Encyclopædica Brittanica;

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Encyclopædica Brittanica;"

Karen Strøm
4 år siden
Visninger:

1 Encyclopædica Brittanica; E L L E R, E T A N T A L F R E M S T I L L I N G E R O M de!iønne og nyttige V I D E N S K A B E R, I H V I L K E D I S K U R S E R diverſe Phænomeners Beskrivelser & Forklaringer gives T I L L I G E M E D ad!illige beſynderlige og ſærdeeles Observationer, & i Øst og Vest ILLUSTREREDE MED XXV TIL DEELS COLOREREDE AFBILDNINGER. Udgivne af en Kreds af D A N N E Q V I N D E R paa Amager. I F O R E L Ø B I G E E T V O L U M E N. V O L. I. H A F N I Æ. Trykt for R. Mósesdóttir og J. Louis-Jensen Og ſolgt af Florian Grammel, i hans Tryk-Comptoir, Nialsgade. M M V I I

2 Festskri! til Bri"a Olrik Frederiksen i anledning af hendes #$-årsdag den %. december &$$' ved Florian Grammel, Jonna Louis-Jensen og Ragnheiður Mósesdó"ir Copyright %&&' forfatterne Første oplæg i fire eksemplarer (. december %&&' Anden noget forbedrede elektroniske udgave %&&' ISBN )'* *' ))%++' &, Sat med Andron Corpus af Florian Grammel Første oplægs indbinding ved Sille Bræmer Enke, Natasha Fazlić og Me"e Jakobsen

3 Hvor gamle er de vestfynske diftonger? Inge Lise Pedersen De vest6nske di2onger anses for lige så gamle som de øst6nske. Det kniber imidlertid med bevisførelsen. Mens der er en del middelalderlige eksempler på skrivemåder som ie, iæ, uo og wo i ord med gammelt langt e og o, som dårligt lader sig tolke som andet end åbnende di2onger, så er der kun nogle tvetydige eksempler på evt. di2ongering af langt a og nærmest ingen for langt ø s vedkommende, og ei- og ey-skriveformerne ser ud til at være bundet til visse konsonanter. Langt a skrives normalt i -+&&-tallet a, aa eller o, oo, men undertiden også ao og oa. De sidste to former optræder side om side i senmiddelalderlige håndskri2er, og Brøndum-Nielsen tolker dem som forskellige forsøg på at skabe et tegn for å, snarere end som udtryk for di2ongering (Brøndum-Nielsen -)(&:.,', Hansen -),%:---). Der er ingen eksempler på langt ø > øi, oi i Skautrups sproghistorie, Brøndum-Nielsen siger forsigtigt at overgangen til vest6nsk oj sandsynligvis foreligger i møyde mødde præt. af møde, og Aage Hansen nævner møy smal, tynd (vn. mjór), men a et jyskpræget håndskri2.

4 -,% Inge Lise Pedersen Skriveformer som ei og æi olgn. er mere talrige. Kronvidnet til den særlige vest6nske di2ongering er et vers anbragt af Claudius Clavus som navne på Rorde og forbjerge på et kort over Grønland. Verset lyder således (Kristensen -)&+:%--): Ther boer eeynh manh secundum eyn Gronelandz aa, ooc Spieldehbedh mundhe hanyd heyde; meer hawr han aff nidefildh, een hanh ha[w]er flesk hi[n]th feyde. Nordhum driuer sandhin naa new new. Marius Kristensen skriver forsigtigt: Men aller mærkeligst er måske de vest6nske former eynh, heyde, feyde, så meget mere som Claus Svarts fødeby Sallinge ligger lige ved skellet mellem øst6nsk og vest6nsk (Kristensen -)&+:%--, note -). Sallinge ligger faktisk ikke ved skellet, men et pænt stykke inde i det øst6nske, og dertil kommer at to af de tre former er problematiske som dokumentation for vest6nsk di2ongering. Eynh er den ubestemte artikel i hankøn, men den har nasaleret i på Vest6n, ikke æj, og det er næppe noget nyt, for der skrives ind prest, ind legman og ind psalteræ i gildesskråen for Odense Marie Psalters Broderskab -+), (det samme gælder hunkønsformen eyn som svarer til kort æ i senere vest6nsk). Verbet hedde har normalt langt e på Vest6n (men er optegnet med ej og æj visse steder på Øst6n se ØMO ':-&%). Kun formen feyde kan med nogen ret siges at svare til senere vest6nsk dialekt, som dog er uden d. Men hvorfor skulle Clavus bruge disse ellers ikke brugte fionismer i sit dansk? Et forhold der får Kaj Bom til foreslå at verset er norsk (Bom -)'.:M,-). Dette spørgsmål er ikke mit anliggende, men det forstærker behovet for at finde andre kilder.

5 Hvor gamle er de vest>nske di!onger? -,. Da stednavne er blandt de allermest lokaliserbare former, har jeg gennemgået Odense amts Bebyggelsesnavne, med følgende resultat: Breiidh (-(%(, s. *(, Vissenbjerg sogn, bred, adj.) Keyellstrop (-(%(, s. **, Vissenbjerg sogn, mandsnavn Kætil) Cayerbye (-.-), s. -&-, Fraugde sogn, kær sb.) Eigensse (-,,+, ældre Iensse, s. -+(, Stubberup sogn, trænavnet eg) Eilby, Eylby (-+,', -(+*, s. -)-, Ejlby sogn, måske el sb., rende, skure ) Hieboor (-(,', -,-&, s. %&,, Veflinge sogn, hede sb.) Som det vil ses, har et af de vest6nske navne øst6nsk di2ong (Hieboer), to af de vest6nske former er a Øst6n (Cayerby, Eigensse), og oprindelsen til Ejlby er usikker. De to tilbageblevne vest6nske navne skrives med ei, ey, i begge tilfælde foran (oprindeligt) d eller t. Blandt de kilder Skautrup anfører som 6nske, har jeg kun fundet vest6nske di2onger i ord som begeyngelse begængelse (Odense -+).), og i suffikset -hed (sandheit, ræticheit, skelligheit, whouesheit (dvs. uhøviskhed)) i en gildesskrå a Svendborg på Syd6n a -+++, dvs. ingen af dem er a Vest6n, de fleste er i suffikset -hed og gænge har nasaleret i på Vest6n. Brøndum-Nielsen forklarer former som grimheit, kierligheid, sæligheyt og sandheith som tyskpåvirkede, om end han holder muligheden åben for at det skulle være en hjemlig udvikling, fx den ejendommelige vest6nske og nordskaanske Nyudvikling af Di2ong e > æj o. l. (Brøndum-Nielsen -)(&:..%). Aage Hansen peger på at ei-skriveformer ( a mange forskellige steder) som ein og eil kan være et udtryk for palatalisering af konsonanten, mens eis og eist er et jysk træk (Hansen -),%:%%.).

6 -,+ Inge Lise Pedersen Foran d skrives der o2e ei og ey i -+&&- og -(&&-tallet, tilsyneladende af både jyder, sjællændere og skåninger og formentlig også 6nboer, men det giver Aage Hansen ingen forklaring på. Poul Helgesen ( a Halland, virksom i beg. af -(&&-tallet i København især) kan skrive brei- brev og sei" set, men også bluissel blusel og hoiss hos, hvad der gør en noget mistænksom over for at tolke alt for mange af disse skrivemåder som udtryk for di2ongeringer. Brøndum- Nielsen var da også allerede i -)-+ inde på, at i og y i de fleste tilfælde snarest angiver vokallængde. Mønstret herfor kan i givet fald i en vis udstrækning findes i nedertyske skrivertraditioner, men når tilsvarende skrivemåder træffes hos en vest6nbo, som fx heyse hæse, dvs. puste, så tolker han dem straks som udtryk for vest6nsk di2ongering (-)(&:.,*)! Nøgternt set må vi konkludere at filologien ikke har kunnet fortælle os, hvor gammel den vest6nske di2ongering er. Der er ikke registreret middelalderlige skriveformer som med sikkerhed kan bestemmes som vest6nske, hverken med lukkende eller åbnende diftong. Derimod er der mange ei- og ey- skriveformer, men de har ikke nødvendigvis noget med Fyn at gøre, og de angiver ikke nødvendigvis di2ongering. De findes fortrinsvis foran d og t, samt i mere begrænset omfang foran l, n(d) og ng. Nogle af disse er formentlig importerede nedertyske skrivemåder, andre kan udsige noget om konsonantens kvalitet (men gør det næppe altid, jf. Pedersen -)*%). Er der så nogen muligheder for at komme videre? Jeg har været dumdristig nok til at foreslå at både de sønderjyske og de vest6nske di2onger stammer a slutningen af -,&&-tallet og at ændringen har med koineisering at gøre i forbindelse med de dramatiske befolkningsforskydninger e2er svenskekrigene (Pedersen %&&,). Måske holder dateringen ikke, men i betragtning af hvor spinkelt kilde-

7 Hvor gamle er de vest>nske di!onger? -,( grundlag sproghistorien i visse tilfælde bygger på, vil en inddragelse af sociolingvistiske indsigter i sammenhængen mellem samfund og sprogudvikling kunne give sproghistorien et bredere og dermed sikrere grundlag. Litteratur Bom, Kaj -)'. Danmarks norske Folkeviser. Rapport. Danske Studier: M++ '+. Brøndum-Nielsen, Johs. -)(& Gammeldansk Grammatik I. København: J. H. Schultz. Hansen, Aage -),- Den lydlige udvikling i dansk.a ca. /0$$ til nutiden. Bd. I Vokalismen. København: Gyldendal. Kristensen, Marius -)&+ Note til Axel Olrik: Kultur og Folkeminder. Danske Studier: %-& %-,. Pedersen, Inge Lise -)*% Fynske j-forbindelser. Palatalisering eller j-indskud? Danske Folkemål %+: -%. -+(. Pedersen, Inge Lise %&&, Er det svenskerne der har bragt uorden i di2ongeringen i Sønderjylland og på Vest6n? I Björn Melander et al. (red.) Språk i tid. Studier tillägnade Mats Thelander på #$-årsdagen. Uppsala: Institutionen för Nordiska Språk vid Uppsala Universitet: %'.,. Skautrup, Peter -)++ -)'& Det danske Sprogs Historie, - (. København: Gyldendal. Sørensen, John Kousgaard -),) Odense Amts Bebyggelsesnavne. Danmarks Stednavne -+. København: Akademisk Forlag. ØMO = Ømålsordbogen. En sproglig-saglig ordbog over dialekterne på Sjælland, Lolland-Falster, Fyn og omliggende øer -ff, -))%ff. udg. af Institut for Dansk Dialektforskning. København: C. A. Reitzel.

Relaterede dokumenter

Encyclopædica Brittanica;

Encyclopædica Brittanica; E L L E R, E T A N T A L F R E M S T I L L I N G E R O M de!iønne og nyttige V I D E N S K A B E R, I H V I L K E D I S K U R S E R diverſe Phænomeners Beskrivelser & Forklaringer