Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 3. kvartal 2012

Transkript

1 Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 3. kvartal 2012 Indhold 1. Indledning Status årige Unge på offentlig forsørgelse Tema: Frafaldet kort efter uddannelsesstart Tema: Prognose for det fremtidige uddannelsesniveau for årgang Unge-strategien for Aalborg Kommune november 2012

2 1. Indledning Som led i Aalborg Kommunes unge-strategi skal der løbende ske en statistisk opfølgning på uddannelses- og job situationen blandt de unge i Aalborg. Statistikken udarbejdes i fællesskab af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og Jobcenter Sekretariatet.. Afsnit 2 og 3 indgår fast i statistikken, og følger hhv. UU s og Jobcentrets målgrupper. I den forbindelse skal det nævnes, at denne udgave, er den første statistik, hvor det er muligt at sammenligne udviklingen i forhold til forrige år. Udover de faste afsnit indgår to tema-afsnit. Afsnit 4. Ser på frafaldet blandt de unge, der startede uddannelse i år. Afsnit 5. beskriver den netop offentliggjorte prognose for de unge, der forlod grundskolen i Aalborg i 2010 Læs evt. mere om unge-strategien, baggrunden for statistikken og dens datakilder på 2

3 2. Status årige Denne opgørelse knytter sig specielt til UU s målgruppe. Via UU s statistik-system UV-vej er det muligt at følge samtlige årige i kommunen. Nedenstående statistik bygger på et træk fra UV-vej d. 3. oktober Tabel 1 Status på alle unge i alderen år 2012 Status udgangen 3. kvartal år år I alt år Har afsluttet ungdomsuddannelse 21 (0,6%) (68,1%) (59,7%) I gang med ungdomsuddannelse (89,6%) (19,1%) (27,9%) Ikke i gang med ungdomsudd. 357 (9,8%) (12,8%) (12,4%) Potentielt i ungdomsudd. I alt (100,0%) (100,0%) (100,0%) Fortsat i grundskolen Antal unge i aldersgruppen i alt Når der ses bort fra de unge, der endnu ikke har forladt grundskolen, var der samlet set blandt de årige 59,7%, der havde taget en ungdomsuddannelse og 27,9%, var i gang. Samlet set er der således 87,6%, der enten har eller er ved at tage en ungdomsuddannelse. Tabel 1.a Status på alle unge i alderen år 2011 og 2012 Status udgangen 3. kvartal Har afsluttet ungdomsuddannelse 12 (0,3%) 21 (0,6%) I gang med ungdomsuddannelse (89,1%) (89,6%) Ikke i gang med ungdomsudd. 366 (10,6%) 357 (9,8%) Potentielt i ungdomsudd. I alt (100,0%) (100,0%) Fortsat i grundskolen Antal unge i aldersgruppen i alt Kilde: UV-vej 15. oktober 2011 og 3. oktober 2012 Under et er 90,2% af de årige ved at tage en ungdomsuddannelse eller har afsluttet den. I 2011 var det 89,4%. Mere bemærkelsesværdig er det, at selv om det samlede antal af unge i aldersgruppen stort set er uændret på ca , så har flere unge i aldersgruppen tilsyneladende hurtigere afsluttet grundskolen for at starte på en ungdomsuddannelse. Det svarer i faktiske tal til ca. 170 unge. Tallene viser også, at de rent faktisk er kommet i gang. Både antallet og andelen af unge, der ikke er i gang med noget,er faldet. 3

4 Tabel 1.b Status på alle unge i alderen år 2011 og 2012 Status udgangen 3. kvartal Har afsluttet ungdomsuddannelse (65,5%) (68,1%) I gang med ungdomsuddannelse (19,8%) (19,1%) Ikke i gang med ungdomsudd (14,7%) (12,8%) Potentielt i ungdomsudd. I alt (100,0%) (100,0%) Fortsat i grundskolen Antal unge i aldersgruppen i alt Kilde: UV-vej 15. oktober 2011 og 3. oktober 2012 Både antallet og andelen af unge i alderen år, der har afsluttet en ungdomsuddannelse er steget markant i Aalborg. Den meget markante udvikling kan dog forklares med, at der jo også er sket en tilflytning af unge med en ungdomsuddannelse, der vil læse videre i Aalborg. Det ses også af, at det samlede antal unge i aldersgruppen er steget med ca Den store stigning skal således tages med et gran salt. Når det er sagt, så ses der et fald i antallet af unge, der ikke har taget eller i gang med en ungdomsuddannelse. På et år er antallet faldet med 300 unge. Det viser, at stigningen ikke kun skyldes tilflytning, men også at flere af de unge, der er opvokset i Aalborg, er i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse. Den udvikling som blev beskrevet i kvartalsstatistikken for 2. kvartal 2012 side 17, hvor flere unge var gået i gang med en uddannelse, ser ud til at fortsætte. Se også temaet om profil-modellen i afsnit 5 side 18 i denne udgave af kvartalsstatistikken. 4

5 Status på de årige Af tabel 1 fremgik det, at der var 357 (9,8%), der ikke var i gang med en ungdomsuddannelse. I det følgende gives en status på disse unge. Tabel 2 Status på de årige der ikke er i gang med ungdomsuddannelse eller grundskole Netop afbrudt forløb 30 (8,4%) Afbrudt uddannelse 20 (5,6%) Afbrudt forberedende aktivitet 4 (1,1%) Afbrudt grundskolen 6 (1,7%) Netop afsluttet forløb 66 (18,5%) Afsluttet grundforløb - Erhvervsudd. 4 (1,1%) Afsluttet midlertidig aktivitet 2 (0,6%) Afsluttet forberedende forløb 6 (1,7%) Afsluttet grundskolen 54 (15,1%) Uddannelse aftalt/tilmeldt 6 (1,7%) Aktivitet tilmeldt eller i gang 249 (69,7%) aktivitet aftalt/tilmeldt 1 (0,3%) I gang med udd. forberedende aktivitet 210 (58,8%) Midlertidige aktiviteter/fritaget 38 (10,6%) Ukendt 6 (1,7%) I alt 357 (100,0%) For størstedelen af de unge svarende til 71,4 % er i gang eller har lavet aftale om aktiviteter. De øvrige er unge, der netop har afsluttet et forløb (18,5%), eller for en mindre dels dels vedkommende afbrudt et forløb (8,4%). I henhold til lovgivningen kontaktes disse af UU inden for 5 dage og herefter lægges der en ny plan inden for 30 dage. 5

6 I gang med udd. forberedende aktivitet i tabel 2 dækker over følgende underplaceringer Tabel 3. I gang med udd. forberedende aktivitet årige Arbejde: 63 (30,0%) Arbejde - fuld tid 41 (19,5%) Arbejde - deltid 22 (10,5%) Forløb på uddannelsessteder 97 (46,2%) Højskole 0 (0,0%) Produktionsskole 83 (39,5%) Voksenspecialundervisning 1 (0,5%) Vejledning og opkvalificering if. LAB-loven 3 (1,4%) VUC-HF niveau 6 (2,9%) VUC-AVU niveau 2 (1,0%) Øvrige uddannelser og kurser 2 (1,0%) Praktik i ungevejledningen 9 (4,3%) Andre udviklende og forberedende aktiviteter aftalt med UU 18 (8,6%) Ophold i udlandet 23 (11,0%) Total 210 (100,0%) Det ses, at størstedelen enten er i gang med arbejde eller med uddannelsesforberedende aktiviteter. Praktik i ungevejledningen dækker over virksomhedspraktik formidlet af UU. Midlertidige aktiviteter/fritaget i tabel 2 dækker over følgende: Tabel 4. Midlertidige aktiviteter/fritaget årige Foranstaltning på fuld tid efter Serviceloven 20 (52,6%) Fritagelse for uddannelsespligt i hht. vejledningsloven 15 (39,5%) Ledig 1 (2,6%) Offentlig forsørgelse 2 (5,3%) Hovedtotal 38 (100,0%) 6

7 Foranstaltning på fuld tid efter serviceloven dækker over unge, der er anbragt uden for eget hjem. Målet om uddannelse er selvfølgelig det samme for disse unge, men tilbuddet skal tilrettelægges i samspil med anbringelsen. Der er pt. 15 unge, som er Fritaget for uddannelsespligten iht. Vejledningsloven. Afgørelse herom træffes i hvert enkelt tilfælde af ledelsen i UU, og i hvert enkelt tilfælde tages der stilling til inddragelse af familierådgiver. De fritagne er typisk i gang med en udredning, er på vej til en afklaring efter Serviceloven eller er i gang med at tilmelde sig uddannelse. Status på de årige, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse Sammenlagt var der 87,1 % af de årige, der var i gang med eller havde afsluttet en ungdomsuddannelse (Se tabel 1 på side 3). Imidlertid var der (12,8%), der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse. I det følgende redegøres for denne gruppe. Tabel 5 Status på de årige ikke i gang med ungdomsuddannelse Netop afbrudt forløb 229 (7,1%) Afbrudt uddannelse 164 (5,1%) Afbrudt forberedende aktivitet 60 (1,9%) Afbrudt midlertidig aktivitet 5 (0,2%) Netop afsluttet forløb 389 (12,0%) Afsluttet forberedende forløb 192 (5,9%) Afsluttet/afbrudt grundskolen 14 (0,4%) Afsluttet midlertidig aktivitet 100 (3,1%) Afsluttet grundforløb - Erhvervsudd. 83 (2,6%) Uddannelse aftalt/tilmeldt 6 (0,2%) Aktivitet tilmeldt eller i gang (67,9%) I gang med foreberedende aktivitet (38,9%) I gang med midlertidige aktivitet/fritaget 937 (28,9%) Aktivitet aftalt/tilmeldt 1 (0,0%) Ukendt 417 (12,9%) I alt (100,0%) Antallet, der har afbrudt et forløb er på 229 unge, og det er lidt over året før, hvor det var på 217 unge. Det skal dog sammenholdes med at flere unge er gået i gang med en uddannelse, og antallet af unge, der pt. Ikke er i gang med en ungdomsuddannelse er faldet med ca. 300 unge (se side 4). 7

8 Ukendt dækker primært over unge studerende fra andre lande, hvor UU jo ikke kender deres forhistorie. UU laver dog også en opsøgende indsats for denne gruppe (Se side 10.) I det følgende gøres rede for de uddannelsesforberende aktiviteter, som de unge er i gang med. Tabel 6. I gang med udd. forberedende aktiviteter årige I arbejde 588 (46,6%) Arbejde - deltid 225 (17,8%) Arbejde - fuld tid 363 (28,8%) Selvstændig erhvervsdrivende 0 (0,0%) Forløb på uddannelsessteder 664 (52,6%) AMU 2 (0,2%) Daghøjskole 14 (1,1%) Danskuddannelse 9 (0,7%) Højskole 6 (0,5%) Produktionsskole 56 (4,4%) TAMU 35 (2,8%) Vejledning og opkvalificering if. LAB-loven 1 (0,1%) Voksenspecialundervisning 25 (2,0%) VUC-AVU niveau 135 (10,7%) VUC-HF niveau 371 (29,4%) Øvrige uddannelser og kurser 10 (0,8%) Praktik i ungevejledningen 0 (0,0%) Andre udviklende og forberedende aktiviteter aftalt med UU 1 (0,1%) Ophold i udlandet 9 (0,7%) Total (100,0%) Langt den overvejende del af de unge er enten i gang med uddannelsesrettede aktiviteter eller i beskæftigelse. 8

9 Midlertidige aktiviteter/fritaget i tabel 5 dækker over følgende: Tabel 7. Midlertidige aktiviteter/fritaget årige Foranstaltning på fuld tid efter Serviceloven 9 (1,0%) Ledig 64 (6,8%) Offentlig forsørgelse (Jobcentret) 815 (87,0%) Orlov 15 (1,6%) Strafafsoning 7 (0,7%) Sygdom 14 (1,5%) Værnepligt 13 (1,4%) Hovedtotal 937 (100,0%) Offentlig forsørgelse dækker over unge, der modtager a-dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, pension eller lignede. Det er altså unge, der er i kontakt med jobcentret. Ledige er unge, der ikke modtager offentlig forsørgelse. UU er opsøgende i forhold til disse unge i forhold til at få en plan for deres videre forløb. Samlet set er de to kategorier faldet med ca. 200 personer siden sidste år, hvilket kan skyldes at kommunikationen mellem UU og jobcentret omkring de unges status er forbedret. Således får UU info om start og stop på kontanthjælp, og Jobcentrets rådgivere har bedre adgang til de unges uddannelsesplan og uddannelseshistorik. Dataudvekslingen sker med samtykke fra den unge 9

10 Som det fremgår af tabel 2 og 5, var der i alderen år 423 personer, hvor UU ikke har kendskab til deres historik. Nedenfor fremgår deres alder og nationalitet. Tabel 8. Unge uden en historik (ukendte) Statsborgerskab heraf danske statsborgere 52 12% heraf udenlandske statsb % Ukendte i alt % Alder 15 år 3 1% 16 år 2 0% 17 år 1 0% 18 år 4 1% 19 år 22 5% 20 år 49 12% 21 år 50 12% 22 år 89 21% 23 år 88 21% 24 år % Ukendte i alt % Som det ses er en meget stor del udenlandske statsborgere. Det er typisk udenlandske statsborgere i alderen år, der flytter til Aalborg for at læse f.eks. ved universitetet eller University College. UU underrettes om, at de er indrejst til Danmark og UU kontakter dem ved at sende dem et brev på engelsk. Tallet er lidt lavere end forrige år. Det ses også, at det er kun er 6 personer under 18 år, hvor UU ikke kender deres historik. 10

11 3. Unge på offentlig forsørgelse Via jobindsats.dk er det muligt at trække en oversigt over antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse og samtidig følge udviklingen. Faktisk antal unge på offentlig forsørgelse september år år I alt år Hele landededet Aalborg Hele lan- Aalborg Hele lan- Aalborg Ydelse A-dagpenge Kontanthjælp mv Sygedagpenge Fleksjob og ledighedsydelse Førtidspension I alt på offentlig ydelse Andel af unge på offentlig forsørgelse september år år I alt år Ydelse Hele landet Aalborg Hele landet Aalborg Hele landet Aalborg A-dagpenge 1,36% 1,68% 5,05% 7,46% 2,58% 3,61% Kontanthjælp mv. 5,01% 4,54% 6,61% 5,95% 5,54% 5,01% Sygedagpenge 0,47% 0,40% 1,52% 1,43% 0,82% 0,75% Fleksjob og ledighedsydelse 0,08% 0,02% 0,52% 0,29% 0,23% 0,11% Førtidspension 0,87% 0,59% 2,01% 1,37% 1,25% 0,85% I alt på offentlig ydelse 7,79% 7,24% 15,71% 16,51% 10,42% 10,33% Samtlige antal unge i aldersgr Note: Antallet er omregnet til fuldtidspersoner. Kontanthjælp mv. er inkl. revalidering og forrevalidering. Bemærk, at de 15 årige ikke indgår i jobindsats målinger. Kilde: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik (FOLK1) Den samlede andel af unge år i Aalborg, der modtager overførselsindkomst ligger nu tæt på landsgennemsnittet. Det dækker dog over, at andelen for de årige ligger under, mens den for de årige ligger over landsgennemsnittet. På landsplan er andelen af unge år, der modtager overførselsindkomst næsten uændret. Andelen er derimod steget i Aalborg med 0,24 %-point. Denne stigning er ligelig fordelt på a-dagpenge og kontanthjælp. Den samlede andel ligger dog fortsat lavere end andelen, der på landsplan modtager offentlig forsørgelse. Ledigheden blandt de årige er i høj grad sæsonbestemt (se også fig. 11), idet dimittend -ledigheden betyder, at Aalborg Kommune hvert år har en overledighed i september for de årige forsikrede. Denne overledighed er dog stigende. Sidste år lå andelen 1,73%-point over landsgennemsnittet, i år ligger den 11

12 Indeks Indeks Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 3. kvartal ,41 %-point over. Der er to grunde til dette. Når flere unge tager deres uddannelse i Aalborg, hvilket er positivt, så vil en afledt effekt helt naturligt være flere nyuddannede jobsøgere. Omvendt viser det også, at det i øjeblikket er svært for de unge nyuddannede at få job Figur 10 Udvikling A-dagpenge år Hele landet år Aalborg år Kilde: Jobindsats.dk - Indeks =100 Aalborg: 177 Hele landet: Figur 11 Udvikling A-dagpenge år Hele landet år Aalborg år Kilde: Jobindsats.dk Indeks =100 Aalborg: 468 Hele landet: Ovenfor ses ledighedsudviklingen siden finanskrisen indtraf i Det ses at der er en tendens til at ledighedskurven trods sæson udsving flader ud på landplan. Det ser også ud til at ske for de årige i Aalborg, mens ledigheden for de årige ser ud til at nærme sig landsgennemsnittet. 12

13 Indeks Indeks Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 3. kvartal Fig. 12 Udvikling kontanthjælp år Hele landet år Aalborg år Kilde: Jobindsats.dk - Indeks =100 Aalborg: 885 Hele landet: Note: Kontanthjælp mv. er inkl. starthjælp, introduktionsydelser, revalidering og forrevalidering Fig. 13 Udvikling kontanthjælp år Hele landet år Aalborg år 80 Kilde: Jobindsats.dk - Indeks =100 Aalborg: 737 Hele landet: Note: Kontanthjælp mv. er inkl. starthjælp, introduktionsydelse, revalidering og forrevalidering Modsat a-dagpenge ser antallet af unge kontanthjælpsmodtagere ud til fortsat at stige både i Aalborg og på landsplan. Det kan hænge sammen med, at de unge nu har sværere ved at optjene dagpengeret. Igen ses et større sæsonudsving for Aalborg, hvilket hænger sammen med at, Aalborg er en studieby. Udviklingen for de årige kontanthjælpsmodtagere ligger bortset fra sæson udsving tæt på landsgennemsnittet. For de årige ser det ud til, at udviklingen nu ligger væsentligt under landsudviklingen. 13

14 I det følgende vises en opgørelse af beskæftigelsesindsatsen for de unge kontanthjælpsmodtagere får, herunder i hvor høj grad, denne er uddannelsesrettet. En mere præcis opgørelse af tallene for løntilskud og praktik, har betydet at tallene for dette har måttet nedjusteres i forhold til forrige kvartal. Tabel 14 Brugen af tilbud til kontanthjælp mv år september 2012 Generel vejledning/afklaring 30 (3,9%) Integrationsforløb 5 (0,6%) Job- og praktikforberende forløb 29 (3,7%) Løntilskud eller praktik på arbejdsplads 78 (10,1%) Løntilskud privat virksomhed 6 (0,8%) Løntilskud offentlig arbejdsplads 0 (0,0%) Praktik privat arbejdsplads 51 (6,6%) Praktik offentlig arbejdsplads 21 (2,7%) Nytte- og arbejdsaktivering 88 (11,3%) Arbejdsaktivering - ønsker kun at arbejde for kontanthjælp 13 (1,7%) Nytteaktivering - unge med plan 75 (9,7%) Personligt afklarende/støtte 71 (9,1%) Personligt udviklende projekt 53 (6,8%) Sygemeldte - forløb for 18 (2,3%) Uddannelse eller uddannelsesforberedende forløb 473 (61,0%) Andre kurser 1 (0,1%) Daghøjskole/Oplysningsforbund 143 (18,4%) Efterskole 5 (0,6%) EGU 1 (0,1%) Erhvervsskole - kursus/uddannelse 45 (5,8%) FVU/Læse-forløb 4 (0,5%) Højskole 1 (0,1%) Længerevarende uddannelse 5 (0,6%) Produktionsskole 6 (0,8%) Træningshøjskolen 50 (6,4%) Uddannelsesforberedende (Projektafsnittet) 16 (2,1%) UngAUC 12 (1,5%) Unge med særlige behov 156 (20,1%) VUC/Studenterkursus 28 (3,6%) Anden aktivering/forrevalidering 2 (0,3%) Hovedtotal % Kilde: Jobcentrets statistik-system Workbase Note: Kontanthjælpsmodtagere indbefatter udover kontanthjælp, forrevalidering, revalidering, og integrationssager. 14

15 Andelen af unge, der er i gang med uddannelsesforberedende aktiviteter er både antalsmæssigt og andels mæssigt højere end sidste år. Sidste år udgjorde de uddannelsesforberedende aktiviteter lidt over halvdelen, nu udgør de 2/3-dele. Tabel 15 Brugen af tilbud til kontanthjælp mv år september 2012 Generel vejledning/afklaring 13 (3,1%) Integrationsforløb 10 (2,4%) Job- og praktikforberende forløb 28 (6,7%) Løntilskud eller praktik på arbejdsplads 63 (15,0%) Løntilskud privat virksomhed 6 (1,4%) Løntilskud offentlig arbejdsplads 0 (0,0%) Praktik privat arbejdsplads 40 (9,5%) Praktik offentlig arbejdsplads 17 (4,1%) Nytte- og arbejdsaktivering 36 (8,6%) Arbejdsaktivering - ønsker kun at arbejde for kontanthjælp 16 (3,8%) Nytteaktivering - unge med plan 20 (4,8%) Personligt afklarende/støtte 48 (11,5%) Personligt udviklende projekt 38 (9,1%) Sygemeldte - forløb for 10 (2,4%) Uddannelse eller uddannelsesforberedende forløb 221 (52,7%) Daghøjskole/Oplysningsforbund 100 (23,9%) Erhvervsskole - kursus/uddannelse 48 (11,5%) FVU/Læse-forløb 2 (0,5%) Længerevarende uddannelse 36 (8,6%) Træningshøjskolen 2 (0,5%) Uddannelsesforberedende (Projektafsnittet) 2 (0,5%) Unge med særlige behov 9 (2,1%) VUC/Studenterkursus 22 (5,3%) Anden aktivering/forrevalidering 0 (0,0%) Hovedtotal % Kilde: Jobcentrets statistik-system Workbase Note: Kontanthjælpsmodtagere indbefatter udover kontanthjælp, forrevalidering, revalidering, og integrationssager. Ses bort fra virksomhedsindsatsen, der ikke blev målt sidste år, så er antallet, der i gang med aktiviteter faldet med ca. 40 unge. Fordelingen af aktiviteter er stort set uændret. 15

16 4. Tema: Frafaldet kort efter uddannelsesstart I det følgende ses på, hvor mange af de unge direkte fra grundskolens 9. og 10. klasser, der havde planlagt studiestart i august 2012 som stadig var i uddannelse opgjort pr. 3. oktober Det svarer til ca. 2 måneder efter studiestart. Tallene vil sige noget om, hvor mange af de unge, der så at sige vender i døren til uddannelsen. Tabel 16. Antal, der har afbrudt den uddannelse, som de søgte ind på 2 måneder efter Søgt ind på Afbrudt uddannelsen Ungdomsuddannelse uddannelsen Antal i % Erhvervsuddannelser (6,63%) Gymnasiale uddannelser (1,12%) STU 28 0 (0,00%) I alt (2,36%) Kilde: UU s statistik-system UV-vej Note: De unges ansøgning om uddannelse er opgjort pr sammenlignet med deres status Som det ses, er der samlet set er 50 unge svarende til 2,36 %, der har afbrudt deres uddannelse kort efter studiestart. Der er relativt flere, der afbryder på erhvervsuddannelserne, sammenlignet med en gymnasial uddannelse. Tabel 17. Afbrudt uddannelse Omvalg eller regulært frafald Status pr. 3. oktober 2012 Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Omvalg 10 2,07% 14 0,87% Skiftet til erhvervsuddannelse 8 1,66% 1 0,06% Skiftet til gymnasial uddannelse 2 0,41% 13 0,81% Andre ungdomsuddannelser 0 0,00% 0 0,00% Regulært frafald 22 4,55% 4 0,25% Gået tilbage til grundskolen 1 0,21% 1 0,06% UU forberedende/midlertidig aktiv. 18 3,73% 2 0,12% Vejledning ved UU 3 0,62% 1 0,06% I alt afbrudt oprindelig uddannelse 32 6,63% 18 1,12% I alt søgt ind ,00% ,00% Kilde: UU s statistik-system UV-vej Note: De unges ansøgning om uddannelse er opgjort pr sammenlignet med deres status

17 Tabel 17 viser, at en del af frafaldet drejer sig om et omvalg til en anden uddannelse, så i tabel 17 opdeles de afbrudte forløb i omvalg og frafald. Ud af de 50 unge er lige under halvdelen eller 24 skiftet til en anden uddannelse. For 26 unge er der tale om et reelt frafald. 22 af disse er unge fra erhvervsskolerne. Tallene viser også at der hvor frafaldet er, er på erhvervsskolerne. Det svarer til at ca. hver 20 ung (4,55 %), der starter på erhvervsskolerne efter grundskolen er faldet fra efter 2. måneder. I forhold til uddannelsesparathedsvurdering fordeler det sig således. En af de frafaldne var fra en gymnasial uddannelse, og ikke var umiddelbart vurderet uddannelsesparat af UU. Alle de øvrige var vurderet uddannelsesparate. Det er svært at konkludere så meget på ovenstående andet end at frafaldet/omvalget i de første måneder er relativt lille. I praksis viser frafaldet sig først senere i forløbet sidste års måling efter fire måneder viste et højere frafald. Omvendt er der flere, der vil nå at komme i gang med noget andet. Tallene viser dog også, at de unge er samlet op af UU og sat i gang med uddannelsesforberedende aktiviteter. En analyse udarbejdet af UU for årgang 2010 viste 1½ år efter, at de var gået ud af grundskolen havde godt 33 % af de, der ønskede en ungdomsuddannelse afbrudt deres første valg. Det reelle frafald er dog mindre, da det for 23 % vedkommende var tale om et omvalg. I næste udgave af denne statistik for 4. kvartal vil vi følge op på frafaldet igen for de unge, der forlod grundskolen i

18 5. Tema: Prognose for det fremtidige uddannelsesniveau for årgang 2010 Som nævnt i statistikken for 2. kvartal, så udarbejder Ministeriet for Børn og Undervisning en prognose, hvor mange unge ud af en årgang, der forventes at tage en ungdomsuddannelse i løbet af de næste 25 år. Den seneste prognose er nu kommet og omfatter de elever, der forlod grundskolens 9. klasse i Tallene i dette afsnit er trukket direkte profil-modellen, der kan ses på følgende hjemmeside: Modellens opbygning Modellen følger op på målet om, at 95% af de unge, der forlader grundskolen senest 25 år efter skal have gennemført mindst en ungdomsuddannelse. Der er således tale om en prognose, der bygger på de unges adfærd. Den kan således ikke opfattes som en statistik. Men da opgørelsesmetoden er ens for alle kommuner, kan den imidlertid godt bruges til sammenligninger mellem kommunerne. I forhold til at følge op på Aalborg Kommune skal man være opmærksom på, at der udelukkende tages udgangspunkt i de elever, der var bosiddende i Aalborg, da de afsluttede 9. klasse. Det betyder, at unge, der efter 9. klasse er flyttet og evt. tager deres ungdomsuddannelse i en anden kommune, fortsat tæller med i prognosen for Aalborg Kommune. Omvendt tæller unge, der efter 9. klasse er tilflyttet Aalborg Kommune ikke med i prognosen for Aalborg Kommune. Aalborg er fortsat godt med Tallene nedenfor er trukket direkte fra profil-modellen, hvilket er årsagen til at de har en decimal mere end de tal, der er nævnt i bilaget. Prognose for andelen af unge, der efter 9. klasse forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse senest 25 år efter (2010) Årgang Hele landet Aalborg ,6 88, ,3 88, ,3 87, ,2 87, ,5 87, ,2 86, ,8 86, ,6 86, ,3 85, ,4 88, ,6 90,8 18

19 Efter en del år, hvor antallet der forventes at få en ungdomsuddannelse har været faldende, er antallet nu steget. Det er også tilfældet i Aalborg. Aalborg ligger over landsgennemsnittet, og har i øvrigt gjort det ubrudt siden Krisen har selvfølgelig betydet, at en del unge er begyndt i uddannelse som alternativ til ufaglært arbejde, men det er næppe hele forklaringen. Med unge-pakke 2 blev indsatsen for at få de årige i gang med en uddannelse intensiveret. Ifølge Evaluering af ungepakke II. Ministeriet for Børn og Undervisning. September 2012 har indsatsen for de årige ført til en markant reduktion i antallet af unge, der hverken er i gang med en uddannelse, er i beskæftigelse eller anden aktivitet. Ses der på de større byer i Danmark ligger Aalborg fortsat over de øvrige. Kun Aalborg og Esbjerg ligger over landsgennemsnittet. 6-byerne andel, der ventes at få en ungdomsuddannelse (2010) Prognose for andelen af unge, der efter 9. klasse forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse senest 25 år efter (2010) Område Andel i % Hele landet 89,6 København 83,7 Århus 88,6 Odense 88,7 Esbjerg 90,4 Randers 89,4 Aalborg 90,8 100,0 95,0 90,0 85,0 80,0 75,0 70,0 65,0 60,0 55,0 50,0 Prognose for andelen af unge, der efter 9. klasse forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse (2009) Hele landet København Århus Odense Esbjerg Randers Aalborg Da prognosen alene bygger på afgangselever fra Aalborg Kommune skyldes det ikke, at en del unge senere flytter til Aalborg for at læse. Selv om det kun er en prognose kan tallene tolkes således at Undervisningsministeriet vurderer, at adfærden hos de unge i Aalborg tyder på, at de i højere grad end unge generelt vil få en uddannelse. Det er positivt. Det skal dog huskes, at der kun er tale om en prognose, og at tidsrummet for prognosen er stort. 95 %- målsætningen gælder for 25 år, og de resultater, som prognosen forudsiger forudsætter vedvarende handling. Profil-modellens resultater i øvrigt Udover antallet af unge, der får en ungdomsuddannelse, giver profil-modellen også et bud på antallet af unge, der får en videregående uddannelse. Ved den nuværende regerings tiltræden blev målet opjusteret til 60 %. 19

20 6-byerne andel, der ventes at få en videregående uddannelse (2010) Område Andel i % Hele landet 53,6 København 51,5 Århus 59,3 Odense 56,5 Esbjerg 55,1 Randers 47,7 Aalborg 56,7 Andelen, der forventes at få en videregående uddannelse ligger over landsgennemsnittet og det er det kun Århus, der ligger højere. 20