ret stor del af en lille kop (1301x161), som er fundet i affaldsgruben A291 lige vest for hus K4. Denne kop er ca. 10 cm høj med en mundingsdiameter på 18 cm. Randen er afrundet med kanter, let udsvajet, uden facettering. Karret er hårdt brændt, fint magret og har en godstykkelse på 8-9 mm. Hanken er båndformet og udgår fra randen. Dateres til førromersk jernalder. Den lille kop 1301x161 i flere dele Randskårene er jævnt afrundede eller lige afskårne på bronzealderskårene. Dette fortsætter ind i førromersk jernalder, hvor de efterhånden bliver udsvajet og fortykkede for at blive fortykkede, facetterede rande i slutningen af sen førromersk jernalder hvilket fortsætter ind i ældre romersk jernalder. 16

17 Facetterede randskår fra ældre romersk jernalder 1301x174 fra A1666 Et enkelt bundskår har en tydelig standring (1301X155) fra A1666 fundet sammen de ovenfor viste randskår Fundmaterialet af flint og sten (x142, x152, x160, x165, x178, x183, x193, x197, x201) består af flintredskaber, flintafslag, brændt flint og sten. Der er fundet 3 skrabere(x160, x178,x201), som er fundet sammen med keramik med facetteret rand fra ældre romersk jernalder. I bronzealderen er det almindeligt at anvende redskaber af flint, da bronzen ikke kan bruges til skærende redskaber, men det er ikke 17

18 almindeligt med flintredskaber i jernalderen. Dertil kommer flintafslag uden yderligere tildannelse samt ildpåvirket flint, som nok ikke er bevidst lavet, men skyldes, at det har ligget i nærheden af høj varme. Endelig er en næsten cirkulær sten med knusemærker opsamlet. Knusesten X184 Knoglematerialet (x150, x163, x167, x170, x177, x181, x186, x192, x202, x203, x204) er sparsomt og stammer fra forskellige gruber. Bevaringsforholdene er bedre på denne del af bopladsen end på den østlige, vhor der kun avr tænder bevaret. Flere stumper slagge (1301x157) er fundet i gruben 1543 uden andre fund. De kan ikke være ældre end jernalderen. Der er ikke lavet analyser af den, som det vides ikke hvilken type slagge det drejer sig om. I gruben 1586 er fundet et stykke træ (x168), men det må være recent idet det ikke har ligget fugtigt, hvilket kunne have bevaret det fra oldtiden. Stykket er kasseret. Opsamling for hele bopladsen (SVM og ). Hus K1 og K6 er 14 C dateret til sen førromersk jernalder med hus K1, som den ældste fase. Hus K2 er 14 C dateret til ældre romersk jernalder. Stolperne i hus K4 står ikke så regelmæssigt overfor hinanden og vinkelret på husets længderetning og konstruktionen tyder på, at huset er ældre end de øvrige formodentlig fra yngre bronzealder. Hus K3 er længere end de øvrige huse og har en anden orientering. Her står de tagbærende stolper lige overfor hinanden og vinkelret på husets længderetning. Dette hus kan være yngre end de øvrige. Da der er 14 C dateringer af materiale fra gruberne, som daterer bopladsen til ældre romersk jernalder, kan dette hus også være fra denne periode. Husene K1-K6, K4 og K2 har nogenlunde samme orientering, mens hus K3 har en anderledes orientering. 14C dateringern af materiale fra husenes tagbærende stolper og udvalgte gruber viser, at området har været beboet gennem ca år fra ca f.v.t. til ca. 200 e.v.t. 18

19 Hus 4 Staklade 5 Hus ,02 meter Skala: 1:251,2 Hus 1 Hus , ,02 meter Skala: 1:251,2 A1352 A1351 meter Skala: 1:251,2 A1315 Sten A1319A meter 10,03 Hus 2 Skala: 1:251,6 Skala: 1:251,2 De tagbærende stolper til husene på den udgravede del af bopladsen vist i samme målestok og sat op i rækkefølge efter datering med det ældste hus først. Kun de 3 af husene (K1-K6,K2) er 14 C daterede, mens de sidste er dateret på grundlag af konstruktionen ud fra den betragtning, at konstruktionen bliver mere regelmæssig gennem tiden. Hus 3 0 meter 10,02 Keramikken med de vandrette tapører er fra midten af yngre bronzealder (ca. 800 f.v.t.) og de facetterede rande er fra ca. 200 e.v.t. så der er fin overensstemmelse mellem 14 C dateringerne og keramikdateringerne. Hus K4 kan pga. sin uregelmæssige konstruktion være fra yngre bronzealder, mens hus K3 er det mest 19

