Træning, ridesikkerhed og hestevelfærd. Jan Ladewig

Transkript

1 Træning, ridesikkerhed og hestevelfærd Jan Ladewig

2

3 Black Tent Publications eller på dansk:

4 ISES s ti træningsprincipper Andrew McLean og Paul McGreevy

5 De ti træningsprincipper 1. Træn i henhold til hestens etologi og kognition 2. Brug læringsteorien korrekt 3. Træn signaler, som hesten kan kende forskel på 4. Skab reaktioner og bevægelser. 5. Giv et signal ad gangen 6. Træn kun en adfærdsreaktion per signal 7. Etabler konstante vaner 8. Træn vedvarende reaktioner (self-carriage, dvs. at hesten forbliver i holdning) 9. Undgå/stop flugtadfærd (fordi adfærden er vanskelig at udslette og fordi den fører til frygtproblemer) 10. Sørg for så lidt anspændthed ( arousal ) som muligt under træning (for at sikre fravær af konflikt)

6 1. Træn i henhold til hestens etologi og kognition

7 Etologi: Det videnskabelige studium af dyrs adfærd Husdyretologi: Det videnskabelige studium af husdyrs adfærd Menneske dyr interaktion

8 Hestes naturlige adfærd Hestes naturlige miljø Hestes sanser Socialadfærd Aktivitet Hvileadfærd Indlæring

9 Heste er flugtdyr Hestes bedste forsvar mod naturlige fjender er at opdage dem så tidligt som muligt samt at flygte

10 Hestens sanser er skabt til at opdage fjender Synssans Hørelse Lugtesans Følesans

11 Hestens synssans En hest kan se hele vejen rundt (næsten) I det blå område ser hesten med begge øjne og derfor tydeligst. I det grønne område ser den kun med et øje. Det røde område er det blinde område.

12

13

14 Heste er flokdyr Heste danner haremsgrupper året rundt Behovet for socialkontakt (samvær med andre heste) er lige så vigtigt for tamheste som for vildheste

15

16

17 At opstalde heste på denne måde er ikke rigtig!

18 Social rangorden

19 Social rangorden Begrebet social rangorden er en menneskeskabt opfindelse, ikke en biologisk opdagelse. Sociale rangordener eksisterer kun i menneskets hoved, ikke i dyrs hoveder. Altman, 1981

20 Social rangorden Heste interagerer på et bilateralt niveau. De har ikke en overordnet plan over gruppemedlemmernes indbyrdes forhold.

21 Lederskab Hingsten er ikke leder af den sociale gruppe En af de ældre hopper er ikke leder af den sociale gruppe Under naturlige forhold kan ethvert medlem af gruppen tage initiativ

22 Mennesket i alfa-position Det er forkert at tro at man skal dominere heste Heste viser underkastelsesadfærd ved at fjerne sig Aggressiv træning driver hesten væk

23 Socialkontakt Heste har brug for socialkontakt til Gensidig hudplejeadfærd Leg At have en socialpartner i nærheden (nærmeste nabo)

24 Socialisering Det er ikke nok at unge heste kun holdes sammen med jævnaldrende, ofte adskilt efter køn Føl og ungheste bør holdes i heterogene grupper for at lære alle aspekter af social kommunication

25

26 Legeadfærd

27

28

29 Socialisering: at lære at løse konfliktsituationer Heste i alle aldre, men især ungheste, bør udsættes for konfliktsituationer for at lære at løse dem på en ikke-aggressiv måde

30 De ti træningsprincipper 1. Træn i henhold til hestens etologi og kognition 2. Brug læringsteorien korrekt 3. Træn signaler, som hesten kan kende forskel på 4. Skab reaktioner og bevægelser. 5. Giv et signal ad gangen 6. Træn kun en adfærdsreaktion per signal 7. Etabler konstante vaner 8. Træn vedvarende reaktioner (self-carriage, dvs. at hesten forbliver i holdning) 9. Undgå/stop flugtadfærd (fordi adfærden er vanskelig at udslette og fordi den fører til frygtproblemer) 10. Sørg for så lidt anspændthed ( arousal ) som muligt under træning (for at sikre fravær af konflikt)

31 Indlæring hos heste Prægning Indlæring gennem iagttagelse Tilvænning (Habituering) Klassisk betingning Operant betingning

32 Indlæring hos heste Prægning Indlæring gennem iagttagelse Tilvænning (Habituering) Klassisk betingning Operant betingning

33 Tilvænning Gradvis tilnærmelse Flooding Kontrabetingning

34 Tilvænning Flooding Kontrabetingning Gradvis tilnærmelse Christensen et al., Equine Vet. J. 38,

35 Resultat Gradvis tilnærmelse var den mildeste og mest effektive træningsmetode Alle heste vænnede sig til sækken De havde den laveste hjertefrekvens og færrest flugtreaktioner Christensen et al., Equine Vet. J. 38,

36 Eksperiment 2 Hvordan reagerer heste når de er sammen med en social partner?

37 Resultat Tilstedeværelsen af en rolig hest dæmper den naïve hests reaktion Når den naïve hest senere testes alene, er effekten stadig til stede

38 I hvilken udstrækning generaliserer heste? med andre ord, hvor mange forskellige traktorer skal en hest vænnes til, før den ikke længere bliver bange for traktorer?

39

40

41 Eksperiment Del I Hvordan reagerer heste når de udsættes for 6 forskellige genstande af forskellig form og farve?

42

43 Resultat Latenstid til at æde TEST CONTROL 60 TEST: P=0.81 Sec CONTROL: P= Day

44 Eksperiment Del II Generaliserer heste mellem genstande af forskellig form men samme farve?

45 Resultat Latenstid til at æde Mixed Model, P< Sec Day

46 Tilvænning til traktorer

47

48 Tilvænning til ting der slæber efter hesten

49

50

51 Tilvænning til plastik

52

53

54

55 Tilvænning generelt Vi kan ikke lave om på hestens trang til at flygte, når den skræmmes, men vi kan i stor udstrækning ændre dens opfattelse af, hvad der er farligt og hvad der ikke er farligt.

56 Indlæring hos heste Prægning Indlæring gennem iagttagelse Tilvænning (Habituering) Klassisk betingning Operant betingning

57 Klassisk betingning (Classical conditioning) CS + US R Conditioned + Uncondit. Response stimulus stimulus

58 Klassisk betingning CS R Conditioned Response stimulus

59 Klassisk betingning Negative eksempler Smed eller dyrlæge Elektrisk hegn Uheld Frygtbetingning Positive eksempler Let tryk efterfulgt af et stærkt tryk Anspændt sæde plus schenkeltryk Klikkertræning

60

61

62 Klikkertræning Klikket er en sekundær forstærker som virker som en belønning er en besked om at belønning følger

63 Indlæring hos heste Prægning Indlæring gennem iagttagelse Tilvænning (Habituering) Klassisk betingning Operant betingning

64 Operant betingning Når en hest belønnes i samme øjeblik den viser en bestemt adfærd, forstærkes adfærden (dvs. vises hyppigere) (Stimulus ) Adfærdsresponse Belønning +

65 Eksempel 1. Under longering, kald på hesten (stimulus) 2. Træk den ind til centrum med longelinen (adfærdsresponse) 3. Når den ankommer, giv den en belønning (forstærkning)

66 Operant betingning (Stimulus ) Adfærdsrespons Forstærkn. Forstærkning (positiv og negativ) Omission Ekstinktion

67 Forstærkning Hvad er positiv forstærkning? Hvad er negativ forstærkning?

68 Operant betingning Hestens tilstand God Neutral Dårlig Effekt Pos. forst. * Neg. forst. * Pos.straf * Omission *

69 Timing is everything!

70 Negativ forstærkning 1. Giv et let tryk 2. Giv efter for trykket så snart hesten adlyder 3. Hvis hesten ikke adlyder, giv et kraftigere tryk

71 Trykintensitet Giv signal (tryk 1 or 2) Hvis hesten ikke reagerer, øg trykket til 10 Når hesten reagerer korrekt på tryk, reducer til 1 eller 2 (Klassisk betingning: Det lette tryk erstattes af det stærkere tryk)

72

73 Fire reaktioner enhver hest skal kende 1. At standse (at gå langsommere, at stå stille, at gå baglæns) 2. At gå fremad (at gå hurtigere) 3. At dreje med forparten 4. At vige med bagparten

74

75 At lære hesten at gå frem når du selv går frem

76