INDHOLDSFORTEGNELSE" " 1. INDLEDNING. 6" Introduktion og motivation..6" Konceptets målgruppe 6" 2. PROBLEMFELT 7" 3. PROBLEMFORMULERING 7" 4.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSFORTEGNELSE" " 1. INDLEDNING. 6" Introduktion og motivation..6" Konceptets målgruppe 6" 2. PROBLEMFELT 7" 3. PROBLEMFORMULERING 7" 4."

Transkript

1 1 af 55

2 ABSTRACT This project will be about the three subjects; Stress, Sleep and Music. Through literature studies, interviews and experiments, the project group figured out, that bad sleep has a bad effect on stress. Through the literature studies, it turned out, that girls between age 16 and 24, are the most stressed group in Denmark, that is why, they are this project s target group. The project group made up a concept, which contained the music from Niels Eje s MusiCure, a sleep-diary and some simple criterias, that the test-persons had to follow. The project group found three test persons, who felt stressed. The experiment took place over four-five days, through that time, the test-persons experienced, that they had better sleep and better days, while trying the concept. To analyze the projects empiricism, the project group used Rogers Innovation theory. From the tests results, the implementing of the concept would be better, if there were more ways to do the concept in. If there were more ways to do it, the target group would easily implement it in their everyday life and routines. Through some iterations, the final result should appear and be able to reduce stress, by having a better sleep with some help from music. 2 af 55

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING. 6 Introduktion og motivation..6 Konceptets målgruppe 6 2. PROBLEMFELT 7 3. PROBLEMFORMULERING 7 4. SEMESTERBINDING AFGRÆNSNING BAGGRUNDS KAPITEL.9 STRESS....9 Definitionen af Stress. 9 Stress og kroppen..10 Årsager til stress. 11 Historisk udvikling i stress. 11 Hvem er stressede. 11 SØVN...12 Definitionen af søvn...12 Hjernen og søvn. 12 Søvnstadier. 13 Søvnens værdi Anbefalet søvn 14 Sleep Cycle Alarm Clock..14 MUSIK..15 Definitionen af musik.16 Musikkens påvirkning af krop og hjerne 16 MusiCure KONCEPT 17 Design rationale.18 Designløsning og præsentation..19 Det testede koncept..19 Et eksempel på udførelse af det testede koncept 20 Hvad der bliver testet 20 3 af 55

4 Konceptet set som et teknologisk system 21 Gruppens syn på konceptet 21 Forventninger til konceptet METODE 23 OVERORDNET METODE..23 DESIGNMETODE 24 INTERVIEW..24 Semistrukturerede interviews 25 Udførsel af interview 25 Forsknings interviewets 7 faser.26 Hvordan gruppen vil gå til analysen TEORI.27 INNOVATIONSTEORI.28 Innovation.28 Innovations kvaliteter ANALYSE.30 ANALYSE AF INTERVIEW MED NIELS EJE..31 Brugerne af MusiCure.31 Om brugen af MusiCure..31 Om musikkens gang 31 MuciCure i konceptet 32 ANALYSE AF INTERVIEWET MED TESTPERSONERNE 32 Testpersonerne..32 Påvirkning af stress..33 Genneførelsen af konceptet.33 Fordelene ved konceptet.34 Ulemperne ved konceptet 34 Ændringer af konceptet.35 Implementering af konceptet REVIDERDE KONCEPT.36 Musikken.36 Længe og sted for udførelse 36 Logbog 37 4 af 55

5 Det reviderede koncept kort fortalt METODE EVALUERING DISKUSSION 38 Koncept og testpersoner.38 Næste skridt i designprocessen KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG af 55

6 1. INDLEDNING Introduktion og motivation! Dette projekt har til formål, at udvikle et designkoncept, hvor man, ved hjælp af musik, ville kunne forbedre søvn og hermed reducere stress. Stress er et udbredt problem i Danmark. Mellem og danskere rammes alvorligt af stress, som ofte leder ud i helbreds sygdomme, såsom depression. Stress opstår typisk, når man er presset, og når man ikke føler, at man kan leve op til de krav, som man selv eller som samfundet stiller én (Stressforeningen 1). Det at være stresset gør, at man har svært ved at slappe helt af, da ens hoved er fyldt med tanker og ting man skal nå. Man kan herved opleve, at det bliver et problem at falde i søvn (Stressforeningen 2). Gennem tiden, har man forsøgt sig med mange metoder, til at reducere stress bl.a. meditation, yoga og musikterapi/medicin (Sundhed). Derfor finder gruppen sammenhængen mellem stress, søvn og musik samt problemstillingerne inden for dette område interessant. Gruppen fik en idé til, hvordan man vha. af musik kunne slappe af og få en bedre søvn, og hermed på sigt kan reducere stress. Den første idé var at skabe en sove -maskine. Med sovemaskine menes der, et artefakt, som sætter kroppen i system med artefaktet og sørger for, at brugeren bliver forberedt på søvnen i en rum tid før brugeren skal i seng. Her havde gruppen til idé, at man lagde maskine i sengen ved siden af sig, for at den opfangede ens søvnrytme og vækkede kroppen efter ca. 8 timers søvn, i den periode, hvor søvnen er lettest, og dermed skabe en behagelig opvågning også. Altså, første idé var baseret på tanken om hvordan man kunne skabe et behageligt miljø, omkring det at falde til ro, gå i seng, sove godt og vågne rart. Tanken om velvære og dét at have det godt og føle sig klar på en ny dag, var motivationen for projektet. Idéen udviklede sig i takt med projektet, og gruppen er gået væk fra at man bliver vækket af maskinen, og fokusere kun på hvad man kan gøre før man skal sove. Konceptets målgruppe! Målgruppen er årige kvinder i Danmark. Dette er den fordi der er 21,3% (se delafsnittet hvem er stressede ) der føler sig stressede i denne befolkningsgruppe. Dette gør 6 af 55

7 denne gruppe mennesker, til de mest stressede i Danmark. På denne baggrund har vi valgt at målrette konceptet til denne gruppe. 2. PROBLEMFELT Stress er et udbredt problem for personer over 16 år i Danmark (se delafsnittet hvem er stressede ). Det er en belastning for det enkelte individ, som kan have svært ved at navigere rundt i en stresset hverdag, men også for samfundet i form af tabt arbejdsbyrde. Hvis man først er blevet rigtig stresset, kan man have brug for hjælp til at få det bedre. En af de vigtige faktorer der spiller ind, når man skal vurdere om en person er stresset er, hvis personen har manglende søvn. I søvnen regenerere vores krop, og det er derfor vigtigt at få den mængde søvn, man har brug for. Hvis man over længere tid ikke får søvn nok, vil man føle sig uoplagt i ens hverdag og ikke være motiveret til det, man skal nå. På den måde, kommer man hurtigt til at føle sig stresset, fordi mange af de ellers simple gøremål i hverdagen, kan virke meget uoverskuelige og kan dermed risikere at det bliver en ond cirkel. Musik kan påvirke kroppe både positivt og negativt. For at få kroppen til at blive afslappet, skal man finde frem til de elementer i musikken, som har en afslappende effekt på mennesket. 3. PROBLEMFORMULERING Hvordan kan man udvikle et koncept for et system der, ved hjælp af musik, kan forbedre søvn, så det på sigt reducerer stress? Hvilken indvirkning har stress og søvn på mennesket? Hvordan er sammenhængen mellem manglende søvn og stress? Hvad er det ved musik, f.eks. MusiCure, der får folk til at slappe af? Hvilke elementer skal der være fokus på i konceptet ift målgruppen? Hvordan vil konceptet påvirke målgruppen? Hvordan vil konceptet kunne blive integreret i målgruppens hverdag? 7 af 55

8 4. SEMESTERBINDING Dette projekt har semesterbindingen Teknologiske Systemer og Artefakter (TSA) og den anden dimension Design og Konstruktion (D&K). Om semesterbindingen Teknologiske Systemer og Artefakter, skrives:... Dimensionen har fokus på metoder som indgår i konstruktionen af teknologiske systemer og artefakter og som har betydning for disses funktion, materialitet og livscyklus. Dimensionen omfatter teknologiske systemer og artefakters indre mekanismer og processer samt de effekter disse skaber. (Teknologiske Systemer og Artefakter) Gruppen kigger på hvilke mekanismer, det er som får Sleep Cycle Alarm Clock til at fungere, det gøres for at få en forståelse af de eksisterende teknologier på området. I og med, at gruppen udvikler et koncept for et artefakt, som skal mindske stress ved hjælp af forbedret søvn, har gruppen sat sig ind i, hvad man kan gøre, for at det fysiologisk kan lykkes. Dette har gruppen omsat til et artefakt, med forståelse for dens funktion, materialitet og livscyklus. Dette er integreret, da konceptet skal gå i gang på et bestemt tidspunkt, have en bestemt varighed og en bestemt effekt. Om den anden dimension Design og Konstruktion, skrives: Dimensionen Design og konstruktion er forankret i en designvidenskabelig tradition og har fokus på udvikling og evaluering af systemer, processer og artefakter. Dimensionen trækker derfor især på teorier og begreber indenfor design og arkitektur samt videnskabsteoretiske problemstillinger knyttet hertil, og fokuserer på metoder og værktøjer, der har til formål at understøtte og organisere designprocesser (Design og Konstruktion). Den anden dimension bliver brugt, når vi udvikler artefaktet i vores koncept samt selve konceptet. Gruppen benytter sig af innovations- og evalueringsteori til at vurdere og evaluere konceptet, hvori et artefakt indgår. 5. AFGRÆNSNING I dette kapitel vil gruppen redegøre for hvilke elementer gruppen har valgt at beskæftige sig med. Gruppen har valg at lægge fokus på sammenhængen mellem stress og søvn, samt hvordan musikken påvirker disse faktorer. Gruppen stod i en situation hvor den kunne 8 af 55

9 have valgt kun at have haft vægt på stress og søvn, men da musikken var med til at motivere gruppen, valgte gruppen at beholde denne dimension. Gruppen havde den ide selv at komponere musik der skulle være afslappende, men dette måtte vi afgrænse os fra pga tidshorisonten på projektet. Derfor valgte gruppen at fokusere på MusiCure, som er skabt med et afslappende formål (se delafsnittet: Musi- Cure). Gruppen fravalgte at beskæftige sig med meditationsmusik og andre former for afslappende musik, og kun have fokus på MusiCure. Gruppen havde tænkt sig at lave søvnstudier af testpersonerne før og efter de testede konceptet, men dette måtte gruppen afgrænse sig fra pga tiden på projektet. Stress er et meget bredt begreb, og kan opleves på mange forskellige måder, her har gruppen lagt vægt på stressen som man oplever i hverdagen. Dermed har gruppen også afgrænset sig fra dem, som er sygemeldte med stress, men har valgt at fokusere på den stress, som kommer i hverdagen. 6. BAGGRUND KAPITEL I dette kapitel vil læseren få en baggrundsviden om projektets tre hovedemner stress, søvn og musik. STRESS! Dette afsnit indeholder baggrundsviden om hovedemnet Stress. Først vil stress blive defineret, derefter vil årsager til stress blive præsenteret, samt hvordan stressen har udviklet sig historisk. Hvem der er stressede i Danmark vil også blive illustreret i dette afsnit. Definition af stress! Stress er på mange måder en naturlig ting. Det er en biologisk mekanisme, som vi allesammen er født med, og alle har brug for. Det er grundlæggende en ting, der gør os i stand til at yde noget ekstra og klare pressede situationer. Problemet med stress kommer ved, når vi ikke reagere fysisk, men brænder inde med det og ophobes det i vores krop. 9 af 55

10 Stress kan opdeles i 2 kategorier: kortvarig stress og langvarig stress (Forebyg stress). Kortvarig stress er noget der kommer meget pludseligt og hurtigt. Det er en reaktion og en slags aktivering af kroppen. Det er noget, som vi oplever, når vi bliver nervøse eller spændte. Den langvarige stress er den alvorlige udgave. Det sker når vi får en forhøjet mængde af stresshormoner i kroppen, og det er her at de alvorlige bivirkninger kommer (Forebyg Stress). Det er noget der tager lang tid - fra flere uger til flere år - før de alvorlige symptomer kommer. Langvarig stress kaldes medicinsk for kronisk stress, men det menes at være lidt en fejlbeskrivelse, da kronisk betyder at man ikke kan kommer ud af det igen, men det kan man. Stress og kroppen! Når man bliver stresset er det nerve- og hormonsystemet der reagerer. Det er det sympatiske nervesystem, som reagerer først i en stresset situation, som frigiver adrenalin til blodet, som gør kroppen i stand til at klare mere end normalt. Derefter giver hormonsystemet besked om, at stresshormonet cortisol skal frigivet fra binyrebarken. Begge hormoner er livsnødvendige for vores krop (Sundhedsguiden). Adrenalin bliver udskilles meget hurtigt, da det er det eneste hormon, som bliver udskilt fra binyremarven ved direkte påvirkning fra hjernen. Adrenalin gør, at vi vil være klar til kamp eller flugt, hvis man blev angrebet af en løve. Det får blodsukkeret til at stige, hjertet til at banke hurtigere og leveren til at udskille oplagret fedt og sukker. Adrenalinen virker hurtigt, og derfor producerer kroppen ikke adrenalin i længere tid af gangen (Sundhedsguiden). Cortisol er et langtidsvirkende hormon, og florerer i mindre mængder i vores krop, og hjælper til bl.a. til, at man har en mindre smertegrænse og man får et energiboost i en livstruende situation. Cortisol er kendt som stresshormonet fordi, at det er dette hormon, der giver den kroniske stress, hvis man kronisk har en for stor mængde cortisol i kroppen. Selvom cortisol er et hjælpsom hormon i en stresset situation, har kroppen et lige så stort behov for, at blive afstresset og komme tilbage til sin normale tilstand. Når man 10 af 55

11 snakker om kronisk stress, er det fordi, at Cortisol niveauet forbliver forhøjet, så kroppen ikke kommer tilbage i den normale tilstand (About). Årsager til stress! Der er mange forskellige årsager til stress. Den mest omtalte er arbejds-stress, som f.eks. opstår ved et dårligt arbejdsmiljø, for lange og for uorganiserede arbejdsdage. Det er også ret almindeligt at stress opstår ved personlige konflikter. F.eks. familiekonflikter, ubetalte regninger der hober sig op, børn osv. Vores egne tanker skaber også stress. Når vi bekymrer os for meget, bliver vi let stresset (Stressårsager). Historisk udvikling i stress! I Danmark bliver en større og større del af den danske befolkning stressede. Når man ser på udviklingen af hvor mange der føler sig stressede, er den steget siden 1989 hvor 5,8 % af den danske befolkning var stressede, hvorimod det var 12,8 % i Fra 1989 til 2005, er der ca. 1% flere stressede hver femte år. Antallet af stressede har dog taget et hop fra 2005 til 2010, hvor antallet af stressede er steget med 4% (Forebyg Stress 2). Hvem er stressede?! Der er en tendens til, at kvinder er mere stressede end mænd. 3,5 % kvinder siger, at de meget ofte er stressede, hvor det kun er 2,2% mænd. Hertil er det 15,7 % kvinder der aldrig er stressede og 23,5 % mænd (Forebyg Stress 2). Derudover er der 21,3% kvinder mellem 16 og 24 år, der er stressede, hvilket gør dem til den mest stressede befolkningsgruppe i Danmark. Her ses tydeligt, at de unge kvinder er mere stressede end de unge mænd, da der kun er 11,3 % stressede mænd i alderen 16 til 24 år. Den mest stressede aldersgruppe hos mændene er de 25 til 34 årige, hvor der er 11,7 % stressede (Forebyg Stress 2). De mindst stressede kvinder er i aldersgruppen 65 til 74 år, hvor det blot er 8,4%. Tilsvarende er det 4,6% af mændene i samme aldersgruppe der er stressede, hvilket gør dem til den aldersgruppe, blandt mænd, som også er mindst stressede. 11 af 55

12 Projektet beskæftiger sig med de mennesker, som ikke er sygemeldte med stress, men som har langvarig stress i perioder. Afsnittet har beskrevet hvad der sker i kroppen, når man har lang- og kortvarig stress, samt hvem der får stress og hvorfor. SØVN! I dette afsnit vil hovedemnet søvn blive defineret og der vil blive redegjort for, hvilken effekt søvnen har på mennesker, samt hvad der sker under søvnen. Til sidst vil gruppen præsentere en teknologi, som er med til at forbedre manges søvn i dag. Definition af søvn! Der er flere måder at definere søvn på bl.a kan søvnen defineres ved adfærdsmønstrer. Ens bevægelser og aktivitet nedsættes under søvnen, og bliver mindre jo længere man sover. Derudover er det ikke normalt at tale, gå eller skrive når man sover. Derudover slapper vores muskler af under søvnen, hvilket gør, at hvis vi vil blive liggende, der hvor vi ligger, eller at hovedet og kroppen vil falde lidt ned, hvis vi sover siddende. Når vi sover, reagerer vi ikke på ydre stimuli i samme grad som i vågen tilstand. Vi kan dog godt vågne spontant fra søvnen, hvilket gør, at søvnen adskiller sig fra død eller bevidsthedsforstyrrelser (Jennum, 2013: 15-16). Hjernen og søvn! Det er i søvnen at kroppens væv og organer opbygges, og kroppen bliver renset for giftstoffer. Derfor bruger et menneske også ca. en tredjedel af døgnet til at sove. Der er to hypoteser om, hvad der sker med hjernen under søvn. Den ene er, at hjernen skal bearbejde nye indtryk og derfor lukker af fra ydre påvirkninger. Den anden er, at søvnen er med til at stabilisere en ligevægt af synapser i hjernen. Under søvnen reduceres synapserne og deres styrke, hvor vi styrker eksisterende synapser i vågen tilstand, samtidig med at vi danner nye (Jennum, 2013: 39). Hjernen skifter mellem vågen og sovende tilstand ved hjælp fra flip-flop-kontakten, som er et signalsystem. Det er pga. dette system, at vi kan vågne hurtigt fra søvnen og fx kunne flygte fra et dyr. Vi er vågne, når hypokretin neuronerne er aktive, og sender signaler til hjernebarken og monoaminerge og cholinerge neuroner. Så længe at disse signaler sendes, kan vi holde os vågne i længere perioder, trods at søvnbehovet øges hen 12 af 55

13 over aftenen. Når signalstoffet hypokretin ikke længere er tilsted vil hjernen ikke kunne fastholde vågenheden, og dermed have let ved at falde i søvn. Søvnstadier! Vores søvn er opbygget af søvncyklusser, som hver varer mellem 90 til 110 minutter. En søvn cyklus kan opdeles i fire søvnstadier, som bliver delt op i Non-REM-søvn og REMsøvn, hvor REM står for Rapid Eye Movement. De fire søvnstadier bliver gentaget i løbet af ens nattesøvn (Videnskab). Det første søvnstadie er en døs, hvor hjernebølgerne ændres fra alfabølger til thetabølger. De elektriske svingninger falder fra 8-12 Hz til 4-7 Hz. I dette stadie begynder musklerne at slappe af, og det er her man kan opleve at kroppen laver nogle pludselige bevægelser, fordi den har svært ved overgangen fra spændthed til afslappethed. Hvis man bliver vækket mens man er i stadie 1 vil halvdelen sige at man var vågen og den anden halvdel sige at man sov, men efter fem-ti minutter går man over i stadie 2, hvor man uden tvivl er i søvnfasen (Videnskab). I det andet søvnstadie bliver hjernebølgerne langsommere og man er i den lette søvn. Dette stadie varer ca halvdelen af vores søvn og her er man ikke længere i kontakt med bevidstheden (Videnskab). Det tredje søvnstadie er den dybe søvn, hvor man vil være svær at vække. Hvis det endelig skulle ske ville ens hjerne kun virke på halv kraft i den første halve time af ens vågne tilstand. I dette stadie er ens hjernebølger meget langsomme og der vil fremkomme deltabølger på to Hz. Det er her at kroppen restituerer og man virkelig sover (Videnskab). Det fjerde stadie er REM-søvnen, som adskiller sig fra Non-REM-søvnen, da øjnene bevæger sig frem og tilbage. I REM-søvnen minder ens hjerneaktivitet om den vågne tilstand, og det er derfor man er let at vække i dette søvnstudie. REM-søvnen kaldes også for drømmesøvnen, da man nærmest altid drømmer i dette søvnstadie og man tilbringer ca % af ens søvn i dette stadie (Videnskab). Søvnens værdi! Nyere forskning viser hvor farligt det er ikke at sove nok. Søvnen er der hvor ens krop regenerere fra ydre stimuli og opbygger proteiner i kroppen samt styrker immunforsvaret (Smith). Colin Smith forklarer at der er en stor ændring i hvordan de mere end 700 gener 13 af 55

14 ændre adfærd, når man får for lidt søvn. Når generne ændre adfærd, betyder det, at de proteiner kroppen har brug, for ikke bliver dannet eller at der ikke bliver dannet nok af dem, og dette kan have store konsekvenser for vores krop (Smith). Proteinerne er byggesten til vores krop, kan denne ikke holde sig stærk og igang. Fx bliver vores immunforsvar påvirket, og vi vil have nemmere ved at blive syge med et immunforsvar som er svækket. Colin Smith argumentere for at søvnmangel og mange sygdomme som fx diabetes hænger sammen, da my feeling is that sleep is fundamentally important to regenerating all cells (Smith). Anbefalet søvn! I gennemsnit sover voksen mennesker over års alderen 7,5 time. (Netdoktor) Det er dog meget individuelt, hvilket søvnbehov man har, og det er derfor vigtigt at man acceptere sit eget søvnbehov alt efter om det er på 5 eller 9 timer (Lavery, 1997: 41). Ens hverdag påvirker ens søvn, søvnen bliver især påvirket af ens aftener. Store måltider er ikke søvnfremmende, da de holder maven i gang. Derfor anbefales det at man spiser et let måltid, med et højt indhold af kulhydrater to timer før man skal sove (Lavery, 1997: 99). To ting man kan gøre den sidste time før man skal sove, for at få en bedre søvn er at høre afslappende musik evt med naturlyde. Afslappende musik, kan være med til at gå en gearet ned, og klar til at sove (Lavery, 1997: 118). Derudover er det en god ide ikke at læse for spændende bøger, som man ikke kan lægge fra sig eller læsestof der har relation til ens arbejde. I sammenhæng med at man ikke skal læse for spændende bøger, er det heller ikke en god ide at se fjernsyn som er skræmmende eller som man ikke kan løsrive sig fra. Et råd lyder at man ikke skal falde i søvn foran fjernsynet og at man skal holde fjernsynet ude af soveværelset (Lavery, 1997: 119). Med andre ord skal man undgå elektronik den sidste time før man skal sove. Sleep Cycle Alarm Clock! I dette delafsnit vil en eksisterende teknologi blive præsenteret samt gennemgået teknisk. Sleep Cycle Alarm Clock er en app, som man kan hente til sin iphone, som skal hjælpe én med at sove bedre. App en er relevant ift. projektet fordi den analyserer ens søvnmønster i løbet af natten, og vækker én på det mest optimale tidspunkt. 14 af 55

15 Sleep Cycle Alarm Clock er en bio-alarm clock (Sleep Cycle), som er en intelligent alarm, der kan måle hvornår man sover lettest, så man vågner på det mest optimale tidspunkt ift ens søvncyklus. Indenfor en halv time før man har sat alarmen til, kan man blive vækket af app en, pga. at det er på dette tidspunkt, man sover lettest. En bio-alarm er ikke en ny opfindelse, men er til gengæld dyr at anskaffe sig. Derfor besluttede programmøren bag app en, Maciek Drejak, sig til at lave en bio-alarm clock app, da det gik op for ham, at iphones indeholdt alle de komponenter som var nødvendige (Sleep Cycle) Man placerer telefonen med skærmen nedad ved siden af ens hovedpude (Sleep Cycle). App en bruger det meget følsomme accelerometer, som findes i iphone, til at mærke ens bevægelser mens man sover, og finder på den måde, det optimale tidspunkt inden for de 30 minutters råderum at vække én på. Sleep Cycle app en har en funktion, der hjælper en med at falde i søvn. Det fungerer ved, at den spiller nogle bestemte lyde, som gør, at man føler sig afslappet, og i og med at den kan mærke, hvornår man falder i søvn, finder den også selv ud af, at slukke når man sover (App Store). Efter hver nats søvn, kan man på et diagram se, hvordan éns søvnrytme har været i løbet af natten og sammenligne den med de andre nætters søvn (Sleep Cycle). Dertil kan man lave noter om, om man har drukket kaffe, spist eller lignende lige før man skal sove, og dermed se hvordan dette påvirker ens søvn, ved at sammenligne med andre nætter (App Store). App en gør søvnen målbar, og ved brug af denne i konceptet, vil man kunne måle de forandringer, som kan blive skabt i ens søvn ved udførelse af projektets koncept. MUSIK! I dette afsnit bliver musikbegrebet defineret. Derudover vil der blive redegjort for musikkens påvirkning af kroppen og hjernen. Sidst men ikke mindst vil Niels Ejes musik MusiCure blive præsenteret. 15 af 55

16 Definitionen af musik! Der findes tre betingelser for, at Musik er Musik. Det kræver, at: 1. Der er Lyd. Lyd er den fysiske del af musikken, da det er de vibrationer, der via luft, overføres i bølger. Det er disse bølger som både hørelsen og kroppen opfanger. (Den Store Danske) 2. Sammensætningen af lydene er struktureret. Dette ligger de menneskelige tanker, følelser og færdigheder til grund for. Det er her, at musikken bliver et artefakt, i det, det er en teknisk ting som er menneskeskabt. 3. Det er i et sammenhængende, men afgrænset tidsrum, at lydene udfoldes. (Nielsen) Ved skabelsen af musik, er der en masse faktorer, som der tage højde for. Bl. a. hvilke toner og skalaer der bruges. Herunder også hvilken Rytme, Tempo, Instrumenter, harmonier etc., der tages i brug (Levitin, 2006:13-17). Historisk set, har musikken både været brugt underholdning og kunst, i kulturelle sammenhænge, som spirituelt element og medicinsk etc. (Perstrup, 2004: 39-41). Musikkens påvirkning af krop og hjerne! Det er videnskabeligt bevist, at musik påvirker den fysiske krop. På kroppen har man høre-nervernes rødder spredt. Disse rødder har et stort netværk af forbindelser til andre nerve grupper i kroppen, som gør, at hørenerverne er det største nervenetværk i hele kroppen (Perstrup, 2004: 29). Fysisk set, er det musikkens vibrationer mod menneskekroppen, som påvirker den. Dette kaldes den direkte påvirkning. Både puls og vejrtrækning påvirkes af, af hastigheden og om rytmen er springende eller forstyrrende. Derudover, falder blodtrykket, hvis musikken indeholder vedholdende akkorder og er der livlige, gentagne akkorder, så kan blodtrykket stige. Psykisk set, påvirker musikken også følelserne, det kaldes den indirekte påvirkning. Man har kunnet påvise dette ved, at melodier aktiverer strubehovedet, som også aktiveres af menneskets følelses- og tankeprocesser. Har man f.eks. en række nedadgående akkorder i et musikstykke, så bliver strubehovedet spændt (Perstrup, 2004: 30). Udover at musikken kan danne spændinger i kroppen, så kan musik også heale og få én til at slappe af. Dette kan bl.a. ske ved, at musik ¾-dels-takt. ¾-dels-takten er vals, som har samme rytme som hjerterytmen, som består af to slag og en pause, hvilket gør, at det er rart for kroppen at lytte til. Derudover bliver kroppens bestemte energifelter og akupunkturpunkter/meridianer skiftevis, påvirket af andre rytmer og taktarter (Perstrup, 2004: 51). 16 af 55

17 MusiCure! I dette delafsnit præsentere Niels Ejes MusiCure, som er musik skabt i samarbejde mellem Niels, som kunstner, og medicinske forskere. Musikken er skabt med henblik på at behandle patienter med musik (MusicaHumana). Projektet med MusiCure begyndte i 1998, og er fortsat i gang. Initiativtagerne var overlægen Lars Heslet og musikkerene Niels Eje og Inge Mulvad Eje. I 1998 fik projektet økonomisk bevilling fra Egmont Fonden, hvilket for alvor satte projektet i gang. (MusicaHumana 2) Indtil videre er der produceret 10 MusiCure cd er og to dobbeltalbum, hvor hovedformålet er at virke afstressende, beroligende og fysisk afslappende samt at virke positivt mentalt stimulerende, oplevelses- og billedskabende (MusiCure) Musikken arbejder på tværs af genre og indeholder bl.a. pop, jazz og naturlyde. Musikken bliver beskrevet som musikmedicin. Dette betyder, at man kan bruge musikken til at fremme fysiologiske virkninger som afspænding, blot ved at høre musikken. Musikmedicin har en evne til at påvirke kroppen fysiologisk og psykologisk, da musikken påvirker ens blodtryk, puls, hjernebølge frekvens og ens immunforsvar. Man behøver dermed ikke at have en terapeut til at hjælpe sig, da man kan lave egenbehandling (MusicaHumana 3). MusiCure har indgået i forskningen, hvor der er blevet lavet randomiseret kontrollerede undersøgelser (lydfil 1, 6:32) på hospitaler, som har dokumenteret at MusiCure har en nedsættende effekt af stresshormonet cortisol samt ens angst, stress og smerteniveau (MusicaHumana). Derfor er det oplagt at bruge MusiCure til afstresning. 7. KONCEPT I dette kapitel vil gruppens koncept blive præsenteret. Her skelnes der mellem det endelige design, som der vil præsenteres med et design rationale og det designkoncept, som gruppen har skabt og testet. Her vil også blive redegjort for hvilken målgruppe gruppen har valgt og hvilke forventninger gruppen har til konceptet. 17 af 55

18 Designrationale! Vores overvejelser gik på, at det skulle være en mobil genstand. Genstanden skulle have alle de ønskede funktioner i sig såsom ur, alarm, musik og en lille højttaler. Ud fra målgruppen, som er piger mellem 16 og 21, kunne det være oplagt, at lave det til et smykke og er dermed endt på idéen om en halskæde. Inden gruppen fandt målgruppen, var en anden idé, at konceptet kunne integreres i en bamse, i en lille boks der kunne stå på éns sengebord, et ur og en app. Gruppen valgte at lægge vægt på at konceptet skulle integreres i en mobil ting, sådan at det var muligt at have musikken med sig, mens man børstede tænder og alle de andre ting man skulle gøre når man skal sove. I designet af konceptet, har det været vigtigt hele tiden at have gruppens hovedformål for øje, at forsøge at reducere stress vha bedre søvn. Dette har gruppens forsøgt at reducere med relationen mellem søvn og musik. Hertil har gruppen sat eksisterende teknologier i samspil, så konceptet overfor brugeren vil være noget vedkommende vil kunne genkende fra andre situationer. Gruppen har valgt, at det endelige design er en halskæde, som skal indeholde konceptets funktioner, da mange unge kvinder bærer smykker. Dette kunne også være et armbånd, men som udgangspunkt har gruppen valgt at det er en halskæde. Hertil er der mange overvejelser omkring hvilke materialer, der skal bruges og hvilken udformning, den skal have. Materialer og funktioner Den vigtigste funktion i halskæden, er elektronikken. Materielt set, vil elektronikken være en lille computer/elektroniske apparat, som skal indeholde både musikken og en alarm. Derudover skal den have et indbygget display, til at vise klokken og til at gøre det muligt, at sætte alarmen. Materialet til computeren/apparatet skal være af let metal og elektroder, da den skal bæres om halsen. Materialet til det, som computeren/apparatet skal pakkes ind i, skal også være let. Derfor blev det endelige etui materiale; tynd hård plast, dette gør også, at en vandtæt-funktion bliver tilføjet. Foran knapperne på computeren/apparatet, vil der udformes små gummiknapper, der er forseglet til plastik etuiet og 18 af 55

19 foran displayet, vil plastik etuiet være gennemsigtigt. Kæden skal være at et holdbart materiale, valget faldt derfor på en kæde af små sammensatte ringe, af noget lidt tykkere metal. Åbne- og lukkefunktionen på kæden, vil være af samme materiale som kæden. Udformning Ift. halskædens udseende, ønskes der på sigt, at lave et moderigtigt design, da målgruppen helst skal have lyst til, at bære den som en accessory til hverdag. Selve etuiet til computeren/apparatet, vil blive lavet i flere farver og både i gennemsigtigt og ikke gennemsigtigt plast, for at gøre flest mulige interesserede. Metalkæden er sammensat af ovale ringe i samme størrelse og låsen,bliver også oval. Farven på kæden kan være i flere farver metal. Dog er det ikke udformningen af halskæden, der er primær fokus i projektet, men derimod funktionerne i halskæden. Designløsning og præsentation! Halskæden skal man kunne sættes til at ringe en time før man skal i seng, hvorefter den vil begynde at afspille Niels Ejes MusiCure. Denne time skal man forberede sig til at sove. Designet har til formål at reducere stress, ved at forbedre søvnen hos brugeren af designet. Herved blev idéen om konceptet skabt. Konceptet i sig selv går ud på, at brugeren sætter en alarm til en time inden sengetid, når alarmen lyder, begynder musikken at spille fra en lille højtaler i halskæden. Musikken har til formål at afstresse og afslappe lytteren. Mens musikken spiller, skal brugeren nedskrive alle de tanker, som vedkommende ikke skal tænke mere på i dag, og derefter begynde at forberede sig på at skulle i seng, uden at foretage sig voldsomme aktiviteter. Når musikken slutter efter en time, går brugeren i seng. Formålet her er, at musikken skal medvirke til at brugeren bliver mere afslappet, og derved have nemmere ved at falde i søvn. Det testede koncept! I dette delafsnit vil gruppen illustrere det koncept, som er delelementer af designkonceptet, som gruppen har fået testpersonerne til at afprøve. 19 af 55

20 Konceptet kan deles op i tre punkter: (1) Hvad man skal gøre i løbet af dagen, (2) hvad man skal gøre, når man udfører konceptet og (3) hvad man skal være opmærksom på inden sengetid. Det man skal gøre i løbet af dagen, er at sætte en alarm til en time før, man skal i seng. På denne måde får man sat tid af, til at udføre konceptet. Når ens alarm ringer, går man igang med konceptet. Konceptet udføres på denne måde: Når alarmen ringer, sætter man et af Niels Ejes MusiCure-albums på, som varer ca. en time. Imens musikken spiller, skal man forberede sig på at sove, ved at få børstet tænder mv. Derudover anbefaler vi at man laver en liste over alle de ting, som man skal huske, men ikke tænke på mere om aftenen. Når musikken stopper skal man gå i senge og sove. Gruppen gør opmærksom på, at man skal undgå at have elektronik åbent og tændt den sidste time, inden man skal sove. Ligesom at man skal undgå store måltider før sengetid, en lille snack 2 timer før man sover, er dog helt fint. Derudover skal man undgå voldsom fysisk aktivitet, de sidste par timer inden man skal sove, da kroppen skal falde til ro og forberede sig på, at skulle sove. Derudover anbefaler gruppen at man sover 7,5 time hver nat. Hvis man dog er bevidst om at man har et større søvnbehov, skal man indrette sig efter dette. Et eksempel på udførelse af det testede konceptet! Du skal i seng kl.23 for at stå op kl.7, du indstiller en alarm, fx på din telefon, til en time før du skal i seng, i dette tilfælde kl.22. Når alarmen ringer kl.22, skal du påføre dig dine høretelefoner, og tænde for musikken. I den time, du har med musikken i ørene, skal du forberede dig på at gå i seng: børste tænder, fjerne make up osv. Hvad der bliver testet! Da gruppen ikke har nået at lave en halskæde, der har ovenstående funktioner, har testen af konceptet, gået på at teste delelementerne. Gruppen har fundet tre testpersoner, som har fået musikken, og fået at vide hvad de skal gøre og hvordan. Testpersonerne har dog måtte erstatte halskæden med en mp3-afspiller. Derudover udfører de en logbog over hvordan de har sovet. Det midlertidige design koncept, stiller følgende krav til brugeren: 20 af 55

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

En god lang nattesøvn er vigtigt for helbredet, for vi bliver syge, hvis vi ikke sover nok.

En god lang nattesøvn er vigtigt for helbredet, for vi bliver syge, hvis vi ikke sover nok. Søvn En god lang nattesøvn er vigtigt for helbredet, for vi bliver syge, hvis vi ikke sover nok. Søvn er lige så vigtigt for et godt helbred, som ernæringsrigtig kost og regelmæssig motion. 25-50% af danskerne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn GOD SØVN Sådan skaber du rammerne! Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn E-Bog af Charlotte Bang Sådan skaber du rammerne til god søvn! Hvis du sover godt og tilstrækkeligt om natten, og vågner hver morgen

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Sov godt. Af Anne Søvang. Juni 2012. www.annesoevang.dk

Sov godt. Af Anne Søvang. Juni 2012. www.annesoevang.dk Sov godt Af Anne Søvang Juni 2012 www.annesoevang.dk Copyright 2012 1 Søvn er vigtig. En god søvn hjælper kroppen med at regenerere og forny sig. Så kan føle os veludhvilede og er klar til den nye dag,

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

visualisering & livskvalitet Sov Godt 4 effektive øvelser bobby ZaCHaRiae PRoFeSSoR, Cand.PSYCH., dr.med. Ros inante

visualisering & livskvalitet Sov Godt 4 effektive øvelser bobby ZaCHaRiae PRoFeSSoR, Cand.PSYCH., dr.med. Ros inante visualisering & livskvalitet Sov Godt R e d S K a b e R t i l H Å n dt e R i n G a F S ø v n P R o b l e m e R 4 effektive øvelser PRoFeSSoR, Cand.PSYCH., dr.med. bobby ZaCHaRiae m U S i K : C H R i S

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

skyd genvej til bedre ydeevne

skyd genvej til bedre ydeevne skyd genvej til bedre ydeevne Løsningen er helt enkelt genial Idéen For flere tusind år siden opdagede kineserne, at vores krop har nogle nervebaner med direkte forbindelse til hjernen. Fx kan en nervebanes

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ

Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ Det som vi tænker og gør, er begrænset af, hvad vi undlader at lægge mærke til. - Og fordi vi undlader at bemærke, at vi undlader at bemærke,

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

E-kursus: GAAAB jeg er så træt! 10 nemme tips til at få dit barn til at falde i søvn og sove godt hele natten!

E-kursus: GAAAB jeg er så træt! 10 nemme tips til at få dit barn til at falde i søvn og sove godt hele natten! E-kursus: GAAAB jeg er så træt! 10 nemme tips til at få dit barn til at falde i søvn og sove godt hele natten! Velkommen til E-kurset, der lærer dig 10 nemme tips til at få dit barn til at falde i søvn

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Lektions- og pensumbeskrivelse

Lektions- og pensumbeskrivelse Lektions- og pensumbeskrivelse Mentaltræning og personligt udviklingsforløb for hørehæmmede Understøtter og udvikler hørehæmmedes menneskelige og personlige potentiale Indhold: 1. Overordnede udbytte af

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

tube tube Brugermanual Internet Radio Digital Radio OXX Digital 2010 1 Follow OXX DIGITAL on twitter Follow OXX DIGITAL Scandinavian

tube tube Brugermanual Internet Radio Digital Radio OXX Digital 2010 1 Follow OXX DIGITAL on twitter Follow OXX DIGITAL Scandinavian N E X T G E N E R A T I O N R A D I O tube Brugermanual Internet Radio tube OXX Digital 2010 1 Follow OXX DIGITAL on twitter Follow OXX DIGITAL Scandinavian on facebook Design Indhold Oversigt...3 Front

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan rydder du op i dårlige aftenvaner Styrk dit liv med Chris MacDonald

guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan rydder du op i dårlige aftenvaner Styrk dit liv med Chris MacDonald guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan rydder du op i dårlige aftenvaner Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan rydder du op i PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Oplæg ved Susanne Konnerup Oversygeplejerske AUH Master i organisationsetik, Sundhedsfaglig supervisor Mindfulnessinstruktør Program

Læs mere

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Mindfulness Nærvær og indre ro i en travl hverdag Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Nærvær Balance Krop Fokus Dosering Indre ro Mening/passion Ressourcer Social støtte God praksis birgitte@junoe.dk

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer?

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Kender du alle de her dele og hvad de gør godt for? Er du mellem 11 og 16 år, og tænker på at sammensætte din egen computer? Så er denne her guide lige

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

Fagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april 2012. Copyright Tina Hein

Fagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april 2012. Copyright Tina Hein Fagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april 2012 Copyright Tina Hein Velkommen til Leder med hjerne og hjerte en workshop om personligt lederskab og energiforvaltning Præsentation at workshop

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Center for stress og trivsel

Center for stress og trivsel Center for stress og trivsel Mikael Rasmussen www.center-for-stress.dk Telefonnummer: 33 14 40 20 mr@cfs.dk 1 1 MIKAEL RASMUSSEN WWW.CENTER-FOR-STRESS.DK Tidligere: Lydighed, pligt, trofasthed og flid

Læs mere

R Bedre søvn R Færre muskelspændinger R Magnetterapi R Færre smerter

R Bedre søvn R Færre muskelspændinger R Magnetterapi R Færre smerter opgrader din søvn Billede af hende fra æsken R Bedre søvn R Færre muskelspændinger R Magnetterapi R Færre smerter MAGPUR TOPMADRAS opgrader din søvn Magpur giver dig fuldstændig komfort uanset sovestilling.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op TEMA Stress Værktøj 9 Pauser! Pauser hvor vi lader op 1 Indhold Introduktion 1. Oplæg til drøftelse af pausepraksis Pausekultur som et godt værn mod stress 3 3 5 2. Instruktion til et lille pusterum i

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Sådan håndterer jeg stress

Sådan håndterer jeg stress EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan håndterer jeg stress 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne hjælpe dig til et sundere liv og et bedre helbred. Derfor har vi udarbejdet

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker MINDFULNESS for særligt sensitive mennesker m ø b e r g s f o r l a g Mindfulness for særligt sensitive mennesker af Susanne Møberg www.moeberg.dk Møbergs Forlag, 2010 1. udgave 1. oplag ISBN 978-87-988993-5-8

Læs mere

Hjælpemiddel til alzheimers-ramte mennesker

Hjælpemiddel til alzheimers-ramte mennesker Hjælpemiddel til alzheimers-ramte mennesker Dagligdagen med Alzheimers Sygdom Det tidlige stadium: Kan have besvær med koncentration, hukommelse og tidsfornemmelse Kan have svært ved at tage beslutninger

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen Tips til at begrænse strålingen i hverdagen. Flere og flere bliver konstateret allergiske overfor radiobølger og elektrosmog. I dag er vi bogstavelig talt

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

HELENS BOG OM Børn & Søvn

HELENS BOG OM Børn & Søvn HELENS BOG OM Børn & Søvn Sådan får du dit barn til at sove H e l e n L y n g H a n s e n KAPITEL 3 Du skal lære dit barns søvnrytme at kende Barnets søvn hænger sammen med dets døgnrytme. Derfor er det

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

guide NOVEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus Sov godt sider

guide NOVEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus Sov godt sider guide NOVEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus bedre vaner Tab dig mindre stress Ro hele natten undgå depression 16 Sov godt sider Din søvn er vigtig Nedsætter puls og blodtryk En dejlig lang nattesøvn,

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress INSPIRATIONS- KORT Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress Sådan bruger du kortene! Disse kort er til for at hjælpe dig til at finde indre balance,

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen

1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. SEMESTER SYNOPSIS Den 19 12-2012 Erhvervsakademi Aarhus 1. Semesters Mundtlig Eksamen 1. Semester Synopsis De tre opgaver der er beskrevet i denne synopsis er blevet

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere