energiforum De oversete rør Tema: Nr. 5 / November 2014 Nr. 4 / April 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "energiforum De oversete rør Tema: Nr. 5 / November 2014 Nr. 4 / April 2009"

Transkript

1 Nr. 5 / November 2014 Nr. 4 / April 2009 Energiforum Danmark ønsker aktivt at medvirke til at nedbringe energiforbruget til gavn for samfund og miljø. energiforum d a n m a r k Tema: De oversete rør Foto: Nils Rosenvold

2 Eurovent-certifikat når det indre tæller At skindet kan bedrage er et problem for alle. Hvis du kræver Euroventcertifikat, får du et produkt som er: Testet af uafhængig tredjepart og testet efter europæiske og internationale standarder. Eurovent-certifikat for produkter der holder, hvad de lover. Tryg med fjernovervågede røgalarmer fra ista NYHED Fjernovervågning og løbende funktionstest* Færre fejlalarmer med intelligent røgdetektering LED-lys for bedre orientering i tilfælde af brand 10 års levetid på batteri Kompatibel med ista radiator radionetværk Kontakt ista på for mere information. * Pris: Kr. 19,- pr. år pr. lejlighed. ista er certificeret af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut ista Danmark A/S Brydehusvej Ballerup Tlf.:

3 Af Karen Marie Pagh Nielsen, Helsingør Kommune, næstformand i Energiforum Danmark LEDER Hvad er det, der får boligejeren til at klimarenovere huset, pendleren til at vælge det klimarigtige transportmiddel eller teenageren til at slukke for computeren, når den ikke er i brug? MON IKKE DE FLESTE AF OS har en klar fornemmelse af, at det er nemmest at sælge et budskab om at ændre adfærd, hvis det er økonomisk fordelagtigt. Og helst på en måde, hvor det kan mærkes. Når man har beskæftiget sig med energisparekampagner, så ved man, at det er nemmest at få målgruppen til at lytte, hvis man kan sige: Der er penge i det! De fleste danskere erkender, at vi har et problem med klimaet. De usædvanligt varme somre er der ikke mange, der klager over, Kan det betale sig? Er det hensyn til klimaet eller økonomien, der styrer? men oversvømmelser og voldsom styrtregn er ubehageligt. Så vi ved godt, at der er en ubalance, og vi gisner om, hvor galt det kan gå, der hvor vi hver især bor. Langt de fleste danskere modsat amerikanere for eksempel er også godt klar over, at det har noget med vores livsstil at gøre. Mange har råd til at tage på flyrejser flere gange om året. Mange børnefamilier har to biler. Vi får stadigt større boliger, som vi fylder med energiforbrugende apparater osv. Heldigvis stilles der større og større krav, der hvor vi bruger energi. Det gælder nybyggeri og renovering af vores huse såvel som biler og produkter til belysning, it-udstyr og andre apparater. Men hidtil har den gradvise energieffektivisering langtfra været nok til at opveje effekten af, at vi bliver rigere og får stadig flere muligheder for at forbruge. Så spørgsmålet melder sig: Hvordan skal vi komme i mål med at blive fossilfri i 2050 og allerede i 2035 at få hele vores el- og varmeforsyning fra vedvarende energi? Min indledning ovenfor fører frem til, at vi må have økonomer eller i hvert fald økonomien ind i klimakampen. Det er formentlig også den tanke, der ligger bag rapporten Better Growth, Better Climate med undertitlen The New Climate Economy Report, som blev offentliggjort midt i september Rapporten, der er udarbejdet af The Global Commission on the Economy and Climate, fokuserer på politik, som bringer økonomien i fokus, for at påvirke udviklingen så udledningerne af drivhusgasser på længere sigt nedbringes. En af anbefalingerne i rapporten går på at udfase subsidier til fossile brændsler. Det er tankevækkende, at forbruget af kul, olie og gas globalt set understøttes økonomisk seks gange så meget som vedvarende energi. Ikke desto mindre falder prisen på vind- og solenergi i dag så hurtigt, at den i visse tilfælde kan konkurrere med fossile brændsler. Men transformationen kommer ikke af sig selv - i hvert fald ikke hurtigt nok. Dybest set kan man sige, at vi i dag i Danmark har råd til at betale lidt ekstra for ren energi - men omstillingen ville gå lettere, hvis man undlod at substituere fossil energi. Økonomisk incitament og netværk skal fremme vedvarende energi I Danmark har vi tidligere haft god effekt af økonomiske støtteordninger til vedvarende energi. Det gjaldt frem til årtusindeskiftet især ordninger med henblik på individuel boligopvarmning. I dag er det måske mere oplagt at støtte anvendelsen af vedvarende energi i større centrale eller decentrale anlæg. Men der er også brug for en hurtig afklaring af den fremtidige støtte til fossilfri transport, ikke mindst til el- og hybridbiler. Energiforum Danmark vil gerne bakke op om udfasningen af fossile brændsler. Derfor har vi netop oprettet et nyt Vedvarende Energi Netværk, der skal udbrede viden blandt medlemmer og andre og sætte vedvarende energi på den politiske og praktiske dagsorden. n Energiforum Danmark november 2014 / 3

4 INDHOLD Leder Kan det betale sig? Er det hensyn til klimaet eller økonomien, der styrer?... Side 3 9 Energiske byer lærer af hinanden... Side 6 New York og London er bare to af verdens storbyer, der søger at nedbringe energiforbruget og finde løsninger på klimaudfordringen. De er sammen med 67 andre byer med i klimanetværket C elbiler i Øresundsrally... Side 9 Det er muligt at køre forholdvist langt i en elbil. Og der findes også både kassebiler og varebiler, der kører på strøm. Det oplevede borgerne i Helsingør, da et elbilsrally kom til byen. Konkurrence gav inspiration til større og bedre energibesparelser... Side 10 Med priskonkurrencen Prisværdig adfærd har Energiforum Danmark fået samlet en bred palet af 24 inspirerende forslag. Tema: De oversete rør... Side 12 Vandskader minder os om de oversete rør... Side 12 Stop energispild i varmtvandssystemer... Side 16 Plejer er død... Side 19 Fynsk vandværk indfører dynamisk trykstyring... Side 20 Isoleringspuder betyder mindre ventilation og vedligehold... Side 22 Fjernvarmens nettab bliver mindre og det gør varmeprisen også... Side Offentlig Sektor-dag gav god inspiration... Side 27 Der skal hives tid ud af kalenderen for at deltage i en temadag om energi og energibesparelser, men det er givet godt ud. Man skal kunne se, at det her er en energilandsby... Side 28 Slagelse Kommune har fra arbejdet med to energilandsbyer. Læs om, hvilke erfaringer de har gjort sig. Få det du vil have... Side 32 Driftskonsulent i Frederiksberg Kommune Christian Sørensen fik nok af fejl og mangler i byggesager og udarbejdede en grundig bygherrestandard. Det hjalp. 12 Frisk luft til tankerne i Hanstholm... Side 34 Energiforum Danmarks bestyrelse satte på årets strategimøde hak ud for alle de prioriterede projekter fra 2013 og satte sig nye mål Rådgivning er vejen til grønne besparelser... Side 36 Elinstallationsvirksomheden Flemming Nielsen A/S har, sammen med 17 energiteknologstuderende, brugt efteråret på at finde nye veje til energibesparelser i fire fynske virksomheder Medlemssiden... Side 38 Sekretariat Energiforum Danmark Paul Bergsøes Vej Glostrup Sekretariatsleder Dorte Nørregaard Larsen Telefon: / Fax: Telefonerne er åbne mandag-torsdag kl. 9 16, fredag kl Website: Redaktion Mads Bo Bojesen (formand, ansvarshavende) Redaktionsudvalg: Dorte Nørregaard Larsen (sekretariatsleder) Karen Marie Pagh Nielsen (næstformand) Susanne Kuehn (næstformand) Niels Boel (lokalformand) Malene Dissing (redaktør) Dorte E. Larnæs (redaktionssekretær) Karin Winther (layout) Annoncer Dorte Nørregaard Larsen Telefon: Abonnement Dorte Nørregaard Larsen Årsabonnement kr. 75,00 ekskl. moms Tryk Scanprint A/S ISSN: / ISSN: (online version) Trykoplag: 800 eksemplarer Distribueret oplag: 600 eksemplarer NORDISK MILJØMÆRKNING Tryksag Bladet Energiforum Danmark formidler viden og holdninger på energiområdet. Artiklernes indhold leveres af eksterne skribenter. Foreningen Energiforum Danmark deler ikke nødvendigvis de fremsatte holdninger, ligesom foreningen ikke har ressourcer til at faktatjekke alle fremsatte påstande. 4 / Energiforum Danmark november 2014

5 Det energiske udland Energiforum Danmark vender i 2014 blikket ud over landets grænser og sætter i artikelserien Det energiske udland fokus på arbejdet med at producere og spare energi under andre forhold end de danske. Foto: Susanne Kuehn New Yorks bygninger skal nedbringe CO2-udledningen med 30 % frem til Energiske byer lærer af hinanden Byer rundt om i verden venter ikke på, at politikerne skal enes om en global klimaaftale. De tager klimaudfordringen alvorligt og har taget sagen i egen hånd. I det globale netværk for byer C40 inspirerer de hinanden og viser vejen til løsninger på klimaudfordringen Ø Energiforum Danmark november 2014 / 5

6 Ø HVAD HAR NEW YORK, Bogota, Adis Abbaba og København tilfælles? De har sat politisk fokus på, at det er nødvendigt at gøre noget for at nedbringe udledningen af klimagasser for at sikre en bæredygtig fremtid for deres borgere. Selvom der er stor forskel på byernes udgangspunkt, er der alligevel en stor gevinst i at udveksle erfaringer og gode ideer. Byerne deler udfordringerne med at gøre noget ved bygninger, transport, energiforsyning og affaldshåndtering for at nedbringe miljøbelastningen. Ud over at finde løsninger, der kan bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser, er der også fokus på byernes tilpasning til klimaforandringerne, fordi klimaforandringerne vil have stor effekt på byer. Storbyer med ambitiøse mål London har et mål om at nedbringe CO2- udledningen med 60 procent i 2025, og New York har som overordnet mål at følge FNs anbefaling om, at de rige lande skal nedbringe udledingen af drivhusgasser med 80 procent i Mange opfatter nok USA og amerikanerne som fodslæbende i forhold til at opnå en global klimaaftale, men New York har allerede opnået imponerende resultater og vist, at forandring kan komme nedefra. Fra 2005 til i dag har byen reduceret udledningen af drivhusgasser med 19 procent, og det skyldes ikke mindst omlægningen af energiforsyningen fra kul og olie til naturgas. Bygninger skal levere varen I både London og New York spiller bygninger en vigtig rolle for at nå de ambitiøse Om C40 C40 er et globalt netværk af store byer, som arbejder med målbare reduktioner af udledningen af drivhusgasser. Tilgangen er, at byer både er en del af problemet og en del af løsningen. Byer dækker kun 2 procent af klodens areal, men de har et meget stort miljømæssigt aftryk: Byer forbruger mere end 2/3 af verdens energiforbrug og er ansvarlig for mere end 70 procent af den globale CO2-udledning. Byer er også sårbare i forhold til klimaforandringer, idet 90 procent af det urbane areal på verdensplan er placeret ved kysten. Klimaforandringernes effekter med stigende havvandstand og voldsomme storme ved kysterne vil derfor påvirke verdens byer meget. New York mærkede det helt konkret i 2012, da orkanen Sandy ramte storbyen. C40 blev etableret i 2005, hvor 18 såkaldte megacities blev enige om at danne et netværk for at samarbejde om klimasagen. Året efter var kredsen vokset til 40 byer, og heraf navnet. I dag er 69 byer fra hele verden tilknyttet netværket. mål. Som i de fleste andre byer er den store udfordring den eksisterende bygningsmasse, og begge byer vil bruge deres egne bygninger til at vise vejen. I London står de kommunale bygninger for 10 procent af byens samlede CO2-udledning, og en målrettet indsats for at energirenovere bygningerne er derfor afgørende for at nå måsætningen. Midlet er blandt andet ESCO-løsninger, som også kendes i Danmark. Indtil nu er 400 offentlige bygninger blevet energirenoveret. Der er investeret 55 millioner pund og opnået en reduktion i udledningen af CO2 på tons pr. år. I New York annoncerede borgmesteren i september en plan for at nedbringe udledningen fra byens i alt en million bygninger med 30 procent i Også her skal byens egne bygninger vise vejen og inspirere andre bygningsejere med en CO2- reduktion på 35 procent frem til En del af byens egne bygninger er almene boliger, og en reduktion af energiforbruget vil have den positive sidegevinst, at det bidrager til en husleje, som er til at betale. Lige som i København har New York en udfordring med at sikre boliger til almindelige indkomster. Mindre CO2-udledning = bedre luftkvalitet Der tales ind i mellem om de såkaldte non energy benefits ved energibesparelser - de gevinster som kommer med energibesparelser, og som måske ikke umiddebart måles og opgøres: Forbedringer af indeklima og luftkvalitet og dermed sundhed. I New Yorks tilfælde er sidegevinsterne ved en lavere udledning af CO2 fra bygningerne til at tage Af Susanne Kuehn, chefkonsulent, Rockwool A/S Netværket er organiseret i regioner USA, Europa, Sydamerika og Asien. Byerne indgår i tværgående temanetværk omkring emnerne klimatilpasning og vand, energi og finansiering og økonomisk udvikling, affaldshåndtering, bæredygtige fællesskaber og transport. New York er en storby, hvor der er stor byggeaktivitetet. En grund kan sagtens koste en milliard dollars, så alle kvadratmeter skal udnyttes maksimalt. Byen har derfor ikke kun fokus på at energioptimere den eksisterende bygningsmasse, men vil stille ambitiøse krav til nye bygninger 6 / Energiforum Danmark november 2014

7 Foto: Susanne Kuehn at føle på: Byen arbejder nemlig på at udfase al brug af olie i bygninger, idet det bidrager mere til partikelforurening i New York end trafikken. Byen yder teknisk bistand til bygningsejere til konverteringen. Resultatet er allerede synligt, idet luftkvaliteten nu er den bedste i 50 år, og man regner med, at det vil forhindre 800 dødsfald årligt. Passive skyskrabere på vej? New York er en storby, hvor der er stor byggeaktivitetet. En grund kan sagtens koste en milliard dollars, så alle kvadratmeter skal udnyttes maksimalt. Byen har derfor ikke kun fokus på at energioptimere den eksisterende bygningsmasse, men vil stille ambitiøse krav til nye bygninger. Her går bystyrets overvejelser på krav om passivhusstandard eller nul-energi bygninger. Grund til optimisme Disse eksempler på, at byerne handler for at modvirke klimaforandringer, viser, at byerne kan gøre en forskel og kan vise, at det ikke er en umulig opgave for verdenssamfundet at nå klimamål. Det var også grunden til, at FNs generalsekretær Ban Ki-Moon havde indbudt byer til et møde i forbindelse med det ekstraordinære klimatopmøde i september i New York. De skal være med til at overbevise statslederne om, at det er muligt at lave en global klimaaftale næste år i Paris. n Over demonstrerede for klimaet op til FN s klimatopmøde i september i år. Energiforum Danmark november 2014 / 7

8 70 elbiler i Øresunds- Rallyet kom forbi Kulturhavnen i Helsingør med Kronborg i baggrunden. Her ses et udvalg af elbiltyper med Tesla Roadster i forgrunden. 8 / Energiforum Danmark november 2014

9 Oresund Electric Car Rally er et rally kun for elbiler, der over to dage kører gennem Øresundsregionen. Målet er at øge udbredelsen af elbiler i Danmark og Sverige ved at nedbryde den klassiske forestilling om, at elbiler ikke kan køre langt Foto: Karen Marie Pagh Nielsen HVOR LANGT KØRER SÅDAN EN egentligt på en opladning? Præcis det spørgsmål ville mange af tilskuere gerne have svar på, da de 70 elbiler, som deltog i Oresund Electric Car Rally (OECR), gjorde ophold på kajen foran Kulturværftet i Helsingør lørdag den 20. september. Interessen for de eldrevne køretøjer var stor, og de fremmødte fik mulighed for at se et bredt udvalg af elbilmodeller lige fra raceren Tesla Roadster til den mest solgte familieelbil i Danmark, Nissan Leaf. Det blev også bemærket, at der efterhånden er et pænt udvalg af kassebiler og andre varebiltyper blandt de deltagende elbiler i rallyet. Helsingør Kommune havde inviteret den danske afdeling af EU s elbil-center til at bistå med rådgivning og information om elbiler, og også den lokale elbilforhandler Kronborg Auto deltog med fire elbiler til fremvisning på dagen. Spørgsmålene fra de fremmødte var mange og gik meget på købspris og driftsomkostninger, men hvor langt en elbil kører på en opladning var klart det, der optog flest. Moderne elbiler kan typisk køre mellem kilometer på en opladning, og det tager fra 40 minutter til 10 timer at lade batteriet op alt efter opladningsform. En Tesla kører dog op til 500 km på en opladning. Så spredningen er stor. Rådgiveren fra EU s elbil-center, Lasse Altmann, oplevede, at mange helsingoranere udviste stor interesse for elbilerne. Folk kan nu se, at elbiler både ligner og føles som rigtige biler. Interessen stiger yderligere, når man hører, at selvom elbiler generelt er lidt dyrere i anskaffelse, er de til gengæld billigere i forsikring, og elektriciteten koster under halvdelen af benzinen. Der kan med andre ord være god økonomi i elbiler, fortæller han. Vi overvurderer vores kørselsbehov Elbilers forholdsvis korte rækkevidde er stadig en barriere for udbredelsen af elbilisme. Der er dog ofte stor forskel på det oplevede og faktuelle kørselsbehov hos den enkelte forbruger. Undersøgelser viser, at mange bilister har en opfattelse af, at de oftere kører længere ture, end de i virkeligheden gør. Blandt andet derfor opleves elbilen typisk ikke som et dækkende alternativ til konventionelle biler. Realiteten er, at 90 procent af alle ture i private personbiler er på under 100 km. Et af målene med OECR er at vise, det er muligt at køre forholdsvis langt i elbil, hvis bare turen tilrettelægges efter det. Deltagerne i rallyet tilbagelagde over 200 kilometer samt en forhindringsbane. Kommunerne kan spille en vigtig rolle i udbredelsen af elbiler, og netop derfor har Helsingør Kommune valgt at bakke op om OECR. Helsingør Kommune har et ambitiøst mål om at reducere det samlede CO2 udslip fra boliger, erhverv og transport til højst 1 ton pr. borger pr. år i 2030, og elbilisme er en af vejene til at nå det mål, siger chefkonsulent i kommunen Karen Marie Pagh Nielsen. Der er dog stadig et stykke vej for elbilismen i Danmark. Man skal ikke regne med, at elbilerne indtager vejene som en revolution, siger Lasse Altmann, der dog er optimistisk og understreger, at udviklingen går i den rigtige retning. n Af Andreas Kynde, studentermedhjælp, Helsingør Kommunes klimasekretariat Energiforum Danmark november 2014 / 9

10 At arbejde med energiadfærd skaber imponerende energibesparelser, økonomisk gevinst og stor værdi for de involverede. Det viser de mange projekter fra priskonkurrencen Prisværdig energiadfærd Konkurrence gav inspiration til flere og bedre ENERGI- besparelser NÅR INGENIØRERNE REGNER, og arkitekterne tegner, er der store energibesparelser i sigte. Men når brugeren eller beboeren flytter ind, når man aldrig helt det forventede og det skyldes ofte beboerens/ brugerens adfærd. Derfor ønsker Energiforum Danmarks taskforce for energirenovering at sætte fokus på påvirkning af energiadfærd. Af Dorte Nørregaard Larsen, sekretariatsleder, Energiforum Danmark Med priskonkurrencen Prisværdig energiadfærd har Energiforum Danmark fået samlet en bred palet af 24 inspirerende forslag. En dommerkomite bestående af Anders Eldrup (Clean), Steen Gade (SF) samt SBi-forskerne Kirsten Gram-Hanssen og Ole Michael Jensen har udpeget vinderprojekter i fire kategorier: Offentlige bygninger, erhvervsbygninger, etage-/rækkehuse og villa/parcelhuse. Vinderne blev hædret på Building Green i Forum i oktober. Der er rigtig meget inspiration at hente hos de fire vindere. Alle aktiviteter er måske ikke lige nyskabende, men kombinationen af tiltag, brugerinvolvering og tilgangen til energibesparelser er inspirerende og viser, hvor mange muligheder der er. Den røde tråd i den grønne linje De fire vinderprojekter er meget forskellige, men der er også fællestræk. Den røde tråd er motivation gennem information. Informationen er typisk delt i tre kategorier: Information om forbrug og forbrugsmønstre, information om alternativer til det nuværende forbrugsmønster og information om gevinster ved ændret adfærd. Post Danmarks kampagne indeholder desuden et konkurrenceelement, der yderligere skærper motivationen. Fælles for projekterne i Rudersdal Kommune, Frederikshavn Boligforening og Post Danmarks Grøn Adfærd-kampagne er, at brugerinddragelsen er meget bredt funderet. Alle led i organisationen - lige fra topledelse til elever, beboere og medarbejdere - er inddraget, og projekterne har ledelsens bevågenhed. Erfaringen peger på, at det er en vigtig forudsætning for at komme i mål med adfærdsprojekter og fastholde resultaterne. Alle projekter er kendetegnet ved grundig og målrettet information. Projektet En skræddersyet vej til energirigtig adfærd i Helsingør Kommune gør for eksempel en dyd ud af at møde boligejerne, præcis hvor de er. Projektets satsning på varieret og tilpasset kommunikation giver resultater, som sandsynligvis ikke var opnået med en bredere kommunikationsindsats. n 10 / Energiforum Danmark november 2014

11 De fire vinderprojekter Du kan læse mere om de fire vindere og de 20 andre spændende projekter i temahæftet, som kan downloades på DEN BÆREDYGTIGE SKOLE Rudersdal Kommune 13 skoler i Rudersdal renoveres gennem et ESCO-projekt. Man investerer ikke bare i tekniske forbedringer, men følger forbedringerne til dørs med en systematisk indsats for at inddrage elever, lærere, ledelse og teknisk personale. På den måde bruges den nye teknik korrekt, og man er opmærksom på alle de små handlinger, der medfører energispild. POST DANMARK en medarbejderkampagne med store resultater Med afsæt i en fire uger lang kampagne med fokus på energirigtig adfærd i foråret 2012 fastholder Post Danmark her to år efter fokus på energibesparelser blandt medarbejdere fordelt i 224 bygninger landet over. Det sker på baggrund af faste månedlige målinger af energiforbruget og præmier til de afdelinger, der har den mest energibesparende adfærd. Foto: Finn Olsen Foto: Karen Marie Pagh Nielsen Foto: Christina Guldbrandt Foto: Sine Flig 0-ENERGI MED BEBOERNES HJÆLP Frederikshavn Boligforening I Frederikshavn Boligforening har de sat sig for, at foreningens samlede energiforbrug skal nedbringes med 75 procent i 2020 i forhold til Det kræver en række omfattende energirenoveringer af boligerne og et lige så omfattende engagement fra beboerne, der skal lære energirigtig adfærd i de nye ultra-tætte boliger. Boligforeningen har etableret en boligenergiskole, udlært energiambassadører og indført en smiley-ordning, hvor beboerne kan følge energiforbruget. SKRÆDDERSYET VEJ TIL ENERGIRENOVERING Helsingør Kommune Gennem en indsats i fire led går Helsingør Kommune efter at fremme bedre energiadfærd hos de private boligejere og rette boligejernes opmærksomhed mod fordelene ved klimarigtige boligrenoveringer. Kommunen tilbyder boligejerne i kommunen at låne termiske detektorer, der afslører utætheder i boligen. Via samarbejdspartneren Husets Energi tilbyder kommunen borgerne gratis online energirapporter med forslag til konkret energirenovering. Husets Energi vælger boliger med særligt sparepotentiale og tilbyder dem besøg af en energirådgiver. Endelig har kommunen efteruddannet 40 lokale håndværksmestre i klima- og energirådgivning. Projektet adresserer forskellige faser i boligejernes overvejelser omkring energirenovering. Fra den første nysgerrighed over konkret kortlægning af mulighederne til kontakten med en kvalificeret håndværker. Indsatsen er tilpasset den enkelte boligejer og hans/hendes bolig. Energiforum Danmark november 2014 / 11

12 TEMA: DE OVERSETE RØR Foto: Scanpix Vandskader minder os om de oversete rør Af Malene Dissing, journalist Vedligeholdelsesefterslæbet på hospitalerne i Hvidovre og Herlev er stort, og størstedelen af installationerne er fra dengang, hospitalerne blev opført. Derfor volder rørene dagligt problemer. Sådan lyder det fra to tekniske chefer, der kæmper for at holde vandet inde i bygningernes nedslidte og tærede rør Ø 12 / Energiforum Danmark november 2014

13 Foto: Herlev Hospital Energiforum Danmark november 2014 / 13

14 TEMA: DE OVERSETE RØR Korrosionsskader og rørbrud er hverdagskost på hospitalerne i Hvidovre og Herlev. Arkivfotos Ø MELLEM EN OG TRE VANDSKADER om ugen. Det er virkeligheden på Region Hovedstadens hospitaler i Hvidovre og Herlev. Både vandrør og afløbsrør er slidte og tærede, her 38 år efter hospitalerne blev indviet, for der har ikke været midler til løbende vedligehold. Heller ikke fremadrettet er der afsat de nødvendige millioner til andet end lappeløsninger. Vvs-mester på Herlev Hospital, Michael Olsen, kan nemt finde eksempler på slitagen på sit kontor. Der ligger både nye og gamle kobberrør og det er helt tydeligt, at godstykkelsen er halveret i de kobberrør, der er taget ud af installationerne i forhold til de nye kobberrør, der bliver sat ind. Han har også rør med deciderede huller og et kamera fyldt med billeder af flækkede rør af alle slags. Vores koldtvandsrør er lavet i pvc, og bindemidlet er ved at være udtørret, så rørene er blevet porøse med alderen. Vi skal bare røre et af de rør med albuen, når vi laver noget andet, så går det i stykker. Det varme vand løber i kobberrør, der er så tyndslidte, at vi kan trykke de fleste sammen med fingrene. Afløbsrørene er af støbejern, og de vandretliggende rør er flækket i toppen. Når belastningen på dem bliver for stor, eller der opstår forstoppelse, så løber vandet ud foroven, forklarer Michael Olsen om rørene og deres tilstand på Herlev Hospital. Også pakningerne i membranventilerne er mørnet op. Vedligehold er underbudgetteret På Hvidovre Hospital er der i modsætning til Herlev Hospital brugt en del galvaniserede stålrør. Og deres levetid er også ved at være udløbet, konstaterer chefen for hospitalets tekniske enhed, Christian Johansen. På sprinklerrørene er udfordringen, at anlæggene efterhånden har været tømt og genopfyldt en del gange, hvilket tilfører ilt, der øger risikoen for punkttæring. Men i det mindste kan Christian Johansen glæde sig over, at han ikke har oplevet alvorlige tæringer på 6 tommer-rørene. Trods de forskellige rørtyper, er udfordringen grundlæggende den samme på begge hospitaler: Et stort vedligeholdelsesefterslæb og manglende ressourcer til løbende at udskifte rørene, inden skaderne er sket. I stedet laver man ofte lappeløsninger og mindre udskiftninger. Vi har tidligere fået puljemidler på cirka en million kroner om året til udskiftning af vandrør og afløbsrør. Men det rækker ikke til at løse problemet. Der er dog ingen tvivl om, at når jeg har begrænsede midler, så prioriterer jeg i dag rørinstallationerne i huset. Vi har brug for mange millioner kroner til nye rørinstallationer på Hvidovre Hospital, slår Christian Johansen fast på baggrund af sin erfaring og en Grontmij-rapport, der har kortlagt problemets omfang. Men der er ikke penge i den størrelsesorden på vej til nye rør på hverken Hvidovre eller Herlev Hospital. Øvelsen for Christian Johansen og Arno Hansen, der er teknisk chef på Herlev Hospital, er derfor i dag at få lappet hullerne, og det bruger de hver cirka en million kroner om året på, anslår de. I kølvandet på rørskaderne kommer der følgeskader som ødelagte gulve og lofter, der ligesom rengøring og desinficering koster. Det er vigtigt at understrege, at vi ikke har farlige installationer, men vi har en driftsmæssig situation, der er irriterende, siger Christian Johansen. Svær prioritering At der mangler penge til vedligehold på hospitalerne og har gjort det siden bygningerne blev indviet i 1976 er et faktum, som de to tekniske chefer beklager. Men de ved også, at pengene kommer på et tidspunkt. For med de tilbygninger, der pt. er projekteret på de to hospitaler, er der ingen tvivl om, at det er politisk besluttet, at hospitalerne skal bestå i en lang årrække fremover. Og det kan bygningerne kun, hvis der sker en genopretning. Spørgsmålene, de to stiller sig selv er derfor: Hvornår kommer pengene? Og hvor dyrt når det at blive i alt, når man også skal betale for reparationer i perioden frem til den nødvendige rørudskiftning? At det er en svær prioritering har jeg fuld 14 / Energiforum Danmark november 2014

15 forståelse for. Vi er en del af et sundhedsvæsen, der står over for nogle svære prioriteringer. Skal man anskaffe seks nye ambulancer eller vedligeholde bygninger? Købe en ny scanner, så kræftbehandlingen bliver bedre, eller skifte rør? Jeg kan godt forstå, at man vælger scanneren. Men på et tidspunkt når vi dertil, hvor vi bliver nødt til at sælge scanneren, fordi vi ikke har en bygning at stille den i, hvis der er ikke sker noget, siger Christian Johansen. Og selv hvis han fik 100 millioner kroner i morgen, så var problemet ikke løst i overmorgen. Han vurderer, at det vil tage op til seks år at få udskiftet alle de rør, der trænger. For på hospitalerne er der samtidig den særlige udfordring, at teknisk afdeling ikke bare kan lukke hele afdelinger ned. Første prioritet er patientbehandling, og den må bygningsdriften planlægge rundt omkring. Og det kan lade sig gøre at få renoveret undervejs. Det er blandt andet sket på tredje etage på Herlev Hospital. Her var det dog en udfordring at få de nye installationer sat sammen med de gamle på etagerne over og under, fordi de er så gamle. Entreprenøren opgav til sidst, fortæller Arno Hansen. Fordi vi har udviklet en teknik med at samle gamle slidte porøse rør med nye rør, fik vi selv hæftet de nye installationer på de gamle - med nænsomhed, siger han. n Derfor er rørene nedslidte Ud over alder er belastningen på rørene også store på hospitalerne, der har mange brugere og et dagligt stort vandforbrug. Årligt ryger kubikmeter brugsvand gennem rørene på Herlev Hospital. Derudover presses systemet også af brugernes adfærd, fortæller Christian Johansen fra Hvidovre Hospital. Det sker jævnligt, at der er stop i kloakrørene, fordi patienter har skyllet tøj ud i toiletterne for evt at skjule uheld. Stop i rørene forårsager opstemning, og så er det, at trykket i røret bliver så højt, at vandet siver ud af de flækkede rør. Om hospitalerne i Herlev og Hvidovre n Begge hospitaler blev indviet i 1976 og drives i dag af Region Hovedstaden. n Hvidovre Hospital har cirka m2 bygninger. Der er ansatte, hvoraf 50 er i teknisk afdeling. n Herlev Hospital har cirka m2 bygninger. Den tekniske afdeling her består af 45 medarbejdere. n Der er indgået rammeaftaler med en række firmaer, som også løser opgaver på hospitalerne. På vvs-siden er det: Hvidovre Hospital: Caverion Kirkebjerg Andersen & Heegaard Herlev Hospital: Caverion Fredensborg VVS Henriksen & Jørgensen Region Hovedstaden kommenterer Der mangler overblik, men en gennemgang af tilstanden på regionens hospitaler er på vej. Sådan lyder det fra Region Hovedstaden, der ejer hospitalerne i Hvidovre og Herlev SOM BYGNINGSEJER har Region Hovedstaden det overordnede ansvar for blandt andet hospitalerne i Hvidovre og Herlev. Forelagt problematikken omkring rørinstallationerne siger Søren Helsted, der er chef for regionens Enhed for Budget og Byggestyring under Center for Økonomi: Jeg har et klart indtryk af, at hospitalerne løbende sikrer funktion på vitale områder og dermed undgår uhensigtsmæssige driftssituationer. Men vi er selvfølgelig opmærksomme på, at det halter nogle steder, og at en del af forklaringen er, at der ikke har været mulighed for at afsætte tilstrækkelige ressourcer til den løbende vedligeholdelse. Der er nok også behov for fornyelse selv på installationer, hvor der har været foretaget løbende vedligeholdelse. Overblikket mangler Søren Helsted fortsætter: Vi har erkendt, at vi mangler et overblik over, hvordan vi bør realisere vores ønske om at få en opdatering af bygningstilstanden. Derfor vil vi om kort tid igangsætte en nøje gennemgang af tilstanden på regionens hospitaler efter en struktureret fremgangsmåde. Det er et meget stort arbejde, men gennemgangen giver os et rigtig godt grundlag for at gennemføre den relevante prioritering mellem opdatering af vitale funktioner for patientbehandlingen. Derudover får vi med materialet mulighed for en realiseringsplan for, hvordan vi i den kommende årrække får bragt tilstanden til acceptabelt niveau, og også et grundlag for hvordan vi herefter kan fastholde en god tilstand. n Energiforum Danmark november 2014 / 15

16 TEMA: DE OVERSETE RØR Stop energispild i varmtvandssystemer Det spildes milliarder af kroner hvert år på energitab fra varmt brugsvandssystemer. Årsag er forældet design, manglende myndighedskrav og retningslinjer, men værst er den fatale mangel på interesse for energibesparelser på varmt brugsvand Af Flemming Schrøder, specialist og fagleder i rådgivningsvirksomheden ALECTIA A/S, Odense ENERGISPILD FRA VARMTVANDS- SYSTEMER koster 6 milliarder kr. pr. år i Danmark. Hertil kommer tab fra fjernvarmerør året rundt, hvor fjernvarmen produceres med ekstra høj temperatur for at varme brugsvandet op. Vi fyrer på den måde for gråspurvene - og muldvarpene. Det er de ekstra omkostninger, vi tilsyneladende accepterer for at få varmt vand ud af hanen. Omkostninger eller tab der nemt kunne reduceres, men mærkeligt nok mangler interessen. En forklaring kunne være, at der simpelthen mangler bevidsthed om dette store energispild. I boliger er det typisk 1/3 af den samlede tilførte varme, der bliver brugt på at opvarme vand. Af dén tredjedel bliver % af energien tabt fra rør, ventiler og vandvarmere og når dermed aldrig at blive brugt på at opvarme vandet, der kommer ud af hanen. I erhvervsbygninger er de tilsvarende tal, at cirka 1/10 af energiforbruget til opvarmning går til vand, men her er tabet af energi på vej ud til hanen væsentligt større end i boliger. Typisk går hele % tabt, inden vandet bliver opvarmet. Vi bør se på nyttevirkningen Derfor foreslår jeg, at vi får indført begrebet nyttevirkning på varmtvandssystemer. Nyttevirkning beskriver forholdet mellem den samlede tilførte energi i forhold til den energimængde, der faktisk går til opvarmning LÆS MERE Flemming Schrøder er medforfatter på SBi-rapport 2009:10 Varmt brugsvand, måling af forbrug og varmetab i cirkulationssystemer. Den kan downloades fra installationer/varmtbrugsvand/ varmt-brugsvand af vandet (det vil sige det vand, der kommer ud af hanen). De fleste varmtvandsanlæg i Danmark har i dag en nyttevirkning, der ligger mellem 0,1 0,5. Jeg mener, at det burde være et myndighedskrav, at varmtvandssystemer skal have en nyttevirkning på mindst 0,5 eller mere. At det kan lade sig gøre, ved jeg. I de sidste 10 år har jeg nemlig gennemført en del renoveringsprojekter på varmtvandsinstallationer både i bolig- og erhvervsejendomme, og det kan bekræftes, at der er store energitab fra varmtvandssystemer, men også at det nemt kan reduceres til et maximalt tab på 50 % i både bolig- og erhvervsejendomme med cirkulation. Og det er muligt at komme endnu længere ned. Men hvordan? Tekniske løsninger Ud over at nedlægge varmtvandshaner og reducere cirkulationssystemer vil lokal opvarmning af vand med enten el eller - 16 / Energiforum Danmark november 2014

17 ! Stop energispild i varmtvandssystemer! endnu bedre - via en varmepumpe være en løsning, der bør vurderes nærmere i ethvert varmtvandssystem. Energiprisen på el er ca. 3 gange højere end fjernvarme/gas/olie, men hvis opvarmning sker ved hanen, er der stort set intet energitab. Hvis energitabet fra et traditionelt varmtvandssystem med cirkulation bliver større end 66 % af det samlede forbrug, er lokal elopvarmning et bedre alternativ. Hvis opvarmning sker med varmepumpe, er udgiften på niveau med fjernvarmepriser. Varmepumpe kan kombineres med varmtvandsbeholdere, hvor energi tages fra rumluften, hvilket i sig selv kan medvirke til at køle kontorafsnit. Boliger kan udstyres med varmtvandsbeholdere med indbygget varmepumpe, der løfter temperaturen op, når vi får super lavtemperaturfjernvarme, der er max 40 i fremløb. Så vil der være besparelser, der rykker! kommer ud af den kolde eller varme hane. Derfor foreslår jeg, at man ikke har varmt vand i hanerne i kontorområder, mens vandet naturligvis skal være varmt i rengøringsrum, køkkener m.v. Det vil give besparelser både på varme og på udgifter til etablering af varmtvandsrør i nybyggeri og renoveringsopgaver. Nyttevirkning for varmt brugsvandssystemer 0,9 Energitab (fra rør, ventiler og vandvarmere) Dårlig Mål! Det er en kendsgerning, at kun få måler energiforbrug til varmt vand og anlæggenes nyttevirkning. Og viden om omfanget af energiforbrug og energitab er første skridt til at formindske det. I foråret 2014 og hen over sommeren har ALECTIA, Bygningsstyrelsen, HOFOR og Energitjenesten deltaget i formidling af Sommerluk.dk en kampagne, der opfordrer til at lukke helt for varmeanlægget i sommermånederne og kun holde varme på varmtvandsanlægget. I samme kampagne har vi forsøgt at få budskabet ud til alle, at når I har sommerlukket for radiator/gulvvarme, har I en enestående chance for at aflæse energiforbrug til varmt vand. Måles det over en uge, kan du regne med, at det er det samme energiforbrug til varmt vand, I har hver uge hele året igennem. De fleste vil blive overrasket over, hvor stort tallet er. Mange er på ferie i løbet af sommeren. Er der lukket for radiator/gulvvarme, og ingen bruger varmt vand, er det muligt at måle energitabet fra varmtvandssystemet. Dette gøres ved at aflæse målerne, før I rejser, og når I kommer tilbage. Der kan selvfølgelig lukkes for det hele i ferien, husk da at slukke for cirkulationspumper. n Kommentarer og spørgsmål modtages gerne på Ø Vask hænder i koldt vand Ovenfor nævnte jeg, at man bør overveje at nedlægge varmtvandshaner. Da ALECTIA i Odense slukkede for varmen i juni, lukkede vi også for varmen til vandet i et kontorafsnit med 25 medarbejdere. En uge senere spurgte vi, om der var nogen, der havde bemærket noget? Til stor overraskelse var der ingen, der havde opdaget det. Det var i juni og vi har stadig lukket i skrivende stund 6. oktober Sagen er nemlig, at det at vaske hænder tager så kort tid, at vandet alligevel ikke når at blive varmt. Vandet i rørene står stille i lang tid på et kontor og får samme temperatur som omgivelserne. Så i de sekunder vi vasker hænder, er det vand, der kommer ud ad hanen, typisk ca. 24 C, uanset om det 0,5 0,1 Bedst Energiforbrug til opvarmning (det der kommer ud af hanen) Energiforum Danmark november 2014 / 17

18 TEMA: DE OVERSETE RØR Ø Dansk Fjernvarme har en årlig energispare-prisuddeling. I 2013 blev der udskrevet en ekstra konkurrence om idéer til reduktion af energiforbrug i varmtvandssystemer til kontorformål. Flemming Schrøder deltog med et forslag, der blev vel modtaget. Forslaget indeholdt blandt andet disser ikoner/symbolskitser, der skal virke som øjenåbnere. Det kan ikke siges for højt Du bruger varmt vand i 15 minutter pr. døgn Tom bus i rutefart = unødvendig cirkulation Nøgne og påklædte rør Stort energispild i varmtvandssystemer Varmetab fra varmtvandssystemer er større end det, du tømmer ud gennem hanen. Energiforbrug til varmt brugsvand er 2-10 gange større, end de fleste tror, pga. varmetab fra varmtvandsbeholdere, rør og ventiler. Selv fra isolerede systemer er der et stort energitab. Vi bruger varmt vand 15 min. om dagen 15 minutter svarer til 1 procent af døgnets 24 timer. Det er i 99 procent af tiden hvor det står parat til dig at vi har det stort energitab. Forslag: n Afbryd for varmetilførslen, når der ikke bruges varmt vand Stop unødvendig cirkulation De flest varmtvandssystemer er forsynet med cirkulationsledning, hvor varmt vand cirkulerer hele døgnet, uanset behov. Dette kan sammenlignes med, at en tom bus bruger energi på at køre i fast rute uden kunder ved stoppestederne. Forslag: n Stop pumpen via ur i den tid, hvor der ikke anvendes varmt vand. n Pumpen behøver kun kortvarigt at køre via bevægelsesføler eller kontakt i bad eller ved køkkenvask n Eventuelt kan cirkulation helt undlades Hele varmtvandssystemet skal være isoleret Varmtvandsrør uden isolering fryser på samme måde som mennesker uden tøj på. Isolering af rør reducerer energitab med 85 procent. 1 meter uisoleret (nøgent rør) har et varmetab svarende til en gammel elpære, der altid er tændt på 40-60W. 1 meter isoleret rør taber kun en 1/10, det vil sige 4-6W. Forslag: n Isolér rør, ventiler og vandvarmere Aflæs din varmemåler aflæs dit ur kwh Mål dit varmeforbrug til varmt vand Du er sikkert begyndt at lukke helt for varmen til radiatorer og gulvvarme hele sommeren. Du har da mulighed for at måle dit forbrug til varmt vand over et par døgn eller over en uge. Notér målerstand og tidspunkt. Beregn timer-, døgn- eller ugeforbrug. Hvis du har et normalt ugeforbrug, så gang det med 52, så har du den andel, varmt vand udgør af dit samlede årlige varmeforbrug. Tager du på ferie eller er væk nogle dage og derfor ikke bruger varmt vand, så aflæs energimåler på samme måde, før og efter du rejser. Du vil da se, at måleren sikkert har kørt alligevel. Det er tabet, som du har god mulighed for at reducere, også når du er hjemme. Forslag: Er dit energitab stort, så kan du overveje ovenstående forslag samt følgende: n Drop unødvendige haner med varmt vand n Drop central varmtvandsforsyning og cirkulation og opsæt små elvandvarmere under vask n Få centrale vandvarmere, der lukker for varmetilførsel, når du lukker for en varmtvandshane 18 / Energiforum Danmark november 2014

19 Plejer er død Nye isoleringsregler kræver ifølge ekspert, at installatørerne gør op med vanetænkningen NYE REGLER FOR DEN TERMISKE ISOLERING af tekniske installationer kan ifølge Leon Buhl, seniorkonsulent for Energi & Klima hos Teknologisk Institut, få stor betydning for vvs-installatørernes arbejde. I bygningsreglementet er det angivet, at tekniske installationer og varmeførende rør skal isoleres i henhold til DS 452 om termisk isolering af tekniske installationer. Sådan har det for så vidt været siden 1984, men det har ikke været det område inden for installationsarbejdet, der har været mest fokus på, vurderer han. Formålet med revisionen af DS 452 (2. udgave):1999 er at opdatere indholdet i forhold til den tekniske udvikling, herunder skærpede krav om energieffektivitet samt nye erfaringer og europæiske standarder på området DS452:2013 Den 31. maj 2014 er den reviderede udgave af normen DS 452:2013 trådt endeligt i kraft, og fremover skal tekniske installationer isoleres efter denne. Den reviderede udgave af normen er væsentlig forskellig fra den tidligere udgave, og det er efter Leon Buhls mening derfor vigtigt, at man ikke bare gør, som man plejer. Kravene til isolering og isoleringstykkelsen på rørinstallationer er i normen væsentlig skærpet. Derudover omhandler normen også konkrete anvisninger i forbindelse med flere typer af anlæg end tidligere eksempelvis konkrete krav til isolering af solvarmeanlæg og varmepumpeanlæg. Endelig er antallet af isoleringsklasser udvidet fra 4 til 6 afhængigt af omgivelsestemperaturen. Sådan skal der isoleres Leon Buhl understreger, at fordelingsledningerne på varmeinstallationer, når de enten har en fremløbstemperatur på <45 grader celsius, eller anlægget er udstyret med et vejrkompenseringsanlæg, skal isoleres i henhold til den nye isoleringsklasse 3. I alle andre tilfælde, som for eksempel fjernvarme inden for bygningerne, isoleres efter klasse 4, siger han. Et vigtigt fokusområde i forbindelse med udførelse af fremtidige rørinstallationer er, at afstandskravene til de senere isolerede rør skal være opfyldt i henhold til DS n Afstandskrav til isolerede rør efter DS 1102 n n n Radiatorstik eller koblingsledninger, som det er benævnt i den reviderede norm skal generelt ikke isoleres i samme rum som varmegiveren. Dette gælder dog ikke fremover, hvis koblingsledningen er anbragt i gulv eller vægkonstruktionen, hvor den så skal isoleres. For koblingsledninger til varmt brugsvand gælder det stadig, at disse ikke skal isoleres i samme rum som tapstedet. Kilde: Rockwool Af Jesper Melgaard, journalist, TEKNIQ Dette er en redigeret version af en artikel, der tidligere er bragt i Dansk VVS 10. Energiforum Danmark november 2014 / 19

20 TEMA: DE OVERSETE RØR Fotos: Schneider Electric Fynsk vandværk indfører dynamisk trykstyring VandCenter Syd i Odense har som de første i Danmark etableret dynamisk trykstyring af deres ledningsnet, så trykket hele tiden bliver justeret efter det aktuelle behov. Det giver store driftsfordele og sparer både energi og mandetimer DANMARKS ÆLDSTE VANDVÆRK, VandCenter Syd, har som det første i Danmark - og formentlig resten af verden - indført dynamisk trykstyring af en del af ledningsnettet, så trykket nu styres live alt efter behov. Det giver store driftsfordele og sparer mange ressourcer. Dynamisk trykstyring sparer energi, vand 20 / Energiforum Danmark november 2014

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Organisation/

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme

Lavtemperaturfjernvarme Lavtemperaturfjernvarme Om Lavtemperaturfjernvarme Hvorfor Lavtemperaturfjernvarme før klimaskærm Løsningen Resultater Målinger og test Kontakter Et forsøg i SFO Højkær i Brøndby Kommune har vist, hvordan

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere Fra 1. januar 2012 ændrer Guldborgsund Forsyning prisstrukturen

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Varmt brugsvand. Måling af forbrug og varmetab fra cirkulationsledninger.

Varmt brugsvand. Måling af forbrug og varmetab fra cirkulationsledninger. EFP 05, J.nr. 33031-0055: Energi-effektiv produktion og fordeling af varmt brugsvand i bygninger, set i lyset af EU s bygningsdirektiv og kommende nationale krav til bygningers energiforbrug. Varmt brugsvand.

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Spørgsmål og svar om "Pris på afkølingen i Varmeforsyningen" - og meget andet

Spørgsmål og svar om Pris på afkølingen i Varmeforsyningen - og meget andet Spørgsmål og svar om "Pris på afkølingen i Varmeforsyningen" - og meget andet senest opdateret den 23. november 2011. Hvorfor indførtes der pris på afkølingen fra 1. januar 2010?... 2 Hvad er afkøling?...

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Genindfør BoligJobordningen Men målret fradraget til energieffektivisering og vedvarende energi.

Genindfør BoligJobordningen Men målret fradraget til energieffektivisering og vedvarende energi. Til Statsminister Helle Thorning-Schmidt Finansminister Bjarne Corydon Økonomiminister Margrethe Vestager Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles

Læs mere

Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk

Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk Københavns Energi A/S Varme & Bygas Salg og Service CVR-nr: 1007 3022 Telefon Fax Direkte E-mail Dato Journal nr. +45 3395 3395 +45 3395 2012 +45 3395 3019 lope@ke.dk

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Vi skal være fælles om det! en mere retfærdig tarif på afkølingen

Vi skal være fælles om det! en mere retfærdig tarif på afkølingen Vi skal være fælles om det! en mere retfærdig tarif på afkølingen Rudkøbing Varmeværk A.m.b.a. Strandlystvej 123. 5900 Rudkøbing. Tel.: 6251 2142 www.rudkoebingfjernvarme.dk Sydlangeland Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Organisation/ Virksomhed ESCO Den bæredygtige skole ESCO Den bæredygtige skole er et Offentligt Privat Partnerskab (OPP) indgået af Rudersdal kommune

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05 Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER Bygningen af høreapparatvirksomheden Widex' nye og CO2-neutrale hovedsæde er et forvarsel om behovet for ny viden hos installatørerne, men

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 a) Velkomst På bestyrelsens vegne skal jeg hermed byde alle fremmødte velkomne til Aabybro Fjernvarmeværks årlige generalforsamling. En særlig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vægtens Kvarter 134 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 5220 Odense SØ BBR-nr.: 461-571034 Energikonsulent: Bodolf Hansen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

HOLD ØJE MED FORBRUGET AF VARME

HOLD ØJE MED FORBRUGET AF VARME KONTROLBOG HOLD ØJE MED FORBRUGET AF Det kan spare dig for mange penge Mindst én gang om ugen bør du aflæse og notere forbruget af varme i din ejendom. Så får du god kontrol med ejendommens varmeforbrug

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

Tjek dit forbrug. fjernvarme. vand. Energi Fyn Fjernvarme Fyn A/S Vandcenter Syd as

Tjek dit forbrug. fjernvarme. vand. Energi Fyn Fjernvarme Fyn A/S Vandcenter Syd as Tjek dit forbrug el fjernvarme vand Energi Fyn Fjernvarme Fyn A/S Vandcenter Syd as God idé at aflæse dine målere Denne bog er en stor hjælp, hvis du vil have styr på dit forbrug af el, vand og varme.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 65 MWh Fjernvarme, 42 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 65 MWh Fjernvarme, 42 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jyllandsvej 10 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2000 Frederiksberg BBR-nr.: 147-065620 Energikonsulent: Ejvind Endrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Svinget 4 Postnr./by: 6261 Bredebo BBR-nr.: 550-001075 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Søren Møllers Gade 42 8900 Randers 730-018398-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

VARME RÅD. Fjernvarme

VARME RÅD. Fjernvarme VARME RÅD Fjernvarme HOLD HUS MED FJERNVARMEN Her finder du råd og vejledning om, hvordan du bedst udnytter fjernvarmen. Hvis du har god føling med dit anlæg og husstandens måde at bruge varme på, er det

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Vester Altanvej 10 8900 Randers 730-019444-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug.

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vølundsvej 5 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013249 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jagtvej 141 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2200 København N BBR-nr.: 101-271455 Energikonsulent: Ejvind Endrup Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Karenvej 7 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-061040 Energikonsulent: Marie-Louise Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lillegade 2 Postnr./by: 4871 Horbelev BBR-nr.: 376-022479 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clemensgade 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6000 Kolding BBR-nr.: 621-029215 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gartnervænget 46 Postnr./by: 4160 Herlufmagle BBR-nr.: 370-029959 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Få større glæde af din gulvvarme Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Fjernvarme helt sikkert Sådan får du god økonomi i din gulvvarme Mange parcelhuse bliver i dag opført med gulvarme, da det

Læs mere

Godt nytår med udsigt til billigere varme

Godt nytår med udsigt til billigere varme Godt nytår med udsigt til billigere varme Af bestyrelsesformand Robert P. Sørensen Først og fremmest godt nytår til alle. Set med Holte Fjernvarmes øjne kan 2009 bestemt godt blive et rigtigt godt nyt

Læs mere

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Porsevænget 32 Postnr./by: 2800 Lyngby BBR-nr.: 159-108325 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Haraldsborgvej 54 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-136567 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling DECEMBER 2014 COWI-analyse Elbiler vejen til økonomiske besparelser og grønne gevinster En analyse af kommunernes potentiale for omstilling til elbiler i Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Indhold

Læs mere

1. Vurder hele boligen

1. Vurder hele boligen 1. Vurder hele boligen Hvordan er de forskellige dele af huset isoleret i dag? Hvor lufttæt er huset? Hvor energieffektive er dine vinduer og døre? Er der tilstrækkelig ventilation? Få et professionelt

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

CTS fra strategi til praksis

CTS fra strategi til praksis CTS fra strategi til praksis Om CTS fra strategi til praksis Processen Tekniske løsninger Projektmæssige løsninger Opvarmning af brugsvand i to trin Kontakter Udrulning af CTS i Brøndby Kommune er baseret

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bangsvej 1 Postnr./by: 8641 Sorring BBR-nr.: 740-000268 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østergade 46 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-019754 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening Læs her om mulighederne for at få solceller på taget med hjælp fra jeres forsyningsselskab For mange boligforeninger er det en rigtig god idé at få solceller

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Tværvej 3 D 4700 Næstved BBR-nr.: 370-033461 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

Klimarigtig vej- og stibelysning

Klimarigtig vej- og stibelysning Udendørsbelysning 'Orkester-kvarteret', Randers Case Study Klimarigtig vej- og stibelysning giver bedre og billigere lys til beboerne i kvarteret Lyset er langt bedre end før, hvor ca. hvert andet armatur

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nykøbingvej 160 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-022663 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Søren Møllers Gade 44 8900 Randers 730-018399-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.

Læs mere

Danmarks mest ambitiøse energirenovering af daginstitutioner er i fuld gang

Danmarks mest ambitiøse energirenovering af daginstitutioner er i fuld gang Danmarks mest ambitiøse energirenovering af daginstitutioner er i fuld gang Danmarks mest ambitiøse energirenovering Høje-Taastrup Kommune energirenoverer 27 daginstitutioner til superlavenergi-niveau.

Læs mere