Vedtagelser. fra Årsmødet 2008 ÅRSMØDET 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vedtagelser. fra Årsmødet 2008 ÅRSMØDET 2008"

Transkript

1 Vedtagelser fra Årsmødet 2008 Tillæg til RØD-GRØNNE LINJER Nr juni 2008 ÅRSMØDET 2008 Dette årsmøde var ventet med spænding. Efter er hårdt valgår var der ting der skulle afklares, og brug for retning til at komme videre frem. En ikke helt let opgave, der faktisk lykkedes over forventning. På mødet var der en positiv stemning og en følelse af, at Enhedslisten samlet går i en positiv retning på vej fremad Der skal her gives en stor ros til de ansatte og aktivisterne der sørgede for et tjekket og flot årsmøde i behagelige omgivelser. Den gode stemning blev sat lige fra første øjeblik med levende musik og smilende rødklædte aktivister udstyret med velkomstdrinks. Scene og bagtæppe fungerede flot, Niels Hausgaard leverede fantastisk underholdning og der var styr på sagerne. Beslutningerne Politisk var der stort flertal på en række vedtagelser: Vi fik med stort flertal vedtaget en klar religionspolitik, der lå i fin forlængelse af den allerede eksisterende politik. På trods af uenighed var der en god debat om beretningen. Der var stillet et beslutningsforslag om at underkende Hovedbestyrelsens beslutning om det ekstraordinære årsmøde. Det blev ikke vedtaget.»enhedslisten gør en forskel«, der var det centrale dokument i diskussionen af Enhedslistens politiske situation blev vedtaget med et stort flertal. Ligeledes med»skab forandring, skab bevægelse«. Vedtagelserne er selvsagt ikke bare papirer, men værktøjer til Enhedslistens videre udvikling, og skal konkretiseres og udvikles i det daglige arbejde, ikke blot i indeværende årsmødeperiode, men også i de kommende. Der blev desuden vedtaget en ret omfangsrig arbejdsplan. Positivt set betyder det, at der er rigeligt at tage sig til, på den negative side gør omfanget af arbejdsplanen det lidt vanskeligt at prioritere politisk. Mødet Et gruppearbejde var med til at bløde den ellers lidt stive mødestil op. Der blev både arbejdet med de konkrete emner: klimapolitik, fagforeninger/overenskomst og kampen mod privatisering/markedsgørelse. Og diskuteret mere overordnede organisatoriske spørgsmål. Flere grupper pegede på, at vi må blive bedre til at prioritere politisk, og få styrket organisering og kommunikation internt i partiet og i forhold til bevægelser. Hovedbestyrelsen havde stillet forslag til en prioriteret dagsorden der gav ordentlig tid til de diskussioner der kom op på mødet. Dette fungerede godt. Men HB kan stadig blive endnu bedre til at forberede og planlægge årsmødet og den politiske retning. Den politiske dagsorden Årsmødet var til dels præget af en manglende udadvendt politisk dagsorden. Især fordi året havde været fyldt af intern debat om ekstraordinært årsmøde mv, dernæst valgkamp og valgevaluering. Pressegruppen og vores MF ere gjorde deres for at viderebringe Enhedslistens politik ud fra parolen»mere venstrefløj«. Men de interne diskussioner fyldte stadig meget i mediebilledet, hvilket også var forventet da konfliktstof er en god historie. Der fremstod dog også et billede af et parti, der naturligt nok reflekterede over et dårligt år, og er klar til at arbejde videre fremad. Rigtig positivt var det, at det lykkedes at sætte fokus på støtten til de strejkendes vigtige kamp. Talere og aktioner på årsmødet viste opbakningen til strejken og kritikken af regeringens stramme økonomi. Græsrodsprisen blev overrakt til de seje Sosu er, og mødet blev samtidig brugt til at organisere materialer og strejkestøtte netværk ud over alle afdelinger.

2 2 VEDTAGET PÅ ÅRSMØDET Indkomne forslag Skab forandring skab bevægelse Det sidste år har været skelsættende i udviklingen af nye udenomsparlamentariske bevægelser Det er en udvikling i traditionelle organisationer i fag- eller studenterorganisationer, men langt vigtigere, i en lang række af græsrodsinitiativer, der udtrykker modstanden mod regeringens Enhedslisten har været en central spiller i at opbygge bevægelser. Vi bidrager med aktivistkræfter, politiske perspektiver og erfaringer. Vores rolle har bl.a. været at presse på for at kampen fortsætter og sikre, at alliancen mellem faglige og studerende bliver ved med at udvikle modsvar og alternativer til regeringen. Men aktive medlemmer i mange bevægelser har savnet opbakning, koordinering og hjælp fra Enhedslisten. Det er ikke acceptabelt. Enhedslisten er et reelt alternativ. Vi må aldrig bare fremstå som det borgerlige demokratis vogtere. En vigtig del af folketingsgruppens arbejde er, at stille spørgsmål til ministrene, og bide dem i haserne. Men det må aldrig blive hovedforklaringen på, hvorfor der er brug for Enhedslisten. Vi skal ikke overleve på, at Socialdemokratiske vælgere, synes der trods alt er brug for nogen, der kan stille de kritiske spørgsmål.. Vi er medlemmer af Enhedslisten, fordi vi mener et andet samfund er muligt. Men det kræver opbakning fra et bredt flertal, og derfor må bevægelserne altid være en af vores højeste prioriteringer uanset den politiske situation går vores strategi for forandring igennem bevægelserne. Det er bevægelserne desværre ikke kun Folketinget der kan forandre samfundet. Bevægelsesarbejdet kan aktivere og radikalisere flere, og langt tydeligere sætte en dagsorden for forandring end selv den største og dygtigste folketingsgruppe kan. Bevægelserne er der, hvor almindelige mennesker begynder aktivt at tage politisk stilling til deres egen hverdag. Det er i bevægelserne, at man får en forståelse af, at man kan gøre andet end at stemme hver fjerde år. Enhedslisten anerkender, at bevægelser ikke bare opstår af sig selv. Det kræver inddragelse og aktivitet. Derfor skal bevægelserne altid stå centralt for vores politiske arbejde. Der er behov for at opprioritere fokus på det basale bevægelsesarbejde. For nye medlemmer skal det være naturligt at gå ind bevægelser, der hvor de arbejder, bor eller går i skole. Men arbejdet styrker også Enhedslisten som parti. Bevægelserne er ikke kun der, hvor almindelige mennesker møder en reel mulighed for at forandre verden. Vi får vigtige erfaringer og forståelse for den politiske virkelighed. Det er fra bevægelserne, at mange af vores aktive har gjort deres første aktivistiske erfaringer, og derefter er blevet medlemmer. Vi arbejder for stærke bevægelser med et grundlag, der kritisk kan udfordre samfundet. Enhedslistens medlemmer lægger et loyalt arbejde for bevægelsernes politik, fordi vi ønsker bred opbakning, hvor også ikke-socialister kan komme kritisk til udtryk. Gennem erfaringer og bevidstgørelser er det muligt at radikalisere bevægelserne. Det er vores opgave, at give de aktive i bevægelserne et politisk perspektiv udover den enkelte sag. Enhedslisten skal være bedre til at kommunikere internt og koordinere arbejdet i bevægelserne. Vi skal sprede informationer, diskussioner og strategi ud i partiet, så vi ikke modarbejder hinanden. - HB skal jævnligt diskutere situationen for de udenomsparlamentariske bevægelser: hvordan det går, og hvad perspektiverne er for bevægelserne og de medlemmer af Enhedslisten, der er aktive deri. HB skal ligge en konkret plan for, hvordan kontakten til og mellem vores medlemmer i bevægelserne styrkes. - Vigtigheden af arbejdet i bevægelserne skal være en del af og introduktionen integrationen af nye medlemmer. For selvbestemmelse og socialisme i Latinamerika Stærke progressive folkelige bevægelser sætter i disse år regional selvbestemmelse og socialisme dagsordenen i Latinamerika. Bønder, arbejdere, oprindelige folk og slumbeboere gør visioner til virkelighed. Det er grunden til, at der i Venezuela, Bolivia, Ecuador og andre lande er blevet valgt regeringer, der lover at gøre op med den nyliberalistiske politik og USA s dominans. Disse regeringer er ikke entydigt socialistiske, men øger bevægelsernes muligheder. Der er skabt forbedringer for flertallet af befolkningen, bl.a. med dannelsen af ALBA, det nye regionale økonomiske og politiske samarbejde. Den væbnede og sociale konflikt i Colombia er en alvorlig trussel mod et fredeligt og demokratisk Latinamerika fagforeningsfolk er blevet myrdet de seneste 10 år. Studerende, bønder og mange andre står også for skud. Den colombianske befolkning har ret til at gøre modstand mod regeringens systematiske undertrykkelse. Volden mod oppositionen er en del af USA s forsøg på at gøre Colombia til et brohoved for at destabilisere det latinamerikanske forår. Enhedslisten støtter en fredelig og politisk løsning på krigen i Colombia. Derfor skal de væbnede modstandsbevægelser fjernes fra EU s terrorliste. Dét er et nødvendigt skridt for at kunne indlede fredsforhandlinger. Flere latinamerikanske regeringer tager afstand fra den nuværende kriminalisering af oppositionen, civil såvel som væbnet. På trods af kriminalisering og terrorlove mener Enhedslisten, at bevægelser i Danmark har ret til at vise solidaritet med legitime befrielseskampe i Latinamerika. Enhedslisten bakker aktivt op om nye danske solidaritetsinitiativer, der støtter studenter- og bondebevægelser i Colombia i kampen for demokrati og en politisk løsning på konflikten. Demokratisering og afmilitarisering i Thule USA tilstræber åbenlyst et politisk og militært verdensherredømme baseret på missilskjold og anden rumkrigsteknologi, satellitovervågning og counterforcestrategi. Det var den egentlige baggrund for Reagan-regeringens SDI-program i starten af 1980 erne, og det er grundlaget for den nuværende Bush-regerings missilforsvarsprogram, som er iværksat gennem de seneste år. Det danske riges luftterritorium og i særlig grad området ved Thule Air Base i Grønland er afgørende elementer i USA s samlede strategi for bestræbelserne på verdenskontrol. Som global supermagt tilstræber USA ret til absolut egen sikkerhed gennem dominans, og derfor må alle andre stater leve i absolut usikkerhed undergivet det amerikanske imperiums vilkårlighed. Det er en udvikling, der har været tilløb til i årtier, men som under præsident Bush, velvilligt hjulpet af den danske regering under Fogh Rasmussen, nu kulminerer med trusler, dels om våbenkapløb mellem USA, Rusland og Kina i verdensrummet, dels om fastlåsning i en verdensorden, hvor alle stater og folkeslag underlægges det amerikanske imperium og dermed fastlåses i en kapitalisme baseret på transnationale koncerners hæmningsløse profitjagt i ly af amerikansk kontrol og militarisme. Med opgraderingen af Thuleradaren i Grønland, gennemført i tilknytning til traktaten af 8. august 2004 mellem regeringerne i USA og Danmark og Grønlands Landsstyre, har Bushadministrationen sat fart i bestræbelserne på at realisere verdensherredømmestrategien med NMD, National Missile Defense. Siden Reagan lancerede Strategic Defense Initiative, SDI, i 1981, har USA arbejdet frem mod at udvikle et missilskjold over den amerikanske hemisfære. Men det gælder i vor tid, lige som i oldtiden, at når krigeren har skjoldet i den ene hånd, bæres angrebsvåbnet i den anden, her ved et destabiliserende og farligt skridt frem mod militarisering af verdensrummet. Det tidlige varslingssystem ved Thule Air Base har for 3-års perioden fået tildelt 260 millioner US dollars. Det officielle formål med opgraderingen af Thule Radaren var at skabe bedre evne til at opspore og følge missiler opsendt fra Mellemøsten. Tilsvarende foranstaltninger er iværksat ved radarsystemer på Beale Air Force Base i Californien og ved Fillingsdale Air Base i Skotland. De nævnte radarsystemer virker i sammenhæng, og dette kan også anvendes til egentlig missilstyring. Men en sådan anvendelse af Thule Radaren er en overtrædelse af en fortsat gældende flertalsbeslutning truffet af folketinget i Det var dengang daværende udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen talte undvigende om en gravhunderadar, som nok kunne gø, men ikke bide. Og det skal også bemærkes, at udenrigsminister Per Stig Møller den 26. maj 2004 overfor Enhedslisten bekræftede, at Danmark ikke med indgåelsen af forsvarsaftalen USA-Danmark-Grønland, havde godkendt missilskjoldsprojektet. Men som amerikanske sikkerhedseksperter kunne fastslå tilbage i 1999, har USA målrettet arbejdet på at opbygge såkaldte x-band radarer på baser over hele kloden, med baserne Beale i Californien, Thule i Grønland, Fillingsdale i Skotland og Hawaibasen som de væsentligste. Systemet af x-band radarer forudsætter et samspil, der omfatter varsling, opsporing og koordinering af egen missilstyring, altså en meget offensiv rolle til blandt andet Thule Radaren. Og den danske ambassade i Washington har selv leveret en åbenlys afsløring af dette forhold. På ambassadens hjemmeside kunne følgende betragtninger læses:»disse aftaler muliggør opdatering af radarfaciliteter ved Thulebasen som vil støtte det amerikanske missilskjold.«den grønlandske position, både fra Siumut og Inuit Ataqatigiit, har hele tiden været, at Thule Air Base ikke måtte bidrage til et nyt våbenkapløb, og at der siden den første baseaftale i 1951, som blev indgået mellem regeringerne i USA og Danmark hen over hovedet på det grønlandske folk, er vedtaget internationale konventioner om de oprindelige folks rettigheder. Derfor var det et fremskridt for det grønlandske folk, at landsstinget og landsstyret med den nye aftale er formelle traktatpartnere. Men det ændrer intet ved, at opgraderingen af Thule Radaren er begyndelsen til en ny global oprustningsspiral. Opsendelsen af nye satellitter sammen med opgraderingen af radarsystemerne er samtidig en støtte for USA s aggressionspolitik overfor andre stater, særligt i Mellemøsten. Thule Air Base og Thule Radaren bidrog også konkret til Bush-regeringens opstart af Irakkrigen. I forhold til Grønland har der altid fra dansk side været et skjult dobbeltspil, hvor det grønlandske folk gentagne gange er blevet taget som gidsler for skiftende danske regeringers følgagtighed overfor det amerikanske imperium. Danmarks indtræden i NATO blev indgået under falske forudsætninger, idet der hverken måtte oprettes militære baser eller udstationeres atomvåben på dansk territorium. Grønland blev udsat for begge dele, det første helt åbenlyst og det sidste som følge af daværende statsminister H. C. Hansens grove grundlovsbrud i Og som det var tilfældet med Baseaftalen i 1951, med atomvåbendeponeringenm og med B 52-overflyvningerne med atomvåben over Nordgrønland i 1950 erne og 1960 erne (indtil det afslørende flystyrt med Brintbomber 150 km inde på grønlandsk territorium i 1968) er også den seneste aftale kendetegnet af, at sikkerhedspolitikken afgøres ved lukkede forhandlinger og uden at de berørte befolkninger høres. På denne baggrund konstaterer Enhedslistens Årsmøde 2008, at der er behov for en øget folkelig deltagelse i sikkerhedspolitikken, at der er behov for en ny sikkerhedspolitisk debat både i Danmark og Grønland, og at det bliver nødvendigt at styrke kampen mod USA s bestræbelser på verdensherredømme og den dermed forbundne militarisering af verdensrummet.

