LYLE - Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi. Korrektion fra den drilske sætternisse til NYHEDSBREVET november 2008:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LYLE - Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi. Korrektion fra den drilske sætternisse til NYHEDSBREVET november 2008:"

Transkript

1 Indlæg kan sendes til Side 1 af 16. NYHEDSBREV januar 2009 Bliv knoglemarvsdonor! Du kan redde liv ved at blive knoglemarvsdonor. Personer med leukæmi eller lymfekræft, som har brug for en knoglemarvs- eller stamcelletransplantation venter ofte længe på, at der findes den rigtige donor. Det eneste du skal gøre er at melde dig til den nærmeste bloddonorbank. Du skal være over 18 år og sund og rask. Informationer om stamcelledonation fås på Rigshospitalets hjemmeside: Man kan se flere oplysninger på Og du kan også melde dig ind her https://www.donornyt.dk/tilmelding.asp Rita O. Christensen Du kan i dette nummer læse om: Bliv donor til knoglemarvs- eller stamcelletransplantationer. Link Konferencen 14. november 2008 Tandskader oplæg og lovgivning Kræftens Bekæmpelse indsamler kræftpatienters erfaringer med sikkerheden i behandlingen Lokalgruppen for Lymfekræft og leukæmi København og omegn Lidt mere om MDS Debatmøde om patientinformation Fra Rita O. Christensen ang navlestrengsmetoden... og flere vil gerne opbevare stamceller fra deres børn. Korrektion fra den drilske sætternisse til NYHEDSBREVET november 2008: Medicinen ofatumumab er ikke til CML, men forhåbentlig godt til CLL og/eller non-hodgkin lymfom. Så der skal stå: : Ny medicin for CLL patienter, ofatumumab-forsøg afsluttet. Midlet er ikke godkendt her i landet endnu.

2 Indlæg kan sendes til Side 2 af 16. Konferencen 14. november 2008 Tak for en god konference og det store fremmøde. Tak for de eminente gode oplæg. LYLE er meget glad for at have modtaget uopfordrede mail med meget positive tilbagemeldinger om konferencen. Vi har samlet henvendelserne på A4 sider og vi sluttede på 6. side. Et lille udpluk af tilbagemeldingerne:..ingen diskussion, jeg har i dag oplevet den mest indholdsrige dag man kan forestille sig. Tusind tak for det store arbejde du og din stab har lagt i det. Jeg har fået så mange svar på ting jeg har gået og tumlet med og som umiddelbart var svære at få hos egen læge og huske, når man er til kontrol Det var en helt fantastisk dag. Det var nogle gode indlæg, der blev afholdt. Det var yderst interessant at høre om. Jeg havde min mand med og han var lige så begejstret. Jeg var imponeret over de humoristiske indslag vi fik, og da de to læger talte om transplantationer, og de nærmest rystede deres viden ud af ærmerne.. Tak for et fornemt arrangement. Tænk at sådan en flok eksperter var i stand til at foredrage på en måde så det var til at forstå (i hvert fald det meste) og endda ind imellem underholdende. Rigtig mange tak for en god og saglig konference. Det var imponerende at I havde fået fat i alle disse dygtige og faglige foredrags holdere. En stor tak til alle jer der stod for det. Stedet og beværtningen var i top - og jeg føler at i har lagt et kæmpe arbejde i, at den dag skulle være noget særligt for os med disse sygdomme. takke for en på alle måder fantastisk dag med et yderst veltilrettelagt program og megen interessant og nyttig information. Vi er klar over, at det kræver mange overvejelser og forberedelser for at få en sådan dag til at lykkes. Flot klaret! Tusind tak! et meget flot arrangement og meget professionelt afviklet. Jeg deltog i min egenskab som sundhedsperson, og syntes det var meget forfriskende og givende at mødes i et forum af patienter, pårørende og sundhedspersonale. Det gav en lidt anden vinkling end vi i den professionelle del af sundhedsvæsenet er vant til - og det har vi rigtig godt af. Det var bestemt også en øjenåbner for det faktum at al behandling handler om samarbejde mellem behandler og patient/pårørende. Flere af lægernes Power Pointoplæg ligger på LYLES hjemmeside.

3 Fra Hans Jørgen Dyrskjøt KOMMENDE ARRANGEMENTER Oplæg om tilskud til tandbehandling for kræftpatienter Efter en kræftbehandling oplever mange, at de oven i deres øvrige problemer får dramatiske tandproblemer, som det vil være meget dyrt at få behandlet hos tandlægen - for så vidt det tandlægefagligt er muligt at afhjælpe skaderne. Regionerne administrerer en tilskudsordning, som skal sikre, at kræftpatienter i denne situation ikke får større udgifter til tandbehandling end andre. Imidlertid er erfaringen i patientforeningerne på kræftområdet, at tilskudsordningen ikke fungerer tilfredsstillende. Mange patienter oplever at få afslag på tilskud, som de mener sig berettigede til, regionernes sagsbehandling virker uigennemskuelig og vilkårlig, og opgørelsen af bevilget tilskud uforudsigelig. Der er på den baggrund taget initiativ til en nærmere belysning og vurdering af det særlige tilskud til tandbehandling. Dette oplæg er skrevet med henblik på en drøftelse af, hvad der kan gøres for at forbedre ordningen. 12. marts 2009: Informationsmøde på Ålborg Sygehus 26. marts 2009: Generalforsamling. Kræftrådgivningen i Odense 30. april 2009 Temadag om transplantationer Rigshospitalet København Efterår 2009 Temadag om transplantationer Århus Kræftbehandling og tandproblemer Det er almindelig anerkendt, at strålebehandling på hoved og hals forårsager tandproblemer i form af øget karies og karies på utypiske steder. Desuden bliver tænderne skøre, knækker let og fyldninger og kroner tabes. Problemerne skyldes dels, at spytkirtlerne skades af strålingen, så de ikke kan danne enzymer, der normalt beskytter tænderne, dels at strålingen skader tænderne direkte. Tandskader fra strålebehandling kendes både efter intensiv og mindre kraftig bestråling. Der er tilsvarende problemer efter kemoterapi, men de anses for typisk at være af mindre omfang og/eller forbigående. Tilskudsordningen omfatter også patienter med Sjögrens syndrom. Dette er en tilstand, hvor tåre- og spytproduktionen er varigt nedsat. Sjögren er ofte en følgetilstand til kronisk leddegigt, men tilstanden kan også opstå isoleret. Undertiden betegnes kroniske problemer med kirteltørhed efter kræftbehandling også som Sjögrens syndrom Mindfulness Kræftrådgivningen i Odense Kig på og se, hvornår der er møder i erfaringsgrupperne i de enkelte lokalområder. Den egentlige årsagssammenhæng mellem kræftbehandling og tandskader er dårligt kendt. Den lægelige viden bygger overvejende på erfaringer. REDAKTØR: Jytte Gamby er redaktør, Louise Aagaard Nielsen har studieorlov. Indlæg kan sendes til Side 3 af 16.

