Dansk Horton Juni _Layout 1 20/05/ Side 1. Dansk Horton. Nyhedsbrev

Transkript

1 Dansk Horton Juni _Layout 1 20/05/ Side 1 Dansk Horton Hovedpineforening Nyhedsbrev juni 2010

2 Dansk Horton Juni _Layout 1 20/05/ Side 2 Referat fra Årsmødet den 10. april på Amtssygehuset i Glostrup. 1. Erling Sigaard blev valgt til dirigent. 2. Formanden Niels Freddie Nielsen fortalte om året, der var gået, og hvilke overvejelser bestyrelsen har haft det sidste år, bl.a. om at bestyrelsen satser mere på at udbrede kendskabet til Horton hovedpine blandt almindelige mennesker og blandt fagfolk, for at flere bliver opmærksom på sygdommen. Formandens beretning blev godkendt. 3. Kasserer Anette Pedersen fremlagde det reviderede regnskab for Regnskabet blev godkendt. 4. Kasserer Anette Pedersen Fremlagde budget for Budgettet blev godkendt. 5. Kontingentet for 2010 blev vedtaget - er uændret fra Bent Frederiksen blev genvalgt til bestyrelsen. Anette Pedersen blev genvalgt til bestyrelsen. Niels Freddie Nielsen blev genvalgt, men vil gerne afløses på formandsposten. 7. Morten Bjørneboe og Mai M. Andersson blev valgt til suppleanter. 8. Niels Bogø blev valgt til revisor og Ronald Larsen til revisorsuppleant. 9. Morten Bjørneboe orienterede om foreningens hjemmesider og opfordrede til at besøge siderne og Der er kommet et nyt emne på hortonforum.dk for pårørende til HortonPatienter, hvor de kan hente hjælp og give udtryk for deres oplevelser. Morten forsatte med at fortælle om det sidste nye indenfor iltmasker, man kan se meget mere om emnet på Formanden fortalte, at vi det næste år vil satse meget på oplysning og opfordrede medlemmerne til at hjælpe med at udbrede kendskabet til Horton ved at melde sig til formanden og uddele vores nye plakat til alle de steder, hvor der kommer mange mennesker. Der er ikke så meget gang i forskningen i øjeblikket, men hvis der kommer nogle ansøgninger, vil vi selvfølgelig se med velvilje på ansøgningerne. Formanden oplyste også, at medlemstallet er steget, og at foreningen har skiftet bank til Østjysk bank. 11. Vi forventede besøg af modtageren af legatet for 2009 Lisette Willumsen, men hun var desværre forhindret, så professor Rigmor Jensen fortalte om sidste nyt inden for Hortons hovedpine. Dette var meget interessant, og der blev stillet mange spørgsmål. Rigmor Jensen oplyste også, at der til efteråret lige som sidste år vil blive afholdt hovedpinedag på Glostrup. Dirigenten takkede for god ro og orden, og foreningen bød på kaffe og kage.

3 Dansk Horton Juni _Layout 1 20/05/ Side 3 Tænk hvis. Kommer du sommetider hos din praktiserende læge? Ser du sommetider din tandlæge? Hænder det, at du besøger skadestuen, laboratoriet, vagtlægen eller røntgenafdelingen på dit lokale sygehus? Besøger du en gang imellem dit bibliotek? Har du din gang på Rådhusets borgerservice, fitness-centeret, i idrætshallen, den store personalekantine? Kan du sige ja til bare et af disse spørgsmål så læs endelig videre! Vidste du, at der i gennemsnit går 9 år, før en hortonpatient får stillet den rigtige diagnose? Det er naturligvis fuldstændig uholdbart. Så der skal oplysning, viden og information til. Husker du selv lettelsen, da du fik diagnosen og kunne komme i behandling? Har du lyst til måske at hjælpe et andet menneske i nød til at få den samme oplevelse? Det kan du let gøre! Og vi har brug for din hjælp! Vi kan ikke klare det hele selv. Her er opskriften: 1. Du kontakter foreningen. 2. Vi sender dig et par plakater. 3. Du køber en ramme til hver plakat (fx 103 kr. i XLbyggemarked) og vi refunderer dig beløbet. Vi har ikke mulighed for at sende rammerne. 4. Du afleverer plakaten/plakaterne plus et brev fra os til modtageren. 5. Hvis de efter en uge vil beholde plakaten, er den deres. Hvis ikke, må du hente den igen og prøve lykken et andet sted. Tænk hvis du bare kunne hjælpe én. Tænk hvis vi tilsammen kunne hjælpe mange Er du villig til en lille indsats? Så kontakt os for nærmere oplysning på fn@jaegerspris.com Venlig Hilsen Formanden Patientmødested på Glostrup Hospital. Dansk Horton Hovedpineforening er sammen med flere andre patientforeninger tilmeldt patientmødestedet på Glostrup Hospital. Formålet er at få inspiration og viden om patientnæ- Derfor har Hortons hovedpineforening fremstillet en flot plakat, som vi havde tænkt os skulle hænge i venteværelser eller på andre steder, hvor der færdes mange mennesker. Den skal gøre opmærksom på sygdommen og er naturligvis gratis. For at plakaten skal være præsentabel, leveres den i en pæn ramme.

4 Dansk Horton Juni _Layout 1 20/05/ Side 4 re emner. På patientmødestedet deler forskellige patientforeninger deres viden og erfaring som patient eller pårørende i et sygdomsforløb. På mødestedet kan man hente information og materialer fra patientforeninger og kommuner. Repræsentanter fra vor forening kan træffes på mødestedet: Torsdag, den 10. Juni kl Mødestedet er indrettet i et hjørne i forhallen ved siden af informationsskranken. Lundbeckfondens Nordiske Forskerpris. Professor, dr.med. Jes Olesen, Neurologisk afd. Dansk Hovedpinecenter, Glostrup Universitets-hospital er tildelt Lundbeckfondens Nordiske Forskerpris for 2010 på 2 mio.kr. Prismodtageren får kr., som en personlig hæderspris og kr. til brug for forskning efter eget valg. Jes Olesen er grundlægger af Dansk Hovedpinecenter på Glostrup hospital, et landsdækkende behandlingscenter for særlige tilfælde af migræne og andre former for hovedpine. Han har i 30 år været leder af en hovedpine-forsker-gruppe, som gennem årene har gjort adskillige banebrydende opdagelser, som har haft stor international gennemslagskraft. Det har tidligere været opfattelsen, at migræne skyldes sammentrækning efterfulgt af udvidelse af hjernens blodkar, men gruppen har påvist, at der er tale om et helt specielt fænomen i hjernen, hvor forandringer langsomt breder sig ud over hjernebarken. Gruppens omhyggelige beskrivelse af de forskellige migrænetyper har ført til, at der med dansk lederskab blev udviklet et sæt internationale standarder med definition og klassifikation af over 100 forskellige former for hovedpine. Det har medvirket til at forstærke et internationalt forskningssamarbejde, idet forskningsresultater fra et land nu kan overføres direkte til andre lande. Hans forskningsgruppe har bl.a. vist, at nitrogen oxid- det aktive stof i hjertemedicinen nitroglycerin kan udløse migræne og at blokeringen af kroppens egen produktion af nitrogen oxid er effektiv i behandlingen af migræneanfald. Der er dog endnu ikke udviklet medicin efter dette princip. Gruppen har også vist, at et andet signalstof, CGRP, også kan udløse migræne, og at stoffer, der blokerer dets virkning i kroppen, er effektive mod migræne. Medicin, der virker efter dette princip, forventes at være tilgængelig i løbet af 2-3 år. Gruppen har også identificeret andre stoffer, der kan udløse migræne, og hvis virkning man forventer at kunne blokere. Gruppens arbejde har i høj grad medvirket til, at ny medicin mod migræne udvikles på basis af solide forskningsresultater fra grundforskning og klinisk forskning, bl.a. i Danmark. Maiken Hejnfelt har siden teenageårene lidt af den invaliderende sygdom kronisk Hortons hovedpine og betalt en høj pris for det. Men nu har hun genfundet livsglæden foran staffeliet og fået overskud til at sætte sig et vigtigt mål: Hun vil oplyse omverden om den sjældne sydom

5 Dansk Horton Juni _Layout 1 20/05/ Side 5 Der er glimt i øjet på 49-årige Maiken Hejnfelt, mens hun med energiske bevægelser stryger grundmaling på et nyt lærred. Hovedpine: Nej tak! Jeg maler hver dag, jeg kan slet ikke lade være, siger hun med et bredt smil. Malingen flyver rundt og klatter på gulvet, men det gør ikke spor, for Maiken har indrettet et atelier i haven til villaen i Frederikssund, som hun deler med sin mand, Niels Hejnfelt. Parrets to sønner på 21 år og 23 år er flyttet hjemmefra. I dag er Maiken en glad kvinde. Ingen kan mærke på hende, at hun lider af en frygtelig sygdom: kronisk Hortons hovedpine. En sygdom, der har begrænset hendes liv på mange måder. Maiken var en frisk og rask 15-årig, da hun oplevede sit første anfald Jeg var midt i en matematiktime og sad på min plads, da jeg med ét blev overmandet af stærke smerter. Jeg lagde mig ind over bordet og forsøgte at sidde lige så stille, til det var overstået. Og så fortsatte jeg skoledagen, husker hun. Få dage efter kom det andet anfald, så endnu ét. Inden længe fik Maiken anfald hver eneste dag, og nogle dage blev hun ramt flere gange. Et anfald, der varer fra en halv time til tre timer, begynder typisk med, at Maiken mister evnen til at fokusere. Smerterne breder sig fra det ene øje, som lukker til, til tindingen og videre ned i tænder og nakke i samme side af hovedet. Jeg føler det, som om jeg bliver kvalt, og som om mit hoved skal eksplodere. Smerterne breder sig ned i kroppen og kan gå over i noget, der minder om en spastisk lammelse. Som voksen har jeg præsteret at banke hovedet ind i en væg i desperation, forklarer Maiken Hendes forældre begyndte at frygte, at hun havde en svulst i hjernen. De fik mig undersøgt, og konklusionen var, at jeg havde migræne. Familien åndede lettet op. Men den forkerte diagnose betød, at Maiken i årene fremover fik migrænemedicin, og hun er i dag overbevist om, at den forværrede hendes sygdom. Efter skolen påbegyndte Maiken sin drømmeuddannelse. Hun læste til korrespondent i engelsk og fransk. Men jeg kunne ikke klare kravene Smerterne bevirkede, at jeg ikke kunne, hvad jeg læste, så jeg måtte give op. Jeg forsøgte i stedet at læse til merkonom, men med det samme resultat. Det var så kreperligt, siger Maiken, der i stedet fik et halvdagsjob som bogholder. Da hun mødte sin mand og blev mor til drenge, kom sygdommen til at kaste en skygge over familielivet.

6 Dansk Horton Juni _Layout 1 20/05/ Side 6 Mine 2 sønner fik alt for mange voksenpligter De måtte hjælpe med husarbejdet, når jeg ikke selv kunne klare det. De har også været vidne til forfærdelige episoder. For eksempel måtte de flere gange skaffe hjælp hos naboerne, fordi jeg var besvimet af smerterne. At de har måttet betale så høj en pris, er det der piner mig allermest. Men jeg har senere fået talt ud med mine drenge, og de siger, at jeg jo ikke kan gøre for at jeg er syg, siger Maiken. Jeg var fast besluttet på, at sygdommen ikke måtte styre mit liv Men det gjorde den og det var et kæmpe nederlag. Flere gange var Maiken så langt ude, at hun overvejede at gøre en ende på sit liv. Jeg orkede ikke mere Men hver gang endte det med, at jeg besluttede at kæmpe videre. Jeg kunne ikke lade min mand og mine børn i stikken. En dag i 1993, da Maiken skulle aflevere sin ældste søn i skolefritidsordningen, fik hun et anfald. Det kom til at ændre hendes liv, i en lykkelig retning. Jeg kunne ikke trække vejret så pædagogen ville hjælpe mig ind på kontoret, men jeg ville hellere ud og have noget frisk luft, for jeg havde erfaring for, at det hjalp. Hun kikkede undersøgende på mig. Så fortalte hun, at hun netop havde set et tvprogram om en type hovedpine, som var speciel ved, at patienterne kunne have glæde af ilt. På baggrund af de nye oplysninger bad Maiken sin læge om atter at blive sendt til en specialist, og hun fik tid hos en neurolog i København. Han stillede nogle få spørgsmål og så sagde han: Der er ingen grund til at tale mere. Jeg ved hvad du fejler: Hortons hovedpine. Maiken var lamslået. Hun havde aldrig hørt om den sjældne sygdom. Jeg fik materiale om sygdommen med hjem og mens jeg læste, begyndte tårerne at trille, for jeg kunne jo genkende det hele. Tænk, at der var andre, der led af det samme. Det var en åbenbaring, siger Maiken. Hun fik tilkendt et iltapparat og den rette medicin, som hun injicerer ved anfald. Hun tager også forebyggende medicin hver dag. Sygdommen forsvinder aldrig, men Maiken har nu midlerne til at dæmpe den. Nu kan jeg passe mit hus næsten uden problemer, og jeg er blevet en gladere kone og mor. Jeg er også blevet meget mere udadvendt faktisk har jeg fået et helt nyt liv, siger Maiken. Men sygdommen betød også, at hun måtte lade sig førtidspensionere allerede som 35-årig. På den ene side var det en stor lettelse, for jeg kunne jo ikke klare mit job mere. På den anden side var det en bitter pille at sluge, at jeg ikke duede Det tog Maiken måneder at acceptere, at hendes tid på arbejdsmarkedet var forbi. Jeg spurgte mig selv, hvad skal mit liv nu fyldes med. En dag slog det hende, at hun kunne tage en gammel interesse op: at male. Det hjalp hnde igennem en svær tid. At male fungerede for som en helingsproces. I dag har Maiken fået et vigtigt mål i sit liv. Hun vil udbrede kendskabet til

7 Dansk Horton Juni _Layout 1 20/05/ Side 7 Hortons hovedpine. Det gør hun gennem foredrag og gennem sine malerier. Hun har netop lagt sidste hånd på et billede, der viser et anfald oplevet indefra. Dansk Horton Hovedpineforening vil bruge det som en plakat. Jeg kunne ikke klare mig på arbejdsmarkedet, men det her er noget, jeg kan klare: at male, siger Maiken glad Artiklen er skrevet af Ulla Iversen ansat på hjemmet og blev bragt i nummer 11/2010. Kraftig opbremsning i væksten i medicinudgifter Medicin er ikke årsagen til, at sundhedsbudgetterne sprænges. Væksten i udgifterne til medicin aftager betydeligt i Spørgsmålet er nu, om der er patienter, som ikke modtager korrekt behandling. Vi har vel alle fra tid til anden set regionspolitikernes dramatiske udmeldinger om store stigninger i udgifterne til medicin. De udmeldinger er der imidlertid ikke basis for,«fastslår koncernchef Ida Sofie Jensen og henviser til en ny opgørelse af vækstraterne for udgifterne til medicin, som Lif har foretaget. I årets første fire måneder er de samlede udgifter til medicin steget med blot 0,4 procent. Det dækker over et direkte fald i udgifterne til receptpligtig medicin til apotekerne og en mindre vækst i udgifterne til medicin til brug på sygehusene på 4,7 procent. Dermed er vi langt fra tidligere års tocifrede vækstrater. Medicinudgifterne udgør ca. 10 procent af de samlede sundhedsudgifter, og med en stigning på blot 0,4 procent er det svært at fastholde synspunktet om, at medicinudgifterne udgør et stort problem for regionernes økonomi. Kvaliteten må ikke sættes over styr Set ud fra et økonomisk synspunkt er opbremsningen i væksten i forbruget af medicin på sygehusene måske tilfredsstillende. Men for politikere, der bekymrer sig om patienternes behandling, bør tvivlen hurtigt melde sig,«siger Ida Sofie Jensen og fortsætter: Skyldes den betydelige opbremsning i udgiftsvæksten i virkeligheden, at sygehusene ubevidst lader sig præge af myten om de markante medicinudgifter og derfor frasiger sig faglige vurderinger om korrekt medicinsk behandling til fordel for at please den politiske ledelse i regionerne. Det er vigtigt, at vi ikke sætter kvaliteten i behandlingen over styr, også selvom sygehusene er økonomisk pressede. Det er vigtigt for mig at understrege, at dette ikke er et angreb på fagligheden hos sundhedspersonalet, som gør en kæmpe indsats for at få hverdag, budgetter og patientbehandling til at hænge sammen. En stor del af faldet i udgifterne skyldes den aftale, som lægemiddelindustrien har indgået med Sundhedsministeriet om prisfald på 5 procent, men der findes i øvrigt ikke en samlet opgørelse af, om patienterne modtager korrekt behandling,«slutter koncernchefen. Økonomiforhandlingerne mellem Finansministeriet og Danske Regioner om regionernes budgetter for

8 Dansk Horton Juni _Layout 1 20/05/ Side ventes afsluttet inden sommerferien. Nu er det blevet meget nemmere at få ilt i udlandet, se link: web/lg/lgt/likelglgtnopro.nsf/docbyalias/ healthnopro_therapies_oxytravel hvor man kan hente brochure og blanket til udfyldelse. Ved ikke hvad det koster, men det er jo næsten underordnet! Med venlig hilsen Niels Bogø Hortonforum. Som tidligere omtalt foregår der en del på Jeg har været inde og læse en del indlæg fra medlemmer og bringer her et udvalg af hvad der bliver skrevet og givet gode råd om, så gå ind på siden og se om det ikke noget for dig. Hilsen redaktøren Nyhedsbladet. I august 2002 begyndte jeg at få hovedpine 2-3 gange om ugen, den var speciel, for det var kun i venstre side af hovedet, en murrende smerte der gik fra kæben op over øjet til tindingen. Det gik væk i løbet af _ time, men for hver gang blev anfaldende værre og værre. Efter Ca. 1 måned gik jeg til lægen, som henviste mig til en neurolog. Han kunne ikke finde noget usædvanligt. Næste stop var øjenlæge og ørelæge, som heller ikke fandt noget. Jeg fik målt blodtryk, taget blodprøver og røntgenfotograferet, alt det tager jo tid. Så var det tid til det halvårlige tandlægebesøg, hvor jeg også klagede min nød, han tog røntgenbilleder, som ikke viste noget, men jeg havde imidlertid overbevist mig selv om, at mine smerter stammede fra en bestemt tand i venstre side af overmunden, så jeg bad tandlægen om at trække den ud. Det hjalp heller ikke, så tandlægen mente, at jeg måske skar tænder om natten, så han lavede en tandskinne til kr., som heller ikke hjalp. Roskilde Amtssygehus i Køge henviste mig til Hovedpineklinikken på Glostrup Amtssygehus, hvor jeg var første gang i februar De sendte mig til en masse prøver, men jeg fik ingen medicin. Først den 22. april blev det nævnt, at det kunne være Hortons, så jeg fik en iltbeholder med den besked, at hvis det var Hortons ville det hjælpe mig, men det var ikke normalt, at få Hortons i min alder, jeg var dengang 69 år. Det var fantastisk, nu behøvede jeg ikke mere sidde og rokke med fingrene boret ind i tindingerne flere gange i døgnet, alene at få navn på min lidelse var stort, jeg havde i lang tid følt mig som en hypokonder, for der var jo ikke noget i vejen med mig, når jeg var hos diverse læger. Min Hortons er kronisk, så jeg har lært at leve med den, jeg har mellem 5 og 25 anfald om måneden, men efter jeg har købt Hortonmasken, tager hvert anfald kun 5 minutter, mod minutter før. Forebyggende tager jeg: Veraloc Retard 200 mg. 2xdaglig og Litiumkarbonat 300 mg. 2xdaglig

9 Dansk Horton Juni _Layout 1 20/05/ Side 9 Hej alle. Det er sikkert blevet foreslået før. Men siden jeg fik HH har jeg tænkt meget over, hvad det kunne være, der har "udløst" det. Og det jeg falder over hver gang er, at der er intet, jeg kan sammenligne med. Hvis jeg vil sammenligne mine "højdepunkter" i MIT liv med andres, så er jeg nødt til at sætte mig til at læse ALLE jeres forløb. Og så er man jo ikke blevet en disse klogere alligevel. For det der skrives her inde omhandler kun HH, og forløbet omkring HH. Det jeg savner er et skema, som vi alle kan udfylde med afkrydsnings felter. 1:bruger du briller JA/NEJ. 2:går du eller har du gået med hat JA/NEJ. 3:ryger du JA/NEJ osv. osv. Jeg ved godt det ikke er det helt rigtige forum, men det var her, jeg prøvede at læse mig frem til sammenligning med mit eget liv. Og det er jeg sikker på at jeg ikke er den eneste der gør. Vi falder alle over parallel historier, som går hånd i hånd med vores egen. Og det eneste vi får ud af det er, at der er en der ude der har det som mig. Gjorde han/hun også som dig. Gik han med hat, fik han maden galt i halsen som barn, havde han fåresyge, havde han "kyssesyge" osv. osv. Jeg håber, I forstår, hvad jeg mener. Man kunne jo gøre det sådan, at folk selv kommer med de "højdepunkter" i deres liv, som man mener er relevante for, hvorfor man har fået HH. Sådan at man bare går ind og opretter et spørgsmål. Ikke alt muligt med lange forklaringer om, hvorfor man undrer sig over dette, og hvorfor man vil vide, om der er andre, der har den ting i deres liv, som kunne være det der gjorde udslaget. Men slet og ret blot et spørgsmål, der skal besvares med JA eller NEJ. Så kan man altid påhæfte sit brugernavn og sammenligne videre på egen hånd. Forstå mig ret når jeg siger, at der er rigtig mange kedelige historier her inde og dette forum er nok det eneste, der kan give mig håb om bedre tider. Men det er ALT for meget læsning til, at man kan nå igennem det hele og få et billede af, hvorfor vi har det... DER kunne det komme til gode med et "spørgeskema". Jeg er godt klar over, at der ville lynhurtigt være spørgsmål. Men med tiden vil de mest relevante af dem være på top 10 listen over de mest genkendelige "årsager"... Og jeg kan forestille mig at det ville være de arbejdsrelateret emner, der ville være i top... Som fysisk/psykisk arbejde.. Jeg er ikke selv IT mindet og det ville være åndsvagt at lave en hjemmeside mere, når vi har dette fantastiske forum. Så det skulle jo helst være her inde, at man gjorde det... Bare et forslag... Rigtig meget held og lykke fremover til alle der inde. Specielt dem der render ind i deres periode til foråret... Hvis det da kommer... Altså foråret... Hej. Jeg er ny herinde, og kæmper for tiden med min anden Hortons periode, men jeg synes, det er lidt besynderligt. Min første omgang hovedpine var tilbage i

10 Dansk Horton Juni _Layout 1 20/05/ Side 10 Min historie: Min far har lidt af klyngehovedpine i 35 år, og har det meget regelmæssigt. Derfor var jeg heller ikke i tvivl i 2001, da jeg havde tre uger med natlig hovedpine af halvanden times varighed, som oftest fandt sted halvanden times tid efter sengetid. Eneste aber dabei var et bryllup, hvor jeg havde nydt et par glas rødvin, og derefter måtte ud at sidde i haven i noget tid. (den kender de fleste herinde vist) Efter 2001 gik jeg og ventede på, hvor lang tid der mon ville være imellem mine perioder, og som tiden gik, blev jeg mere og mere i tvivl om at det faktisk var klyngehovedpine jeg havde. Indtil for ti dage siden, hvor jeg fik natlige besøg igen. Mandag, onsdag, fredag havde jeg hovedpine i sidste uge, af stigende intensitet, og så igen mandag i denne uge. Denne gang var det så slemt, at jeg var helt ude af mig selv, og måtte blive hjemme fra arbejde. Jeg gik til lægen med min selvgjorte diagnose, og hun gav mig det der Sumatriptan i pilleform. Onsdag fik jeg så et helt vildt anfald om eftermiddagen (efter en times søvn!), og der tog jeg en pille. Jeg ved ikke helt, hvordan den virkede, da jeg havde hovedpine on/off resten af aftenen, men jeg har faktisk ikke haft hovedpine siden. Jeg vågner dog hver morgen med øm nakke, helt groggy i hovedet og lettere kvalme, så det føles som om jeg har haft hovedpine i løbet af natten. Nå, det blev en lang smøre, men lad mig slutte af med lidt spørgsmål: Kan det passe, at der kan være så lang tid imellem anfald, og har det noget at gøre med at jeg er ung (33) og uregelmæssighed osv.? Bør jeg under alle omstændigheder bede om en henvisning til Glostrup, også selv om der kan gå lang tid før næste periode? Er det muligt at sove igennem anfald? Jeg kan næsten ikke forstå, jeg spørger om det, for jeg er jo så mange gange blevet vækket af en stikkende smerte, men det undrer mig, at hovedpinen de sidste dage er udeblevet, og at jeg føler mig groggy næste morgen. Håber nogen kan genkende noget i dette, og har gode råd. På forhånd tak. Svar 8 år mellem anfaldene er godt nok langt tid, men klyngehovedpinen lever ikke efter et fast regelsæt. Det er dog ofte sådan at ændringerne i mønsteret sker, når man er noget ældre. Det er jo nærliggende at tro, at du lider af klyngehovedpine, når din far har det - men du er altså nødt til at få undersøgt det, så få en henvisning, som du selv nævner. Hvis det er klyngehovedpine, så skal du i ordentlig behandling, og her er Sumatriptan i pilleform ikke den bedste metode - pillerne virker ganske enkelt for langsomt. Imigran som injektion er lynhurtigt. Iltbehandling kan stærkt anbefales, og med den rigtige maske kan det være den primære anfaldsbehandling. Personligt kan jeg ikke sove gennem et anfald, det er smerterne alt for kraftige til, men der er forskel på de smerter, den enkelte oplever.

11 Dansk Horton Juni _Layout 1 20/05/ Side 11 Bedste råd kommer her: Få den henvisning fra din læge, og bliv undersøgt for at få stillet den rigtige diagnose. Hilsen Bent. Foreningen har nu kontaktpersoner 7 steder. Knud Aronsson, Herning Jette Kristensen, Randers Vivi Lynge, Grønland Anne Thomsen, Nordjylland Jacob Grauballe, København, (ny) Jørgen Drage Rasmussen, Esbjerg Erling Sigaard, Lolland m.v. Kontakten opnås ved henvendelse til formanden. Postboks Jægerspris eller fn@jaegerspris.com eller fax HortonNyt udgives som medlemsblad af Dansk Hortons Hovedpineforening (DHH) Næste nummer forventes at udkomme i september Deadline for næste nummer er den 1. september Vi håber, at medlemmerne har lyst til at skrive indlæg. HortonNyt er redigeret af: Bent Ove Larsen. Billedet på forsiden er en forårshilsen fra Færøerne, Tindhólmur Dansk Horton Hovedpineforening Postboks 18, 3630 Jægerspris Fax: fn@jaegerspris.com Hjemmeside: Giro: (01) BG-Bank: reg nr konto nr

12 Tryk: Skibby Grafisk Dansk Horton Juni _Layout 1 20/05/ Side 1