Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 3 juni Avannaanut tikeraarneq På besøg i Nordgrønland

Transkript

1 aurora Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 3 juni 2009 Avannaanut tikeraarneq På besøg i Nordgrønland Isak Kleist, Greenland tourism Aallartitat Nuummi ataatsimiinnerat Sulisitsisut Canada-mi Tunngaviusumik piginnaanerit suuppat Delegeretmødet i Nuuk GA i Canada Hvad er realkompetencer

2 L e d e r Godt valg Den 2. juni skal vi til stemmeurnerne, da Landsstyreformanden har udskrevet valg til Landstinget. Et valg er en af grundpillerne i et demokratisk folkestyre. Når vi stemmer til et Landstingsvalg, giver vi politisk magt til de partier og politikere, som vi mener, er de bedst egnede til at styre samfundet i den retning, vi ønsker. Og politikerne står samtidig til ansvar for, hvordan de har løst deres opgaver gennem den seneste valgperiode. Et valg er med andre ord både et symbol på og den ultimative fuldbyrdelse af demokratiet. For os er demokrati en selvfølge, men sådan er det langt fra alle steder i verden, hvor mange folk kæmper for at opnå de samme rettigheder, som vi har. Ofte med livet og personlig frihed som indsats. Derfor skal vi værne om vores parlamentariske system, hvor vi som vælgere både har indflydelse på den politiske kurs i vores samfund og frit kan ytre os, også om det vi er utilfredse med. Derfor kan jeg ikke opfordre nok til at bruge retten til at stemme. Det er faktisk en borgerpligt, og det er mit ønske, at vi i Grønland kan komme op på samme stemmeprocent som i Danmark, hvor ca % af alle stemmeberettigede bruger deres ret til at stemme til et folketingsvalg. I Grønlands Arbejdsgiverforening giver vi os ikke af med at støtte eller anbefale bestemte partier. Men jeg minder om, at vi i de næste år står overfor store, politiske og samfundsmæssige udfordringer i Grønland. Ja, vel de største nogensinde. Indførelse af selvstyre med krav til en langt mere selvbærende økonomi og en markant ændring af hele vores erhvervs- og samfundsstruktur er et par af dem. Dertil kommer en nødvendig højnelse af uddannelsesniveauet, en tiltrængt forbedring af sundhedsvæsenet og ikke mindst den påtrængende sociale genopretning. Det er et stort ansvar, vi lægger på de politikere, vi vælger den 2. juni. Derfor er det af afgørende betydning, at de får et klart mandat i form af en stor stemmedeltagelse. At afgive vores stemme er det mindste vi kan gøre. Som virksomhedsledere bør vi inspirere vores medarbejdere til at bruge deres stemmeret i demokratiets tjeneste. Ikke ved at opfordre til at stemme på bestemte partier eller personer, men ved at opfordre til at stemme. Godt valg! Henrik Sørensen Formand for Grønlands Arbejdsgiverforening Aurora nr Kalaallit Nunaan ni Sulisitsisut Peqatigiif fiata naqitertitaa. Udgivet af Grønlands Arbejdsgiverforening. Aaqqissuisut Redaktion Henrik Leth (akisuss.), Jens K. Lyberth, Ellen Arnskjold, Finn Jørn Jakobsen. Layout Ivalu Risager. Naqiterisoq Tryk Naqitat. 2 aurora

3 Qinersilluarisi Naalakkersuisut siulittaasuata Inatsisartunut qinersinissaq nalunaarutigereermagu juunip aappaani taasiartussaagut. Innuttat oqartussaaqataanerinut qinersineq pingaaruteqarluarpoq. Inatsisartunut qinerseqataanikkut politikkilerinikkut oqartussaaneq partiinut qinikkanullu tunniuttarparput, taamaa liortarpugut siunissami ineriartornermut sammiviliineq tamatumap tungaanut aqutsisinnaanermut piukkunnarnerpaasutut isigisa gut aquttuuleqqullugit. Aammattaaq qinersivimmi kingullermi suliassat qanoq qinikkat isumagilluartigisimaneraat nalilerneqartarluni. Oqaatsit allat atorlugit qinersineq tassaavoq inuit tamat oqartussaaqataanerinit piviusunngortitsineq pi ngaaruteqarnerpaaq. Inuit tamat oqartussaaqataanerat uatsinnut pissusissamisoortuuvoq, nunarsuarmili tamarmi pissutsit taa maattuunngillat, sumimi tamaani inuit uagut piginnaaneqarfigut atulerusullugit sorsunniuteqartariaqaramik. Taamaaliortullu amer lanerit inuunertik inuttulluunniit kiffaan ngissuseqarnertik akigik kajullugu. Taamaammat qinigaaneq aallaavigalugu sinnerluta inat sisilerillutik katersuuttartoqarnerput illersortuartariaqarparput, inger latseriaaseq qinerseqataasarnitsigut inuiaqatigiittut politikkikkut suup tungaanut ingerlanissamut pe qataaffigisarneratigut sumulluunniit isumaqa taan ngikkutta killilersugaanngitsumik oqaaseqarsinnaatitaalluta. Tamaammat kikkulluunniit inattorpakka taasisinnaatitaaneq atorluaqqullugu. Taasisinnaanermi innuttatut pisussaaffigaarput, nammi nerlu kissaatigaara Nunatsinni Danmark-imisut qaffasitsigisumik Inatsisartunut qinersisoqartalernissaa, tassa taasisinnaasut 85%-imiit 90%-it missaattut amerlatigisut Inat sisartunut taasisinnaatitaanertik atortarmassuk. Sulisitsisuniit partiit sorliit qinerneqarnissaannit innersuussuineq ajor pugut. Eqqaamaqqunarporlu uki uni tulliuttuni Nunatsinni inuiaqa tigiit akornanni allannguutissat annertuut isummerfigisussaagatsigit. Ila, immaqa aatsaat taa mak annertutigisut isummerfigissavagut. Namminersorneq imminut nam man nerusinnaasumik aningaasa qar nikkut piumasaqarfiusoq, inuus sutissarsiornikkut inuiattullu aaqqissugaanitsigut allannguutissat malunnaateqarluartut allannguu tissat ilagaat. Tamakku sa niisigut ilinniagaqarnikkut qaffas saaneq, pisariaqarluinnartumik peq qissaaviit pitsanngorsarneqarnissaat, minnerunngitsumillu inunnit isu maginninnerup aaqqiiffigisa ri aqar luinnarnera. Juunip aappaani qinikkanut akisussaaffik annertooq tunniuttussaavarput. Taamaammat pisariaqarluinnarluni taaseqataalluartoqar neratigut tamanna timitalerneqar tariaqarluni. Suliffeqarfinni aqut - si suusutut inuit tamat oqar tus - saa qa taa ne risa aqqani sulisuvut taa siartoqqullugit kaammattuu ti gi - sa ri aqar pavut. Partiinit inunnilluunniit kikkunnit qinersinissaannit kaam mattornagit, kisianni taasiartor nissaannit kaammattorlugit. Qinersilluarisi! Henrik Sørensen Sulisitsisut siulittaasuat nitz photo arc-pic.com allaaserisaq pingaarneq aurora

4 Avannaanut tikeraarneq Aurora Sulisitsisut ataanni nunap immikkoortuinut tikeraartiternermini Ilulissanut tikeraarpoq. Tassani oqaloqatigineqarput siusinnerusukkut maannakkullu Sulisitsisut sinnerlugit avannaani malunnaateqarluartut. Allattoq, Finn Jørn Jakobsen. Nunarput ilumoortoq Nunatsinnut ilumoortumut tikilluarit! Taamatut Peter Pars ilisarnartumik inussiarnersumillu Qeqertarsuup Sulluani illoqarfimmi ni kusanartumi aqqusinikkut takornariartillunga ingerlakkaminga oqaa seqarpoq. Peter-p ussersuutigaluni oqaatiginiarpaa Nunatsinni sumiiffiit aamma takujuminartuusut. Aap, kisianni manna tassa Nunarput ilumoortoq! Maani suut tamaasa pigaavut, sermersuup aakkartarfia, iluliarsuit, qimussit, arferit, arsarnerit illoqarfik pinngorti tarlu uaninnguami. Isikkivigiffimmullu unikkallaratta seqinnarissu armi paasinarluinnarpoq sooq najukkamut taamak illersuitigineq. Uannut naleqqulluinnarpoq! Peter Pars 1962-imi Nunatsinnut pivoq. Hillerød-mi kallerup innilerisutut anguseqqammerpoq, teknikeritullu Danmarks Radio-mut sulilernissamut qinnuteqaqqammilluni. Qujanartumilli akissuteqartoqarnissaanut piffisagaatsiaq ingerlavoq, taamaammat piffissaq ingerlatittariaqarlugu, taama oqaluttualerpoq. Maanilu piffissaq ingerlatilerpara, maannamut ukiut 47-ngallartut. Inger laannarmi paasivara Nunarput uannut naleqqulluinartuusoq. Ukiut marlussuit qaangiuttut innersuunneqarpunga Danmark-imi installatør-itut ilinniagaqarnissannut. Taamaaliorpungalu ingerlaannarlu Ilu lissanut uterama kallerup innilerititsisartutut akuerisaasutut aallartippunga. Illoqarfimmilu maani nuliartaarama sisamanillu asanartunik meeqqioratta allamukarnissaq eqqarsaatigisimanngilluinnarpara. Ernitta marluusut, Jens Peter aamma Lars Peter, maanna suliffeqarfik tigusimalerpaat, pitsaalluinnartumillu ingerlallugu. Anaanaminnillu aataminnit piniartorsuusimasumit kingornussaqarluarsimagu narput, tassa angalaarneq, aalisarneq, pinialunnerlu nuannarilluinnaramikku, massumalu eqqaanut tunngatillugu sammineqarsinnaasut tulluunnerpaallutik. Panigut mar luusut tamarmik Nuummi najugaqarput, aappaa Ilisimatusarfimmi pisortaavoq aappaalu Katuami pisortaalluni, eqqumiitsuliortuulluni Air Greenland-illu siulersuisuini siulittaasuulluni. Peter-lu usorsisimarpaseqaluni oqarpoq aqqanilinnit ernutaqarluni. Nunatsinni inuussutissarsiornerup ineriartornera pillugu Peter Pars nalunaaquttap akunneri arlallit oqaluttuarpoq allanit oqaluttuaqarluni, siullersaallunilu suliniuteqarnermut atatillugu inuit soqutiginartut naapittarsimaneri pillugittaaq oqaluttuarluni. Peter Pars A/S, Ilulissat, maanna ernerinit Jens Peter-mit aamma Lars Peter-mit ingerlanneqartoq. Peter Pars A/S i Ilulissat drives i dag af sønnerne Jens Peter og Lars Peter. ga 4 aurora

5 Peter Pars-ip 1974-imi suliffeqarfimmut nutaamut toqqavissamut nivariaqqaarpoq, taamani illoqarfiup avataani inissisimasoq, ullumikkulli illoqarfiup qeqqani inissisimasoq. namm./privat Peter Pars tager i 1974 det første spadestik til værkstedsbyggeriet, som den gang var placeret langt uden for byen, men i dag ligger midt i Ilulissat. Peter Pars aamma Sulisitsisut Peter Pars Sulisitsisut oqaluttuarisaaneranni pingaarutilimmik inissisimavoq, 1966-miillu peqataasimalluni. Peter Ilulissani ukiut qulit siulittaasuusimavoq, Sulisitsisullu si ulersuisuini ukiuni 25-ni issiasimalluni, taakkunannga ukiut qulit siulittaasup tulliatut, 1999-ilu tikillugu ukiuni tallimani siulittaasutut inissisimasimalluni. - Oqaluttuarpoq suliniutit ukiut siulliit arlallit sivisuumik artornarsimasut. Qujanartumik tamanna maanna amerlasuut paasiuminaatsissavaat, ilaatigummi ilungersorsimavugut suliassiiniartoqartillugu malittarisassanit nutaanit pitsaasunillu atuutsitsilernissaq sorsuutigisimavarput. Kommunit oqartussaqarfiillu allat suleqatiginerusimavagut, kisiannili oqaatsit pitsaanerit atorlugit sorpassuit pikatappaluttumik ingerlanneqarsimapput. Kik kunnut tamanut akitsorternarsimavoq, isumaqatigiinniarnernili pisariaqarsimalluni suliffiutillit tamarmik isumaqatigiillutik noqeqatigiinnissaat. Isumaqatigiilertarsimavugullu, susassaqarfinnili assigiinngitsuni ataqqineqalernissaq as sor su aq assorooruteqarluni sulinar simalluni. Namminersornerullutik Oqartussat suliffiit tamaasa inger lakkumarpasissimavaat, atorfillillu RUC-imi ilinniagaqarsimasut takkussorsimapput, tamarmik sulisitsisut akerlerinissaannit isumaqartut. Peter illariaatigaluni oqarpoq, pissutsit suliffiuteqarnikkut ingerlatsiniarnermi taamani eqqu mii jusassimasut. - Piffissap ilaani Namminersornerullutik Oqartussat sanasitsisunut siunnersortinik suliassiisarsimapput malittarisassat isumaqatigiissutaareersut avaqqutsitsisunit nammineerlutillu malittarisassiortartunit. Pissutsillu taamaattut akueriumasimanngilavut, sorsuuteqarnerlu nukippassuarnit tigusisoq inger lassimallutigu. Peter-lu eqqaamavaa qitersiinerit arlallit unammillernarsimasut. Tamaaliornerilli ilua qutaasimapput! Sanaartornernut ingerlatanut atatillugu iluaqutaasimapput, aammalumi Nunatsinni sanaartukkanit ingerlatsinermut isumaginnittarnermullu atatillugu aamma iluaqutaasimallutik. Aamma Pars tassaasimavoq ilinniartoqarnermut inatsiseqarnermik atuutsilersitsisuusoq. Sukkasuumik pisariaqarsimavoq nunaqavissut ilinniartinneqarnissaat, taamaaliornikkut tikisitanik atorfissaqartitsineq annikillisarneqarsimalluni, namminerlu isummani malillugu oqartussat qanoq iliuuseqarusunngim mata, qanoq iliuuseqartariaqarneq nammineq tigusimallugu. Suliffeqarfiutaata kallerup innilerisoq kalaaleq siulleq allagartar taartissimavaa 1968-imi, ukiullu ingerlanerini 40-t missaat allagartartaar tinneqarsimallutik. Aap, allagar tartaartitatta ilaat ullumikkut unam millertoraavut, tamannalu pis susissamisoorluinnarluni, naammaginnisimaarpasilluni taamatut oqarpoq. Peter Pars ilisimaneqarpoq tunniutiinnajuittutut, ukiorpassuarnilu namminersortut Sulisitsisullu ataqqineqarnerinut suliniuteqarluarsimasutut inissisimasimalluni. Peter tassaavoq sumiiffinni siulittaasut siullersaat atukkaminnit tulleriiaal- aurora

6 luaqqaarsimasoq, tamaaliorsimaneralu Ilulissani sulisitsisunuinnaq iluaqutaanani inuiaqatigiinnut tamanut iluaqutaasimalluni. Qanga maannalu pissutsit assigiinngeqaat Ingerlaqqipporlu: Nuannaarutigaara peqatigiiffitsinni ineriartorneq maanna pisoq. Ilorrup tungaa nut ingerlasoqarpoq, Sulisitsisut annertusiartortumik piginnaaneqarpalaartumik ingerlakkiartorneqarpoq. Isumaqartoqassannginniassammallu pissutsit taamaattuarsimasut oqaluttuariniarpara ataat simeersuarneq siulleq peqataaffigisimasara. Tamanna pivoq Narsarsuarmi 1960-ikkut naalerneranni. Ataatsimeersuarnissarli pinngitsuungajassimalluni, taassumami ingerlanneqarnissaa ani ngaasa ssaqartinneqarpiarsimanngimmat! Siulittaasorput siulittaasullu tullia namminneq aningaaseriviliartariaqarsimapput, namminnerlu qularnaveqqusiinermikkut aningaasanit attartortariaqarsimallutik, aat saammi taamaaliortoqarpat ataatsi meersuarneq ingerlanneqarsinnaassammat. Ilumut, sorpassuit allanngorsimapput. Ataatsimut isigalugu taamani sorpassuit torrutaannartut ingerlanneqarsimapput, inunnullu immikkut soqutiginaateqartunut inissaqarnerusimalluni, kikkut tamarmik iluarisinnaasaannit taamatut oqarami Peter quitsappasilluni qungujulaarpoq. Peter Pars-ip sammisassaqarsimanera annertussuserneqarsinnaaniassammat eqqaassavarput nammineq suliffeqarfiutimi sani a- tigut issiasimammat siulersuisoqarfinni 21-ni, taakku affaasa missaanni siulittaasutut. Maani suliffiuteqartut allat peqatigalugit pi gin neqataavoq nutaajusumik Hotel Icefjord-imit, sulimi naatsorsuutigineqarmat takornariaqarnerup annertusiartuinnarnissaa. Ineriartortitsineq aningaasaliinissanit pisariaqartitsivoq, akunnittarfiillu tamarmik atorfissaqartinneqarnerat takussutissaqarsimalluni, taamatut naliliinertalerpaa. Naak kallerup innilerisitsisin naanermut akuerisaasumik suliffi liami ul luinnarni ingerlanneqarneranut pe qataajunnaarsimagaluarlu ni, suliffinnit aallarnisaakkajuk naammat tunik suliassaqarpoq. Ilulissa ni nuliani Jensigne-lu (ilaatigut nipiler sornikkut soqutiginnittoq namminerlu nipilersortarluni) illumik saniatigut Odense-mi illoqarfiup qitiani illoqarput, Kerteminde-milu illutoqqamit qangatut sanaamik nuannerluinnartumik illoqarlutik. Qujanartumik suliumatussuseq suli pigaa, tassami Odense-mi illortik nammineq iluarsaassimavaa. Illuu tit pingasut aserfallattaalinerat naam massoriniarlugu Peter Parsip piffissaq annertooq atortarpaa pinngitsoorani Nunatsinni qimuttuittortarfittut sanaat annersaasa isumagisarneranut. Kallerup innilerisoqartut nuannaraa teknik-kikkut isumagisaqarnissaq, taamatut oqaluttuarpoq takutiutigalugu maskiinat assigiinngitsut 125-it tamarmik nipimikkut piffisamik ilumoortumik immiussiffigineqarsimasut. Tamakku ernuttanut naleqqulluinnarput, qungujulaajutigaluni oqarpoq. Qimussernissannulli nukissaa russimavunga. Qimmerpassuaqarsimavugut, taamatulli ingerlanissannut nukissaarussimavunga, taama ukiorpassuarni Ilulissani Sulisitsisut aallaavigisimasaat naggasiivoq. Stefan Eisand, greenland tourism 6 aurora

7 På besøg i Nord Aurora har besøgt Ilulissat på vej rundt i GA s regioner. Her har vi talt med nogle af de profiler, der både tidligere og i dag er med til at tegne billedet af Grønlands Arbejdsgiverforening i Nord. Af Finn Jørn Jakobsen. Det rigtige Grønland Velkommen til det rigtige Grønland! siger Peter Pars på sin velkendte, joviale facon, da han kører mig rundt på sightseeing i den smukke by ved Diskobugten. Da jeg forsigtigt antyder, at der også er smukt andre steder i Grønland, slår Peter ud med hånden. Ja, ja, men det her er det rigtige Grønland! Vi har det hele: den store bræ, isbjerge, hundeslæder, hvaler, nordlys både by og natur lige ved hånden. Da vi standser ved det ene imponerende udsigtspunkt efter det andet i strålende sol er det bestemt heller ikke svært at forstå lokalpatriotismen. Det var lige mig! Peter Pars 1963-imi GTO-mut kallerup inneranut sakkortuumut aqqutissiaq perlarpaa. Peter Pars splejser højspændingskabel for GTO i Peter Pars kom til Grønland i Han var netop udlært som elektriker i Hillerød og søgte ind til Danmarks Radio som tekniker. Heldigvis var der lang ventetid inden jeg kunne få besked, så jeg skulle jo have tiden til at gå, fortæller han. Det fik jeg den så til her, nu i foreløbigt 47 år Jeg fandt nemlig omgående ud af, at Grønland lige var noget for mig. Efter 2 år blev jeg opfordret til at tage til Danmark og læse til installatør. Det gjorde jeg og skyndte mig tilbage til Ilulissat og startede som autoriseret el-installatør. Da jeg også fandt min kone her i byen og fik 4 dejlige børn, var alle tanker om at prøve noget andet aldrig inde i mine overvejelser. Vores 2 sønner, Jens Peter og Lars Peter, har nu overtaget virksomheden og kører den videre på bedste vis. De har nok også nogle gener fra deres morfar, som var storfanger, for de elsker at sejle, fiske og gå på jagt, hvilket der jo er de bedste betingelser for her i området. Vores døtre Tine og Julia bor begge i Nuuk, hvor de er henholdsvis rektor for Grønlands universitet Ilisimatusarfik og direktør for kulturhuset Katuaq, kunstner samt bestyrelsesformand for Air Greenland. I alt har vi 11 børnebørn, siger Peter stolt. Det blev til nogle hyggelige timer, hvor Peter Pars berettede om udviklingen i Grønlands erhvervsliv og fortalte historier og oplevelser om spændende mennesker fra et langt livs pionerindsats. Peter Pars og Grønlands Arbejdsgiverforening Peter Pars har en markant placering i GA s historie, hvor han har været med siden Han har været lokalformand i 10 år og har siddet i GA s bestyrelse i 25 år, heraf 10 år som næstformand og 5 år som formand indtil Det var et langt, sejt træk i de namm./privat aurora

8 Inimi 35 m²-terit missaanni angissusilimmi Peter Pars-ip sanasimavai qimuttuittoqarfik qimuttuittullu ingerlaarfii, qimuttuittut kallerup inneranik ingerlatillit unittarfiit, illoqarfiit, putorsuit, orpippassuillu akornanni ingerlaarfillit. Tamarmik kallerup inneranit aqutsiveeqqamiit aqunneqartut. På ca. 35 m² har Peter Pars opbygget et imponerende anlæg, hvor elektriske tog kører rundt mellem stationer, byer, tunneller og skove. Det hele styret ved hjælp af små, elektroniske paneler. namm./privat Ilaqutariit Pars-ikkut Lars Peter-p 1977-mi apersortinnerani. Familien Pars ved Lars Peters konfirmation i første mange år, fortæller han. Mange vil heldigvis have svært ved at forstå det i dag, men vi skulle blandt andet kæmpe for at få indført ordentlige licitationsregler. Vi arbejdede mest med kommuner og andre offentlige myndigheder, men alt foregik lemfældigt, for at sige det pænt. Det var komplet urimeligt for alle, men for at stå i en god forhandlingsposition krævede det, at alle entreprenører skulle være enige. Det blev vi også, men det var virkelig hårdt arbejde at blive respekteret i de forskellige instanser. Hjemmestyret ville gerne drive alle virksomheder, og der var kommet en del unge embedsfolk fra RUC, som nærmest betragtede arbejdsgivere som modstandere. Det var et specielt klima at operere i, griner Peter. Hjemmestyret havde også på et tidspunkt ansat nogle bygherrerådgivere, som tilsidesatte de vedtagne betingelser og lavede deres egne regler. Det ville vi ikke finde os i, så vi indledte en lang og opslidende kamp. Ja, der tog vi sgu virkelig livtag, husker Peter. Men det hjalp! Både i de aktuelle sager, men nok så vigtigt i relation til forvaltningen af byggesager i hele Grønland. Det var også Pars, der tvang en lærlingelov igennem. Det hastede med at uddanne lokale medarbejdere for at mindske behovet for tilkaldt arbejdskraft, men da myndighederne efter hans mening ikke kunne tage sig sammen til at gøre noget ved det, tog han sagen i egen hånd. Virksomheden uddannede den første grønlandske elektriker i 1968, og gennem årene er det blevet til ca. 40. Ja, heraf er flere vores konkurrenter i dag, men det er helt som det skal være, som han siger med tilfredshed. Peter Pars er kendt for aldrig at give op og spillede derfor i mange år en central rolle for at opbygge respekt om de selvstændige virksomheder og GA. Han var den første lokalformand, der fik sat tingene i system, hvilket ikke kun var til gavn for arbejdsgiverne i Ilulissat men for hele samfundet. Stor forskel på før og nu Jeg er glad for den udvikling, der nu sker i vores organisation, fortsætter han. Det går i den rigtige 8 aurora

9 ga retning, GA bliver i stigende grad hørt og det hele kører mere og mere professionelt. For at man ikke skal tro, at det altid har været sådan, vil jeg fortælle om den første generalforsamling, jeg deltog i. Det var i slutningen af 1960 erne og skulle foregå i Narsarsuaq. Men det var ved at gå i vasken, for der var ingen penge! Vores formand og næstformand måtte simpelthen gå i banken og personligt kautionere for et lån, så generalforsamlingen overhovedet kunne holdes. Ja, meget er forandret. I det hele taget var der noget wild west over det dengang, og der var også mere plads til de farverige personligheder, for nu at udtrykke mig diplomatisk, smiler Peter underfundigt. For at antyde Peter Pars aktivitetsniveau skal det nævnes, at han udover at drive sin egen virksomhed har siddet eller sidder i 21 bestyrelser, heraf ca. halvdelen som formand. Sammen med andre entreprenører fra byen er han medejer af det nye Hotel Icefjord, da man fortsat forventer, at turismen vokser. Udvikling kræver investeringer, og det har da også vist sig, at der er brug for al byens hotelkapacitet, som han udtrykker det. Selv om han har trukket sig ud af installatørvirksomhedens daglige drift, har den flittige iværksætter rigeligt at se til. Udover huset i Ilulissat har han og hustruen Jensigne (der blandt andet er engageret i musik og selv spiller) et byhus i Odense centrum og et idyllisk bindingsværkshus ved Kerteminde. Energien er heldigvis intakt, så Peter har selv renoveret huset i Odense. Men som om pasning og vedligeholdelse af 3 ejendomme og en båd ikke er nok, bruger Peter Pars også tid på det, der absolut må være Grønlands største modeljernbane. Som gammel elektriker nyder jeg at pusle med teknikken, fortæller han mens han demonstrerer, at de 125 maskiner (!) fra forskellige tidsperioder har indbygget originale lydoptagelser. Det er lige noget for børnebørnene, smiler han. Til gengæld har jeg ikke længere overskud til at køre hundeslæde. Vi har haft masser af dejlige hunde, men det orker jeg ikke mere, slutter GA s mangeårige omdrejningspunkt i Ilulissat. aurora

10 ga Tommy Bagger-ip Ilulissani suliffeqarfiit arlallit ingerlatariavai. Aana aallarnisaaffiit eqqaa niittoq, umiarsualivimmi orsittarfiup eqqaani. Tommy Bagger driver flere virksomheder i Ilulissat. Her ses han ved udgangspunktet, tankanlægget på havnen. Selvstændig som 24-årig 42-årige Tommy Bagger er en af de iværksættere, der repræsenterer den yngre generation. Han kom som 3-årig til Grønland og boede de første 10 år i Qasigiannguit. Derefter er han opvokset i Ilulissat, hvor han de sidste 18 år har været selvstændig. Virksomheden spænder bredt, da det for Tommy og hans bror og kompagnon Frank altid har drejet sig om at se muligheder frem for begrænsninger. Gruppen består af 2 tankanlæg til biler og både, 1 tankbil til forsyning af fyringsolie, 1 vognmandsforretning med transport og snerydning, en butik med fangst- og fiskeriredskaber, en radio- og TV-forretning samt Ilulissat Marineservice, der drives i kompagniskab med en tredjepart og blandt andet har import af amerikanske både. Derudover ejes og drives flere ejendomme, og i alt beskæftiges ca. 30 medarbejdere. Der er gode muligheder for iværksættere her i byen, hvis man er parat til selv at smøge ærmerne op, fortæller Tommy mens vi kører rundt og besøger de forskellige virksomheder. Derimod kan man løbe ind i problemer, hvis man fra dag 1 tror, at man kan lege stor direktør med hus, bil og båd og mange medarbejdere. Men det gælder vel alle steder i verden, kommer det tankefuldt. Jeg har altid haft den holdning, at man selv skal være parat til at gå foran, hvis man vil skabe respekt om sine aktiviteter. Vi har gjort det på den måde, at vi løbende har reinvesteret alt, hvad vi har tjent. Så kan man efterhånden bygge noget op sammen med dygtige og stabile medarbejdere. Og netop gode medarbejdere er en forudsætning, fortsætter Tommy Bagger ivrigt. Vi har den filosofi, at hvis man behandler sine folk ordentligt og giver dem frihed under ansvar, så bliver de mere engagerede, og man kan uddelegere mere og mere. Det er en selvforstærkende proces. GA er en vigtig organisation Det er nyt for mig at være med i GA-regi, fortsætter Tommy. Men det er meget vigtigt at fortsætte det organisatoriske arbejde, som andre har arbejdet hårdt for at udvikle, ofte under svære vilkår. Den indsats fortjener anerkendelse, for der er ingen tvivl om, at den har haft stor betydning for erhvervslivets vilkår her i regionen. Og fremskridt kommer jo ikke af sig selv, understreger den initiativrige iværksætter. For mit vedkommende startede det med, at jeg blev valgt til lokalafdelingens bestyrelse, og her efter kommunalreformen kæmpede vi for, at vores region skulle have 2 repræsentanter i hovedbestyrelsen, hvilket så foreløbigt er kommet til at gælde alle 4 regioner. Jeg repræsenterer Nordregionen sammen med Frits Overballe. Tommy Bagger har arbejdet siden han var helt ung, blandt andet som fisker. Han er uddannet maskinarbejder og har senere sejlet som maskinist på flere rejetrawlere, så kendskabet til byens og områdets hovederhverv er kommet ind fra starten. 10 aurora

11 24-nik ukioqarluni namminersortunngortoq 42-nik ukiulik Tommy Bagger suliffinnit aallarnisaasartut inuusunnerit ilagaat. Pingasunik ukioqarluni Nunatsinnut pivoq, ukiullu qulit siulliit Qasigiannguani najugaqarluni. Tamatuma kingorna Ilulissani alliartorpoq, ukiullu 18-nit kingulliit namminersortuulluni. Suliffittut ingerlataat assigiinngititerput, Tommy-mut qatanngu taanullu Frank-imut uniffissat pin nagit periarfissat ujartorneqartuarsimagamik. Ingerlataqarput orsersortarfinnit marlunnit, ataaseq biilinut allalu umiatsianut, tankbil orsussamik ingerlassissut ataaseq, biiliuteqarfik ataaseq angallassisartoq aputaajaasartorlu, piniarnermut aalisarnermullu atortunik pisiniarfik ataaseq, radiunik tv-nillu pisiniarfik ataaseq, kiisalu Ilulissat Marineservice, alla peqatigalugu ingerlanneqartoq, ilaatigut angallatit amerikameersut tikisinneqartarlutik. Tamak ku saniatigut arlalinnit illuutaateqarput, katillugillu inuit 30-it missaat sulitinneqarlutik. Illoqarfimmi suliffinnit aallarnisaasartunut periarfissagippoq, taamaappoq nammineq suleqataanissamut piumassuseqaraanni, taama Tommy oqaluttuarpoq suliffeqarfiit assigiinngitsut ingerlalluta alakkartertillugit. Kisianni ajornartorsiutit qaninnerupput ulloq isumaqaraanni ulloq siullermik pisortarsuartut pissusilersoraanni, illulerluni, biileqarluni, angallateqarluni, amerlasuunillu sulisoqarluni. Pissutsilli taamaattut nunarsuarmi sumi tamani atuukkunarput, eqqarsarpasilluni oqarpoq. Isumaqartuarsimavunga suliniutit ataqqineqassappata nammineerluni maligassiuilluartoqartariaqartoq. Uagut imaaliorsimavugut isertitavut iluanaarutigullu tamaasa aningaasaliissutigeqqissimagatsigit. Taamaaliornikkut piffissap ingerlanerani sulisut pikkorissut aalajaatsullu peqatigalugit ineriartortitseqatigiittoqarsinnaavoq. Sulisorinneq aallaaviulluinnarpoq, Tommy Bagger piumassuseqarpaluttumik ingerlaqqippoq. Isummertarnitsigut tunngavigisimavarput sulisut pitsaasumik pine qarnissaat aamma akisussaaffilimmik kiffaanngissusertarnissaat, taa maaliornikkut sulisut tunniusimallualersarput, periarfissaqalerlunilu suli akisussaaffinnit annerusunik tuniornissaannut. Taamatut ingerlatseriaaseq imminut sakkortusartarpoq. Sulisitsisut peqatigiiffiuvoq pingaaruteqartoq Uannut nutaajuvoq Sulisitsi sut tunngasunik suliaqarluni, Tommy inger laqqippoq. Pi ngaa ru te qarpor li peqatigiiffeqarnerup tungaatigut ingerlatsiinnarnissaq, allat ilungersorlutik ineriartortissimasaat, amerlanertigut taamaaliornerminni atugaat pitsaasuuginnarsimanatik. Taamatut angusaqarsimaneq nersualaarutigissutigisariaqarpoq, qularnanngilarmi maani nunap immikkoortoqarfiani inuussutissarsiornermut pingaaruteqarluarsimasoq. Ineriartornermi nammineq takkunneq ajorpoq, taama suliffinnit aallarnisaasartoq naqissusiivoq. Uannut atatillugu peqataaneq aallartippoq maani immikkoortoqarfimmi siulersuisunut qinigaanikkut, kommuneqarnerullu allanngorsarneqarneranut atatillugu ilungersuutigisimavarput siulersuisuunerunerni marlunnit aallartitaqarnissaq, tamannalu nunap immikkoortuini sisamaasuni atuuttuulersimalluni. Uanga Frits Overballe-lu nunat immikkoortuisa Avannaa sinnerlugu aallartitaavugut. Tommy Bagger inuusuttuaaraallunili sulilersimavoq, ilaatigut aalisartutut. Saffiuutut ilinniagaqarsimavoq, kingusinnerusukkut kilisaa tini arlalinni maskinist-itut inuttaasarsimalluni, taamaammat illoqarfiup sumiiffiullu eqqaani pingaar nertut inuussutissarsiummut tunngasut aallaqqaataaniit ilisimaqarfigai. Ingerlatat nutaanersaraat illorsuaq 650 m²-rit missaanni angissusilik, taas suma affaa imarsiornermut tun ngasunut saqqummertitsiviulluni, sinneralu suliffeqarfiit biiliinnut uninngasarfittut atorneqarluni. ga Nyeste skud på stammen er en ca. 650 m² hal, hvor halvdelen er marineudstilling og resten er garageanlæg til virksomhedernes biler. aurora

12 Inuuneq qalipaatigissaartillugu Qalipaasartutut namminersortoq, Ingolf Skov namminersortut ilagaat ukiorpassuit ingerlaneranni Ilulissanut malunnaateqarluarsimasut ataasinnaanngitsumik takussutissartalimmik. Ilaatigut ukiorpassuarni Sulisitsisunut malunnaateqarluarsimavoq, sumiiffimmi peqatigiiffimmi 1980-miit siulittaasuulluni, ulluinnarnilu inuussutissarsiutitut aallussinermigut illoqarfimmi illorpassuit aserfallattaalersorluakkatut isikkoqarnissaat akisussaaqataaffigigamiuk. Aurora Ingolf-imut nulianullu, Lulu-mut taanna eqqumiitsuliortuusoq, aggersarneqarpoq ullut påskit nalaanni. Taakku najugaqarput illumi kusanarluinnartumi Qeqertarsuup Sulluanut toqqaannartumik isikkivilimmi, tamakkiisumik imarmut iluliarsuarnullu isikkiveqartumi, ulloq taanna seqinnarissuup ataani. Isikkivik taamaattoq Lulup suliaanut tunngavittut isumassarsiorfissaqqinnerpaagunarluni. Bording-imiit Jylland-imiittu miit qalipaasutut allagartartaaqqammillunga 1972-mi Ilulissanut pivu nga. Taamani qalipaasutut ilinniagaqaqqaammersutut taaneqartartu tut inissisimalluni, taama Ingolf oqaluttuarpoq. Maannga apuunnera nalaatsornerinnaanngitsumik aallaaveqarpoq. Ataataga Nunatsinnut tunngasunit assut soqutigisaqarsimavoq, taamaammat isuma gi simavaa meeraallunga sarsuatitassiaq Qivittoq -p takunissaaa, atuakkat Knud Rasmussen-imut aamma Peter Freuchen-imut tunngasut soqutigitilluarsimavai ilami suuga luartut Nunatsinnut tunngassuteqarsinnaasut tamaasa. Tassa alliartortitaasimavunga annertuumi itisuumillu nuna taanna pillugu paa sisaqarluarnissamut aamma ilik kagaqarnissamut. Taamaaliorsimavungalu, taamaniilli maaniilersimallunga, qujanartumillu ataataga arlaleriarluni maannga tikeraartarsimavoq, taamaalilluni nuannaarutigisinnaasimallugu soqutiginninneq nammineq aallarnisarsimasani. Aallartippunga suliffeqarfiup Qa sigiannguanut suliartortimmaga, suliffillu taanna ukiut pingasut qaangiuttut pigilersimavara. Taa mani illoqarfinni Qasigiannguani, Aasianni, Ilulissani annertuumik sulisarsimavunga, taamanimi pissutsit imaapput assassorlutik inuus sutissarsiortut tamangajammik Dan mark-imiit tikisitaasuugamik, illoqarfimmiillu illoqarfimmut suliartortartuullutik, taamatut Ingolf na ngippoq. Pissutsit taamaattut qaa ngiupput, maannami illoqarfiit tamarmik ilinniarsimasutut sulisussatik pigereerpaat. Nammineq 25-it missaat ilinniagaqartittuusimavakka, tamatigullu ilinniartut marluk sulisorisarlugit. Sulisitsisutummi akisussaaffitta ilagaat Nunatsinni ilinniagaqarsimanerup qaffasissuunissaa. Ilumummi siuariartortoqarpoq, isertuukkusunngilarali takorusunnarmat inuusuttut meeqqat atuarfiat qimakkaangamikku pitsaanerusunit piginnaasaqartariaqarnerat. Kisitsisinnaanerlu allassinnaanerlu kisiisa eqqarsaatiginngilakka, takorusunnaqaarmi meeqqat amerlanerusut atuarfimmiit aningaagamik piginnaasaqarnerunis saat. Amerlasuut ilinniartutut aallartikkaagamik inersimanermikkut inuuttooq qasutut malunnartarput, taamaammallu ilinniagaqarnertik maa naannaq unitsissinnaasarlugu. Tamanna inuusuttunut uggornaannarani piginnaasaqarnerup tungaatigut atuilluannginneruvoq, tamannalu inuiaqatigiittut akissaqartinngilarput. Ajoraluartumillu imaalluni ilaat pimoorussivinneq ajoramik, Ilaqutariit qalipaatigissaarnermut nuannarisallit najugaqarput kusanarnerusinnaanngitsumik isikkivilimmi, toqqaannartumik iluliarsuarnut isikkiveqarfiusumi. ga Den farveglade familie bor med den smukkest tænkelige udsigt direkte til isbjergene. 12 aurora

13 ga Ingolf Skov nulialu Lulu, taas sumalu assilialiarpassuisa anger larsimaffiat kusanaqisoq ilisarnaateqartippaat. Ingolf Skov med hustruen Lulu, hvis mange billeder præger deres smukke hjem. tassa piginnaasaasigut ilinniartinnerisa saniatigut suliffimmik paarinnissinnaanermik ilinniartittariaqaratsigit. Oqaatigeriikkattulli siua riartorneq malunnaateqarpoq, namminerlu sulisunit Danmarkimiit aggersaaneq ajorpunga, sulisukka tamarmik Nunatsinneersuullutik. Nunatsinnimi suliaqarutta pissusissamisoorluinnarpoq kalaallit sulisutut atorneqarnissaat, tamanna ajornanngippat, taama sumiiffimmi peqatigiiffimmi siulittaa suusoq oqaaseqarpoq. Politik-kikkut tapersersorneqarneq ineriartortitsinermut pisariaqarluinnarpoq Ingolf Skov 1975-imi Sulisitsisunut ilaasortanngorpoq. Ukiut 30-it missaanni sumiiffimmi peqatigiiffimmi siulittaasuunermi saniatigut ukiuni arlalinni siulersuisuni pingaarnerni inissisimasimavoq, maannalu Sanaartornermi brancheudvalgimi inissisimalluni. Kiisalu Ilulissani Inuus sutissarsiortut Siunnersuisoqatigiinni 1980-sikkut qeqqata missaanniit issiaqataalluni imi Marianne Jensen borgmesterinngorami inuussutissarsiornikkut ineriartortitsineq politik-kilerinikkut pingaaruteqarnerit akornannut inissinneqarpoq, taama Ingolf oqaluttuarpoq. Marianne-p aggersarpaatigut oqarlunilu: Qanoq iliorutta illoqarfiup inuussutissarsiornikkut ineriartornera aallarnisassavarput?. Ilaatigut Peter Pars peqatigalugu borgmesteri suleqatigalugu pilersaarusiorpugut, tamatumalu kingorna nikeriartoqalerluni. Taamatut ersitsinneqarpoq politik-kikkut sumiiffinni inuussutissarsiornikkut ineriartornissamut paasinnissimaneq ilisimasaqarnerlu qanoq pingaaruteqartigisut. Inunnut matunit ammaasartoq tassaavoq timersorneq Ukiut 37-it matuma siornatigut Nunatsinnut pigama nammineq isumagisimavara sukkasuumik akuullualernissara. Naammaginartumik isikkamik arsallaqqittukasiusimavunga, ingerlaannarlu timersorluni peqatigiiffiit ataatsimooqatigiittarnerat akuuffigilerniarlugu atassuteqarfigisimallugit. Timersortartuusugut immikkut ittuuvugut, timersorneq aqqutigalugu isummat pigiutiliinnarsimasat akornutiginagit inunnut allanut matut ammarniartarpagut, taamatut Ingolf piumassuseqarpasilluni usorsisimaarpasillunilu oqaluttuarpoq, eqqaallugu peqataasimalluni Ilulissat siullermik isikkamik arsarnermi Nunatsinni pissartanngormata. Aap, uanga taamani timersorluni peqatigiiffimmi siulittaasuuvunga, Lulu akuliuppoq. Aappariit oqaluttuaraat Qasigiannguani imminnut naapissimallutik, Lulu tassanngaannersuusoq. Taamani pisiniarfimmi sulivunga, piffissap ingerlanerani ullut tamaa sa Ingolf isertalerpoq, Lulu qungu juppoq, Anne Kathrine Lundblad-imit ateqartoq. Taama aallartippugut, taamaniilli inuttut inuussutissarsiornikkullu ingerlaqatigiiler simasut. Ilulissani inissiat arlallit inissiat isuini qalipaaffigineqarsimapput, Lulup titartarsimasai Ingolf-illu qalipassimasai. Qalipaasutut namminersortup oqaluttuaraa akuttunngitsumik eqqumiitsuliortoq atassuteqarfigisarsimallugu arlaatigut qalipaatit tulleriiaarneri akunnattoorutigigaagamigit. Sumi allami najugaqarnissara eqqarsaatigisarsimaneriga? Igalaak kut silammut qiviariarit, takusarni akissut naammannginnami? Naamik, nikinnavianngilagut. Maani inuunerput sukkut tamaana qalipaatigissaaqaaq, taama Sulisitsisut Ilulissani immikkoortoqarfimmi siulittaasuat naggasiivoq. aurora

14 Masser af kulør på tilværelsen Malermester Ingolf Skov er blandt de erhvervsfolk, der gennem mange år har sat sit præg på Ilulissat i mere end én forstand. Dels har han gennem årene spillet en stor rolle i GA, hvor han siden 1980 har været formand for lokalafdelingen, og dels har han gennem sit erhverv et stort medansvar for, at de fleste af byens bygninger fremstår velholdte. Aurora er inviteret på påskebesøg hos Ingolf og hans kone, Lulu, der er kunstner. De bor i et dejligt hus direkte ud til Diskobugten, med en fantastisk panoramaudsigt over hav og isfjelde, der denne dag lå badet i solskin. Nok den smukkeste inspiration til Lulus billeder, man kan tænke sig. Jeg kom som nyudlært maler til Ilulissat i 1972 fra Bording i Jylland. Det hed at være ungsvend dengang, fortæller Ingolf. Det var bestemt ikke tilfældigt, at jeg ville herop. Min far var meget optaget af Grønland, så han sørgede både for, at jeg som barn så filmen Qivitoq og slugte bøgerne om blandt andre Knud Rasmussen og Peter Freuchen og alt, hvad han i øvrigt kunne få fat i om Grønland. Så jeg var godt og grundigt opfostret med nysgerrighed efter at lære landet rigtigt at kende. Det har jeg så gjort, da jeg har været her lige siden, og heldigvis har min far været på besøg flere gange, så han kunne glæde sig over, hvad han satte i gang. Jeg startede med at blive sendt til Qasigiannguit for det firma, jeg 3 år efter overtog. Dengang arbejdede jeg meget i de 3 byer Qasigiannguit, Aasiaat og Ilulissat, for det var i de tider, hvor håndværkere næsten alle var tilkaldte fra Danmark og rejste rundt fra by til by, fortsætter Ingolf. Den tid er forbi, for nu kan byerne stort set levere de fagfolk, der er brug for. Jeg har selv uddannet ca. 25 af dem, og har altid 2 lærlinge i gang. Som arbejdsgivere har vi selv ansvar for at præge uddannelsesniveauet i Grønland. Assiliaq ukioq 2000-p missaaneersoq, ersilluni Ingolf (salliulluni) nikorfasoq suliffeqarfimmi sulisut peqatigalugit. Et billede fra ca. år 2000, hvor Ingolf (nederst) står med virksomhedens medarbejdere. namm./privat 14 aurora

15 ga Ilulissani sumiiffinni arlalinni aappa riit suleqatigiinnerat takussutissaqarpoq, eqqumiitsuliortoq Lulu aamma qali paasutut namminersortoq Ingolf. Mange steder bærer Ilulissat præg af samarbejdet mellem ægteparret, kunstner Lulu og malermester Ingolf. Det går da bestemt også fremad, men jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg gerne så, at flere unge er bedre rustet, når de forlader folkeskolen. Og det er ikke kun et spørgsmål om at kunne regne og skrive og alt det der. Mange er simpelt hen for umodne, når de starter som lærling, og derfor stopper en del undervejs. Det er ikke alene synd for de unge, men er også et ressourcespild, som samfundet ikke har råd til. Men det er desværre sådan, at nogle ikke tager det alvorligt nok, så vi ud over det rent faglige også i visse tilfælde skal lære dem at passe et arbejde. Men som sagt er der generelt sket store fremskridt, og jeg rekvirerer aldrig selv folk fra Danmark, men bruger udelukkende lokale medarbejdere. Når vi er her i Grønland skal vi naturligvis bruge grønlandsk arbejdskraft, hvis det overhovedet er muligt, siger lokalformanden. Politisk opbakning er en forudsætning for udvikling Ingolf Skov blev medlem af Grønlands Arbejdsgiverforening i Udover at være lokalformand gennem næsten 30 år har han siddet i hovedbestyrelsen i en årrække og er nu i brancheudvalget for Byg. Derudover har han siddet i Ilulissat Erhvervsråd siden midten af 1980 erne. Da Marianne Jensen i 1989 blev borgmester i byen, blev udviklingen af erhvervslivet opprioriteret fra politisk hold, fortæller Ingolf. Hun kaldte simpelthen nogle af os sammen og sagde: Hvordan får vi gang i byens erhvervsliv?. Sammen med blandt andre Peter Pars lavede vi i samarbejde med borgmesteren en plan, og så kom der efterhånden mere gang i sagerne. Det viser, hvor meget den politiske forståelse og indsigt betyder for et lokalsamfunds erhvervsudvikling. Det, der åbner dørene for mennesker er sport Jeg sørgede selv for at blive integreret meget hurtigt, da jeg kom til Grønland for 37 år siden. Jeg var nemlig rimelig god til at spille fodbold, så jeg opsøgte omgående de lokale klubber og kom på den måde ind i fællesskabet. Vi sportsfolk er noget for os selv, og netop ved at bruge sporten kan man åbne dørene for andre mennesker uden fordomme, siger Ingolf ivrigt og fortæller med stolthed, at han var med på holdet, da Ilulissat første gang vandt GM i fodbold. Ja, og jeg var formand for klubben, bryder Lulu ind. Parret fortæller, at de lærte hinanden at kende i Qasigiannguit, hvor Lulu kommer fra. Jeg stod i en butik dengang, og efter et stykke tid kom Ingolf ind i butikken hver eneste dag, smiler Lulu, der i virkeligheden hedder Anne Kathrine Lundblad. Sådan startede det, og parløbet er fortsat lige siden, både privat og professionelt. Flere beboelsesejendomme i Ilulissat er forsynet med store gavlmalerier, som Lulu har tegnet og Ingolf har malet. Og malermesteren fortæller, at han ofte konfererer med kunstneren, hvis han er i tvivl om farvekombinationerne til en opgave. Om jeg kunne tænke mig at bo andre steder? Kig lige ud af vinduet igen, er det ikke svar nok? Nej, vi skal ingen steder. Her er på alle måder rigeligt med kulør på tilværelsen til os, slutter GA s lokalformand i Ilulissat. aurora

16 irisager Ikinnerit ilinniagaqarnertik unitsiinnartalerpaat Nunatsinni ilinniartitaanerup pitsaassutikkut qaffasissusaa Su lisitsisut pingaarnersiorlutik tulle riaanerminni pingaaruteqartilluinnarpaat. Taamaammat nuan naarutigalugu maluginiarpaat maanna ilinniagaqartut amerlanerit tamakkerlugu ingerlattaleraat, ikinnerusullu ilinniagaqarnertik maanaannaq unitsittalersimallugu. Tamanna aallaaveqarpoq maanaannaq taamaatsitsisarnerup eqqumaarfigineqarnerulernera, ilinniagaqarfiillu maanaannaq taamaatsitsisarnerup millisarneqarnissaanut qanoq iliuuseqartitilersimallutik, taama Nu natsinni Kisitseqqissaartarfik allappoq. Uddannelsesniveauet i Grønland er et højt prioriteret område i GA. Derfor er det glædeligt at konstatere, at flere nu gennemfører en uddannelse samtidig med at færre afbryder forløbet i utide. Det skyldes, at der er fokus på frafald, hvorfor uddannelsesinstitutionerne har indført forskellige tiltag for at reducere det, skriver Grønlands Statistik. Ataatsimut isigalugu mi maanaannaq ilinniarnerminnik unitsitsisut 478-simapput, assassorlutik tunngaviusumik ilinniarfinnut 289-init, annertunerusumik naannerungaluartumik ilinniarfinni 119-init, annertunerusumik takinerisumillu ilinniarfinni 70-init agguataassuteqarlutik. Maanaannaq taa maatsitsisut suli amerlavallaarput, kisianni ikileriarsimanermik takussutissaqarluni. Tamakkiisumillu ilinniagaqarsimasut ataatsimut isigalugit amerleriarsimapput mi 406-it ilinniagaqarnertik tamakkerlugu naammassisimavaat. Kisitsisillu 2008-mi 479-nut qaffariarsimallutik. Samlet set har der i 2008 været 478 afbrudte uddannelsesforløb, fordelt på 289 blandt de faglige grunduddannelser, 119 blandt de kortere videregående uddannelser og 70 blandt de videregående uddannelser. Det stadig alt for mange, men der er tale om et fald. Og antallet af fuldførte uddannelser stiger tilsvarende. I 2006 var der 406, der fuldførte en uddannelse. Tallet var steget til 479 i Naak Danmark-imi angusimasat suli inorneqaraluartut, tassani 84%-it ilinniagaqarnitik tamakkiisumik ingerlattarmatigit, siuariarsimaneq nuannaarutigisassaavoq. Danmark-imi Ilinniartitsinermi Ministeriaqarfimmi siunnersortaanerusoq, Møller Hansen nalunaarpoq Danmark-imi anguniarneqartoq 96%-it tamakkiisumik ilinniagaqarnerminnik iluatsitsisassasut, Nunatsinnilu anguniarneqalersaarpoq kisitsisit taa neqartut anguneqarnissaat. Færre afbryder uddannelsen Selv om vi er et godt stykke fra niveauet i Danmark, hvor 84% af en årgang gennemfører en uddannelse, skal vi glæde os over alle fremskridt. Iflg. chefkonsulent Møller Hansen i Undervisningsministeriet er målet i Danmark at nå 95%, og i Grønland bør vi stræbe efter det samme antal. 16 aurora

17 Maanna paasissutissanit pisariaqalerpugut Namminersorneq namminiilivinnerluunnit qanoq akeqarpat? Oqaluttuat eqqarsaasersorlunilu angusinnaasat sivisuvallaartumik Nunatta aningaasaqarnikkut imminut nammassinnaasumik ingerlalersinnaanera pillugu oqallinneq sunnersimaartuarsimavaat. Kinaassusersiunngitsumik paa siuminartumillu kingunerisinnaa sanik naatsorsuinerit anguniarlugit Sulisitsisut siunnersuisoqatigiiffimmut Niras Greenland A/S-imut sukumiisumik suliassanngortissimavaa namminersornermik eqqussineq ungasinnerusorlu isigalugu namminiilivinneq qanoq aningaasaqarnikkut isarussat atorlugit akeqarsinnaasutut nalilerneqarsinnaanersoq. Sukumiisumik misissuinerup qulaajassavaa suut bloktilskud-itut tapiissutinut taarsiullugit aaqqiissutaasinnaanersut. Innuttaasut inuuniarnerminni atugaasa qaffasissusaat appariartinneqassanngippat oqartussat isertitassat ileqqaarutilluunniit ukiumut 4 mia. koruunit sinnerlugit nassaarisariaqassavaat. Imaluunniit annertussut assersuunneqarsinnaalluni Namminersornerullutik Oqartussat maanna tamakkerlugit isertittagaasa 70%-iisut. Sukumiisumik misissuititsinerup aningaasaqarnermut tunngasut saniisigut sammineqassapput inuit akornerminni pissusiinut tunngasut aamma inuiaqatigiit agguataarnerisa allaatigisaanerannut tun ngasut. Soorlu sulisinnaasut suliffiit ornillugit nuussinnaanerat aamma tunnga viusumik piginnaasaqarnerat, inuussutissarsiutinut nutaanut piumasaqaatit suussusernissaat, uulialerinermut, aatitassiornermut, alumiiniulerinermut, tamakkunin ngalu isumaginninnissamut sulisunit tikisitsinissamut pisariaqartitsinerup an nertussusaa, aalisarnik kut inuussutissarsiornermi pisassaqarti taaneq akillu aaqqissu gaanerat, ilinniagaqarnissamut pi sa ri aqartitsineq, sumilu najuga qar ner mut allanngoraatit, ilaalu ilan ngul lugit. Nu må vi vide besked Hvad koster selvstyre og selvstændighed? Myter og ønsketænkning har i al for lang tid præget debatten om Grønlands fremtid som et økonomisk selvbærende land. For at få tilvejebragt en objektiv og gennemskuelig konsekvensberegning vedr. indførelse af selvstyre og på sigt selvstændighed har Grønlands Arbejdsgiverforening iværksat et grundigt analysearbejde i samarbejde med konsulentvirksomheden Niras Greenland A/S. Analysen skal afdække de forudsætninger, der skal opfyldes for at kompensere for det nuværende bloktilskud. Såfremt befolkningen ikke ønsker at gå ned i velstandsniveau, skal der findes offentlige indtægter eller besparelser for over 4 mia. kr. om året. Eller 70% af Hjemmestyrets nuværende, samlede indtægter. Udover de økonomiske aspekter vil analysen belyse en række sociale og demografiske forhold. Det gælder for eksempel arbejdskraftens mobilitet og realkompetencer, kravet til udvikling af nye erhvervsområder som olie, minedrift, aluminiumsfremstilling, omfanget af det deraf følgende behov for tilkaldt arbejdskraft, fiskerierhvervets kvoter og prisstruktur, behov for uddannelse, ændrede bosætningsmønstre etc. Piviusunngortilersaagaq ingerlan neqassaaq ilaatigut inuussutissarsiornermi pingaarutillit, Namminersornerullutik Oqartussaneersut, kommunemit toqqarneqarsimasuneersut, nunaqarfik piukkunnartumeersut apeqqarissaarfigineqarnerisigut. Niras-imiit suliniuteqaqatigiit Nunatsinni pissutsinut ani ngaasaqarneranullu ilisimasa qarluartut saniisigut, peqataatinneqassaaq Nu narput pillugu siunnersuisoqatigiittut ataatsimiititaliaq Nunatta ani ngaasaqarneranit suliaqartumut siulittaasoq, professor, Christensen Sørensen. Sulisitsisut suliniuteqarnermut aal larnisaanermik saniatigut Sulisitsisut pingaaruteqartumik ataqatigiissaarisuupput. Nalunaarusiaq 2009-mi september-imi piareersimassagatinneqarpoq. Projektet gennemføres blandt andet ved hjælp af interviews med nøglepersoner i erhvervslivet, Hjemmestyret, en udvalgt kommune og en repræsentativ bygd. Udover en projektgruppe fra Niras, som har et betydeligt kendskab til Grønland og grønlandsk økonomi, deltager formanden for Det Rådgivende Udvalg vedr. Grønlands Økonomi, professor Christen Sørensen. Udover rollen som initiativtager har GA en vigtig rolle som koordinator. Rapporten ventes at ligge færdig i september Karsten Bidstrup, Greenland tourism aurora

18 Sulisitsisut Canada-mi aatitassiorneq pillugu isumasioqatigiinnermi peqataavoq Nunat tamat akornanni aningaasassaqarniarnikkut ajornartorsiornermik aallaavilimmik aatitassiornermik inuussutissarsiutillit atassuteqaqatigiittarnissaq anguniarlugu naapittariaqarsimapput. Sulisitsisut marts-imi Toronto-mi PDAC-mik taaneqartumi aatitassiorneq pillugu isumasioqatigiinnermi peqataavoq, peqataallutik inuit it nunanit assigiinngitsunit 100-neersut, saqqummiiffiillu it atorneqarlutik. Allattoq: Ellen Arnskjold Nunamik illersuiniarpaluttoqarnera Nunarsuarmi saviminilianut akit aningaasanit tigoriaannagassaaleqineq aningaasaliinissamullu tunuarsimaartoqarnera pissutigalugit. Aatitassianit niuffannermi ineriartorneq nalunartoqarmat oqaatigiuminaappoq aatitassiorluni inuus sutissarsiorneq ungasinnerusoq isigalugu qanoq aqqutaarneqassanersoq. Aatitassanit ujarlerluni suliniutit nunarsuarmi akit annertussusaannit aqunneqarput milu akit aatsaat taamak qaffasitsigut takuneqarsimapput, tamatumalu kingunerisa ilaagaat aamma Nunatsinni misissuinissaq soqutiginarsinnaalluni. Apeqqutaalerporlu inuussutissarsiummi akit appariartortut tamatumunnga qanoq kinguneqassanersut. PDAC-mi isumasioqatigiinnermi nalunaarutiginiakkat pingaarnerit ilagaat: Nunarsuaq tamakkerlugu allanngorarfiusumi aqqutissat marluupput: Naalakkersuisut piginneqatigiiffiillu nunamit soqutigisaat aallaavigalugit eqqarsariartarneq taarsissavaat nunarsuarmi tamarmi soqutiginartut tunngavigalugit eqqarsariartarnermik. Tamanna kinguneqassaaq aningaasaqarnikkut kinguariartorneq sivikinnerunissaanit. Imaluunniit naalakkersuisut piginneqatigiiffiillu nunaminnut illersuiniarnerat qitiutinneqalissalluni, tamannalu kinguneqassalluni arriinnerusumik piffissanut pitsaa- Quppersakkatsinni Ellen Arnskjold-ip PDAC-mi isumasioqatigiinnermi imaqarniliaa ta maat, isumasioqatigiinnermi lu peqataallutik Sulisitsisu ni ilaasortat arlallit, Aatsitas sanut Ikummatissanullu Pisorta qarfimmeersut, Sisimiuni Aati tassiornermut Inuussutissarsiuteqarnermullu Ilinniarfiup pisortaa, Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmiit aallartitat aamma peqataapput / Marts 2009 nernut uteriartornissaq, tassa saviminilianut akit pitsaanerusut taamaattumillu aatitassiortut atugaat kigaannerusumik pitsaaneruleriartussallutik. Uran aatitassiornermi saniatigut pissarsiatut tunisassiarineqarsinnaaneranut akuersisoqarsinnaaneranut politik-kikkut isummersornerit Nunarput periarfississavaa aatitassiap qaqutigoortup nunat tamat akornanni piumaneqarluartup aatitassiarilerneqarsinnaanera. Aatitassiorneq inuussutissarsiutaavoq iluatsitsinngitsoornissamut periarfissaqarfiusoq, nunallu tamat akornanni aatitassanit ujarlertartut piareersimaffigisarpaat unammillerneq sakkortooq, aatitassiornissamut ineriartortitsinerit killiffiit assiginngitsut tamakkereerlugit, kiisami tunisassiorsinnaanerut anguneqarnissaanut. Taamaam mat eqqumaffigisariaqarpoq Nunatta siunissami aatitassiornikkut isertissinnaasaasa annertussuserisinnaasaannit tunngavissaqanngitsunit annertussusiinnginnissaq. Maannarpiaq isaatitsinissaq aallaaviginagu, anguniarneqartariaqassaaq ukiorpassuarni ataavartumik aatitassiornikkut aningaasaqarniarnermik ineriartortitsineq. 18 aurora

19 Toronto nunat tamat peqataaffigisaannit PDAC-mik isumasioqatigiiffiusoq. ga Toronto var værtsby for den internationale PDAC-konference. ga Imatut nunat tamat peqataaffigisaanni aatitassiorneq pillugu isumasioqatigiinnermi Nunatsinneersut imminnut ilisarnartissimapput. Nunarput saqqummitinneqarpoq ullaap tungaatigut kusanartumik ilisaritit sinikkut, tassani Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Nunatsinni aatitassiornermut suliaqartut ilanngussisussatut aggersarsimagamigit. Nalunaaquttat akunnerini pingasuni missaanni naatsumik pissutsinit ersarissaaffiulluartumik ujaqqerinikkut pisuussutit nalunngisat naatsorsuutigisat, ujartuilluni suliniutinut assersuutit, ujartuinermi misilittakkat periaasillu saqqummiunneqarput. Sådan præsenterede Grønland sig på den internationale minekonference. Grønland blev eksponeret ved en flot formiddagspræsentation, hvor Råstofdirektoratet som vært havde inviteret repræsentanter fra minesektoren i Grønland til at give indlæg. På de godt 3 timer blev der kort og præcist gjort rede for alt fra ansøgning om licens til efterforskning, til de nuværende kendte og forventelige geologiske forekomster til eksempler på efterforsknings og eftersøgnings erfaringer og metoder. aurora

20 ga GA på minekonference i Canada Den finansielle krise har gjort det nødvendigt for minebranchen at mødes og danne netværk. GA deltog i marts på minekonferencen PDAC i Toronto, hvor deltagere fra 100 forskellige lande udstillede ved næsten stande. Af Ellen Arnskjold Verdensmarkedsprisen på metaller er faldet støt pga. af likviditetsmangel og nervøse investorer. Med den generelle usikkerhed På hjemmesiden kan du læse hele Ellen Arnskjolds referat fra PDAC-konferencen, hvor flere GA-medlemmer samt repræsentanter fra Råstofdirektoratet, lederen af Mineog entreprenørskolen i Sisimiut samt Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked også deltog / Marts 2009 på markedet er det svært at sige, hvordan minebranchen bliver påvirket på længere sigt. Efterforskningsaktiviteterne styres af verdensmarkedspriserne. Således har vi i 2008 set de hidtil højeste priser nogensinde, hvilket gør det interessant at efterforske også i Grønland. Spørgsmålet er nu, i hvilket omfang de faldende priser kommer til at påvirke branchen. Den nationale strømning Et af hovedbudskaberne fra arrangørerne af PDAC-konferencen var: Med de globale forandringer er der to veje at gå: Enten vil regeringers og selskabers national-centrerede tænkning blive afløst af mere global tankegang. Dette vil betyde, at den økonomiske recession kun vil vare i kortere tid. Eller også kan regeringer og selskaber fokusere nationalcentreret, hvilket betyder langsommere tilbagevenden til bedre tider for priserne på metaller og dermed for minebranchen. De politiske overvejelser om at tillade udvindingen af uran som biprodukt, vil give Grønland mulighed for at bryde de såkaldt sjældne jordarter, som er efterspurgt på det internationale marked. Minedrift er en risikobetonet branche, og de internationale operatører er indstillede på et benhårdt udskilningsløb, inden man når gennem de forskellige faser, og kan starte en egentlig produktion. Derfor gælder det om, at man ikke har urealistiske forventninger til at basere Grønlands fremtidige indtægter på minedrift. Det drejer sig ikke om indtægter her og nu, men om at skabe langsigtet og varig økonomisk vækst. 20 aurora