20 regelmæssige i sin konstruktion og kan være fra ældre romersk jernalder. 14 C dateringerne viser desuden, at hele området bliver brugt i gennem hele perioden, hvilket bekræftes af keramikfundene, hvor der er fundet yngre bronzealder keramik med vandrette tapører og skår med facetterede rande fra ældre romersk jernalder i gruber ved siden af hinanden på den sydvestlige del af området. På den østlige del (1301-6) er huset K2 og en brønd ca yngre end gruberne ud fra 14 C dateringerne. Fremtidigt arbejde på stedet På grundlag af 14 C dateringerne er de to dele af bopladsområdet beboet fra midten af yngre bronzealder til ældre romersk jernalder (ca. 800 fvt til 100 evt) og der er derfor ingen tvivl om, at der ligger et sammenhængende bopladsområde nord for Strandvejen, som vil blive berørt af en kommende anlægsarbejde. De to udgravningsfelter (1301-5, ) nord for Strandvejen med de fundne huse markeret viser, at der må ligge bopladspor på det mellemliggende område. Sydvestsjællands Museum d Kirsten Christensen 20

21 Fundliste Fund Materiale Genstand Datering Anlæg Kampagne: P73 Jord til flotering Oldtid-Oldtid A1585 P74 Jord til flotering Oldtid-Oldtid A1599 P75 Jord til flotering Oldtid-Oldtid A1654,K3 P76 Jord til flotering Oldtid-Oldtid A1649,K3 P77 Jord til flotering Oldtid-Oldtid A333,K3 P78 Jord til flotering Oldtid-Oldtid A1651,K3 P79 Jord til flotering Oldtid-Oldtid A1734,K3 P80 Jord til flotering Oldtid-Oldtid A1675,K3 P81 Jord til flotering Oldtid-Oldtid A1731,K3 P82 Jord til flotering Oldtid-Oldtid A1674,K3 P83 Jord til flotering Oldtid-Oldtid P84 Jord til flotering Oldtid-Oldtid A346,K4 P85 Jord til flotering Oldtid-Oldtid A1650,K4 P86 Jord til flotering Oldtid-Oldtid A1725,K4 P87 Jord til flotering Oldtid-Oldtid A1723,K4 P88 Jord til flotering Oldtid-Oldtid A1724,K4 P89 Jord til flotering Oldtid-Oldtid A1657,K4 P90 Jord til flotering Oldtid-Oldtid A1660,K4 P91 Jord til flotering Oldtid-Oldtid A1609,K4 P92 Jord til flotering Oldtid-Oldtid A1759,K5 P93 Jord til flotering Oldtid-Oldtid A1608,K5 P94 Jord til flotering Oldtid-Oldtid A1658,K5 P95 Jord til flotering Oldtid-Oldtid A1661,K5 P96 Jord til flotering Oldtid-Oldtid A1721 P97 Jord til flotering Oldtid-Oldtid A1666 P98 Jord til flotering Oldtid-Oldtid A1719 P99 Jord til flotering Oldtid-Oldtid A1781 P100 Jord til flotering Oldtid-Oldtid A1781 P101 Jord til flotering -Ældre A1744,K1 Romersk P102 Jord til flotering -Ældre A1694,K1 Romersk P103 Jord til flotering -Ældre A325,K1 Romersk P104 Jord til flotering -Ældre A322,K1 Romersk P105 Jord til flotering -Ældre A316,K1 Romersk P106 Jord til flotering -Ældre A315,K1 Romersk P107 Jord til flotering -Ældre A314,K1 Romersk P108 Jord til flotering -Ældre A313,K1 Romersk P109 Jord til flotering -Ældre A1696,K6 Romersk P110 Jord til flotering -Ældre Romersk A1695,K6 21

22 Fund Materiale Genstand Datering Anlæg P111 Jord til flotering -Ældre A1752,K6 Romersk P112 Jord til flotering -Ældre A321,K6 Romersk P113 Jord til flotering -Ældre A1687,K6 Romersk P114 Jord til flotering -Ældre A1634,K6 Romersk P115 Jord til flotering -Ældre A317,K6 Romersk P116 Jord til flotering -Ældre A1633,K6 Romersk P117 Jord til flotering -Ældre A1690,K7 Romersk P118 Jord til flotering -Ældre A1692,K7 Romersk P119 Jord til flotering -Ældre A1697,K7 Romersk P120 Jord til flotering -Ældre A1691,K7 Romersk P121 Jord til flotering Oldtid-Oldtid A1784 X141 Keramik / Sideskår - A290 oldtid X142 Flint Afslag - A290 X143 Keramik / Sideskår Yngre Bronzealder-Førromersk A1546 oldtid X144 Ler Lerklining Yngre Bronzealder-Førromersk A1711 X145 Keramik / Sideskår - A1587 oldtid X146 Keramik / Sideskår - A1556 oldtid X147 Keramik / Sideskår Yngre Bronzealder-Førromersk A1527 oldtid X148 Keramik / Randskår - A1605 oldtid X149 Keramik / Randskår - A1585 oldtid X150 Zoologisk Dyreknogler - A1585 materiale X151 Keramik / Bundskår - A1599 oldtid X152 Flint Afslag - A1585 X153 Keramik / Sideskår Yngre Bronzealder-Førromersk A1547 oldtid X154 Keramik / Sideskår - A292 oldtid X155 Keramik / Randskår -Ældre A1666 oldtid Romersk X157 Slagge jern, smedeslagge? - A

23 Fund Materiale Genstand Datering Anlæg X158 Keramik / Sideskår Yngre Bronzealder-Førromersk A1563 oldtid X159 Keramik / Randskår - A291 oldtid X160 Flint Skraber - A291 X161 Keramik / Karside / hel profil, - A291 oldtid uornamenteret X162 Keramik / Sideskår - A293 oldtid X163 Zoologisk Brændte knogler - A293 materiale X164 Keramik / Sideskår Yngre Bronzealder-Førromersk A1546 oldtid X165 Flint Afslag Yngre Bronzealder-Førromersk A1546 X166 Keramik / Sideskår - A294 oldtid X167 Zoologisk Brændte knogler - A294 materiale X168 Træ Pæl Udateret-Udateret A1586 X169 Keramik / Randskår Yngre Bronzealder-Førromersk A1781 oldtid X170 Zoologisk Tand - A1781 materiale X171 Keramik / Sideskår Yngre Bronzealder-Førromersk A1783 oldtid X172 Keramik / Sideskår, Yngre Bronzealder-Yngre A1781 oldtid ornamenteret Bronzealder X173 Keramik / Sideskår -Ældre A1666 oldtid Romersk X174 Keramik / Randskår -Ældre A1666 oldtid Romersk X175 Keramik / Randskår -Ældre A1666 oldtid Romersk X176 Keramik / Randskår Yngre Bronzealder-Førromersk A1719 oldtid X177 Zoologisk Knogler Yngre Bronzealder-Førromersk A1719 materiale X178 Flint Skraber Yngre Bronzealder-Førromersk A1719 X179 Keramik / Randskår Yngre Bronzealder-Førromersk A1784 oldtid X180 Keramik / Randskår Yngre Bronzealder-Førromersk A1784 oldtid X181 Zoologisk Knogler -Ældre A1666 materiale Romersk X182 Keramik / Randskår - A1587 oldtid X183 Flint Flække Yngre Bronzealder-Førromersk A1586 X184 Sten Bearbejdet: Yngre Bronzealder-Førromersk A

24 Fund Materiale Genstand Datering Anlæg knusesten X185 Keramik / Randskår Yngre Bronzealder-Førromersk A1719 oldtid X186 Zoologisk Knogler Yngre Bronzealder-Førromersk A1719 materiale X187 Keramik / Sideskår Yngre Bronzealder-Førromersk A1784 oldtid X188 Keramik / Randskår Yngre Bronzealder-Førromersk A1777 oldtid X189 Keramik / Lerskive, skår - Yngre Bronzealder-Førromersk A1719 oldtid rand/flade, uornamenteret X190 Keramik / Bundskår, - A1721 oldtid uornamenteret X191 Keramik / Bundskår, Yngre Bronzealder-Førromersk A1781 oldtid uornamenteret X192 Zoologisk Tand Yngre Bronzealder-Førromersk A1784 materiale X193 Flint Flække Yngre Bronzealder-Førromersk A1784 X194 Keramik / Sideskår - A293 oldtid X197 Flint Ildskørnet Yngre Bronzealder-Førromersk A1527 X198 Keramik / Sideskår Yngre Bronzealder-Førromersk A1782 oldtid X199 Keramik / Sideskår Yngre Bronzealder-Førromersk A1735 oldtid X200 Keramik / Randskår - A290 oldtid X201 Flint Skraber -Ældre A1666 Romersk X202 Zoologisk Tand -Ældre A1666 materiale Romersk X203 Zoologisk Tand - A1784 materiale X204 Zoologisk Knogler Yngre Bronzealder-Førromersk A1718 materiale X261 Ler Lerklining -Ældre A313 Romersk X262 Keramik / Brændt ler Yngre Bronzealder-Førromersk A1675 oldtid X263 Keramik / Sideskår -Ældre A1633 oldtid Romersk X264 Ler Brændt ler -Ældre Romersk A1962 X265 Keramik / oldtid Sideskår Yngre Bronzealder-Førromersk A

25 Fundbeskrivelse P73 Oldtid-Oldtid 7,5 ml trækul Anlæg: A1585 P74 Oldtid-Oldtid 30 ml trækul Anlæg: A1599 P75 Oldtid-Oldtid Intet trækul, afleveret til NOK til analyse. Prøven indeholder intet forkullet (jf NOK rapport ) Anlæg: A1654,K3 P76 Oldtid-Oldtid <1 ml trækul, afleveret til NOK til analyse. Prøven indeholder intet forkullet (jf NOK rapport ) Anlæg: A1649,K3 P77 Oldtid-Oldtid < 1 ml trækul, afleveret til NOK til analyse. Prøven indeholder intet forkullet (jf NOK rapport ) Anlæg: A333,K3 P78 Oldtid-Oldtid 0 ml trækul, afleveret til NOK til analyse. Prøven indeholder intet forkullet (jf NOK rapport ) Anlæg: A1651,K3 P79 Oldtid-Oldtid < 1 ml trækul, afleveret til NOK til analyse. Prøven indeholder intet forkullet (jf NOK rapport ) 25

26 Anlæg: A1734,K3 P80 Oldtid-Oldtid 5 ml trækul, to stykker keramik, afleveret til NOK til analyse. Prøven indeholder intet forkullet (jf NOK rapport ) Anlæg: A1675,K3 X262: Brændt ler, Yngre Bronzealder- P81 Oldtid-Oldtid <1 ml trækul, afleveret til NOK til analyse. Prøven indeholder intet forkullet (jf NOK rapport ) Anlæg: A1731,K3 P82 Oldtid-Oldtid <1 ml trækul, afleveret til NOK til analyse. Prøven indeholder intet forkullet (jf NOK rapport ) Anlæg: A1674,K3 P83 Oldtid-Oldtid? Anlæg: P84 Oldtid-Oldtid <1 ml trækul, afleveret til NOK til analyse. Prøven indeholder brændt ler (jf NOK rapport ) Anlæg: A346,K4 P85 Oldtid-Oldtid ca 5 ml trækul, afleveret til NOK til analyse. Prøven indeholder intet forkullet (jf NOK rapport ) Anlæg: A1650,K4 P86 Oldtid-Oldtid 26

27 Ca 5 ml trækul, afleveret til NOK til analyse. Prøven indeholder brændt ler (jf NOK rapport ) Anlæg: A1725,K4 P87 Oldtid-Oldtid <1 ml trækul, afleveret til NOK til analyse. Prøven indeholder intet forkullet (jf NOK rapport ) Anlæg: A1723,K4 P88 Oldtid-Oldtid <1 ml trækul, ét stykke keramik, afleveret til NOK til analyse.prøven indeholder intet forkullet (jf NOK rapport ) Anlæg: A1724,K4 X265: Sideskår, Yngre Bronzealder- P89 Oldtid-Oldtid <1 ml trækul, afleveret til NOK til analyse. Prøven indeholder intet forkullet (jf NOK rapport ) Anlæg: A1657,K4 P90 Oldtid-Oldtid 1 ml trækul, afleveret til NOK til analyse. Prøven indeholder intet forkullet (jf NOK rapport ) Anlæg: A1660,K4 P91 Oldtid-Oldtid ca 10 ml trækul, men med meget grus o.l., afleveret til NOK til analyse. Prøven indeholder intet forkullet (jf NOK rapport ) Anlæg: A1609,K4 P92 Oldtid-Oldtid 2,5 ml trækul Anlæg: A1759,K5 27

28 P93 Oldtid-Oldtid 55 ml trækul Anlæg: A1608,K5 P94 Oldtid-Oldtid 1 ml trækul, incl 1 flot korn. Korn indsendt til C14 datering i Polen. Dateringsresultat (Poz-50079): ikke muligt at datere Anlæg: A1658,K5 P95 Oldtid-Oldtid <1 ml trækul Anlæg: A1661,K5 P96 Oldtid-Oldtid lag 5, 25 ml trækul, 2 stykker keramik, 3 forkullede korn eller frø. Korn indsendt til C14 datering i Polen. Dateringsresultat: 2015+/- 30BP (Poz-50080), svarende til 47BC- 23AD (68,2%); 97BC - 64AD (95,4%) Anlæg: A1721 P97 Oldtid-Oldtid 30 ml trækul, ca 4 stykker brændt knogle, ét stykke keramik Anlæg: A1666 P98 Oldtid-Oldtid 27 ml trækul, tre flint afslag, ét forkullet stykke nøddeskal, indsendt til C14 datering i Polen. Dateringsresultat: /- 35 BP (Poz-50081), svarende til BC (68,2%); BC (95,4%). Anlæg: A1719 P99 Oldtid-Oldtid Nærmest kun småsten, lag 5 i A

29 Anlæg: A1781 P100 Oldtid-Oldtid Lag 2, 5 ml trækul Anlæg: A1781 P101 -Ældre Romersk < 1 ml trækul, afleveret til NOK til analyse. Prøven indeholder intet (jf NOK rapport ) Anlæg: A1744,K1 P102 -Ældre Romersk <1 ml trækul, afleveret til NOK til analyse. Prøven indeholder intet (jf NOK rapport ) Anlæg: A1694,K1 P103 -Ældre Romersk < 1 ml trækul, med frø, afleveret til NOK til analyse. Prøven indeholder intet (jf NOK rapport ) Anlæg: A325,K1 P104 -Ældre Romersk < 1 ml trækul, ét lille stykke keramik, afleveret til NOK til analyse. Prøven indeholder byg, korn og snerlepileurt (jf NOK rapport ). Korn indsendt til C14 datering i Polen. Dateringsresultat: /- 30 BP (Poz-50082), svarende til 36BC - 60AD (68,2%); 46BC - 78AD (95,4%). Anlæg: A322,K1 P105 -Ældre Romersk < 1 ml trækul, afleveret til NOK til analyse. Prøven indeholder intet (jf NOK rapport ) Anlæg: A316,K1 P106 -Ældre Romersk 29

30 <1 ml trækul, afleveret til NOK til analyse. Prøven indeholder korn og frø af limurt (jf NOK rapport ). Korn indsendt til C14 datering i Polen. Dateringsresultat: /- 35 BP (Poz-50083), svarende til 91BC - 17 AD (68,2%); 161BC - 50AD (95,4%). Anlæg: A315,K1 P107 -Ældre Romersk < 1 ml trækul, afleveret til NOK til analyse.prøven indeholder græsfrø (jf NOK rapport ) Anlæg: A314,K1 P108 -Ældre Romersk 5 ml trækul, ca 10 små brændte lerklumper, afleveret til NOK til analyse. Prøven indeholder brændt ler, forglasset ler, aske og amorf klump, samt korn af byg, og frø af bl.a. hør, sædodder, gåsefod og farvevajd (jf NOK rapport ). Korn indsendt til C14 datering i Polen. Dateringsresultat: /-35 BP (Poz-50085), svarende til BC (68,2%); BC (95,4%). Anlæg: A313,K1 X261: Lerklining, -Ældre Romersk P109 -Ældre Romersk 2-3 ml trækul, afleveret til NOK til analyse. Prøven indeholder intet (jf NOK rapport ) Anlæg: A1696,K6 P110 -Ældre Romersk <1 ml trækul, afleveret til NOK til analyse. Prøven indeholder intet? (jf NOK rapport ). Korn indsendt til C14 datering i Polen. Dateringsresultat: /- 30 BP (Poz-50086), svarende til 37 BC - 55 AD (68,2%); 47BC - 75 AD (95,4%). Anlæg: A1695,K6 P111 -Ældre Romersk 1 ml trækul, ét korn eller frø, afleveret til NOK til analyse. Indeholdt lidt korn, forglasset ler og brændt ler samt enkelte ukrudtsfrø. Desuden mange og tynde fiskeben (NOK rapport ). Korn indsendt til C14 datering i Polen. Dateringsresultat: /- 30 BP (Poz-50087), svarende til 37BC- 52AD (68,2%); 49 BC - 74 AD(95,4%). Anlæg: A1752,K6 30

31 P112 -Ældre Romersk < 1 ml trækul, afleveret til NOK til analyse. Prøven indeholder intet forkullet (jf NOK rapport ) Anlæg: A321,K6 P113 -Ældre Romersk 1 ml trækul, afleveret til NOK til analyse. Prøven indeholder lidt brændt ler (jf NOK rapport ) Anlæg: A1687,K6 P114 -Ældre Romersk < 1 ml trækul, afleveret til NOK til analyse.prøven indeholder intet forkullet (jf NOK rapport ) Anlæg: A1634,K6 P115 -Ældre Romersk <1 ml trækul, afleveret til NOK til analyse. Prøven indeholder intet forkullet (jf NOK rapport ) Anlæg: A317,K6 P116 -Ældre Romersk <1 ml trækul, ét stykke keramik, afleveret til NOK til analyse. Prøven indeholder frø af sædoodder (jf NOK rapport ) Anlæg: A1633,K6 X263: Sideskår, -Ældre Romersk P118 -Ældre Romersk 2,5 ml trækul, 3 stykker hårdtbrændt ler Anlæg: A1692,K7 X264: Brændt ler, -Ældre Romersk P119 -Ældre Romersk < 1 ml trækul Anlæg: A1697,K7 31

32 P120 -Ældre Romersk 2,5 ml trækul Anlæg: A1691,K7 P121 Oldtid-Oldtid 26 ml trækul, ét flintafslag, 4 stykker keramik, ét stykke forkullet nøddeskal, indsendt til C14 datering i Polen. Dateringsresultat: /- 30 BP (Poz-50088), svarende til BC (68,2%); BC (95,4%). Anlæg: A1784 X141 - Otte stk sideskår, fra fire forskellige kar. Kar 1: Består af tre sideskår. Hårdt brændt, fint magret, godstykkelse: 14 mm Kar 2 : Består af to sideskår, et af dem er knækket på langs. Dårligt brændt, groft magret, godstykkelse: 10 mm Kar 3: Består af to sideskår. Hårdt brændt, fint magret, godstykkelse: 10 mm. Lettere beklasket. Kar 3: Består af et sideskår. Hårdt brændt (rødt), groft magret, godstykkelse ca. 12 mm E/163 Anlæg: A290 X142 - Et stk brændt flint - afslag. E/164 Anlæg: A290 X143 Yngre Bronzealder- Ni stk sideskår. Tilhører sandsynligvis samme kar. Overfladen er glittet. Hårdt brændt, groft magret med småsten. Enkelte skå har spor efter sekundær varmepåvirkening. E/165 Anlæg: A1546 X144 Yngre Bronzealder- Tre klumper lerklining. Der er ingen spor efter korn eller strå. E/166 Anlæg: A

33 X145 - Ni stk sideskår - hvoraf kun ét overlevede vaskning! resten er bare smulder. Skårene tilhører to forskellige kar (smulder for sig og det gode for sig). Smulder: dårligt brændt, groft magret, godstykkelse: 8-10mm. Det gode skår: hårdt brændt, fint magret, godstykkelse 5-6 mm. E/167 Anlæg: A1587 X146 - Seks stk sideskår, fra to forskellige kar. Kar 1: Betstår af fem sideskår. Dårligt brændt, groft magret, godstykkelse: 8 mm. Kar 2: Består af et sideskår. Hårdt brændt, fint magret, godstykkelse: 4 mm. Glittet overflade. E/168 Anlæg: A1556 X147 Yngre Bronzealder- To stk sideskår fra samme kar. Hårdt brændt, groft magret, godstykkelse: 8-10 mm. Glat næsten glittet overflade. E/169 Anlæg: A1527 X148 - To stk randskår og fire klumper brændt ler. Rand 1: Hårdt brændt, fint magret, godstykkelse: 7-12 mm. Kraftigt udsvajet rand, let facetteret, fortykket. Mundings diam: cm. Rand 2: Hårdt brlndt, fint magret, godstykkelse: 6 mm. Udsvajet rand, afrundet. Mundings diam: cm Fire klumper brændt ler - der er ingen aftryk efter korn eller strå. E/170 Anlæg: A1605 X149 - Seks stk skår, heraf to rande, fra seks forskellige kar og én klump brændt ler. Rand 1: Hårdt brændt, fint magret, godstykkelse: 3-4 mm. Meget udsvajet, facetteret og fortykket rand. Kunne ikke måle mundings diam. Rand 2: Hårdt brændt, fint magret, godstykkelse: 6 mm. Udsvajet, facetteret og fortykket rand. Kunne ikke måle mundings diam. De resterende fire skår er alle hårdt brændt, fint magret og godstykkelsen varierer mellem 5-11mm. Der er et skår der er lettere beklasket. E/171 Anlæg: A1585 X150 - Et stk tand fra Ko? Et fragment af en brændt knogle. E/172 33

34 Anlæg: A1585 X stk side og bundskår, fra tre forskellige kar. Kar 1: Består af fem stk sideskår og et side-bundskår. Hårdt brlndt, groft magret, godstykkelse: 9-13 mm. Kar 2: Består af to sideskår. Hårdt brændt, fint magret, godstykkelse: 8 mm. Kar 3: Består af tre sideskår. Hårdt brændt, firn magret, godstykkelse: 9-10mm E/173 Anlæg: A1599 X152 - Fire stk afslag - alle er retoucheret. 1-2 afslag kan have været skrabere! E/174 Anlæg: A1585 X153 Yngre Bronzealder- Ca. 15 stk sideskår og to klimper brændt ler. Alle skårene er dårligt brændt, groft magret og har en godstykkeslse på 7-9 mm. Enkelte skår har rester efer furkullede madrester. E/175 Anlæg: A1547 X154 - Otte stk sideskår fra to til tre forskellige kar. Kar 1: Består af fore sideskår. Hårdt brændt, fint magret, godstykkelse: 6-7 mm. Glat, næsten glittet overflade. De sidste fire skår hænger sandsynligvis sammen to og to. To skår er hårdt brændt, fint magret, godstykelse: 4-5 mm og med rester efter forkullede madrester. To skår er dårligt brændt, groft magret, godstykkelse:5-6 mm. E/176 Anlæg: A292 X155 -Ældre Romersk Ca. 50 skår - heraf tre randskår og et bundskår med standring og et ornameneret skår med. Rand 1: Hårdt brændt, groft magret, godstykkelse: 8 mm. Let udsvajet rand. Mundings diam. 12 cm Rand 2: Hårdt brændt, groft magret, godstykkelse: 8-10 mm. Udsvajet rand, afrundet. Mundings diam cm Rand 3: Hårdt brændt, fint magret, godstykkelse: 3 mm (rand 15 mm!) Meget kraftig udsvajet rand, facetteret og fortykket. Mundings diam. 22 cm. Bundskåret med standring tilhører sandsynligvis til denne rand. Der er flere skår der tilhører dette kar - alle er MEGET hårdt brændt, næsten stentøjsagtigt. De resterende skår er af meget forskellig kvalitet. Flere af skårene er hårdt brændt, fint magret, godstykkelse: 5-7 mm. De tilhører muligvis samme kar. En del af keramikke er bare noget smulder! E/177,E/178,E/179,E/180,E/181 Anlæg: A