LYLE - Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi. Korrektion fra den drilske sætternisse til NYHEDSBREVET november 2008:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LYLE - Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi. Korrektion fra den drilske sætternisse til NYHEDSBREVET november 2008:"

Transkript

1 Indlæg kan sendes til Side 1 af 16. NYHEDSBREV januar 2009 Bliv knoglemarvsdonor! Du kan redde liv ved at blive knoglemarvsdonor. Personer med leukæmi eller lymfekræft, som har brug for en knoglemarvs- eller stamcelletransplantation venter ofte længe på, at der findes den rigtige donor. Det eneste du skal gøre er at melde dig til den nærmeste bloddonorbank. Du skal være over 18 år og sund og rask. Informationer om stamcelledonation fås på Rigshospitalets hjemmeside: Man kan se flere oplysninger på Og du kan også melde dig ind her https://www.donornyt.dk/tilmelding.asp Rita O. Christensen Du kan i dette nummer læse om: Bliv donor til knoglemarvs- eller stamcelletransplantationer. Link Konferencen 14. november 2008 Tandskader oplæg og lovgivning Kræftens Bekæmpelse indsamler kræftpatienters erfaringer med sikkerheden i behandlingen Lokalgruppen for Lymfekræft og leukæmi København og omegn Lidt mere om MDS Debatmøde om patientinformation Fra Rita O. Christensen ang navlestrengsmetoden... og flere vil gerne opbevare stamceller fra deres børn. Korrektion fra den drilske sætternisse til NYHEDSBREVET november 2008: Medicinen ofatumumab er ikke til CML, men forhåbentlig godt til CLL og/eller non-hodgkin lymfom. Så der skal stå: : Ny medicin for CLL patienter, ofatumumab-forsøg afsluttet. Midlet er ikke godkendt her i landet endnu.

2 Indlæg kan sendes til Side 2 af 16. Konferencen 14. november 2008 Tak for en god konference og det store fremmøde. Tak for de eminente gode oplæg. LYLE er meget glad for at have modtaget uopfordrede mail med meget positive tilbagemeldinger om konferencen. Vi har samlet henvendelserne på A4 sider og vi sluttede på 6. side. Et lille udpluk af tilbagemeldingerne:..ingen diskussion, jeg har i dag oplevet den mest indholdsrige dag man kan forestille sig. Tusind tak for det store arbejde du og din stab har lagt i det. Jeg har fået så mange svar på ting jeg har gået og tumlet med og som umiddelbart var svære at få hos egen læge og huske, når man er til kontrol Det var en helt fantastisk dag. Det var nogle gode indlæg, der blev afholdt. Det var yderst interessant at høre om. Jeg havde min mand med og han var lige så begejstret. Jeg var imponeret over de humoristiske indslag vi fik, og da de to læger talte om transplantationer, og de nærmest rystede deres viden ud af ærmerne.. Tak for et fornemt arrangement. Tænk at sådan en flok eksperter var i stand til at foredrage på en måde så det var til at forstå (i hvert fald det meste) og endda ind imellem underholdende. Rigtig mange tak for en god og saglig konference. Det var imponerende at I havde fået fat i alle disse dygtige og faglige foredrags holdere. En stor tak til alle jer der stod for det. Stedet og beværtningen var i top - og jeg føler at i har lagt et kæmpe arbejde i, at den dag skulle være noget særligt for os med disse sygdomme. takke for en på alle måder fantastisk dag med et yderst veltilrettelagt program og megen interessant og nyttig information. Vi er klar over, at det kræver mange overvejelser og forberedelser for at få en sådan dag til at lykkes. Flot klaret! Tusind tak! et meget flot arrangement og meget professionelt afviklet. Jeg deltog i min egenskab som sundhedsperson, og syntes det var meget forfriskende og givende at mødes i et forum af patienter, pårørende og sundhedspersonale. Det gav en lidt anden vinkling end vi i den professionelle del af sundhedsvæsenet er vant til - og det har vi rigtig godt af. Det var bestemt også en øjenåbner for det faktum at al behandling handler om samarbejde mellem behandler og patient/pårørende. Flere af lægernes Power Pointoplæg ligger på LYLES hjemmeside.

3 Fra Hans Jørgen Dyrskjøt KOMMENDE ARRANGEMENTER Oplæg om tilskud til tandbehandling for kræftpatienter Efter en kræftbehandling oplever mange, at de oven i deres øvrige problemer får dramatiske tandproblemer, som det vil være meget dyrt at få behandlet hos tandlægen - for så vidt det tandlægefagligt er muligt at afhjælpe skaderne. Regionerne administrerer en tilskudsordning, som skal sikre, at kræftpatienter i denne situation ikke får større udgifter til tandbehandling end andre. Imidlertid er erfaringen i patientforeningerne på kræftområdet, at tilskudsordningen ikke fungerer tilfredsstillende. Mange patienter oplever at få afslag på tilskud, som de mener sig berettigede til, regionernes sagsbehandling virker uigennemskuelig og vilkårlig, og opgørelsen af bevilget tilskud uforudsigelig. Der er på den baggrund taget initiativ til en nærmere belysning og vurdering af det særlige tilskud til tandbehandling. Dette oplæg er skrevet med henblik på en drøftelse af, hvad der kan gøres for at forbedre ordningen. 12. marts 2009: Informationsmøde på Ålborg Sygehus 26. marts 2009: Generalforsamling. Kræftrådgivningen i Odense 30. april 2009 Temadag om transplantationer Rigshospitalet København Efterår 2009 Temadag om transplantationer Århus Kræftbehandling og tandproblemer Det er almindelig anerkendt, at strålebehandling på hoved og hals forårsager tandproblemer i form af øget karies og karies på utypiske steder. Desuden bliver tænderne skøre, knækker let og fyldninger og kroner tabes. Problemerne skyldes dels, at spytkirtlerne skades af strålingen, så de ikke kan danne enzymer, der normalt beskytter tænderne, dels at strålingen skader tænderne direkte. Tandskader fra strålebehandling kendes både efter intensiv og mindre kraftig bestråling. Der er tilsvarende problemer efter kemoterapi, men de anses for typisk at være af mindre omfang og/eller forbigående. Tilskudsordningen omfatter også patienter med Sjögrens syndrom. Dette er en tilstand, hvor tåre- og spytproduktionen er varigt nedsat. Sjögren er ofte en følgetilstand til kronisk leddegigt, men tilstanden kan også opstå isoleret. Undertiden betegnes kroniske problemer med kirteltørhed efter kræftbehandling også som Sjögrens syndrom Mindfulness Kræftrådgivningen i Odense Kig på og se, hvornår der er møder i erfaringsgrupperne i de enkelte lokalområder. Den egentlige årsagssammenhæng mellem kræftbehandling og tandskader er dårligt kendt. Den lægelige viden bygger overvejende på erfaringer. REDAKTØR: Jytte Gamby er redaktør, Louise Aagaard Nielsen har studieorlov. Indlæg kan sendes til Side 3 af 16.

4 Indlæg kan sendes til Side 4 af 16. Lovgrundlaget Tilskuddet til tandbehandling i dets nuværende form blev indført ved en ændring af lov om tandpleje pr. 1. april 2001, og er siden videreført i sundhedslovens 166, der suppleres af regler i bekendtgørelse om tandpleje, Reglerne kan ses i bilag 1. Ved folketingsbehandlingen i nov.-dec fik ordningen tilslutning fra alle partier. Der blev i lovforslaget og forhandlingen lagt vægt på, at ordningen skulle sikre økonomisk ligestilling mellem kræftpatienter og den øvrige befolkning. Det skulle også undgås, at kræftbehandlede af økonomiske grunde måtte undvære relevant tandbehandling. Tilskuddets beregning Tilskudsordningen er i princippet udformet med henblik på gennemsnitligt at udligne de forøgede udgifter til tandbehandling for kræftbehandlede. Man antager, at personer uden særlige problemer typisk vil have en årlig egenbetaling til tandlæge (efter det almindelige sygesikringstilskud) på kr. (2008-beløb). Udgifter herudover skal betales af regionen, hvis der er tale om udgifter pga. tandproblemer, som efter deres karakter er en følge af kræftbehandling. Efter bekendtgørelsen om tandpleje ydes tilskuddet til kræftpatienter, der har betydelige dokumenterede tandproblemer. Til kemobehandlede ydes tilskuddet dog kun, så længe der som følge af kemoterapien fortsat er behov for en særlig indsats. ( 24, stk. 1, 2. pkt.) Det virker uklart, hvilken betydning den særlige formulering af 24, stk. 1, skal medføre for tilskuddets administration. Tilskud ydes i alle tilfælde kun for tandplejeydelser, der skyldes det særlige behov efter kræftbehandling. Realiteten er vistnok, at der på baggrund af 24, stk. 1, kun bevilges éngangstilskud til kemopatienter, således at der i forb.m. hver ansøgning på ny skal dokumenters sammenhæng mellem tandproblemerne og kemobehandlingen. Der kan fmtl. sættes spørgsmålstegn ved, om en sådan praksis er i overensstemmelse med loven. Tilskudssagers forløb og behandling I ordningen er forudsat følgende normale forløb af en tilskudssag: De praktiserende tandlæger skal tage initiativ til at søge tilskud, når der konstateres et behov for behandling, som er tilskudsberettiget. Tandlægen indsender et behandlingsforslag med prisoverslag til regionen og indhenter erklæringer mv. fra hospitalet, der har udført kræftbehandling, til underbyggelse af ansøgningen. Der er særlige skemaer på nettet, som tandlægerne skal bruge ved ansøgning.

5 Indlæg kan sendes til Side 5 af 16. Regionen indhenter en tandlægesagkyndig vurdering af ansøgningen og meddeler på denne baggrund en afgørelse i sagen. Afgørelsen sendes til tandlægen med kopi til patienten. Hvis ansøgningen imødekommes meddeler regionen, at behandlingen ifølge behandlingsforslaget kan påbegyndes. For at der kan opnås tilskud til en behandling, må den principielt ikke være påbegyndt før regionens godkendelse foreligger. Uopsættelige behandlinger vil dog fmtl. kunne udføres uden at patienten mister muligheden for tilskud. Når en tandbehandling er gennemført afregnes tilskuddet mellem tandlægen og regionen. Regionens tilskudsbevilling kan være udformet sådan, at der kun ydes tilskud én gang på samme grundlag. I andre tilfælde kan der senere udføres yderligere tandbehandling med tilskud uden forhåndsgodkendelse fra regionen. Som det fremgår forudsættes de privat praktiserende tandlæger at være centrale aktører i tilskudssager, medens regionerne spiller en ret passiv rolle. Patienterne er uden for indflydelse - de bliver end ikke hørt i forb.m. sagens oplysning eller behandling, skønt de er de egentlige sagsparter. Typisk afhænger det helt af den pågældende tandlæges engagement og indstilling, om patienten overhovedet bliver oplyst om, at der kan søges særlig støtte til et foreliggende tandproblem, og om der bliver ansøgt om denne støtte. Det er næppe realistisk at forvente, at praktiserende tandlæger vil bruge større ressourcer på at være tilskudsadministratorer. Klageadgang Lovgivningen indeholder ingen regler om evt. klage over regionernes afgørelser vedr. det særlige tilskud til tandbehandling, og da regionerne ikke indgår i et administrativt hierarki, er der heller ikke klageadgang efter det almindelige, ulovbestemte princip om klage til en højere instans (administrativ rekurs). Forvaltningsretligt er der i den situation ingen pligt til at give klagevejledning, og det er derfor fsv. korrekt, når regionernes afgørelser meddeles uden klagevejledning. Det ville dog være i bedre overensstemmelse med god forvaltningsskik, hvis der i afgørelserne blev oplyst om den manglende klageadgang og samtidig orienteret om muligheden for at klage til den afgørende myndighed selv (remonstration) og om betingelserne for genoptagelse af en sag. Oplysning om ordningen Hospitalsafdelinger bør inden behandling med kemo og/eller stråler oplyse patienten om evt. risiko for tandskader og i den forb. orientere om muligheden for særligt tilskud til tandbehandling. Patienterne bør også opfordres til at få foretaget et tandlægeeftersyn inden behandlingen, så der er sikret et bevis for tandsættets status inden behandlingen. Desværre gives denne orientering langtfra altid. Det er også et

6 Indlæg kan sendes til Side 6 af 16. problem, at der ikke foreligger informationsmateriale om ordningen rettet til patienter, pårørende og hospitalspersonale m.fl. Der foreligger en vejledning fra Sundhedsstyrelsens om omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje. Men den er rettet til administrationen i regioner og kommuner og ikke egnet til oplysning for patienter. Det var ønskeligt, at sundhedsmyndighederne orienterede om dette tilskud i pjecer el.lign. på samme måde som f.eks. om tilskuddet til medicin. Konklusion Det bør undersøges kritisk, om regionernes og tidligere amternes administration af ordningen er i overensstemmelse med loven og forvaltningsretligt korrekt, navnlig mht.: pligten for offentlige myndigheder til at informere borgerne om deres rettigheder, regionernes opfyldelse af pligten til af egen drift at sikre en tilstrækkelig oplysning af foreliggende sager til, at de kan afgøres korrekt (det forvaltningsretlige officialprincip). pligten til partshøring begrundelsen af afgørelser. Det bør som næste trin overvejes, om ordningen kan fungere tilfredsstillende og opfylde de erklærede formål med det foreliggende lovgrundlag, eller om dette vil kræve ændret lovgivning. 19. november 2008 Hans Jørgen Dyrskjøt

7 Indlæg kan sendes til Side 7 af 16. Bilag 1 Tilskudsordningen hviler på 166 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 7/2 2008: 166. Regionsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje til kræftpatienter, der på grund af strålebehandling i hoved eller halsregionen eller på grund af kemoterapi har betydelige dokumenterede tandproblemer. Stk. 2. Regionsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje til personer, der på grund af Sjøgrens Syndrom har betydelige dokumenterede tandproblemer. Stk. 3. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler for støtte til de nævnte patientgrupper, herunder for størrelsen af patientens maksimale egenbetaling i praksistandplejen. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= (kap. 49) Nærmere regler er fastsat ved i bekendtgørelse om tandpleje, nr. 727 af 15/6 2007: 23. Regionsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje til kræftpatienter, der efter strålebehandling i hoved- eller halsregionen har betydelige dokumenterede tandproblemer. Stk. 2. Behandlingsbehovet som følge af strålebehandling, jf. stk. 1, skal dokumenteres overfor regionen via hospitalsjournaler, røntgenbilleder m.v. fra onkologiske afdelinger samt erklæring fra egen tandlæge. Regionsrådet udsteder en tilskudsbevilling til patienter, der visiteres til det særlige tandplejetilbud. Stk. 3. Der ydes støtte til tandproteser samt til forebyggende og behandlende tandpleje tilpasset den enkeltes behov på det pågældende tidspunkt. Der ydes ikke hjælp til reparation eller udskiftning af tidligere bevilget tandprotese. Stk. 4. Patientens egenbetaling til tandpleje hos praktiserende tandlæger kan maksimalt udgøre kr. årligt (grundbeløb pr. 1. januar 2005). Når patienten kan dokumentere en egenbetaling inden for 12 måneder regnet fra bevillingsansøgningen der overstiger kr. (grundbeløb pr. 1. januar 2005), betaler regionen den fremtidige patientandel for tandplejeydelser omfattet af regionens tilskudsbevilling. Stk. 5. Påbegyndelse af særligt kostbare behandlinger kan dog ikke ske, før regionsrådet har godkendt behandlingsforslaget samt det af tandlægen afgivne behandlingstilbud. Stk. 6. Regionsrådet kan fastsætte hvilke ydelser, der er omfattet af tilskudsbevilling uden forhåndsgodkendelse. Stk. 7. Udgifter til behandling, der ikke er omfattet af tilskudsbevillingen, jf. stk. 5 og 6, betales af patienten. Ønsker patienten en dyrere behandling end den, der kan bevilges støtte til, kan patienten få refunderet et beløb svarende til prisen på den behandling, som Regionsrådet har godkendt støtte til. 24. Regionsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje til kræftpatienter, der på grund af kemoterapi har betydelige dokumenterede tandproblemer. Den særlige støtte ydes kun, så længe der som følge af kemoterapien fortsat er behov for en særlig indsats. Stk. 2. Behandlingsbehovet som følge af kemoterapi, jf. stk. 1, skal dokumenteres overfor regionen via journaloptegnelser samt erklæring fra egen tandlæge. Regionsrådet udsteder en tilskudsbevilling til patienter, der visiteres til det særlige tandplejetilbud. Stk. 3. Der ydes støtte til tandproteser samt til forebyggende og behandlende tandpleje tilpasset den enkeltes behov på det pågældende tidspunkt. Der ydes ikke hjælp til reparation eller udskiftning af tidligere bevilget tandprotese. Stk. 4. Patientens egenbetaling til tandpleje hos praktiserende tandlæger kan maksimalt udgøre kr. årligt (grundbeløb pr. 1. januar 2005). Når patienten kan dokumentere en egenbetaling inden for 12 måneder regnet fra bevillingsansøgningen der overstiger kr. (grundbeløb pr. 1. januar 2005), betaler regionen den fremtidige patientandel for tandplejeydelser omfattet af regionens tilskudsbevilling.

8 Indlæg kan sendes til Side 8 af 16. Stk. 5. Påbegyndelse af særligt kostbare behandlinger kan dog ikke ske, før regionsrådet har godkendt behandlingsforslaget samt det af tandlægen afgivne behandlingstilbud. Stk. 6. Regionsrådet kan fastsætte hvilke ydelser, der er omfattet af tilskudsbevillingen uden forhåndsgodkendelse. Stk. 7. Udgifter til behandling, der ikke er omfattet af tilskudsbevillingen, jf. stk. 5 og 6, betales af patienten. Ønsker patienten en dyrere behandling end den, der kan bevilges støtte til, kan patienten få refunderet et beløb svarende til prisen på den behandling, som Regionsrådet har godkendt støtte til. 25. Regionsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje til personer, der kan dokumentere betydelige tandproblemer som følge af Sjögrens Syndrom. Stk. 2. Behandlingsbehovet som følge af Sjögrens Syndrom, jf. stk. 1, skal dokumenteres overfor regionen via journaloptegnelser samt erklæring fra egen tandlæge. Regionsrådet udsteder en tilskudsbevilling til patienter, der visiteres til det særlige tandplejetilbud. Stk. 3. Der ydes støtte til tandproteser samt til forebyggende og behandlende tandpleje tilpasset den enkeltes behov på det pågældende tidspunkt. Stk. 4. Patientens egenbetaling til tandpleje hos praktiserende tandlæger kan maksimalt udgøre kr. årligt (grundbeløb pr. 1. januar 2005). Når patienten kan dokumentere en egenbetaling inden for 12 måneder regnet fra bevillingsansøgningen der overstiger kr. (grundbeløb pr. 1. januar 2005), betaler regionen den fremtidige patientandel for tandplejeydelser omfattet af regionens tilskudsbevilling. Stk. 5. Påbegyndelse af særligt kostbare behandlinger kan dog ikke ske, før regionsrådet har godkendt behandlingsforslaget samt det af tandlægen afgivne behandlingstilbud. Stk. 6. Regionsrådet kan fastsætte hvilke ydelser, der er omfattet af tilskudsbevillingen uden forhåndsgodkendelse. Stk. 7. Udgifter til behandling, der ikke er omfattet af tilskudsbevillingen, jf. stk. 5 og 6, betales af patienten. Ønsker patienten en dyrere behandling end den, der kan bevilges støtte til, kan patienten få refunderet et beløb svarende til prisen på den behandling, som Regionsrådet har godkendt støtte til. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=11383 (kap. 7) EFTERSKRIFT FRA LYLE Hans Jørgen Dyrskjøt arbejder videre med problematikken omkring tandskader sammen med LYLE og Kræftens Bekæmpelse. Andre patientforeninger deltager i arbejdet. LYLE undersøger de hæmatologiske afdelingers procedure omkring erfaringer med tandskader og rådgivning om samme. LYLE har brug for patienthistorier, hvor personen har fået dårlige tænder efter kemoterapi og/ eller strålebehandling og senere er blevet afvist eller har fået afslag på støtte til tandskaderne. Kontakt Jytte Gamby eller Det er tandlægerne, der skal søge om tilskuddet. Tandlægerne kan hente ansøgningsskemaer på under "tilskud til tandpleje for kræftpatienter".

9 Indlæg kan sendes til Side 9 af 16. Fra Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse indsamler kræftpatienters erfaringer med sikkerheden i behandlingen Kræftpatienter får fra december 2008 adgang til i en forsøgsperiode at rapportere om deres erfaringer med utilsigtede hændelser og fejl i kræftbehandlingen. Formålet er at lære af patienternes erfaringer og forbedre patientsikkerheden Dine erfaringer med patientsikkerhed er værdifulde fordi: du måske oplever utilsigtede hændelser og fejl anderledes end personalet du er den eneste, der kender til det samlede forløb du måske har gode forslag til forbedringer Patientsikkerhed i kræftbehandling I sundhedsvæsenet har man et stort ønske om, at patienten får den bedst mulige behandling. Og behandlingen af kræftsygdommen går i reglen som den skal, men nogle gange forekommer det, der kaldes utilsigtede hændelser, dvs. uheldige ting som man ikke forudså, eller der er lige ved at ske en fejl. Måske har du talt med personalet om det, eller måske har du valgt ikke at sige noget. Men det er vigtigt at høre om dine erfaringer med patientsikkerheden, så man kan lære at undgå sådanne utilsigtede hændelser i fremtiden. Eksempler på hændelser der kan rapporteres Vi vil gerne læse om: konkrete hændelser, som ikke bør forekomme i et behandlingsforløb dine oplevelser af patientsikkerheden generelt i behandlingen dine forslag til forbedring af patientsikkerheden Eksempler: En kræftpatient beretter, at han efter strålebehandling med kraftig hud-reaktion og forbrænding fik lagt en forkert forbinding omkring halsen. Da forbindingen rev huden af, fik han kraftige smerter og sår. Dette medførte, at patientens indlæggelse blev forlænget. En patient, der er afkræftet efter et behandlingsforløb, skulle have taget biopsi i fuld narkose og måtte derfor faste fra om morgenen. Biopsien blev aflyst om aftenen. Men der var ingen mad til patienten på den kirurgiske afdeling, og

10 Indlæg kan sendes til Side 10 af 16. pårørende måtte ud og skaffe mad. Næste dag blev undersøgelsen gennemført efter endnu en periode med faste. Konsekvensen var yderligere svækkelse og vægttab. En indlagt patient får taget en række rutineprøver, herunder røntgenbillede af lungerne. Patienten udskrives, uden at man har vurderet røntgenbillederne, og først ½ år senere opdages det, at billederne viser kræft i lungerne. Konsekvensen var, at behandlingen blev forsinket. En patient får for stor dosis kemoterapi og får yderligere bivirkning i form af kvalme, diaré og nedsat appetit. Hvad sker der med rapporterne? Alle rapporter om dine eller pårørendes erfaringer sendes til Kræftens Bekæmpelse. I de tilfælde hvor hændelsen er sket på et af de hospitaler, der indgår i undersøgelsen (se nedenfor) sendes rapporten videre til hospitalet, og den vil her indgå i arbejdet med at forbedre patientsikkerheden. Du bestemmer selv, om du vil oplyse hvilket hospital eller afdeling, hændelsen er sket på. Der er dog størst mulighed for, at man kan lære af dine erfaringer, hvis afdelingen får kendskab til dem. Kræftens Bekæmpelse laver en samlet opgørelse over de rapporterede hændelser, for at vurdere, om patientsikkerheden bør forbedres på særlige områder i behandlingsforløbene. Rapporten sendes til Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, Dansk Selskab for Patientsikkerhed og de involverede hospitaler. Rapporten vil desuden blive offentliggjort på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside sommeren NB. Der foretages ikke sagsbehandling eller træffes afgørelser i de enkelte sager. Rapportering til undersøgelsen er ikke et alternativ til at klage til hospitalet eller Patientklagenævnet eller anmeldelse til Patientforsikringen. Hvad skal rapporteres? Du vil blive bedt om at beskrive følgende: Alder og køn Hvor skete hændelsen? Hvad skete der, i form af en kort beskrivelse af omstændighederne før, under og efter hændelsen? Hvad var konsekvenserne for dig? Blev du informeret af personalet om hændelsen, eller gjorde du selv personalet opmærksom på den? Fik du mulighed for at drøfte hændelsen, og fik du svar på eventuelle spørgsmål? Hvorfor tror du hændelsen skete, og hvordan kunne det være forhindret?

11 Indlæg kan sendes til Side 11 af 16. Har du andre erfaringer med patientsikkerhed eller forslag til forbedringer? Har du forslag til hvordan man kan bruge dine patientsikkerhedserfaringer i fremtiden? Rapporteringsskemaet kan udfyldes af dig selv eller en anden person på dine vegne. Projektperiode Undersøgelsen med patientrapportering gennemføres fra december 2008 til april Fra starten indgår Rigshospitalet, Herlev Hospital og Hillerød Hospital i undersøgelsen, men vi håber, at flere hospitaler over hele landet vil deltage i undersøgelsen. På kan du se en opdateret liste over de hospitaler og afdelinger, der deltager i undersøgelsen. Rapporteringsskema og kontakt Du kan indberette dine oplevelser elektronisk eller skriftlig. Udfyldte papirskemaer returneres med post til Kvaltetsenheden i Kræftens Bekæmpelse, elektronisk besvarelse modtages automatisk, når spørgsmålene er besvaret. På kan du finde link til Elektronisk rapportering Rapporteringsskema til print Informationsfolder Deltagende hospitaler og afdelinger Rapporteringsskema kan endvidere rekvireres hos Kvalitetsenheden, Kræftens Bekæmpelse, tlf eller via kræftrådgivningerne. Nærmere information om undersøgelsen kan fås ved henvendelse til: Aase Nissen, Kvalitetsenheden, tlf , Henriette Lipczak, Kvalitetsenheden, tlf ,

12 Indlæg kan sendes til Side 12 af 16. Fra næstformand Marianne Madsen Mødestedet LYLE Lokalgruppen for Lymfekræft og leukæmi København og omegn Vi holder til i sundhedscentret for Kræftramte i Ryesgade København N Busserne: 3A, 6A, 42, 43, 150 S, 173E, 184 og 185 holder alle i nærheden af Ryesgade I første halvår af 2009 er der planlagt møder for følgende 3 grupper: - Gruppen for samtale og erfaringsudveksling. Kom og deltag i en uformel snak, hvor vi udveksler egne erfaringer og tanker med ligestillede. Mødetidspunkt: torsdage kl Møde datoer: Kontaktperson: Ditte Langballe Tlf ,

13 Indlæg kan sendes til Side 13 af Pårørendegruppen til unge voksne. Erfaringsudveksling for pårørende til unge voksne. Her har du mulighed for at møde andre pårørende, hvis liv og hverdag er påvirket af en nærtstående ung voksens kræftsygdom. Mødetidspunkt: torsdage kl Møde datoer: Kontaktperson: Anni Koch Jensen - Gruppen for erfaringsudveksling og temaer. Gruppen har eksisteret i 1 år, og startede som en erfaringsudvekslings gruppe. Behovet har undervejs i forløbet udviklet sig til også at fokusere på andre temaer, der har relation til kræftsygdommene. Deltagerne aftaler selv, hvilke temaer der skal drøftes. Gruppen er åben for alle interesserede. Mødetidspunkt: torsdage kl Møde datoer: Kontaktperson: Marianne Madsen Tlf , Hvis du vil vide mere om grupperne, eller har lyst til at snakke før du møder op, så ring eller send en mail til: Ditte Langballe, Anni Koch Jensen eller Marianne Madsen.

14 Indlæg kan sendes til Side 14 af 16. FRA LIS ROGREN Lidt mere om MDS Jeg har fået henvendelser efter mit indlæg i nyhedsbrevet september 2008, der efterlyser mere viden om den denne lidt ukendte sygdom. Det er den bestemt også for mig, men jeg har fundet nedenstående på nettet, som jeg selv har haft glæde af at læse. Det er rimelig overskueligt og forklarer det, så man kan forstå det. Det er iøvrigt det link jeg henviste til sidst, men ikke alle har haft mulighed for at læse det, så derfor: Myelodysplastisk syndrom (MDS) Myelodysplastisk syndrom Myelo betyder knoglemarv. I knoglemarven dannes blodets modne celler ud fra en fælles stamcelle. Stamcellen danner således: a) røde blodlegemer, der transporterer ilt rundt i kroppen b) hvide blodlegemer, der deltager i vores forsvar mod infektioner og c) blodplader, der indgår i blodets størkningsproces. Dysplasi betyder, at cellerne har en forkert form. Dette bevirker: a) at cellerne ikke fungerer som de skal og b) at de går til grunde i et hurtigere tempo end normalt. Syndrom betyder en gruppe af sygdomme. Symptomer Symptomerne ved MDS opstår som følge af mangel på en eller flere celletyper i blodet: 1. Røde blodlegemer: Kaldes f.eks. blodmangel, lav blodprocent eller anæmi. Symptomer: Træthed, svimmelhed, åndenød og hjertebanken 2. Hvide blodlegemer: Alvorlig mangel kan føre til forøget infektionsrisiko. Symptomer: Høj feber, som ofte kræver hospitalsbehandling 3. Blodplader: Blødninger ses først ved mere udtalte mangeltilstande. Symptomer: Blødninger i huden, fra tandkødet eller næsen. Sværhedsgraden af symptomerne er varierende og kræver ikke nødvendigvis behandling. Derudover er mange sygdomstilfælde uden symptomer og findes ved en tilfældighed.

15 Indlæg kan sendes til Side 15 af 16. Diagnose og undersøgelser Diagnosen stilles ved hjælp af en knoglemarvsundersøgelse og gennem udelukkelse af andre årsager til påvirkning af bloddannelsen. Sygdommen er kronisk og kan kun helbredes ved stamcelletransplantation. Imidlertid kan mange leve i en årrække uden generende symptomer. MDS sygdommen kan inddeles i forskellige undertyper, og det forventede sygdomsforløb for den enkelte patient er meget forskelligt. Afdelingens læger vil derfor give individuel information, og den videre kontrol og/eller behandling planlægges i samråd med patienten. Det er oftest nødvendigt at udføre knoglemarvsundersøgelser løbende, da sygdommen i nogle tilfælde kan udvikle sig til en akut leukæmi (blodkræft). Behandling Behandlingen tilrettelægges individuelt ud fra blandt andet: a) typen af MDS sygdom b) om sygdommen er symptomgivende c) patientens alder og generelle sundhedstilstand Behandlingsmuligheder a) ingen, men løbende kontroller med blodprøvetagning b) transfusioner med fuldblod og/eller blodplader c) knoglemarvsstimulerende stoffer: EPO og evt. G-CSF d) kemoterapi: fra milde tabletbehandlinger til skrappe kemokure e) immunhæmmende behandling f) stamcelletransplantation hos patienter under 40 år g) afprøvning af nye lægemidler gennem kliniske protokoller Lis Rogren, tlf.: ,

16 Indlæg kan sendes til Side 16 af 16. HUSK LYLES GENERALFORSAMLING KL Sted: Kræftens Bekæmpelses Rådgivning i Odense, Vesterbro Odense C. Har du forslag til punkter til dagsorden, kan du sende dem til senest 14 dage før generalforsamlingen. LYLE har brug for flere bestyrelsesmedlemmer og en kasserer. Var det noget for dig? Debatmøde om patientinformation Mødet var arrangeret af Kræftens Bekæmpelse og Rigshospitalet og fandt sted på Rigshospitalet i auditorium 1. Oplægsholdere: Katrine Kirk (patientambassadør), Bent Hansen (formand Danske Regioner), Jesper Fisker (adm. Direktør, Sundhedsstyrelsen), Niels Ebbe Hansen (overlæge, dr.med. Kræftens Bekæmpelse), Mette Hartlev (professor, dr. jur., Københavns Universitet, etisk råd) og Hans von der Maase (klinikchef, professor, dr.med., Rigshospitalet). Gode sætninger fra drøftelsen: KK: Lyt til patienten og stil spørgsmål. Inddrag patienten som partner i udviklingsprojekter. Brug forskellige kommunikationskanaler. BH: Patienten vil betragtes som ligeværdig. Patientinformation er en kærneydelse. Mål: velinformerede patienter kan foretage kvalificerede valg. JF: Kommunikation gør en forskel i behandlingen. Det er den sundhedsfaglige, der har ansvaret for den rigtige behandling og for at give en fyldestgørende information. NEH: Patienten har krav på god information. Hver patient må have sin egen læge. MH: Tillid er grundlæggende for sundhedssystemet. Sundhedssystemet kan ikke fungere uden tillid. Patienter har ret til information og der er en pligt til at give information. HvdM: Undgå overformynderi. Skriftlig information som supplement. Information om eventuel bedre behandling andre steder. Ved den efterfølgende drøftelse, var der flere, der pegede på at en skriftlig information som supplement til den mundtlige information ville højne kvaliteten.

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

LYLE Patientforening for Lymfekræft & Leukæmi

LYLE Patientforening for Lymfekræft & Leukæmi Nyheder fra LYLE: FOKUS PÅ LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI 15. SEPTEMBER 15. september er den dag, vi i Danmark sætter særlig fokus på LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI. 15. september er den internationale dag for lymfekræft

Læs mere

LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi

LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi Antal personer LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi Generalforsamling i LYLE: 26. marts 2009 BESTYRELSENS BERETNING Formandens beretning: Jytte Gamby Det er 1½ år siden foreningen blev stiftet.

Læs mere

LYLENYHEDER MAJ 2009. Generalforsamlingen 26.3. 2009. Dagsorden: Ad 1; Valg af dirigent

LYLENYHEDER MAJ 2009. Generalforsamlingen 26.3. 2009. Dagsorden: Ad 1; Valg af dirigent LYLENYHEDER MAJ 2009 Generalforsamlingen 26.3. 2009 Sted: Kræftens Bekæmpelses Rådgivning i Odense, Vesterbro 46 5000 Odense C. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning. (Formand, næstformand,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2 Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2: LOVGIVNING OM TANDPLEJE TIL BØRN OG UNGE I bilag 3 findes uddrag af Sundhedsloven (målrettet tandplejen) Kommunal tandpleje Lov om tandpleje, har

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Information til dig der har. myelodysplastiskt syndrom (MDS)

Information til dig der har. myelodysplastiskt syndrom (MDS) Information til dig der har myelodysplastiskt syndrom (MDS) 1. Hvad er MDS? Myelodysplastisk syndrom (MDS) er en samlet betegnelse for en gruppe kræftsygdomme med oprindelse fra blodstamcellerne i knoglemarven.

Læs mere

patienter med betydelig

patienter med betydelig Særlige tilskudsmuligheder li d til patienter med betydelig mundtørhed Regionshospitalet Viborg Ole Hovgaard Overtandlæge Afd. for regional specialtandpleje Regionhospitalet Viborg 1 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart

Læs mere

LYLENYHEDER. Når man er i en opmærksomhedsperiode, gør man lidt status over lymfekræft- og leukæmiområdet.

LYLENYHEDER. Når man er i en opmærksomhedsperiode, gør man lidt status over lymfekræft- og leukæmiområdet. LYLENYHEDER SEPTEMBER 2009 Skab opmærksomhed på Lymfekræft og Leukæmi September måned er opmærksomhedsmåned for leukæmi og 15. september er den internationale opmærksomhedsdag for lymfekræft. Vi har valgt

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Dato: 19. januar 2015 Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme I medfør af 88, stk. 6, og 89, stk. 5, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Region Hovedstaden. Patientrettigheder Januar 2012. Patientrettigheder. en kort orientering til patienter og pårørende. Region Hovedstaden SPROG

Region Hovedstaden. Patientrettigheder Januar 2012. Patientrettigheder. en kort orientering til patienter og pårørende. Region Hovedstaden SPROG Januar 2012 en kort orientering til patienter og pårørende SPROG Kære patient Det er regionsrådets ønske, at du med denne pjece kort kan orientere dig om dine rettigheder som patient. Du er altid velkommen

Læs mere

Information til dig der har. myelodysplastiskt syndrom (MDS)

Information til dig der har. myelodysplastiskt syndrom (MDS) Information til dig der har myelodysplastiskt syndrom (MDS) 1. Hvad er MDS? Myelodysplastisk syndrom (MDS) er en samlet betegnelse for en gruppe kræftsygdomme med oprindelse fra blodstamcellerne i knoglemarven.

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende Det kan være svært at overskue de mange regler i det danske sundhedssystem. Hvilke rettigheder har jeg når jeg er henvist til et offentligt sygehus

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Rettigheder og muligheder I Region Sjælland lægger vi vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt sprog. Hvis du har spørgsmål,

Læs mere

Patientrettigheder en kort orientering til patienter og pårørende

Patientrettigheder en kort orientering til patienter og pårørende Telefonnumre til Region Hovedstadens patientvejledere: Januar 2012 Hillerød Hospital Træffetider: Mandag torsdag ml. kl. 10-13 og fredag ml. kl. 10-12. Amager Hospital......................... 38 66 66

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 110 Folketinget 2012-13 Fremsat den 19. december 2012 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Økonomisk støtte til tandproteser

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Klinisk Immunologisk Afdeling/Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Din ret til erstatning for behandlingsog lægemiddel skader

Din ret til erstatning for behandlingsog lægemiddel skader Din ret til erstatning for behandlingsog lægemiddel skader www.patientforsikringen.dk 1 Alle, der bliver behandlet i det offentlige eller private sundhedsvæsen, er omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det

Læs mere

Forslag til organisering af sagsbehandlingen for Sundhedslovens 162 og 166, og forslag til videre proces for Sundhedslovens 163

Forslag til organisering af sagsbehandlingen for Sundhedslovens 162 og 166, og forslag til videre proces for Sundhedslovens 163 Forslag til organisering af sagsbehandlingen for Sundhedslovens 162 og 166, og forslag til videre proces for Sundhedslovens 163 Det indgår i forberedelsesgrundlaget for Region Midtjylland, at der skal

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

Hurtigt fik jeg dog problemer igen og mine blodprøver ved næste tjek hos lægen var igen forhøjet.

Hurtigt fik jeg dog problemer igen og mine blodprøver ved næste tjek hos lægen var igen forhøjet. Kvinde, som er født i 1975. Sygdom: Hodgkin i 2002. Jeg er uddannet socialpædagog i 2001. Og i samme år blev jeg gift og købte hus med min mand. Der skete rigtig mange gode ting som desværre ikke varede

Læs mere

Din ret til erstatning for behandlings- og lægemiddel skader

Din ret til erstatning for behandlings- og lægemiddel skader Din ret til erstatning for behandlings- og lægemiddel skader www.patientforsikringen.dk 1 Patienter, der bliver behandlet i det offentlige eller private sundhedsvæsen, er omfattet af lov om klage- og

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013 Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune Efterår 2013 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil vi gerne støtte og vejlede

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Patientrettigheder Dine rettigheder som patient Denne vejledning orienterer om dine rettigheder som patient på Steno Diabetes Center. Du kan søge information om love og vejledninger, som sikrer dig disse

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Nyttige adresser og hjemmesider: Patientkontoret, Region Nordjylland Niels Bohrs vej 30 9220 Aalborg Ø tlf. 96 35 10 10 (hverdage kl. 9-12) patientkontor@rn.dk www.patientrettigheder.rn.dk Kørselskontoret,

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Patientrettigheder. Frederikssund Hospital. en kort orientering til patienter og pårørende. Patientrettigheder Januar 2011. Frederikssund Hospital

Patientrettigheder. Frederikssund Hospital. en kort orientering til patienter og pårørende. Patientrettigheder Januar 2011. Frederikssund Hospital Patientrettigheder Januar 2011 Patientrettigheder en kort orientering til patienter og pårørende Frederikssund er et nærhospital i Region Hovedstaden. I denne pjece kan du læse om dine rettigheder som

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter - enkeltstående - løbende udgifter

Læs mere

Kvalitetsstandard for Specialtandpleje

Kvalitetsstandard for Specialtandpleje Samsø Kommune Kvalitetsstandard for Specialtandpleje 15.12.2015 Specialtandpleje er et specialiseret tandplejetilbud til børn og voksne, der på grund af psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse (handicap)

Læs mere

Nyhedsbrev november 2008

Nyhedsbrev november 2008 Nyhedsbrev november 2008 Europæisk forskningsprojekt om CLL. Tak til de medlemmer der deltog. LYLE fik sidst på sommeren en henvendelse gennem Kræftens Bekæmpelse fra Susanne Durhuus, cand. Mag., konsulent

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev marts 2008 Nyheder fra LYLE Indlæg uden underskrift er skrevet af Louise Aagaard Nielsen. Du kan i dette nummer læse om: Foredraget d. 28. februar Foredraget d. 28. februar 2008 Kantinen i Kræftens

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 27-02-2013 31-05-2013 71-13 1206841-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 27-02-2013 31-05-2013 71-13 1206841-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 27-02-2013 31-05-2013 71-13 1206841-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - tænder - årsagssammenhæng - anerkendelse

Læs mere

Bekendtgørelse om tandpleje

Bekendtgørelse om tandpleje BEK nr 179 af 28/02/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1114051 Senere ændringer

Læs mere

Bilagsmappe til Brugerinvolvering i sundhedsvæsenet User involvement

Bilagsmappe til Brugerinvolvering i sundhedsvæsenet User involvement inhealthcare Specialevedinstitutforøkonomi ÅrhusUniversitet 24.august2009 Bilagsmappetil Brugerinvolveringi sundhedsvæsenet Userinvolvement Forfatter:RuneBysted Årskortnummer:20041678 Vejleder:AssocieretProfessorKristinaRisomJespersen

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse:

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse: Symposium om ovariecancer den 24. november 2005 kan overlevelsen forbedres? Udfordringer i patientforløbet: Jeg er en af de kvinder, som dagen i dag handler om. Mit navn er Bitten Dal Spallou. Jeg er formand

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

NETKU. Netværk for kræftbehandling i udlandet. NETKU samarbejder med Kræftens Bekæmpelse

NETKU. Netværk for kræftbehandling i udlandet. NETKU samarbejder med Kræftens Bekæmpelse Netværk for kræftbehandling i udlandet samarbejder med Kræftens Bekæmpelse Om foreningen (Netværk for Kræftbehandling i Udlandet) arbejder for, at det i fremtiden bliver let, problemløst og gratis at blive

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

TILSKUD TIL TANDBEHANDLING ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2015

TILSKUD TIL TANDBEHANDLING ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2015 TILSKUD TIL TANDBEHANDLING ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2015 Jørgen er 75 år og folkepensionist. Da han er vanskeligt stillet økonomisk, har han tidligere modtaget hjælp fra kommunen, bl.a. i forbindelse

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyheder fra LYLE Nyhedsbrev juli 2008 PRIS TIL DANMARK FOR PATIENTRETTIGHEDER OG INFORMATION 13.juni 2008 fik Danmark overrakt en pris som førende nation i patientrettigheder og information af Health Consumer

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Version: xx.xx.xxxx Indholdsfortegnelse: Generelt gældende for at modtage omsorgstandpleje... 3 Formålet med omsorgstandplejen efter Sundhedsloven... 3 Vurdering

Læs mere

NR. 29. Når skaden er sket. Sådan fungerer Tandlægeforeningens. Patientforsikring

NR. 29. Når skaden er sket. Sådan fungerer Tandlægeforeningens. Patientforsikring NR. 29 Når skaden er sket Sådan fungerer Tandlægeforeningens Patientforsikring Når skaden er sket Hvad er dækket? En skade sket før den 1. januar 2004 er kun dækket, hvis den er sket i forbindelse med

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Kina

Danske kræftpatienters behandling i Kina Delrapport 3 Kræftens Bekæmpelse Delrapport 3: Danske kræftpatienters behandling i Kina - Kræftens Bekæmpelses initiativer i forhold til danske kræftpatienters behandling på kinesiske hospitaler April

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

Second opinion DPCG 6. november 2008. Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Second opinion DPCG 6. november 2008. Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med Onkologisk Klinik Rigshospitalet Second opinion DPCG 6. november 2008 Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med Onkologisk Klinik Rigshospitalet Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. Bekendtgørelse nr.

Læs mere

Til patienter og pårørende. Blodtransfusion. Vælg billede. Vælg farve. Syddansk Transfusionsvæsen

Til patienter og pårørende. Blodtransfusion. Vælg billede. Vælg farve. Syddansk Transfusionsvæsen Til patienter og pårørende Blodtransfusion Vælg billede Vælg farve Syddansk Transfusionsvæsen Samtykke til blodtransfusion Sygehuset er forpligtet til at give dig den nødvendige information og indhente

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Patientrettigheder et informationsproblem?

Patientrettigheder et informationsproblem? Patientrettigheder et informationsproblem? Professor, dr. jur. Mette Hartlev Dias 1 Patientrettigheder Ret til behandling Herunder information om ventetid, ret til frit sygehusvalg m.v. Selvbestemmelsesret

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Vi har via sygehusets edb-system fået oplyst, at dit barn inden for de seneste år har fået konstateret en kræftsygdom.

Vi har via sygehusets edb-system fået oplyst, at dit barn inden for de seneste år har fået konstateret en kræftsygdom. Først beder vi dig hjælpe os med at sikre, at vore oplysninger er korrekte. Dernæst spørger vi om lov til at måtte sende et lægespørgeskema og om evt. at måtte hente oplysninger fra dit barns sygehusjournal.

Læs mere

Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen

Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen Rapport Danish Cancer Society Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen - en interviewundersøgelse blandt brugere af Kræftlinjen, Kræftens bekæmpelses telefonrådgivning November 2009 Dokumentation

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere