ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION"

Transkript

1 24. februar 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION Inflationen er stigende og ligger over udlandets. Ifølge de seneste pristal var inflationen i januar 2,6 procent (årsniveau), hvilket er en stigning på 0,1 procentpoint i forhold til måneden før. Og hvor den danske inflation lå på niveau med inflationen i ØMU-landene i første halvår af 2002, lå den i andet halvår knap 0,4 procentpoint over. Denne udvikling har givet anledning til en vis panderynken. Igennem det seneste år har der dog været en del ekstraordinære danske forhold i høj grad genereret af politiske beslutninger der har løftet den danske prisudvikling. Indeværende notat ser nærmere på disse ekstraordinære danske forholds forklaringsbidrag. Tabellen opsummerer de beregnede bidrag til inflationen herfra. Faktisk og renset prisudvikling Januar 2003 Konstant vægtgrundlag Inkl. nyt vægtgrundlag Procent 1. Faktisk inflation 2,6 2,6 Heraf bidrag fra: Procentpoint 2. Besparelser på hjemmeservice 0,1 0,2 3. Dyrere forsikringer 0,1 0,1 4. Brugerbetaling (mv.) på uddannelse 0,2 0,2 Procent 5. Renset inflation ( ) 2,2 2,1 Som det fremgår af tabellen, bidrager ekstraordinære danske forhold i høj grad genereret af politiske beslutninger med mellem 0,4 og 0,5 procentpoint til den danske inflation. Korrigeres således for disse forhold, ligger den danske inflation i underkanten af inflationen i ØMU-landene. De beregnede merbidrag vil påvirke den danske inflation igennem hele 2003 dog med en aftagende profil. Som følge af disse ekstraordinære i høj grad politisk bestemte forhold, må det således forventes, at den danske inflation vil ligge over inflationen i ØMU-landene det næste års tid. P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2003\inflation-tp.doc

2 2 ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION Inflationen er stigende og ligger over udlandets. Ifølge de seneste pristal var inflationen i januar 2,6 procent (årsniveau), hvilket er en stigning på 0,1 procentpoint i forhold til måneden før. Og hvor den danske inflation lå på niveau med inflationen i ØMU-landene i første halvår af 2002, lå den i andet halvår knap 0,4 procentpoint over. 1 Denne udvikling har givet anledning til en vis panderynken. Igennem det seneste år har der dog været en del ekstraordinære danske forhold i høj grad genereret af politiske beslutninger der har løftet den danske prisudvikling. Indeværende notat ser nærmere på disse ekstraordinære danske forholds forklaringsbidrag. Gennemgangen i notatet viser, at korrigeres den danske prisudvikling for disse ekstraordinære forhold, så ligger den danske inflation faktisk i underkanten af ØMU-landenes. 1. Inflationens Top-10 Forbrugerpriserne beregnes på baggrund af prisudviklingen i ca. 500 detaljerede vare- og tjenestegrupper. Disse basisindeks sammenvejes til underindeks og et samlet forbrugerprisindeks på baggrund af deres andel af det samlede forbrug ifølge forbrugerundersøgelserne. Frem til og med december 2002 var vægtene beregnet på basis af forbrugsundersøgelsen fra Fra januar 2003 er det forbrugsundersøgelsen fra 1999, der ligger til grund. Via Statistikbanken er det muligt at se nærmere på udviklingen i forbrugerprisindeksets underindeks. Tabel 1 viser de 10 underindeks, der udviser størst stigning fra januar 2002 til januar HICP-tallene for december. Inflationen i ØMU-landene foreligger endnu kun frem til og med december 2002.

3 3 Tabel 1. Top10 over underindeks med kraftigste prisstigninger Jan jan Procent Andre tjenester ifm. boligen 41,9 Forsikringer ifm. transport 26,1 Uddannelse 24,7 Kartofler 15,9 Tjenesteydelser i hjemmet 13,6 Flydende brændsel 8,8 Forsikring ifm. boligen 8,2 Diesel og motorolie 6,7 Bøger 6,4 Vedligeholdelse og reparation af personlige transportmidler 6,1 Anm.: Forbrugerpriser. Kilde: og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Hjemmeservice Andre tjenester ifm. boligen er steget med knap 42 procent i løbet af det seneste år. Ca. 75 procent af den samlede vægt for dette underindeks dækker over udgifter til havearbejde. Den kraftige stigning i dette indeks skal således ses i sammenhæng med afskaffelsen af hjemmeservice-tilskuddet til havearbejde i forbindelse med Finanslov Besparelserne på hjemmeserviceordningen er også årsagen til, at Tjenesteydelser i hjemmet der ligger på en femteplads i tabel 1 stiger forholdsvist meget. 2 Udover afskaffelsen af tilskuddet til havearbejde mv. skete der også en generel beskæring af tilskudsprocenten til rengøring der er den eneste tilbageværende tilskudsordning fra 50 til 40. Alt i alt skønnes det i lovforslaget, at besparelserne på hjemmeserviceordningen ville reducere de offentlige udgifter med 282 mio.kr. (fuldt indfaset). Modstykket til dette er stigende forbrugerpriser. Figur 1 illustrerer effekten på forbrugerpriserne af besparelserne på hjemmeserviceordningen. Figuren sammenholder udviklingen i forbrugerpriserne med udviklingen i nettopriserne for Andre tjenester ifm. boligen og Tjenesterydelser i hjemmet. De to indeks er sammenvejet vha. vægtene i forbrugerprisindekset for såvel forbrugerpriserne som for nettopriserne. 2 Denne post indeholder Rengøringshjælp, Husassistent, Babysitter, Vinduespudsning og udlejning af service, borde mv.

4 4 Figur 1. Effekt af besparelser på hjemmeserviceordning M M M M M01 Forbrugerpris Nettopris m. forbrugerprisvægte Anm.: Figuren viser udviklingen i forbruger- hhv. nettopriser for en sammenvejning af underindeksene, Andre tjenester ifm. boligen og Tjenesteydelser i hjemmet. Kilde: og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Samlet set er forbrugerpriserne for de hjemmeservice-relevante forbrugskategorier steget med knap 22½ procent igennem det seneste år. De tilsvarende nettopriser er steget med godt 2½ procent. De politiske beslutninger mht. til hjemmeserviceordningen har således løftet de relevante forbrugerpriser med godt 19 procentpoint i forhold til nettopriserne. I det nye vægtgrundlag udgør disse to hjemmeserviceindeks 0,84 procent af forbrugerpriserne. I det gamle vægtgrundlag udgjorde de 0,66 procent. Det betyder, at besparelserne på hjemmeserviceordningen samlet set inkl. nye vægte bidrager med knap 0,2 procentpoint af årsvæksten i forbrugerpriserne i januar. Med uændret vægte dvs. den isolerede effekt af den politiske beslutning er der tale om et bidrag på godt 0,1 procentpoint herfra til forbrugerprisudviklingen. Forsikringer Forsikringer ifm. transport kommer med en stigning på godt 26 procent ind på en andenplads over de underindeks med de største stigninger. Som følge af en ændring af Lov om erstatningsansvar og ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer skete der en forholdsvis kraftig stigning i forsikringspræmierne vedr. transport pr. 1. juli Herudover kommer Forsikring ifm. boligen ind på en syvendeplads med en prisstigning på godt 8 procent, og Syge- og ulykkesforsikring ind på en syt-

