Kapitel 1. Anvendelsesområde

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 1. Anvendelsesområde"

Transkript

1 Udkast til Bekendtgørelse om folkeskolens prøver I medfør af 14, stk. 4 og 5, og 19 f, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014, 1 i lov nr. 247 af 6. april 2001 om afholdelse af danske prøver og eksaminer i udlandet, 8 a, stk. 8, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 166 af 25. februar 2013, 5 a, stk. 6, i lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, jf. lovbekendtgørelse 689 af 22. juni 2011, som ændret ved 40 i lov nr af 26. december 2013, og 3 a, stk. 2, i lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 375 af 4. april 2014, fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for alle skoleformer, der afholder folkeskolens prøver. Stk. 2. De nærmere krav i de enkelte fag i folkeskolens prøver er fastsat i bilag 1 og 2. Kapitel 2 Tilrettelæggelse og planlægning 2. Opgaver til skriftlige prøver stilles af Undervisningsministeriet. Skolens leder har ansvaret for opgaverne til øvrige prøver. 3. Eleverne skal inden prøvernes afholdelse gøres bekendt med, hvilke mål og krav der er væsentlige for prøverne. Stk. 2. Eleverne skal i god tid forud for afholdelse af prøverne orienteres om følgende praktiske og proceduremæssige forhold: 1) Prøveperiode og prøvetidspunkter. 2) Antal prøver og regler om udtræk af fag. 3) Frister for tilmelding til de frivillige prøver samt prøverne i 10. klasse. 4) Betingelser for deltagelse, herunder regler om aflevering af opgaver, projekter, dispositioner og synopser eller lignende, der er en forudsætning for eller en del af prøven, jf. bilag 1 og 2. Stk. 3. Eleverne og øvrige medvirkende ved prøverne skal forud for prøvernes afholdelse gøres bekendt med følgende regler: 1) Konsekvenserne af sygdom eller udeblivelse af andre grunde, jf ) Anvendelse af hjælpemidler, jf ) Hvornår en prøve er begyndt, jf ) Konsekvenser af at komme for sent til en prøve, jf ) Særlige prøvevilkår, jf. 36 og 37. 6) Fritagelse for prøveaflæggelse, jf ) Konsekvenser af at skaffe sig eller yde andre uretmæssig hjælp, jf ) Konsekvenser af at udvise forstyrrende adfærd, jf. 49, stk. 4. Stk. 4. Skolens leder skal sikre, at eleverne modtager de i stk. 1-3 nævnte oplysninger. Stk. 5. Skolens leder skal sikre fornøden identifikation af den enkelte elev ved prøverne. Kapitel 3 Adgang til prøve

2 Folkeskolens 9.-klasseprøver 4. Undervisningsministeriet meddeler skolens leder, hvilke prøver der er udtrukket for skolens elever, jf. folkeskolelovens 14, stk. 2, medio februar forud for prøveterminen maj-juni og ultimo oktober forud for prøveterminen december-januar. Stk. 2. Oplysninger om udtrækket er fortrolige, indtil de offentliggøres af skolens leder, jf. stk. 3. Ansatte m.fl., der virker ved skoler, og som modtager oplysninger om prøver til udtræk, er med hensyn til disse oplysninger undergivet tavshedspligt frem til offentliggørelsen af prøverne, jf. straffelovens f. Stk. 3. Skolens leder offentliggør udtræksprøver for lærere og elever fem hverdage før den skriftlige prøvetermin påbegynder. 5. Eleven skal senest den 1. december forud for prøveterminen maj-juni og senest den 1. oktober forud for prøveterminen december-januar meddele skolelederen, hvis eleven ønsker at aflægge prøve i et eller flere valgfag, jf. folkeskolelovens 14, stk De i folkeskolelovens 14, stk. 2, 1. pkt., nævnte bundne prøver samt de i folkeskolelovens 14, stk. 3, nævnte frivillige prøver, kan aflægges i prøveterminen december-januar, forudsat at undervisningen i faget afsluttes i denne prøvetermin. Stk. 2. Prøver til udtræk, jf. folkeskolelovens 14, stk. 2, 2. pkt., kan aflægges i prøveterminen december-januar, forudsat at undervisningen i alle prøvefag indenfor fagblokken humanistiske fag eller fagblokken naturfag afsluttes i denne prøvetermin. Stk. 3. En elev kan kun gennemføre prøve i et fag én gang i et skoleår. Stk. 4. Skolens leder skal tilmelde elever til prøve inden den 1. oktober forud for prøveterminen december-januar og inden den 1. december forud for prøveterminen maj-juni. Folkeskolens 10.-klasseprøver 7. En elev i 10. klasse, der i medfør af folkeskolelovens 19 f indstiller sig til 10.-klasseprøver eller til at aflægge en eller flere af folkeskolens bundne prøver kan vælge at kombinere prøverne således, at eleven vælger at aflægge 10.-klasseprøver i et eller flere fag og bundne 9.-klasseprøver i andre. Stk. 2. Består 10.-klasseprøven i et fag af både en mundtlig og en skriftlig del, kan eleven vælge at aflægge den ene del og fravælge den anden del. Stk. 3. Eleven kan vælge at kombinere niveauet i fag, hvori der indgår en skriftlig og en mundtlig prøve, således at hver delprøve aflægges på 9.-klasseniveau eller 10.-klasseniveau. Stk. 4. 6, stk. 3-4, gælder tilsvarende for elever, der tilmelder sig folkeskolens 10.-klasseprøver. Folkeskolens prøver i ungdomsskolen 8. Elever, der undervises i enkelte prøveforberedende fag i ungdomsskolen, jf. ungdomsskolelovens 3, stk. 1, nr. 2, kan indstille sig til folkeskolens prøver i hvert af de pågældende fag. 9. Elever, der følger ungdomsskolens heltidsundervisning eller undervises i prøveforberedende fag i ungdomsskolen, og som ikke kan aflægge folkeskolens prøver som følge af, at ungdomsskolen

3 ikke afholder folkeskolens prøver, jf. ungdomsskolelovens 3 a, stk. 1, 1. pkt., kan aflægge prøve som privatister i henhold til Folkeskolens prøver i friskoler og private grundskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler 10. Elever i friskoler og private grundskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der ikke afholder folkeskolens prøver, jf. friskolelovens 8 a, stk. 1, kan aflægge folkeskolens prøver som privatister i henhold til Stk. 2. Elever på friskoler og private grundskoler, der alene afholder folkeskolens prøver i dansk, jf. friskolelovens 8 a, stk. 2, kan aflægge øvrige 9.-klasseprøver som privatister i henhold til Tilsvarende gælder for elever i friskoler og private grundskoler, der ikke afholder prøve i kristendomskundskab eller historie, jf. friskolelovens 8 a, stk. 3 og 4. Privatister 11. Adgang til at aflægge folkeskolens 9.-klasseprøver som privatist efter folkeskolelovens 14, stk. 5, er betinget af, at eleven aflægger det antal prøver, som er fastsat i folkeskolelovens 14, stk. 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen beslutter, ved hvilken skole prøverne skal aflægges, herunder hvilken 9. klasse i kommunen den pågældende skal følge med hensyn til udtræk af prøver. Stk. 3. Privatister kan aflægge prøve i mundtlig matematik som individuel prøve. 12. Elever, der ønsker at aflægge 10.-klasseprøver som privatister, kan aflægge prøverne enkeltvis eller samlet. 13. Tilmelding til prøve som privatist skal ske inden den 1. september forud for prøveterminen december-januar og inden den 1. februar forud for prøveterminen maj-juni. Elever, der opfylder undervisningspligten i medfør af folkeskolelovens 9, stk. 4, eller 33, stk En elev, der opfylder undervisningspligten i medfør af folkeskolelovens 9, stk. 4, eller 33, stk. 4-7, skal aflægge folkeskolens prøver i de fag, hvori eleven har modtaget undervisning. Stk. 2. En elev, der fuldt ud opfylder undervisningspligten ved erhvervsmæssig uddannelse, jf. folkeskolelovens 33, stk. 4, er ikke forpligtet til at aflægge folkeskolens prøver, men kan aflægge prøverne som privatister i henhold til Stk. 3. 6, stk. 3-4, gælder tilsvarende for elever, der opfylder undervisningspligten i medfør af folkeskolelovens 9, stk. 4, eller 33, stk Sygeprøve m.v. 15. En elev, der har været forhindret i at gennemføre en obligatorisk prøve på grund af sygdom, udeblivelse eller anden uforskyldt grund, eller som har været forhindret på baggrund af en beslutning truffet af skolens leder i medfør af 25 eller 39, skal aflægge en ny prøve snarest muligt. Ved sygdom, udeblivelse eller anden uforskyldt grund eller ved bortvisning, jf. 25 og 48, fra andre prøver skal eleven have mulighed for at aflægge en ny prøve snarest muligt.

4 Stk. 2. Skolens leder kan træffe afgørelse om, at en elev, der ved gentagne lejligheder er udeblevet eller bortvist fra en prøve i et fag, herunder de obligatoriske prøver, ikke skal tilbydes en ny prøve i det pågældende fag. Stk. 3. Består prøven af to eller flere dele, hvori der gives en karakter for hver del, aflægger eleven kun ny prøve i den del, der ikke er gennemført. 16. Sygeprøver afholdes i prøveterminerne december-januar eller maj-juni, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Mundtlige sygeprøver kan afholdes i perioden fra den 20. august til den 10. september. 17. Tilmelding til de skriftlige sygeprøver i prøveterminen december-januar skal ske inden den 1. oktober og prøveterminen maj-juni inden den 1. februar. 18. Skolens leder kan beslutte, at sygeprøve i et fag, der er tilrettelagt som gruppeprøve, i stedet aflægges som individuel prøve. Kapitel 4 Prøveform m.v. 19. Folkeskolens prøver tilrettelægges som individuelle prøver eller som gruppeprøver. Prøveformerne for de enkelte prøver fremgår af bilag 1 og 2. Stk. 2. Skolens leder kan i særlige tilfælde beslutte, at en prøve, som er tilrettelagt som gruppeprøve, i stedet tilrettelægges som en individuel prøve for en elev, når det er begrundet i hensyn vedrørende eleven. 20. Materiale til brug for prøven skal være censor i hænde senest 14 kalenderdage inden prøvens afholdelse. Forlæg, der stilles af eksaminator, skal være godkendt af censor. Stk. 2. Opgaverne til prøver med mundtlig besvarelse fordeles ved lodtrækning blandt eleverne, medmindre andet er fastsat i bilag 1 og 2. Hver elev skal kunne vælge mellem mindst fire muligheder. Ved lodtrækning skal eksaminator samt censor eller skolens leder være til stede. Udtrukne muligheder kan ikke udtrækkes igen. Kapitel 5 Prøveafholdelse 21. Folkeskolens prøver afholdes to gange om året, henholdsvis i prøveterminen maj-juni og i prøveterminen december-januar, jf. 6. Stk. 2. Prøveaflæggelse med mundtlig og praktisk besvarelse er offentlige, jf. dog stk Stk. 3. Skolens leder kan fravige bestemmelsen i stk. 2, hvis der foreligger særlige omstændigheder, eller hvis hensynet til eleven taler for det. Skolens leder kan begrænse adgangen til prøvelokalerne af pladsmæssige grunde. Stk. 4. Når en elev aflægger en individuel mundtlig prøve på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv har aflagt prøve. Stk. 5. Lyd- og billedoptagelse i prøvelokalet er ikke tilladt. Skolens leder kan tillade, at en elev kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve. Det er en betingelse for elevens lydoptagelse af egen mundtlig prøve, at censor og eksaminator har givet samtykke hertil.

5 Stk. 6. Under voteringen ved mundtlige og praktiske prøver må kun censor og eksaminator være til stede. Skolens leder kan tillade, at ikke-erfarne eksaminatorer kan overvære en votering. 22. Skolens leder skal sikre, at eleven har hensigtsmæssige arbejdsforhold under prøven, og at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eleven kommunikerer utilsigtet. Stk. 2. Skolens leder kan beslutte, at prøveaflæggelse kan foregå et andet sted end på skolen. Stk. 3. Skolens leder kan beslutte, at en prøve med mundtlig besvarelse kan afholdes som videokonference mellem elev, eksaminator og censor. Hvis det er eleven, der befinder sig et andet sted end eksaminator eller censor, udpeger og godkender skolens leder en tilsynsførende, der skal være til stede hos eleven under prøven. 23. Hjælpemidler, herunder elektroniske, kan anvendes under en prøve i det omfang, det fremgår af bilag 1 og 2, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Skolens leder kan beslutte at begrænse adgangen til at anvende elektroniske hjælpemidler, herunder medbragte elektroniske hjælpemidler, hvis det er nødvendigt af kapacitetsmæssige grunde. 24. En skriftlig prøve er begyndt, når uddelingen af opgaver er begyndt. Stk. 2. En mundtlig prøve baseret på forlæg udarbejdet i undervisningen er begyndt, når eleven møder op til prøven. Stk. 3. En mundtlig prøve med forberedelse umiddelbart forud for prøven er begyndt, når eleven er gjort bekendt med prøvespørgsmålet, opgaven, opgavetitlen, forberedelsesmaterialet m.v. Stk. 4. Prøvetiden ved en prøve med mundtlig eller praktisk besvarelse indeholder tid til votering og karakterfastsættelse. 25. En elev, der udebliver eller kommer for sent til en prøve, har ikke krav på at aflægge prøven på det pågældende tidspunkt. Stk. 2. Ved en skriftlig prøve kan skolens leder tillade eleven at deltage i prøven, hvis det anses for udelukket, at eleven kan have modtaget oplysninger om opgaven, og hvis skolens leder finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet og af kortere varighed. Skolens leder kan forlænge prøvetiden, hvis forsinkelsen skyldes forhold, som eleven ikke har indflydelse på. Stk. 3. En elev, der kommer for sent til en mundtlig prøve, kan, hvis skolens leder finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet, få tilbud om at komme til prøve på et senere tidspunkt. 26. Prøverne aflægges på dansk, jf. dog stk Stk. 2. Har undervisningen i et fag været gennemført på et af de fremmedsprog, der udbydes i folkeskolen, jf. folkeskolelovens 5 og 9, aflægges prøven på dette sprog. Stk. 3. Elever af svensk eller norsk nationalitet kan aflægge prøverne på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere elevens færdigheder i dansk. Stk. 4. Skolens leder kan beslutte, at elever, der ikke er af dansk, svensk eller norsk nationalitet, kan aflægge mundtlige prøver på deres modersmål, hvis der er tale om udvekslingsstudenter eller elever i internationale klasser eller klasser, der kan sidestilles hermed. Det er en forudsætning, at skolens leder har sikret, at den foreskrevne bedømmelse kan finde sted, herunder at elev, eksaminator og censor behersker det pågældende sprog i fornødent omfang. Særlige prøvevilkår

6 27. Skolens leder skal tilbyde særlige prøvevilkår til elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder, når dette er nødvendigt for at ligestille disse elever med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der ikke sker en ændring af prøvens faglige niveau. Stk. 2. Afgørelsen træffes af skolens leder på baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurdering og efter samråd med eleven og dennes forældre. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed. Stk. 3. Inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning kan undlades, hvis skolens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt, og hvis forældrene er enige heri. Stk. 4. Skolens leder skal sikre, at forældrene orienteres om, at de til enhver tid kan anmode om, at pædagogisk-psykologisk rådgivning inddrages. 28. Særlige prøvevilkår efter 27 kan omfatte en særlig tilrettelagt prøve for elever, der på grund af deres psykiske eller fysiske funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder har et særligt behov herfor. Den særlige tilrettelæggelse kan omfatte: 1) Prøvens form og rammer. 2) Brug af hjælpemidler. 3) Tildeling af ekstra tid. 4) Fravigelse af krav om, at en prøve aflægges som en gruppeprøve. 5) Ændring af opgaven. Stk. 2. Det er en forudsætning for særlig tilrettelæggelse af en prøve, at formålet med prøven fastholdes. Prøverne skal tilrettelægges på samme vilkår, som har været gældende for elevens forudgående undervisning, så prøven afspejler elevens måde at arbejde på. Stk. 3. En afgørelse om aflæggelse af prøve på særlige vilkår skal være truffet inden den 1. december forud for prøveterminen maj-juni og inden den 1. oktober forud for prøveterminen december-januar. 29. Til brug ved skriftlige prøver kan skolen rekvirere særlige prøvesæt, som Undervisningsministeriet har udarbejdet til brug for elever med særlige behov. Stk. 2. Fristen for anmodning om fremsendelse af prøvesæt efter stk. 1 er senest den 1. december for prøveterminen maj-juni og senest den 1. oktober for prøveterminen december-januar. 30. Bedømmelse af prøvepræstationen for en elev, der er meddelt særlige prøvevilkår efter 36, skal ske efter samme kriterier og på samme faglige niveau, som gælder for de øvrige elever, herunder ved anvendelse af samme censor, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Besvarelse af skriftlige opgaver, der er affattet i punktskrift bedømmes af Undervisningsministeriet. 31. Skolens leder skal registrere og opbevare oplysninger om meddelelse af særlige prøvevilkår, herunder særlig tilrettelæggelse af prøver. Registrering sker på elevniveau med oplysning om årsagen til den særlige tilrettelæggelse, og i hvilke fag der er sket en særlig tilrettelæggelse af prøven. Fritagelse for aflæggelse af folkeskolens prøver 32. Elever, for hvem prøveaflæggelse på grund af betydelig funktionsnedsættelse eller utilstrækkelige danskkundskaber ikke skønnes hensigtsmæssig, kan fritages for at aflægge folkeskolens obligatoriske prøver. Fritagelse kan omfatte en eller flere prøver eller delprøver.

7 Stk. 2. Beslutningen om fritagelse forudsætter, at der forinden er taget stilling til, om eleven vil kunne aflægge prøve på særlige vilkår, jf. 27 og Antager klasselæreren i samråd med det øvrige personale, der underviser eleven, at prøveaflæggelse for en elev ikke vil være hensigtsmæssig, orienteres eleven og dennes forældre om muligheden for fritagelse for prøveaflæggelse i en eller flere prøver eller delprøver. Der skal i en sådan orientering indgå et forslag til, hvordan elevens udbytte af undervisningen kan evalueres på anden vis. Stk. 2. Indstilling om fritagelse for prøveaflæggelse afgives af klasselæreren til skolens leder. Stk. 3. Skolens leder træffer på baggrund af indstillingen fra klasselæreren og efter samråd med elevens forældre og lærere i de berørte fag afgørelse om fritagelse for prøveaflæggelse. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed. Stk. 4. Afgørelse efter stk. 1 træffes på baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurdering om, at eleven på grund af sine vanskeligheder ikke på hensigtsmæssig måde kan aflægge prøven, herunder aflægge prøven på særlige vilkår. Andre sagkyndige kan inddrages. Stk. 5. Inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning kan undlades, hvis skolens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt, og hvis forældrene er enige heri. Stk. 6. Skolens leder skal sikre, at forældrene orienteres om, at de til enhver tid kan anmode om, at pædagogisk-psykologisk rådgivning inddrages. 34. Afgørelse om fritagelse for aflæggelse af prøve skal ledsages af en beslutning om, hvordan elevens udbytte af undervisningen kan evalueres på anden vis. Evalueringen, der skal træde i stedet for prøven, skal finde sted i samme prøvetermin. Er en elev fritaget for prøveaflæggelse i et fag, der ikke bliver udtrukket til prøve, skal der ikke ske en evaluering af elevens udbytte af undervisningen i dette fag. Stk. 2. En afgørelse om fritagelse for prøveaflæggelse skal være truffet inden den 1. december forud for prøveterminen maj-juni og inden den 1. oktober forud for prøveterminen december-januar. 35. Skolens leder kan beslutte, at en elev, som ankommer til Danmark sent i skoleforløbet, fritages for at aflægge prøve i et eller flere fag, hvis det vurderes, at prøveaflæggelse, herunder prøveaflæggelse på særlige vilkår, jf. 27 og 28, ikke anses for hensigtsmæssigt på grund af elevens utilstrækkelige danskkundskaber. Stk og 34 finder tilsvarende anvendelse ved prøvefritagelse som følge af utilstrækkelige danskkundskaber. 36. Elever i en kommunal ungdomsskoles heltidsundervisning, hvor der afholdes folkeskolens 9.- klasseprøver, kan fritages for at aflægge én eller flere af folkeskolens obligatoriske prøver, når prøvedeltagelse ikke skønnes hensigtsmæssig, fordi eleven 1) på grund af omfattende personlige eller sociale vanskeligheder ikke har modtaget alderssvarende undervisning i længere perioder, eller 2) har modtaget eller deltaget i ungdomsskolens heltidsundervisning i en så kort periode, at det ikke har været muligt at bringe elevens faglige udvikling op på et alderssvarende niveau. Stk. 2. Det er en forudsætning for fritagelse efter stk. 1, at det trods omfattende indsats og særligt tilrettelagt undervisning ikke har været muligt i ungdomsskolens heltidsundervisning at bringe elevens faglige udvikling op på et alderssvarende niveau. Stk. 3. Afgørelse om fritagelse for prøveaflæggelse træffes af ungdomsskolens leder efter samråd med eleven og dennes forældre. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.

8 Stk og 34 finder tilsvarende anvendelse for prøvefritagelse i ungdomsskolens heltidsundervisning. 37. For hver prøve, der er givet fritagelse for, udarbejder skolens leder en kort redegørelse for, på hvilket grundlag elevens udbytte af undervisningen er evalueret. Stk. 2. I redegørelsen indgår en beskrivelse af elevens standpunkt i det fag eller dele af fag, der er givet fritagelse for, en beskrivelse af evalueringsformen samt resultaterne af denne evaluering. 38. Skolens leder skal registrere og opbevare oplysninger om fritagelse for prøveaflæggelse. Registrering sker på elevniveau med oplysning om årsagen til fritagelse, fra hvilke fag der er sket fritagelse, og hvordan elevens udbytte af undervisningen i stedet skal evalueres. Bortvisning 39. En elev, som ved en prøve gribes i utvivlsomt at skaffe sig selv eller give en anden elev uretmæssig hjælp eller i et utvivlsomt forsøg herpå, eller som ved en prøve har benyttet ikke-tilladte hjælpemidler, skal af skolens leder straks bortvises fra den pågældende prøve. Stk. 2. Opstår der før, under eller efter en prøve formodning om, at en elev uretmæssigt har skaffet sig selv eller ydet andre hjælp, jf. stk. 1, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, indberettes dette til skolens leder. Bliver formodningen bekræftet, og har handlingen fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen af prøvebesvarelsen, kan skolens leder 1) bortvise eleven fra prøven, 2) beslutte, at prøvebesvarelsen bortfalder, og 3) beslutte, at eventuelle karakterer bortfalder. Stk. 3. En elev, der bortvises fra en prøve efter stk. 1 eller stk. 2, skal tilbydes at aflægge prøve på ny, jf. dog 15, stk. 2. Er eleven bortvist fra en obligatorisk prøve, skal eleven aflægge ny prøve i det pågældende fag. Stk. 4. En elev, der under prøveforløbet overtræder ordens- og prøvereglerne, jf. 4, stk. 3, kan af skolens leder bortvises fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde kan skolens leder nøjes med at give en advarsel. Prøver i udlandet, Færøerne og Grønland 40. Folkeskolens prøver i dansk kan efter Undervisningsministeriets godkendelse afholdes i udlandet, Færøerne og Grønland for unge, der ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse. Øvrige prøver kan alene afholdes i Danmark. Stk. 2. Godkendelsen efter stk. 1 kan betinges af, at prøven afholdes på en dansk repræsentation i udlandet eller på et andet sted, hvor Undervisningsministeriet finder, at kravene til en korrekt afvikling af prøven kan opfyldes. Stk. 3. Ansøgning om godkendelse i henhold til stk. 1 indsendes til Undervisningsministeriet. Ansøgningen indgives af den person, der ønsker at være lokal ansvarlig for prøvernes afholdelse i udlandet, Færøerne eller Grønland. Ansøgningen, der kan omfatte flere elever til den samme prøve, skal indeholde følgende oplysninger: 1) Den prøveansvarliges navn, adresse, telefon- og faxnummer samt adresse. 2) Oplysning om adressen på stedet, hvor prøven ønskes afholdt, og oplysninger om, hvordan det lokalt sikres, at kravene til korrekt afvikling af prøven kan opfyldes. 3) Antallet af elever, der skal aflægge prøve.

9 4) Hvilke danskprøver der ønskes aflagt, herunder om der ønskes afholdt såvel mundtlige som skriftlige prøver, ønsket tidspunkt for eventuelle mundtlige prøver samt eksaminators navn. 5) Oplysning om foreløbige tekstopgivelser for den pågældende prøve. 41. Den prøveansvarlige afholder de særlige udgifter, der er forbundet med prøvernes afholdelse i udlandet, Færøerne og Grønland, herunder censors og eventuelt eksaminators rejse- og opholdsudgifter i henhold til Finansministeriets regler herom. Stk. 2. Bekendtgørelse om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten finder anvendelse ved afholdelse af prøver på danske repræsentationer i udlandet. Stk. 3. Den prøveansvarlige kan kræve hel eller delvis betaling fra elevens forældre for de særlige udgifter, som den prøveansvarlige har afholdt i forbindelse med prøvens afholdelse. Den prøveansvarlige kan betinge prøvens afholdelse af, at beløbet forudbetales. Kapitel 6 Bedømmere (censorer og eksaminatorer) 42. Ved bedømmelsen af elevens præstationer medvirker censorer, medmindre andet er fastsat i bilag 1 og Undervisningsministeriet beskikker censorer til prøver med skriftlig besvarelse. Ministeriet kan beskikke censorer til andre prøver. Stk. 2. Undervisningsministeriet beskikker censorer efter indstilling fra skolernes ledere. Ministeriet kan beskikke andre censorer end de af skolelederne indstillede. 44. Censorerne pålægges censoropgaver af Undervisningsministeriet, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ved de mundtlige og praktiske prøver i folkeskolen pålægges censoropgaverne af lederen af censors skole. Beskikker Undervisningsministeriet censorer til disse prøver, pålægger ministeriet dem censoropgaverne. 45. Skolens leder er ansvarlig for at påse, at de censorer, der indstilles af denne, er kvalificerede til at gennemføre et undervisningsforløb frem til den pågældende prøve, at de indstillede censorer har gennemført et fuldt undervisningsforløb inden for de sidste tre år, der fører frem til den pågældende prøve, og at de tidligere har afholdt prøve i faget. 46. Censorerne må ikke være ansat på den skole, hvor de skal virke som censorer. Når skolens leder fordeler censorarbejdet, skal det tilstræbes, at der ikke forekommer gentagen og gensidig censur indenfor en samlet periode på to år. Stk. 2. Censorer, der beskikkes af Undervisningsministeriet, skal have gennemført et undervisningsforløb, der fører frem til den pågældende prøve, inden for de sidste tre år. Stk. 3. For censor gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet. 47. Får en beskikket censor pludseligt forfald, eller opstår der lignende nødstilfælde ved mundtlige og praktiske prøver, udpeger skolens leder en anden censor, som opfylder kravene i Censor skal 1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav i reglerne om de pågældende fag,

10 2) medvirke til at påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler og 3) medvirke til at påse, at eleverne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse. Stk. 2. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eleven. Stk. 3. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til brug for skolens leders behandling af eventuelle klagesager, jf. 61. Notaterne skal opbevares i et år. Stk. 4. Konstaterer censor, at kravene efter stk. 1 ikke er opfyldt, eller giver forløbet af prøven censor anledning til at formode, at der har været mangler ved den forudgående undervisning eller vejledning, afgiver censor indberetning herom til skolens leder. Stk. 5. Skolens leder videresender indberetningen til Undervisningsministeriet vedlagt en udtalelse. Stk. 6. Censor afgiver efter anmodning fra Undervisningsministeriet indberetning om prøveafholdelse og prøveresultater. 49. Den lærer eller en af de lærere, jf. dog stk. 3, der er ansvarlig for den enkelte elevs undervisning, er eksaminator ved de mundtlige og praktiske prøver, jf. dog stk. 2. Stk. 2. I ganske særlige tilfælde, herunder hvor læreren har forfald på grund af sygdom, eller hvor en elev er blevet hjemmeundervist, kan skolens leder udpege en anden eksaminator. Stk. 3. Ved prøver, hvor flere lærere har været ansvarlige for undervisningen i et fag, kan der anvendes mere end én eksaminator ved prøverne. Stk. 4. Ved flerfaglige prøver anvendes mere end én eksaminator, når flere lærere har været ansvarlige for undervisningen i fagene, og det er nødvendigt for at opnå, at de relevante faglige kompetencer er repræsenteret ved eksaminationen. 50. Bedømmelsen foretages af en eksaminator og censor, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ved mundtlige prøver, hvor der anvendes mere end én eksaminator, jf. 49, stk. 3 og 4, kan skolens leder beslutte, at der skal medvirke flere censorer. Stk. 3. Ved skriftlige prøver foretages bedømmelsen af den relevante faglærer og censor. I forhold til karakterfastsættelsen betragtes faglæreren som eksaminator, jf. karakterbekendtgørelsens 14, stk. 1 og 2. Kapitel 7 Bedømmelse og karaktergivning 51. Der foretages ved alle prøver en individuel bedømmelse af elevens præstation. Stk. 2. Bedømmelse sker efter reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. 52. Når bedømmelsen af en prøve foreligger, meddeles bedømmelsen straks eleven. Ved gruppeprøver skal bedømmelsen meddeles eleven individuelt uden gruppens påhør, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Fremsætter eleverne til en gruppeprøve forud for prøven ønske om, at bedømmelse skal meddeles samtidigt for alle i gruppen, kan bedømmelsen meddeles samlet i hele gruppens påhør. Hvis blot én af eleverne ikke ønsker en bedømmelse i gruppens påhør, skal bedømmelsen meddeles eleverne individuelt i overensstemmelse med stk. 1. Kapitel 8 Beviser

11 53. De nærmere regler for, hvilke oplysninger der skal fremgå af 9.- og 10.-klassebeviser samt enkeltfagsbeviser, er fastsat i bilag Et bevis må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår meddelt efter 27 og 28. Stk. 2. For elever, der er fritaget for at aflægge en eller flere prøver eller delprøver i henhold til 32-36, skal det på beviset anføres, i hvilke fag eleven er fritaget for prøveaflæggelse. Den i 38 nævnte redegørelse skal medtages på eller vedhæftes beviset. Stk. 3. Er en elev udeblevet fra en prøve, jf. 25, anføres dette tillige på beviset. 55. Samtlige karakterer, der skal påføres beviset, jf. bilag 3, skal omregnes til ECTS-skalaen og fremgå af beviset. Stk. 2. Hvis karaktergivning i et eller flere fag i henhold til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden socialpædagogisk bistand er erstattet af en skriftlig udtalelse om elevens standpunkt, skal denne påføres eller vedhæftes elevens bevis. Stk. 3. For elever, der udskrives af folkeskolen i løbet af et skoleår, påføres beviset lærerens bedømmelse af elevens faglige standpunkt ved udskrivningstidspunktet. 56. Der må kun udstedes ét originalbevis, jf. dog stk. 2. stk. 2. Skolens leder udleverer efter anmodning herom kopi af beviset, hvis det originale bevis er bortkommet. Stk. 3. Skolens leder kan udstede et nyt originalbevis, hvis det første udstedte bevis inddrages og tilintetgøres. 57. Personer, der har aflagt folkeskolens prøver som privatister i henhold til folkeskolelovens 14, stk. 5, eller 19 f, stk. 4, jf , modtager enkeltfagsbevis eller et af de i 53 nævnte øvrige beviser. 58. Karakterer for den enkelte elev indberettes elektronisk til Undervisningsministeriet. Kapitel 9 Fejl og mangler i forbindelse med prøver 59. Ved fejl og mangler forstås forstyrrelser af prøveaflæggelsen, fejl i selve prøven eller fejl ved prøveforløbet. Stk. 2. Bliver skolens leder i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres, træffer skolens leder, eventuelt efter drøftelse med bedømmerne eller opgavestillerne, jf. 2, beslutning om, hvordan udbedringen skal ske. Stk. 3. Ved væsentlige fejl og mangler, herunder fejl og mangler der kan have haft betydning for karakterfastsættelsen, tilbyder skolens leder ombedømmelse eller omprøve, jf. dog stk. 4. Hvis en prøve lider af samme mangel for flere elever, skal ombedømmelse foretages for eller omprøve tilbydes alle de berørte elever. Stk. 4. Ved fejl og mangler af særlig grov karakter kan skolens leder træffe afgørelse om, at allerede afholdte prøver annulleres. Skolens leder skal herefter foranstalte en omprøve. Stk. 5. Er der tale om fejl eller mangler i prøver stillet af Undervisningsministeriet, skal skolens leder inddrage ministeriet, der herefter varetager de i stk. 2-4 nævnte funktioner.

12 60. Ombedømmelse eller omprøve efter 59 kan ikke resultere i en lavere karakter, medmindre omprøven skyldes annullering af den oprindelige prøve, jf. 59, stk. 4. Stk. 2. Skolens leder eller Undervisningsministeriet, jf. 59, stk. 2-5, kan bestemme, at beviser tilbageholdes, indtil omprøve er foretaget eller ombedømmelse har fundet sted. Kapitel 10 Klager i forbindelse med prøver 61. Klager over forhold ved folkeskolens prøver indgives af eleven eller forældremyndighedens indehaver til skolens leder. Klagen kan vedrøre prøveforløbet, herunder eksaminators og censors dispositioner, og bedømmelse af prøven. Stk. 2. Skolens leder træffer afgørelse om, hvorvidt klagen skal fremmes eller afvises som åbenbart grundløs. Afvisning af en klage skal være skriftlig og begrundet. Fremmes klagen, og vedrører denne bedømmelsen eller eksaminators og censors dispositioner, forelægger skolens leder klagen for eksaminator og censor eller ved skriftlige prøver for faglærer og censor, der indenfor en frist på 14 dage skal afgive en udtalelse. Lederen kan bestemme, at bedømmerne kan få en længere frist. I beregningen af fristen indgår juli måned ikke. Stk. 3. Skolens leder skal give klageren lejlighed til at komme med eventuelle bemærkninger til bedømmernes udtalelser indenfor en frist på normalt 1 uge. Stk. 4. Skolens leder træffer en af følgende afgørelser: 1) Tilbud om ombedømmelse af prøven, 2) tilbud om omprøve, eller 3) at klageren ikke får medhold. Stk. 5. Skolens leder kan kun træffe afgørelse om ombedømmelse eller omprøve, når der foreligger omstændigheder, der giver anledning til berettiget tvivl om bedømmelsen. Stk. 6. Ombedømmelse eller omprøve i medfør af 61, stk. 4, kan resultere i en lavere karakter. Stk. 7. Hvis klagen resulterer i en ændret karakter, og hvis der er udstedt bevis, skal skolens leder sørge for, at beviset inddrages, og at der udstedes et nyt bevis. Kapitel 11 Afholdelse af folkeskolens prøver på frie skoler og ungdomsskoler 62. Friskoler og private grundskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der underviser elever på 8.-9., henholdsvis 10. klassetrin, samt ungdomsskoler, for så vidt angår ungdomsskolens heltidsundervisning, skal senest den 15. juni meddele Undervisningsministeriet, hvis skolen ikke afholder folkeskolens prøver fra og med det følgende skoleår. Stk. 2. Skoler, der i medfør af stk. 1 har meddelt Undervisningsministeriet, at de ikke afholder folkeskolens prøver, skal senest den 15. juni meddele Undervisningsministeriet, hvis skolen fra og med det følgende skoleår vil påbegynde at afholde folkeskolens prøver. Stk. 3. Stk. 1-2 gælder tilsvarende for friskoler og private grundskoler med en afdeling, der er godkendt til at undervise på et andet undervisningssprog end dansk. 63. De i 62 nævnte skoler og afdelinger, der har meddelt Undervisningsministeriet, at skolen eller afdelingen ikke afholder folkeskolens prøver, skal senest den 15. juni meddele Undervisningsministeriet, hvilke elever der det følgende år skal deltage i folkeskolens prøver i dansk, jf. 8 a, stk. 2, i friskoleloven.

13 64. Friskoler og private grundskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler skal senest den 15. juni meddele Undervisningsministeriet, hvis skolen på grund af sit værdigrundlag ikke giver undervisning i kristendomskundskab og dermed ikke afholder prøve i dette fag fra og med det følgende skoleår. Stk. 2. Skoler, der i medfør af stk. 1 har meddelt Undervisningsministeriet, at de ikke giver undervisning og ikke afholder prøve i faget kristendomskundskab, skal senest den 15. juni meddele Undervisningsministeriet, hvis skolen fra og med det følgende skoleår vil påbegynde at give undervisning og afholde prøve i kristendomskundskab. 65. Friskoler og private grundskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler skal senest den 15. juni meddele Undervisningsministeriet, hvis skolen på grund af sit værdigrundlag ikke giver undervisning i faget historie og dermed ikke afholder prøver i dette fag fra og med det følgende skoleår. Stk. 2. Skoler, der i medfør af stk. 1 har meddelt Undervisningsministeriet, at de ikke giver undervisning og ikke afholder prøve i faget historie, skal senest den 15. juni meddele Undervisningsministeriet, hvis skolen fra og med det følgende skoleår vil påbegynde at give undervisning og afholde prøve i historie. Stk. 3. Efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der i medfør af stk. 1 har meddelt Undervisningsministeriet, at de ikke giver undervisning og ikke afholder prøve i faget historie, skal senest den 5. september indsende dokumentation til Undervisningsministeriet for, at undervisningen i faget historie for det forudgående skoleår er givet på et niveau, der leder frem mod skolens slutmål i historie. Dokumentationen skal indeholde en redegørelse for den gennemførte undervisning i historie med angivelse af undervisningens indhold, tilrettelæggelse og omfang. Stk. 4. Kravet om indsendelse af dokumentation efter stk. 3 gælder kun for skoler, der i øvrigt afholder folkeskolens prøver. 66. Friskoler og private grundskoler, der ønsker at afholde folkeskolens prøve i faget historie ved afslutningen af 8. klassetrin, skal senest den 15. juni give Undervisningsministeriet meddelelse herom gældende fra og med det følgende skoleår. Stk. 2. Skoler, der har givet meddelelse til Undervisningsministeriet om, at de ønsker at afholde prøve i historie ved afslutningen af 8. klassetrin, skal senest den 15. juni meddele Undervisningsministeriet, hvis skolen fra og med det følgende skoleår vil ændre prøvetidspunktet til ved afslutningen af 9. klassetrin. Kapitel 12 Forsøg m.v. 67. Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde fravige bekendtgørelsen. Kapitel 13 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 68. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2014 og finder anvendelse for prøver, der afholdes fra og med skoleåret 2014/2015, jf. dog stk. 2.

14 Stk. 2. Elever, der har været forhindret i at aflægge prøve før bekendtgørelsens ikrafttræden på grund af sygdom, udeblivelse eller bortvisning, kan aflægge prøve efter de regler, der var gældende, da eleven modtog undervisning i de pågældende fag. Stk. 3. Den i bilag 1, afsnit 3, pkt. 20, nævnte prøve i faget håndværk og design finder anvendelse fra skoleåret 2016/2017. Skoler, der i henhold til 8, stk. 4, i lov nr af 23. december 2013 om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love, har valgt at udbyde faget håndværk og design fra og med skoleåret 2014/2015, kan dog afholde prøve i faget i det pågældende skoleår. Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 756 af 2. juli 2012 om folkeskolens afsluttende prøver ophæves.

15 Bilag 1 Folkeskolens prøver Afsnit I Bundne prøvefag 1. Dansk 1.1. Prøven er skriftlig, jf. pkt , og mundtlig, jf. pkt Den skriftlige del af prøven omfatter en prøve i læsning og retskrivning, jf. pkt , og en prøve i skriftlig fremstilling, jf. pkt Opgaverne stilles af Undervisningsministeriet Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske ordbøger, der er i overensstemmelse med gældende retskrivning, som den er fastsat af Dansk Sprognævn Prøven i læsning og retskrivning (dansk sprog og sprogbrug) består af en diktatdel, som oplæses for eleverne, og en opgavedel, som eleverne selv skal læse og løse. Opgavedelen indeholder forskellige opgaver i sprog og sprogbrug, korrektur og tegnsætning og en selvstændig del i læseforståelse Prøven varer 1½ time. Heraf afsættes 1 time til retskrivningsdelen med lærerens diktering og elevens selvstændige arbejde med ordbøger og opgaver i dansk sprog og sprogbrug. ½ time afsættes dernæst til elevens selvstændige arbejde med læsedelen. Der udleveres kladdepapir. Besvarelsen anføres på opgaveark Tidligst 15 minutter inden prøven åbner skolens leder eller dennes stedfortræder konvolutten med lærerark, således at den/de, der skal diktere, kan gennemse instruktionen og teksten på lærerarket. Lederen af skolen bestemmer, hvem der skal diktere. Det bør normalt være læreren i faget. Den, der dikterer, er ikke tilsynsførende og skal forlade lokalet, når dikteringen er færdig. En af de tilsynsførende kontrollerer, at prøven afvikles i overensstemmelse med anvisningerne på lærerarket. Efter 1 time indsamles retskrivningsdelen, og læsedelen uddeles herefter Der prøves i at beherske et sikkert sprog med korrekt stavning, kunne læse korrektur på egne og andres tekster, erhverve sig viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation, opbygning og grammatik, kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget, anvende de vigtigste regler for sprogrigtighed, læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse, beherske forskellige læseteknikker, afpasse læsemåde efter formål, genre og medie, fastholde det væsentligste af det læste i skriftlig form og udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden Der gives én karakter for læsning og én karakter for retskrivning Til besvarelse af opgaven i skriftlig fremstilling gives der 3½ time Besvarelsen i skriftlig fremstilling kan udfærdiges ved skrivning på computer eller i hånden. Ved skrivning på computer må der anvendes tekstbehandling og stave- og grammatikkontrol. Der

16 må anvendes elektroniske og trykte ordbøger, der er i overensstemmelse med gældende retskrivning, som den er fastsat af Dansk Sprognævn Umiddelbart efter at opgavesættene er udleveret til eleverne, læses opgavernes overskrifter op for eleverne Prøven kan indledes med en samtalerunde af maksimalt 30 minutters varighed af den samlede prøvetid på 3½ time. Samtalerunden foregår i på forhånd aftalte grupper på 2-4 elever. Under samtalen kan eleverne drøfte opgavernes ordlyd, krav, genrer, forståelse af tekst, særlige ord og udtryk, idéer til layout m.v. Eleverne må tage notater, som kan anvendes i den efterfølgende individuelle skrivning Efter gruppesamtalen går eleverne til deres individuelle arbejdspladser og udfærdiger deres besvarelser Skolen skal på forhånd fastlægge samtalerundens varighed, som skal være fælles for alle deltagende elever Eleverne vælger senest en uge inden første skriftlige prøvedag, om de ønsker at deltage i samtalerunden. Samtalerunden er valgfri for den enkelte elev Der prøves i at forholde sig analytisk og reflekterende til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier, styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst, udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form, skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation, udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden, vise indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer, beherske et sikkert sprog med korrekt stavning, kunne læse korrektur på egne tekster, anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed, anvende forskellige fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler, og layoute tekster, så det fremmer kommunikationen og vidner om æstetisk bevidsthed Der gives én karakter Ved afholdelse af den mundtlige prøve vælges der mellem enten prøveform A, jf. pkt , eller prøveform B, jf. pkt Den valgte prøveform er fælles for alle elever på samme hold. Ved skoleårets begyndelse træffer skolens leder bestemmelse om prøveformen. Prøveform A Der opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne omfatter normalsider af kortere tekster, bestående af et bredt udvalg af ældre og nyere prosa og poesi (og evt. drama) samt sagprosa. Desuden opgives der tre større fiktive værker, hvoraf mindst to skal være danske romaner. Foruden teksterne opgives der indenfor andre udtryksformer forskellige eksempler på anden fiktion og forskellige eksempler på anden ikke-fiktion. Opgivelserne skal fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse. Opgivelserne kan repræsentere stof fra både 8. og 9. klassetrin Oplæggene til den mundtlige prøve skal alsidigt repræsentere samtlige områder indenfor det opgivne stof, både de kortere tekster, de større værker og de andre udtryksformer. Det enkelte prøveoplæg er en tekst eller et eksempel på en anden udtryksform. Det skal have sammenhæng med

17 opgivelserne og være ukendt for eleven. Sproglige udtryk i prøveoplæg skal være på dansk. Eleven udvælger et stykke fra prøveoplægget til oplæsning. Hvis prøveoplægget er en anden udtryksform, vælger læreren et tekststykke af ½ sides omfang med sammenhæng til oplægget, som eleven skal læse op. Eleven får 40 minutters forberedelsestid, og prøvetiden er 20 minutter, inkl. karakterfastsættelse Eleven må i forberedelsestiden benytte ordbøger og egne optegnelser samt tage notater til brug for eksaminationen Der prøves i at fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse, gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation, demonstrere analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og andre udtryksformer, gøre rede for forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler, gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer, forholde sig analytisk og vurderende til sagprosa og andre udtryksformer, tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen, anvende et nuanceret og sikkert begrebs- og ordforråd, udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form, læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste og lytte aktivt i samtale Der gives én karakter. Prøveform B Der opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne omfatter normalsider af kortere tekster, bestående af et bredt udvalg af ældre og nyere prosa og poesi (og evt. drama) samt sagprosa. Desuden opgives der tre større fiktive værker, hvoraf mindst to skal være danske romaner. Foruden teksterne opgives der indenfor andre udtryksformer forskellige eksempler på anden fiktion og forskellige eksempler på anden ikke-fiktion. Opgivelserne skal fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse. Opgivelserne kan repræsentere stof fra både 8. og 9. klassetrin Ud fra de danskfaglige forløb i opgivelserne sammensætter læreren i samarbejde med eleverne et antal fordybelsesområder, som alsidigt dækker det opgivne stof. Eleverne trækker lod imellem disse fordybelsesområder. Indenfor det lodtrukne fordybelsesområde udvælger eleven i samråd med læreren et prøveoplæg, som er grundlaget for elevens mundtlige prøve. Lodtrækning og forberedelse kan foregå individuelt eller i mindre grupper. Eksaminationen ved den mundtlige prøve gennemføres individuelt Prøveoplægget består af en tekst eller en anden udtryksform. Sproglige udtryk i prøveoplægget skal være på dansk. Er prøveoplægget en anden udtryksform, skal eleven vælge en kort tekst, der har sammenhæng med prøveoplægget, til oplæsning Efter lodtrækningen af fordybelsesområdet, som finder sted tidligst 10 skoledage inden, de skriftlige prøver påbegyndes, har eleven 10 undervisningslektioner til sit arbejde med fordybelsesområde, prøveoplæg og synopse.

18 1.29. Eleven udarbejder før prøven og med vejledning af dansklæreren en synopse. Eleverne kan udarbejde synopsen enkeltvis eller i mindre grupper. Synopsen skal indeholde en præsentation af prøveoplægget, en præsentation af prøveoplæggets sammenhæng med fordybelsesområdet, en oversigt over, hvad eleven vil præsentere ved den mundtlige prøve, en oversigt over, hvad der perspektiveres til, en præcisering af det udvalgte oplæsningsstykke, elevens eller klassens opgivelser og en oversigt over anvendte kilder Synopsen underskrives af elev og lærer og afleveres sammen med det valgte prøveoplæg til læreren i to eksemplarer Prøven består i elevens præsentation af sit fordybelsesarbejde, en kort oplæsning af et udvalgt tekststykke samt en efterfølgende samtale om fordybelsesområdet og relevant danskfagligt stof med udgangspunkt i opgivelserne. Præsentationen af prøveoplægget varer ca. 10 minutter. Prøven varer 25 minutter, inkl. karakterfastsættelse Der prøves i at fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse, gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation, demonstrere analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og andre udtryksformer, gøre rede for forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler, gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer, forholde sig analytisk og vurderende til sagprosa og andre udtryksformer, vise indsigt i fordybelsesområdet, tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen, anvende et nuanceret og sikkert begrebs- og ordforråd, udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form, læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste og lytte aktivt i samtale Der gives én karakter. 2. Matematik 2.1. Prøven er skriftlig Den skriftlige prøve består af en færdighedsdel, jf. pkt , og en problemløsningsdel, jf. pkt Opgaverne stilles af Undervisningsministeriet Til besvarelsen af prøven i matematiske færdigheder gives der 1 time Der prøves i de matematiske emner: Tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed samt

19 enkel anvendelse af matematik Som hjælpemidler må der alene benyttes skrive- og tegneredskaber, dog ikke elektroniske Der gives én karakter Til besvarelsen af prøven i matematisk problemløsning gives der 3 timer Der prøves i anvendelse af matematik til behandling af problemer fra dagligliv, samfundsliv og naturforhold og behandling af matematiske problemstillinger I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på elevens brug af faglige begrundelser, herunder anvendelse af matematiske modeller, samt elevens anvendelse af forklarende tekst, algebraiske udtryk, tegninger og grafer. Ligeledes indgår det i bedømmelsen, hvorledes eleven på grundlag af de foreliggende oplysninger og data kan vurdere problemer, beskrive løsningsstrategier og udarbejde løsninger ved hjælp af matematikken Til prøven må anvendes alle de hjælpemidler, som eleven har anvendt i den daglige undervisning, samt den af Undervisningsministeriet udgivne formelsamling Der gives én karakter. 3. Engelsk 3.1. Prøven er mundtlig og omfatter valg af emne, lærerens godkendelse af elevens emne og valg af kilder, elevens udarbejdelse af disposition og forberedelse af redegørelse samt eksamination Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets centrale kundskabsog færdighedsområder. Opgivelserne inddeles i et passende antal temaer og skal omfatte normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives ikke-skrevet materiale, f.eks. lyd- og billedmedier. Flere engelsktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne. Desuden anføres de kilder, som eleven baserer sin redegørelse på. Disse kilder kan helt eller delvist være fra et af temaerne i tekstopgivelserne Eleven udarbejder før prøvens begyndelse og med vejledning fra engelsklæreren en disposition for det selvvalgte emne. Eleverne kan udarbejde dispositionen enkeltvis eller i mindre grupper. Dispositionen skal indeholde stikord til, hvad eleven vil redegøre for ved eksaminationen, en oversigt over anvendte kilder samt elevens og lærerens underskrifter Prøvens første del består af elevens redegørelse for et selvvalgt emne ud fra et tema fra tekstopgivelserne. Til brug for redegørelsen medbringer eleven sin godkendte disposition. Prøvens anden del består af en samtale ud fra et andet tema fra tekstopgivelserne. Som indgang til samtalen trækker eleven et oplæg/spørgsmål, som skal have indholdsmæssig sammenhæng med et tema fra tekstopgivelserne Prøven foregår på engelsk Der prøves i at deltage i en samtale, redegøre for og dokumentere indsigt i det selvvalgte emne,

20 udtale engelsk forståeligt, herunder med en udtale og intonation, der ligner en af de anerkendte, indfødte udtalevarianter, udtrykke sig med rimelig præcision, spontanitet og lethed i et sammenhængende sprog og udvise kendskab til kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande Redegørelsen varer ca. 5 minutter. Hele eksaminationen varer 20 minutter, inkl. karakterfastsættelse Der gives én karakter. 4. Fysik/kemi 4.1. Prøven er praktisk/mundtlig Ved afholdelse af den praktisk/mundtlige prøve vælges der mellem enten prøveform A, jf. pkt , eller prøveform B, jf Den valgte prøveform er fælles for alle elever i samme klasse. Ved skoleårets begyndelse træffer skolens leder beslutning om prøveformen. Prøveform A 4.4. Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi Eleven trækker lod mellem mindst fire prøveoplæg, der er udformet på en sådan måde, at de omfatter væsentlige sider af fagets hovedområder. Prøveoplæggene skal give mulighed for en besvarelse, der indeholder både praktiske og teoretiske elementer indenfor fysik og/eller kemi Prøven tilrettelægges således, at ca. 5 elever i løbet af en 2-timersperiode, inkl. karakterfastsættelse, aflægger prøven samtidigt, men individuelt, og med forskellige prøveoplæg Der prøves i viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold, at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske eksperimenter, at anvende relevante teorier i forhold til opgaven og forstå sammenhængen mellem teori og eksperiment, at redegøre for og begrunde valg af praktisk arbejde, at vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr og at redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes Der gives én karakter. Prøveform B Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi Eleven trækker lod mellem mindst fire prøveoplæg, der er udformet på en sådan måde, at de omfatter væsentlige sider af fagets hovedområder. Prøveoplæggene skal give mulighed for en besvarelse, der indeholder både praktiske og teoretiske elementer indenfor fysik og/eller kemi Prøven tilrettelægges således, at ca. 5 elever forbereder sig i ½ time og efterfølgende eksamineres i 1½ time, inkl. karakterfastsættelse. Den enkelte elev afgør selv, om han/hun vil forberede sig alene eller sammen med andre elever. Afgørelsen foretages af eleven umiddelbart

Side 1 af 10. Prøveperiode og prøvetidspunkter. kl. 9.00-10.00 FP9 Dansk, retskrivning (pilotforløb digital samt papir)1

Side 1 af 10. Prøveperiode og prøvetidspunkter. kl. 9.00-10.00 FP9 Dansk, retskrivning (pilotforløb digital samt papir)1 Orientering om folkeskolens prøver pa Midtskolen Denne orientering giver dig vigtig information om prøverne og viden om de regler der knytter sig til prøverne samt konsekvenser af eventuelle overskridelser

Læs mere

Folkeskolens obligatoriske afgangsprøver består af fem bundne prøver og to prøver til udtræk. Det fremgår af folkeskolelovens 14, stk. 2.

Folkeskolens obligatoriske afgangsprøver består af fem bundne prøver og to prøver til udtræk. Det fremgår af folkeskolelovens 14, stk. 2. Orientering om forhold omkring Folkeskolens Afgangsprøver - Suldrup Skole -------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Prøvefagene i 9.

Læs mere

Ved mundtlig eksamen skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Ved mundtlig eksamen skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål. Eksamensregler Regler vedrørende EKSAMEN Mød altid i god tid til en eksamen. Ved skriftlig eksamen skal man sidde på sin plads og være klar senest 10 minutter før prøvens start. Man skal altså møde senest

Læs mere

FSA - Folkeskolens afgangsprøver Regler og retningslinjer

FSA - Folkeskolens afgangsprøver Regler og retningslinjer FSA - Folkeskolens afgangsprøver Regler og retningslinjer Praktiske og proceduremæssige forhold: 1. Prøveperiode og prøvetidspunkter. De skriftlige prøver afholdes: Onsdag den 2. maj kl. 09.00-10.00 Matematiske

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Bestemmelser og retningslinier for afgangsprøverne (eksamen) på Guldberg Skole

Bestemmelser og retningslinier for afgangsprøverne (eksamen) på Guldberg Skole Bestemmelser og retningslinier for afgangsprøverne (eksamen) på Guldberg Skole Formålet med prøverne er at dokumentere, i hvilken grad eleven opfylder de mål og krav, der er fastsat for faget og uddannelsen.

Læs mere

Ved mundtlig eksamen/prøve skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Ved mundtlig eksamen/prøve skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål. Eksamensregler Regler vedrørende eksamen og prøver. Mød altid i god tid til en eksamen/prøve. Ved skriftlig eksamen/prøve skal man sidde på sin plads og være klar senest 10 minutter før prøvens start.

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens prøver

Bekendtgørelse om folkeskolens prøver Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Udkast af 10. november 2015 Bekendtgørelse om folkeskolens prøver I medfør af 14, stk. 4 og 5, og 19 f, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøver 2014 Vestervangskolen

Folkeskolens afgangsprøver 2014 Vestervangskolen Folkeskolens afgangsprøver 2014 Vestervangskolen Indholdsfortegnelse 9. klasse projektopgaven side 3 Tilmelding side 3 Prøvetidspunkt side 3 Sygdom side 3 Hjælpemidler side 3 Skriftlig udtalelse og karakter

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens prøver

Bekendtgørelse om folkeskolens prøver BEK nr 1132 af 25/08/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser

Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser BEK nr 930 af 03/07/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 14. april 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr.060.13n.271

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens prøver

Bekendtgørelse om folkeskolens prøver UVM november 2017 UDKAST Bekendtgørelse om folkeskolens prøver I medfør af 14, stk. 2-7, og 19 f, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 23. august 2017, 1 i lov nr. 247 af 6. april

Læs mere

RETNINGSLINJER OM PRAKTISKE OG PROCEDUREMÆSSIGE FORHOLD VEDRØRENDE PRØVEAFHOLDELSEN

RETNINGSLINJER OM PRAKTISKE OG PROCEDUREMÆSSIGE FORHOLD VEDRØRENDE PRØVEAFHOLDELSEN RETNINGSLINJER OM PRAKTISKE OG PROCEDUREMÆSSIGE FORHOLD VEDRØRENDE PRØVEAFHOLDELSEN I medfør af 3 i prøvebekendtgørelsen fastsættes nedenstående retningslinjer: Skolestyrelsen har modtaget en del henvendelser

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx.xx 2014 om eksamener ved erhvervsuddannelserne

Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx.xx 2014 om eksamener ved erhvervsuddannelserne Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx.xx 2014 om eksamener ved erhvervsuddannelserne I medfør af 22, 27, stk. 4 og 5 og 63, stk. 2 i inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 erhvervsuddannelser og kurser

Læs mere

Campus Bornholms eksamensregler for HF, HHX, HTX og STX

Campus Bornholms eksamensregler for HF, HHX, HTX og STX Campus Bornholms eksamensregler for HF, HHX, HTX og STX Indhold Eksamensvilkår... 1 Mødetid... 2 Udeblivelse... 2 Hvornår er en prøve begyndt?... 2 Sygdom eller udeblivelse af andre uforskyldte grunde...

Læs mere

NØRRE ALSLEV SKOLE FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER REGLER OG RETNINGSLINJER NØRRE ALSLEV SKOLE 2014

NØRRE ALSLEV SKOLE FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER REGLER OG RETNINGSLINJER NØRRE ALSLEV SKOLE 2014 NØRRE ALSLEV SKOLE FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER REGLER OG RETNINGSLINJER PÅ NØRRE ALSLEV SKOLE 2014 Praktiske og proceduremæssigeforhold: 1. Prøveperiode og prøvetidspunkter for de skriftlige prøver DATO:

Læs mere

Folkeskolens 9.-klasseprøver. Skoleåret 2015/2016

Folkeskolens 9.-klasseprøver. Skoleåret 2015/2016 Sct. Jørgens Skole Folkeskolens 9.-klasseprøver Skoleåret 2015/2016 Orientering til elever og forældre på Sct. Jørgens Skole om folkeskolens 9.-klasseprøver. Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

B-prøven - En lærerhåndbog

B-prøven - En lærerhåndbog B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøver. Afsnit I. Bundne prøvefag. 1. Dansk

Folkeskolens afgangsprøver. Afsnit I. Bundne prøvefag. 1. Dansk Bilag 1 Folkeskolens afgangsprøver Afsnit I Bundne prøvefag 1. Dansk 1.1. Prøven er skriftlig, jf. pkt. 1.2-1.17, og mundtlig, jf. pkt. 1.18-1.33. 1.2. Den skriftlige del af prøven omfatter en prøve i

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 22, stk. 6, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøver - orientering til elever og forældre

Folkeskolens afgangsprøver - orientering til elever og forældre K Ø B E N H A V N S K O M M N E Børne og ngdomsforvaltningen 14. maj 200 G R Ø N D A L S V Æ N G E T S S K O L E RØRSANGERVEJ 29-2400 KØBENHAVN NV Kontortid: Mandag - fredag kl. 7:30-15:00 Telefon: 38349350

Læs mere

Lærervejledning. For afvikling af prøver og censorvirksomhed

Lærervejledning. For afvikling af prøver og censorvirksomhed For afvikling af prøver og censorvirksomhed 1. Indholdsfortegnelse Indhold 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Afgivelse af standpunktsbedømmelse... 3 Ved ikke-bestået standpunktsbedømmelse i et grundfag eller

Læs mere

Bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Udkast af 15. maj 2007 Bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. I medfør af 9, stk. 4, 14, stk. 4, 18, stk. 1 og 3, og 20, stk. 3, i lov om danskuddannelse til voksne

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Prøver og anvendte bedømmelsesformer

Sygeplejerskeuddannelsen. Prøver og anvendte bedømmelsesformer Sygeplejerskeuddannelsen Prøver og anvendte bedømmelsesformer 2 Bestemmelser og formål med uddannelsens bedømmelser... 3 Prøveformer og anden bedømmelse i sygeplejerskeuddannelsen... 3 Interne og eksterne

Læs mere

Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU EUD og EUX Januar 2016

Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU EUD og EUX Januar 2016 Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU EUD og EUX Januar 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1638 af 15/12/2015

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen mv.

Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen mv. BEK nr 1000 af 26/10/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sagsnr. 123.713.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 20 af

Læs mere

Sommereksamen 2016 på Viby Gymnasium

Sommereksamen 2016 på Viby Gymnasium Sommereksamen 2016 på Viby Gymnasium 1 Kære elev Du kan her finde mange regler og praktiske råd vedr. eksamen. Udover denne oversigt vil du kunne læse om det enkelte fag på Undervisningsministeriets hjemmeside

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Radiografuddannelsen. Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning. Marts 2015

Radiografuddannelsen. Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning. Marts 2015 Radiografuddannelsen Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning Marts 2015 Indhold 1. Prøver og bedømmelse... 2 1.1 Oversigt over bedømmelser i uddannelsen... 2 2. Studieaktivitet,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøver (FSA) på Uglegårdsskolen maj/juni 2012

Folkeskolens afgangsprøver (FSA) på Uglegårdsskolen maj/juni 2012 Folkeskolens afgangsprøver () på Uglegårdsskolen maj/juni 2012 Folketinget vedtog d. 30. marts 2006 en ny lov for folkeskolen (Lov nr. 313 af 19. april 2006) loven kan ses på Undervisningsministeriets

Læs mere

Oversigt over prøverne i maj 2016 I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler.

Oversigt over prøverne i maj 2016 I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler. Oversigt over prøverne i maj 2016 I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler. DATO TID FAG KLASSER LOKALER D. 2. maj 9.00 12.30 (13.15 elever med samtalerunde/13.30

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Eksamensreglement 2010-11

Eksamensreglement 2010-11 Eksamensreglement 2010-11 Indholdsfortegnelse: 1. TILMELDING/AFMELDING... 2 SYGDOM... 2 IKKE BESTÅET... 2 2. GENERELT (SKRIFTLIG EKSAMEN):... 2 3. ANVENDELSE AF HJÆLPEMIDLER... 3 4. SÆRLIGE VILKÅR... 3

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Foreløbig orientering af eleverne i forbindelse med Folkeskolens prøver skoleåret 2014/2015

Foreløbig orientering af eleverne i forbindelse med Folkeskolens prøver skoleåret 2014/2015 Foreløbig orientering af eleverne i forbindelse med Folkeskolens prøver skoleåret 2014/2015 Elever i 9. klasse skal aflægge 5 bundne prøver og 2 prøver til udtræk. Se nedenfor, hvilke prøver der er bundne

Læs mere

Samlet oversigt over Folkeskolens afgangsprøver

Samlet oversigt over Folkeskolens afgangsprøver Bundne prøver: Samlet oversigt over Folkeskolens afgangsprøver Dansk: skriftlig og mundtlig Matematik: Skriftlig Engelsk: Mundtlig Fysik/kemi: Praktisk/mundtlig Prøvefag til udtræk: Engelsk: Skriftlig

Læs mere

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk folkeskolen.dk marts 2011 7 skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i dansk i 9.

Læs mere

Generel eksamensinformation/prøveregler Grundforløb Indholdsfortegnelse

Generel eksamensinformation/prøveregler Grundforløb Indholdsfortegnelse Generel eksamensinformation/prøveregler Grundforløb Indholdsfortegnelse Case-eksamen:... 2 Øvrige prøver:... 2 Mundtlig prøve:... 2 Skriftlig prøve:... 3 Praktisk prøve... 4 Generelle regler:... 4 Censorer:...

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for prøve i grundfagene Ramme for prøve i grundfagene på SOSU-hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

EUX-eksamensreglement for Den Jydske Haandværkerskole

EUX-eksamensreglement for Den Jydske Haandværkerskole EUX-eksamensreglement for Den Jydske Haandværkerskole Skriftlige prøver Generelt 1. Det er aldrig lovligt at kommunikere med andre end eksamensvagterne under en skriftlig prøve. Og denne kommunikation

Læs mere

Orientering om eksamen AVU 2015

Orientering om eksamen AVU 2015 AVU: Eksamen Orientering om eksamen AVU 2015 Framelding Du kan framelde dig prøverne ved din lærer i faget. Modtager du SU eller deltager du efter aftale med kommunen, forventes det, at du deltager i prøverne.

Læs mere

Vedhæftet dette orienteringsbrev findes udover den nye prøvebekendtgørelse vejledninger til prøverne i idræt, madkundskab samt håndværk og design.

Vedhæftet dette orienteringsbrev findes udover den nye prøvebekendtgørelse vejledninger til prøverne i idræt, madkundskab samt håndværk og design. Til skolens leder Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Orientering om ny bekendtgørelse

Læs mere

Udkast af august 2015. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

Udkast af august 2015. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser Udkast af august 2015 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (Måling af elevtrivsel og virksomhedstilfredshed, centralt stillet prøve m.v.) I bekendtgørelse nr. 1010 af 22.

Læs mere

Oversigt over prøverne i maj 2015: I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler.

Oversigt over prøverne i maj 2015: I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler. Oversigt over prøverne i maj 2015: I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler. DATO TID FAG KLASSER LOKALER + PC behov Mandag 9.00 10.30 Dansk, retskrivning

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin

Læs mere

Institutionen kan dispensere fra den fastsatte frist, jf. stk. 1, når det er begrundet i usædvanlige forhold.

Institutionen kan dispensere fra den fastsatte frist, jf. stk. 1, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Eksamensordning for Københavns Erhvervsakademi Bygningskonstruktører, byggeteknikere, kort- og landmålingsteknikere, produktionsteknologer, installatører, automationsteknologer og energiteknologer Tilmelding

Læs mere

Generelle prøvebestemmelser. April 2013.

Generelle prøvebestemmelser. April 2013. Generelt. Reglerne i de generelle prøvebestemmelser tager udgangspunkt i Ministeriet for Børn og Undervisnings bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser nr. 863 af

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om folkeskolens prøver

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om folkeskolens prøver BEK nr 307 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 011.28V.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Oversigt over prøverne i maj 2012 I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler.

Oversigt over prøverne i maj 2012 I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler. Oversigt over prøverne i maj 2012 I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler. DATO TID FAG KLASSER LOKALER 2. maj 9.00 13.00 Salen (14.00) Matematiske færdigheder

Læs mere

Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens

Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens JSO.22.12.2009 Indhold 1. Generelt... 2 2. Adgang til prøve... 2 2.1 Ordinære

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Orientering til elever og forældre om folkeskolens afsluttende prøve

Orientering til elever og forældre om folkeskolens afsluttende prøve Holbergskolen 2011/2012 Orientering til elever og forældre om folkeskolens afsluttende prøve Udtrukne fag Holbergskolen 2011/2012: Biologi og Kristendom Regler om aflevering af opgaver, projekter, dispositioner

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 24. juni 2014. Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen)

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 24. juni 2014. Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) Lovtidende A 2014 Udgivet den 24. juni 2014 19. juni 2014. Nr. 670. Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) I medfør af 8, stk. 1, 2 og 4, og 34, stk.

Læs mere

EKSAMENSGUIDE for Højere Handelseksamen på Grenaa Handelsskole H2. år

EKSAMENSGUIDE for Højere Handelseksamen på Grenaa Handelsskole H2. år EKSAMENSGUIDE for Højere Handelseksamen på Grenaa Handelsskole H2. år 2010 Indholdsfortegnelse: Forord Diverse praktiske oplysninger Eksamensreglement Øvrige regler ved mundtlig eksamen Vilkår for anvendelse

Læs mere

INDLEDNING... 3 VIGTIGE DATOER... 3 EKSAMENSFAG... 3 SKRIFTLIGE EKSAMINER OG ÅRSPRØVER... 4 MUNDTLIGE EKSAMINER/ÅRSPRØVER... 5

INDLEDNING... 3 VIGTIGE DATOER... 3 EKSAMENSFAG... 3 SKRIFTLIGE EKSAMINER OG ÅRSPRØVER... 4 MUNDTLIGE EKSAMINER/ÅRSPRØVER... 5 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 VIGTIGE DATOER... 3 EKSAMENSFAG... 3 SKRIFTLIGE EKSAMINER OG ÅRSPRØVER... 4 MUNDTLIGE EKSAMINER/ÅRSPRØVER... 5 Forberedelse... 6 Eksamination... 6 SÆRLIGE SITUATIONER...

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for prøve i grundfagene Ramme for prøve i grundfagene på PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse

Læs mere

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik. Skoleåret 2015-16

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik. Skoleåret 2015-16 Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik Skoleåret 2015-16 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Februar 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt... 4 Prøveform og -forløb... 5 Undervisningsbeskrivelsen...

Læs mere

Vejledning om afholdelse af indfødsretsprøven

Vejledning om afholdelse af indfødsretsprøven Vejledning om afholdelse af indfødsretsprøven Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration April 2011 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Kapitel 1 - Generelt om indfødsretsprøven... 5 1.1

Læs mere

Klager og anker skal være skriftlige og begrundede og sendes som anbefalet post, afleveres personligt eller mailes og stiles til:

Klager og anker skal være skriftlige og begrundede og sendes som anbefalet post, afleveres personligt eller mailes og stiles til: Klage- og ankeregler Regelgrundlaget for klager og anker over diverse prøveformer, er fastsat i Undervisningsministeriets eksamensbekendtgørelse nr. 1016 af 24/08/2010 om prøver og eksamen i erhvervsrettede

Læs mere

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005.

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Uddannelsens eksamensformer, interne og eksterne prøver Seminariets uddannelse og prøvebestemmelser

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse BEK nr 839 af 30/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 032.42S.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1173 af

Læs mere

Generel vejledning til prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

Generel vejledning til prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens Indhold Skriftlige prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens... 2 Mundtlige prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens... 2 Tilhørere... 2 I øvrigt... 3 Bachelor... 3 Retningslinjer for individuel

Læs mere

Høring over udkast til ny bekendtgørelse om folkeskolens prøver. Hermed fremsendes udkast til ny bekendtgørelse om folkeskolens prøver i høring.

Høring over udkast til ny bekendtgørelse om folkeskolens prøver. Hermed fremsendes udkast til ny bekendtgørelse om folkeskolens prøver i høring. Se vedlagte høringsliste Afdelingen for Grundskole Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Høring over udkast til ny bekendtgørelse

Læs mere

Generelle prøvebestemmelser Revideret maj 2016 Generelle prøvebestemmelser

Generelle prøvebestemmelser Revideret maj 2016 Generelle prøvebestemmelser Generelle prøvebestemmelser Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indholdsfortegnelse Generelt... 2 Prøver i områdefag... 2 Prøver i grundfag... 2 Afsluttende prøve...

Læs mere

EKSAMENSREGLEMENT. Herningsholm Gymnasium/Herningsholm Erhvervsskole HHX/HTX/EUX

EKSAMENSREGLEMENT. Herningsholm Gymnasium/Herningsholm Erhvervsskole HHX/HTX/EUX EKSAMENSREGLEMENT Herningsholm Gymnasium/Herningsholm Erhvervsskole HHX/HTX/EUX Skolens pligter over for eleverne: 1. Rektor er ansvarlig over for Undervisningsministeriet for afholdelse af prøver og eksamen

Læs mere

FOLKESKOLENS AFSLUTTENDE PRØVER

FOLKESKOLENS AFSLUTTENDE PRØVER ORIENTERING OM FOLKESKOLENS AFSLUTTENDE PRØVER 2009/2010 ORIENTERING OM FOLKESKOLENS AFSLUTTENDE PRØVER OPLYSNINGER OM REGELGRUNDLAGET VEJLEDNING OM FORHOLD I FORBINDELSE MED ADMINISTRATION AF PRØVEAFHOLDELSEN

Læs mere

Årsplan 9.x. dansk 2013-2014 TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33-34 Forberedelser til skolerejsen 35

Årsplan 9.x. dansk 2013-2014 TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33-34 Forberedelser til skolerejsen 35 Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33-34 Forberedelser til skolerejsen 35 Skolerejse Barcelona 36-37 Mellemkrigstiden - Tom Kristensen: Henrettelsen - Tove Ditlevsen: Det første møde - demonstrere

Læs mere

Regler for afholdelse af prøver

Regler for afholdelse af prøver Regler for afholdelse af prøver for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt Ikrafttrædelse september 2015 Indhold 1. Generelt... 3 2. Adgang til prøver... 3 2.1 Ordinære prøver... 3 2.2 Omprøve...

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) BEK nr 670 af 19/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Bilag til lokal undervisningsplan GF1. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF1

Bilag til lokal undervisningsplan GF1. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF1 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER FOR PRØVER... 3 4 PRØVERS

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag PAU

Ramme for prøve i områdefag PAU Ramme for prøve i områdefag PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af 20/07/2012 om uddannelserne

Læs mere

Eksamensreglement for EUD

Eksamensreglement for EUD Eksamensreglement for EUD Bestemmelser vedrørende eksamen findes i: - Hjemmestyrets Bekendtgørelse nr. 14 af 23/06/2008 om karakterskala og anden bedømmelse - Selvstyrets bekendtgørelse nr.4 af 18.marts

Læs mere

Eksamensreglement for de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser pa CELF

Eksamensreglement for de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser pa CELF Eksamensreglement for de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser pa CELF Gældende for: Teknisk- og Merkantil grundforløb og hovedforløb samt Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelser, Individuelle

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Ved mundtlig eksamen/prøve skal man være tilstede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Ved mundtlig eksamen/prøve skal man være tilstede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål. Eksamensregler Regler vedrørende eksamen og prøver. Mød altid i god tid til en eksamen/prøve. Ved skriftlig eksamen/prøve skal man sidde på sin plads og være klar senest 10 minutter før prøvens start,

Læs mere

Prøvebestemmelser Prøve i grundfag. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen

Prøvebestemmelser Prøve i grundfag. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Prøvebestemmelser Prøve i grundfag Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen November 2014 1 Prøvebestemmelser for prøve i grundfag på Social- og Sundhedsuddannelsen,

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse

Læs mere

Eksamensinformation skoleåret 12/13

Eksamensinformation skoleåret 12/13 Eksamensinformation skoleåret 12/13 Der er kommet ny eksamensbekendtgørelse, der trådte i kraft 1. september 2012 og har virkning for eksamener efter denne dato. Dette skriv indeholder to dele; en del

Læs mere

Handelsgymnasiet Ribe HHX

Handelsgymnasiet Ribe HHX Handelsgymnasiet Ribe HHX Eksamensreglement 2015 1 En eksaminand, der overtræder skolens eksamensreglement, kan bortvises fra prøven. Det er altid og kun skolens ledelse, der kan beslutte at bortvise en

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,

Læs mere

Forord. Censorformandskabet. December 2015. Side 1 af 9

Forord. Censorformandskabet. December 2015. Side 1 af 9 Censorvejledning For censorer ved eksamen i Tværfaglige projekter, som bedømmes ved en mundtlig prøve på Bygningskonstruktør-, Byggetekniker- og Kort- og Landmålingsteknikeruddannelsen Censorformandskabet

Læs mere

STIL Styrelsen for It og Læring. Praktisk vejledning til skolerne

STIL Styrelsen for It og Læring. Praktisk vejledning til skolerne STIL Styrelsen for It og Læring Praktisk vejledning til skolerne Grundskolekarakterer 2015 Side 2 af 7 Indhold PRAKTISK:... 3 Hvilken indberetning handler det om?... 3 Hvilke skoler er omfattet af indberetningen?...

Læs mere

Eksamensreglement for EUD

Eksamensreglement for EUD Eksamensreglement for EUD Bestemmelser vedrørende regler for prøver og eksamen findes i: Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne BEK nr. 882 af 06/07/2007 (gældende

Læs mere

Årsplan 9.x. dansk 2011-2012 TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33 Grammatik Sådansk 34-35 Forberedelser til skolerejsen 36

Årsplan 9.x. dansk 2011-2012 TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33 Grammatik Sådansk 34-35 Forberedelser til skolerejsen 36 Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33 Grammatik Sådansk 34-35 Forberedelser til skolerejsen 36 Skolerejse Rom 37-38 Mellemkrigstiden - Tom Kristensen: Henrettelsen - demonstrere et analytisk

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om medborgerskabsprøven. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration April 2011

Vejledning til bekendtgørelse om medborgerskabsprøven. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration April 2011 Vejledning til bekendtgørelse om medborgerskabsprøven Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration April 2011 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Kapitel 1 - Generelt om medborgerskabsprøven...

Læs mere

Elevinformation i forbindelse med casearbejdsdagen

Elevinformation i forbindelse med casearbejdsdagen side 1 side 2 Varde Handelsskole og Handelsgymnasium Elevinformation i forbindelse med casearbejdsdagen Varde, maj 2016 Caseopgaverne handler alle sammen om casevirksomheden Dansk Supermarked Group Du

Læs mere

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271

Læs mere

Eksamensreglement og anvendelse af it

Eksamensreglement og anvendelse af it Eksamen og terminsprøver 2015/2016 Eksamensreglement og anvendelse af it INDHOLDSFORTEGNELSE EKSAMENSREGLEMENT Eksamensstart 3 Mødetid 3 Prøvestart 3 Prøvevagt 3 Hjælpemidler 4 Mundtlig eksamen 4 Sygdom

Læs mere

h Ribe Handelsskole Ribe Handelsskole Hhx

h Ribe Handelsskole Ribe Handelsskole Hhx Ribe Handelsskole Hhx Eksamensreglement 2013 1 En eksaminand, der overtræder skolens eksamensreglement, kan bortvises fra prøven. Det er altid og kun skolens ledelse, der kan beslutte at bortvise en elev

Læs mere

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Prøvebestemmelser Fagprøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen November 2014 1 Regler for fagprøve på social- sundhedsuddannelsen, trin 1, Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Læs mere

Eksamensreglement. Erhvervsakademi Dania 2014 Horsens

Eksamensreglement. Erhvervsakademi Dania 2014 Horsens Eksamensreglement Erhvervsakademi Dania 2014 Horsens 20. marts 2014 Indhold Indledning... 3 Tilmelding til ordinære prøver... 3 Tilmelding til reeksamination/sygeeksamen... 3 Framelding til prøver/eksamen...

Læs mere