4 Indlæg kan sendes til Side 4 af 16. Lovgrundlaget Tilskuddet til tandbehandling i dets nuværende form blev indført ved en ændring af lov om tandpleje pr. 1. april 2001, og er siden videreført i sundhedslovens 166, der suppleres af regler i bekendtgørelse om tandpleje, Reglerne kan ses i bilag 1. Ved folketingsbehandlingen i nov.-dec fik ordningen tilslutning fra alle partier. Der blev i lovforslaget og forhandlingen lagt vægt på, at ordningen skulle sikre økonomisk ligestilling mellem kræftpatienter og den øvrige befolkning. Det skulle også undgås, at kræftbehandlede af økonomiske grunde måtte undvære relevant tandbehandling. Tilskuddets beregning Tilskudsordningen er i princippet udformet med henblik på gennemsnitligt at udligne de forøgede udgifter til tandbehandling for kræftbehandlede. Man antager, at personer uden særlige problemer typisk vil have en årlig egenbetaling til tandlæge (efter det almindelige sygesikringstilskud) på kr. (2008-beløb). Udgifter herudover skal betales af regionen, hvis der er tale om udgifter pga. tandproblemer, som efter deres karakter er en følge af kræftbehandling. Efter bekendtgørelsen om tandpleje ydes tilskuddet til kræftpatienter, der har betydelige dokumenterede tandproblemer. Til kemobehandlede ydes tilskuddet dog kun, så længe der som følge af kemoterapien fortsat er behov for en særlig indsats. ( 24, stk. 1, 2. pkt.) Det virker uklart, hvilken betydning den særlige formulering af 24, stk. 1, skal medføre for tilskuddets administration. Tilskud ydes i alle tilfælde kun for tandplejeydelser, der skyldes det særlige behov efter kræftbehandling. Realiteten er vistnok, at der på baggrund af 24, stk. 1, kun bevilges éngangstilskud til kemopatienter, således at der i forb.m. hver ansøgning på ny skal dokumenters sammenhæng mellem tandproblemerne og kemobehandlingen. Der kan fmtl. sættes spørgsmålstegn ved, om en sådan praksis er i overensstemmelse med loven. Tilskudssagers forløb og behandling I ordningen er forudsat følgende normale forløb af en tilskudssag: De praktiserende tandlæger skal tage initiativ til at søge tilskud, når der konstateres et behov for behandling, som er tilskudsberettiget. Tandlægen indsender et behandlingsforslag med prisoverslag til regionen og indhenter erklæringer mv. fra hospitalet, der har udført kræftbehandling, til underbyggelse af ansøgningen. Der er særlige skemaer på nettet, som tandlægerne skal bruge ved ansøgning.

5 Indlæg kan sendes til Side 5 af 16. Regionen indhenter en tandlægesagkyndig vurdering af ansøgningen og meddeler på denne baggrund en afgørelse i sagen. Afgørelsen sendes til tandlægen med kopi til patienten. Hvis ansøgningen imødekommes meddeler regionen, at behandlingen ifølge behandlingsforslaget kan påbegyndes. For at der kan opnås tilskud til en behandling, må den principielt ikke være påbegyndt før regionens godkendelse foreligger. Uopsættelige behandlinger vil dog fmtl. kunne udføres uden at patienten mister muligheden for tilskud. Når en tandbehandling er gennemført afregnes tilskuddet mellem tandlægen og regionen. Regionens tilskudsbevilling kan være udformet sådan, at der kun ydes tilskud én gang på samme grundlag. I andre tilfælde kan der senere udføres yderligere tandbehandling med tilskud uden forhåndsgodkendelse fra regionen. Som det fremgår forudsættes de privat praktiserende tandlæger at være centrale aktører i tilskudssager, medens regionerne spiller en ret passiv rolle. Patienterne er uden for indflydelse - de bliver end ikke hørt i forb.m. sagens oplysning eller behandling, skønt de er de egentlige sagsparter. Typisk afhænger det helt af den pågældende tandlæges engagement og indstilling, om patienten overhovedet bliver oplyst om, at der kan søges særlig støtte til et foreliggende tandproblem, og om der bliver ansøgt om denne støtte. Det er næppe realistisk at forvente, at praktiserende tandlæger vil bruge større ressourcer på at være tilskudsadministratorer. Klageadgang Lovgivningen indeholder ingen regler om evt. klage over regionernes afgørelser vedr. det særlige tilskud til tandbehandling, og da regionerne ikke indgår i et administrativt hierarki, er der heller ikke klageadgang efter det almindelige, ulovbestemte princip om klage til en højere instans (administrativ rekurs). Forvaltningsretligt er der i den situation ingen pligt til at give klagevejledning, og det er derfor fsv. korrekt, når regionernes afgørelser meddeles uden klagevejledning. Det ville dog være i bedre overensstemmelse med god forvaltningsskik, hvis der i afgørelserne blev oplyst om den manglende klageadgang og samtidig orienteret om muligheden for at klage til den afgørende myndighed selv (remonstration) og om betingelserne for genoptagelse af en sag. Oplysning om ordningen Hospitalsafdelinger bør inden behandling med kemo og/eller stråler oplyse patienten om evt. risiko for tandskader og i den forb. orientere om muligheden for særligt tilskud til tandbehandling. Patienterne bør også opfordres til at få foretaget et tandlægeeftersyn inden behandlingen, så der er sikret et bevis for tandsættets status inden behandlingen. Desværre gives denne orientering langtfra altid. Det er også et

6 Indlæg kan sendes til Side 6 af 16. problem, at der ikke foreligger informationsmateriale om ordningen rettet til patienter, pårørende og hospitalspersonale m.fl. Der foreligger en vejledning fra Sundhedsstyrelsens om omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje. Men den er rettet til administrationen i regioner og kommuner og ikke egnet til oplysning for patienter. Det var ønskeligt, at sundhedsmyndighederne orienterede om dette tilskud i pjecer el.lign. på samme måde som f.eks. om tilskuddet til medicin. Konklusion Det bør undersøges kritisk, om regionernes og tidligere amternes administration af ordningen er i overensstemmelse med loven og forvaltningsretligt korrekt, navnlig mht.: pligten for offentlige myndigheder til at informere borgerne om deres rettigheder, regionernes opfyldelse af pligten til af egen drift at sikre en tilstrækkelig oplysning af foreliggende sager til, at de kan afgøres korrekt (det forvaltningsretlige officialprincip). pligten til partshøring begrundelsen af afgørelser. Det bør som næste trin overvejes, om ordningen kan fungere tilfredsstillende og opfylde de erklærede formål med det foreliggende lovgrundlag, eller om dette vil kræve ændret lovgivning. 19. november 2008 Hans Jørgen Dyrskjøt

7 Indlæg kan sendes til Side 7 af 16. Bilag 1 Tilskudsordningen hviler på 166 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 7/2 2008: 166. Regionsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje til kræftpatienter, der på grund af strålebehandling i hoved eller halsregionen eller på grund af kemoterapi har betydelige dokumenterede tandproblemer. Stk. 2. Regionsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje til personer, der på grund af Sjøgrens Syndrom har betydelige dokumenterede tandproblemer. Stk. 3. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler for støtte til de nævnte patientgrupper, herunder for størrelsen af patientens maksimale egenbetaling i praksistandplejen. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= (kap. 49) Nærmere regler er fastsat ved i bekendtgørelse om tandpleje, nr. 727 af 15/6 2007: 23. Regionsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje til kræftpatienter, der efter strålebehandling i hoved- eller halsregionen har betydelige dokumenterede tandproblemer. Stk. 2. Behandlingsbehovet som følge af strålebehandling, jf. stk. 1, skal dokumenteres overfor regionen via hospitalsjournaler, røntgenbilleder m.v. fra onkologiske afdelinger samt erklæring fra egen tandlæge. Regionsrådet udsteder en tilskudsbevilling til patienter, der visiteres til det særlige tandplejetilbud. Stk. 3. Der ydes støtte til tandproteser samt til forebyggende og behandlende tandpleje tilpasset den enkeltes behov på det pågældende tidspunkt. Der ydes ikke hjælp til reparation eller udskiftning af tidligere bevilget tandprotese. Stk. 4. Patientens egenbetaling til tandpleje hos praktiserende tandlæger kan maksimalt udgøre kr. årligt (grundbeløb pr. 1. januar 2005). Når patienten kan dokumentere en egenbetaling inden for 12 måneder regnet fra bevillingsansøgningen der overstiger kr. (grundbeløb pr. 1. januar 2005), betaler regionen den fremtidige patientandel for tandplejeydelser omfattet af regionens tilskudsbevilling. Stk. 5. Påbegyndelse af særligt kostbare behandlinger kan dog ikke ske, før regionsrådet har godkendt behandlingsforslaget samt det af tandlægen afgivne behandlingstilbud. Stk. 6. Regionsrådet kan fastsætte hvilke ydelser, der er omfattet af tilskudsbevilling uden forhåndsgodkendelse. Stk. 7. Udgifter til behandling, der ikke er omfattet af tilskudsbevillingen, jf. stk. 5 og 6, betales af patienten. Ønsker patienten en dyrere behandling end den, der kan bevilges støtte til, kan patienten få refunderet et beløb svarende til prisen på den behandling, som Regionsrådet har godkendt støtte til. 24. Regionsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje til kræftpatienter, der på grund af kemoterapi har betydelige dokumenterede tandproblemer. Den særlige støtte ydes kun, så længe der som følge af kemoterapien fortsat er behov for en særlig indsats. Stk. 2. Behandlingsbehovet som følge af kemoterapi, jf. stk. 1, skal dokumenteres overfor regionen via journaloptegnelser samt erklæring fra egen tandlæge. Regionsrådet udsteder en tilskudsbevilling til patienter, der visiteres til det særlige tandplejetilbud. Stk. 3. Der ydes støtte til tandproteser samt til forebyggende og behandlende tandpleje tilpasset den enkeltes behov på det pågældende tidspunkt. Der ydes ikke hjælp til reparation eller udskiftning af tidligere bevilget tandprotese. Stk. 4. Patientens egenbetaling til tandpleje hos praktiserende tandlæger kan maksimalt udgøre kr. årligt (grundbeløb pr. 1. januar 2005). Når patienten kan dokumentere en egenbetaling inden for 12 måneder regnet fra bevillingsansøgningen der overstiger kr. (grundbeløb pr. 1. januar 2005), betaler regionen den fremtidige patientandel for tandplejeydelser omfattet af regionens tilskudsbevilling.

8 Indlæg kan sendes til Side 8 af 16. Stk. 5. Påbegyndelse af særligt kostbare behandlinger kan dog ikke ske, før regionsrådet har godkendt behandlingsforslaget samt det af tandlægen afgivne behandlingstilbud. Stk. 6. Regionsrådet kan fastsætte hvilke ydelser, der er omfattet af tilskudsbevillingen uden forhåndsgodkendelse. Stk. 7. Udgifter til behandling, der ikke er omfattet af tilskudsbevillingen, jf. stk. 5 og 6, betales af patienten. Ønsker patienten en dyrere behandling end den, der kan bevilges støtte til, kan patienten få refunderet et beløb svarende til prisen på den behandling, som Regionsrådet har godkendt støtte til. 25. Regionsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje til personer, der kan dokumentere betydelige tandproblemer som følge af Sjögrens Syndrom. Stk. 2. Behandlingsbehovet som følge af Sjögrens Syndrom, jf. stk. 1, skal dokumenteres overfor regionen via journaloptegnelser samt erklæring fra egen tandlæge. Regionsrådet udsteder en tilskudsbevilling til patienter, der visiteres til det særlige tandplejetilbud. Stk. 3. Der ydes støtte til tandproteser samt til forebyggende og behandlende tandpleje tilpasset den enkeltes behov på det pågældende tidspunkt. Stk. 4. Patientens egenbetaling til tandpleje hos praktiserende tandlæger kan maksimalt udgøre kr. årligt (grundbeløb pr. 1. januar 2005). Når patienten kan dokumentere en egenbetaling inden for 12 måneder regnet fra bevillingsansøgningen der overstiger kr. (grundbeløb pr. 1. januar 2005), betaler regionen den fremtidige patientandel for tandplejeydelser omfattet af regionens tilskudsbevilling. Stk. 5. Påbegyndelse af særligt kostbare behandlinger kan dog ikke ske, før regionsrådet har godkendt behandlingsforslaget samt det af tandlægen afgivne behandlingstilbud. Stk. 6. Regionsrådet kan fastsætte hvilke ydelser, der er omfattet af tilskudsbevillingen uden forhåndsgodkendelse. Stk. 7. Udgifter til behandling, der ikke er omfattet af tilskudsbevillingen, jf. stk. 5 og 6, betales af patienten. Ønsker patienten en dyrere behandling end den, der kan bevilges støtte til, kan patienten få refunderet et beløb svarende til prisen på den behandling, som Regionsrådet har godkendt støtte til. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=11383 (kap. 7) EFTERSKRIFT FRA LYLE Hans Jørgen Dyrskjøt arbejder videre med problematikken omkring tandskader sammen med LYLE og Kræftens Bekæmpelse. Andre patientforeninger deltager i arbejdet. LYLE undersøger de hæmatologiske afdelingers procedure omkring erfaringer med tandskader og rådgivning om samme. LYLE har brug for patienthistorier, hvor personen har fået dårlige tænder efter kemoterapi og/ eller strålebehandling og senere er blevet afvist eller har fået afslag på støtte til tandskaderne. Kontakt Jytte Gamby eller Det er tandlægerne, der skal søge om tilskuddet. Tandlægerne kan hente ansøgningsskemaer på under "tilskud til tandpleje for kræftpatienter".

9 Indlæg kan sendes til Side 9 af 16. Fra Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse indsamler kræftpatienters erfaringer med sikkerheden i behandlingen Kræftpatienter får fra december 2008 adgang til i en forsøgsperiode at rapportere om deres erfaringer med utilsigtede hændelser og fejl i kræftbehandlingen. Formålet er at lære af patienternes erfaringer og forbedre patientsikkerheden Dine erfaringer med patientsikkerhed er værdifulde fordi: du måske oplever utilsigtede hændelser og fejl anderledes end personalet du er den eneste, der kender til det samlede forløb du måske har gode forslag til forbedringer Patientsikkerhed i kræftbehandling I sundhedsvæsenet har man et stort ønske om, at patienten får den bedst mulige behandling. Og behandlingen af kræftsygdommen går i reglen som den skal, men nogle gange forekommer det, der kaldes utilsigtede hændelser, dvs. uheldige ting som man ikke forudså, eller der er lige ved at ske en fejl. Måske har du talt med personalet om det, eller måske har du valgt ikke at sige noget. Men det er vigtigt at høre om dine erfaringer med patientsikkerheden, så man kan lære at undgå sådanne utilsigtede hændelser i fremtiden. Eksempler på hændelser der kan rapporteres Vi vil gerne læse om: konkrete hændelser, som ikke bør forekomme i et behandlingsforløb dine oplevelser af patientsikkerheden generelt i behandlingen dine forslag til forbedring af patientsikkerheden Eksempler: En kræftpatient beretter, at han efter strålebehandling med kraftig hud-reaktion og forbrænding fik lagt en forkert forbinding omkring halsen. Da forbindingen rev huden af, fik han kraftige smerter og sår. Dette medførte, at patientens indlæggelse blev forlænget. En patient, der er afkræftet efter et behandlingsforløb, skulle have taget biopsi i fuld narkose og måtte derfor faste fra om morgenen. Biopsien blev aflyst om aftenen. Men der var ingen mad til patienten på den kirurgiske afdeling, og

