Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd

Transkript

1 Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Kangia/kitaa vest/øst

2 Adolf Holm ado.ia.gl Nunarput nutaaq ataatsimoorneq nutaaq Kitaani Kangianilu Inuit Ataqatigiit Nuummi februarip 23-niit 26-t ilanngullugu Kommunerujussuassamut qi nersinissamut isumasioqatigiikkamik anguniagassatut aalajangiussaat ilaatigut makkuupput. Anda Nathanielsen Qeqertarsuatsiaat andan.ia.gl Kitaani Kangianilu Inuit Ataqatigiit upperaat kommuunerujussuassap pilersinneqarneratigut akisussaaffissat nutaat ataatsimoorullugit kivitseqataaffigisinnaallugit suleqataaffigisinnaallugillu. Taamaattumik innuttaasut qanimut suleqatiginerisigut naligiinnerusumik inooqatigiilernissarput anguniarlugu ataatsimoorussatut suliniutiginiakkavut sulissutiginissaannut piareersimavugut. Isumaqatigaarput upperalugulu nunarput tamaakkerlu gu atukkatigut naligiissaarisinnaaneq, kiffartuun neqarnikkut assigiissaarisinnaaneq akinillu nalimmassaasinnaaneq, kommuunit sisamanngortinneqarnerisigut periarfissanik nutaanik malitseqassasoq. Inuit Ataqatigiinni peqataarusuppugut innuttaasut kiffartuunneqarneranni oqilisaanissaq suleqatigiinnitsigut ajornannginnerulersinnaasoq. Asii Ch. Narup asii.ia.gl Inuiaqatigiit nukittuut ilinniarluarsimasullu Isumaqarpugut innuttaasunik sullissineq isumaginninnerlu pitsaanerusoq eqaannerusorlu angussagutsigu sumiiffinni atukkat killiffii ilisimaarilluarlugit nalilersorluarlugillu nutaamik sulinissarput ingerlalluarsinnaallugu. Inuiaqatigiit peqqissut, tamatigoortut anguniagaqarusuttullu pilersikkusuppavut, tamatumanilu ilaqutariit peqqissuunissaat pingaaruteqarluinnarpoq. Ilaqutariit peqqissut tassaapput peqqissunik meerallit, tamannarpiaavorlu Inuit Ataqatigiinni sulinissatsinni aallaavissarput pitsassuaq. Tamatumani utoqqartatta inuuniarnikkut aamma pitsaasumik toqqisisimasumillu atugaqarnissaat qitiulluinnartutut isigaarput. 2 KANGIA / KITAA 2008 ØST / VEST

3 Kulturip ataqatigiississavaatigut Kitaata Kangiatalu kommuunissaani kulturikkut assigiin ngisitaarsinnasunik tunuliaquteqarnerput ilisimalluinnarparput. Tamatta immikkut nukittoqquteqarpugut sutigut tamatigut atorluarusutatsinnik. Ileqqutoqqat ileqqullu nutaat iluaqutigalugit ilisareqatigiinnerulernissarput aaqqissorniarparput, ilinniartitsinikkut paarlaateqatigiittarnikkullu. Pingaartipparput qitiusumik kommuunissatsinni kulturikkut ine ri saaveqarnissarput, meeqqaniit utoqqarnut ator luarneqarsinnaasumik. Utoqqaat ilisimasaasa atorluarnerunissaat qitiulluinnartutut isigaarput, kingor nussassavummi imaannanngitsut tassaniimmata. Nuannersumik inooqatigiinneq kulturitsinni ataqatigiissutigissavarput, inuiaqatigiit peqqissut anersaakkullu uummaarissut pilersikkusukkatsigik. Ilinniagaqarneq nukittuunngortitsisarpoq Inuiaqatigiit peqqissut aamma tassaapput ilinniarluarsimasut. Ilinniartitaanikkut periarfissat sutigut tamatigut nalilersortuarnissaat kommuunissatsinni pingaaruteqa qaaq. Ilinniarfissatigut periarfissat nutartertuarnissaat anguniakkatta pingaartut ilagaat, tamatumani najugaqarfik qimallugu ilinniagaqarnermi najugaqarfissat ilanngullugit. Taamaakkaluartoq pingaartipparput najugaq qimannagu ilinniagaqarnissamut periarfissat annertusarnissaat. Kikkut tamarmik ilinniagaqarnissamut periarfissaqartariaqarput, tamannami inuiaqatigiinni pingaaruteqarpoq nukittuunngortitsisarami. Aviâja Rosing Jakobsen aviaaja.ia.gl Emilie Kúnak Ittoqqortoormiit emilie.ia.gl Peqqinnisap tungaatigut periarfissat ajornerulinnginnissaat siunnerfitta pingaartut ilagaat. Kikkulluunniit nakorsarneqarsinnaanermik periarfissaqartuarnissaat pingaartipparput. Nappaatinik ajorunnarsinneqarsinnaanngitsunik atugaqartut immikkut isigisariaqarsoraavut, taamaattumik immikkut taamatut misigisallit isumagineqarfissaannik peqartariaqarnerput angorusupparput. Inuussutissarsiorneq aningaasarsiornerlu Inuussutissarsiornikkut eqaatsumik inerisaajuarnissaq pingaarteqaarput, tamannami suliffissanik pilersitsisarpoq tamanut iluaqutaasumik. Inuussutissarsiorneq eq qartortillugu piniartortatta aalisartortattalu periarfissaannik nutarteriuarnissaq pisariaqarpoq. Imaani inuussutissarsiortortatsinnik qanimut suleqateqartuarnissaq qaangiinnarneqarsinnaanngilaq, pingaartumik pitsaasunik annertunerusumillu immitsinnut pilersornissaq eqqarsaatigalugu aammalu avammut nioqqutissiorsinnaaneq puigornagu. Erik Mogensen Paamiut erik.ia.gl KANGIA / KITAA 2008 ØST / VEST 3

4 Esmar Bergstrøm esmar.ia.gl Evald Napâtóq Ittoqqortoormiit evald.ia.gl Hans Pavia Egede hanspavia.ia.gl Harald Bianco Tasiilaq harald.ia.gl Inuussutissarsiutinik suugaluartunilluunniit ineriartortitsineq, siuarsaanissaq nutaanillu pilersitsineq ani ngaasarsiornikkut pitsaasumik inerititaqartumillu angu saqar nissatsinnut aqqutissiuisussaapput. Sulisinnaasut kik kulluunniit pisariaqartippavut aningaasaqarnitsinnut iluaqutaasussaammata. Siunissaq eqqarsaatigalugu nukissiuuteqarnikkut nu taa mik eqqarsarneq pisariaqalerpoq. Erngup, immap, anorip seqernullu nukiisa atorluarnissaat piffissanngortutut isigaarput. Isumaqarpugut maannangaaq tamakku pillugit periarfissanik misissuineq aallartittari aqartoq, Inuit Ataqatigiinnilu aqqutissiuinissarput piareersimaffigaarput. Pisuussutinik uumaatsunik aningaasarsiornikkut iluaquteqarsinnaanerput qanilliartortillugu nalilersueqqissaartariaqarneq pisariaqarpoq. Nunamik piginnituunitsinnik apeqqut tassani qaangiinnarneqarsinnaanngilaq, qulakkeerusupparpummi inuiaat kalaallit nunatsinnik piginnittuunerput pisuussutaanillu tamakkiisumik oqartussaanerput. Avatangiisitsinnik eriaginninneq nakkutilliinerlu nunap immallu pisuussutaannik atuinermi qitiulluinnarpoq. Nunatsinni aatsitassarsiornikkut uuliasiornikkullu ineri ar tortitsisoqassappat sumiluunniit avatangiisinik innarliinnginnissaq Inuit Ataqatigiinni pingaartitarilluinnarparput. Kitaani Kangianilu Inuit Ataqatigiit piareersimavugut akisussaaffiit nutaat eqqarsaatigalugit kivitseqataanissamut piareersimavugut suleqatigiinnissamut qilanaarpugut nutaamik eqqarsarluta inerititaqarnissamut. Taamaammat ilaatigut makku suliniutigerusuppavut: Inissaaleqinerup anigorniarnissaa tamanut inissaqartitsineq Inuussutissarsiutitigut nutarterineq siuarsaanerlu Ikiorsiissutit assigiit Aqutsisoqarfissami peqqilluni inuuneq tamanut Meeqqanik mianerinninneq ikorfartuinerlu Atuarfitsialaap nukittorsartuarnissaa Ilinniaqqinnissamut pikkorissaqqinnissamullu periarfissiineq Kulturikkut suliniutit amerlasisat Aatsitassarsiornermi oqartussaaqataaneq Sulisitsisuuneq akisussaassuseqartoq inuppalaartorlu Angallannikkut ataqatigiinneq Avatangiisit mianeralugit 4 KANGIA / KITAA 2008 ØST / VEST

5 Juulut Danielsen Ittoqqortoormiit Nyt Grønland nyt fællesskab juulut.ia.gl Inuit Ataqatigiit fra Vest- og Østgrønland har afholdt et seminar i i dagene februar, og har til valget til storkommunerne sat bl.a. følgende mål. Inuit Ataqatigiit fra Vest- og Østgrønland er overbeviste om at være i stand til at løfte og samarbejde om de nye ansvarsområder, der bliver til i forbindelse med dannelsen af de nye storkommuner. Jørgen Benjaminsen jorgen@ia.gl jorgen.ia.gl Vi vil i tæt samarbejde med befolkningen arbejde for en mere ligeværdig tilværelse, ligesom vi også er klar til at arbejde for realiseringen af vore mål Vi er enige i og tror på at man kan harmonisere leveforholdene, harmonisere serviceydelserne og at vi kan tilpasse prisdannelserne, idet dannelsen af de fire nye storkommuner vil give os nye muligheder. Inuit Ataqatigiit er overbeviste om at en bedre servicering af borgerne bedst opnås gennem samarbejde. Et stærkt og veluddannet samfund Majken-Mona Jensen Paamiut majken@ia.gl majken.ia.gl Såfremt vi skal opnå bedre og mere flexibel service og social omsorg, så skal man have et indgående kendskab til de lokale levevilkår og vurdere disse løbende under vort arbejde. Vi vil skabe et sundt, alsidigt og ambitiøst samfund, og i den forbindelse er et sundt familieliv altafgørende. En sund familie har sunde børn, og netop dette forhold vil være et godt udgangspunkt for Inuit Ataqatigiits arbejde. Niels Aminak Tasiilaq nielsa.ia.gl I den forbindelse mener vi at det er helt centralt at de ældre har gode og trygge leveforhold. KANGIA / KITAA 2008 ØST / VEST 5

6 Mia Nielsen mia.ia.gl Mille S. Pedersen mille.ia.gl Ninni Petersen Arsuk ninni.ia.gl Ove Karl Berthelsen ovekarl.ia.gl Kulturen holder os sammen Vi er vel vidende om at der kan være forskelle i vore kulturelle baggrunde i den kommende Vest- Østkommune. Vi har hver især vore styrker, som vi gerne vil udnytte på alle måder. Vi vil lære hinanden gennem vore traditioner og nytænkning, gennem uddannelse og udveksling. I vores kommende kommune lægger vi vægt på at have et kulturudviklingscenter som kan udnyttes af alle, lige fra børn til de ældre. De ældres viden skal udnyttes i større udstrækning, da der ligger en værdifuld kulturarv i det. Vi vil skabe et sundt samfund med et rigt åndsliv, hvorfor kulturen skal være et bindeled i samfundet. Uddannelse giver styrke Et sundt samfund er også et veluddannet samfund. Det er af yderste vigtighed for vor kommende storkommune, at uddannelsesmulighederne til stadighed vurderes. Et af vore primære mål er at uddannelsesmulighederne til stadighed udvikles, inklusive bolig under uddannelse udenfor hjembyen. Til trods herfor er det vigtigt at man udvider mulighederne for decentrale uddannelser. Alle bør have mulighed for at få en uddannelse, og det er vigtigt for et samfund, da det styrker. Et af de vigtige mål er at sundhedsområdet ikke bliver forringet. Det er vigtigt, at alle har mulighed for at få en lægelig behandling. Vi mener at man skal særligt hensyn til dem der lider af en uhelbredelig sygdom, derfor vil vi have et hjem hvor man kan tage vare på disse mennesker. Erhverv og økonomi En flexibel og vedvarende erhvervsudvikling prioriterer vi højt, idet det også giver nye arbejdspladser til gavn for alle. Mens vi snakker erhverv, så er det også nødvendigt at vi til stadighed udvikler mulighederne for vore fiskere og fangere. Vi kan ikke komme uden om at have et tæt samarbejde med vore maritime erhvervsudøvere, især med tanke for en større selvforsyning, og ikke at glemme eksportmulighederne. Erhvervsudvikling, erhvervsfremme og etablering af nye erhvervsmuligheder baner vejen for en positiv og konstruktiv økonomisk udvikling. Vi har brug for alle arbejdsføre mennesker, idet de har en positiv indflydelse på økonomien. 6 KANGIA / KITAA 2008 ØST / VEST

7 Det er på tide at tænke på alternative energiformer. Det er på tide at udnytte vandkraftværksenergi, bølge- eller tidevandsenergi, vind- og solenergi. Vi mener at man allerede på nuværende tidspunkt bør undersøge mulighederne for disse, og Inuit Ataqatigiit står klar til at bane vejen for dette. Efterhånden som vi kan få økonomisk udbytte af udnyttelsen af ikke-levende ressourcer, er det nødvendigt med løbende analyse af mulighederne. I den forbindelse kan vi ikke komme uden om spørgsmålet om ejendomsretten til undergrunden, vi vil gerne sikre os at det er det grønlandske folk der har ejendomsretten til undergrunden og også har suværeniteten over dens ressourcer. Beskyttelse og kontrol af miljøet er helt centralt i forhold til brugen af de levende ressourcer til lands og til vands. Såfremt der skal igangsættes mineral- og olieaktiviteter i Grønland, prioriterer Inuit Ataqatigiit at der ikke sker skade på miljøet. Panínguak Heinrich paninnguaq@ia.gl paninnguaq.ia.gl Peter Elisasen Paamiut petere@ia.gl petere.ia.gl Inuit Ataqatigiit fra Vest- og Østgrønland er klar til at tage ansvaret for de nye områder vi er klar til samarbejde vi glæder os til de nye tanker vil bære frugt. Vi vil arbejde for følgende: Arbejde for at løse boligmanglen boliger til alle Erhvervsudvikling og erhvervsfremme Ens socialhjælp Sundt liv til alle i storkommunerne Omsorg for og støtte til børn Vedvarende styrkelse af Atuarfitsialak Mulighed for videreuddannelse og efteruddannelse Flere kulturelle initiativer Medindflydelse i minedrift Ansvarlig og human rolle som arbejdsgiver Koordineret trafikstruktur Værn om miljøet Storm Ludvigsen storm@ia.gl torm.ia.gl Søren Lyberth Paamiut suulut@ia.gl suulut.ia.gl KANGIA / KITAA 2008 ØST / VEST 7

8 Tunniussassaqarpugut Nunatsinni inuit it missaanniippugut, nunaqarfinni 60-it missaanniittuni illoqarfinnilu 18-ni najugaqarluta sisamanik kommuneqalissalluta qinersissaagut kommunilli nunaqarfiit illoqarfiillu qassiugaluarpataaluunniit inuiattut ataasiuvugut nunaqqatigiippugut tamannalu aamma qinersinermi matumani eqqaamassavarput. Ataatsimoorluta iluaqutissatsinnik tamatta tunniussassaqarpugut. Timikkut anersaakkullu. Kommuuneqatissatsinnut sunik tunniussassaqarnerluta allallu iluaqutigisinnaasaannik sunik peqarnerluta tappiffiginiassagipput Inuit Ataqatigiit-niit tamanut kajumissaarutigissavarput. Qinikkatut aalajangiisartut ikilerujussuassammata kikkut allat soqutiginnittut piumasullu tamarmik piviusumik aalajangiiniarnerni akuutsinneqarnissaat, peqatigiiffiugunik, sulisuugunik allatulluunniit soqutigisaqarunik, tamarmik sunniuteqarnissamut, akuunissamut akisussaaqataanissamullu periarfissittariaqarput. April-ip 8-anni qinersinitsigut aalajangissavarput politikkikkut qanoq siunnerfeqarluta sunillu anguniagaqarluta kommuunissatsinni nutaani kattussuutissanerluta. Qiner sissaagut inunnik taamatut suliaqartussatut piukkussatsinnik. Inuit Ataqatigiit sinniisaat piareersimapput suliassamut angisuumut pissanganartumut periarfissarpassuarnillu ammaassisussamut peqataassallutik. Piumasaqaataassaaq qinigassavut tassaassasut siunnerfimminnut aalajaatsut, nikallujuitsut, suleqatiginnikkusuttut, ataatsimoornissamik pingaartitsisut, naalaarsinnaasut paasinnissinnaasullu, alakkaamasaqartut inuit qinigassagut akisussaaffimminnut tunniusimasuusariaqarput. Inuit Ataqatigiit sinnerlugit qineqqusaartuvut tamakku tunngavigalugit sulinissamut piareersimapput. Vi har noget at give Vi er ca indbyggere, som bor i ca. 60 bygder og 18 byer, og som nu skal til valg for at skabe 4 nye kommuner men uanset, hvor mange kommuner, byer og bygder vi måtte bo i, er vi ét folk, vi bor i det samme land og det skal vi huske også ved det kommende valg. Vi har allesammen noget at bidrage med til fællesskabet. Både materielt og kulturelt. Inuit Ataqatigiit opfordrer til at vi fokuserer på, hvad vi hver især kan bidrage med i vores nye storkommuner og hvordan vi sammen kan skabe optimale betingelser i det nye fællesskab. Der bliver væsentligt færre folkevalgte til at tage beslutningerne, derfor er det også desto endnu mere nødvendigt at andre interessenter inddrages reelt i beslutningsprocesserne, om det er foreninger, medarbejdere eller andre, må de alle gives mulighed for indflydelse, deltagelse og til at tage medansvar. Den 8. april skal vi beslutte, hvilken politik og hvilke mål vi vil efterstræbe, når vi skal samles i vores fælles nye storkommuner. Vi skal vælge de mennesker som vi har tillid til kan løfte denne opgave. Inuit Ataqatigiit s kandidater er parate til at deltage i det kommende store, spændende og nyskabende projekt. Kravene til kandidaterne må være at de holder fast ved deres mål, at de er vedholdende, samarbejdsorienterede, at de er samlende, at de kan lytte og forstå og at de er velorienterede vi skal vælge mennesker som lever op til deres ansvar. Vore kandidater hos Inuit Ataqatigiit er parate til at arbejde på det grundlag. kommune.ia.gl KANGIA/KITAA 2008 ØST/VEST