Bestyrelsesformandens mundtlige beretning

Transkript

1 Generalforsamling 2016 Bestyrelsesformandens mundtlige beretning Forleden indgik regeringen og forligspartierne en aftale om en ny regulering af fjernvarmesektoren. Aftalen hviler på en vision om at opnå en effektiv fjernvarmesektor med en høj forsyningssikkerhed. Det kan ingen være imod. Og da slet ikke i vores sektor. Vi arbejder hele tiden på at videreudvikle vores unikke varmesystem ved at effektivisere og investere milliarder af kroner i et grønt, effektivt og internationalt set unikt varmesystem. Det gør vi for at tilgodese vores ejere: forbrugerne og kommunerne. Men også fordi fjernvarme i den grad er konkurrenceudsat af individuelle, men langt fra lige så effektive varmeløsninger. Resultatet af vores arbejde udebliver ikke. Vi har en meget høj forsyningssikkerhed, og trækker man afgifter og skatter fra, har vi også Europas laveste priser. Alligevel bygger den politiske aftale om en ny regulering på en forstilt forudsætning om det modsatte. At de danske fjernvarmeselskaber ikke er effektive. Det fik ministeren til at præsentere aftalen med et løfte om lavere varmeregninger. Den ambition kan vi sagtens stå inde for. Men forudsætningen bag aftalen er helt skæv. Vores sektor er effektiv. Det behøver vi ikke en ny regulering til at sikre. Tværtimod risikerer vi at drukne i papirarbejde og kassetænkning. Og var det så blot vore forbrugere, der var utilfredse og ønskede ændringer, ville jeg kunne acceptere det, men at nogle regnedrenge uddannet på en eller anden købmandsskole skal kunne tilsidesætte

2 vore forbrugeres ønsker, er svært at acceptere i hvert fald, hvis man er demokratisk indstillet. Der venter os derfor en udfordrende tid, hvor vi skal kende vores besøgelsestid og søge indflydelse på den udmøntningsproces, der nu kommer. Det arbejde går vi aktivt ind i for at varetage jeres interesser. Det vender jeg tilbage til senere. Stor opbakning Heldigvis har vi et godt afsæt for vores arbejde. For der er stor opbakning til den kollektive varmeforsyning og til fjernvarmeselskaberne. Det ved vi fra de undersøgelser, vi sammen med TNS Gallup gennemførte i efteråret sidste år. De viser blandt andet, at tre ud af fire danskerne og hele ni ud af ti kommunalpolitikere mener, det er afgørende, at forbrugerne har kontrol over varmeselskaberne. Og opbakningen til, at sektoren skal drives non profit er nøjagtig lige så stor i begge grupper. De positive toner gælder også fjernvarmens udbredelse. Halvdelen af kommunalpolitikerne vil have mere fjernvarme. Kun 3 % giver udtryk for, at de ønsker mindre fjernvarme. Truede kraftvarmeværker Gallup-undersøgelserne efterlader ingen tvivl om, at vi har et godt afsæt til vores daglige arbejde. Men succeshistorien skriver ikke selv. Rammevilkårene skal spille med. Ellers risikerer vi, at de næste kapitler bliver mere kedelige og sorte end muntre og grønne. Spørg bare oppe i Aalborg. Her har det kommunale forsyningsselskab overtaget det centrale kraftvarmeværk akkurat som det er sket i København og Odense.