10 Indlæg kan sendes til Side 10 af 16. pårørende måtte ud og skaffe mad. Næste dag blev undersøgelsen gennemført efter endnu en periode med faste. Konsekvensen var yderligere svækkelse og vægttab. En indlagt patient får taget en række rutineprøver, herunder røntgenbillede af lungerne. Patienten udskrives, uden at man har vurderet røntgenbillederne, og først ½ år senere opdages det, at billederne viser kræft i lungerne. Konsekvensen var, at behandlingen blev forsinket. En patient får for stor dosis kemoterapi og får yderligere bivirkning i form af kvalme, diaré og nedsat appetit. Hvad sker der med rapporterne? Alle rapporter om dine eller pårørendes erfaringer sendes til Kræftens Bekæmpelse. I de tilfælde hvor hændelsen er sket på et af de hospitaler, der indgår i undersøgelsen (se nedenfor) sendes rapporten videre til hospitalet, og den vil her indgå i arbejdet med at forbedre patientsikkerheden. Du bestemmer selv, om du vil oplyse hvilket hospital eller afdeling, hændelsen er sket på. Der er dog størst mulighed for, at man kan lære af dine erfaringer, hvis afdelingen får kendskab til dem. Kræftens Bekæmpelse laver en samlet opgørelse over de rapporterede hændelser, for at vurdere, om patientsikkerheden bør forbedres på særlige områder i behandlingsforløbene. Rapporten sendes til Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, Dansk Selskab for Patientsikkerhed og de involverede hospitaler. Rapporten vil desuden blive offentliggjort på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside sommeren NB. Der foretages ikke sagsbehandling eller træffes afgørelser i de enkelte sager. Rapportering til undersøgelsen er ikke et alternativ til at klage til hospitalet eller Patientklagenævnet eller anmeldelse til Patientforsikringen. Hvad skal rapporteres? Du vil blive bedt om at beskrive følgende: Alder og køn Hvor skete hændelsen? Hvad skete der, i form af en kort beskrivelse af omstændighederne før, under og efter hændelsen? Hvad var konsekvenserne for dig? Blev du informeret af personalet om hændelsen, eller gjorde du selv personalet opmærksom på den? Fik du mulighed for at drøfte hændelsen, og fik du svar på eventuelle spørgsmål? Hvorfor tror du hændelsen skete, og hvordan kunne det være forhindret?

11 Indlæg kan sendes til Side 11 af 16. Har du andre erfaringer med patientsikkerhed eller forslag til forbedringer? Har du forslag til hvordan man kan bruge dine patientsikkerhedserfaringer i fremtiden? Rapporteringsskemaet kan udfyldes af dig selv eller en anden person på dine vegne. Projektperiode Undersøgelsen med patientrapportering gennemføres fra december 2008 til april Fra starten indgår Rigshospitalet, Herlev Hospital og Hillerød Hospital i undersøgelsen, men vi håber, at flere hospitaler over hele landet vil deltage i undersøgelsen. På kan du se en opdateret liste over de hospitaler og afdelinger, der deltager i undersøgelsen. Rapporteringsskema og kontakt Du kan indberette dine oplevelser elektronisk eller skriftlig. Udfyldte papirskemaer returneres med post til Kvaltetsenheden i Kræftens Bekæmpelse, elektronisk besvarelse modtages automatisk, når spørgsmålene er besvaret. På kan du finde link til Elektronisk rapportering Rapporteringsskema til print Informationsfolder Deltagende hospitaler og afdelinger Rapporteringsskema kan endvidere rekvireres hos Kvalitetsenheden, Kræftens Bekæmpelse, tlf eller via kræftrådgivningerne. Nærmere information om undersøgelsen kan fås ved henvendelse til: Aase Nissen, Kvalitetsenheden, tlf , Henriette Lipczak, Kvalitetsenheden, tlf ,

12 Indlæg kan sendes til Side 12 af 16. Fra næstformand Marianne Madsen Mødestedet LYLE Lokalgruppen for Lymfekræft og leukæmi København og omegn Vi holder til i sundhedscentret for Kræftramte i Ryesgade København N Busserne: 3A, 6A, 42, 43, 150 S, 173E, 184 og 185 holder alle i nærheden af Ryesgade I første halvår af 2009 er der planlagt møder for følgende 3 grupper: - Gruppen for samtale og erfaringsudveksling. Kom og deltag i en uformel snak, hvor vi udveksler egne erfaringer og tanker med ligestillede. Mødetidspunkt: torsdage kl Møde datoer: Kontaktperson: Ditte Langballe Tlf ,

13 Indlæg kan sendes til Side 13 af Pårørendegruppen til unge voksne. Erfaringsudveksling for pårørende til unge voksne. Her har du mulighed for at møde andre pårørende, hvis liv og hverdag er påvirket af en nærtstående ung voksens kræftsygdom. Mødetidspunkt: torsdage kl Møde datoer: Kontaktperson: Anni Koch Jensen - Gruppen for erfaringsudveksling og temaer. Gruppen har eksisteret i 1 år, og startede som en erfaringsudvekslings gruppe. Behovet har undervejs i forløbet udviklet sig til også at fokusere på andre temaer, der har relation til kræftsygdommene. Deltagerne aftaler selv, hvilke temaer der skal drøftes. Gruppen er åben for alle interesserede. Mødetidspunkt: torsdage kl Møde datoer: Kontaktperson: Marianne Madsen Tlf , Hvis du vil vide mere om grupperne, eller har lyst til at snakke før du møder op, så ring eller send en mail til: Ditte Langballe, Anni Koch Jensen eller Marianne Madsen.

14 Indlæg kan sendes til Side 14 af 16. FRA LIS ROGREN Lidt mere om MDS Jeg har fået henvendelser efter mit indlæg i nyhedsbrevet september 2008, der efterlyser mere viden om den denne lidt ukendte sygdom. Det er den bestemt også for mig, men jeg har fundet nedenstående på nettet, som jeg selv har haft glæde af at læse. Det er rimelig overskueligt og forklarer det, så man kan forstå det. Det er iøvrigt det link jeg henviste til sidst, men ikke alle har haft mulighed for at læse det, så derfor: Myelodysplastisk syndrom (MDS) Myelodysplastisk syndrom Myelo betyder knoglemarv. I knoglemarven dannes blodets modne celler ud fra en fælles stamcelle. Stamcellen danner således: a) røde blodlegemer, der transporterer ilt rundt i kroppen b) hvide blodlegemer, der deltager i vores forsvar mod infektioner og c) blodplader, der indgår i blodets størkningsproces. Dysplasi betyder, at cellerne har en forkert form. Dette bevirker: a) at cellerne ikke fungerer som de skal og b) at de går til grunde i et hurtigere tempo end normalt. Syndrom betyder en gruppe af sygdomme. Symptomer Symptomerne ved MDS opstår som følge af mangel på en eller flere celletyper i blodet: 1. Røde blodlegemer: Kaldes f.eks. blodmangel, lav blodprocent eller anæmi. Symptomer: Træthed, svimmelhed, åndenød og hjertebanken 2. Hvide blodlegemer: Alvorlig mangel kan føre til forøget infektionsrisiko. Symptomer: Høj feber, som ofte kræver hospitalsbehandling 3. Blodplader: Blødninger ses først ved mere udtalte mangeltilstande. Symptomer: Blødninger i huden, fra tandkødet eller næsen. Sværhedsgraden af symptomerne er varierende og kræver ikke nødvendigvis behandling. Derudover er mange sygdomstilfælde uden symptomer og findes ved en tilfældighed.

15 Indlæg kan sendes til Side 15 af 16. Diagnose og undersøgelser Diagnosen stilles ved hjælp af en knoglemarvsundersøgelse og gennem udelukkelse af andre årsager til påvirkning af bloddannelsen. Sygdommen er kronisk og kan kun helbredes ved stamcelletransplantation. Imidlertid kan mange leve i en årrække uden generende symptomer. MDS sygdommen kan inddeles i forskellige undertyper, og det forventede sygdomsforløb for den enkelte patient er meget forskelligt. Afdelingens læger vil derfor give individuel information, og den videre kontrol og/eller behandling planlægges i samråd med patienten. Det er oftest nødvendigt at udføre knoglemarvsundersøgelser løbende, da sygdommen i nogle tilfælde kan udvikle sig til en akut leukæmi (blodkræft). Behandling Behandlingen tilrettelægges individuelt ud fra blandt andet: a) typen af MDS sygdom b) om sygdommen er symptomgivende c) patientens alder og generelle sundhedstilstand Behandlingsmuligheder a) ingen, men løbende kontroller med blodprøvetagning b) transfusioner med fuldblod og/eller blodplader c) knoglemarvsstimulerende stoffer: EPO og evt. G-CSF d) kemoterapi: fra milde tabletbehandlinger til skrappe kemokure e) immunhæmmende behandling f) stamcelletransplantation hos patienter under 40 år g) afprøvning af nye lægemidler gennem kliniske protokoller Lis Rogren, tlf.: ,

16 Indlæg kan sendes til Side 16 af 16. HUSK LYLES GENERALFORSAMLING KL Sted: Kræftens Bekæmpelses Rådgivning i Odense, Vesterbro Odense C. Har du forslag til punkter til dagsorden, kan du sende dem til senest 14 dage før generalforsamlingen. LYLE har brug for flere bestyrelsesmedlemmer og en kasserer. Var det noget for dig? Debatmøde om patientinformation Mødet var arrangeret af Kræftens Bekæmpelse og Rigshospitalet og fandt sted på Rigshospitalet i auditorium 1. Oplægsholdere: Katrine Kirk (patientambassadør), Bent Hansen (formand Danske Regioner), Jesper Fisker (adm. Direktør, Sundhedsstyrelsen), Niels Ebbe Hansen (overlæge, dr.med. Kræftens Bekæmpelse), Mette Hartlev (professor, dr. jur., Københavns Universitet, etisk råd) og Hans von der Maase (klinikchef, professor, dr.med., Rigshospitalet). Gode sætninger fra drøftelsen: KK: Lyt til patienten og stil spørgsmål. Inddrag patienten som partner i udviklingsprojekter. Brug forskellige kommunikationskanaler. BH: Patienten vil betragtes som ligeværdig. Patientinformation er en kærneydelse. Mål: velinformerede patienter kan foretage kvalificerede valg. JF: Kommunikation gør en forskel i behandlingen. Det er den sundhedsfaglige, der har ansvaret for den rigtige behandling og for at give en fyldestgørende information. NEH: Patienten har krav på god information. Hver patient må have sin egen læge. MH: Tillid er grundlæggende for sundhedssystemet. Sundhedssystemet kan ikke fungere uden tillid. Patienter har ret til information og der er en pligt til at give information. HvdM: Undgå overformynderi. Skriftlig information som supplement. Information om eventuel bedre behandling andre steder. Ved den efterfølgende drøftelse, var der flere, der pegede på at en skriftlig information som supplement til den mundtlige information ville højne kvaliteten.

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2 Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2: LOVGIVNING OM TANDPLEJE TIL BØRN OG UNGE I bilag 3 findes uddrag af Sundhedsloven (målrettet tandplejen) Kommunal tandpleje Lov om tandpleje, har

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale Information om det nye patientklagesystem - til sundhedspersonale Forord Pr. 1. januar 2011 trådte et nyt patientklagesystem i kraft. Med det nye patientklagesystem får patienter og pårørende en lettere

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyheder fra LYLE Nyhedsbrev juli 2008 PRIS TIL DANMARK FOR PATIENTRETTIGHEDER OG INFORMATION 13.juni 2008 fik Danmark overrakt en pris som førende nation i patientrettigheder og information af Health Consumer

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1)

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1) BEK nr 1660 af 27/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1300570 Senere ændringer

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Information om tandbehandlingen

Information om tandbehandlingen N r. 2 7 Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Du bestemmer selv Som patient hos tandlægen vælger du selv, om du vil modtage den

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Version: xx.xx.xxxx Indholdsfortegnelse: Generelt gældende for at modtage omsorgstandpleje... 3 Formålet med omsorgstandplejen efter Sundhedsloven... 3 Vurdering

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen:

Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen: Kvalitetsstandard: Specialtandpleje Målgruppe Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen: Borgere

Læs mere

Efter endnu er fantastisk sommer vender vi tilbage med lidt nyheder

Efter endnu er fantastisk sommer vender vi tilbage med lidt nyheder August 2014 Kære medlemmer Efter endnu er fantastisk sommer vender vi tilbage med lidt nyheder Nyheder i aviser og TV har handlet om hvor svært det er at være pårørende til en alvorligt syg kræftpatient

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Din ret til erstatning for behandlingsog lægemiddel skader

Din ret til erstatning for behandlingsog lægemiddel skader Din ret til erstatning for behandlingsog lægemiddel skader www.patientforsikringen.dk 1 Alle, der bliver behandlet i det offentlige eller private sundhedsvæsen, er omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen

Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen Indholdsfortegnelse Lovgrundlag... 4 Formål med ydelsen... 4 Hedensted Kommunes målsætning... 4 Hvem kan modtage omsorgstandpleje... 4 Visitation... 5 Beskrivelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Sundhedsloven 2015 Indledning Fredensborg kommune tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til borgere, der på grund af

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri Januar 2012 Region Hovedstadens Psykiatri en kort orientering til patienter og pårørende Region Hovedstadens Psykiatri er Danmarks største psykiatriske hospital. Vi leverer regionens ydelser på psykiatriområdet

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger.

Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger. Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger. Mødet blev holdt i Ryesgade 27 (Sundhedscenter for kræftramte), 2200 København N, i mødelokalet

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013 Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune Efterår 2013 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil vi gerne støtte og vejlede

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et

Læs mere

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem.

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Viborg Kommunes Handicappolitik I Viborg Kommune skal borgere med handicap i videst muligt omfang have de samme muligheder som

Læs mere

Tandpleje til børn og unge

Tandpleje til børn og unge Tandpleje til børn og unge Sundhedsloven 127-134 Kvalitetsstandard Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2010 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede

Læs mere

Når du har været udsat for en fejl

Når du har været udsat for en fejl Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 3 Når du har været udsat for en fejl November 2006 Når du har været udsat for en fejl PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende cd-rom.

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Anmeldelse Ulykkesforsikring Tandskade på voksen

Anmeldelse Ulykkesforsikring Tandskade på voksen Anmeldelse Ulykkesforsikring Tandskade på voksen Undgå hæfteklammer brug clips! Vi scanner bilagene Forsikringstager Navn Postnr. E-mail By Skadenr. (udfyldes af Codan) Policenr. Tlf. privat Tlf. arbejde

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Kvalitetsstandard for specialtandpleje

Kvalitetsstandard for specialtandpleje Kvalitetsstandard for specialtandpleje Indholdsfortegnelse Formål med ydelsen... 4 Hvem kan modtage specialtandpleje... 4 Visitation... 5 Beskrivelse af ydelsen... 5 Transport... 6 Organisering... 6 Kvalitetskrav

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Hvilken rolle spiller blodcellerne?

Hvilken rolle spiller blodcellerne? Leukæmi Indhold 2 Indledning 3 Hvad er leukæmi? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 De fire overordnede former for leukæmi 10 Akut myeloid leukæmi (AML) 14 Akut lymfatisk leukæmi (ALL) 18 Kronisk myeloid

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning - VSU Udarbejdet af: Job og Aktiv Dato: 1. oktober 2012 Sagsid.: std Version nr.: 6 Kvalitetsstandard for Område Specialundervisning for voksne Kompenserende

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Snitfladekatalog for den regionale og kommunale tandpleje i Region Midtjylland 2013

Snitfladekatalog for den regionale og kommunale tandpleje i Region Midtjylland 2013 Snitfladekatalog for den regionale og kommunale tandpleje i Region Midtjylland 2013 Version februar 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 2. SNITFLADEN FOR REGIONAL SPECIALTANDPLEJE 4 2.1. Indledning

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Har du fået en behandlings- eller lægemiddelskade? Så har du måske ret til erstatning

Har du fået en behandlings- eller lægemiddelskade? Så har du måske ret til erstatning Har du fået en behandlings- eller lægemiddelskade? Så har du måske ret til erstatning 1 Patientforsikringen sælger ikke forsikringer, men giver erstatning, hvis en patient får en skade. Derfor hedder vi

Læs mere

TILSKUD TIL TANDBEHANDLING ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2015

TILSKUD TIL TANDBEHANDLING ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2015 TILSKUD TIL TANDBEHANDLING ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2015 Jørgen er 75 år og folkepensionist. Da han er vanskeligt stillet økonomisk, har han tidligere modtaget hjælp fra kommunen, bl.a. i forbindelse

Læs mere

Vejledning om sygeplejerskers tilknytning til medicovirksomheder

Vejledning om sygeplejerskers tilknytning til medicovirksomheder UDKAST Vejledning om sygeplejerskers tilknytning til medicovirksomheder Indhold 1 Indledning... 2 2 Reglerne... 2 2.1 Anmeldelses- og tilladelsesordningen... 2 2.2 Hvilke medicovirksomheder er omfattet?...

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn i transplantation af bloddannende stamceller hos børn transplantation af bloddannende stamceller hos børn Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar 2012. Princippet

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske Den Centrale Videnskabsetiske Komité Før du beslutter dig Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg De Videnskabsetiske Komitéer i Danmark FØR DU BESLUTTER DIG - Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Reg.nr: Kontonr: Pengeinstitut: Skadested: Skaden sket: dag / 20 kl. Hvordan skete skaden? Ulykken skete: Under arbejde for arbejdsgiver

Reg.nr: Kontonr: Pengeinstitut: Skadested: Skaden sket: dag / 20 kl. Hvordan skete skaden? Ulykken skete: Under arbejde for arbejdsgiver SKADEANMELDELSE Tandskade Skadeoplysninger Forsikringstager Firma Navn: Adresse: CVR Nr..: E-mail adresse: Police nr. Kontaktperson: Postnr. og by: Telefonnr.: Skadelidte Navn: Adresse: Cpr.nr.: Postnr.

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Administrative udfordringer i specialtandplejen

Administrative udfordringer i specialtandplejen Administrative udfordringer i specialtandplejen Visitation og omkostninger Børge Hede 16. januar 2014 Visitation 3.2 Visitation Visitation til specialtandpleje sker på grundlag af en faglig bedømmelse

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

Kørsel til og fra hospitalet

Kørsel til og fra hospitalet Kørsel til og fra hospitalet Februar 2015 Præhospitalet Region Midtjylland Læs om reglerne for at blive kørt til og fra hospitalet og om mulighederne for at få tilskud, hvis du kører i bil, bus eller tog.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

NR. 29. Når skaden er sket. Sådan fungerer Tandlægeforeningens. Patientforsikring

NR. 29. Når skaden er sket. Sådan fungerer Tandlægeforeningens. Patientforsikring NR. 29 Når skaden er sket Sådan fungerer Tandlægeforeningens Patientforsikring Når skaden er sket Hvad er dækket? En skade sket før den 1. januar 2004 er kun dækket, hvis den er sket i forbindelse med

Læs mere

Hvor blev du undersøgt første gang efter skaden? Hos: Hvornår? dag d. / 201_ kl. :

Hvor blev du undersøgt første gang efter skaden? Hos: Hvornår? dag d. / 201_ kl. : OK Børneulykkesforsikring Skadeanmeldelse Forsikrings- Navn: Tager Adresse: By: CPR. nr.: Tlf.: Post nr. Oplys venligst reg.nr. og konto nr. til dit pengeinstitut, til brug for evt. skadeudbetaling. Oplysningerne

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2013

Serviceprofil for Tandplejen 2013 Serviceprofil for Tandplejen 2013 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Forebyggende tandpleje og information

Læs mere

Branchegruppen for Life Sciences

Branchegruppen for Life Sciences Den 1. juli 2014 Nyhedsbrev Branchegruppen for Life Sciences Nye regler for samarbejde (tilknytning og modtagelse af økonomiske fordele) mellem sundhedspersoner og lægemiddel- og medicoindustrien samt

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier

Læs mere

Vedtægter. Foreningens navn og adresse. Foreningens adresse er hos formand, næstformand eller sekretær. Foreningen er uafhængig og landsdækkende.

Vedtægter. Foreningens navn og adresse. Foreningens adresse er hos formand, næstformand eller sekretær. Foreningen er uafhængig og landsdækkende. Vedtægter 1 Foreningens navn og adresse Foreningens navn er: Patientforeningen Netværk for Kræftbehandling i Udlandet NETKU. Foreningens adresse er hos formand, næstformand eller sekretær. Foreningen er

Læs mere

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt Indhold

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Codan Care Forsikringsbetingelser

Codan Care Forsikringsbetingelser Codan Behandlingsforsikring (arbejdsrelateret dækning) - gruppeforsikring i Codan Forsikring A/S (i det følgende kaldet Codan) i tilslutning til lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober 1986 om forsikringsaftaler

Læs mere

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Forår 2015

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Forår 2015 Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune Forår 2015 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil

Læs mere

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Årsberetning 2012 Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Titel: Årsberetning 2012, Dansk Patientsikkerheds Database Del 1. Patientombuddet, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Vil du klage over sundhedsvæsenet?

Vil du klage over sundhedsvæsenet? Vil du klage over sundhedsvæsenet? Indhold Vejledning om klagemuligheder................ 3 Vil du klage over sundhedspersonalets faglige arbejde? 3 Hvem kan klage til Patientombuddet?.......... 5 Hvordan

Læs mere

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi 12. Ordliste A Abdomen: Bughulen. Allogen transplantation med stamceller: Transplantation med stamceller fra en donor ALL: Akut lymfatisk leukæmi. AML: Akut myeloid (myeloblastær) leukæmi, en type af akut

Læs mere

Patienter med medfødte sjældne sygdomme. Patientvejledning vedr. særligt tilskud til tandpleje Sundhedslovens 166

Patienter med medfødte sjældne sygdomme. Patientvejledning vedr. særligt tilskud til tandpleje Sundhedslovens 166 Patienter med medfødte sjældne sygdomme Patientvejledning vedr. særligt tilskud til tandpleje Sundhedslovens 166 Denne vejledning finder du i elektroniskform på www.specialtandpleje.dk En række medfødte

Læs mere

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren Lov Vejledninger Principafgørelser Fra Ankestyrelsen Kommunens skøn og vurdering i den Enkelte borgers sag Afgørelse i borgerens sag, Som kan ankes

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Kina

Danske kræftpatienters behandling i Kina Delrapport 2 Kræftens Bekæmpelse Delrapport 2: Danske kræftpatienters behandling i Kina - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Januar 2009 Patientstøtteafdelingen

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere