Manipulerende vinkler på parlamentsbygning INDLAND

Transkript

1 NDLAND Layoutet af Malene Kuitse Christensen Manipulerende vinkler på parlamentsbygning jece fra Bureau for natsisartut anvender et af mest klassiske og effektive virkemidler til at narre din hjerne SYNSTRCK røv at kig godt på de tre billeder her på siden. De stammer fra Bureau for natsisartuts pjece om en ny parlamentsbygning. Selve udformningen af bygningen afgøres først senere, men lige nu gælder det placeringen. Tre grunde er i spil. Aqqaluks lads, Arsiffik i bymidten og ved Kolonihavnen. pjecen optræder der et modelbillede af bygningen i tilnærmet korrekt størrelsesforhold på hver af de tre grunde. røv så igen at kig på billederne. Ser bygningen lige stor ud på alle tre billeder? Mange vil opleve, at modelbygningen afbildet på Aqqqaluks lads virker mindre. Det er ikke tilfældigt. Modsat de to andre billeder er bygningen på Aqqaluks lads nemlig afbildet med et fugleperspektiv. Når ting ses oppefra har vores hjerner vanskeligt ved at afstandsbedømme og vurdere en genstands størrelse i forhold til andre genstande ved siden af. Ofte vil vores hjerner være tilbøjelige til at opfatte en genstand mindre. pjecen optræder der ti billeder af bygningen på Aqqaluks lads. samtlige tilfælde ses bygningen i fugleperspektiv. Til sammenligning er den samme bygning på bymidten eller i Kolonihavnen afbildet otte gange. ngen af de gange er der ikke brugt fugleperspektiv. stedet er der anvendt normal perspektiv, som anses for en neutral synsvinkel. Dog i to tilfælde grænser vinklen til frøperspektiv. Her ser man ting nedefra, og en bygning vil derfor ofte opfattes som værende større og mere dominerende. Anbefaler Aqqaluks lads Brugen af fugleperspektiv sker altså udelukkende, når Bureau for natsisartut viser parlamentsbygningen på Aqqaluks lads. Det er desuden den placering, som pjecen klart anbefaler. Omvendt fraråder pjecen en placering i Kolonihavnen eller i Bymidten. Og her er bygningen altså vist i enten normalperspektiv eller i det mindre flatterende frøperspektiv. Tilfældigt eller bevidst brug af synsvinkler til at fremmane en bestemt holdning? Formand for natsisartut, Lars-Emil Johansen melder pas. Man ser kun Aqqaluks lads med fugleperspektiv og de andre pladser med andre synsvikler. Hvorfor er de perspektiver valgt? Det er tekniske spørgsmål, du stiller til mig. Jeg har ikke ønsket de her teknikaliteter. Vi har haft arkitekttegnestuen tnt nuuk til rådgivning. Vi har sagt okay, fordi vi synes, det er visualiseret på en udmærket måde. Vi har ikke drøftet eller besluttet, om det skal være det ene eller andet perspektiv, siger Lars-Emil Johansen. Men bygningen ser jo større ud i frøperspektiv og mindre ud med fugleperspektiv. Hvad synes du så om, at de her perspektiver er valgt? Det er noget, som jeg har godkendt og synes er okay, siger Lars-Emil Johansen.

2 NUNATSNNT FAKTA Normalperspektiv betyder, at kameraet holdes neutralt og lige på de genstande, det optager. Frøperspektiv betyder, at kameraet optager nedefra og op på en genstand. å den måde kan en handling manipuleres og kommenteres (indirekte). Hensigten med og effekten af et frøperspektiv kan være, at det, der optages, skal virke skræmmende, stort og dominerende. Fugleperspektiv betyder, at kameraet optager oppefra og ned på en figur/genstand. Det kan som ved frøperspektiv være udtryk for manipulation. Hensigten med og effekten af et fugleperspektiv kan modsat frøperspektivet være, at det der optages, skal virke småt og nærmest ubetydeligt. Uddrag af»håndbog i filmiske virkemidler«fra Det Danske Filminstitutet AASSAT Nalinginnaasumik isiginninneq isumaqarpoq assiliivik isigisamut toqqaannartumik sammitillugu assiliineq. Nalinginnaasumik isiginninneq aallaavittut sunniiniarnerunngilaq, inullu iliuuserluunniit oqaaseqarfiginiarneqaratik. Naratsimit isigalugu isiginninneq isumaqarpoq suup assilisap ataaniit qummut assilineqarnera. Taamaasilluni isigisaq allanngortinneqarsinnaavoq oqaaseqaateqarfigineqarsinnaallunilu (toqqaannanngitsumik). Ataanit isigalugu assiliinikkut siunertaasinnaavoq assilisap ersinartoorpasinnissaa, anginerorpasinnissaa malunnaateqarpasinnissaalu. Qulaanit isiginninneq isumaqarpoq isi gisap qulaanit assilineqarnera. Ataanit isiginninnertut uukapaatitsiniutaasinnaavoq. Qulaanit isiginninnikkut siunertaasinnaavoq ataanit isiginninnerup akerlianik isigisap mikinerorpasinnissaa, suunngippasingajalluni.»håndbog i filmiske virkemidler«-imit Det Danske Filminstitutimeersumit tigulaagaq natsisartut ataatsimiittarfissaannik peqqusersusaartumik takutitsiniarneq natsisartut Allattoqarfiata periutsit atorneqarnerpaat sunniuteqarnerpaallu atorlugit qaratsat salloqittarniarsaraa A NAKUTTSERARNEQ ssit pingasut quppernermi uaniittut isiginnaarlualaariakkit. natsisartut ataatsimiittarfittaassaat pil - lugu natsisartut Allattoqarfiata quppersagaaneersuupput. llorsuup qanoq isikkoqarnissaa aatsaat kingusinnerusukkut aalajangerneqartussaavoq, maannakkulli inissiffissaa pineqarluni. Sumiiffiit pingasut inissiiffiusinnaapput. Aqqaluup Aneerasaartarfia, illoqarfiup qeqqani Arsiffik kiisalu Nuutoqqap eqqaa. Quppersakkami inissiiffiusinnaasuni pi - ngasuni tamani illorsualiassatut takorluukkatut assit eqqortumik angissusilerlugit ilanngunneqarsimapput. Assit qimerlooqqilaariakkit. Assini pingasuni tamani illorsuit angeqqatigiippasippat? Amerlasuut isumaqassapput Aqqaluup Aneerasaartarfiani illorsualiassatut takorluugaq mikinerorpasissoq. Taamaanngilaq. Assilialiat allat marluk assiginagit Aqqaluup Aneerasaartarfiani illorsuaq qulaanit isigalugu assilineqartuusiaavoq. Suut qulaanit takugaangatsigit qaratsatta ungasissuseq nalileruminaatsillugulu isigisaq, sunut sanianiittunut sanilliullugu, angissusileruminaatsittarpaa. Qaratsatta isigisaq mikinerusutut takuniarajunnerusarpaa. Quppersakkami tamarmi Aqqaluup Aneerasaartarfiani ataatsimiittarfik assilissanik qulinik takutinneqarpoq. Tamatigut qulaanit isigalugu. Sanilliussassatut illoqarfiup qeqqani Nuutoqqamilu ataatsimiittarfiliassat arfineqpingasoriarlugit takutinneqarput. Taakkua arlaannaalluunniit qulaanit isiginagit. Taarsiullugu nalinginnaasumik assileeriaaseq atorneqarpoq, tassa isigisaq nunamit assiliinertut taaneqartartoq. Assilli marluk naratsimit isigalugit assilineqarsimapput. Taakkunani illu ataanit isigineqarpoq, taamaattumillu illu anginerorpasillunilu malunnaateqarpasinneruvoq. Aqqaluup Aneerasaartarfia inassutigaa Tassa natsisartut Allattoqarfiata Aqqaluup Aneerasaartarfiani ataatsimiittarfissatut siunnersuut kisiat qulaanit isigalugu takutippaa. Quppersakkamilu taanna inissiiffissatut ersarinnerpaamik inassutigineqarpoq. Akerlianik quppersakkami Nuutoqqami imaluunniit lloqarfiup qeqqani inissiinissaq nangaasaarutigineqarpoq. Taakkunanilu illorsuit nalinginnaasumik imaluunniit pitsaannginnerusumik ataanit isigalugit takutinneqarput. Nalaatsornerinnaava imaluunniit aalajangersimasumik isummersitsiniarluni isiginninnerit assigiinngitsut atorneqarpat? natsisartut siulittaasuata Lars-Emil Johansenip taamaannginnerarpaa. Aqqaluup Aneerasaartarfia taamaallaat qulaanit isigalugu takutinneqarpoq. nissiiffissatut siunnersuutit allat allanit isigalugit takutinneqarput. Sooq taamatut isiginninnerit toqqarneqarsimappat? Apeqqummik teknikkimut tunngasumik aperivarma. Teknikkersornerit tamakkua kissaatigisimanngilakka. llussanik titartaanermik ingerlatsivik tnt nuuk siunnersortitut atorsimavarput, takutitsiniarneralu akuerisimavarput pissutigalugu isumaqaratta ajunngivissumik takutinneqartut. siginninnerit arlaat sorleq atorneqassanersoq oqaloqatigiissutiginagulu aalajangersimanngilarput, Lars-Emil Johansen oqarpoq. lluli ataanit isigalugu anginerorpasittarpoq qulaanillu isigalugu mikinerorpasittarluni. siginninnerit uku toqqarneqarsimanerat qanoq isumaqarfigaajuk? Taakkua uanga akuerisimavakka isumaqarlungalu ajunngitsut. sumaqarpunga soqutiginartoq alla tassaasoq inissiiffissatut pingasutut siunnersuutini iluaqutissat ajoqutissallu takutinniarsimagatsigit, Lars- Emil Johansen oqarpoq. arlament med pomp og pragt natsisartut ataatsimiittarfissarsuat Et enkelt parti modsætter sig, at de folkevalgte forkæler sig selv med ny dyr bygning M RESTGEBYGGER ødesalen i natsisartut er for trang, og en renovering koster mindst 90 millioner kroner. Sådan lød bevæggrundene forud for en afstemning 27.november 2013 om en ny parlamentsbygning til omkring 190 millioner kroner. stedet for at smide pengene ud af vinduet til renoveringer, som alligevel ikke fører til en endelig løsning, foreslår vi opførelsen en helt ny bygning, forklarede natsisartuts formand Lars-Emil Johansen før afstemningen. Den endte med et suverænt flertal. Kun Demokraterne trykkede nej på stemmeknappen. Vi finder det forkert at poste så mange penge i en bygning til natsisartut, når vores skolebørn bliver undervist i nedslidte og usunde lokaler. Vi finder det forkert, når almindelige mennesker skal leve med følgerne og konsekvenserne af skimmelsvamp i deres private hjem, fordi der mangler penge til renovering. Og vi finder det forkert, at politikerne endnu en gang sætter sig selv højere end befolkningen, sagde forhenværende medlem af natsisartut, Jens B. Frederiksen. nuit qinigaasa imminnut ataatsimiittarfissualiuunnissaat partiip ataatsip akerlilerpaa ALUTORNEQAATSSAMK SANAARTUGAQ natsisartut ataatsimiittarfiat tattuunnarpallaaqaaq, nutarterneqarneralu 90 millioner koruuninik akeqassaaq imi novembarip 27-ani inatsisartut ataatsimiittarfissaanut 190 millioner koruuninik akeqartussamut taasinissaq sioqqullugu taamatut tunngavilersuisoqarpoq. Aningaasat nutarsaanermut aaqqiis - suteqavinnermik kinguneqartussaanngitsumut atulussinnarnagit siunnersuutigaarput nutaarluinnarmik ataatsimiittarfiliortoqassasoq, natsisartut siulittaasuat Lars-Emil Johansen taasinissaq sioqqullugu nassuiaavoq. Amerlanerussuteqarluartut isumaqataallutik taasipput. Taamaallaat Demo kraatit akerliliipput. natsisartut ataatsimiittarfissaannut aningaasat taama amerlatigisut atorneqarnissaat kukkunertut isigaarput, mee - rartavut inini aserfallassimasuni peqqinnanngitsunilu atuartitaatillugit. Kukkunertut isigaarput inuinnaat angerlarsimaffimminni oqulinni kinguneqaatissaat atorlugit najugaqarnerat, pissutigalugu nutarterinissamut aningaasassaqanngimmat. Kukkunertullu isigaarput politikerit aammaarlutingaasiit innuttaasunit imminnut pingaarnerutinnerat, natsisartunut ilaasortaasimasoq Jens B. Frederiksen taamani oqarpoq.

3 NDLAND Layoutet af Malene Kuitse Christensen Kom til at lukke munden på kritikere En beklagelig fejl, forklarer bureau for natsisartut D et er ikke blot på gaden, at mange borgere har ytret deres harme over, at Bureau for natsisartut plæderer for, at en ny parlamentsbygning bør ligge på Aqqqaluks lads. rotesterne foregår også i cyberspace. Blandt andet på Facebooksiden "natsisartut på Aqqaluks lads«oprettet af bureauet. Men få timer efter at siden var gået online, forsvandt omkring 50 af de oprindelige kommentarer pludselig. Langt hovedparten af kommentarerne var stærkt kritiske over for Bureau for natsisartuts håndtering af sagen. Fjernelsen af kommentarerne vakte straks harme. Blandt andet skrev Thomas Egede: Genialt. Kritik og ubehageligheder skal ties ihjel. Thomas Egede, debattør Formand for natsisartut Lars-Emil Johansen meddeler, at han»absolut intet kendskab har til, at nogen har slettet kritiske kommentarer«. Det har kommunikations- og projektmanager hos Bureau for natsisartut, Nils Baum, til gengæld. Dårlig billedtekst Nils Baum står for driften af siden på Facebook og oplyser, at sletningen skete, da medarbejderne ville ændre et opslag med billede på. Medarbejderne ville udskifte det, så det tydeligt fremgik af billedet, at der er tale om et modelbillede. Begrundelsen var at tydeliggøre, at formålet med Facebooksiden og det øvrige materiale er at informere om bureauets foretrukne placering af en kommende natsisartut bygning og ikke om bygningens udseende. Ved en beklagelig fejl har vi i denne proces slettet hele det oprindelige billedopslag inklusiv de indkomne kommentarer. Det kunne desværre ikke genetableres og dermed forsvandt kommentarerne. Det var således ikke hensigten at slette kommentarer fortæller Nils Baum. Straks efter indrykkede bureauet følgende tekst på siden:»kære Facebook brugere Vi har ved en beklagelig fejl slettet sidens første opslag med tilhørende kommentarer i et forsøg på at opdatere billedet. Det var på ingen måde tilsigtet at fjerne kommentarerne, men disse kan desværre ikke genskabes. Vi lægger noget nyt opslag med det korrekte billede og håber at debatten vil fortsætte.«natsisartut ataatsimiittarfissaannut akerliussutsimik takutitsineq 1000-init amerlanerusunit peqataaffigineqartoq, ulloq manna tikillugu akerliussutsimik takutitsinerit annersaraat. Med over 1000 deltagere var parlaments-demoen i Nuuk den hidtil største protest. Risiko for stemmefusk Kommuneqarfik Sermersooq erkender sandsynlighed for dobbeltstemmer i folkeafstemning SKKERHEDSBRST eter Stefani plantede fødderne i den jord, han vil beskytte. Vi har fået nok! De må respektere dette område!, råbte han og modtog klapsalver fra hundredvis af demonstrerende på Aqqaluks lads. eter Stefani var en af flere spontane talere i weekenden. Demonstranterne er utilfredse med, at Aqqaluks lads er i spil som placering til en parlamentsbygning. Og de er utilfredse med, at de politikere, de har stemt ind i natsisartut nu vil bevillige en 190 millioner kroner dyr bygning til sig selv. Men nuummiut kan også give deres mening til kende på en helt ny facon. En vejledende folkeafstemning der udelukkende foregår på internettet. Selvfølgelig skal alle høres når den bygning, der er symbolet på demokratiet, skal opføres, mener borgmester Asii Chemnitz Narup. Alle borgere over 16 år i Nuuk kan deltage i folkeafstemningen fra 22. til den 31.august. De kan stemme om bygningen bør placeres i Kolonihavnen, Aqqaluks lads eller Arsiffik i bymidten. Den endelige beslutning er op til kommunalbestyrelsen hos Kommuneqarfik Sermersooq, og politikerne kan så skæve til afstemningsresultatet. Mærkelig metode Afstemningen har ført til ekstraordinært mange besøgende på kommunens hjemmeside. å 3 dage har der været besøgende. Men flere af stemmerne kan være gengangere, da enkeltpersoner godt kan stemme flere gange. For den eneste identitetsmarkør og registreringsgrundlag er en adresse. Afstemningen er lidt mærkelig, da personer jo oftest har flere adresser, bemærker Maria Ackrén, afdelingsleder for Samfundsvidenskab ved lisimatusarfik. Konsulent hos Sermersooq Karsten eter Jensen erkender, at der kan være et sikkerhedshul. Alligevel fastholder han, at afstemningen er både troværdig og brugbar. Af forholdsregler kan vi se hvor mange unikke brugere, der har besøgt siden med afstemningen. Derudover vil databehandling hos den danske analysevirksomhed Epinion også tjekke -adressers ægthed. Dette kan selvfølgelig ikke sikres 100%, men vi vil hellere tjekke -adressers ægthed end personfølsomme oplysningers ægthed såsom cpr.numre, siger Karsten eter Jensen. Utroværdigt resultat NEM-D som identitetsmarkør har kommunen fravalgt på grund af risiko for nedbrud og borgere, som ikke anvender log-in systemet. Carsten Schürmann, der hos T-Universitetet i København og på det amerikanske universitet Yale har forsket i elektroniskevalg, mener, at sikkerheden af afstemningen er så lav, at man kan så tvivl om troværdigheden af resultatet. Kontrol af adresser er ingen beskyttelse af dobbeltstemmer. Der er derfor en reel bekymring over manipulation med stemmerne. Det er foruroligende, når resultatet kan påvirke den politiske proces, siger Carsten Schürmann. Han påpeger, at der hidtil ikke er skabt et digitalt system uden risiko for fusk. Han ville have foretrukket brugen af NEM-D, men når det er fravalgt af Sermersooq, foreslår Carsten Schürmann, at kommunen kunne have udstedt elektroniske engangsnøgler til afstemningen. eter Stefani natsisartut ataatsimiittarfissaanut akerliussumik takutitsinermi oqalugiarpoq. eter Stefani taler ved parlaments-demonstrationen.

4 NUNATSNNT sornartorsiuisut kukkunikkut nipangersinneqartut Kukkuneq ajuusaarnarpoq, natsisartut Allattoqarfiat nassuiaavoq natsisartut Allattoqarfiata natsisartut illorsuassaata nutaap Aqqaluup Aneerasaartarfianut inissinneqarnissaanut sunniiniarluni suliniuteqarneranut atatillugu innuttaasut kamannerminnik taamaallaat aqqusinerni takutitsinngillat. Akerliussutsimik takutitsineq aamma internetikkut ingerlanneqarpoq. Tamakkununnga ilaavoq Facebookimi qupperneq»aqqaluup Aneerasaartarfiani natsisartut«, natsisartut Allattoqarfiata pilersissimassaa. Kisiat quppernerup pilersinneqarnerata kingorna akunnerit arlaqanngitsut qaangiutiinnartut tassanngaannaq inuit aallaqqaammut oqaaseqaataat 50-it mis - saaniittut tammarput. Oqaaseqaatit amerlanerpaartaat natsisartut Allattoqarfiata suliniummut atatillugu ingerlatsineranut sakkortuumik isornartorsiuipput. Oqaaseqaatit peerneqarnerat ingerlaannaq kamannermik pilersitsipput. laatigut Thomas Egede ima allappoq: Tupinnaraluttuaq. sornartorsiuinerit nuanninngitsullu nipangiutiinnavinneqassapput. Thomas Egede, oqalliseqataasartoq natsisartut siulittaasuat, Lars-Emil Johansen, ilisimatitsivoq nammineq»isornartorsiuilluni allatanut piiaassimanermut tunngasunik ilisimasaqanngivilluni«. natsisartut Allattoqarfianni paasissutissiinermut ingerlatanullu ataqatigiissaarisoq, Nils Baum, tassaavoq ilisimasaqartoq. Assimut oqaasertaliussat ajortut Nils Baumip Facebookimi quppernermik nakkutigisaqartuuvoq, ilisimatitsivorlu piiaaneq pisimasoq ilanngussap assitallip allanngortinniarneqarnerata nalaani. Assilisap pisuusaartitsilluni assiunera erseqqissarniarlugu sulisut assimik allamik ikkussiniarsimapput. Tamatumani erseqqissarniarneqartoq tassaavoq Facebookimi quppernerup, allallu paasissutissat eqqarsaatigalugit, illorsuassap qanoq isikkoqarnissaa pinngimmassuk, kisianni natsisartut Allattoqarfiata inissinneqarfissaatut pikkunnerpaasaa pineqarmat. Taama nutarteriniarnitsinni ajuusaarnaraluartumik kukkunikkut quppernermut ikkussat tamavimmik, inuit oqaaseqaataat ilanngullugit, peertoorneqarput. Ajoraluartumillu ikkuteqqinneqarsinnaassimanngillat, taamaattumillu oqaaseqaatit tammarput. Oqaaseqaatit piiarneqarnissaat siunertaasimanngilaq, Nils Baum oqaluttuarpoq. isup kinguninngua natsisartut Allattoqarfiata quppernermut una allappaa:»asasavut Facebookimik atuisut Assimik nutarteriniarnitsinni quppernermi saqqummiussarput siulleq tassungalu oqaaseqaatit kukkunikkut ajoraluartumik peertoorpavut. Oqaaseqaataasut peerneqarnissaat siunertaanngilluinnarpoq, ajoraluartumilli taakku ikkuteqqinneqarsinnaanngillat. Asseq eqqortoq ilanngullugu nutaamik saqqummiusseqqissaagut neriuutigaarpullu oqallinneq ingerlaqqissasoq.«taasinermi peqquserluttoqarsinnaasoq nuit taasisinneqarneranni marloriarluni taasoqarsinnaanera aarlerinaateqartoq Kommuneqarfik Sermersuup nassuerutigaa eter Stefanip nuna illersorusutani tummarpaa. Naammaleqaaq! Nuna manna eriagisariaqarpaat, suaartarpoq, Aqqaluullu Aneerasaartarfiani akerliussutsimik takutitsisunik 100-likkaanit ersaattaanneqarpoq. eter Stefani sapaatip akunnerata naanerani oqalugiartunut akuuvoq. Aqqaluup Aneerasaartarfiata natsisartut illorsuassaata inissiffigisinnaasaanut ilaatinneqarnera akerliussutsimik takutitsisut naammaginngilaat. Taakkulu aamma natsisartunut ilaasortat maanna nammineq illorsuassaminnut 190 millioner koruuninik immikkoortitsinialernerannik taasisimanerat naammaginngilaat. Nuummiulli aamma allatut iliuuseqarlutik isummaminnik ersersitsisinnaapput. sumasiuissutaasumik innuttaasunik taasisitsineq taamaallaat interneti atorlugu ingerlanneqarpoq. Soorunami kikkut tamarmik illorsuarmut tamat oqartussaaqataanerannik isu - mannaariffiusumik sanaartornissamut atatil lugu qanoq isumaqarnerannik tusarniarneqassapput, borgmester Asii Chemnitz Narup isummersorpoq. Nuummi innuttaasut 16-ileereersimasut ulluni august innuttaasut taasitin- SUMANNAALLSAANERM AJOQUT neqarnerini peqataasinnaapput. Taakku illorsuup Nuutoqqami, Aqqaluup Aneersuartarfiani illoqarfiulluunniit qeqqani Arsiffimmi inissisimanissaanik taasisinnaapput. Kom muneqarfik Sermersuumi kommunalbestyrelsimi ilaasortat inaarutaasumik aala - jangiisussaapput, taassanilu politikerit taa - sisitsinerup inernera qissimigaarsinnaassavaat. eriuseq eqqumiitsoq Taasisitsinerullu nassatarisaanik kommunip nittartakkakkut quppernerata nalinginnaasumit amerlanerujussuarnik iserfigineqarnera nassataraa. Ulluni pingasuni it iserput. Taasisulli arlallit arlaleriarlutik taasisimasinnaapput, inuimmi ataasiakkaat arlaleriarlutik taasinissamut periarfissaqarput. imik adresse taamaallaat kinaassusiinermi nalunaarsuinermilu atorneqartarpoq. Taasineq eqqumiiginarpoq, inuimmi amerlanertigut arlalinnik ikkut adres - seqartarput, Maria Ackrén, lisimatusarfimmi inuiaqatigiinik ilisimatusarfimmi immikkoortortami pisortaq oqarpoq. Sermersuumi siunnersortip Karsten eter Jensenip isumannaallisaanerup sanioqqutaarneqarsinnaanera nassuerutigaa. Taamaattoq taasisitsinerup tutsuiginarnera atorsinnaaneralu aalajangiusimavai. nuit ataasiakkaat qanoq amerlatigisut taasivimmut isersimanerat takusinnaavarput. Taassumalu saniatigut danskit isumasiuisarfianni Epinionimi paasissutissanik misissuinermi adressit tutsuiginassusaat misissorneqarsinnaavoq. Tamannali soorunami qulakkiivillugu paasineqarsinnaanngilaq, ikkulli adressit tutsuiginassusaat inunnut ataasiakkanut mianernartunik paasissutissanik, soorlu cpr.nr.-t misissussallugu piumaneruarput, Karsten eter Jensen oqarpoq. Taasisitsineq tutsuiginanngitsoq NEM-D-p kinaassutsimut uppernarsaatitut atorneqarnissaa ajutoorsinnaanermut aarlerinaatit innutaasullu tassannga atuisanngitsut pissutigalugit kommunip atussanagu toqqarpaa. Carsten Schürmann, Københavnimi T-Universitetimeersuuvoq, amerikamilu Yale Universitetimeersuulluni, taassumalu qarasaasiakkut taasisarnerit ilisimatusarfigisimavai. sumaalu naapertorlugu taasisit - sinermi isumannaallisaaneq ima appasitsigaaq, allaat taasinerup inernerata tutsuiginassusaa apeqquserneqarsinnaalluni. adressinik misissuineq marloriarluni taasisoqarnissaanut qulakkeerinninngilaq. Taamaammat inernernik allanngortitsiniartoqarsinnaanera tunngavissalimmik aarlerinaateqarpoq. Tamannalu taasinerup inernera politikikkut aalajangiinermi sunniuteqarsinnaanera pissutigalugu aarlerinartortaqarpoq, Carsten Schürmann oqarpoq. Taasuma ulloq mana tikillugu qarasaasiatigut aaqqissuussamik peqquserlusinnaanermut qulakkeerinnittumik suli soqannginnera tikkuarpaa. Taassumalu NEM-D-p atorneqarnissaa pilerinarnerutippaa, tamannalu Sermersuup atussanagu aalajangersimammat, kommunip taasinissamut atatillugu matuersaatinik ataasiartakkanik atugasiisinnaanera Carsten Schürmannip siunnersuutigaa.

5 NUNATSNNT NDLAND Layoutet af Linda L. Rachlitz Lars-Emiili: Graffiti oqaatsillu nikassaarpasissut peqqissimissutigaakka natsisartut ataatsimiittarfissaat nutaaq pillugu quppersakkami immikkoortut ilaat natsisartut siulittaasuata utoqqatsissutigai N TUNUARTERNEQ uummi inatsisartut ataatsimiittarfissarsuata sananeqarfissaanut sapaatipakunnerata naanerani akerliussutsimik takutitsinermi aatsaat taama amerlatigisunik peqataaffigineqartumi arnaq aappalaartumik kavaajalik peqataavoq. Assamminik saamerlermik ernini tasiorpaa. Assamminik talerperlermik allagartamik, allannernik angisuunik allannilimmik, tigumiarpoq. Nalunaajaataa ataasiinnarmut tunngatinneqarpoq.»qitornavut Lars-Emiilimit pingaarnerupput«. natsisartut ataatsimiittarfissaannik sumiif fimmi tassani sananiarnermi natsisartut siulittaasuat piumassuserinngisaminik annertunerusumik pisuutinniarneqarpoq. Aalassassimaarnerup ilarujussuanut pissutaavoq natsisartut Allattoqarfiata natsisartut ataatsimiittarfissaanut 190 millioner koruuninik akisutigisumut inissiiffiusinnaasut pingasut pillugit quppersagaliaa, inoqutigiinnut tamanut agguaanneqartoq. sornartorsiuineq pillugu Lars-Emil Johansenip nassuerutigaa, quppersakkap immikkoortuisa ilaat allaanerusumik oqaasertalerneqarsimasariaqaluartut. Assersuutigalugu illoqarfiup qeqqani Arsiffiup inissiiffiusinnaaneranut oqaatsit atukkat. Ataatsimiittarfissap tassunga inissinneqarnissaa natsisartut Allattoqarfiata nangaasaarutigaa.»natsisartut ataatsimiittarfiat pisiniarfissuit akornanniissinnaanngilaq, taamaassappat ataqqinassuseqarnavianngilaq«, quppersakkami allassimavoq. Ataqqinassuseqannginnermik oqarneq ajuusaarutigaara. Oqaaseq naleqqutinngitsoq atorusunnerusimassagaluarpara, Lars-Emil Johansen oqarpoq. Quppernermi tassanissaaq natsisartut ataatsimiittarfiata illoqarfiup qeqqanut inissinneqarsinnaaffia assiliartalerneqarpoq. Saqqaani smiley-mik annuttumik qernertumik qalipaatilimmik graffititalik. Taanna ilanngunneqarsimammat ajuusaarutigeqaara. Quppersagaq ulapiinnavik suliarineqarsimavoq, juulimi kingusissukkut kommunimit paasitinneqaratta inissiiffissaq pillugu aggustip naalernerani innuttaasunik taasisitsisoqassasoq. Uanga inuttut nammineq graffiti ajuusaarutigeqaara, taannalu arajutsisimavara, Lars-Emil Johansen oqarpoq. Qanorlimi isilluni graffiti siullermik ilanngunneqarsimava? Tamanna akisinnaanngilara. Uanga taanna suliarinngilara, uangali akisussaaffigaara. tnt nuuk-p taanna ilanngussimanngilaa? Naamik, uagut nammineq akisussaaffigaarput. natsisartut Allattoqarfianni sulisut namminneq taanna suliarisimavaat, Lars- Emil Johansen oqarpoq. Lars-Emil Johansenip inatsisartut ataatsimiittarfissaannik sananissaq illersugaraa, innersuussutigaluguli natsisartuni amerlanerussuteqarluartut tamanna aalajangigarigaat. Lars-Emil Johansen er selv fortaler for en ny parlamentsbygning, men henviser også til, at beslutningen er baseret på et stort flertal i natsisartut. Lars-Emil: Fortryder graffiti og nedsættende ordvalg Formanden for natsisartut beklager flere dele i pjece TLBAGETOG midten af den historisk store parlamentsbygning-demonstration i Nuuk i weekenden gik en kvinde i en rød jakke. sin venstre hånd knugede hun sin søns hånd. sin højre hånd holdt hun et papskilt med store, sorte blokbogstaver. Budskabet var entydigt.»vores børn er vigtigere end Lars-Emil!«. Formanden for natsisartut er i det hele taget kommet til at indtage en større hovedrolle i parlamentsbyggeriet, end han bryder sig om. En del af virakken knytter sig til Bureau for natsisartuts husstandsomdelte pjece om de tre mulige placeringer for en 190 millioner kroner dyr ny parlamentsbygning. Konfronteret med kritikken erkender Lars-Emil Johansen, at dele af pjecen burde være udformet anderledes. Eksempelvis præsentationen af Arsiffik i bymidten som placering. Det er en placering som Bureau for natsiartut fraråder.»et parlament skal ikke ligge mellem supermarkeder, det ville være uværdigt«lyder teksten. Sprogbrugen om at noget er uværdigt, beklager jeg. Jeg ville fortrække ord som ikke-egnet. Lars-Emil Johansen å samme side er der også et modelbillede af en parlamentsbygning i bymidten. Tilføjet på den er sorte graffiti streger og en sur smiley på facaden. Jeg beklager meget, det er kommet på. jecen blev lavet under stærkt tidspres, da vi sent i juli fik at vide fra kommunen, at sidst i august skulle der være en vejledende folkeafstemning. ersonligt beklager jeg meget graffitien, og jeg har ikke været opmærksom på det, siger Lars-Emil Johansen. Men hvordan kunne graffitien i første omgang komme på? Det kan jeg ikke svare på. Jeg har ikke lavet det, men jeg tager ansvaret. Er det arkitekttegnestuen tnt nuuk, som har tilføjet det? Nej, det er vores eget ansvar. Det er bureauets egne medarbejderes, som har stået for det, siger Lars-Emil Johansen. Siulittaasoqarfiup naatsorsuutigaa inatsisartut ataatsimiittarfissaat kvadratmeterinik angissuseqassasoq imi juunip 22-ani partiinut aallarniutaasumik saqqummiussinermi Lars-Emil Johansen paasissutissiivoq sanaartugassaq 95 millioner koruuninik akeqassasoq. Ullumikkut, ukioq ataaseq qaangiutereersoq naatsorsuutigineqalerpoq sanaartugassaq 190 millioner koruunit missaannik akeqassasoq. Sanaartugassap pilersaarusiorneqarneranut illussanillu titartaasartunik unammisitsinermut politikerit 3 millioner koruunit atorpaat. Formandsskabet forventer, at en ny parlamentsbygning vil fylde kvadratmeter. et indledende oplæg til partierne oplyste Lars-Emil Johansen 22.juni 2013, at opførslen ville koste 95 mio.kr. dag et år senere forventes den samlede opførelsessum at blive på omkring 190 mio.kr. olitikerne har allerede valgt at bruge 3 millioner kroner på projektering af byggeriet og afholdelse af en arkitektkonkurrence.