5 5 tendeplads med en prisstigning på 4,8 procent. Figur 2 sammenholder udviklingen i de danske priser på forsikringer med ØMU-landenes ditto. 3 Figur 2. Forsikringer M M M M M01 Dansk udvikling ØMU-lande m. danske vægte Anm.: Figuren viser en sammenvejning af indeksene vedrørende Forsikring ifm. bolig, Syge- og ulykkesforsikring samt Forsikringer ifm. transport. Tallet for ØMU-landene for januar 2003 er skønnet ud fra en antagelse om, at årsstigningstakten i ØMU-landene er den samme i januar som i december. Der foreligger endnu ikke tal for inflationsudviklingen i ØMU-landene i januar Kilde: EcoWin og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Der foreligger endnu ikke tal for prisudviklingen i januar i ØMU-landene. Udviklingen i figur 2 for ØMU-landene i januar er fastlagt under en antagelse om, at årsvæksten er den samme i januar som i december. Med udgangspunkt heri gælder det, at de danske forsikringspræmier er steget med godt 7 procentpoint mere end forsikringspræmierne i ØMU-landene. Langt den største del af denne forskel kan henføres til effekten af ændringerne i erstatningsansvarsloven. Herudover kan der være isoleret danske merstigninger som følge af stigende præmier på forsikringsselskabernes genforsikringer bl.a. som følge af orkanskaderne fra december 1999 og januar Fra januar 2003 udgør forsikringer 2,09 procent af vægtene i forbrugerprisindekset. I det gamle vægtgrundlag udgjorde de 1,54 procent. Alt i alt inklusive ændret vægtgrundlag har de danske merstigninger på forsikringer 3 Som følge af harmoniseringen af den økonomiske statistik i EU sammenholder figuren helt identiske forbrugskategorier for Danmark og ØMU-lande. Sammenvejningen af de tre relevante indeks sker i begge tilfælde med udgangspunkt i de danske vægte.

6 6 bidraget med ca. 0,15 procentpoint til stigningen i forbrugerpriserne i januar. Hvis vægtgrundlaget havde været uændret, ville der være tale om et bidrag på godt 0,1 procentpoint. Uddannelse Uddannelse ligger på en tredjeplads mht. de underindeks, der har oplevet den største årsvækst. Fra januar 2002 til januar 2003 er priserne på uddannelse steget med knap 25 procent. Denne kraftige stigning skal i høj grad ses i sammenhæng med de politiske beslutninger omkring øget brugerbetaling på (efter-) uddannelse. Som udgangspunkt beregnes nettopriserne ved at fratrække indirekte skatter og afgifter og tillægge (offentlige) tilskud til nedsættelse af priserne. På den måde var det muligt at beregne den isolerede effekt af besparelserne på hjemmeserviceordningen. På uddannelsesområdet tillægger man imidlertid ikke det offentlige tilskud, når nettopriserne beregnes og derfor er det ikke muligt direkte at beregne de isolerede effekter af øget brugerbetaling. Figur 3 sammenholder den danske prisudvikling på uddannelse med udviklingen i ØMU-landene. Figur 3. Uddannelse M M M M M01 Dansk udvikling ØMU-lande Anm.: Tallet for ØMU-landene for januar 2003 er skønnet ud fra en antagelse om, at årsstigningstakten i ØMU-landene er den samme i januar som i december. Der foreligger endnu ikke tal for inflationsudviklingen i ØMU-landene i januar Kilde: EcoWin og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

7 7 I forhold til prisudviklingen på uddannelse i ØMU-landene 4, er der tale om en (skønnet) dansk merstigning på knap 20 procentpoint. I det gamle vægtgrundlag til bestemmelse af forbrugerpriserne indgår uddannelse med en vægt på 0,78 procent. I det nye vægtgrundlag indgår uddannelse med en vægt på 0,81 procent. I begge tilfælde har uddannelse således bidraget med godt 0,15 procentpoint til forbrugerprisernes årsstigningstakt i januar i forhold til en situation, hvor de havde fulgt udviklingen i ØMU-landene. 2. Betydningen af ændret vægtgrundlag Foruden relativt kraftige prisstigninger er de tre ovenstående områder også kendetegnet ved, at deres andel er vokset fra det gamle til det nye vægtgrundlag. Det trækker i retning af, at skiftet i vægtgrundlaget i sig selv hæver inflationen. Der er dog også eksempler på det modsatte. F.eks er forbrugsandelen for personbiler faldet med hele 1,9 procentpoint i det nye vægtgrundlag i forhold til det gamle. Og personbiler kommer med en årsstigning på godt 5 procent ind på en sekstendeplads mht. den kraftigste stigning. Tabel 2 sammenholder forbrugerprisudviklingen beregnet med udgangspunkt i gammelt og nyt vægtgrundlag. Tabel 2. Betydningen af ændret vægtgrundlag Med nyt Med gammelt Ændring vægtgrundlag vægtgrundlag --- Årlig vækst, procent Pct.point --- Januar ,6 2,6 0,0 Kilde: og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Som det fremgår af tabellen, har skiftet i vægtgrundlaget (praktisk taget) ikke nogen betydning for den overordnede udvikling i forbrugerpriserne. Populært sagt netter merbidrag således ud med mindrebidrag på overordnet plan. Men når man skal beregne bidraget fra de tre ovenstående ekstraordinære forhold, så spiller det ændret vægtgrundlag en rolle, jf. nedenfor. 3. Korrigeret prisudvikling Tabel 3 opsummerer de beregnede bidrag fra de ekstraordinære forhold. 4 Hvor det som for forsikringer er antaget, at årsstigningstakten i ØMU-landene er den samme i januar som i december.

8 8 Tabel 3. Korrigeret prisudvikling Januar 2003 Konstant vægtgrundlag Inkl. nyt vægtgrundlag Procent 1. Faktisk inflation 2,6 2,6 Heraf bidrag fra: Procentpoint 2. Besparelser på hjemmeservice 0,1 0,2 3. Dyrere forsikringer 0,1 0,1 4. Brugerbetaling (mv.) på uddannelse 0,2 0,2 Procent 5. Renset inflation ( ) 2,2 2,1 Anm.: Der er tale om afrundede værdier. Bidraget fra hjemmeservice er beregnet ud fra forholdet mellem nettopriser og forbrugerpriser, mens bidraget fra forsikringer og uddannelse er beregnet ud fra forholdet mellem de danske forbrugerpriser og forbrugerpriserne i ØMU-landene. Kilde: og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Som det fremgår af tabel 3, bidrager specielle danske forhold i høj grad genereret af politiske beslutninger med mellem 0,4 og 0,5 procentpoint til den danske inflation. Korrigeres således for disse forhold, ligger den danske inflation i underkanten af inflationen i ØMU-landene. De beregnede merbidrag vil faktisk påvirke inflationen igennem hele 2003 dog med en aftagende profil. Først ved offentliggørelsen af tallene for januar 2004 er de her beregnede bidrag fuldt udfaset. Og frem til og med marts 2003 vil det fulde bidrag på mellem 0,4 og 0,5 procentpoint påvirke de danske inflationstal. Som følge af disse ekstraordinære i høj grad politisk bestemte forhold må det således forventes, at den danske inflation vil ligge over inflationen i ØMU-landene det næste års tid.

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Pristallene pr. 1. januar 2015 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 11 4. Metode 15 5. Udgivelser 17 1. Formålet med prisstatistikken

Læs mere

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016 Priser Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2015 til januar 2016 steget med 0,7 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. juli 2014

Priser Pristallene pr. 1. juli 2014 Priser Pristallene pr. 1. juli 2014 Pristallene pr. 1. juli 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Forbrugerprisindekset... 4 3. Reguleringspristallet... 9 4. Metode... 12 5. Udgivelser... 14 1. Indledning

Læs mere

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Priser 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2015 til juli 2015 steget med 0,5 pct., hvilket er det samme som i den tilsvarende periode for et år

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2 Priser 2003:2 De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 Halvårlig stigning i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Huslejerne er steget med 7,5 pct. Priserne på fødevarer er faldet med 0,3 pct. Priserne på sodavand

Læs mere

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE 15. maj 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE I de seneste 22 år er det offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk i gennemsnit vokset med 1,4 procent

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation Priser :2 Pristallene pr. 1. juli Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 8,2 pct. i perioden 1. juli - 1. juli. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf. figuren. Det er først

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet

De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet Til trods for at regeringen indførte skattestoppet i 2001, er priserne på offentligt regulerede ydelser, de såkaldte skjulte skatter, steget

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation Priser 2008:1 Pristallene pr. 1. januar 2008 Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 5,4 pct. i perioden 1. januar - 1. januar 2008. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf.

Læs mere

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK De usynlige skatter er steget voldsomt under VK VK-regeringen har utallige gange advaret om, at en ny socialdemokratisk ledet regeringen vil bryde med skattestoppet, og at skatterne vil stige. Faktum er

Læs mere

Afgiftslettelser slår endelig igennem på ølpriserne

Afgiftslettelser slår endelig igennem på ølpriserne Afgiftslettelser slår endelig igennem på ølpriserne Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret fra 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Mens der hele tiden har været en synlig effekt på sodavand,

Læs mere

Reallønnen har det skidt for nogle af os

Reallønnen har det skidt for nogle af os 13-0542 - Poul - 21.05.2013 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Reallønnen har det skidt for nogle af os Udviklingen i reallønnen for ansatte i den private sektor er positiv. Og tak

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar :1. Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar :1. Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. Priser 2006:1 De grønlandske pristal pr. 1. januar 2006 Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. Stigende forbrugerpriser først og fremmest i 2. halvår Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. fra 1. januar til

Læs mere

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK De sidste ti år under VK-regeringen er det i gennemsnit blevet dobbelt så dyrt at køre med bus og tog i hovedstadsområdet. Alene i hovedstadsområdet er

Læs mere

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester 25 4. Vægtgrundlag Vægtgrundlaget i forbrugerprisindekset opgøres på grundlag af husholdningernes udgifter til forbrug af varer og tjenester. Det anvendes ved sammenvejning af basisindeksene til prisindeks

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

Svag underliggende vækst i det private forbrug

Svag underliggende vækst i det private forbrug Svag underliggende vækst i det private forbrug Nationalregnskabet for første halvår 20 har vist flotte stigninger i det private forbrug. En ekstraordinær kold vinter og forår har dog givet en markant stigning

Læs mere

Lønudviklingen 3. kvartal 2008

Lønudviklingen 3. kvartal 2008 08-0998 - Poul 28.11.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 3. kvartal 2008 Der er nu oplysninger om lønudviklingen for 3. kvartal 2008. I den private sektor steg lønnen

Læs mere

Stigende lønudvikling 1. kvartal 2016

Stigende lønudvikling 1. kvartal 2016 NOTAT 15-0637 - POUL 09-06-2016 KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Stigende lønudvikling 1. kvartal 2016 Stigende lønudvikling i alle sektorer. Reallønnen har det forholdsvis godt, idet

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Lønudviklingen 4. kvartal 2007

Lønudviklingen 4. kvartal 2007 07-0347 - poul - 28.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 4. kvartal 2007 Lønudviklingen i den private sektor er stigende. For 4. kvartal 2007 viser Danmarks Statistik

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Sigtet var at mindske grænsehandelen. En foreløbig status på afgiftsændringerne

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli :2. Fortsat stigning i forbrugerpriserne

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli :2. Fortsat stigning i forbrugerpriserne Priser :2 De grønlandske pristal pr. 1. juli Fortsat stigning i forbrugerpriserne Stigende forbrugerpriser også i forhold til tidligere Figur Forbrugerpriserne steg med 2,9 pct. fra 1. juli til 1. juli.

Læs mere

Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008

Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008 08-0998 - poul - 15.09.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008 Lønindeksene for maj måned stiger med 5,6 procent i statens område, 4,6 for den

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Reallønsfald for stort set alle

Reallønsfald for stort set alle 10-0719 - poul - 04.03.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reallønsfald for stort set alle Med tallene for lønudviklingen for 4. kvartal 2010 er der nu reallønsfald for alle sektorer

Læs mere

Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet

Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet 09-0209 - Poul - 18.08.2009 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet Danmarks Statistik har nu offentliggjort lønudviklingen for den private

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Internationale prissammenligninger

Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic

Læs mere

Pris- og lønudvikling

Pris- og lønudvikling Danske - Økonomisk Vejledning 2008 Udsendt juni 2008 Pris- og lønudvikling 2007-2009 Sidste skøn for pris- og lønudviklingen blev udmeldt af Danske i juni 2007, og indeholdt en endelig opgørelse for 2006

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Væksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder

Væksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder NOTAT 16_1206 - POUL - 20.12. KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Økonomiske nøgletal I lighed med tidligere år har sekretariatet i forbindelse med overenskomstforhandlingernes påbegyndelse

Læs mere

STIGENDE IMPORT FRA KINA

STIGENDE IMPORT FRA KINA 15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at

Læs mere

Lønudviklingen for august som forventet

Lønudviklingen for august som forventet 09-0209 - Poul - 18.08.2009 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen for august 2009 - som forventet Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for såvel den offentlige

Læs mere

Hvor længe vil reallønnen lide?

Hvor længe vil reallønnen lide? 08-0998 - poul - 12.08.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvor længe vil reallønnen lide? Reallønnen har det ikke så godt for tiden. Årsagen er især stigende priser. Prisstigningerne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor.

Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. NYT OM LØN Nr. 3 / 2016 *** 7. september 2016 *** Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. Hovedpointer Lønudviklingen

Læs mere

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT November 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT Ledigheden har været svagt stigende siden årsskiftet. I september måned steg ledigheden dog markant. Stigningen udgjorde næsten

Læs mere

Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor.

Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. NYT OM LØN Nr. 3 / 2017 *** 5. september 2017 *** Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. Hovedpointer Lønudviklingen

Læs mere

Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor.

Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. NYT OM LØN Nr. 2 / 2017 *** 31. maj 2017 *** Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. Hovedpointer Lønudviklingen i den

Læs mere

AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug

AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug Nr.: / Den. oktober 'HWSULYDWHIRUEUXJ±YLJWLJVWHY NVWIDNWRULGDQVN NRQRPL Udsigterne i dansk økonomi er trods halvandet år med relativ lav vækst ikke værst. En

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER i:\november-2000\olie-nov.doc Af Martin Hornstrup 28. november 2000 RESUMÉ FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER Revisions- og konsulentfirmaet Deloitte & Touche har beregnet konsekvenserne

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Indhold

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Registreringsafgiften uegnet som fordelingspolitisk redskab Af Søren Havn Gjedsted ( ) og Otto Brøns-Petersen ( )

Registreringsafgiften uegnet som fordelingspolitisk redskab Af Søren Havn Gjedsted ( ) og Otto Brøns-Petersen ( ) Notat: Registreringsafgiften uegnet som fordelingspolitisk redskab 19-09-2017 Af Søren Havn Gjedsted (26 82 70 22) og Otto Brøns-Petersen (20 92 84 40) Registreringsafgiften er samfundsøkonomisk overflødig

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor.

Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. NYT OM LØN Nr. 3 / 2012 *** 21. juni 2012 *** Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. Hovedpointer Udmøntningen fra reguleringsordningen

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Næsten ens lønudvikling i alle sektorer.

Næsten ens lønudvikling i alle sektorer. 13-0542 - poul - 17.06.2014 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Næsten ens lønudvikling i alle sektorer. Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar) 2014

Læs mere

Massivt reallønsfald for alle

Massivt reallønsfald for alle 10-0719 - poul - 18.11.2011 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Massivt reallønsfald for alle Løn- og prisudviklingen har været som forventet på det seneste, og det giver også det forventede

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Lønudviklingen i 3. kvartal 2015

Lønudviklingen i 3. kvartal 2015 NOTAT 15-0637 - POUL 09-12-2015 KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Lønudviklingen i 3. kvartal 2015 Stigende lønudvikling i kommuner, regioner og staten men uændret lønudvikling for

Læs mere

Priser 1. februar 2017

Priser 1. februar 2017 Priser 1. februar 2017 Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN 14. Oktober juni 2006 2001 Journal 0203 Af Thomas V. Pedersen ad pkt. Resumé: KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN De konservative forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten må betegnes som

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel

Læs mere

Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler

Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler Middelværdi for grupperede observationer... Summeret frekvens og sumkurver... Indekstal... Lektion 9s Side 1 Grupperede observationer Hvis man stiller et spørgsmål,

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2014

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2014 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2014 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...

Læs mere

E-handlen godt fra start i 2016

E-handlen godt fra start i 2016 1. KVARTAL APRIL 2016 E-handlen godt fra start i 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen med dankort lagde stærkt

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor 29.11.2006 Notat 14571 Poul Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor Danmarks Statistik har netop udsendt tallene for lønudviklingen for den private sektor for 3. kvartal 2006. Den 12. december

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema I Dansk Jobindex: Jobmarkedet i fortsat svag bedring Ugens tema II Aftale om kommunernes økonomi for 1 Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur

Læs mere

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed

Læs mere

Historiske lav pris- og lønudvikling.

Historiske lav pris- og lønudvikling. 13-0542 - poul - 27.08.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Historiske lav pris- og lønudvikling. Nu har Danmarks Statistik også offentliggjort lønudviklingen i den private sektor

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor.

Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. NYT OM LØN Nr. 1 / 2014 *** 4. marts 2014 *** Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. Hovedpointer Lønudviklingen i den

Læs mere

Analyse 7. januar 2016

Analyse 7. januar 2016 Analyse 7. januar 2016 Udgifter til ungdomsuddannelser international sammenligning Af Nicolai Kaarsen og Andreas Mølgaard I forbindelse med Finanslovsaftalen 2016 skal der fra 2016-2019 spares 2 pct. årligt

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2015

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2015 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2015 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

12. november Ivan Erik Kragh (+45) København

12. november Ivan Erik Kragh (+45) København Regeringen vedtog i forbindelse med Finansloven (216), at nedsætte registreringsafgiftssatsen fra 18 pct. til 15 pct. for personbiler og motorcykler. Finansministeriet forventede at registreringsafgiftsprovenuet

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2016

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2016 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2016 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2016 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...

Læs mere

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 Lønredegørelse 2012 1. Sammenfatning... 2 2. Datagrundlag... 3 3. Baggrund... 3 4. Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 4.1 ANTAL ANSATTE... 4 4.1.1 Udvikling i antal medarbejdere... 4 4.1.2 Antal

Læs mere

AKTUEL STATISTIK. Nr. 03/07 Den 16. marts 2007

AKTUEL STATISTIK. Nr. 03/07 Den 16. marts 2007 AKTUEL STATISTIK Nr. 3/7 Den 16. marts 7 Hidtil højeste antal beskæftigede Beskæftigelsesindikatoren opgjort på grundlag af ATP-indbetalingerne for lønmodtagerne viste i. kvartal 6 en kraftigt stigende

Læs mere

Skader og værkstedsarbejde i autobranchen. Analyse nr

Skader og værkstedsarbejde i autobranchen. Analyse nr Skader og værkstedsarbejde i autobranchen Analyse nr. 1 2017 Indledning Flere og flere biler bliver skadet, og det skaber mere arbejde til værkstederne. Men det er bekymrende, at der samtidig er et fald

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere