Dansk A. Højere forberedelseseksamen. Hæfte 1. Mandag den 5. december kl

Transkript

1 Dansk A Højere forberedelseseksamen Hæfte 1 Kl hf113-dan/a Mandag den 5. december 011 kl

2 Prøvemateriale Hæfte 1 Side Tema... 3 Opgaveformuleringer... 3 Fællestekster udleveres kl. 9.00: 1. Anne Bech-Danielsen: Intet kan finde sted uden sted Christian Monggaard: Der er så dejligt ude på landet Dan Turèll: Alhambravej 1, 186 Kbhvn. V.: En provins Henrik Nordbrandt: Døden fra Lübeck... 9 Billeder: Side 10: Johannes Larsen: Lærken (maleri, x 131 cm. Carlsberg A/S). Side 11: Palle Nielsen: Fortvivlelse (linoleumssnit, x 0 cm) Hæfte Særtekster udleveres kl : 5. Novelle af Anders Bodelsen 6.a Digt af Jeppe Aakjær 6.b Digt af Dy Plambeck 7. Artikel af Hanne Mortensen og Bente Vinge Pedersen Ortografi og tegnsætning følger originalerne. Trykfejl er dog rettet.

3 Tema: Steder Temaet for hæfte 1 og er steder. Tekster og billeder beskriver på forskellige måder steder og deres betydning for mennesker. Eksempler på steder kan være land, by og forstad. Opgaveformuleringer Du skal besvare én af opgaverne 1-3. Anfør opgavens nummer, og formuler en overskrift som led i din besvarelse. Opgave 1 Skriv et analyserende oplæg til et HF-hold om steder i litteraturen. Som en del af oplægget skal du analysere og fortolke Anders Bodelsens novelle (tekst 5). Du skal bl.a. undersøge stedets betydning for hovedpersonen i novellen. Du skal desuden inddrage dele af materialet fra hæfte 1. Opgave Skriv til et almenkulturelt tidsskrift en introducerende artikel om forskellige måder at skildre steder på. Som en del af artiklen skal du karakterisere, hvordan stedet fremstilles i Jeppe Aakjærs digt (tekst 6.a) og i Dy Plambecks digt (tekst 6.b). Du skal desuden inddrage dele af materialet fra hæfte 1. Opgave 3 Skriv til avisen en argumenterende artikel om forskellige opfattelser af provinsen som levested og som emne for litteratur og film. Som en del af artiklen skal du gøre rede for synspunkterne i tekst 7. Du skal desuden diskutere og perspektivere synspunkterne, idet du inddrager tekst. Du kan inddrage andre dele af hæfte 1. Materialet i hæfte 1 og forudsættes ikke kendt af dine læsere 3

4 Anne Bech-Danielsen: Intet kan finde sted uden sted Teksten er et uddrag af en artikel fra Politiken Anne Bech-Danielsen, journalist. Under arbejdet med en afhandling om den danske digter Henrik Nordbrandt 1 stødte Dan Ringgaard på et tema, der gik igen og igen hos digteren: stederne. Han viser, at der er en kobling mellem vores identitet og de steder, vi befinder os, siger Dan Ringgaard. Og så er det vist på sin plads at præsentere Dan Ringgaards definition af et sted. I sin indledning til bogen gør han selv opmærksom på, at steder ikke er til at komme uden om, bogstavelig talt, som han skriver: Intet kan finde sted uden sted, fortsætter han på næsten rablende sort dansk, men hvad er så et sted? Ja, man kan jo næsten ikke se stedet for bare træer, vel? For mig er der først et sted, når der både er en lokalitet et fysisk rum placeret på længdegrader og breddegrader og et menneske, der kan møde det rum med alt, hvad et menneske kommer med af sanser, billeder, erindringer, viden, følelser og drømme. Lokaliteten får betydning i mødet med mennesker. Det er her, stedet opstår. ( ) Hos Nordbrandt er stedet altid under ombygning. Stedet er udsat for skiftende identitet og for tiden, der hele tiden præger og forandrer og underminerer. Tiden giver stedet små flækker og gør det til et andet sted. Sådan noget gør et sted levende og sætter det i bevægelse. I moderne stedteori derimod har Ringgaard oplevet en tendens til, at stedet ses som det trygge, der sikrer en pause i en hektisk virkelighed. Hjemstedet. Det er den her temmelig konservative stedtænkning, hvor stedet er noget, der vokser op af jorden og omfatter slægten og hjemstavnen og bliver ved med at være, som det er, siger Dan Ringgaard. ( ) Vi præges af stederne, og de betyder noget for vores personlige udvikling. Det er jo også derfor, stederne fylder så meget i kunsten. Ikke bare i fotokunsten, billedkunsten og arkitekturen, men i høj grad også i litteraturen og måske allermest tydeligt i krimierne: Hvad var Hammetts 3 bøger uden San Francisco? Eller Jo Nesbøs 4 krimier uden Oslo og sneen?! Dem læser vi også for at synke ned i stederne. Og for at lære noget om os selv. ( ) 30 Steder uden fortællinger Og så er der ikke-stederne. I en globaliseret verden opstår der ifølge anerkendt stedteori en ny type af steder i periferien af byerne. Sådan nogle underligt antiseptiske, vandafvisende steder, som Dan Ringgaard siger: uniforme, sterile steder som lufthavne, indkøbscentre og motorvejsudfletninger, alle med én funktion og alle forsynet med tegn og skiltning, der leder os igennem. Det er ikke steder, litteraturen har beskæftiget sig meget med, hvorfor de også er stort set blottet for fortællinger og erindringer endnu. 1 Henrik Nordbrandt: dansk forfatter (f. 1945) flækker: pletter, revner 3 Dashiell Hammett: amerikansk forfatter ( ) 4 Jo Nesbø: norsk forfatter og journalist (f. 1960) 4

5 Christian Monggaard: Der er så dejligt ude på landet Teksten er et uddrag af en artikel fra Information Christian Mong gaard, journalist. Mennesker myrdes, børn misbruges, kvinder voldtages, og skeletter vælter ud af skabene i den danske provins. I hvert fald den provins man kan opleve i film som Adams æbler 1, Himlen falder, Frygtelig lykkelig 3 og Ole Bornedals premiereaktuelle Fri os fra det onde, hvor livet ude på landet bliver et sindbillede på råddenskaben i det omgivende samfund. Der var engang, og det er vel egentlig ikke så længe siden, hvor den udgave af provinsen, man mødte i danske film, var solbeskinnet, idyllisk og fuld af grønne marker, fuglekvidder og glade mennesker. Det var en nationalromantisk udgave af livet, ofte signeret Morten Korch 4, som det formede sig ude på landet, og selv om der af og til var en slange i Paradis gerne i skikkelse af en skummel, pengegrisk advokat eller en forsmået, fjern slægtning var alting sort/hvidt og endte lykkeligt. ( ) [De nye film om provinsen] er allegoriske fortællinger om amoral, ondskab og mangel på medmenneskelighed, som mere eller mindre direkte spejler det samfund, de er blevet til i. Stiliserede 5, forvrængede udgaver af landlig idyl, hvor det beroligende syn af bølgende kornmarker er erstattet af mudder, brakvand og en ildevarslende, overskyet himmel, mens rødkindede bondepiger og gyldenblonde gutter har måttet vige for voldspsykopater, mordere og pædofile stakler, der flæbende erklærer, at de jo bare elsker deres børn meget højt. Provinsen kommer ind som et handy værktøj til at lave noget, der virker fremmed, siger filmhistorikeren Peter Schepelern, lektor ved Institut for Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet. Det er på en eller anden måde en fremmedgørelse, og det er også en romantisering. Det er en måde at få os til at spidse ører, fordi det er fremmed. Hvis man ligesom bare begynder med Nørreport i myldretiden, bliver det sådan lidt, vi har set det så tit. Desuden glider det ofte kulørte, indimellem karikerede persongalleri nemmere ned, hvis det placeres i provinsen end storbyen, mener Morten Piil, Informations mangeårige filmkritiker. Man tror, at der er noget mere excentrisk ved at bo langt ude på landet, end der er ved at bo på Amager eller Nørrebro, siger han. Der er en mytisk dimension i det der med at være ude på randen af samfundet. At bevæge sig helt derud, hvor alle kulturelle og civilisationsmæssige ting virker lidt fjerne. 1 Adams æbler: dansk film fra 005, instrueret af Anders Thomas Jensen Himlen falder: dansk film fra 009, instrueret af Manyar Parwani 3 Frygtelig lykkelig: dansk film fra 008, instrueret af Henrik Ruben Genz; bygget på Erling Jepsens roman Frygtelig lykkelig, Morten Korch: dansk forfatter ( ), kendt for sine idylliske skildringer af livet på landet 5 stiliserede (her): kunstnerisk bearbejdede 5

6 Provinsen er et mentalt landskab, hvor civilisationen ikke er nået frem, siger sociologen Henrik Dahl. ( ) De mest realistiske billeder af provinsen får man næsten i de tilfælde, hvor det handler om noget andet; hvor provinsen er kulisse. To verdener 1 handler om to unge mennesker, som har nogle problemer og tilfældigvis bor i Svendborg, og filmen tegner et ekstremt kærligt og realistisk billede af byen. Sådan ser der bare ud i Svendborg. Ifølge Henrik Dahl er populærkulturen en stor kilde til viden om, hvordan der er i provinsen. Provinsen er blevet det autentiske sted, siger han. Og hvis man rent kunstnerisk befinder sig inden for 3 det realistiske paradigme, ved man godt fordi mange kunstnere, f.eks. instruktørerne Per Fly og Annette K. Olesen, er hamrende dygtige amatørsociologer at autenticiteten hverken findes ude på landet eller inde i metropolen. De ved godt, at de fleste mennesker bor i enfamilieshuse i en forstad. Det er på Lærkevej 4, at det foregår. Men vil man gerne vise, hvordan ondskaben, uhyggen og fortrængningerne ser ud, skal man ud på landet. Alt det forbudte og det, vi ikke har lyst til at tale om, kan man parkere der. Civilisationen og selvkontrollen har man inde i den store by, mens det ude på landet er skrællet af, siger Henrik Dahl og understreger, at filmen har sine egne love og ikke nødvendigvis følger trends og tendenser i samtiden. Der er ikke spor rart ude på landet. Der er smadderuhyggeligt, og det har været et genkommende motiv gennem tiden. Væk fra civilisationen lurer de uhyggelige kræfter, og man bliver presset til at finde vildskaben frem i sig. 1 To verdener: dansk film fra 008 instrueret af Niels Arden Oplev autentiske (her): ægte paradigme (her): område 4 Lærkevej: her hentydes til en dansk tv-serie om forstadsmiljø 3 6

7 Dan Turèll: Alhambravej 1 1, 186 Kbhvn. V.: En provins Teksten er fra digtsamlingen Kom forbi, Dan Turèll ( ), dansk forfatter. Til Knud Sørensen Jeg véd hvornår købmanden om hjørnet lukker og jeg véd hvor meget længere man kan fange ham fra bagdøren hvor han står og tæller kassen op og passer regnskabet indtil han skal op til middag Jeg véd hvilken én af Værnedamsvejs slagtere der vistnok ikke er helt fin i kanten så jeg handler hos en af de andre og han har konto i samme bank som min også på Værnedamsvej og de fleste af dem i dén bank køber kød hos ham Jeg kender alle fire servitricer nede på den lokale ved fornavn jeg véd om de er gift eller har børn og jeg kender endda mændenes og børnenes navne Jeg bor i en ejendom med lejligheder nedenunder mig er der en tandlæge-klinik hvor vi alle sammen bliver behandlet og købmanden og slagteren og bankfolkene véd udmærket hvor jeg bor og sådan ca. hvad jeg betaler i husleje og jeg véd godt hvem der er blevet skilt for nylig her på lag 3 jeg véd hvem der er flyttet og af hvilken grund og hvorhen og hvem der flytter ind dér fordi de kender hvem og jeg véd at Nielsens søn er på college i USA og at Petersens datter nærmest løb hjemmefra jeg véd antikvarboghandleren tænker på at lægge op 4 jeg véd at vores apotek snart skal sløjfes og at alle spekulerer på hvad der nu skal ske dér jeg véd uden at sé på noget ur hvornår bussen kommer og selv om jeg bare skal ned til bageren omkring 50 meter i direkte linie er der ingen tvivl om at jeg vil møde mindst ti jeg kender og som jeg hilser på og mindst fem af dem vil spørge (hvis jeg ikke kommer først) hvordan det går med min kone eller mit lille barn 1 Alhambravej: vej på Vesterbro i København Knud Sørensen: dansk forfatter (f. 198), som har beskæftiget sig med forhold på landet og i provinsen 3 her på lag: her i nabolaget 4 lægge op: lukke forretningen 7

8 eller med mig og min nye bog Jeg véd at den lokale prøver at få natbevilling jeg véd hvilke fulderter fra den jeg vil møde på gaden hvis jeg går ud omkring midnat jeg kan sé på den måde møbelhandleren starter sin bil på nede i baggården at han skal på week-end i sommerhuset og jeg véd købmanden også tager på week-end og at hans søn så passer butikken på mandag så Far og Mor kan slappe af en dag mere selv om købmanden inderst inde vist er lidt bekymret over at give ansvaret fra sig (selv om det så kun er en mandag) Jeg hilser på postbudet jeg véd præcis hvornår han afleverer min post 9:00 9:15, afhængigt af dagen og hvis det er en anden spørger jeg om hvor vores postbud er henne han er da vel ikke blevet syg eller forflyttet Jeg véd hvilke aviser Bladkompagniets bud har med til min opgang hvem der får Berlingske og hvem Politiken og jeg véd hvornår skralde-containerne i baggården bliver tømt og hvornår det rigtige tidspunkt er der for at blive af med noget større og inden for de nærmeste gader kender jeg en fire-fem skjulte kroge hvis man(d) pludselig skal pisse som man går på gaden Jeg véd hvordan Jensen har taget konens død og jeg véd hvordan Louise dér oppe har både hund og kat Kort sagt: Jeg bor et sted og selv om jeg nødig vil være vammel tør jeg sige dét sted også bor i mig 8

9 Henrik Nordbrandt: Døden fra Lübeck Teksten er fra erindringerne Døden fra Lübeck, 00. Henrik Nordbrandt (f. 1945), dansk forfatter. Det var somrene, der reddede min barndom. Ikke fordi somre nu engang er som de er, men fordi jeg kom væk fra København. De fleste somre tilbragte vi i min farmors og farfars sommerhus. Men i 1948, det år vi flyttede ind i Biskop Krags Vænge, var det endnu ikke blevet bygget. Vi opholdt os et sted så smukt, at det siden har stået for mig som det vidunderligste på denne jord. Når jeg senere lå med høj feber i mine bedsteforældres dagligstue og betragtede trommesalsmaleriet 1, drømte jeg mig tilbage til det sted, for maleriet kunne have været malet efter det. Vi boede i et lille fiskerhus i en bugt. Der groede græs helt ned til vandet og siv ude i det. Det vrimlede med ål i strandkanten. Ude i bugten lå der en ø med en slags fort et eller andet militært anlæg. Sådan husker jeg det i hvert fald. Der hørte en robåd til huset. Jeg ser en blikstille sommerdag for mig. Sent i juni eller tidligt i juli. Michael Ancher kunne have malet det. Vandet er klart, blåt, luften en lille smule diset, mælkeagtig. Min mor sidder bagest i båden, klædt i en lys kjole. Min far ror. Så lægger han årerne op i båden, kaster et anker ud, tager skjorten af, står op på toften og springer på hovedet i vandet. Og det er det hele. Ingenting. Måske den lykkeligste erindring i mit liv. Lige siden har jeg ønsket at genfinde det sted. Eftersom jeg vidste, at det lå et sted på Møn, skulle det være let nok. Øen er til at overskue. Men jeg vidste også, at steder lige så lidt kan genfindes som tiden kan det. Fordi tid og sted er ét. 1 Trommesalsmaleri: Trivialkunst eller kommerciel kunst (ikke så fornem som den "ægte kunst"). Michael Ancher: dansk maler ( ) 9

10 Johannes Larsen: Lærken (maleri x 131 cm) indd 10 4/10/

11 Palle Nielsen: Fortvivlelse (linoleumssnit x 0 cm) 11

12 Undervisningsministeriet