Encyclopædica Brittanica;
|
|
- Bent Kjær
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Encyclopædica Brittanica; E L L E R, E T A N T A L F R E M S T I L L I N G E R O M de!iønne og nyttige V I D E N S K A B E R, I H V I L K E D I S K U R S E R diverſe Phænomeners Beskrivelser & Forklaringer gives T I L L I G E M E D ad!illige beſynderlige og ſærdeeles Observationer, & i Øst og Vest ILLUSTREREDE MED XXV TIL DEELS COLOREREDE AFBILDNINGER. Udgivne af en Kreds af D A N N E Q V I N D E R paa Amager. I F O R E L Ø B I G E E T V O L U M E N. V O L. I. H A F N I Æ. Trykt for R. Mósesdóttir og J. Louis-Jensen Og ſolgt af Florian Grammel, i hans Tryk-Comptoir, Nialsgade. M M V I I
2 Festskri! til Bri"a Olrik Frederiksen i anledning af hendes #$-årsdag den %. december &$$' ved Florian Grammel, Jonna Louis-Jensen og Ragnheiður Mósesdó"ir Copyright %&&' forfatterne Første oplæg i fire eksemplarer (. december %&&' Anden noget forbedrede elektroniske udgave %&&' ISBN )'* *' ))%++' &, Sat med Andron Corpus af Florian Grammel Første oplægs indbinding ved Sille Bræmer Enke, Natasha Fazlić og Me"e Jakobsen
3 Kops genus en værkstedsrapport Asgerd Gudiksen Ømålsordbogens genus-angivelser er o2e længere end man normalt ser dem i ordbøgerne. Under maskulinums- og femininumsordene finder man nemlig helt fast følgende remse: m, dog > c S, c Æ, henholdsvis f, dog > c S, c Æ. Tilføjelsen skal læses dog overgang til commune på Sjælland og commune på Ærø. På Ærø er sammenfaldet af maskulinum og femininum nemlig gennemført før den periode Ømålsordbogen primært beskriver, perioden -*(& -)+&, og er formentlig et resultat af sprogkontakten med sønderjysk, der ligesom ærøsk kun har fælleskøn og intetkøn. Den begyndende overgang på Sjælland a et system med tre køn til et tokønssystem er derimod et led i den standardiseringsproces der tager fart i slutningen af det -). århundrede. Ud over den faste kronologisk betingede genusvariation er der ofte yderligere dialektgeografisk genusvariation at gøre rede for, og genusafsnittet kan undertiden strække sig over flere linjer. Kops genusafsnit er det hidtil længste genusafsnit jeg har skrevet som redaktør ved Ømålsordbogen, og det der har voldt mig mest besvær, dels fordi kop udviser stor genusvariation, dels fordi især det sjællandske materiale ikke altid lader sig tolke sikkert. På nogle af ordbogens sedler er ordets genus anført, men normalt må genus udledes af den bestemte og ubestemte artikels form og af
4 '+ Asgerd Gudiksen pronomenvalg ved pronominal henvisning. Desværre er materialet selv til almindelige ord ikke altid så 6ldigt som man kunne ønske. Det hænger bl. a. sammen med at mange optegnelser kun delvist er i lydskri2, fordi optegnerne for at kunne følge meddeleren o2e har undladt at lydskrive de meget ekvente ord. På den måde er vi gået glip af mange ubestemte artikler i lydskri2. Hertil kommer at henvisning med han og hun til inanimate substantiver er på retur e2er -)&&. Femininum og commune har samme form, jf. fx ( a sjællandsk): sjællandsk rigsmål mask. fem. com. com. en ubest. art. [im, in] [En] [En] [En] -en best. art. [-im, -in] [-En] [-En] [-En] Specielt mht. sjællandsk foreligger der altså også det problem, at man ikke altid kan afgøre om et oprindeligt femininumsord i sjællandsk repræsenterer femininum eller commune. Det kan kun afgøres ud a kendskab til hvilket sproglag den enkelte optegnelse repræsenterer, en viden vi undertiden mangler. Kop optræder i ømålene både med maskulinum, femininum og neutrum. Neutrum forekommer i den vestlige del af området: Tåsinge, Langeland og Ærø har alle neutrum i ordet kop, Fyn har dels neutrum, dels maskulinum. Grænsen på Fyn følger omtrent grænsen til
5 Kops genus en værkstedsrapport '( det vest6nske område, dvs. at hele Vest6n har neutrum, mens Syd- 6n og Øst6n har maskulinum, bortset a enkelte sogne der grænser op til Vest6n. Sydømålene har ligeledes blandede forhold. Kop er gennemgående maskulinum på Falster og maskulinumsformer er endvidere optegnet i et par sogne på Østlolland (bl. a. i Toreby sogn, hvis sprog er beskrevet i Jørgensen -)+.). Desuden er sammensætninger som fedt-, smør- og sukkerkop, hvor kop har den ældre betydning lille skål, o2est maskulinum på Vestlolland. Men ellers har lollandsk normalt femininum og adskiller sig yderligere a falstersk ved at femininumsformen er tostavet. Også mønsk har tostavet femininumsform. Sjællandsk ældre sjællandsk følger i store træk lollandsk mht. kops form og genus. I hele området forekommer der en tostavet femininumsform, men enkelte steder har kop (ha2) en enstavet maskulinumsform. Det drejer sig om et område i Nordvestsjælland og om Skovshoved. Men materialet a Sjælland rejser to spørgsmål: Det første er: Hvor entydig er eller rettere var sammenhængen mellem femininum og tostavet form? Ømålene har som bekendt fakultativ apokope (ǝ-assimilation), og man kan ikke være sikker på at ord med tostavet form altid er optegnet tostavet. Det gælder især for ord der som kop har kort vokal e2erfulgt af ustemt konsonant. Når [ǝ] ikke er manifesteret, er der formentlig ikke nogen fonetisk forskel mellem, fx kop og koppe. Koppe (og tilsvarende ord) er ganske vist o2e optegnet med længdeprik, men længdeprikken skal ses som en markering af ordtypen, ikke som en fonetisk repræsentation. Alt det betyder at tostavelsesformen sagtens kan være blevet optegnet [kåb] eller [kɔb]. Da der imidlertid er tendens til stor sammenhæng mellem form- og genusmæssig variation, har jeg i artiklen i Ømålsordbogen valgt at kategorisere sjællandske femininumsformer
6 ', Asgerd Gudiksen som tostavede, bortset a enkelte tilfælde (bl. a. P. K. Thorsen -*)+), hvor jeg tror at notationen som enstavelsesord afspejler ordets form. Det andet spørgsmål er: Hvor udbredt var maskulinumsformen e- gentlig? Der er spredt over hele Sjælland optegnet enstavede former uden genusmarkering, men man kan ikke udlede noget af enstavetheden. Det kan selvfølgelig være maskulinumsformer, men det kan også være (apokoperede) femininumsformer eller fælleskønsformer. Men en enstavet fælleskønsform er ikke nødvendigvis en afløser af en enstavet (maskulinums)form; rigsmålets form og genus kan være blevet indlånt samtidig. Det kan altså ikke udelukkes at maskulinumsformen kan have været mere udbredt i sjællandsk, men i hvert fald er der altså kun positivt belæg for enstavet maskulinumsform på Nordvestsjælland og i Skovshoved. Normalt holder Ømålsordbogen sig øst for Storebælt, men i dagens anledning vil vi se ud over grænsen. Og det betaler sig. Det viser sig nemlig at det vestlige neutrumsområde (Ærø, Langeland og Vest6n) er en del af et større sammenhængende neutrumsområde. Næsten hele det jyske tokønsområde har et kop, koppet, dvs. Sønderjylland, Midtøstjylland, bortset vist kun a den nordligste del. I Vendsyssel og på Djursland og Samsø, hvor det oprindelige tre-kønssystem er bevaret, er kop maskulinum. Og også i den østligste danske dialekt, bornholmsk, er kop maskulinum (og med enstavet form) emgår det af Afdeling for Dialektforsknings seddelsamling ordet er ikke medtaget Espersens Ordbog. Endvidere er kop maskulinum i norsk (jf. Norsk Ordbok) og i islandsk og færøsk, og endelig er det
7 Kops genus en værkstedsrapport '' maskulinum i nedertysk, hvor a kop er blevet indlånt i ældre middeldansk. Da neutrum kun findes i dette omtrent sammenhængende område er genusski2et utvivlsomt en novation, et genusski2e der måske er emkaldt af at mange ord for genstand til at drikke af er neutrum. Derimod kan den feminine tostavelsesform ikke beskrives som en ømålsk novation. Ord indlånes o2e med en snævrere betydning end det har i det långivende sprog, og det synes kop oprindelig at have været et udmærket eksempel på. I middelnedertysk har kop betydningen -. skål, drikkeskål, pokal mm, %. indretning til brug ved kopsætning, blodkop,.. legemsdelen hoved (der senere bliver den almindelige betydning i nedertysk). Kop er normalt enstavet, men der forekommer en tostavet sideform i betydningen blodkop (jf. Lasch und Borchling: Mittelniederdeutches Handwörterbuch). Og det er netop med den form og betydning at kop er afhjemlet i ældre middeldansk. Gammeldansk Ordbogs seddelsamling har kun omkring.& sedler på ordet. Belæggene stammer næsten kun a lægebøger o. l. (fx Harpestreng, Kvinders Urtegaard og et håndski2 om åreladning i AM *-), +), og har altså betydningen blodkop, fx: Ffore thet same duger koppe om hwn se"es paa bwgh ( a lægebog i Thott '-&,+:.&v). Söderwalls ordbog viser at det samme er tilfældet i middelalderligt svensk, bortset a at koppe også kan bruges om hævelse forårsaget af kopsætning. Tostavelsesformen lever videre i dansk skri2sprog op i det -*. århundrede. Den bruges bl. a. af Holberg, Dorothea Biehl og P. A. Heiberg, men nu også i den moderne betydning kop til at drikke af (jf.
8 '* Asgerd Gudiksen Ordbog over det danske Sprog og ADL). Også i svensk (if. SAOB) har tostavelsesformen et e2ermiddelalderligt liv, men kun i betydningen blodkop (og hævelse forårsaget af kopsætning ), samt i betydningen humlekop, hunblomsterstanden på humle. Hvad tostavelsesformens genus angår, er den maskulinum i nedertysk, femininum eller commune i dansk og svensk. Koppe f. er altså næppe opstået i sjællandsk eller lollandsk, men må være indkommet ude a på et eller andet tidspunkt. Hvor gammel formen er dialektalt, har vi jo desværre ikke mulighed for at sige noget sikkert om. Det er muligt at tostavelsesformen har været brugt i ømålene allerede i middelalderen, eventuelt som sideform, men formens begrænsede udbredelse kunne måske hænge sammen med at koppe er blevet (gen)indlånt i sjællandsk og lollandsk a rigsmålet. Det måtte i givet fald så være sket før ca. -*&&, hvor formen koppe ser ud til at gå af brug. Under alle omstændigheder er formen koppe formentlig ukendt nu. Maskulinumsformen huskes stadigvæk på Fyn, selv om den nok især bruges spøgende. Og neutrumsformen ser ud til at kunne være i levende brug stadigvæk. I sit speciale om ærøsk regionalsprog a %&&' nævner Lena Wienecke Andersen at mange af de niendeklasseselever som hun interviewede, a apporterede at de sagde et kop, koppet, og måske endnu mere interessant: der var enkelte af eleverne der nok vidste at der var noget med kop, men de var i tvivl om hvad der var det korrekte : en kop eller et kop.
9 Kops genus en værkstedsrapport ') Litteratur og kilder ADL = Arkiv for Dansk Litteratur. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Andersen, Lena Wienecke %&&': Ikke helt ærøsk, men alligevel lidt nok. Sproget i 3. klasse på Ærøskøbing Skole &$$%. Speciale, Københavns Universitet. Espersen, I. C. S. -)&*: Bornholmsk Ordbog. Med Indledning og Tillæg. Fotografisk optryk. København: Rosenkilde og Bagger -)'(. Gammeldansk Ordbogs seddelsamling. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Jørgensen, J. -)+.: Lollandsk Ordbog (Thoreby-maalet). København: J. H. Schultz Forlag. Lasch, Agathe und Conrad Borchling: Mi"elniederdeutsches Handwörterbuch. -. Fortgeführt von Gerhard Cordes [nu Dieter Möhn]. Neumünster: Karl Wachholtz Verlag. -)(,. Norsk Ordbok. Ordbok over det norske folkemålet og det nynorske skri!målet. -. Oslo: Det norske Samlaget. -),,. Ordbog over det danske Sprog - %*, København: Det danske Sprog- og Litteraturselskab og Gyldendal. -)-) -)(,. Thorsen, P. K. -*)+: Sprogarten på Sejerø. København: Universitets-jubilæets danske Samfund. SAOB = Ordbok över svenska språket utg. av Svenska Akademien. -. Lund: C. W. K. Glerups förlag. -*)*. Söderwall, K.F.: Ordbok öfver svenska medeltids-språket. - %. Lund. -*)+ -)-*. Ømålsordbogen. En sproglig-saglig ordbog over dialekterne på Sjælland, Lolland-Falster, Fyn og omliggende øer. -. København: Institut for Dansk Dialektforskning og C. A. Reitzels Forlag. -))%.
Encyclopædica Brittanica;
Encyclopædica Brittanica; E L L E R, E T A N T A L F R E M S T I L L I N G E R O M de!iønne og nyttige V I D E N S K A B E R, I H V I L K E D I S K U R S E R diverſe Phænomeners Beskrivelser & Forklaringer
Læs mereEncyclopædica Brittanica;
Encyclopædica Brittanica; E L L E R, E T A N T A L F R E M S T I L L I N G E R O M de!iønne og nyttige V I D E N S K A B E R, I H V I L K E D I S K U R S E R diverſe Phænomeners Beskrivelser & Forklaringer
Læs mereEncyclopædica Brittanica;
Encyclopædica Brittanica; E L L E R, E T A N T A L F R E M S T I L L I N G E R O M de!iønne og nyttige V I D E N S K A B E R, I H V I L K E D I S K U R S E R diverſe Phænomeners Beskrivelser & Forklaringer
Læs mereEncyclopædica Brittanica;
Encyclopædica Brittanica; E L L E R, E T A N T A L F R E M S T I L L I N G E R O M de!iønne og nyttige V I D E N S K A B E R, I H V I L K E D I S K U R S E R diverſe Phænomeners Beskrivelser & Forklaringer
Læs mereEncyclopædica Brittanica;
Encyclopædica Brittanica; E L L E R, E T A N T A L F R E M S T I L L I N G E R O M de!iønne og nyttige V I D E N S K A B E R, I H V I L K E D I S K U R S E R diverſe Phænomeners Beskrivelser & Forklaringer
Læs mereEncyclopædica Brittanica;
Encyclopædica Brittanica; E L L E R, E T A N T A L F R E M S T I L L I N G E R O M de!iønne og nyttige V I D E N S K A B E R, I H V I L K E D I S K U R S E R diverſe Phænomeners Beskrivelser & Forklaringer
Læs mereHvor kan man læse mere?
Hvor kan man læse mere? ASGERD GUDIKSEN ORDBØGER Bornholmsk, ømålene og jysk har hver deres ordbog, der beskriver landbefolkningens sprog inden mekaniseringen. Ømålsordbogen beskriver sproget på Øerne.
Læs mereEncyclopædica Brittanica;
Encyclopædica Brittanica; E L L E R, E T A N T A L F R E M S T I L L I N G E R O M de!iønne og nyttige V I D E N S K A B E R, I H V I L K E D I S K U R S E R diverſe Phænomeners Beskrivelser & Forklaringer
Læs mereEncyclopædica Brittanica;
Encyclopædica Brittanica; E L L E R, E T A N T A L F R E M S T I L L I N G E R O M de!iønne og nyttige V I D E N S K A B E R, I H V I L K E D I S K U R S E R diverſe Phænomeners Beskrivelser & Forklaringer
Læs mereEncyclopædica Brittanica;
Encyclopædica Brittanica; E L L E R, E T A N T A L F R E M S T I L L I N G E R O M de!iønne og nyttige V I D E N S K A B E R, I H V I L K E D I S K U R S E R diverſe Phænomeners Beskrivelser & Forklaringer
Læs mereEncyclopædica Brittanica;
Encyclopædica Brittanica; E L L E R, E T A N T A L F R E M S T I L L I N G E R O M de!iønne og nyttige V I D E N S K A B E R, I H V I L K E D I S K U R S E R diverſe Phænomeners Beskrivelser & Forklaringer
Læs mereDansk sproghistorie 12
Dansk sproghistorie 12 opsamling og afrunding Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 29. november 2010 i dag opfølgning dansk sproghistorie i overblik fonetik morfosyntaks og leksikon
Læs mereNORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI
NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Forfatter: Ømålsordbogens beskrivelse af verbalbøjning Asgerd Gudiksen Kilde: Nordiska Studier i Lexikografi 11, 2012, s. 202-211 Rapport från Konferens om lexikografi
Læs mereEncyclopædica Brittanica;
Encyclopædica Brittanica; E L L E R, E T A N T A L F R E M S T I L L I N G E R O M de!iønne og nyttige V I D E N S K A B E R, I H V I L K E D I S K U R S E R diverſe Phænomeners Beskrivelser & Forklaringer
Læs mereEncyclopædica Brittanica;
Encyclopædica Brittanica; E L L E R, E T A N T A L F R E M S T I L L I N G E R O M de!iønne og nyttige V I D E N S K A B E R, I H V I L K E D I S K U R S E R diverſe Phænomeners Beskrivelser & Forklaringer
Læs mereEncyclopædica Brittanica;
Encyclopædica Brittanica; E L L E R, E T A N T A L F R E M S T I L L I N G E R O M de!iønne og nyttige V I D E N S K A B E R, I H V I L K E D I S K U R S E R diverſe Phænomeners Beskrivelser & Forklaringer
Læs mereLexicoNordica. Nyt fra bestyrelsen for Nordisk Forening for Leksikografi. Kilde: LexicoNordica 21, 2014, s
LexicoNordica Titel: Forfatter: Nyt fra bestyrelsen for Nordisk Forening for Leksikografi Kilde: LexicoNordica 21, 2014, s. 375-378 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive LexicoNordica
Læs mereEncyclopædica Brittanica;
Encyclopædica Brittanica; E L L E R, E T A N T A L F R E M S T I L L I N G E R O M de!iønne og nyttige V I D E N S K A B E R, I H V I L K E D I S K U R S E R diverſe Phænomeners Beskrivelser & Forklaringer
Læs mereFra bog til base - om implementering af nye edb-programmer ved Ømålsordbogen
Fra bog til base - om implementering af nye edb-programmer ved Ømålsordbogen Henrik Hovmark Ømålsordbogen Afdeling for Dialektforskning Nordisk Forskningsinstitut Njalsgade 136 2300 København S +45 35
Læs mereKontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015
Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud
Læs mereFællesdanske ord i en dialektordbog. Asgerd Gudiksen Ømålsordbogen, Afdeling for Dialektforskning, Københavns Universitet
Fællesdanske ord i en dialektordbog Asgerd Gudiksen Ømålsordbogen, Afdeling for Dialektforskning, Københavns Universitet 1 et Skejern brugt til at skære Skeer med, det blev også brugt til at glatte efter
Læs mereToner i århusiansk regiolekt
236 Bodil Kyst Copenhagen Business School Toner i århusiansk regiolekt 1. Forskellen mellem københavnsk og århusiansk regiolekt Moderne danske regiolekter adskiller sig primært fra hinanden ved deres sætningsmelodier.
Læs mereOmfangsdræn m.m. under huseftersynsordningen i lyset af UfR 2015 s. 702 Ø
Omfangsdræn m.m. under huseftersynsordningen i lyset af UfR 2015 s. 702 Ø H.P. Rosenmeier Marts 2015 Denne lille artikel er en bearbejdet og udbygget udgave af en kommentar til UfR 2015 s. 702 Ø i min
Læs mereJobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj
7. juni 2018 2018:10 Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj Af Thomas Thorsen, Thomas Lauterbach, Anne Kaag Andersen og Ismir Mulalic 1 Både mennesker og jobs koncentreres i disse år
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereEncyclopædica Brittanica;
Encyclopædica Brittanica; E L L E R, E T A N T A L F R E M S T I L L I N G E R O M de!iønne og nyttige V I D E N S K A B E R, I H V I L K E D I S K U R S E R diverſe Phænomeners Beskrivelser & Forklaringer
Læs mereDer er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.
NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken
Læs mereSPROG OG ORD I GRÆNSELANDET
Frisisk Frisisk er det sprog, der tales af friserne i Nederlandene og Tyskland. Dt inddeles i vest-, øst og nordfrisisk. Vestfrisisk er det ene af de officielle forvaltningssprog i Nederlandene, hvor godt
Læs mereRita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side
Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering
Læs mereTRÆNING DANSK3-6.GYLDENDAL.DK
DANSK TRÆNING DANSK3-6.GYLDENDAL.DK DANSK TRÆNING DANSK3-6.GYLDENDAL.DK Træning dansk3-6.gyldendal.dk 1. udgave, 1. oplag 2017 Gyldendal AS, København Redaktion: Karen Agnild Efter idé af Mads Dyrmose
Læs mereEncyclopædica Brittanica;
Encyclopædica Brittanica; E L L E R, E T A N T A L F R E M S T I L L I N G E R O M de!iønne og nyttige V I D E N S K A B E R, I H V I L K E D I S K U R S E R diverſe Phænomeners Beskrivelser & Forklaringer
Læs mereSPROGNOTER for mindrebemidlede
AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST
Læs mereMetodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen
Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen
Læs mereNORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI
NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Forfatter: Ømålsordbogen og mejetærskergenerationen Asgerd Gudiksen Kilde: Nordiska Studier i Leksikografi 8, 2006, s. 151-162 Rapport från Konferens om lexikografi
Læs mereØmålsordbogen mellem synkroni og diakroni Hovmark, Henrik
university of copenhagen Ømålsordbogen mellem synkroni og diakroni Hovmark, Henrik Published in: LexicoNordica Publication date: 2006 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereLOTTERIEVALUERING 2015 Kampagneplan for 2015
LOTTERIEVALUERING 05 Kampagneplan for 05 Kampagneudvalget lavede en kampagneplan for 05 og udsendte den til alle lotterikoordinatorer og kredsformænd. Formålet var at give koordinatorerne et overblik over
Læs mereDansk sproghistorie 1
Dansk sproghistorie 1 Introduktion til kurset Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 6. september 2010 i dag mig jer kurset semesterplan litteratur reklame tema: sproglig variation
Læs mereliterære værker på engelsk. At dømme på disse literære værker beherskede Joseph Conrad engelsk morfosyntaks og leksikon på et niveau der er
Dansk Resumé I denne afhandling undersøges fremmedsprogsperformans inden for tre lingvistiske domæner med henblik på at udforske hvorvidt der er domænerelateret modularitet i fremmedsprogsperformans, dvs.
Læs mereEncyclopædica Brittanica;
Encyclopædica Brittanica; E L L E R, E T A N T A L F R E M S T I L L I N G E R O M de!iønne og nyttige V I D E N S K A B E R, I H V I L K E D I S K U R S E R diverſe Phænomeners Beskrivelser & Forklaringer
Læs mereSøgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark
Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 27. juli 2007 Carsten Ulstrup Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark 1. Indledning
Læs mereFattigdom og nøjsomhed
Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har
Læs mereLexicoNordica. Sproglige varieteter i nordiske ordbogsresurser. Henrik Lorentzen & Emma Sköldberg. Kilde: LexicoNordica 22, 2015, s.
LexicoNordica Titel: Forfatter: Sproglige varieteter i nordiske ordbogsresurser Henrik Lorentzen & Emma Sköldberg Kilde: LexicoNordica 22, 2015, s. 9-12 URL: https://tidsskrift.dk/index.php/lexn/issue/archive
Læs mereGrammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører:
Grammatiktræning Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning Dette hæfte tilhører: http://dansk3-6.gyldendal.dk/ Når du får noget for, skriver du datoen det skal laves til i den første kolonne Lektie.
Læs mereHvis jeg flytter i en flaske
Undervisningsmateriale til Hvis jeg flytter i en flaske Lavet af Christine Lund Jakobsen Målgruppe: (0.) 1.-2. klasse Introduktion I dette materiale kan du finde ideer til, hvordan der kan arbejdes med
Læs mereSVM2005-029-14 Hovedbilag 5. Kilder til dyrkningshistorie og værdisættelse.
Dyrkningshistorie og jordens værdisættelse i området ved Bromme Plantage. En opsummering af de tilgængelige kilder. Cand. mag. Karoline Baden Staffensen Projektarealet i Bromme Plantage omfatter dele af
Læs mereLars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU. Roman. Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen. Vild Maskine
Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU Roman Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen Vild Maskine FUCK OFF / I LOVE YOU er oversat fra nynorsk af Arko Højholt og Mads Heinesen. Copyright Det Norske Samlaget 2013
Læs mereStatus for kendskabet til Passagerpulsen
Status for kendskabet til Passagerpulsen April 2016 Side 2 Indhold 1. Indledning 3 2. Resultater 4 3. Kommentarer til resultaterne 6 4. Om undersøgelsen 7 5. Om deltagerne i undersøgelsen 8 6. Spørgeskema
Læs mereFordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne
Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne
Læs mereLitteraturhistorie. 3 Grammaticus, Saxo: Saxos Danmarkshistorie 42 Kilde: Saxos Danmarkshistorie Gads Forlag, 2000 ISBN:
1 NN: Vølvens Spådom 1 Kilde: Vølvens Spådom, udg. af Preben Meulengracht Sørensen og Gro Steinsland Høst & Søn, 2001 ISBN: 8714297612 2 NN: Ravnkels saga 22 Kilde: Islændingesagaerne: Samtlige sagaer
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereEleven kan sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng
Til læreren Forslag til efterbehandling på skolen: Eleven kan sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Læs teksten fra linket: https://www.arbejdermuseet.dk/wp-content/
Læs mereKøbenhavns Universitet. Jeg gider godt været over data fra Facebook Monka, Malene
university of copenhagen Københavns Universitet Jeg gider godt været over data fra Facebook Monka, Malene Published in: Fraseologi genveje og omveje festskrift til Torben Arboe Publication date: 2018 Document
Læs mereAdministration Selskabet har skiftet bank til jyske bank grundet besværlig adgang til netbanken
Beretning 24 Selskabets indtægter stammer fra institutionsmedlemsskaber. Pr. januar 25 havde selskabet følgende antal medlemmer: institutionsmedlemsskaber- store: 8, institutionsmedlemsskaber (pt. mangler
Læs mereDen åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger
Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract
Læs mereFinansieringsudvalgets seminar
Finansieringsudvalgets seminar Mandag d. 26. april 2010 Tak fordi vi måtte komme. 1 Mariagerfjord Kommunes analyser: Der er en sammenhæng mellem Geografisk struktur (rejsetid) Økonomiske vilkår (Krevi)
Læs mereNotat 5.1.: Elevers karaktergennemsnit og fordeling på almene efterskoler
Notat 5..: Elevers karaktergennemsnit og fordeling på almene efterskoler Af Konsulent Mette Hjort-Madsen og Konsulent Ole Bjerring, Efterskoleforeningen Udarbejdet for Arbejdsgruppe om tilskudsrevision,
Læs mereSCT. OLAI SOGN PROGRAM 2013 / 2014 SØNDAGSCAFÉ KIRKEKONCERTER ANDRE ARRANGEMENTER SCT. OLAI SOGNEGÅRD SKAGENSVEJ 210, HØJENE
Søndagscafé i sct. olai sognegård SCT. OLAI SOGN PROGRAM 2013 / 2014 SØNDAGSCAFÉ KIRKEKONCERTER ANDRE ARRANGEMENTER SCT. OLAI SOGNEGÅRD SKAGENSVEJ 210, HØJENE indholdsfortegnelse Dato Emne Side 8. september
Læs mereKønsproportion og familiemønstre.
Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Projektopgave forår 2005 Kønsproportion og familiemønstre. Matematik 2SS Inge Henningsen februar 2005 Indledning I denne opgave undersøges,
Læs mere[Klager] har klaget over, at sn.dk har krænket privatlivets fred og anvendt begrebet konfiskeret i stedet for begrebet beslaglagt.
Kendelse afsagt den 30. oktober 2017 Sag nr. 2017-80-0009 [Klager] mod Sjællandske Medier [Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen Politiaktion: Mistanke om produktion af piller bragt af Sjællandske
Læs mereLITTERATURHISTORIE. 1 Red.: Steinsland, Gro; Red.: Sørensen, Preben Meulengracht: Vølvens Spådom
1 Red.: Steinsland, Gro; Red.: Sørensen, Preben Meulengracht: Vølvens Spådom 1 Kilde: Vølvens Spådom Høst & Søn, 2001 ISBN: 8714297612 2 Red.: Lund, Karin Birgitte; Red.: Lassen, Annette: Ravnkels saga
Læs mereOrdbogssamarbejde i Norden
Tema: Lyst og mod til det nordiske i dansk Af Lars Trap-Jensen, ledende redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Ordbogssamarbejde i Norden En forudsætning for bedre sprogforståelse i Norden
Læs mereMODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 4 MODUL 5. Modul 1 Trine Evald
MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 4 MODUL 5 MODUL 1 Modul 1 1. Præsentation af mig 2. Præsentation af en time: remser, oplæg, opgave eller spil 3. Hvordan bliver man dygtig? 1. Mod 2. Kunne finde rundt i skemaer
Læs mereHistoriske ordbøger. Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren
1 Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren Historiske ordbøger Årets udgave af LexicoNordica er en lille smule tyndere end det omfangsrige bind i 2005, som med sine 370 sider satte en rekord for tidsskriftet.
Læs merePLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,
Læs mereFolkebibliotekernes adgang til Kulturarven på Det Kgl. Bibliotek. juni 2018
Folkebibliotekernes adgang til Kulturarven på Det Kgl. Bibliotek juni 2018 DOD - Danske bøger On Demand I 2012 startede et projekt for danske bøger i perioden 1701-1900 Servicen omfatter udvalgte læsesalsklausulerede
Læs mereBørneloven. med kommentarer
Børneloven med kommentarer This page intentionally left blank Lone Birgitte Christensen & Jonna Waage Børneloven med kommentarer Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006 Børneloven med kommentarer 1. udgave,
Læs mereMarkedsføringsplanlægning og -ledelse
Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?
Læs mereØvelse gør mester... også når du læser gotisk2
Gotisk håndskrift Øvelse gør mester... også når du læser gotisk2 Gotisk skrift er den håndskrift, som man lærte i skolen, indtil 1875. Derfor er alle gamle, håndskrevne dokumenter og protokoller skrevet
Læs mereØkonomisk analyse. Mejeri rimer på økologi, men også på pris
Økonomisk analyse 4. marts 14 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Mejeri rimer på økologi, men også på pris Landbrug & Fødevarer har i en undersøgelse,
Læs mereMLF00610 Vandledning Stubbekøbing. Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af kulturlag og vejlag fra renæssancen eller nyere tid
MLF00610 Vandledning Stubbekøbing Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af kulturlag og vejlag fra renæssancen eller nyere tid udført af Thit Birk Petersen for, efteråret 2012 Profil
Læs mereBjörk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.
Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig
Læs mereLis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur
Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mereDansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.
N OTAT DI's lokalt erhvervsklima 2015 - Sammenhæng mellem virksomheders vurderinger og statistiske rammevilkår Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.
Læs mere1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord
Turisten: Sig mig, min gode mand, bor der en hr. Kjærgaard her i byen? Fiskeren: Kjærregårinj liggjer ver kjærkan, å om ni ska dærhæn, må ni gå a gâdan ver dænj rø huzakâtan dærhænna Turisten: Jeg forstår
Læs merePilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for
Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed. På tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når
Læs mereArtiklens titel (punkt 14 fed)
Artiklens titel (punkt 14 fed) Forfatternavn(e) (punkt 12 kursiv) Summary in English (punkt 10,5; indryk 0,5 højre og venstre) nfl2015 1. Overskrift 1 (punkt 13 fed) Brødtekst uden indryk (punkt 11) 1.
Læs mereHvad er Objekter - Programmering
Denne guide er oprindeligt udgivet på Eksperten.dk Hvad er Objekter - Programmering En rigtig god gennemgang af hvad objekter er! Hvordan de oprettes og anvendes! Det er helt klart til nybegyndere, som
Læs mereKulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested
Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested
Læs meregyldendal tysk grammatik
agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik gyldendal
Læs meredenne, bortset fra at der er endnu mere action på deres egne præmisser er de ganske underholdende selvom det ikke er den rene spice melange
sandsigeren: et af mine 2007-projekter handler om at få genlæst hele dune-serien for anden gang i kronologisk rækkefølge og denne gang har jeg besluttet at give brian herberts og kevin andersons fortsættelser
Læs mereSpørgsmål om ophavsret den islandske erfaring
Spørgsmål om ophavsret den islandske erfaring Sigrún Helgadóttir Árni Magnússon instituttet for islandske studier Leksikografisk afdeling Spåkteknologisk infrastruktur Nordiskt seminarium vid Wallenberg
Læs mere20. DECEMBER. Far søger arbejde
20. DECEMBER Far søger arbejde Far er hjemme fra Roskilde, og det er rart. Bare han nu kan li sit nye arbejde, men jeg ved ikke rigtigt, om jeg bryder mig om at flytte til Roskilde. Det er langt væk fra
Læs mereLITTERATURHISTORIE. 1 Red.: Sørensen, Preben Meulengracht; Red.: Steinsland, Gro: Vølvens Spådom
1 Red.: Sørensen, Preben Meulengracht; Red.: Steinsland, Gro: Vølvens Spådom 1 Kilde: Vølvens Spådom Høst & Søn, 2001 ISBN: 8714297612 2 Oversætter: Springborg, Peter; Lassen, Annette: Ravnkels saga 22
Læs mereUnges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti
Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse
Læs mereI den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs mereAnalyse 20. januar 2015
20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.
Læs mereandens hund). AD = langs med, hen over eller gennem noget AF = væk fra noget, om en årsag eller en anledning Nogle af eleverne skulle have hjælp
ENKELT el. DOBBELT KONSONANT: Mange ord staves med dobbeltkonsonant f.eks. lægge, skulle, fødder, lomme. Vokalen foran dobbeltkonsonanten er kort. Nogle af ordene findes også, hvor vokalen er lang, men
Læs mereAftale. Artikel 1. Overenskomstens navn og præambel skal have følgende ændrede ordlyd:
Aftale mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af overenskomsten af 14. juni 1993, med senere ændringer fra 11. november 1998, om fælles nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper
Læs mereLængst muligt i hvilket hjem? Fem skarpe til ældrepolitikkens paroler!
Længst muligt i hvilket hjem? Fem skarpe til ældrepolitikkens paroler! Bjarke Oxlund Lektor Institut for Antropologi Center for Sund Aldring Oplæg til Danske Ældreråds ældrepolitiske konference Nyborg
Læs mereProblem 1: Trykbevidsthed
Page 1 of 5 04/20/09 - Sammen satte ord - fra et fonetisk perspektiv Retskrivningsordbogen har en enkelt regel hvor skrivemåden gøres afhængig af udtalen. Det drejer om 18? om hvorvidt en ordforbindelse
Læs mereDANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G
TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning
Læs mereTræningsopgaver på Dansk3-6
Træningsopgaver på Dansk3-6 Lyde og bogstaver Hvordan lyder bogstaverne? Vokaler Hvordan lyder e? * Hvordan lyder i? * Hvordan lyder u? * Hvordan lyder y? * Konsonanter Hvordan lyder p? * Hvordan lyder
Læs mereIndhold: Statistikgrundlag:
Elektrikeruddannelsen i tal Velkommen til EVU's statistik-side, hvor du kan se de seneste tal om udviklingen i elektrikeruddannelsen og for AMU-kurser i el-branchen. Statistikgrundlag: Statistikken er
Læs merePersondataloven og sagsbehandling i praksis
Ulrich Stigaard Jensen Persondataloven og sagsbehandling i praksis 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Persondataloven og sagsbehandling i praksis Ulrich Stigaard Jensen Persondataloven og sagsbehandling
Læs mereDanskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen
Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund
Læs mereRollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik
Læs mereKØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g
KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff
Læs mereHvis man for eksempel får ALS
Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men
Læs mereTillæg til LEKS-Longitudinal
1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse
Læs mere