Verdens største klippeø importerer sten

Transkript

1 INDLAND Layoutet af Linda L. Rachlitz Verdens største klippeø importerer sten Geologerne finder mange flotte facadesten i fjeldene omkring Nuuk Nuumi sumiiffinni arlalinni ilaatigut pisuinnaat aqqusernganni Naapittarfimmi sumiiffiit ilaat ujaqqanik qalliutissianik qalliusersugaapput. Flere steder i Nuuk, blandt andet ved gågaden Naapittarfik, er felter belagt med grønlandske granitfliser. NY PARLAMENTSBYGNING Kurt Kristensen K an man sælge sand til Sahara? Kan man sælge is til Grønland? Tja, man kan i hvert fald sælge sten til Verdens største klippeø. Da pladsen foran Grønlands kulturhus Katuaq i Nuuk sidste efterår skulle forskønnes, blev området tættest bygningen med den karakteristiske nordlysfacade belagt med italienske brosten. Og det kan undre. Det var netop Katuaq, som i foråret 2004 henvendte sig til selskabet Greenland Resources A/S for at undersøge, om der indenfor den gamle Nuup Kommunia findes lokale natursten, som kunne anvendes som belægning på pladsen foran kulturhuset. Nuup Kommunia og Grønlands Hjemmestyre fandt ideen støtteværdigt, og den praktiske del af projektet blev i september 2004 udført af de to Nuuk-selskaber Greenland Resources A/S og Grønlandsk Produktion A/S. Et hold, bestående af entreprenørarbejder Andreas Svane fra Grønlandsk Produktion, minør Ole Nielsen fra GR Entreprenøren, geolog Hans Kristian Olsen fra Greenland Resources og pilot Michael von Wachter fra det canadiske selskab Helimax, besøgte fire FAKTA Fremtidssikret byggeri Inatsisartuts aktuelle behov for en ny mødesal med de tilhørende støttefunktioner er på kvadratmeter, men formandsskabet anbefaler en bygning nærmere på de kvadratmeter. Det er på langt sigt billigere at bygge lidt flere kvadratmeter, end man her og nu har brug for, fordi senere tilbygninger kan være omkostningstunge. Den nye bygning skal ikke opføres til brug for det nuværende Inatsisartut, men for eftertiden, understreger tingets formand Lars-Emil Johansen. Et det et fremtidssikret skridt på vej mod et selvstændigt Grønland? Det kommer naturligvis an på, hvornår Grønland tager dette skridt, men vi ønsker at være på forkant med udviklingen, og derfor foreslår vi opførelsen af en stor og repræsentativ bygning, siger Lars-Emil Johansen. områder omkring Nuuk: Kangerluarsoruseq ved Polaroil, Kanajorsuit ved Lille Narsaq, Qeqertarsuup Nuua på vej til Qooqqut og øen med det smukke fjeld Sermitsiaq. Holdet indsamlede 14 stenprøver på kilo, som blev savet og poleret af Andreas Svane og entreprenør Karl Bejder Christensen på Grønlandsk Produktions værksted i Entreprenørdalen i Nuuk. Stenene ligger derude Konklusionen i en rapport, udarbejdet af geolog Hans Kristian Olsen, var klar og tydelig: Der er flere områder omkring Nuuk med potentiale til en produktion af natursten. Men Hans Kristian Olsen understregede: Det kræver en holdningsændring blandt byplanlæggere, arkitekter, entreprenører og blandt lokal- og landspolitikere, hvis anvendelsen og synliggørelsen af de smukke og dekorative grønlandske natursten skal blive en succes og en del af det traditionelle grønlandske arkitektmiljø. Rapporten konkluderede også, at det grønlandske hjemmemarked for natursten er begrænset, og en rentabel produktion kræver en eksport af natursten til udlandet. Hans Kristian Olsen kom med et forslag: For at synliggøre grønlandske natursten som en eksportvare kan de anvendes i offentlige bygninger, hvor udenlandske gæster færdes, for eksempel i hjemmestyrets bygninger, på hoteller og i lufthavne. Om Inatsisartuts formand Lars-Emil Johansen har læst rapporten, skal være usagt, men han arbejder ihærdigt for, at en ny parlamentsbygning i Nuuk får en grønlandsk signatur, hvor landets egne byggematerialer bliver anvendt, for eksempel som facadesten. Nyt liv i»projekt natursten«gennem årenes løb er der skrevet murstenstykke rapporter om anvendelsen af grønlandske materialer i byggeriet, men de gode intentioner er hver gang blevet fortrængt af importeret beton og træ.»projekt natursten«har dog sat sit tydelig præg fire steder i Nuuk, og et femte sted er ved at blive etableret i denne tid. Nuup Kommunia har lagt to prøvefelter med natursten på vejen Imaneq mellem Grønlandsbanken og Det grønlandske Landsbibliotek, og fodgængerne kan stadig glæde sig over lokale sten med spændende mønstre og farvespil. Grønlands Selvstyre har i de seneste år brugt natursten til indgangspartierne til Grønlands Selvstyre på P. H. Lundsteensvej og Grønlands Nationalmuseum & Arkiv i Kolonihavnen i Nuuk, og på den nye landstingsplads, som i denne tid bliver anlagt mellem selvstyret og Nuuk Center, skal lægges 10 felter med natursten. Disse steder er blevet belagt med natursten, som stammer fra store vandreblokke, fundet omkring Nuuk. Entreprenør Karl Bejder Christensen og firmaet Grønlandsk Produktion A/S har i flere årtier arbejdet meget vedholdende for at skabe grundlag for en lokal produktion til bygge- og anlægsprojekter, blandt andet med betonvarer, isoleringsmaterialer og granitfliser. Kar Bejder Christensen har hele tiden troet på»projekt natursten«, og han har 10 år efter den første rapport etableret en fornyet kontakt med såvel Kommuneqarfik Sermersooq som Naalakkersuisuts medlem for erhverv og råstoffer Jens Erik Kirkegaard om anvendelsen af grønlandske materialer til grønlandsk byggeri.

2 19 NUNATSINNIT Nunarsuarmi qeqertat qaarsuusut annersaat ujaqqanik eqqussuisoq Nuup eqqaani qaqqani ujaqqat qalliutissat kusanartut ujarassiuunit nassaarineqarput INATSISARTUT ATAATSIMIITTARFISSAAT Kurt Kristensen S ioqqanik Saharamut tuniniaasoqarsinnaava? Kalaallit Nunaannut sikunik tuniniaasoqarsinnaava? Tja, taamaattorli nunarsuarmi qeqertat qaarsuusut annersaannut ujaqqanik tuniniaasoqarsinnaavoq. Nuummi Kalaallit Nunaanni Kulturikkut Illorsuup saavani illoqannginnersaq kusassarneqassammat illoqannginnersap illorsuarmut qaninnersaa ujaqqanik Italiameersunik qalliusersorneqarpoq. Eqqumiigineqarsinnaavoq. Tassami Katuaq nammineq 2004-mi upernaakkut Nuup Kommunerisimasaani ujaqqanik pinngortitameersunik kulturikkut illorsuup saavani illoqannginnersami atorneqarsinnaasunik nassaartoqarsinnaanersoq misissueqqusilluni ingerlatseqatigiiffimmut Greenland Resources A/S-imut saaffiginnippoq. Nuup Kommuniani aamma Namminersornerullutik Oqartussani isuma tapersersor nartinneqarpoq aamma suliniutip suliassartaata ilaa 2004-mi septembarimi ingerlatseqatigiiffinnit Nuummeersunit tassalu Greenland Resources A/S-imit aamma Grønlandsk Produktion A/S-imit Ujarassiooq Hans Kristian Olsen Nuup eqqaanik ujaqqanik pinngortitameersunik misiligutissanik tigummiartoq 2004-mi assilineqarsimasoq. Geolog Hans Kristian Olsen fotograferet i 2004 med en række prøver på natursten, fundet omkring Nuuk. Nunatta Katersugaasivianut Allagaateqarfianullu isaariaq nutaaq ujaqqanik pinngortitameersunik nunatsinneersunillu qalliusersugaavoq. Til det nye indgangsparti til Grønlands Nationalmuseum & Arkiv er anvendt grønlandske natursten. suliarineqarpoq. Suleqatigiit tassaasut entreprenøritut sulisartoq Andreas Svane, Grønlandsk Produktion, qaartitersisartoq Ole Nielsen, GR Entreprenøren, ujarassiooq Hans Kristian Olsen, Greenland Resources, aamma timmisartortartoq Michael von Wachter, Canadamiut ingerlatseqatigiiffiutaat Helimax, Nuup eqqaani sumiiffiit sisamat ornillugit misissuiffigaat: Polaroilip eqqaani Kangerluarsoruseq, Narsap eqqaani Kanajorsuit, Qooqqunut aqqutaani Qeqertarsuup Nuua aamma qeqertaq kusanartumik qaqqalik Sermitsiaq. Suleqatigiit ujaqqanik misiligutissanik kiilutut oqimaatsigisunik 14-inik katersipput tamakkulu Andreas Svanemit aamma entreprenørimit Karl Bejder Christensenimit Grønlandsk Produktionip sannaviani Nuummi Entreprenørdalenimiittumi pilattorneqarput qillarissarneqarlutillu. Ujaqqat aaneqaannariaapput Nalunaarusiaq ujarassiuumit Hans Kristian Olsenimit suliarineqartoq ersarippoq paasiuminarlunilu: Nuup eqqaani pinngortitamit ujaqqanik tunisassiornermut atorneqarsinnaasunik arlalinnik peqarpoq. Hans Kristian Olsenili erseqqissaavoq: Nunatta ujaraasa kusanartut atorneqarnerat ersarissarneqassappat aamma pin ngortitamit ujaqqat kusanartut iluatsinneqassappata nunatsinnilu illussanik ti tar taasartut qangaaniilli titarsaasarnerannut ilanngunneqassappata illoqarfinnik pilersaarusiortartut, illussanik titartaasartut, entreprenørit aamma najukkani nunalu tamakkerlugu politikerit eqqarsariaasiat allanngortinneqartariaqarpoq. Nalunaarusiami aamma pinngortitamit ujaqqanik nunatsinni tuniniaaviit killeqartut aamma imminut akilersinnaasumik tunisassiorniaraanni nunanut allanut tunisassiortoqartariaqartoq inerniliunneqarpoq. Hans Kristian Olsen siunnersuuteqarpoq: Ujaqqat nunatsinneersut avammut tuniniarneqartartut ersarissarniarlugit pisortat illuutaanni nunanit allamiut angallaffigisartagaanni, assersuutigalugu Namminersornerullutik Oqartussat illorsuaataanni, akunnittarfinni mittarfinnilu, atorneqarsinnaapput. Inatsisartut siulittaasuata Lars-Emil Johansenip nalunaarusiaq atuarsimaneraa oqaatigineqassanngilaq, kisianni Nuummi Inatsisartut ataatsimiittarfissata nutaap nunatsinneersunik ilisarnaateqarnissaa, sanaartornermi atortussiat nunatsinneersut atorneqarnerisigut, assersuutigalugu illorsuit silataanni, sulissutigiuarsimavaa.»suliniut pinngortitamit ujaqqat«uummarsaqqinneqarpoq Sanaartornermi ujaqqat nunatsinneersut atorneqarnissaat pillugit qarmasissiatut issutigisunik ukiut ingerlaneranni nalunaarusiortoqartarsimavoq, kisianni siunniussat kusanartut tamatigut betonimit qisunnillu nunanit allanit eqqussukkanit peersitaajuaannartarsimapput. Kisianni»Suliniut pinngortitamit ujaqqat«nuummi sumiiffinni sisamani sunniuteqarluni malunnaateqarpoq, taakkualu tallimaassaat piffissami matumani sanaartorneqaleruttorluni. Nuup Kommuniani GRØNLANDSbankenip aamma Nunatta Atuagaateqarfiata akornanni aqqusineq Imaneq ujaqqanik pin ngortitameersunik immikkoortunik marlunnik qalliusersugaavoq aamma pisuin naat ujaqqat najukkameersut alutornartunik allallit qalipaatillillu suli nuannaarutigisinnaavaat. Namminersorlutik Oqartussat P.H. Lundsteenvejimi Namminersorlutik Oqartussat illorsuata isaariaanut aamma Nuummi Nuutoqqami Nunatta Katersugaasiviata Allagaateqarfiatalu isaariaanut aamma Inatsisartut illoqannginnersassaannut piffissami matumani Namminersorlutik Oqartussat illorsuata aamma Nuuk Centerip akornanniittussap sanaartorneqartumut, immikkoortunik qulinik pinngortitameersunik ujarattalersugassamut, ujaqqat pinngortitameersut ukiuni kingullerni atorsimavaat. Sumiiffiit tamakku ujaqqanik pinngortitameersunik qalliuserneqarsimapput tamakkulu Nuup eqqaani Sermersuarmit nassatarineqarsimanersuneersuupput. Entreprenør Karl Bejder Christensen suliffeqarfillu Grønlandsk Produktion A/S ukiuni qulikkuutaani arlalinni najukkami sanaartugassanut tunisassiornissamut tunngavissiiniarlutik suliuarsimapput, ilaatigut betonimik, kiffiutissanut ujaqqanillu natissianik iikkanullu qalliutissianik atortussanik. Kar Bejder Christensenip»Suliniut pinngortitamit ujaqqat«upperiuaannarsimavaa aamma nalunaarusiap siulliup saqqummersinneqarneraniit ukiut qulit qaangiummata Kommuneqarfik Sermersooq aamma Inuussutissarsiornermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Jens Erik Kirkegaard nunatsinni sanaartornermi ujaqqat nunatsinneersut atorneqartarnissaat pillugu nutaamik attave qarfigisimavai. PAASISAT Sanaartukkat siunissamut qularnaakkat Inatsisartut maannakkut ataatsimiittarfimmik atortorissaarutitalersukkamik nutaamik pisariaqartitaat kvadratmeteriuvoq, kisianni illorsuup kvadratmeterinut qaninnerunissaa Siulittaasoqarfimmit siunnersuutigineqarpoq. Siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu maannakkorpiaq atugassanit kvadratmeterinik amerlanerulaartunik sanaartoraanni akikinnerusarpoq, tassami kingusinnerusukkut sanaartukkat ilanerat aningaasartuutaasorujussuusarmat. Illorsuassaq nutaaq maannakkut Inatsisartunut sananeqassanngilaq, kinguaanulli sananeqassalluni, Inatsisartut siulittaasuat Lars-Emil Johansen erseqqissaavoq. Tamanna Kalaallit Nunaannut namminiilivikkiartortumut siunissamut qularnaarisumik alloriarnerua? Soorunami Kalaallit Nunaata taamatut qaqugu alloriarnissaa apeqqutaavoq, kisianni ineriartornermit siulliorusuppugut taamaattumillu illorsuaq angisooq kusanartorlu sanarusullutigu, Lars-Emil Johansen oqarpoq.

3 Atuartartut allagaat isumaliutersuutillu allamik isumaqatigiissuteqartoqarsimatinnagu kalaallisut qallunaatullu tunniunneqartassapput. Allattup aqqanik taaguutaanillu nalunaarlugit. Ateq, najugaq, oqarasuaat aamma , ajornanngippallu allattup assinga, ilanngunneqartassapput. Atuartartut allagaat qallunaatut annerpaamik inik/kalaallisut inik naqinneqartassapput. Isumaliutersuut qallunaatut annerpaamik inik/kalaallisut inik naqinneqartassaaq. Sermitsiamut atuartartut allagaannik tunniussivissaq kingulleq tassaavoq sapaatip-akunnerani ilanngussiviusussami ataasinngorneq. Allamik isumaqatigiissuteqartoqarsimanngippat. Isumaliutersuut siumoortumik inniminnerneqarsimasussaavoq. Tamatumunnga apeqqutissaqaruit aaqqissuisoqarfik attaveqarfigiuk: Imaluunniit Poul Krarup toqqaannartumik: Jeg harmes over jer, Asii og Lars Emil Læserbreve og kronikker skal afleveres på begge sprog - med mindre andet aftales. Med forfatternavn og titel. Der skal vedlægges navn, adresse, telefon og -adresse, samt gerne et portrætfoto af forfatter. Læserbreve må højst være på enheder på dansk/3.000 enheder på grønlandsk. Kronik må højst være på enheder på dansk/8.000 på grønlandsk. Deadline for læserindlæg til Sermitsiaq er mandag i den uge den skal med. Med mindre andet aftales. Kronik skal bestilles i forvejen. Hvis der er spørgsmål til dette kontakt redaktionen på: debat@sermitsiaq.gl eller direkte til Poul Krarup på: krarup@sermitsiaq.gl KRONIK 41 Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg en dag skulle bryde mit løfte om objektivitet i enhver henseende i forhold til mit arbejde som journalist. Nu må jeg efter snart 27 år i faget bryde mit løfte og tage bladet fra munden i ordets egentlige forstand. Jeg finder det nødvendigt at tilkendegive min uforbeholdne mening, fordi jeg ikke længere kan sidde jeres efterhånden selvrådige ageren i forhold til Nuuks historiske bydel overhørig. Jeg kan kun trøste mig med, at nærværende skriv ikke får nogen nævneværdig konsekvens for min integritet som journalist, netop fordi jeg prøver at gøre jer folkets repræsentanter opmærksom på, at I har været og er i gang med at tilsidesætte almindelige spilleregler i jeres iver efter at hytte egne interesser i sådan en grad, at selv borgenes bønfaldelser end ikke kan nå ind til jeres samvittighed. Borgerne protesterer Jeres hidtidige udmeldinger i udviklingens navn taler for sig selv. I vil udvikling, koste hvad det vil. Kendsgerning er jo desværre, at I er godt i gang med at udføre århundredets værste vandalisme på byens historiske bydel. Borgerne har forsøgt at råbe jer op ved at etablere en forening, de har demonstreret, etableret et forum, indsamlet underskrifter og kommet med forslag til, hvordan den gamle bydel kan bruges uden at ødelægge den. Men I har jo magten, og I er vant til at føre jeres planer ud i livet uden skelen til skrevne såvel som uskrevne regler. Asii: Al magt siges jo at korrumpere. Der skal jo ikke meget andet end en behandling i kommunalbestyrelsen, før I giver jer selv lov til at ændre på givne kommuneplantillæg, så I med selvbestaltet samvittighed kan føre jeres planer ud i livet. Jeres såkaldte høringer i Ugeavisen giver borgerne ingen chancer for at tilkendegive deres meninger i god tid, fordi jeres annonceringer er ren juristeri og skrevet på kancellisprog læs: snørklet og omstændelig sproglig stil, kendetegnet ved upersonlige konstruktioner og en streng logisk opbygning, der medfører lange sætninger med mange indskudte sætninger. Det er kejserens nye klæder i bedste stil. Magtbegær og nepotisme Det er nu blevet en offentlig hemmelighed, at bevæggrunden for en fornyelse og udvikling af den gamle bydel kun beror på magtbegær og nepotisme. Politikerne og teknokraterne er kun interesseret i at fremme egne interesser, så de kan blive husket for eftertiden og deres navne kan blive hivet op ved enhver given lejlighed i udviklingens navn. En kort opsummering af de seneste hændelser fra den virkelige verden: Asii Chemnitz Narup har en drøm om udvikling og atter udvikling. Partikammeraten Mille Søvndal Pedersen, formand for Udvalget for Forvaltningen for Anlæg og Miljø, gav inden for forvaltningens fire vægge tilladelse til at gennemføre en lodtrækning af byggefelter i den gamle bydel. Milles mand, Thomas Riis, blev en af de heldige ved lodtræningen og fik tildelt et byggefelt. To byggefelter gik til Anne Marie Hviid Kristensen, som er gift med Thomas Riis kompagnon gennem mange år, Peter Kristensen, ejer af tømrerfirmaet Mesterbyg Nuuk Aps. Jeg er nok ikke den eneste, der er af den opfattelse, at det ikke kan være en tilfældighed, at tre byggefelter ud af fire kunne vindes af netop to ovennævnte, når der var 54 ansøgere til lodtrækningen. Hele menageriet omkring lodtrækningen blev da også erkendt ugyldigt. Firkløveret har såmænd været i gang i en årrække, hvor de har samarbejdet om at erhverve byggefelter i Qinngorput med attraktiv udsigt, bygget huse, for derefter at sælge dem med stor fortjeneste. Går for vidt Og succesen er de godt i gang med at gentage i den gamle bydel. Det spås inden for byggebranchen, at Mesterbyg vil stå for udførelsen af anlægsarbejdet og byggerierne i den gamle bydel. Men firekløverets begærlighed efter ussel mammon har gjort dem ude af stand til at se, at de nu er gået for vidt. De kan ikke længere se, at deres begær efter magt og penge står for at maltraktere byens sidste rest af skønhed, den historiske bydel. At området er beskyttet ved lov, ser de involverede stort på, for kommunalbestyrelsen kan til hver en tid ændre en given kommuneplantillæg og vedtage en ny lokalplan. Og hvad værre er, ovennævnte Thomas Riis er medlem af Kulturarvsrådet og kan med et pennestrøg frigive den gamle bydel til bebyggelse. Men historien om arrangementerne startede for en del år tilbage, hvor Asii Chemnitz Narup i 2010 udskrev en konkurrence om udviklingen af kolonihavnen. Thomas Riis vandt konkurrencen. Vinderforslaget, der på tegnebrættet handler om udvikling, går fra nationalgallerigrunden i syd til Nuuk Bymuseum i nord, omfatter blandt andet spa-hotel, restaurant, wellness cafe, butikker, lejligheder, enkelte huse m.m. Formanden for dommerkomiteen var såmænd Asii Chemnitz Narup. Rådgivere for dommerkomiteen er to arkitekter fra Forvaltningen for Anlæg og Miljø i Kommuneqarfik Sermersooq. Stefan Ittu Hviid, der er en af byens driftigste erhvervsmænd og bror til førnævnte Anne Marie Hviid Kristensen, var med i listen af»medarbejdere«i Thomas Riis vinderforslag. Parlamentsbygningen Og mareridtet fortsætter. Lars Emil vil have bygget en parlamentsbygning i det fredede område. Lars Emil: At argumentere for, at det vil være i tråd med historien at placere den nye parlamentsbygning på Aqqaluks Plads med udsigt til Sermitsiaq og Håbets Ø er bare ikke godt nok. Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig, hvordan placeringen der kan forbedre landstingspolitikernes hjernearbejde. Tværtimod tror jeg, at denne placering vil blive endnu en sovepude for mange af jer. Det, der virkelig kan ændre jeres politisering, kan kun ske ved udvidelse af jeres indsigtsfuldhed i enhver tænkelig måde. Et prestigebyggeri alene kan ikke gøre det. Jeg synes allerede at kunne læse mellem linierne i artiklen i Sermitsiaq nr. 27, at I og Kommuneqarfik Sermersooq gennem længere tid har været i gang med at sondere terrænet i forhold til den gamle bydel. En politisk studehandel synes snart at kunne udspille sig: Lars Emil får en landstingssal med diverse på Aqqaluks Plads, og Asii får til gengæld en mere tilfredsstillende bloktilskud fra Naalakkersuisut. Parkeringspladser, uskønne lygtepæle og alle mulige og umulige forskønnelsestiltag, gerne i form af asfalt og beton, følger gerne med i bebyggelsestiltag. Og hvis den såkaldte udvikling i den gamle bydel føres ud i livet, vil området blive en af byens mest trafikerede områder i fremtiden. Unikt område ødelægges Asii og Lars Emil: Jeg harmes over jer, fordi I ikke kan indse, at den historiske bydel er et unikum, som mange borgere forsøger at beskytte med rette. Stedet er ikke kun et bevaringsværdigt område med historiske bygninger. Der er et område mellem byen og den gamle bydel, hvor der går en usynlig grænse, hvor stressjaget i byen ender, og hvor tiden nærmest stopper, efterhånden som man bevæger sig længere ind i den gamle bydel. Stedet er et fristed, hvor mange borgere ynder at søge hen for at søge kontemplativ opmærksomhed. Her har borgerne mulighed for at komme i eftertænksomhed og hente fornyede kræfter. Og det er i virkeligheden områdets uspolerethed af modernitet og manglen på udvikling, der er så berigende og som baner vej for sjælelig balance. I de mange forløbne år har jeg været vidne til så megen ødelæggelse her i byen. I udviklingens navn blev fjelde sprængt, områder blev bebygget med den ene uorganiserede plan efter den anden, søer, elve og områder blev kløvet med asfaltveje, friluftsområder blev bebygget, og sågar blev det ellers bevaringsværdige gamle trykkeri solgt til stanglakrids for at give plads til lejligheder, og hvor pengene i følge folkemunde ender i en selskabstømmers lommer. Nu er I på vej til at give bulldozerne adgang til den gamle bydel i udviklingens navn, og den sidste rest af uspolerethed i byen kan ødelægges. Der er en del interessenter i sagen om den gamle bydel, der desværre ikke har føling med alvoren bag borgernes kamp for at friholde området fra en såkaldt udvikling. Det kan være arkitekter, funktionærer, entreprenører, politikere etc. etc. Desværre gentager historien sig gang på gang i hele vores klode. Udefrakommende kommer, udvikler, tjener penge og rejser igen. Udvikling behøver nødvendigvis ikke altid at være af det gode. Udvikling kan også være ødelæggende. Især for de tilbageblevne. Alternative områder Der er så mange grimme områder her i byen, som i den grad trænger til kultivering og fornyelse, hvor der ovenikøbet er mulighed for at bygge en parlamentsbygning, hoteller m.m. med førsteparket til skønne udsigter: Hele området ned mod anstalten for domfældte, området ved Sana, området for enden af Tuapannguit (det nationale kunstgalleri kan placeres i et af de nævnte områder, når vi får råd til det), en del af Saqqarliit området, området ved Industrivejen, området ved forbrændingsanstalten, en stor del af Nuussuaq, Qinngorput, hele bymidten m.m. Der er også mulighed for at placere en ny parlamentsbygning ved landets kommende nye lukkede anstalt. Her kan landspolitikerne grunde over naturens fabelagtige skønhed og styrke, alt imens de kan kigge ned på landets første barrikaderede anstalt og grunde over, hvorfor nogle af vore medmennesker ender bag murene for livstid. Området ved kirkegården med udsigt til fjorden og Sermitsiaq er et andet oplagt sted for en parlamentsbygning. Her kan landspolitikere grunde over livets uforanderlighed; at vi alle skal herfra engang, og at vi Af Káte Hansen, borger bør gøre vores bedste for ikke at gøre livet værre for vore medmennesker og os selv, ja, at vi bør værne om alt på vores lille klode og leve i sameksistens. Eller, hvorfor ikke rive det eksisterende inatsisartut bygning ned og bygge en helt ny på stedet? Der er i hvert fald gå-afstand til administrationsbygningen overfor. De kommunale såvel som landspolitikeres nu ubændige trang til at gøre indgreb på den gamle bydel tyder på, at Nuuk for længst er blevet mættet for bebyggelse og udvikling. Især er det desværre blevet kendetegnende for kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq at vedtage nye kommuneplaner på bekostning af fredede bygninger og områder. Flyt udviklingen ud i landet Det er på tide at flytte udviklingen ud af Nuuk. Vel går kommunen glip af skattekroner, men til gengæld vil de gøre gavn ude på kysten, der i den grad hungrer efter udvikling. I samme ombæring kan vi redde især den historiske bydel fra den sikre ødelæggelse. Jeg tror, I vil få valuta for pengene, og ovenikøbet, at I vil få mangefold tilbage for jeres indsats, hvis I dropper jeres ekstravagante planer om fornyelser og prestigebyggerier i den historiske bydel. Kom væk fra tanken om alt ødelæggende indgreb i den historiske bydel. Kom i gang med at udvikle og kultivere mange grimme områder i Nuuk, og brug jeres magt og intelligens med klogskab og indstil den historiske bydel til Unesco s Verdensarvliste. Det vil I til gengæld høste megen hæder for!

4 klumme Layoutet af David Petersen Puffassimaarutigeqaassi, Asii Lars Emililu Isumaqarsimanngikkaluarpunga tusa gas si-ortutut arlaannaannulluunniit illersui sus saannginnermik imminut nerior sorsimanera ullut arlaanni atorunnaarsittariaqassallugu. Maanna tusagassiortutut ukiut 27-inngulillarlugillu imminut neriorsor simanera allanngortittariaqalerpara isummersuutikkalu saqqummiullugit. Isummannik isertuarnanga saqqummiussiniarpunga Nuutoqaq oqaluttuarisaanermi pingaarutilik pillugu namminissarsiorlusi ingerlatsinialersimanersi tusaanngitsuusaaginnarsinnaajunnaarakku. Tupallersaatigiinnassavara matumani al lakkakka tusagassiortutut kinaassusersiortuunnginninnut kinguneqangaarnavianngimmata, ilissimi innuttaasut sinnii saat tinnersarniarsaraassi nammineerlusi so qu tigisasi salliunniaannarlugit periutsit nalinginnaasut suusupagiinnarlugit ingerlatsinialersimagassi, allaat innuttaasulluunniit kimigiiserlutik saaffiginnissutaat na lun ngeqatiginnissutissinnut anngussinnaajunnaarsimappulluunniit. Innuttaasut akerliussutsimik takutitsipput Ineriartornerup aqqani maannamut oqariartuugisimasasi kingumut qiviartariaannaapput. Qanorluunniit kinguneqassagaluarpat ineriartortitserusuppusi. Eqqortorli tassaavoq illoqarfiup immikkoortortaa oqaluttuarisaanermi pingaaruteqaqisoq eriagisassaasorlu ukiuni untritilinni nalaataqarfiusuni makkunani aatsaat taama ingasatsigisumik serlersaarfigisussanngorparsi. Innuttaasut peqatigiiffiliorlutik, akerliussutsimik takutitsillutik, oqallittarfimmik pilersitsillutik, atsiornernik katersillutik illoqarfiullu nutaan ngitsortaanik aserorterinngikkaluarluni qanoq atorneqarnissaanik siunnersuuteqarlutik tinnersarniartuarsimagaluarpaasi. Ilissili pissaaneqartuuvusi, sungiusimavarsilu periutsit allassimasut allassimanngitsullu soqutiginngivillugit pilersaarutissinnik piviusunngortitsiniartarlusi. Asii: Oqartoqartarpoq pissaaneqarneq sunaluunniit sequtserisinnaasartoq. Kommunalbestyrelsimi eqqartuilaaginnarnikkut nammineq nalunngeqatiginnissuseqarnissin nut tunngavissiuuteriarlusi kommunimilu pilersaarutinik allanngortitsinissamik imminut aqqutissiuuteriarlusi pilersaarutisi piviusunngortittarpasi. Ugeaviisimi tusarniaatigisartakkasi innut taasulluunniit isummersornissaannut pe ri ar fissiineq ajorput, tassali ussassaarutigisartakkasi inatsisileritoorpalaartumik allataallutillu paasiuminaatsuliaasangaarmata paa sinngitsoorneqavissortarput. Aatsaat tassa uukapaatitsiniarneq. Pissaaneqarniarneq kammalaatersornerlu Illoqarfiup nutaanngitsortaanik nutarsaaniarneq inerisaaniarnerlu pissaaneqarniarnermik kammalaatersornermillu tunngaveqartoq kikkunnit tamani nipaarsaarullugu oqallisigineqalereerpoq. Politikerit immikkullu ilisimasallit kinguaariinni eqqaamaneqarniassammata ineriartortitsinerullu aqqani aqqi eqqaneqartarniassammata namminneq soqutigisaminnik taamaallaat aallus silersimapput. Pissutsit pivusut kingulliit pisimasut naatsumik taakkartuiffigilaartigit: Asii Chemnitz Narup ineriartortitsiuarnissamik takorluugaqarpoq. Parteeqataa Mille Søvdal Pedersen Sanarfinermut Avatangiisinullu Ingerlatsivimmut Ataatsimiititaliami siulittaasutut illoqarfiup nutaanngitsortaani illuliorfissanik makitsinissamik ingerlatsiviup iluani akuersivoq. Millep uia Thomas Riis illuliorfissanik makitsinermi ataatsimik illuliorfissarsilluni iluatsitsivoq. Illuliorfissat marluk Anne Marie Hviid Kristensenip pissarsiarai. Taanna Thomas Riisip ukiorpaalunni suleqatinnaavata Peter Kristensenip sanasutut Mesterbyg Nuuk ApS-imik su liffiutillip nuliaraa. Kisimiikkunanngilanga lu isumaqartoq, makitsinissamut 54-inik qinnuteqarfiusumi inuit marluk qulaani pineqartut taakkorpiaat illuliorfissanik pi ngasunik pissarsisimagaluarnerat nalaatsornerinnaasinnaanngimmat. Peqqissaarussaanngitsumillu makitsisimanerigaluaq soo runaana atorsinnaanngitsutut nalilerneqaqili. Suleqatigiit sisamaasut ukiuni arlaqalersu ni suleqatigillutik Qinngutsinni illuliorfissanik isikkivigilluinnartunik pissarseriarlutik, illulioriarlutik iluanaarutigeqalugit tu nininiaasareersimapput. Ingasaassineq Taamatullu iluatsitaarinertik illoqarfiup nutaanngitsortaani maanna nangeqqinnialerpaat. Sanaartornermik sulialinni siulittuutigineqarpoq, Mesterbyg ApS tassaajumaartoq illoqarfiup nutaanngitsortaani nunagissaanermik sanaartornermillu ingerlatsisussaq. Suleqatigiilli sisamaasut aningaasannanniarnerinnarmikkut ingasaassilersimanertik ta kusinnaajunnaarsimavaat. Takusinnaajunnaaqqavaat pissaanermik aningaasannanniarnermillu kajungerisaqarnermikkut il lo qarfiup pinnersuata amiakkuanik, illoqarfiup nutaanngitsortaanik sequtserisussan ngoramik. Sumiiffiup inatsisitigut illersugaanera pi ne qartut soqutiginngilluinnarpaat, kommu nal bestyrelsimi kommunimut pi lersaa rummut tapiliussatut pilersaarummik al lanngueriaannaavoq pilersaarummil lu nutaamik aalajangiussilluni. Aanali suli ajorneq; Thomas Riis Kulturikkut Kingornussas sat Pillugit Siunnersuisoqatigiinni ilaa sortaa voq atsiuinnarnerinnarmigullu illo qarfiup nutaanngitsortaa sanaartorfissan ngorlugu tunniuteriaannaavaa. Pilersaarutigineqartulli ukiut arlalialuit matuma siornali aallartereersimapput, taamani Asii Chemnitz Naarupip Nuutoqqa mik inerisaanissaq 2010-mi unammissu tissanngortimmagu. Thomas Riis unamminermi ajugaatinneqarpoq. Ajugaassutaasumi inissisimapput - titartagartaasigut kujallerpaamit Nunatta eqqumiitsulianik saqqummersitsivissaata inissisimaffisaaniit avannarpasinnerpaamut Nuup illoqarfittut katersugaasivianut isorartutigisumi - ilorrisimaarniutitut hoteli, neriniartarfik, ilorrisimaarniutitut kaffisoriartarfik, niuertarfiit, inissiat, illut ataasiakkaat il.il. Toqqaasussatut ataatsimiititaliami siulittaasuuvoq Asii Chemnitz Narup. Ataatsimiititaliamut siun n ersuisartuupput illussanik titartaasartut marluk Kommuneqarfik Sermersuup Sa narfinermut Avatangiisinullu Ingerlatsivianeersut. Stefan Ittu Hviid, illoqarfimmi niuertuni siuttuusut ilaat taaneqareersumullu Anne Marie Hviid Kristensenimut qatanngutaasoq, Thomas Riisip siunnersuusiatut ajugaassutaani»suleqataasut«allattorsimaffianni akuuvoq. Inatsisartut ataatsimiittarfissaat Sulilu ajorsiartorpoq. Lars Emili inatsisartut ataatsimiittarfissaannik eriagisassatut immik koortitami sanaartortitserusuppoq. Lars Emili: Inatsisartut ataatsimiittarfissaannik Aqqaluks Pladsimik taasagaanni Sermitsiamut aammalu Illuerunnerup tu ngaanut isikkivillimmik inissiinissamik aammalu oqaluttuarisaanermut tunngassuteqarneraallutit tunngavilersuuteqarnerit naammaqqajanngilaq. Inissisimanerata inatsisartuni qarasarsornerulissutaasinnaanera takorlooriarfissaqartinngilluinnarpara. Isumaqarpungali tassani inissisimalissappat ilarpassuassinnut sinnassaataaginnassasoq. ISUMALIUTERSUUT All.: Káte Hansen, innuttaasoq Politikkikkut suliniuteqarniarnersi sutigut tamatigut paasisimasaqassutsissi annertusartuarneragut aatsaat pitsanngorsarneqarsinnaavoq. Tanngassimaarutissatut illorsualiornerinnaq naammaqqajanngilaq. Sermitsiami normu 27-mi allaaserisami ta kusinnaalereersoraara Kommuneqarfik Sermersooq peqatigalugu illoqarfiup nutaan ngitsortaanik qimerluuilersimanersi qa ngalili allartereersimagissi. Soorluuna politikkikkut niueqatigiinneq piartuuaalersoq: Lars Emili inatsisartut ataatsimiiffissaannik malitsigisaanillu Aqqaluks Pladsimi pis sarsissaaq, Asiilu Naalakkersuisunit tapiissutaasartunik naammaginarnerusunik pissarsissaaq. Biilit uninngasarfii, qullilerfiit pinnee qutaa sartut pinnersaaniarlunilu sanarfinerit suulluunniit asfaltimik betonimillu suliaakkajuttartut sanaartornerup nassatarikkajuttarpai. Nuutoqqamilu ineriartortitsinissamik taasat piviusunngortinneqassappata ta manna illoqarfimmi angallaffiunerpaaffiit siunissami ilagilersussaassavaat. Illoqarfiup alianaatsortatuaa sequminneqartussanngorpoq Asii Lars Emililu: Puffassimaarutigeqaara illo qarfiup nutaanngitsortaata naliitsuuneranik aammalu innuttaasut eriaginiarsaralugu illersuiniarnerannik takunnissinnaannginner si. Nuutoqaq oqaluttuarisaanermut tun ngassutilinnik illutaqartoq eriagisassaannaan ngilaq. Illoqarfiup Nuutoqqallu akornanniip porlusooq killeqarfik illoqarfimmik ula paarfio qisumik nigorterfik Nuutoqqamul lu ap pakaakkiartuinnarluni piffissap atorunnaartarneranik misigiffiusartoq. Innuttaa sut tarnikkut qasuersaariartorlutik tamaanga kajungertarput. Innuttaasut tamaani eqqar-

5 43 ISUMA saatersornissaminnut periarfissaqartarput nukittuallaatigisaminnik. Tamaanilu nutaaliaasunik peqannginnera ineriartorfiusimannginneralu pissutigerpiarlugit anersaannissimaarnissamut tarnikkut pissarsiaqaataasarpoq. Ukiorpanngortuni illoqarfimmi maani sequtserineq takusarsimaqaara. Ineriartornerup aqqani qaqqat qaartiterneqarput, su miif fiit pilersaarusiorfiginerlutanik malitsigiiaaginnarnik sanaartorfigineqarput, tatsit, kuuit, summiiffiillu qupiinnaqalugit aqqusinniorfigineqarput, asiartarfiit sanaartorfigineqarput naqiterivitoqarlu eriagisassaagaluaq annaaneqarluinnarpoq inissianillu taarserneqarluni, inuillu oqartarnerattut aningaasat ingerlatsitsivinnik suujunnaarsitsisartup kaasarfianut nakkaaginnarput. Maannalu nivattaassuit Nuutoqqamut sequtseriartornissaannut ineriartornerup aq qani appakaatsinnialerpasi, illoqarfiullu alianaatsortatuaa sequminneqartussanngorpoq. Nuutoqqamut tunngatillugu soqutigisallit arlaqarput innuttaasut Nuutoqqami ineriartor nertut taasamik akuersaarinnikkusunnatik sorsuuteqarlutik pimoorussaqarneran nik paasisimasaqanngilluinnartunik. Taak kuusin naap put illussanik titartaasartut, atorfillit, suliffiutillit, politikerit il.il Nunarsuatsinnilu pisartut uteqattaarneqartuarput: Avataaneersut tikittarput, ineriartortitsisarput, aningaasarsiortarput aallaqqillutillu. Ine riartortitsineq tamatigut ajunngittuaannar tuuneq ajorpoq. Ineriartortitsineq aamma sequtserinertaqartarpoq. Pingaartumik kinguleruttuni. Periarfissat allat Illoqarfimmi maani sumiiffiit kusananngeqisut piorsaaffigalugillu nutarsaavissatut piukkunnarluinnartut amerlaqaat, tamakkunanilu isikkivigilluinnartunik inatsisartut ataatsimiittarfissaannik, hotelinik il.il. sanaartornissamut periarfissaqarpoq: Immikkoor tortaq isertitsiviup tungaanukartoq ta maat, Sanap eqqaa, Tuapannguit kujataat (Nunatta eqqumiitsulianik saqqummersitsivissaa akissaqalerutta taaneqartut ilaanni aamma sananeqarsinnaavoq), Saqqarliit ilaat, Industrivejeqarfik, ikuallaasarfiup eq qaa, Nuussuup ilarujussua, Qinngorput, illoqarfiup qeqqa il.il. Aamma nunatsinni isertitsivissap matoqqa sussap eqqaani inatsisartut ataatsimiittarfissaannik nutaamik inissiisoqarsinnaavoq. Taava politikerit tamaani pingortitarsuup pinnissusersua peqqarniinneralu isummersuutigiitigalugu isertitsivik pallittaalisagaq ammut qimerluujutigalugu inoqatitta ilaasa inuunertik naallugu isertitsiviup qarmaasa iluanni sooq inissinneqartariaqartarnerat eqqarsaatigisarsinnaassavaat. Iliveqarfiup eqqaa kangerlummut Sermitsiamullu isikkivilik inatsisartut ataatsimiittarfissaannik inissiivigissallugu aamma piuk kunnarluinnarpoq. Politikerit inuunerup allanngortinneqarsinnaannginnera tamaani eqqarsaatersuutigisinnaavaat; tamarluinnatta nunap qaanit qimaguttussaagatta, inoqatitta inuunerannik namminerlu inuunitsinnik ajornerulersitsinaveersaartariaqaratta, aap, nunarsuaarannguatsinni sunik tamanik eriaginnittariaqaratta akaareqatigiillutalu inuulluta. Imaluunniit. Soormi inatsiartut ataatsimiit tarfiat isateriarlugu nutaamik sanaartorfigiinnarussiuk? Allaffeqarfimmut pisuinnarlugu ikaarfissalitsiarsuaq. Kommunimi nunalu tamakkerlugu politikerit Nuutoqqamik allannguerusulluinnarnerisa ersersippaat Nuuk qangali annertunerusumik sanaartorfissaajunnaarlunilu ineriartortitsiviusinnaajunnaartoq. Pingaartumik Kommuneqarfik Sermersuumi kommunalbestyrelsip ilisarnaatigilersimavaa illut sumiiffiillu eriagisassat akigalugit kommunimut pilersaarutinik allannguisarneq. Ineriartortitsineq sinerissamut nuunneqarli Ineriartortitsinerup Nuummit qimagutsinnissaa piffissanngorpoq. Aap, kommuni innuttaasut akileraarutissaannik annaa saqassaaq, kisianni sinerissami ineriartortitsinissamik pisariaqartitseqisuni iluaqutaajumaarput. Iluatsillugu Nuutoqqamik se qumiilluinnarnissaq pinngitsoortissagaluarparput. Isumaqarpunga Nuutoqqami nutarteriani arnersi tanngassimaarutigisassatullu sanaar tornissanik pilersaaruteqarnisi taamaatikkussigit iluanaarnerussasusi aammalu suliniutisi kinguneqarluarnerusinnaasut. Illoqarfiup oqaluttuarisaanikkut pingaaruteqarfiani sequtseriniarlusi eqqarsaater suutisi qimanniarsigit. Nuummi immik koortortat kusanaatsut amerlaqisut ine risaaviginiarsigit piorsaavigalugillu, aammalu pissaaneqarnersi paasisimasaqassusersilu silatusaarlusi atorlugit illoqarfiup immikkoortortaa oqaluttuarisaanikkut pingaaruteqartoq Unescop nunarsuarmi eriagisassatut allattorsimaffianut innersuunniarsiuk. Taamaaliorussi nersorniarneqaatigissaqaarsi! Tamanut suliariumannittussarsiuussineq Kulusummi erngup innaallagissallu aqqutaannik taarsersuineq ilaatigullu allanngortiterineq MITTARFEQARFIIT / GRØNLANDS LUFTHAVNE / GREENLAND AIRPORTS sanatitsisutut suliassamik ataani taaneqartumik matumuuna tamanut ammasumik suliariumannittussarsiuussipput. Kulusummi erngup innaallagissallu aqqutaannik taarsersuineq ilaatigullu allanngortiterineq Suliassaq pingaarnersiorlugu makkuninnga imaqarpoq: Ledningip aqqutaannik assaaneq matoorinerlul. Erngup aqqutaannik dmi 63x125 mm pe-rørinik oqorsariikkanik 3000 meterit miss. inissitsiterineq. Erngup aqqutaanik nutaamik illunut 6-nut atassusiineq. Teknikkeqarfimmi erngup attaviinik allanngortiterineq. Kabelinik kiassaatinik aqutsissutinillu nutaanik ikkussuineq. Ledninginik 3000 meter miss. pioreersunik qalluineq piiaanerlu. Ledningit aqqutaanni napasunik nalunaaqutaasunik ikkkussuineq. Innaallagissap kabeliinik pioreersunik qalluineq piiaanerlu. Kabelimik 10kV-mik 2600 meter miss. ikkussuineq. Suliassaq pingaarnertut suliarinnittussatut suliariumannittussarsiuunneqarpoq Tunniussinissamut tunngavissaq tassaavoq aki appasinnerpaaq. Oqartussat aningaasaliissuteqartut akuersissuteqarnissaat naatsorsuutigalugu suliassap 2014-imi aggustip aallartinnerani aallartinneqarnissaa oktobarillu 1-ani 2014-imi tunniunneqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq. Neqerooruteqarnermi atortussat uunga inniminnerneqassapput:! RAMBØLL Grønland Postboks Nuuk Oqarasuaat neh@ramboll.gl Atortussat qarasaasiakkut (PDF-itut) nassiunneqassapput. Sanaartortartunit pappialanngorlugit pineqarnissaat kissaatigi-neqarpat tamanna inniminniinermi ilisimatitsissutigeqquneqarpoq, akigitinneqartullu malillugit akilerneqassalluni. Suliariumannittussarsiuussineq pissaaq tallimanngornermi 31. juli 2014 nal Rambøll Grønlandip Nuummi qullersaqarfiani neqerooruteqartut najuukkusuttut najuuttoralugit. OFFENTLIG LICITATION Udskiftning og delvis omlægning af vand- og højspændingsledning i Kulusuk MITTARFEQARFIIT / GRØNLANDS LUFTHAVNE / GREENLAND AIRPORTS udbyder som bygherre nedenstående opgave i offentlig licitation. Udskiftning og delvis omlægning af vand- og højspændingsledning i Kulusuk Opgaven omfatter i hovedtræk følgende: Opgravning- og tildækning af ledningsgrav. Fremføring af ca meter vandledning dim. 63x125mm præisoleret pe-rør. Tilslutning af ny vandledning i 6 bygninger. Ombygning af vandinstallationer i teknikrum. Montering af nye varmekabler og styringer. Optagning og fjernelse af ca meter eksisterende ledninger. Opsætning af markeringsstandere ved lednings tracér. Optagning og fjernelse af eksisterende el kabler. Fremføring af ca meter 10 kv kabel. Arbejdet udbydes i hovedentreprise Tildelingskriteriet er laveste pris. Under forudsætning af de bevilgende myndigheders godkendelse forventes arbejdet at kunne påbegyndes primo august 2014 og afleveres per 1. oktober Udbudsmaterialet bestilles hos:! RAMBØLL Grønland Postboks Nuuk Telefon neh@ramboll.gl Materialet fremsendes i elektronisk form (PDF-format). Såfremt entreprenøren ønsker papirformat bedes dette oplyst ved bestillingen, og der betales efter gældende tarif. Licitation afholdes fredag den 31. juli 2014 kl på Rambøll Grønland`s hovedkontor i Nuuk i overværelse af de bydende, som måtte ønske at være til stede.