3 Det er en klog beslutning, for Nordjyllandsværket er særdeles vigtigt. Ikke kun for varmeforsyningen i Aalborg, men også for elforsyningen i store dele af Vestdanmark. For selvom vindmøllerne herhjemme producerer strøm som aldrig før, er der stadig brug for kraftvarmeværkerne til at levere el, når det ikke blæser. Det er også derfor, at myndighederne siger nej til at lukke de strategisk vigtige værker, der er helt nødvendige for el-systemets sikkerhed. Desværre koster det bare varmeforbrugerne i Aalborg og andre byer med kraftvarmeværker dyrt. Det er selvfølgelig ikke rimeligt. Derfor er der akut brug for en mekanisme, der sikrer, at det er os alle sammen som el-kunder, der betaler for forsyningssikkerheden i elsystemet. Den regning skal ikke sendes videre til fjernvarmeforbrugerne. De kommunale selskabers overtagelser af de centrale kraftvarmeværker er et udtryk for, at de tager ansvar for både varmeforsyningen og etableringen af et effektivt, grønt og sammenhængende energisystem. Det skal de naturligvis ikke straffes for. Tværtimod. De skal belønnes. Kraftvarmeværkerne vil i mange år fremover være en væsentlig del af elsystemet og en vigtig del af varmeforsyningen i de store byer. Det er en sag, vi er meget optagede af i Dansk Fjernvarme. Det samme gælder de mange decentrale kraftvarmeværker, der risikerer at få dødsstødet, når grundbeløbet forsvinder ved udgangen af For elpriserne er jo ikke steget, som man forudsatte, da man tilbage i 2004 besluttede, at de decentrale værker fik 15 år til at tilpasse sig markedsvilkårene.

4 Priserne er tværtimod nærmest i frit fald og nu så langt nede, at forretningsgrundlaget for at producere el og varme sammen er forsvundet. Det er ikke småpenge, vi taler om her. Ifølge Energistyrelsen kan selskaberne vinke farvel til 2,5 milliarder kroner, når grundbeløbet forsvinder. Den regning kan kun ryge ét sted hen: til fjernvarmeforbrugerne. Grøn Energi har påvist, at det vil få varmepriserne til gennemsnitligt at stige med næsten kroner om året for en almindelig husstand og desværre rammer det socialt skævt i områder, hvor indkomsterne i forvejen er lave. Så det vil gøre dobbelt-ondt. Derfor vil det også være uansvarligt at trække de 2,5 milliarder ud af sektoren, før der er fundet en varig løsning. Det har partierne bag energiforliget i øvrigt lovet flere gange. Første gang helt tilbage i Det løfte har vi mindet dem om mange gange hvilket der også har været meget synligt i medierne på det sidste. Vælger politikerne alligevel at begå løftebrud, vil mange af de decentrale kraftvarmeværker utvivlsomt være nødsaget til at dreje nøglen om. De vil så komme til at stå tilbage som mindesmærker om en energipolitik, der ikke bestod virkelighedstesten. Så langt må det selvfølgelig ikke komme. Som elpriserne er nu, er det bydende nødvendigt at skabe afgifts- og tilskudsmæssige fordele ved at producere varme sammen med el. Både centralt og decentralt. Moderniserede afgifter og tilskud Der er i det hele taget brug for at modernisere tilskuds- og afgiftssystemet, så det bliver synkroniseret med virkeligheden og de klimamæssige ambitioner.

5 De økonomiske incitamenter afgør sektorens investeringer, men alt for mange oplagte projekter bliver aldrig til noget. Det sker, enten fordi forældede modeller bag de samfundsøkonomiske beregninger blokerer for at udvide fjernvarmeområderne, eller fordi afgifter og skatter får varmeselskabernes bundlinje til at gå i minus, selvom samfundsøkonomien og klimaregnskabet er i plus. Det er grunden til, at store varmepumper er stort set lige så sjældne i fjernvarmesystemerne, som røde bøffer er det til en vegetarfest. Og derfor spilder vi i Danmark hvert år helt ufatteligt meget overskudsvarme fra industrien. Vi må bare konstatere, at vi har et afgifts- og tilskudssystem, der fremmer ineffektivitet! Der er brug for stabile, langsigtede og langtidsholdbare investeringsrammer. Det efterspørger både energisektoren og erhvervslivet. Men lige nu er der lang vej frem til sådan et scenarie. Der findes mange problemer, som ikke tåler at blive proppet i en syltekrukke og som heller ikke kan vente på Energikommissionens arbejde. Varmepumper Mange af de problemer kan I læse mere om i den årsberetning, der ligger foran jer på bordet. Jeg vil dog godt her fremhæve et par af dem, vi har brugt meget tid på det sidste års tid. Jeg har allerede nævnt kraftvarmeværkernes rammevilkår. Varmepumperne er en anden vigtig sag for os. Ligesom andre grønne teknologier har de brug for politisk fødselshjælp, hvis de skal blive til den succes, som alle - herunder politikerne selv - ønsker. Men hidtil har vi kun været vidne til en nærmest stedmoderlig behandling af dem. Det lykkedes os heldigvis at redde rejseholdet og få nogle af de støttekroner, der forsvandt med den seneste finanslov, tilbage igen.

6 Men den manglende politiske opbakning til varmepumpeteknologien er et kæmpe problem. For varmepumperne finder ikke vej til fjernvarmen, så længe tariffer og PSO overstiger prisforskellen mellem elprisen, når den er lav, og når den er høj. For prisforskellen er incitamentet, som skal finansiere investeringerne. Derfor skal tariffer på strøm ned og PSO en skal lempes. Energispareaftale Men der skal også drejes på et tredje håndtag! For produktionen fra varmepumperne skal også kunne tælle med som energibesparelser. Den hidtidige energispareaftale udløb sammen med 2015, og der er ikke lavet en ny endnu. Det er der ellers god grund til, for energispareindsatsen er ved at udvikle sig til det absurde. Priserne eksploderer og projekterne bliver mere og mere kreative, men giver mindre og mindre mening for de forbrugere, der betaler gildet. I Dansk Fjernvarme har vi to simple mål for en fremtidig energispareindsats: Det skal give mening, og det skal ske til en rimelig pris for forbrugerne. Derfor går vi også stenhårdt efter en ny aftale, der kan være med til at sluse de store varmepumper ind i fjernvarmen, bevare muligheden for at medregne solvarme og fortsætte med at indregne optimering af ledningsnettet. Det vil både give mening og en billigere markedspris for energibesparelser. Men forhandlingerne har været svære for nu at sige det mildt. For vi har været meget alene om vores synspunkter. Hverken Dansk Energi eller andre af de involverede brancheorganisationer har bakket op.

7 Alligevel er det lykkedes os at lande et fælles brancheforslag til en femårig aftale, hvor vores krav er delvist indeholdt. Forslaget tager afsæt i, at det samlede energisparemål for fjernvarme, naturgas og el reduceres, så det harmonerer med de tre forsyningsarters andel af slutforbruget. Vores udspil ligger nu hos ministeren, og både regeringen og oppositionen skal nikke til det. Det håber vi sker, for alternativet kan være en tvungen aftale på kun to år og et væsentligt højere krav vel at mærke uden virkemidler som sol, varmepumper og ledningsnet. Men flere oppositionspartier har tidligere meldt ud, at de ikke ønsker en reduktion af målene. Derfor vil jeg heller ikke stå her og foregøgle jer, at det ikke kan ende med et helt andet resultat. Men jeg lover, at vi gør alt for at få et spiseligt resultat i hus. Alliancer og forsyningssamarbejde Det fælles udspil til en ny energispareaftale er et eksempel på, hvordan vi samarbejder med andre også selvom vi ikke altid er enige om alt. Samarbejde er vigtigt, ikke kun i forhold til Christiansborg og omegn, men også lokalt. Det bliver faktisk efterlyst, at vi i højere grad prioriterer at samarbejde på tværs af forsyningsarter og energiselskaber på lokalt niveau. Jeg startede med at med at rose os selv for den store opbakning, vi har lokalt, men Gallup-undersøgelsen indikerer også, at kommunalpolitikerne er usikre på vores vilje til at samarbejde med andre energiselskaber. Det billede skal vi naturligvis gøre op med. Ikke kun fordi det er et kedeligt image, men også fordi vi lokalt kan lære af hinanden og have gavn af at samarbejde. I Dansk Fjernvarme arbejder vi bevidst på at skabe slagkraftige alliancer med alle, som vi har en hel eller bare en halv sag fælles

8 med. Det er ofte Dansk Energi og Dansk Industri, men også mange andre i og uden for energisektoren. Det gælder ikke mindst Dansk Affaldsforening og DANVA vores pendant på vand- og spildevandområdet. Som tre non profit-forsyninger har vi rigtig mange fælles opgaver og interesser, så derfor samarbejder vi tæt. Eksempelvis udbyder vi nu en fælles uddannelse i forsyningsjura. Og i København deler vores nye politiske sekretariat lokaler og husleje med DANVA. På den politiske front har vi sammen haft Folketingets energiordførere samlet til et seminar i København, og KL s teknik- og miljøudvalg har været på et heldagsbesøg i Fjernvarmens Hus. Den slags aktiviteter fortsætter vi med i de kommende år, og allerede til sommer har vi flere fælles arrangementer under Folkemødet på Bornholm. Vi har blandt andet inviteret vores forsyningsminister til en debat, hvor vi vil spørge ham om, hvad regeringen gør for at indfri dens eget ønske om en samlet forsyningssektor. Hvis nogen af jer er på solskinsøen til den tid, håber jeg, I vil kigge forbi. Regulering Samarbejdet med de øvrige forsyningsarter er også en gevinst for os, når det gælder om at opnå den bedst mulige regulering for vores egen sektor. Eksempelvis kan vi igennem samarbejdet med DANVA finde inspiration, men også lære af erfaringerne på vandområdet. Det kommer vi til at drage stor nytte af, når den politiske aftale skal udmøntes på vores eget område. Som jeg nævnte indledningsvist, kender vi nu den politiske aftale for vores sektor. Der er gode og dårlige ting i den.

9 Blandt de gode hæfter jeg mig ved, at det klart fremgår, at reguleringen skal udformes under hensyntagen til den grønne omstilling og forsyningssikkerheden. Det vil vi arbejde hårdt på at holde politikkerne op på! Vi kan også være tilfredse med, at vi fik sat et tydeligt aftryk i den embedsmandsrapport, der ligger til grund for den politiske aftale. For det lå absolut ikke i kortene, at embedsmandsværket ville anbefale politikerne at fastholde princippet om en omkostningsbestemt pris. Det ændrer dog ikke ved, at vi står over for et krav om effektiviseringer for en halv milliard kroner i Det er et politisk hokuspokus-tal, som ingen kan forklare sagligt og fagligt. Og som jeg allerede har været inde på, bygger det tilmed på den falske antagelse, at vores sektor ikke er konkurrenceudsat eller effektiv. Begge dele kan ikke være mere forkerte. Alligevel stiger presset på vores sektor. Allerede inden den første halve milliard kroner er fundet i 2020, har Finansministeriet bestilt en ny rapport hos konsulentfirmaet McKinsey, der skal levere skytset til endnu flere effektiviseringer. Vi skal selvfølgelig nok lægge os i selen for at effektivisere yderligere. Det gør vi hver dag. Men vi må kunne forvente, at man giver sig tid til at se effekten af de tiltag, man nu sætter i søen, inden man leder efter yderligere potentiale. For Dansk Fjernvarme giver det ingen mening at lave en effektivitetsanalyse i 2016 baseret på data fra 2013 under en gammel regulering. Slet ikke, når man vil bruge det som løftestang til at pålægge sektoren yderligere krav syv år senere, hvor vi vil være underlagt en helt anden regulering. Presset på vores sektor går også i retning af konsolidering i flere og større enheder.

10 Det er der såmænd ikke noget forkert i, når man ser bort fra, at noget af det nære demokrati så også forsvinder. Derfor er der grænser for konsolideringen. Vi ser et stigende antal fusioner, nye multiforsyninger, fælles serviceselskaber og andre samarbejder i vores sektor. Det er en udvikling, Dansk Fjernvarme bakker op om, men konsolidering skal kun ske, når det giver mening og er på frivillig basis og ikke, fordi nogen fejlagtigt mener, at kommunerne ikke kan drive virksomhed, eller at forbrugerne ikke kan vælge kompetente bestyrelser. Her har vi at gøre med en langt mere vidtrækkende dagsorden, nemlig forbrugernes legitime ret til at drive forsyning, og fællesskabets ret til at have demokratisk indflydelse på vores infrastruktur og energiforsyning. Det hensyn har svære kår i de her år. Derfor er det også noget, vi ikke kan tage for givet, men skal kæmpe for. Hvad den nye regulering kommer til at kræve af os i praksis, er endnu uklart, men vi går helt sikkert en fremtid i møde med krav om benchmarking, ensartede data, en standardkontoplan og samme regnskabsperiode. Det kan lyde uskyldigt, men vi ved fra vandsektoren, at det kan dække over et bureaukratisk monster, der kan komme til at æde vores tid og kræve masser af ressourcer. Det har vi advaret om igennem hele forløbet og advarselslamperne blinker stadig. Det må være i alles interesse, at en ny regulering ikke drukner os i papirarbejde, og det må også være et krav, at vi får klare rammer for, hvad vi bliver målt på, og en fair fordeling af de pålagte effektiviseringer. Det skulle jo nødigt gå sådan, at den besparelse, som ministeren nu har lovet forbrugerne, bliver ædt op af ekstra omkostninger til administration og konsulentbistand.

11 Oprustning på de indre linjer Som sagt er Dansk Fjernvarme klar til at gå meget aktivt ind i det arbejde, der nu venter forude. Og vi forventer også som eneste brancheorganisation for hele varmesektoren at blive inddraget aktivt, når kravene skal udmøntes. Derfor har vi også styrket vores organisation ved at oprette et politisk sekretariat i København med stærke kompetencer på netop dette område. Det politiske pres mod vores sektor og konkurrencen fra individuelle opvarmningsformer fordrer i det hele taget, at vi fortsat opruster og udvikler vores organisation og kompetencer. Vi startede for nogle år siden på kommunikationsområdet, og nu er det politiske sekretariat så kommet til. Men i det forgangne år har vi også oprustet med nye kompetencer i afdelingen for energibesparelser og i Grøn Energi. Herudover har bestyrelsen og sekretariatet også sat en række initiativer i gang, der skal styrke os, både organisatorisk og strategisk. Et af dem sigter på at kunne bidrage aktivt til den Energikommission, som regeringen netop har præsenteret. Den skal komme med et oplæg til nye energipolitiske mål og virkemidler for perioden Vi kalder vores eget initiativ for Varmestrategi Det er ikke en ny Varmeplan Danmark, vi barsler med, men vi vil spille ud med et klart bud på, hvilken rolle fjernvarmen skal spille frem mod 2030 og ikke mindst hvordan sektorens konkurrenceevne kan fastholdes gennem de rette rammevilkår og energipolitiske strategier. Varmestrategi 2030 skal ikke forveksles med et andet projekt, som vi også startede sidste år under navnet Fjernvarme 2020.

12 Fjernvarme 2020 er en hvidbog, der fokuserer på de udfordringer, vi står over for i perioden frem til 2020 og som ikke kan vente på Energikommissionens arbejde. Den er derfor også et vigtig afsæt til arbejdet i det strategi- og vedtægtsudvalg, som bestyrelsen også nedsatte i Udvalget skal frem mod næste års generalforsamling komme med et forslag til en justering af foreningens vedtægter og strategiske grundlag, så det passer til de strukturelle forandringer, vores sektor er inde i. På baggrund af dette får vi naturligvis også en diskussion af, hvilke muskler og kompetencer vi skal have i vores sekretariat for at sikre medlemmerne den bedst mulige service og indflydelse på beslutningerne. I et par omgange har vi tyet til at bede om ekstraordinær medfinansiering til særlige aktiviteter hos vore store medlemmer. I sidste omgang var det på grund af igangsættelsen af det, vi kalder projekt ny regulering og deraf følgende ansættelse af medarbejdere med erfaring i regulatorisk benchmarking og økonomisk regulering. Det er naturligvis ikke rigtigt, eller for den sags skyld holdbart, at skulle bede om ekstrakontingent hos enkeltmedlemmer til aktiviteter, der er et fælles anliggende for os alle. Vi er naturligvis meget taknemlige for, at disse medlemmer også denne gang har villet medvirke, men samtidig må vi også sige, at denne gang også er den sidste gang. Derfor er en af opgaverne frem mod næste generalforsamling også at sikre et grundlag for et økonomisk fundament gennem vores fælles kontingent og samtidig finde en fornuftig fordeling, så vi i fællesskab kan aftale det, der kan fremtidssikre vores sekretariat og de aktiviteter, vi som forening skal kunne løfte.

13 Derfor er der heller ikke på denne generalforsamling forslag om kontingentstigninger men alene den 5 % regulering, vi tidligere har besluttet at konsolidere vores økonomi med. Medlemsundersøgelsen Sidste år besluttede vi også at gennemføre en medlemsundersøgelse. Den vil jeg gerne runde af med at fortælle lidt om. Jeg kan ikke give jer nogen konklusioner på den. Det arbejde ligger i hænderne på strategi- og vedtægtsudvalget og bestyrelsen. Men tallene er nu klar, og personligt glæder jeg mig over, at de viser, at den kurs og det arbejde, vi i bestyrelsen og sekretariatet forfølger, er i overensstemmelse med det, medlemmerne peger på. Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Rambøll og svarprocenten ligger meget højt. Omkring 50 procent. Det giver os et solidt grundlag og en klar pejling af, om medlemmernes meninger og prioriteter flugter med vores strategi og det løbende arbejde. Og uden at skulle foregribe det videre arbejde, vil jeg gerne her for egen regning glæde mig over, at det er tilfældet. Undersøgelsen viser tydeligt, at det boost, vi de senere år har givet vores interessevaretagelse ved at satse endnu mere på det politiske arbejde og kommunikationsindsatsen, er helt i overensstemmelse med det, der bliver efterspurgt. Det er der enighed om blandt både store og mindre selskaber og på tværs af bestyrelser og ledelsesrepræsentanter. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at vi skal fortsætte med at vægte denne opgave. Det er også påkrævet, for vores sektor og hele energiverdenen befinder sig i en storm af forandringer, så vi skal være både dedikerede og ihærdige, hvis vi skal have de politiske vinde til at blæse vores vej.

14 Det betyder ikke, at ambitionen for vores faglige medlemsservice skal nedprioriteres. Det er ikke et enten eller. Det er et både og. Det kan vi også se på svarene. Vigtigheden af de faglige aktiviteter bliver godt nok ikke bedømt helt så højt som det politiske arbejde, men stadig meget højt. Vi kan i det hele taget glæde os over en høj tilfredshed i undersøgelsen. Det gælder også foreningens omdømme og den samlede tilfredshed med medlemskabet og vores medlemskommunikation og service i Fjernvarmens Hus. Så alt i alt ser det slet ikke så tosset ud for nu at sige det på jysk. Afslutning Medlemsundersøgelsen kommer til at ligge på hjemmesiden fra i dag, så I selv kan fordybe jer i resultaterne. Den skal, sammen med alle de øvrige initiativer, jeg har været inde på her, bidrage til at udvikle og styrke Dansk Fjernvarme, så vi som den eneste brancheorganisation for hele varmesektoren fortsat kan stå stærkt, både politisk og fagligt. Vores primære opgave er at sikre, at de mere end 3,6 millioner varmeforbrugere fortsat kan få grøn og billigst mulig varme, hver gang de drejer på termostaten. Den opgave ligger så dybt i vores DNA, at vi nærmest løser den som en rygmarvsreaktion. Men vi skal fortsat være klar, ikke kun til enkeltkampene. Vi skal også være med til at bestemme de overordnede mål og grænserne for vores virketrang. Det er vi kommet langt med ikke mindst fordi vi har et sekretariat og en bestyrelse, der arbejder målrettet og ihærdigt med det. På det område var 2015 ikke nogen undtagelse, så det vil jeg gerne sige tak for. og så vil jeg også gerne sige tak for ordet til jer!