3 VEDTAGET PÅ ÅRSMØDET Enhedslisten kræver derfor en gennemgribende demokratisering af sikkerheds- og forsvarspolitik i alle dele af Rigsfællesskabet mellem Danmark, Grønland og Færøerne. Der skal kastes lys over danske regeringers magtspil og dobbeltspil, og der skal skabes øget åbenhed omkring beslutningsprocessen i ethvert sikkerhedspolitisk anliggende. I 1987 rejste den daværende grønlandske fredsbevægelse SOR- SUNNATA krav om en Basekontrolkommission for Thule Air Base. Det var et krav, som dengang blev støttet af Inuit Ataqatigiit og Siumuts venstrefløj i landstinget og af SF og VS i folketinget, ligesom det var et krav med bred folkelig opbakning i Grønland og Danmark, som dele af Socialdemokratiet, heriblandt Lasse Budtz og Anker Jørgensen, også støttede. Opgraderingen af Thule Radaren og Grønlands placering som opmarch- og baseområde for USA s oprustning af verdensrummet har igen aktualiseret kravet om en Basekontrolkommission bestående af grønlandske og danske politikere samt sikkerhedspolitisk sagkyndige og repræsentanter for fredsbevægelserne. I Grønlands tilfælde vil det i dag betyde et sæde i Basekontrolkommissionen til Inuit Circumpolar Conference, ICC. Enhedslistens Årsmøde 2008 pålægger på denne baggrund Hovedbestyrelsen og Folketingsgruppen at bidrage til iværksættelse af - en fornyet intensiv sikkerhedspolitisk samfundsdebat om våbenkapløbet og Thule Radaren, herunder en offentlig høring - kontinuerlig kontakt med såvel Inuit Ataqatigiit som Siumut i sikkerhedspolitikken - fornyet diskussion af spørgsmålet om etablering af en Basekontrolkommission og af kommissoriet for dennes virke. Vedtagelse om religion Enhedslisten er et ikke-religiøst parti, men religiøse mennesker er velkomne. Enhedslisten er et politisk parti som arbejder for en socialistisk samfundsforandring. Det er vores opfattelse at mennesker kan ændre historien og derfor baserer vi os i det arbejde i videst muligt omfang på erfaringer og viden, som kan afprøves. I den forstand er Enhedslisten et ikke-religiøst parti. Al udvikling af religion sker gennem en kritisk debat og dialog om religionens rolle i samfundet, religiøse dogmer, praksisser og forestillinger. På den måde er Enhedslisten også et religionskritisk parti. Religion er ikke hævet over den almindelige samfundsudviklende debat. Men Enhedslisten er ikke et anti-religiøst parti. For os er religion et personligt valg, som partiet hverken skal eller vil blande sig i. Det afgørende er, at man støtter partiets politik og argumenterer for den på basis af erfaringer, politiske holdninger og viden. Vi går ind for en adskillelse af kirke og stat og forsvarer princippet om sekularisering forstået som adskillelsen af religion og politik, herunder også i den offentlige sektor. Det offentlige skal ikke bruges som kampplads for religiøs forkyndelse eller indrettes ud fra religiøse dogmer og regler. Vores fremmeste mål er via socialisme at frisætte de enkelte individer fra diverse undertrykkende strukturer, såsom kapitalisme, krig, racisme og altså også religion, når denne virker undertrykkende. Det betyder dog ikke på nogen måde, at vi vil forhindre religionsudøvelse. Tværtimod støtter vi ubetinget religionsfriheden og retten til at udøve sin religion uden at skulle blive forhånet eller ringeagtet, sådan som det slås fast i racismeparagraffen, som Enhedslisten ønsker bevaret. Grænsen for ytringsfriheden går netop ved forhånelse og ringeagt overfor bestemte personer og grupper. Når vi støtter religionsfrihed, så gælder dette også frihed fra religion. Derfor må religionen være et spørgsmål for den enkelte om dennes individuelle forhold til sin gud og ikke en samfundsindretning ud fra en bestemt religion. Sekularisering er at adskille religion og politik Religiøse mennesker de være sig jøder, kristne, muslimer eller andet er velkomne på alle niveauer i Enhedslisten, hvis de er enige i partiets politik. Når vi vælger personer til vores ledelse eller folketingskandidater sker det ikke efter deres personlige tro, men ud fra en vurdering af den enkeltes evner til at fremlægge og vinde gehør for Enhedslistens politik. Det er Enhedslistens mål at opbygge et mangfoldigt parti, hvor alle socialister er velkomne uanset deres religiøse eller kulturelle baggrund og praksis, så længe disse ikke aktivt strider mod netop vores socialistiske politik. I de sidste årtier er der kommet flere mennesker til Danmark med en anden baggrund end dansk. I det omfang disse mennesker er kommet ind på arbejdsmarkedet har de ofte fået de hårdeste job til den dårligste betaling. Som et socialistisk parti påhviler der os en særlig forpligtigelse til at være med til at give dem en stemme i kampen for bedre forhold. Det er en opgave for os at inddrage ikke bare mennesker med muslimsk baggrund, men alle indvandrere i kampen for den socialistiske samfundsforandring og en mere retfærdig verden. Diskrimination og undertrykkelse er uacceptabelt Religion må aldrig bruges til at undertrykke andre, men ej heller være en årsag til at diskriminere andre. Det er grundlæggende holdninger hos Enhedslisten: - At ingen religiøs retning har retten til at diktere sine dogmer overfor andre end de, som frivilligt har besluttet at efterleve dem. - At ingen religiøs forestilling kan retfærdiggøre selv en teoretisk accept af dødsstraf, stening, tortur, andre inhumane former for straf eller overtrædelser af menneskerettighederne. - At vi ligeledes tager skarpt afstand fra enhver religiøs lemlæstelse, herunder omskæring, af børn og unge. Religiøst betingede kirurgiske indgreb er individuelle valg, der ikke kan tages af forældrene på umyndige børns vegne. Ligeledes kan forældres religiøse valg heller ikke bruges til at nægte børn en nødvendig lægelig behandling - At vi tager ubetinget afstand fra personer som i religionens navn fordømmer måder at leve på, som ikke er til skade for andre, hvad enten det drejer sig om homoseksualitet eller sex uden for ægteskabet. - At fordømme ethvert land, som undertrykker religionsfriheden, herunder forsøger at hindre at borgere frit kan skifte religion eller gifte sig med en person med en anden religiøs baggrund. - At fordømme enhver diskrimination af folk på grund af etnisk tilhørsforhold, køn, religion, seksuel orientering eller social herkomst, herunder forsøg at fratage andre mennesker retten til at bære religiøse symboler i det offentlige rum, ligesom religiøse symboler aldrig må påtvinges. Det gælder fx kvinders frie ret til at fravælge eller tilvælge hovedtørklæder. Dog kan visse jobfunktioner grundet hygiejne eller sikkerhedsforhold forhindre dette, ligesom kravet om menneskelig kontakt kan sætte begrænsninger for brugen af burka o.l. - At vi arbejder for kvinders fulde ligestilling, hvad angår muligheder og rettigheder, som et led i kampen Vedtagne resolutioner Gør fagforeningerne til kamporganisationer Arbejdsgiverne har den økonomiske magt til, med god hjælp fra staten, at sørge for sine interesser. Fagforeningerne blev skabt for at sikre interesserne for dem der kun har deres arbejdskraft at sælge. Fagforeningerne blev skabt for at begrænse konkurrencen mellem arbejderne indbyrdes. Deres opgave er at sælge arbejdskraften i fællesskab, for at opnå de bedst mulige løn- og arbejdsvilkår. De er et helt nødvendigt led i arbejderklassens organisering, fordi de kan bruges til at organisere arbejderne uanset politiske holdninger, køn og etnisk baggrund. Men fagforeningerne kan ikke begrænse sig til det, hvis de for alvor vil sikre arbejdernes interesser. De må også føre en politisk kamp imod kapitalejerne som klasse og imod regeringer, der varetager borgerskabets interesser. Hvis fagforeningerne også vil varetage arbejdernes langsigtede interesser, må de kæmpe for socialismen. Hvis fagbevægelsen for alvor vil varetage arbejderklassens interesser, må den: - Udvikle en aktuel politik for arbejderklassens kampe. Disse kampe for egne interesser er på det samfundsmæssige plan afgørende for at trænge borgerskabet i defensiven. Igennem disse kampe er det muligt at organisere og aktivere fagbevægelsens medlemmer, og dermed gør fagforeningerne til medlemmernes organisationer. - Formulere løsninger på alle dele af samfundets problemer, og forsvare alle udsatte grupper uanset om det fx. drejer sig om unge, etniske mindretal, arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere eller det fx. drejer sig om miljø-, bolig- eller skatteproblemer - Udvikle sin selvstændighed og evne til at kæmpe for egne interesser, ikke for kvinders frigørelse, og at arbejde for et generelt opgør med de kønsroller der indskrænker vores frihed som mennesker. - At vi afviser at religiøse ledere og autoriteter skal kunne tale med en særlig vægt på vegne af etniske minoriteter. Vi afviser ethvert forsøg på religiøsificere vore etniske medborgere i samfundsdebatten. Sociale problemer skal behandles som sociale problemer og ikke som et spørgsmål om folks religion, hvor religiøse autoriteter gøres til forhandlingspartnere for løsningen af disse. Ligeledes afviser vi ethvert forsøg på at gennemføre religiøst betinget parallellovgivning i samfundet, det være sig via sharia eller andet. Et retssamfund er betinget af en universel lovgivning med lighed for loven. bare imod arbejdsgiverne men også imod den danske stats og EUs angreb på arbejderne. Medlemmernes direkte indflydelse på egne løn- og arbejdsvilkår»den danske model«er afgørende for organiseringsomfang og kampen mod de gule fagforeninger. - Gøre op med rivaliseringer og selvtilstrækkelighed blandt forbundene. Det svækker fagbevægelsen generelt og er ikke i medlemmernes interesse. - Forsvare det kollektive aftalesystem, konfliktretten og øvrige rettigheder der kan forsvare os mod løntrykkeri og social dumpning. - Rejse krav der bidrager til at overvinde de splittelser der præger arbejderklassen nationalt og internationalt, fx. de faglige splittelser mellem ufaglærte og faglærte, offentligt og privatansatte og køns- og lønmæssige splittelser. Fagbevægelsens situation De sidste år er fagbevægelsen blevet udsat for et voldsomt pres i form af en nyliberalistisk offensiv fra kapitalens og skiftende regeringers side, og en massiv borgerlig propaganda, der har forsøgt at sætte egoismen i højsædet. Gennem de seneste år er denne offensiv blevet voldsomt forstærket ved udvidelsen med de østeuropæiske lande, hvor de indre markeds regler betyder et alvorligt pres på danske løn- og arbejdsvilkår. Fagbevægelsen har som helhed ikke været i stand til at imødegå dette. Det afspejles ikke mindst i et stærkt faldende medlemstal især i LO-fagbevægelsen og en vækst i medlemstallet i de»gule fagforeninger«. En del af dette skyldes strukturelle forhold. Men en væsentlig årsag er den dominerende linje i fagbevægelsen, der har nedprioriteret den kollektive kamp for løn- og arbejdsvilkår, til fordel for»service-organisationen«,

4 VEDTAGNE RESOLUTIONER og til fordel for samarbejde med skiftende regeringer om at gennemføre en nyliberalistisk økonomisk politik. Samtidig har ledelserne ikke lyttet til medlemmernes utilfredshed med ukritisk opbakning og binding til Socialdemokratiet, centralisme og pamperi. Det har medført en situation, hvor store dele af medlemsskaren opfatter fagforeningerne som et nødvendigt onde, i stedet for som deres egen organisation, som de har mulighed for at bruge til at stå styrket over for arbejdsgiverne. Trods faldende organisationsprocent og problemer med at fastholde overenskomstdækningen på det private arbejdsmarked, er arbejderklassen i Danmark stadig en af de bedst organiserede i verden. Hvis de faglige ledere kender deres besøgelsestid, er der mulighed for at vende udviklingen. Enhedslisten vil: - Arbejde for, at fagbevægelsen formulerer løsninger på alle dele af samfundets problemer, og forsvare alle udsatte grupper, uanset om det f.eks. drejer sig om unge, kvinder, etniske mindretal, arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere, eller det f.eks. drejer sig om miljø-, bolig eller skatteproblemer. - Vi vil aktivt bekæmpe alle former for pamperi og privilegier for de faglige ledere. Deres høje lønninger, gyldne håndtryk, guldkort mv. er ikke alene en torn i øjet på medlemmerne, men medvirker også til en livsstil fjernt fra medlemmernes hverdag. - Være aktiv på alle niveauer i fagbevægelsen, men først og fremmest ved at styrke organiseringen på arbejdspladserne gennem valg af tillidsrepræsentanter og opbygning af faglige klubber samt ved at etablere samarbejde på tværs bl.a. gennem tillidsmandsringe.. - Opbygge en kamplinje i fagbevægelsen. Det betyder at vi vil samle de kræfter der er villige til at bruge strejker, blokader og andre kollektive kampskridt der udnytter fagbevægelsens samfundsmæssige styrke. - Udvikle den internationale solidaritet. Med kapitalens internationalisering og EUs stadig større indblanding i faglige rettigheder og arbejdsforhold til fordel for arbejdsgiverne, er det helt afgørende at opbygge international solidaritet. Enhedslisten vil bidrage med at dette arbejde udvikles på alle planer. Lige fra klubsamarbejde indenfor samme internationale koncern til fagforeningssamarbejde indenfor brancher og sektioner. Og til internationalt solidaritetsarbejde når faglige aktive forfølges og undertrykkes. Og alle steder det er muligt vil vi rejse krav om overholdelse af arbejdernes rettigheder. Aktuelle politiske opgaver - En påtrængende vigtig opgave i den politiske kamp er kampen for velfærd. Store dele af den offentlige sektor er til gavn for den brede befolkning, og de mange års privatiseringer og udliciteringer er ikke blot udplyndring af fælles gods, men også en svækkelse af de demokratiske muligheder for styring og udvikling af velfærden. Velfærdskampen er således lige så vigtig for privat- som offentlig ansatte. - Kampen idag for en god overenskomst, især med et stort lønløft til de lavtlønnede blandt de offentlig ansatte, kan være en god begyndelse i kampen for solidaritet og velfærd. Men også være et udgangspunkt for en styrkelse og fornyelse af fagbevægelsen, og for en mere aktiv linje. - Det er indlysende at jo mere samlet fagbevægelsen står desto bedre for gennemførelse af kravene. Men efter Enhedslistens opfattelse står dette ikke i modsætning til at stærke grupper kan kæmpe alene. Om en sådan kamp lykkes er afhængig af om de krav der stilles har bredere perspektiv, og om de kan skabe sympati og opbakning i andre dele af fagbevægelsen. I den aktuelle situation vil en succes for et enkeltområde på lønspørgsmålet nødvendigvis have opbakning fra og afsmittende effekt på andre områder. Vi arbejder for at leve ikke omvendt. Lønforhøjelser der betales af udvidelse af arbejdstiden og øget adgang til overarbejde skal afvises. Dårlig service, stress og nedslidning kan kun modvirkes ved, at det alt for høje arbejdstempo sættes ned. - En anden påtrængende opgave er forsvaret for de faglige rettigheder retten til kollektiv forhandling og konflikt. EF Domstolen blander sig i stigende grad i disse spørgsmål, med henblik på gennemførelsen af det indre marked. Også i andre retsafgørelser sættes der spørgsmålstegn ved hele grundlaget for den danske overenskomstmodel, og dermed også ved grundlaget for dansk medlemskab af EU. Enhedslisten vil sætte denne diskussion på dagsordenen på alle niveauer i fagbevægelsen. Det faglige arbejde i Enhedslisten Det er en opgave for alle niveauer i Enhedslisten at bidrage til en stærkere forankring i fagbevægelsen. Det kan ske på følgende måder: - Ved at lokalafdelingerne øger deres kontaktflade i forhold til arbejdspladser og fagforeninger i lokalområdet. - Ved at Fagligt Landsudvalg stiller oplægsholdere til rådighed for lokale møder, der er målrettet fagligt aktive, der har interesse for Enhedslistens politik. - Ved at der afholdes faglige landskonferencer og seminarer om emner, der står i centrum for arbejdspladsernes diskussioner. - Ved at styrke og udbygge netværk af Enhedsliste-medlemmer i de forskellige fagforeninger og brancher. - Et af midlerne til at gennemføre dette er, at alle medlemmer oplyser deres arbejdssted og hvilken faglig organisation, de er medlem af Vedtaget på Enhedslistens Årsmøde 18. april 2008 Mindre Marked Mere Samfund! Lige fra starten har Anders Foghs projekt været meget klart: Størrelsen på den offentlige sektor skal ned på et absolut minimum. Mantraet er effektiviseringer, og forbilledet er det private erhvervsliv. Metoderne er udgiftsstop, skattestop, frit-valgs-ordninger, privatiseringer og udliciteringer. Regeringen fastholder den offentlige sektor i et jerngreb, mens den private sektor på langt mere fordelagtige vilkår kan byde ind og overtage velfærdsopgaverne. Det får store konsekvenser, når basale velfærdsopgaver ikke længere er underlagt en demokratisk kontrol, men derimod skal fungere på markedsvilkår. Når det offentlige mister opgaven med at sikre velfærd til alle, kan der ikke sikres lige adgang til sundhedsområdet, plejesektoren, daginstitutionerne og uddannelserne. Når private virksomheder overtager forsyningssektoren og infrastrukturen, kan der ikke sikres økologisk bæredygtig udvikling. Enhedslisten vil en helt anden vej Vi vil stoppe privatisering og udlicitering af den offentlige sektor. Alt tyder på, at det blot medfører dårligere kvalitet og ringere arbejdsforhold, og der er ingen dokumentation for at udliciteringer giver bedre ydelser eller i det hele taget er en løsning til at højne velfærden. Uanset om det drejer sig om levering af rent vand, om sikring af alderdommen, uddannelsessystemet eller en ordentlig sundhedssektor kræver vi ud fra en demokratisk synsvinkel de fælles løsninger. Vi kæmper for en omfordeling af goderne i samfundet. Vi vil prioritere og udbygge den offentlige sektor. Vi vil have mere magt til arbejdspladserne og det lokale demokrati. Fælles velfærd giver muligheder for et godt liv og tryghed i hverdagen. Men den kræver en politisk prioritering af den offentlige sektor. Vi ser udgifter til skoler, hospitaler og institutioner som en investering i samfundet. De offentlige institutioner skaber grundlaget for, at alle har mulighed for at få en god opvækst, uddannelse, arbejdsliv og en værdig alderdom. Kun den vej sikrer vi, at hensynet til miljøet spiller ind. Kun den vej sikrer vi, at alle fremover har råd til vand, til varme og el og til at få passet deres børn, deres ældre, deres syge. Kun den vej sikrer vi, at der fortsat tages hånd om de handicappede, de sindslidende og de udviklings-hæmmede. Kun den vej sikrer vi, at der fortsat gøres en indsats for de mest udsatte, for de hjemløse, for misbrugerne. Udbygning af den offentlige sektor Den offentlige velfærd skal fremtidssikres, ikke afmonteres. Enhedslisten vil i folketinget, regioner og kommuner arbejde for at den offentlige sektor bliver udbygget. Uden fælles velfærd er der ingen tryghed i hverken den private eller den offentlige sektor. Vi vil arbejde for bedre løn og arbejdsvilkår, mindre nedslidning og stress, mindre kontrol og mere tillid til de ansatte. Vi vil øge antallet af ansatte og udvide uddannelsesmulighederne, for at forbedre arbejdsforholdene og sikre kvalificeret arbejdskraft fremover. Endelig skal vi gøre op med hele ideen om ny løn. Dette fører blot til mere individualiseret løn og vil ødelægge den kollektive teamstruktur, der er en forudsætning for ordentlig velfærdsydelser. Mere lokalt demokrati, styring og kontrol Velfærd handler om hverdagen. Den skal styres og kontrolleres ud fra lokalmiljøets behov. På samfundsniveau skal rammerne for den offentlige sektor sikres, så det er råd og muligheder nok. Men lokalt på arbejdspladser, i skolebestyrelserne og lokale råd skal varetagelsen af det offentlige bestemmes. Tilrettelæggelsen og udførelsen af velfærdsarbejdet skal planlægges af de ansatte sammen med modtagerne af velfærdsydelserne. Demokrati og brugerindflydelse skal ud i alle led. Vi ønsker at genskabe tilliden til de ansatte. De skal have mere frihed, større indflydelse og sikres ytringsfrihed. Men der skal selvfølgelig afsættes bedre tid til dialog og samarbejde i det daglige arbejde mellem de ansatte og modtagerne af velfærdsydelser, så brugerindflydelsen ikke resulterer i endnu mere stress for de ansatte. Forandringer kommer nedefra Enhedslisten vil parlamentarisk arbejde imod alle forringelser af velfærden og stille konkret forslag der kan udbygge og prioritere det offentlige. Men i hverdagen oplever vi, hvordan velfærden forringes i vores børns skoler, på egne arbejdspladser og i lokalmiljøet. Vi kan skabe forandringerne nedefra, ved konkret at involvere os der hvor vi er. Ved at stille forslag, ved at argumentere og handle for mindre marked og mere fælles velfærd på vores arbejdspladser, i skolebestyrelserne, lokale fagforeninger og organisationer. Klima kræver handling og mindre marked Klimaet blev under valgkampen i november 2007 tilsyneladende også en borgerlig mærkesag. Sammenhængen mellem klimaforandringer og energiforbrug og blandt andet biltrafikkens stadige stigning gør det imidlertid umuligt at sætte ind over for klimaændringerne uden et opgør med en række liberalistiske mærkesager, herunder ikke mindst ønsket om økonomisk vækst, og et farvel til markedet som reguleringsmekanisme. Derfor er regeringens klimapolitik strandet ved de tomme løfter og nogle uambitiøse mål for vedvarende energi. Danmark er i 2009 værtsland for det FN-klimatopmøde, der er sidste chance for at sikre målsætningen om at begrænse den globale temperaturstigning til 2 grader. Når alle partierne til højre for Enhedslisten øjensynligt er enige om, at dette kan opnås, samtidig med at den rige del af verden fortsætter sin ukritiske vækstpolitik, er Enhedslisten det eneste parti, der sætter spørgsmålstegn ved denne ufarbare strategi. Hvis FN s målsætning skal opnås, skal den globale udledning af drivhusgasser reduceres med mindst 85 % før Det forudsætter en dansk reduktion i udledning af drivhusgasser på 6 % om året (NOAH s Energi- og Klimagruppe), men alle partier med undtagelse af Enhedslisten har stillet sig tilfredse med en reduktion af energiforbruget på 2 % over fire år. Som et af verdens økonomisk rigeste lande og med et energiforbrug og en CO2 udledning, der er blandt verdens højeste, har Danmark en særlig forpligtelse til at gå forrest med energireduktion og CO2udledning. Der skal derfor sættes bindende reduktionsmål for den danske udledning af CO2 og andre drivhusgasser. Overgangen til vedvarende energi er en del men ikke den eneste metode til at reducere CO2 udslippet. Begrænsning i energiforbruget, højere energieffektivetet og omlægning af landbruget er andre midler. Den danske regering søger løbende at gøre klimaproblemet til den enkelte borgers ansvar. Med den ene hånd opfordres man til at cykle, slukke for stand-by knappen og skrue ned for varmen. Med den anden hånd fjernes

5 VEDTAGNE RESOLUTIONER» klimaproblemer, økonomisk vækst, økologisk krise og kapitalisme hører sammen«og miljømæssigt rigtigt er op ad bakke, og dyrt for den enkelte. Markedet skal sikre udvikling af vedvarende energi, siger regeringen, samtidig med at den indførte rammer, som har standset udbygningen. El-liberaliseringen skal sikre billig energi, siger regeringen. Resultatet er blevet det modsatte samtidig med at nogle få multinationale energiselskaber har overtaget markedet, og øget CO2 udslippet. Fokus er i dag de kortsigtede økonomiske gevinster. Selv statens eget energiselskab DONG Energy, bliver nu styret fuldstændigt efter markedsprincipper. Nye kulfyrede elværker uden anvendelse af overskudsvarmen planlægges samtidig med at der ikke investeres i havvindmølleprojekter fordi fortjenesten er for lav. På forbløffende få år er en effektiv og billig borger- og kommunalstyret energisektor i Danmark kastet ud til de multinationale selskabers profitstyring. spor og nye banestrækninger på bl.a. Fyn og i Østjylland. Regionale baner og bustrafik skal opprioriteres. Der skal etableres letbaner mellem byerne i tættere befolkede områder (trekantområdet, hovedstadsområdet og Århus). Det skal være billigere og nemmere at køre med tog og bus. Kommunerne skal pålægges et ansvar for klimaudviklingen. Der skal lægges planer for begrænsning af CO2udledningen, energibesparelser i eksisterende byggeri skal gennemføres, og ved byggetilladelser skal kræves de højest mulige standarder. Nybyggeri af storcentre skal indstilles fordi det fremmer biltrafikken og dermed CO2- udledningen. Kommuner og regioner skal forbedre den kollektive transport og den skjulte støtte til biltransport fjernes ved ændringer i befordringsfradrag, og virksomheders skattefradrag for transport. tilskud til offentlig trafik, der bygges motorveje, og elværkerne gives mulighed for at sælge overskydende CO2 kvoter til andre lande. Samtidig er ambitionerne for udvikling af vedvarende energi helt utilstrækkelige. Desuden indgår store dele af CO2 produktionen fra fly- og skibstrafik ikke i CO2 regnskabet. Klimaproblemer, økonomisk vækst, økologisk krise og kapitalisme hører sammen Jordens økosystem er belastet til smertegrænsen. Mere end en tredjedel af den energi jorden modtager fra solen beslaglægges af mennesket. Dertil kommer et enormt forbrug af fossile brændstoffer og andre ikke fornyelige råstoffer. Udledningen af drivhusgasser, og de dermed menneskeskabte klimaændringer, er derfor kun en del af en større økologisk krise. De riges overforbrug er hovedårsagen til denne krise. De riges overforbrug må derfor nedsættes, både på nationalt og globalt plan. Overforbrug og økonomisk vækst, der er tæt forbundet med vækst i energi- og andet resurseforbrug, må standses. Enhedslisten mener grundlæggende, at et opgør med kapitalismens iboende krav om evig økonomisk vækst er en forudsætning for at skabe varige løsninger på klodens energi- og miljøproblemer. Forbedret teknologi, bedre brændstofeffektivitet og private husholdningers besparelser forslår intet, når den samlede mængde af transport og industriprodukter fortsætter med at stige eksponentielt som hidtil. Ideen om»bæredygtig vækst, som den fremføres fra borgerligt hold, og desværre også af partier og grupperinger til venstre for midten, er et meningsløst paradoks, der kun har til formål at undgå det nødvendige opgør med den globale vækstøkonomi. Verden behøver ikke længere økonomisk vækst, men omfordeling. Global klimasolidaritet Forbruget skal ses globalt. Danmarks miljømæssige råderum overskrides voldsomt. Derfor skal vi skrue ned. Væksten skal ændres til et fald i de rige lande, for at give plads til øget velfærd i den fattige del af verden, uden at det går ud over klimaet. En væsentlig del af den energi- og dermed også CO2-producerende vareproduktion, er i dag flyttet fra de rige lande og til fattigere lande som Kina, Indien o.s.v.. Dermed skjules en del af den rige verdens CO2-produktion, idet den ikke indgår i de hjemlige landes CO2-statistik. Indregnes CO2-forureningen ved den udenlandske produktionen af f.eks. danskernes forbrugsvarer biler, tøj, elektronik, fødevarer o.s.v. vil det vise sig, at vores CO2-produktion reelt er langt højere end det der fremgår af den officielle statistik. En nylig undersøgelse foretaget af WWF viser f.eks., at energiforbruget i EU er mindst 12 % højere end de officielle tal, fordi man ikke medregner det energiforbrug, og dermed den CO2- udledning i ulandene, der går til produktion af forbrugsvarer til de rige lande. Klimapolitikken skal være solidarisk med den øvrige verden. Det er før vedtaget af Enhedslisten og gentaget mange gange bl.a. af Ingeniørforeningen i Danmark: Skal verdens ressourcer fordeles ligeligt i en verden med stigende befolkningstal, skal vi på længere sigt reducere vores ressourceforbrug med en faktor 10 og inden for de næste 25 år med en faktor 4. Det gælder alle former for ressourcer: energi, vand, råstoffer og jord. Det betyder, at vi skal gå forrest med at sænke forbruget, styrke genanvendelse, styrke fornyelse af ressourcer, og stoppe med at bruge ikke fornybare ressourcer. Det forudsætter et opgør med den økonomiske vækst og dermed en afvisning af det liberalistiske/kapitalistiske samfund. Den liberalistiske strategis fallit Regeringen ønsker ikke at røre ved de forhold og rammer i samfundet, som kan få borgere og virksomheder til at gå i den rigtige retning. At leve klima- De fattige lande rammes hårdest af klimaændringerne Konsekvenserne af klimaforandringerne er ikke ligeligt fordelt. Klimaforandringerne medfører store forandringer i naturgrundlaget. Plante- og dyrearter vil forsvinde mens tørke og oversvømmelser sender millioner af mennesker på flugt. De fattigste er dårligst rustede til at klare katastrofer, og uligheden øges på grund af klimaforandringerne. Derfor er det vigtigere end nogensinde at bekæmpe årsager til klimaforandringerne, og at styrke ulandene i at klare forandrede vilkår med fokus på de fattigste befolkningsgrupper. Det kan være med teknologi og know-how til at håndtere store vandmasser, plante skov for at sinke vandafstrømning, bevare vand til tørre tider, sikre boliger og lokale vedvarende energiproduktioner. Det kan være med ressourcer til at bekæmpe nye sygdomme, der breder sig på grund af klimaændringer. Hvad kan der gøres nu? Klimaet kan ikke tåle flere liberalistiske eksperimenter. Energisektoren må demokratiseres og tilbage under offentlig kontrol og eje. Vi skal genindføre offentlig og forbrugerejet produktion, der giver forbrugerne indflydelse på deres lokale energianlæg. Der skal gennemføres en overordnet planlægning, der sikrer at transportbehovet mindskes og at kollektive trafiksystemer udbygges, bliver billige, effektive og behagelige at anvende. Taksterne skal ned, og der skal gives særlige rabatter til børn og lavindkomstgrupper. Godstrafikken skal tilbage på skinner og langvejstransport af varer skal ikke længere favoriseres ved lave energipriser. Danskerne er blandt de mest bilbrugende befolkninger i EU på trods af korte afstande. Vi skal omstille transportsystemet, så vi overflytter trafikken fra vej og fly til bus, tog og letbaner. Der skal turbo på genopretning af skinnenettet, og nye baner skal etableres overalt i landet. Der skal udvides med ekstra Det fremføres hyppigt, og er foreslået af EU, at vores energiproblemer kan løses ved produktion af bioethanol mv. Det er imidlertid ikke en farbar vej. For det første er frugtbar jord allerede en begrænset resurse, og for det andet vil en udvidelse af de industrielle landbrug til også at producere bioethanol mv. være en løsning med et meget begrænset overskud af energi, fordi produktionen af bioethanol i sig selv kræver store energimængder til landbrugsmaskiner, kunstgødning, pesticider og syntesen af bioethanol. Dertil kommer, at produktionen af biobrændsel ligger i hænderne på store internationale selskaber med tilknytning til produktionen af pesticider, og med interesser i bilindustrien. De katastrofale følger for lokalbefolkningen ved produktion af f. eks. soya og palmeolie er velkendte, men for ingenting at regne, hvis produktionen af bioethanol mv. først for alvor kommer i gang. Den internationale atomkraftlobby er igen på banen med påberåbelse af, at atomkraft er en CO2-fri og»vedvarende«energiform. Men det forbigås fuldstændigt, at problemet med afskaffelse af radioaktivt affald på ingen måde er løst, at uranresurserne er begrænsede og at udvindingen heraf er forbundet med en omfattende CO2 forurening. Det er betegnende for den liberalistiske vækstmodel, at man tromler frem med (og tilsyneladende i flere lande accepterer) en så betingelsesløs udvidelse af energiproduktionen, bare den er profitgivende, frem for at prioritere besparelser og energieffektivisering. Produktionsmåden i landbrug og skovbrug er afgørende for en langsigtet klimastrategi. Dansk landbrug har øjnet store økonomiske interesser i at konvertere braklagte arealer til produktion af biobrændstoffer. I forvejen er dansk landbrug en skandale. Dansk landbrug forbruger langt mere energi og protein, end det producerer. Produktion af bioethanol mv. vil kun gøre dette værre. Produktion af bioethanol mv. skaber mangel på frugtbar

6 AKTUELLE POLITISKE UDTALELSER jord og øger priserne på fødevarer til skade for de fattige landes befolkninger. Desuden udpiner det jorden ved blandt andet at reducere muldlaget, der er en forudsætning for et på langt sigt bæredygtigt landbrug. I stedet for produktion af bioethanol mv. må der satses på energibesparelser, kollektiv transport og en nedsættelse af forbruget. Vi mener at Danmark skal gå forrest ved at investere i energibesparelser. Den bedste og hurtigste reduktion af energiforbruget er den energi man ikke bruger! Omfattende besparelser og effektiviseringer i industri og erhverv og i offentlige virksomheder kan ske via afgifter på energi og CO2, der tilbageføres til energispareforanstaltninger. Vi skal lave omfattende besparelser i boliger, og nybyggeri skal være energineutralt. Vedvarende energi giver kun få klimagasser og kan produceres lokalt. Hvis vi sænker forbruget kan vi blive selvforsynende med energi. Det kræver hurtig udbygning med vindmøller langt til havs og på dybere vand, hvor vindmøllerne ikke konflikter med naturinteresser. Vindmøller på land skal opføres med hensyntagen til lokale forhold og ikke af hensyn til store elselskabers økonomiske profit. Dannelse af lokale vindmøllelaug skal fremmes. Produktionsmåden i landbrug og skovbrug er afgørende for en langsigtet klimastrategi. Muldopbygning skal fremmes i landbruget ved at tilbageføre det organiske materiale til jorden i stedet for at afbrænde det som biobrændsler. Det industrielle landbrug er storforbruger af energi samtidig med at det udpiner jorden. Det industrielle landbrug skal afløses af økologisk landbrug med et større areal af græsmarker, og en lavere dyretæthed. Økologisk jordbrug udleder mindre klimagasser end konventionelt bl.a. fordi kunstgødning kræver meget energi at fremstille, og fordi gødningsniveaet er lavere. Skovarealet skal tredobles og naturnær skovdrift indføres. Ved naturgenopretning skal antallet af vådområder mangedobles. Ved en sådan strategi kan CO2 opfanges i jorden og skovene og en betydelig CO2 udledning undgås samtidig med at jordens frugtbarhed øges og forureningen begrænses. Enhedslisten vil foreslå klimainitiativer overalt, hvor vi er repræsenterede og støtte initiativer fra bevægelser og organisationer, der tager en bæredygtig fremtid alvorligt. Internationale aftaler kræver NGO pres Enhedslisten arbejder for nationale forpligtelser på klimaområdet, men vil også fremme internationale aftaler. Imidlertid skal disse basere sig på reelle nedskæringer i udledningen af klimagasser og i forpligtende aftaler mellem rige lande og fattige lande. Vi vil ikke være med i aftaler, der sælger varm luft, eller kun indeholder uforpligtende hensigtserklæringer. Enhedslisten er modstander af de såkaldte fleksible mekanismer i Kyotoaftalen, og vi mener heller ikke at CO2 opbygning i jord og skov skal med i kvoteregnskabet De store internationale aftaler, der vil blive indgået i de kommende år vil blive indgået på et svagt grundlag. Udgangspunktet er Kyoto-aftalen og de nylige klimaaftaler på Bali, som det lykkedes USA at sabotere til et ultralavt ambitionsniveau. Skal de kommende klimaforhandlinger i København i 2009 derfor nå frem til et bare nogenlunde acceptabelt resultat kræver det et stærkt pres. Der er ikke noget der tyder på at presset Enhedslisten gør en forskel Anders Fogh klarede endnu et folketingsvalg, og oppositionens fremgang gik ikke til Enhedslisten, men til SF, som desværre er på vej mod højre. Derfor er der mere end nogensinde behov for et socialistisk alternativ, og her er der kun Enhedslisten til at gøre det Kampen for socialismen er aktuel Kampen for socialismen er aktuel og nødvendig. Hver eneste dag leverer kapitalismen eksempler på, hvorledes den bygger på udbytning og undertrykkelse i form af voksende ulighed, fattigdom, krig, folkemord og ødelæggelse af naturen i et omfang, så det truer menneskehedens overlevelse. Arbejderklassen må i fællesskab med alle undertrykte folk i verden gennemføre en politisk og social revolution, der fører til et konsekvent opgør med dette system. Vi skal have samfund, der bygger på solidaritet, lige vilkår og muligheder for alle, så den enkelte får størst mulig frihed til at udfolde sig i harmoni med natur og miljø. Det betyder ikke kun omfattende indgreb i og kontrol med den private ejendomsret til produktionsmidlerne. Det betyder også etablering af nye former for demokrati, hvor fællesskabet forvalter det politiske og det økonomiske liv. Vi lever i et klassesamfund, hvor en lille gruppe kapitalejere og virksomhedsledere har den reelle magt. Det store flertal har interesse i et opgør med klassesamfundet. Det gælder først og fremmest arbejderklassen, der udgøres af det store flertal af lønarbejdere i offentlig og privat ansættelse, men også i Danmark må arbejderklassen kæmpe for og sammen med alle undertrykte. Socialismen er mere end en vision Socialismen er mere end en vision om et andet samfund. Den er ledetråden for vores aktuelle politik. Ingen socialisme uden opgør med magthaverne: Derfor stiller Enhedslisten de spørgsmål, som andre lader ligge, derfor sætter vi»lys på magten«og afslører magtmisbrug og pamperi uanset hvor det finder sted. Ingen socialisme uden magt til folket: fra officielt hold bliver tilstrækkeligt. Derfor er det nødvendigt at NGO erne kommer på banen. Enhedslisten hilser det derfor velkomment, at der nu er taget initiativ til en NGO klimagruppe, der forhåbentlig vil kunne samle kraft og styrke til at presse de kommende forhandlinger i en mere klimavenlig retning. AKTUELLE POLITISKE UDTALELSER Derfor kæmper Enhedslisten i enhver sammenhæng for mere samfund og mindre marked, mere fælles ejendom og folkelig kontrol. Ingen socialisme uden velfærd: Derfor slås Enhedslisten for velfærd til alle, for gode løn- og arbejdsvilkår. Derfor vil vi sikre alle, der står uden for arbejdsmarkedet, en god økonomi. Derfor nægter vi at indgå i forlig, der medfører forringelser for almindelige mennesker. Ingen socialisme uden fællesskab: Derfor kæmper Enhedslisten imod enhver form for privatisering af offentlig ejendom, energiforsyning, kommunikationsmidler og serviceydelser. Derfor støtter vi alle forsøg på at erstatte private profitinteresser med fælles ejerskab og demokrati. Ingen socialisme uden lighed: Derfor støtter Enhedslisten ethvert forslag, der sikrer lige vilkår og lige muligheder for alle mennesker. Derfor kræver vi at de rige skal bære den største byrde. Derfor støtter vi arbejdernes krav om størst mulig andel i merværdien. Ingen socialisme uden kvindefrigørelse: Derfor kæmper Enhedslisten både for kvinders ligestilling, hvad angår muligheder og rettigheder, men også for en generel frigørelse fra de kønsroller, der begrænser menneskers frihed. Derfor kæmper vi for ligeløn og for kvinders ret til økonomisk selvstændighed og reel frihed. Ingen socialisme uden mangfoldighed: Derfor støtter Enhedslisten mindretallenes ret til selv at organisere kampen for deres krav og rettigheder i samfundet og i bevægelserne. Derfor forsvarer vi ethvert undertrykt mindretal mod chikane og racisme. Derfor kæmper vi mod ensretning og for plads til alle uanset social og etnisk baggrund, religiøs overbevisning og seksuel orientering også i det politiske liv! Ingen socialisme uden ungdomsoprør: Derfor byder vi de unges initiativer og udfordringer velkommen, fordi vi ikke står stille og samfundet konstant skal udvikles. Ingen socialisme uden demokrati: Derfor kæmper Enhedslisten for at udvide demokratiet på arbejdspladsen og imod bureaukratisk kontrol. Derfor kæmper vi for frihed og faglige rettigheder og imod overvågningssamfund, terrorlovgivning og EU. Ingen socialisme uden international solidaritet: Derfor støtter vi kampen for faglige og sociale rettigheder overalt i verden og bekæmper de multinationale firmaers udbytning af befolkningen i 3.verdens lande. Derfor skal Danmark gå forrest med solidarisk bistand, der kommer de fattige og undertrykte til gode. Ingen socialisme uden frihed: Derfor støtter Enhedslisten kampen for demokrati overalt i verden, og forsvarer undertrykte folks ret til at gøre væbnet modstand mod besættelsesmagter og diktatoriske regimer. Derfor støtter vi befrielsesbevægelser, der har demokratiske mål og metoder. Ingen socialisme uden fred: Derfor kræver Enhedslisten, at Danmark fører en selvstændig, fredelig udenrigspolitik og afviser enhver deltagelse i militære alliancer og operationer, der tjener imperialistiske interesser. Ingen socialisme uden en jord at leve på: Derfor kæmper Enhedslisten for fuldstændig omstilling til vedvarende energi, økologisk producerede fødevarer, kollektiv trafik og imod produktion og forbrug, der ødelægger natur og miljø, og mod markedets hærværk mod vores klode. Ingen socialisme uden internationalisme: Derfor tilstræber Enhedslisten et tættere samarbejde med anti-kapitalistiske organisationer i andre lande, som kæmper imod undertrykkelse og for et socialistisk demokrati for alle. Ingen socialisme uden forandring nedefra: Derfor bygger Enhedslisten sin politik på, at al forandring kommer fra folks egne aktiviteter på arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, i bolig- og lokalområder. Derfor vil vi styrke fagforeningernes og de folkelige organisationers muligheder for at kunne blande sig i parlamenternes beslutninger. Ingen socialisme uden enhed: Derfor vil Enhedslisten fremme solidariteten mellem arbejderne, både lokalt på arbejdspladserne og på regionalt, nationalt og internationalt niveau. Derfor vil Enhedslisten modvirke splittelsen mellem arbejdende/arbejdsløse, offentligt/privat ansatte, kvinder/ mænd, og mellem mennesker med forskellige etnisk og religiøs baggrund. Derfor er Enhedslisten til enhver tid og på alle niveauer parat til at samarbejde med andre arbejderpartier og folkelige organisationer for at opnå konkrete resultater her og nu, og for skridt for skridt, at opbygge en styrke, der for alvor kan true magthaverne. Enhedslisten skal være en politisk kamporganisation Arbejderklassens frigørelse er dens eget værk. Men det kræver at den organiserer sig i bevægelser, fagforeninger og politiske partier, som både afspejler dens mangfoldighed og enhed i handling. Enhedslisten vil bidrage til udvikling af et revolutionært masseparti, der kan medvirke til at skabe en alliance mellem arbejderklassen og andre undertrykte grupper for at udvikle et demokrati hvor befolkningsflertallet har den afgørende magt over både økonomien og politikken et demokrati, hvor der gøres op med alle former for

7 AKTUELLE POLITISKE UDTALELSER undertrykkelse, uanset om den skyldes klassetilhørsforhold, køn, seksuel orientering, etnisk eller religiøst tilhørsforhold. Tag ansvar for velfærden støt de strejkende Det er en langsigtet opgave, som vi vil tage følgende skridt til at løse ud fra de muligheder Enhedslisten har i dag: - Vi vil omlægge vores politiske agitation, så vi i langt højere grad end hidtil tager udgangspunkt i de konkrete problemer, som arbejderklassen og andre undertrykte grupper står over for. - Vi vil satse målbevidst på at øge Enhedslistens forankring i fagbevægelse, elev- og studenterbevægelse, boligforeninger og lejerbevægelse og i alle folkelige bevægelser, der opstår om aktuelle kampspørgsmål. - Vi vil styrke Enhedslistens organiserede arbejde i og dialog med disse bevægelser, ved at styrke de Enhedsliste-netværk der allerede findes, og etablere netværk, hvor de endnu ikke er. - Vi vil arbejde på at ændre Enhedslistens sammensætning såvel medlemsmæssigt og i ledelsen som i de parlamentariske organer, så den i langt højere grad afspejler arbejderbefolkningens sociale, kønsmæssige og etniske sammensætning. - Vi vil tilbyde alle Enhedslistens medlemmer skoling i partiets grundlag og politik. - Vi vil styrke HB, så den får mulighed for at være det politisk ledende og koordinerende organ for vores arbejde i lokalområderne, bevægelserne og de parlamentariske forsamlinger. - Vi vil blive bedre til at opsamle og dele de erfaringer og den viden, som Enhedslistens medlemmer er i besiddelse af til gavn for både politikudvikling og praktisk handling i klassekampen. - Vi vil føre en løbende diskussion om mål og midler i kampen for socialismen, internt såvel som med alle andre strømninger i arbejderbevægelsen, der vil gå seriøst ind i en denne debat. Løbende proces Målsætningen er med andre ord at udvikle Enhedslisten til en politisk kamporganisation, der kollektivt forholder sig til den politiske, økonomiske, ideologiske og kulturelle kamps aktuelle udfordringer. Det er en løbende proces, hvor alle aktive medlemmer og ledelsen må bidrage til bedre koordinering, bedre prioritering af kræfterne, grundigere afklaring af uenigheder, bedre analyser af vores muligheder og begrænsninger det giver tilsammen mere fællesskab i handling. Den politiske situation rummer mange muligheder for at komme på banen med vores mærkesager. Men det er op til os selv at udnytte disse muligheder. Derfor opfordrer vi alle vores medlemmer og sympatisører til at gå aktivt ind i arbejdet i den kommende periode, og dermed være med til at sikre den nødvendige styrkelse af Enhedslisten. Målet er, at Enhedslisten bliver den ledende kraft på den danske venstrefløj. Billige fødevarer til de fattige Massive prisstigninger på fødevarer har skabt store problemer for de fattige. Hovedårsagen til problemerne er den massive udbytning af jordens ressourcer, som den rige del af verden og de store koncerner står for. Derfor kræver en løsning af sultproblemerne en helt ny politik, hvor udgangspunktet er at styrke den tredje verdens fattige bønder. Enhedslisten foreslår derfor: 1. Danmark afsætter 200 millioner kroner til en umiddelbar indsats for at skaffe mad til verdens fattige. 2. Danmark gennemfører en målrettet indsats for at udbrede kendskabet til moderne økologiske produktionsmetoder i verdens fattige lande. FN har dokumenteret, at dette vil kunne føre til en fordobling eller tredobling af produktionen mange steder. Mere industrilandbrug med øget anvendelse af gmo, pesticider og kunstgødning vil ødelægge naturgrundlaget, fokusere på produktion af foder til de vestlige landes animalske produktion og presse de fattige bønder væk fra deres jord. En sådan udvikling vil øge sultproblemerne ikke løse dem. 3. Danmark ophører øjeblikkeligt med at bruge produkter, der kunne anvendes som mad eller foder i produktionen af biobrændsel. Danmark forsøger i EU at få opbakning til en tilsvarende politik i EU s energipolitik og tager initiativ til en international aftale, der kan beskytte landbrugsjord og natur mod at blive inddraget til at producere biobrændsel. 4. Danmarks svineproduktion halveres i løbet af de næste fem år. I den nuværende situation er det helt uacceptabelt, at Danmark beslaglægger store områder i Latinamerika til produktion af foder til den danske svineproduktion. Denne produktion er miljømæssigt ubæredygtig både i Danmark og på globalt plan. På længere sigt omlægges Danmarks landbrugsproduktion til 100 procent økologi og den animalske produktion reduceres til et omfang, der svarer til det foder, der kan produceres i Danmark og en slagtekapacitet, der sikrer, at dyrene bliver slagtet i deres nærområde. Danmark arbejder for, at denne politik udvides til hele EU. Der indføres en effektiv pris og avancekontrol i Danmark, sådan at producenter og detailhandel forhindres i at øge priserne på fødevarer mere end priserne er steget på For miljø og sociale rettigheder mod Lissabon-traktaten og EU Det er en hån mod demokratiet, når regeringen sammen med Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre vil køre Lissabon-traktaten igennem uden en folkeafstemning. Indholdsmæssigt er der ikke nogen forskel på Lissabon-traktaten og den EU-forfatning, som borgerne i Frankrig og Hollands afviste ved en folkeafstemning. Alligevel er de europæiske magthavere gennem en række tekniske ændringer sluppet for folkeafstemninger i alle lande undtagen Irland, hvor forfatningen sikrer, at suverænitetsafgivelse skal til folkeafstemning. Politikerne ved godt, at begejstringen for EU s liberalistiske og udemokratiske projekt ikke er ret stor og at det ville have været helt umuligt at få Lissabon-traktaten igennem, hvis den skulle have været til folkeafstemning i EU-landene. Derfor kræver Enhedslisten folkeafstemning om Lissabontraktaten. Lissabon-traktaten giver mere magt til EU-systemet og undergraver det nationale demokrati. Det sker samtidig med, at EF-domstolen undergraver fagforeningernes mulighed for at sikre gode løn- og arbejdsforhold gennem blokader og strejker. Disse problemer kan kun løses gennem en ændring i Lissabon-traktaten eller ved vedtagelse af en protokol i tilknytning til denne. Desværre afviser både Socialdemokraterne og SF at medvirke til at presse regeringen til en sådan løsning. For dem er vedtagelsen af Lissabon-traktaten vigtigere end forsvaret for konfliktretten. Enhedslisten fastholder kravet om, at konfliktretten skal sikres inden en beslutning om Lissabon-traktaten. SF har valgt at hjælpe regeringen igennem med Lissabon-traktaten og vil også hjælpe regeringen med at slippe af med forsvars- og retsforbeholdet. Lissabon-traktaten indeholder krav om at landene skal forbedre deres militære kapacitet og mulighed for at EU kan gå i krig, uden at det er vedtaget i FN. Dette åbner op for en dansk deltagelse i udviklingen af en egentlig EUhær og EU s etablering som en militær stormagt. Enhedslisten afviser opbygningen af en EU-hær og militær aktion uden vedtagelse i FN. SFs forsvar for sit svigt er, at der er brug for et alternativ til USA s dominans på verdensplan og at EU kan udgøre et sådant alternativ. Desværre viser erfaringerne, at EU s handelspolitik og øvrige politik over for u-landene ikke er mere sympatisk end USA s politik. Gennem sin aggressive handelspolitik og landbrugspolitik har EU medvirket til at smadre mulighederne for økonomisk og social udvikling i mange lande. Med vedtagelsen af Lissabon-traktaten sker der en centralisering af handelspolitikken, udenrigspolitikken og anvendelsen af våben i forsvaret for EU s interesser. Enhedslistens alternativ til Lissabontraktaten er udviklingen af et europæisk samarbejde, hvor minimumsregler suppleres med muligheder for, at de enkelte lande kan gå længere af hensyn til mennesker, natur, miljø og dyrevelfærd. I stedet for et europæisk samarbejde, hvor private virksomheders profit, privatiseringer og udbud af offentlige ydelser står i centrum, skal der opbygges et samarbejde, hvor hensynet til menneskers muligheder for fri udfoldelse og miljøet står i centrum. Som et led i dette arbejde deltager Enhedslistens medlemmer aktivt i de brede bevægelser, som arbejder for disse mål. I disse dage strejker tusinder af lavtlønnede offentligt ansatte for højere løn. Det store flertal i befolkningen er enige i de strejkendes krav. I første omgang handler strejken om, at store grupper af offentligt ansatte halter voldsomt bagefter i lønudviklingen. Det store flertal af sygeplejersker, SoSu er, pædagoger og pædagogmedhjælpere er kvinder. Så kampen for mere i løn handler også om at rette op på det faktum, at kvinder i dag tjener 18 % mindre end mænd mandeløn til kvindefag. Strejken for højere løn er også en kamp for at sikre arbejdskraft til bedre velfærd og til bedre arbejdsforhold for de ansatte. De strejkende er gået forrest i ansvarlighed overfor velfærden for syge, gamle, børn og unge. Enhedslisten opfordrer alle privat som offentligt ansatte, og brugere såvel som pårørende til at tage ansvar for velfærden og støtte de strejkende. Fra konfliktens første dag rumler planerne om et regeringsindgreb blandt regeringspartierne. Med et figenblad, i form af en uforpligtende ligelønskommission, vil man forsøge at få et eventuelt indgreb til at glide ned. Men her og nu er det ikke kommissioner, der kan løse lavtlønsproblemerne. Det kan kun kroner og øre. Et indgreb vil være et direkte angreb på konfliktretten for såvel offentligt som privat ansatte. Derfor opfordrer Enhedslisten til, at hele fagbevægelsen gør det lysende klart for regeringen, at man ikke vil finde sig i et indgreb, og at et eventuelt indgreb vil blive mødt med protester, demonstrationer og strejker. Vi er enige med FOA. Nøglen til at løse lavtlønsproblemerne for de offentligt ansatte ligger hos de partier, der i ord har støttet kravet om, at staten skal afsætte en pulje penge til kommuner og regioner. Enhedslisten står fast på, at ord skal følges af handling. Derfor vil vi opfordre dem til at leve op til deres løfter til de lavtlønnede offentligt ansatte. Samtidig vil vi afkræve dem et løfte om, at de ikke medvirker til et indgreb i konflikten, der ophøjer et mæglingsforslag til lov. Vi er med de strejkende hele vejen, og vil i de kommende dage og uger arbejde for, at den folkelige opbakning til de strejkende fastholdes og styrkes. Afvis regeringsindgreb i konflikten Vi står i en meget tilspidset overenskomstsituation med udsigt til et regeringsindgreb. Et regeringsindgreb i en strejke, som er fuldt lovlig, og som ikke mindst har en meget stor opbakning, både blandt de strejkende og generelt i befolkningen. I denne situation har Enhedslisten ikke kun en mulighed, men også et stort ansvar for»at gøre en forskel.«vi siger derfor følgende: 1. I tilfælde af et regeringsindgreb opfordrer Enhedslisten til, at det imødegås med så omfattende proteststrejker som muligt. Både blandt offentlige såvel som privat-ansatte. 2. Der bør i forlængelse af dette indkaldes til et møde for at tillidsfolk og andre repræsentanter for de strejkende med henblik på at diskutere perspektiverne for en fortsat kamp.

8 8 VEDTÆGTER Vedtægter for Enhedslisten de rød-grønne 1. Navn Enhedslisten de rød-grønne. 2. Formål Enhedslisten vil arbejde for skabelsen af et socialistisk demokrati i Danmark og internationalt. Enhedslisten opfatter det som en afgørende opgave at sikre samarbejde på venstrefløjen og samling af røde og grønne kræfter. Enhedslisten vil arbejde for venstrefløjsrepræsentation i Folketinget. 3. Medlemskab og kontingent Man kan blive medlem af Enhedslisten ved at tilslutte sig Enhedslistens formål og betale kontingent som fastsat af årsmødet. Kontingentet opkræves af Enhedslistens landsorganisation. Kontingentet deles mellem landsorganisationen og afdelingerne efter årsmødets bestemmelse. Hovedbestyrelsen kan fastsætte et særligt lavt introduktionskontingent ligesom der i enkelte tilfælde kan fastsættes et særligt lavt kontingent. Medlemskab ophører ved mere end 6 måneders kontingentrestance. Det forventes, at medlemmer af Enhedslisten er organiseret i den fagforening/forbund, der dækker det overenskomstområde, i hvilket man er beskæftiget. 4. Afdelinger Afdelinger kan oprettes i lokalområder med medlemmer af Enhedslisten. Oprettelse og nedlæggelse af afdelinger godkendes af Enhedslistens hovedbestyrelse. Afdelinger skal have selvstændig økonomi og egne vedtægter. Hovedbestyrelsen kan i helt særlige tilfælde give tilladelse til at der oprettes en afdeling ud fra andre kriterier end geografiske. Hovedbestyrelsen kan også beslutte at en sådan afdeling skal nedlægges. 5. Årsmødet Årsmødet afholdes som årligt delegeretmøde og er Enhedslistens højeste myndighed. Årsmødet indkaldes af hovedbestyrelsen. Et ekstraordinært årsmøde kan indkaldes af et flertal af hovedbestyrelsen eller 1/10 af medlemmerne. Ekstraordinære årsmøder skal indkaldes med en særlig dagsorden. Hvis valg af folketingskandidater er på dagordenen, skal der forinden foretages urafstemning efter reglerne i 8. Hovedbestyrelsen fastsætter et samlet antal delegerede, der fordeles mellem afdelingerne i forhold til antal medlemmer. Alle afdelinger har ret til at vælge min. 2 delegerede til både årsmøder og delegeretkonferencer. Den enkelte afdelings delegerede vælges på møder, hvor alle medlemmer skal inviteres. Hvis der er kampvalg benyttes samme valgmetode som ved valg af hovedbestyrelsen. Årsmødet forberedes af Hovedbestyrelsen med forslag til dagsorden og dirigenter, samt en anbefaling af hvilke forslag, der skal behandles. Hovedbestyrelsen, afdelinger, udvalg og enkeltmedlemmer kan fremsætte forslag til årsmødet. Sidste frist for indlevering af hovedforslag er 10 uger før landsmødet. Bestyrelsen skal senest otte uger før årsmødet fremlægge et begrundet forslag til dagsorden for medlemmerne. Sidste frist for indlevering af forslag til aktuelle politiske udtalelser, samt af ændringsforslag, herunder ændringsforslag til dagsordenen, er en måned før landsmødet. Den afgående Hovedbestyrelse eller det afgående forretningsudvalg, kan dog fremsætte presserende politiske udtalelser ved landsmødets åbning. Hovedbestyrelsen sikrer at medlemmerne informeres om alle årsmødets vedtagelser. I det omfang, vedtagelserne kan tolkes forskelligt, vedtager Hovedbestyrelsen en tolkning og en begrundelse herfor. Delegeretkonferencer Hovedbestyrelsen kan indkalde til besluttende delegeretkonferencer. 6. Hovedbestyrelsen Enhedslistens hovedbestyrelse består af 25 medlemmer valgt på årsmødet. Repræsentanter fra afdelinger, der ikke er repræsenteret i hovedbestyrelsen, får rejserefusion til hovedbestyrelsesmøderne. Højst 1/5 af HB s medlemmer må udgøres af fuldtidsrepræsentanter og ansatte i Enhedslisten eller i tilknyttet virksomhed. Det gælder uanset ansættelsesforholdets karakter, omfang og varighed. Valg af hovedbestyrelse Anmeldte grupper af delegerede svarende til en eller flere hele femogtyvendedele af årsmødets delegerede kan (forud for hovedbestyrelsesvalget i plenum) uden videre få valgt deres kandidater til hovedbestyrelsen i overensstemmelse med den angivne brøkdel af delegerede, de når op på. Hovedbestyrelsesmedlemmer valgt på denne måde er ikke omfattet af bestemmelsen om begrænsning af antallet af fuldtidsrepræsentanter og ansatte, med mindre der vælges mindst 5 hovedbestyrelsesmedlemmer for det enkelte mindretal. De eventuelt anmeldte mindretalsgrupper har herefter ingen indflydelse på resten af hovedbestyrelsens sammensætning. Resten af hovedbestyrelsen vælges ved skriftlig afstemning, hvor hver delegeret højst kan stemme på et antal kandidater svarende til halvdelen (oprundet til nærmeste hele tal) af det antal hovedbestyrelsesmedlemmer, der skal vælges. Ved valg til HB skal hvert køn have mindst 10 pladser. Der opstilles 2 lister med henholdsvis de mandlige og kvindelige kandidater. Kandidaterne vælges efter deres stemmetal. Hvis der ikke er 10 kandidater på én af listerne suppleres op fra den anden liste (bestemmelsen om kønskvotering bortfalder automatisk fra og med årsmødet i 2010). Ikke valgte kandidater indgår på en suppleantliste, prioriteret efter kandidaternes stemmetal. Suppleanter bliver medlem af hovedbestyrelsen, når hovedbestyrelsesmedlemmer udtræder permanent eller for en periode af minimum 3 måneder. De øverste 2 suppleanter indkaldes til HB-møderne med taleret. Der føres statistik over hovedbestyrelsesmedlemmernes deltagelse i hovedbestyrelsesmøderne på baggrund af en mødeprotokol. Hovedbestyrelsens funktion Hovedbestyrelsen holder mindst 8 10 møder i perioden. Hovedbestyrelsesmøderne er åbne for Enhedslistens medlemmer. Hovedbestyrelsen tilstræber at træffe afgørelser i enighed. Ved uenighed træffes afgørelser ved almindeligt stemmeflertal. Hovedbestyrelsen vælger blandt sine medlemmer et Forretningsudvalg på max. 1/3 af sine medlemmer, der kan fungere og udtale sig på Enhedslistens vegne mellem hovedbestyrelsesmøderne. Forretningsudvalget tegner Enhedslisten i økonomisk henseende. Højst 1/3 af Forretningsudvalget må udgøres af fuldtidsrepræsentanter og ansatte. Kønsfordelingen i arbejdsudvalget er underkastet samme kønskvoteringsregler som hovedbestyrelsen (træder i kraft fra og med årsmødet 2006). Hovedbestyrelsen er ansvarlig for Enhedslistens økonomi over for årsmødet. Hovedbestyrelsen fremlægger regnskab og budget for årsmødet. Hovedbestyrelsen ansætter og afskediger ansatte (inkl. sekretærer for folketingsmedlemmer). 7. Urafstemning Politiske spørgsmål kan afgøres ved urafstemning. Et årsmøde, hovedbestyrelsen eller 10 procent af medlemmerne kan sætte et politisk spørgsmål til urafstemning. Beslutninger truffet ved urafstemning kan dog efterfølgende ændres af et årsmøde. Stemmeafgivelse ved urafstemning skal altid finde sted på medlemsmøder i afdelingen. 8. Folketingskandidater Enhedslistens folketingskandidater skal være medlemmer af Enhedslisten. Forud for hvert årsmøde afholdes en urafstemning om valg af spidskandidater til Folketinget. Medlemmer, som ønsker at opstille som spidskandidater, tilmelder sig urafstemningen. Urafstemningen omhandler spidskandidater i alle storkredse med undtagelse af Bornholm samt et antal suppleantpladser fastlagt af Hovedbestyrelsen før tilmelding. Ved urafstemningen kan hvert medlem stemme på op til 10 kandidater. Resultatet er vejledende for årsmødets valg af spidskandidater og 1. suppleanter. Årsmødet nedsætter et kandidatudvalg med en repræsentant for hver af de 10 storkredse samt to repræsentanter for HB. Kandidatudvalget udarbejder et forslag til kandidatliste. Mindretal og andre kan stille alternative forslag. Valget af spidskandidater sker som et valg mellem de foreslåede hele lister (med storkredse og de dertil foreslåede kandidatnavne og evt. suppleanter). Der stemmes i et antal runder, hvor den liste, der får færrest stemmer i hver runde glider ud. Har en kandidatliste ved den sidste afstemning på årsmødet mindst 2/3 flertal er den vedtaget og endelig. Såfremt en (mindretals)liste ved den sidste afstemning opnår over 1/3 af stemmerne på årsmødet afholdes urafstemning blandt medlemmerne om to kandidatlister. I tilfælde af at en spidskandidat ikke kan eller vil opstille samt i tilfælde af eksklusion kan bestyrelsen vælge en ny kandidat frem til årsmødet. Partiskift Såvel spidskandidater som øvrige folketingskandidater samt kandidater til regions- og kommunevalg udtræder af den parlamentariske forsamling, de er kandidater til, hvis den pågældende ikke længere er medlem af Enhedslisten. Ligesom Enhedslisten ikke accepterer, at valgte medlemmer tager deres mandat med sig ved udtrædelse af Enhedslisten, modtages andre partiers mandater heller ikke som Enhedslistemandater. Valg af øvrige kandidater Øvrige folketingskandidater vælges i lokalafdelingerne. Storkredsene vælger lokale folketingskandidater hvert år på Regionsorganisationernes generalforsamlinger eller repræsentantskabsmøder. I regionsorganisationer der omfatter flere storkredse, går de fremmødte på regionsgeneralforsamlingen eller regionsrepræsentantskabsmødet fra de respektive storkredse for sig og vælger kandidater til deres egen storkreds. Der bør dog tilstræbes tæt samarbejde og kontakt mellem alle kandidater i regionen også på tværs af storkredsenes grænser. Regionerne har pligt til at sikre, at der altid er kandidater i alle opstillingskredse i deres område. Regionsbestyrelserne har ret til at besætte ubesatte lokale opstillingskredse i tilfælde af, at der udskrives valg. 9. Enhedslistens folketingsgruppe Enhedslistens folketingsmedlemmer er opstillet og valgt på Enhedslistens grundlag og er ansvarlige over for Enhedslistens hovedbestyrelse og årsmøde. Væsentlige politiske spørgsmål drøftes mellem folketingsgruppen og hovedbestyrelsen, og der tilstræbes konsensus. Ved uenighed skal sagen forelægges hovedbestyrelsen til afgørelse. 10. Udvalg Landsdækkende politiske udvalg kan oprettes efter godkendelse i hovedbestyrelsen. Udvalget organiserer sig efter behov hvis det skønnes nødvendigt med en koordinationsgruppe på 2-3 personer, der evt. sammen med ansatte tilrettelægger udvalgets møder og koordinerer arbejdet mellem møderne. Der afholdes et årligt landsmøde i en weekend eller på en helligdag, hvor man prioriterer og udstikker hovedlinjerne for arbejdet i det kommende år. Udvalgene udarbejder et kommissorium for sit arbejde, som efterfølgende skal godkendes i hovedbestyrelsen. Medlemmer af Enhedslisten ydes rejserefusion til udvalgsmøder. Udvalgenes vigtigste opgaver er: - at sikre, at der så vidt muligt er fungerende regionale underudvalg under landsudvalget så mange steder i landet som muligt. - at være politisk aktive i.f.t. de relevante folkelige bevægelser på feltet, - at fungere politikudviklende, såvel generelt og programmatisk som i.f.t.

9 VEDTÆGTER 9 større udspil fra hovedbestyrelsen og folketingsgruppen, - at informere Enhedslistens øvrige medlemmer, - at stille forslag om aktiviteter, der kan inddrage bredere dele af Enhedslisten. Folketingsgruppen og hovedbestyrelsen skal sende udspil samt væsentlige sager til høring i det/de relevante udvalg. Udvalg kan kun udtale sig i eget navn. Udvalgsmøderne er åbne og annoncerede for alle medlemmer af Enhedslisten. Interesserede, der ikke er medlem af Enhedslisten, kan inviteres til at deltage i udvalgsarbejdet. Enhedslistens udvalg udarbejder hvert år en beretning, som indgår i HB s beretning. 11. Rotationsordning Centrale tillidshverv i Enhedslisten er ikke tidsubegrænsede. - Medlemmer af folketinget kan ikke opstille til urafstemningen ved årsmødet efter deres syvende år i Folketinget. - Fuldtidsansatte lokalpolitikere, f.eks. borgmestre, kan ikke genopstille til hvervet efter to fireårsperioder. - Man kan højst være medlem af HB i 7 år indenfor en 9 års periode - Ansatte i Enhedslisten er ansat i stillinger af højst 7 års varighed. (Det gælder dog for ansatte ansat før 1/3 1999, at de kan være ansat i op til 10 år.). Enhedsliste-ansattes orlovsperioder tæller som døde perioder i forhold til rotationsreglen. Tidspunktet hvor en ansat udroteres udskydes således med det tidsrum (dage/uger/måneder/år) en ansat sammenlagt har holdt orlov under sin ansættelse i Enhedslisten. For samtlige tillidshverv gælder, at der tidligst kan søges opstilling/ansættelse igen til samme tillidshverv efter 2 års pause. Personer der er faldet for rotationsordning, fordi de har bestridt et tillidshverv, der er omfattet af pind 1, 2 eller 4 kan ikke i to år efter rotationen er påbegyndt, bestride et andet hverv som er omfattet af pind 1, 2 eller Partiskat og økonomi Enhedslistens folketingsmedlemmer indbetaler partiskat svarende til den del af indtægten, der ligger over gennemsnittet af en faglært arbejders løn i København (minus fradrag af skat og særlige udgifter i f. m. hvervet). Har et folketingsmedlem en betydelig indtægtsnedgang i forbindelse med valget, kan hovedbestyrelsen i særlige tilfælde godkende en midlertidig reduktion af partiskatten. Der betales også partiskat af eftervederlaget som folketingsmedlem. Kommunalbestyrelsesmedlemmer og regionsrådsmedlemmer betaler 1/3 af bruttobeløbet i partiskat til lokalafdelingen/lokalafdelinger hhv. Enhedslistens regionale organisation (gældende fra næste kommunalvalg). Modregnes en del af indtægten i anden indkomst, betales ikke partiskat af denne del. Den lokale/regionale organisation kan godkende reduktion i partiskatten svarende til dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste som følge af midlertidig eller permanent nedsat arbejdstid. Der betales ligeledes 1/3 af bruttobeløbet i partiskat af indtægter fra andre hverv (domsmænd, valgtilforordnede, råd og nævn), hvortil Enhedslisten udpeger repræsentanter. Hovedbestyrelsen kan vedtage mere præcise retningslinier for partiskat. Enhedslistens regnskab revideres dels af en årsmødevalgt intern revisor, dels af en ekstern revision, hvor revisionsselskabet udskiftes mindst hvert 5 år. For Enhedslisten hæfter alene dens formue. 13. Udelukkelse stk. 1. Medlemmer, der modarbejder Enhedslistens formål og politiske grundlag eller som handler til skade for Enhedslisten, kan udelukkes fra Enhedslisten. stk. 2. Beslutning om udelukkelse træffes af hovedbestyrelsen med 5/6 flertal. Kun afdelinger, afdelingsbestyrelser og Forretningsudvalget kan indstille medlemmer til udelukkelse af Enhedslisten. Før et medlem indstilles til udelukkelse skal vedkommende have oplyst hvad årsagen er til at udelukkelse overvejes. Og medlemmet skal have lejlighed til såvel mundtligt som skriftligt at ytre sig. stk. 3. Hovedbestyrelsens beslutning om udelukkelse kan af det pågældende medlem indankes til årsmødet. En sådan anke har ikke opsættende virkning. Anken skal fremsendes senest 14 dage før årsmødet. Det udelukkede medlem skal have lejlighed til at ytre sig såvel skriftligt som mundtligt over for årsmødet. Årsmødet træffer beslutning i ankesagen med almindeligt flertal. stk. 4. Personer der tidligere er udelukket fra Enhedslisten kan kun genoptages i organisationen, hvis hovedbestyrelsen godkender dette. Beslutning herom træffes med almindeligt flertal. Stk. 5. Udelukkelse fra Enhedslisten medfører automatisk udelukkelse fra Enhedslistens udvalg. Et udelukket medlem kan først deltage i Enhedslistens udvalg efter godkendelse iht. stk. 4. stk. 6. Medlemmer af Enhedslistens udvalg, som ikke er medlem af Enhedslisten, kan midlertidigt udelukkes fra et udvalg. Udvalg kan indstille til hovedbestyrelsen at et medlem midlertidigt udelukkes. Før et medlem indstilles til midlertidig udelukkelse af et udvalg skal vedkommende have oplyst hvad årsagen er til at udelukkelse overvejes. Og medlemmet skal have lejlighed til såvel mundtligt som skriftligt at ytre sig. Hovedbestyrelsen træffer afgørelse med 5/6 flertal. Et udelukket medlem kan først deltage i Enhedslistens udvalg efter godkendelse iht. stk Lovudvalg Årsmødet vælger et lovudvalg på 3 personer. Folketingsmedlemmer, hovedbestyrelsesmedlemmer og ansatte kan ikke vælges til lovudvalget. Lovudvalget er ansvarlig for fortolkning af vedtægterne. Medlemmer, HB, afdelinger og udvalg kan indbringe tvivlsspørgsmål for lovudvalget, der også kan tage sager op af egen drift. Lovudvalgets afgørelse er bindende mellem årsmøderne. Lovudvalget fremlægger en skriftlig beretning til årsmøder. 15. Ændring af vedtægter Vedtægterne kan ændres, hvis mindst 50 procent af de tilstedeværende delegerede stemmer for forslag til ændring af vedtægterne. Senest ændret på årsmødet 20. april 2008 Arbejdsplan for Enhedslisten maj 2008 maj 2009 Arbejdsplanen beskriver de eksterne aktiviteter som hele Enhedslisten vil prioritere i det kommende år og de interne debatter som hele partiet skal engageres i. Til slut opridses de opgaver, vi kan se tegner sig frem til 2010 Eksterne aktiviteter 1. Kampagne: efteråret 2008 Uddannelseskampagne Kampagnen skal være en kamp for kvalitativ og gratis uddannelse for alle unge og skal også have fokus på dem der ikke får en uddannelse, bl.a. med krav om max. 24 elever, mulighed for gruppeeksamen, ingen lærerfri timer og mulighed for udvikling af alternative læringsformer. Kampagnen skal være for en forbedring af undervisningsmiljø, mangfoldighed og demokratisering på folkeskoleområdet, bl.a. med krav om fjernelse af nationale test, elevplaner og ensretning. Kampagnen skal være et opgør med markedsgørelsen: konkurrencementaliteten, privatiseringstendenser, brugerbetaling, privat sponsorering m.m. Enhedslisten vil sammen med andre bekæmpe bureaukratisk kontrol og detailstyring og slås for lærernes metodefrihed og decentrale faglige, pædagogiske udvikling. Det er også nødvendigt at sikre en forbedret økonomi til folkeskoler og ungdomsuddannelser. Kampagnen laves i samarbejde med uddannelsesudvalget. Desuden skal Enhedslisten søge at lave kampagnen i samarbejde med SUF. 2. Kampagne: foråret 2009 En bæredygtig globalisering Kampagnen kan bl.a. tage udgangspunkt i debatten om globalt samarbejde og FN s rolle, vores finanslovsforslag om»social og bæredygtig globalisering,«samt en klar international miljøvinkel om klimaproblemer. Vi skal gøre det klart at de rige lande skal stå i spidsen for omstilling til vedvarende energi, kritik af bioethanol lavet af fødevarer og udsigten til millioner af klimaflygtninge, hvis der ikke handles nu. Også på energiområdet har det vist sig, at privatiseringer og handel med energi og kvoter på det frie marked ikke fremmer en bæredygtig udvikling. Som forberedelse af kommunalvalget er det oplagt at koble klimadebatten på den lokale udvikling med planer for en bæredygtig udvikling i kommunerne. Det kan f.eks. være planer for og investeringer i: - energibesparende boliger og bæredygtig byplanlægning - tiltag, der bremser bilpendling i storbyer og fremmer kollektiv transport - omstilling af energiforbruget til vedvarende energi - omstilling til økologisk madindbkøb til kantiner og institutioner Kampagnen udarbejdes i samarbejde med miljøudvalget. Interne aktiviteter Kampen mod nynazisterne Selv om de højreekstreme kræfter det seneste års tid er blevet svækkede og mere splittede, er de dog en fare, som vi stadig skal tage alvorligt. Dette er ikke en indsats, som der kan planlægges en central kampagne for, men noget, som vi på alle niveauer må adressere, hvor problemet dukker op. Specielt i Århus har de stadig en vis styrke på gadeplanet, hvor de fører sig frem med vold, chikane og hærværk. En del af problemet har her længe været en manglende seriøs politi-ind-

10 10 ARBEJDSPLAN sats mod den direkte kriminelle del af den nynazistiske aktivitet. Derfor har der på det seneste været en hidtil uset optrapning af bl.a. hærværk og rudeknusninger. Enhedslistens Århus-afdeling skal ikke stå alene med dette. Parlamentarisk skal afdelingen have al nødvendig støtte til kravet om, at politiet tager den nynazistiske kriminalitet alvorligt. Herunder også at få støtte fra andre partier, som det er sket lokalt i forhold til byråd og fagbevægelse. Det er vigtigt med en forståelse af, at dette ikke er en»højre-venstrefløjskamp«. Men mellem demokrati og højreekstrem terror. Også økonomisk bør landsorganisationen og andre afdelinger stille sig solidariske med afdelingen, hvis dette opgør nødvendiggør en håndsstrækning. Mere debat, bedre politik En demokratisk debat med udgangspunkt i medlemmernes konkrete erfaringer og socialistiske ideer er udgangspunktet for udviklingen af Enhedslistens politik. For at fremme denne debat oprettes et debatforum til intern debat, for alle medlemmer af Enhedslisten, på internettet, i forbindelse med Enhedslistens hjemmeside Interne politiske debatter Globalt samarbejde og FN s rolle Der iværksættes en intern politisk debat om Globalt samarbejde og FN s rolle.. Diskussionen kommer til at omhandle globalt samarbejde og FN s mulige rolle som alternativ til USA s tiltagen sig ret til egenhændigt at gribe ind overalt på kloden med militære midler og økonomisk pression. Diskussionen skal tage udgangspunkt i en kritisk og realistisk vurdering af FN, såvel som i en kritik af den nuværende tilstand. Diskussionen vil også dreje sig om, hvordan vi kan opstille reformkrav, samtidig med at vi ønsker en helt anden verdensorden og et andet ressourceforbrug. Ligesom debatten skal drejes sig om, hvem der skaber forandringerne og hvordan vi fører en global kamp for en bedre verden. HB nedsætter en arbejdsgruppe, der i samarbejde med Internationalt Udvalg sørger for analysearbejdet, en materialesamling, oplægsholdere, medlemsdebat, bl.a. i Rød-Grønne Linjer, og et seminar, der drøfter hovedlinjerne i det dokument, der skal vedtages på årsmødet i Kønspolitik og ligestilling Enhedslisten iværksætter en debat om kønspolitik, ligestilling og feminisme. Feminismen er under stadig udvikling, hvilket bør afspejles i Enhedslistens arbejde. Både klassisk og nyere feminisme bør medtænkes og gennemføres i praksis på de sagsområder, hvor det er relevant. Trods lovgivning på ligestillingsområdet, er ligestilling på løn- og andre områder ikke gennemført i praksis. Det skal Enhedslisten gøre noget ved. Pt. uddybes lønforskellene mellem kvinder og mænd på baggrund af tiltagende liberaliseringer og udsultning af den offentlige sektor. Derudover skal det medtænkes, at vi skal frigøre os og kæmpe imod diskrimination, der baserer sig på den traditionelle tænkning af kønsroller. Klassekampen hænger sammen med kvindekampen/feminismen, hvilket Enhedslisten anerkender og agerer efter. Det bør også undersøges, hvilke udfordringer og muligheder, der ligger i at føre feministisk politik i dag? Debatten skal ledsages af udadvendte aktiviteter på det kønspolitiske og ligestillingsmæssige område. Arbejdet med kønspolitik og ligestilling skal også foregå internt i Enhedslisten. Derfor skal spørgsmålet om, hvordan vi inddrager flere kvinder i det aktive politiske arbejde i partiet indgå i debatten. Denne debat kan naturligt tage udgangspunkt i konklusionerne i den projektopgave, der er udarbejdet af to studerende på Københavns Universitet. Opgaven har fokus på kvinders deltagelse i Enhedslistens hovedbestyrelse og peger på en række forhold af strukturel, kulturel og kønspolitisk karakter, der har betydning for kvinders engagement i arbejdet. Disse forhold kan gøre sig gældende på alle niveauer i Enhedslistens organisation og altså ikke alene i hovedbestyrelsen. I debatten skal også inddrages spørgsmålet om kønskvotering ved valg til hovedbestyrelse og forretningsudvalg. Reglen om kønskvotering har været gældende fra og med årsmødet 2006 og bortfalder automatisk fra og med årsmødet 2010 Partidebat om demokrati og socialisme Der gennemføres inden årsmødet 2009 en partidebat om demokrati og socialisme. Debatten skal udvikle Enhedslistens demokratiopfattelse. Debatten består i et seminar, en temadebat i Rød Grønne Linjer (mindst 2 opslag afsættes til formålet), og evt. debat på årsmødet Kursus- og seminarvirksomhed Vi har brug for at systematisere vores kursusvirksomhed: - for hurtigere at integrere de mange nye medlemmer i diskussionerne og arbejdet derfor er det også vigtigt at tilbuddet retter sig mod både nye og»gamle«medlemmer. - for at styrke medlemmernes og afdelingernes fælles grundlag for diskussioner og politikudvikling. - for at de af os, der har været med i mange år, kan få genoplivet og aktualiseret de vigtigere, mere grundlæggende emner og diskussioner - for at vi alle bliver bedre i stand til at handle politisk, individuelt og kollektivt, i den politiske virkelighed i Danmark i dag. Derfor er det en opgave for det nye HB at nedsætte et udvalg, der kan sørge for at få igangsat den proces med overordnede debatter om ligestilling, socialisme og religion, kapitalismens nye ansigter, socialisme, aktionsformer og meget mere. Organisationsudvikling Der afholdes et landsdækkende aktivisttræf, hvor alle afdelinger, udvalg og netværk i Enhedslisten mødes samme weekend ultimo september/primo oktober Formålet med aktivisttræffet er at lave et stort samlet arrangement for medlemmer, der allerede i dag er aktive i Enhedslisten. Samtidig skal aktivisttræffet virke inkluderende i forhold til de medlemmer, der har et ønske om at blive aktive, men som mangler anledning til at komme i gang. Der udsendes et skema til samtlige medlemmer til registrering af faglig organisering, arbejdsplads, tillidshverv, politiske interesseområder, organisations medlemsskaber mm. Hvert år udsendes et skema til samtlige medlemmer, hvor de skal angive eventuelle ændringer til registreringsskemaet. Afdelingerne pålægges at indsamle informationerne for de medlemmer der ikke selv indsender registreringsskemaet / ændringsskemaet Det faglige arbejdes nødvendighed Der skal tages stilling til, hvordan det faglige arbejde i Enhedslisten kan varetages, når der ikke længere er en faglig sekretær. Bl.a. skal der mindst arrangeres et fagligt seminar i efteråret. HB har ansvaret for umiddelbart efter årsmødet at indkalde folketingssekretariatet og FLU til en diskussion heraf. Mere debat, bedre politik En demokratisk debat med udgangspunkt i medlemmernes konkrete erfaringer og socialistiske ideer er udgangspunktet for udviklingen af Enhedslistens politik. For at fremme denne debat oprettes et debatforum til intern debat, for alle medlemmer af Enhedslisten, på internettet, i forbindelse med Enhedslistens hjemmeside Dobbeltorganisering HB pålægges at forberede forslag til dobbeltorganisering i Enhedslisten til fremlæggelse på årsmødet Dette forslag medfører, at der skal ses på de nødvendige vedtægtsændringer for indførsel af Dobbeltorganisering, samtidig med at de praktiske opgaver ifm. indførelse deraf afklares og påbegyndes. Dobbeltorganisering Enhedslistens vedtægter ændres således at medlemskab ikke længere alene er geografisk bestemt. Fremover skal medlemmer også organiseres indenfor deres faglige område. Dobbeltorganiseringen betyder at der skal udarbejdes nye udvalgsstrukturer og at der skal skabes helt nye kommunikationsveje, samarbejdsformer og beslutningsprocesser i forhold til Folketingsgruppen og de ansatte på Christiansborg/Studiestræde. Opgaver for Enhedslisten frem til 2010 De næste par år stiller den politiske udvikling os over for en række opgaver. De kræver grundig forberedelse, hvis de skal kunne bruges til at rodfæste Enhedslistens politik i bredere dele af befolkningen, og styrke den folkelige kamp. Enhedslisten prioriterer aktiviteter og forberedelsen af følgende områder: Styrkelse af velfærdbevægelsen Fogh-regeringen fortsætter. Valgkampen og de mange folkelige aktiviteter har presset regeringen til at love flere brede forlig, men den politiske linie med mere markedsstyring ser ud til at fortsætte. Uligheden fortsætter og utilfredsheden med forholdene i den offentlige sektor fortsætter. Derfor vil velfærdskampen også fortsætte og vi skal være klar når det sker. Kampen mod EU-traktaten og for forbeholdene Regeringen og et flertal i Folketinget har besluttet, at der ikke skal være folkeafstemning om EU-traktaten. Til gengæld lægger regeringen op til en folkeafstemning om at afskaffe et eller flere af EU-forbeholdene. Enhedslisten kan ikke støtte, at EU-forbeholdene afskaffes. EU, de faglige rettigheder og østaftalen EU angriber de faglige rettigheder i en situation hvor presset på løn- og arbejdsvilkår øges som følge af det indre marked. Det er i sig selv en alvorlig svækkelse af fagforeningernes muligheder for at bekæmpe social dumping, og situationen forværres yderligere når»østaftalen«udløber i maj Enhedslisten går forrest sammen med de aktive dele af fagbevægelsen med konkrete forslag til at bekæmpe denne udvikling. Europæisk Socialt Forum 2008 Det Europæiske Sociale Forum afholdes september i Malmö. Det giver muligheder for at udbygge deltagelsen i Danmark. Enhedslisten vil bi-

11 ARBEJDSPLAN 11 drag til og lære af processen omkring de sociale fora. Det er et vigtigt redskab for bevægelserne til at opbygge nye samarbejder, udvikle alternativer og forberede de kommende kampe. Ikke mindst kan det blive et vigtigt led i opbygningen af en klimabevægelse og forberedelserne til Klimatopmøde i København 2009 og i opbygningen af en fælles europæisk og nordisk kamp for velfærd og faglige rettigheder. Fred i Irak, Afghanistan og Palæstina Regeringen vil i løbet af 2008 fremlægge en samlet strategi for langvarig deltagelse i krigen i Afghanistan. Enhedslisten vil fremlægge vores bud på en fredelig løsning i Afghanistan. Enhedslisten vil i antikrigsbevægelsen støtte den internationale kamp mod besættelsen af Irak. Den 15. maj 2008 er Nakba-dag, 60-årsdagen for oprettelsen af Staten Israel og palæstinensernes fordrivelse, hvor Enhedslisten vil deltage i Palæstina-initiativets kampagne for bl.a. palæstinensernes ret til at vende tilbage og mod Israels fortsatte besættelse af de palæstinensiske områder. Demokrati og menneskerettigheder Kampen for retfærdighed, demokrati og respekt for menneskerettigheder står i centrum for Enhedslistens internationale politik. Derfor siger vi fra hver eneste gang disse trædes under fode, hvad enten det er det russiske regimes overgreb i Tjetjenien, det iranske mullah-styres undertrykkelse af egne statsborgere eller USA s overgreb på fundamentale menneskerettigheder Finanslovsforhandlinger 2008 De økonomiske rammer for kommunerne vil være indehold i finanslovsforslaget for 2010, der fremsættes inden kommunevalget Enhedslisten vil derfor fremsætte forslag til finansloven der kan sikre velfærden i kommune og fremme borgernes indflydelse på kommunens aktiviteter Skattepolitik Lad de rige betale, foråret 2009 Regeringen satser på et bredt flertal om en skattereform i foråret Den vil fortsætte den asociale skattepolitik med skattestop, skattelettelser til de velbjergede, frede de rigeste boligejere, og skabe øget ulighed ved at hæve jobfradrag, og forhøje energi- og miljøafgifterne. Enhedslisten vil kæmpe for udbygning af den kollektive velfærd og omfordeling af skattebyrden fra rig til fattig. Samt beskatning af multinationale virksomheder, nordsøolie og arbejdsfri kapitalgevinster på jord og fast ejendom. EU-parlamentsvalg, juli 2009 I sommeren 2009 er der være valg til EU-parlamentet. Enhedslisten stiller ikke selv op, men opfordrer til at stemme på enten Junibevægelsen eller Folkebevægelsen mod EU. Enhedslisten må forholde sig kritisk til forfatningstraktaten og EU s liberaliseringspolitik i samarbejde med andre EU-kritiske og socialistiske organisationer og arbejde aktivt for at få skabt et solidarisk internationalt samarbejde. Kommune- og regionsvalg 2009 Til november 2009 er der kommunalog regionsvalg. Denne valgkamp skal bruges til et opgør med de kræfter, der støtter regeringens udhuling af velfærden og det kommunale selvstyre. Vores mål skal være at opstille i flere kommuner end sidst og opnå et endnu bedre valg end i Derfor skal vi allerede i»...løbet af foråret og sommeren 2008 igangsætte en debat i afdelingerne om, hvorfor det er vigtigt, at Enhedslisten arbejder for en kommunal- og regional parlamentarisk repræsentation, og om hvad vi skal bruge den parlamentariske repræsentation til. Gennem erfaringerne fra de nuværende valgte for Enhedslisten skal der skabes en forståelse for, hvad det indebærer at være valgt lokalt for Enhedslisten både for den enkelte kandidat, de lokale partiafdelinger og baggrundsgrupper samt for organisationen centralt. Debatten afsluttes med et landsdækkende seminar i efteråret 2008, hvor erfaringerne udmøntes i et samlet grundlag. Derved bliver den enkelte kandidats mandat så klart som muligt, og vi kan i god tid få starte forberedelserne til dette valg med kandidatopstilling og politikudvikling. Klimatopmøde 2009 Selv om der er kommet mere fokus på klimaændringerne og konsekvenserne af disse, mangler vi at se politisk vilje til konkret handling og fastlæggelse af de nødvendige bindende målsætninger. Det vigtigste resultat af det seneste FN-klimatopmøde på Bali i 2007 var, at der blev lagt en plan for det fremtidige arbejde frem mod først det næste klimatopmøde, som afholdes senere i år i Polen, og herefter frem mod klimatopmødet i København december 2009, hvor det er planlagt at efterfølgeren til Kyoto-aftalen skal indgås. Enhedslisten skal derfor være med til at skabe en samfunds debat, der sætter fokus på nødvendigheden af drastiske nedskæringer i udledningen af drivhusgasser og det problematiske i den evigt voksende økonomiske vækst og vores stadig stigende forbrug af f.eks. fossile brændsler. Enhedslisten skal endvidere fortsat udvikle økologiske tiltag og konkrete alternative energiplaner sammen med andre organisationer, bevægelser og partier for at presse på for en mere ambitiøs klimapolitik såvel globalt som nationalt og lokalt. Enhedslistens deltagelse i Social Forum Bevægelsen og den danske Klimabevægelse er vigtige platforme for dette arbejde. Overenskomstforhandlinger 2010 Overenskomstforhandlingerne på det private område i 2010 vil sandsynligvis finde sted i lyset af en lavkonjunktur, med skærpede krav fra arbejdsgiverne om øget arbejdstid, og øget fleksibilitet, samt tilbagerulning af de lønforbedringer, som blev opnået ved forhandlingerne i Enhedslisten vil sætte kravet om kortere arbejdstid og mere indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse på dagsordenen umiddelbart efter afslutningen af OK Samt bygge videre på erfaringerne fra OK 2008 med henblik på at styrke samarbejdet mellem offentligt og privat ansatte. Vedtagelse om forbedret kommunikationsstrategi, herunder bedre brug af internettet»enhedslisten får lavet en analyse af vores hidtidige kommunikationsstrategi, og i forlængelse af denne analyse laver vi de nødvendige ændringer i vores kommunikation. Under alle omstændigheder er der stort behov for at forbedre vores websted.«budget Indtægter Kontingent Indsamling til kampagner og aktiviteter Indsamling til folketingsvalg 0 0 Partiskat folketingsgruppen Partiskat tidl. folketingsmedlemmer og andre Statsstøtte Statsstøtte til EU-oplysning Diverse/ Div. støtte Overført hensættelser Folketingsvalg 0 0 Overført hensættelser kommunevalg Overført fra hensættelser medie/propaganda 0 0 Valgtilforordnede, folketingsvalg 0 0 Indtægter på Rød-grønne Linjer Salg af kopier Renteindtægter Indtægter i alt Udgifter Løn m.m. inkl. rejsesekr. Efterud Rejsesekretær el, kørsel m.m Porto, netto Kopiudgifter SMS 0 Husleje mv Papir, kuverter,mv Lokaleindretning samt EDB Telefon Kontorartikler Rejser, transport, taxa Rød-Grønne Linjer Rød-grøn i et nyt årtusinde Kampagner og materialer Alternativ 0 0 Kvindepol. arb Medie/propaganda 0 0 Annoncer Årsmøder EU-oplysning/forfatningsafstemning Seminarer og konferencer Dobbeltmedlemskab SUF Diverse medlemsskaber Støtte til div. arr Kontingentandel lokalomr Støtte til lokalområder og SUF Revision Hensat til Rød Fond 0 0 Hensat til FT-valg/valgkamp Hensat til komm.valg /valg Hensat til Barselsfond Folketingsvalg 0 0 Kommunevalg Bogsalg (underskud) Regulering feriepengeforpl. 0 0 Afskrivninger Hensat til tab på debitorer 0 0 Diverse+småanskaffelser Gebyrer Udgifter i alt Driftsresultat Egenkapital herefter Resultat i procent af omsætning 1,3% 7,0%

12 Enhedslistens Kandidatliste det kommende år som besluttet på Årsmødet d. 20. april 08 De 4»sikre«kredse Kbh 1: Johanne Schmidt-Nielsen Kbhs omegn 1: Frank Aaen Sjælland 1: Pernille Søndergård Østjylland 1: Per Clausen mandat rækkefølgen usikker Suppleanter i de mest sikre kredse København 3: Jaleh Tavakoli Københavns omegn 2: Pelle Dragsted Sjælland 2: Pernille Skipper Østjylland 2 Søren Egge Rasmussen Fyn 2: Jesper Kiel Nordjylland 2: Lasse Olsen Nordjylland 1: Christian Juhl København 2: Finn Sørensen Fyn 1: Christine Lundgaard mandat Nordsjælland: Tue Tortzen Vestjylland: Lene Fruelund Sydjylland: Thomas Bugge Det nye HB Resultat af HB valget 260 gyldige stemmer 1 ugyldig sup 2 sup Placering navn i alt 1 Johanne Schmidt-Nielsen Christine Lundgaard Finn Sørensen Jørgen Arbo-Bæhr Per Clausen Jaleh Tavakoli Eva Flyvholm Pernille Søndergård Pelle Dragsted Søren Egge Rasmussen Marianne Frederik Gunna Starck Lene Fruelund Elizabeth Japsen Brian Skov Nielsen Inger V. Johansen Baltser Andersen Ulf V Olsen Vibeke Syppli Enrum Inge Kofoed Thomas Eisler Nikolaj Villumsen Sarah Nørris Christensen Hans Jørgen Vad Jakob Nerup suppl. Rune Møller Stahl faldet for ansattekvotering suppl. Bjarne Thyregod 40

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

FAGLIGT AKTIV t. t SOCIALIST? t. Så hører du hjemme i Enhedslisten!

FAGLIGT AKTIV t. t SOCIALIST? t. Så hører du hjemme i Enhedslisten! FAGLIGT AKTIV t & t SOCIALIST? t Så hører du hjemme i Enhedslisten! FAGLIGT AKTIV OG SOCIALIST? Så hører du hjemme i Enhedslisten! Enhedslistens Faglige Landsudvalg Faglig aktiv 2 Fagbevægelsen tilbage

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED Socialistisk Folkepartis Ungdom laver forandring i hverdagen. Vi gør det ikke i blinde, og vi gør det ikke for at bevare - vi gør det for at udvikle samfundet

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012 SF er et folkeligt socialistisk parti med afsæt i den demokratiske venstrefløj, den danske arbejderbevægelse, selvforvaltningstraditionen

Læs mere

Principprogram for PROSA

Principprogram for PROSA Principprogram for PROSA Politik og visioner PROSAs formål er at varetage medlemmernes faglige, uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale interesser på et partipolitisk neutralt grundlag. Dette formål

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Enhedslisten et stærkt redskab og klimakampen

Enhedslisten et stærkt redskab og klimakampen Enhedslisten et stærkt redskab og klimakampen Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23. november 2008 SAP ønsker at bidrage til, at Enhedslisten i 2009 gennemfører en omfattende klima-kampagne. Som i alle andre

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND FællesListens ARBEJDSPROGRAM - din stemme FOLKESTYRETS VAGTHUND Fælleslistens ARBEJDS- PROGRAM De 10 punkter, som Fælleslisten offentliggjorde den 19. august er indarbejdet i Fælleslistens foreløbige arbejdsprogram

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Det kræver styrke at skabe forandringer

Det kræver styrke at skabe forandringer Det kræver styrke at skabe forandringer den kan kun komme fra medlemmernes engagement. Derfor skal fagbevægelsen tilbage til medlemmerne. Succes eller nederlag, det afgør vi selv. Anders Olesen kandidat

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Vedtaget på HK/Danmarks 30. ordinære kongres Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforbund og arbejdspladsens foretrukne

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Enhedslisten og den offentlige sektor - en motor for beskæftigelse, velfærd og demokrati

Enhedslisten og den offentlige sektor - en motor for beskæftigelse, velfærd og demokrati Enhedslisten og den offentlige sektor - en motor for beskæftigelse, velfærd og demokrati I flere år har meningsdannere forsøgt at få alle til at tro, at det største problem i Danmark er, at den offentlige

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

VÆKST OG BÆREDYGTIGHED

VÆKST OG BÆREDYGTIGHED VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Dette papir skitserer SFU's holdninger til vækst og bæredygtighed. Papiret skal ses som en konkretisering af den bæredygtighedspolitik, som allerede er beskrevet i vores principprogram

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Kampagne: Retten til at organisere sig

Kampagne: Retten til at organisere sig Kampagne: Retten til at organisere sig Kære lokalgrupper, Som I forhåbentligt har hørt om, skal vi i SUF her i december og januar lave den svedigste kampagne med parolen Retten til at organisere sig. Kampagnen

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK Betty Frydensbjerg Carlsson, formand KPiD HVORFOR KOMMUNIST? At melde sig ind i Kommunistisk Parti i Danmark betyder, at man har taget stilling til det samfund,

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering.

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering. SAMMEN OM DANMARK Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Kursuskatalog Enhedslistens medlemsuddannelser 2014

Kursuskatalog Enhedslistens medlemsuddannelser 2014 Kursuskatalog Enhedslistens medlemsuddannelser 2014 Kurser og træf i Enhedslisten Enhedslisten handler om at lære noget nyt. Vores parti vil skabe bevægelse, flytte holdninger og forandre samfundet i socialistisk

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere