Pammene & Cydia mv. 3: Cydia. Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pammene & Cydia mv. 3: Cydia. Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa"

Transkript

1 Pammene & Cydia mv. 3: Cydia Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa

2 Cydia blackmoriana (Wlsh.) mm. Imago flyver i maj-juni og (oktober). Larven lever i frugterne Af Colutea. Imago kommer til lys. Italien, Portugal, Grækenland.

3 Cydia nigricana (F.) ,5 mm. Imago er fremme i Juni-juli (september). Den flyver i aftensolen omkring foderplanterne.

4 Cydia nigricana (F.) Sønderborg Larven på forskellige ærteblomstrede. Skadedyr på Ært. Eksemplaret ovenfor er lysere omkring hoved/thorax. Arten er Kendelig på de næsten hvide bagvingefrynser. Udbredt i Europa, undtagen i sydøst.

5 Cydia succedana (D. & S.) mm. Imago findes fra midt maj-august (to kuld). Den flyver omkring foderplanten sidst på dagen. Hele Europa.

6 Cydia succedana (D. & S.) Larven lever på Gyvel, Ulex, Genista mv. i juni og septemberoktober. Den sene generation overvintrer i en kokon i jorden.

7 Cydia vallesiaca (Sauter) mm. Arten findes i juni-juli. Imago flyver over foderplanten sidst på eftermiddagen. Larven lever i stænglerne af Ononis rotundifolia (rundbladet krageklo).

8 Cydia vallesiaca (Sauter) Kendt fra Frankrigs, Spaniens og Schweiz bjerge. Ikke sjælden.

9 Cydia centralasiae Obr. (=intexta Kutz.) mm. Arten er fremme fra maj til august. Imago flyver over foderplanten. De præimaginale stadier er ikke beskrevet (se næste billede). Mellem- og Østeuropa.

10 Cydia centralasiae Obr. Den hidtil ukendte foderplante for arten.

11 Cydia albipicta (Sauter) mm. Imago i juli, flyvende over vegetationen ved aftenstid. Præimaginale stadier ukendte. En bjergart. Arten er temmelig variabel og kan findes, hvor der slet ikke vokser planter.

12 Cydia albipicta (Sauter) Arten er temmelig variabel og kan findes, hvor der slet ikke vokser planter. I 2010 blev arten meldt fra Norge. Her er den - meget overaskende bofast og kendt fra nogle lokaliteter i Opland (On) og i 2013 også i Sogn og Fjordane (SFi (Lærdal)) (Aarvik et al., 2015). I øvrigt i Alperne og Rumænien, men sikkert overset.

13 Cydia adenocarpi (Rag.) ,5-15 mm. Imago i juni-juli og august-først i september. Imago kommer til lys. Det vestlige Central/Sydeuropa.

14 Cydia adenocarpi (Rag.) Larven lever i to generationer i frugterne af Adenocarpus og Sarothamnus i juni-juli og overvintrende fra august. Sikkert let at overse og forvekslet.

15 Cydia medicaginis (Kutz.) mm. Arten er fremme i maj- først i august. Imago flyver over foder- Planten om eftermiddagen.

16 Cydia medicaginis (Kutz.) Larven på forskellige ærteblomstrede, bl. a. Medicago. Den har optrådt som skadedyr på Ært. Den overvintrer. Eksemplaret ovenfor er lysere omkring hoved/thorax. Bagvingefrynserne er ikke hvide som hos nigricana.

17 Cydia medicaginis (Kutz.) Spredt gennem det meste af Europa. I Danmark er arten meget lokal, men somme tider at finde i antal.i Tyskland kun kendt fra Thüringen! I alle lande i Nordeuropa undtagen Norge.

18 Cydia microgrammana (Guenée) mm. Imago flyver i juni juli over foderplanten sidst på dagen. Den er ikke meget flyvende.

19 Cydia microgrammana (Guenée) Hunnen har en lidt anden vingefacon. Larven overvintrer. Den æder de umodne frø af Ononis (krageklo). Den pupper i jorden.

20 Cydia microgrammana (Guenée) Europa, undtagen i nord. Lokal og enkeltvis i Danmark. Dog også kendt fra Sverige, Finland, Estland og Letland.

21 Cydia duplicana (Zett.) mm. Imago flyver, eller kan bankes ud fra enebærbuske fra midt i maj til juli. Bedst sidst på dagen i solskin. Larven u. bark på Juniperus (Ene) i DK. Spejlet er indvendigt kantet med hvidt.

22 Cydia duplicana (Zett.) Udbredt, men mest enkeltvis i Danmark, enkelte dage og steder dog i større antal. I Tyskland ingen nyere fund!, men udbredt i Europa. Kendt fra alle lande i Nord.

23 Cydia cognatana (Barret) mm. Imago i juni omkring Fyr. Larven overvintrer fra august u. bark på Pinus sylvestris og puppen kan findes her, lavt på stammen. Oftest i forbindelse med højmoser.

24 Cydia cognatana (Barret) Nordeuropa. Lokal og meget spredt i det øvrige Europa. Ikke mod øst. Sjælden. I Tyskland et fund i Nordrhein-Westfalen i 2011, men ellers ingen nyere fund og i øvrigt kun kendt fra Bayern og Thüringen. Ikke kendt fra Lithauen.

25 Cydia illutana (H.- S.) mm. Imago i juni-juli. I flg. litteraturen lever larven i koglerne og går derefter ud og gemmer sig i jorden.

26 Cydia illutana (H.- S.) I Danmark finder vi larven eller puppen u. bark af Europæisk Lærk. I Mellemeuropa lever den også på Gran og Ædelgran. Den kan selvfølgelig også tages flyvende, normalt højt til vejrs.

27 Cydia illutana (H.- S.) Larvens hule under lærkebark i maj.

28 Cydia illutana (H.- S.) Nord- og Mellemeuropa. Sikkert ofte overset. Sjælden.

29 Cydia conicolana (Heyl.) mm. Imago i maj-juni. Den flyver over kronerne i solen.

30 Cydia conicolana (Heyl.) Larven lever altovervejende i koglerne på Pinus nigra (østrigsk fyr) (med de lange nåle). Den er også dog rapporteret fra andre fyrrearter.

31 Cydia conicolana (Heyl.) Larven overvintrer og viser ingen tegn på gnav før den klækker. Det hele foregår i et enkelt dækskæl på koglen. Størst klækkeprocent fås hvis man venter til april-maj med at tage koglerne ind. Koglerne er lukkede når de skal plukkes.

32 Cydia conicolana, coniferana og cosmophorana (de små arter) Cydia conicolana: tværstriberne sølvfarvede. Farven afhænger lidt af den vinkel, man ser den i. Ingen hvid plet i/ved frynserne. Cydia cosmophorana: Tværstriberne hvide. En lille, hvid plet i/ved frynserne. Cydia coniferana har også den hvide plet, men det inderste midtbånd spidser ud i midten. Tværstribernes kantpletter er dobbelte.

33 Cydia conicolana (Heyl.) Tidligere opfattet som meget sjælden, men i Danmark i det store hele udbredt med den østrigske fyr. Mellem- og Sydeuropa. Kun enkelte, helt nye fund i Sverige (Skåne, Halland, Öland). Ikke i øvrigt i Nordeuropa.

34 Cydia corollana (Hb.) mm. Imago flyver først i juni omkring Bævreasp.

35 Cydia corollana (Hb.) Larven lever overvintrene i sår på Populus tremula. Ofte i gamle Saperda-galler. Man kan se smuldet fra larven langs med midtrevnen i skaden på kvisten.

36 Cydia corollana (Hb.) Udbredt i Europa, men hovedforekomsten er i Nordeuropa. I Skandinavien kun i de østligste dele. I Mellem- og Sydeuropa meget spredt. Arten mangler i mange lande, f. eks. Holland og Italien.

37 Cydia coniferana (Sax.) mm. Imago flyver i (juni)-juli først i august omkring fyr.

38 Cydia coniferana (Sax.) Larven lever overvintrende i et silkespind u. bark af forskellige Fyrre-arter, måske også ædelgran. Spindet med ekskrementer kan Findes på unge fyr.

39 Cydia coniferana (Sax.) Et eksemplar med et forkert linjeforløb. Udbredt i det meste af Europa. Den almindeligste af de lignende arter.

40 Cydia coniferana, cognatana og illutana Cydia coniferana. Spidsen i midtbåndet peger mod den lille hvide plet (som ikke går helt ud i frynserne) inden frynserne. Arten flyver senere end de øvrige. Cydia cognatana. Spidsen i midtbåndet peger mod vingespidsen og den lille hvide plet går helt ud i frynserne. Midtbåndet er ikke sammenhængene. En lidt større art. Cydia illutana. Midtbåndet er ikke sammenhængende, kantpletten står ikke vinkelret på vingekanten. Meget mørk. Mere på næste billede. Også Lidt større end coniferana.

41 Cydia illutana, duplicana og indivisa Cydia illutana. Midtbåndet meget svagt, næsten lodret fra randen, mod kanten opløst i to korte kantpletter med større mellemrum end hos de øvrige arter. Cydia duplicana. Midtbåndet er ikke sammenhængende, og kantpletten står skråt på vingekanten. Spejlet er kantet af en hvid/blylinje Cydia indivisa. Midtbåndet er ikke sammenhængende, kantpletten står vinkelret på vingekanten og der er ingen delelinje i pletten for neden. Spejlet er ikke kantet af en blylinje som hos C. duplana.

42 Cydia indivisa (Danil.) mm. Imago flyver sidst i maj først i juli i solskinnet.

43 Cydia indivisa (Danil.) Larven lever overvintrene under bark på Picea abies og P. sitchensis, i harpikssår, hvor man kan se smuldet om foråret.

44 Cydia indivisa (Danil.) En klækket hun.

45 Cydia indivisa (Danil.) Udbredt, men spredt og sjælden i Europa. Mangler mod vest og syd.

46 Cydia indivisa (Danil.) (Buhl et al., 1983: 132): De foretrukne værtstræer har især været Picea Abies (Rød-Gran), men også Picea sitchensis (Sitka-Gran). Plantninger med angrebne træer har fortrinsvis været på en alder af år, og træer på år må betragtes som de bedste. En typisk lokalitet for indivisa er en åben og udtyndet plantning, hvor træerne har harpikssår. Det er bedst at søge arten på solsiden af stammerne ud mod en lysning eller en skovvej, og der er god larveaktivitet allerede fra sidst i marts og frem til først i maj. Fra angrebne harpikssår skyder tydelige ekskrementhobe frem, især langs kanterne af såret. Larven kan bedst lokaliseres ved at skrabe ekskrementhoben bort med en kniv og derefter følge gangen eller gangene helt ind til veddet, hvor larven oftest befinder sig. Det bedste tidspunkt at hjemtage larver på er sidste uge af april og den første uge af maj, da larverne i dette tidsrum er ved at være udvokset. De bliver dog let indsmurt i harpiks, fordi deres gangsystem under eftersøgningen bliver ødelagt. Larverne er kraftigt. Det sikreste er derfor at vente og så finde puppen fra omkring 6. maj til ind i juni. Måske finder man ikke mange, men til gengæld plejer de at klække uden at være parasiterede. Følger man larvegangen, kan man se, at larven før forpupningen har lukket gangen med en skrå klap af hvidt spind og bagved denne spundet gangen til med spind, hvori den mørkebrune puppe ligger godt beskyttet mod harpiks. (O. Buhl).

47 Cydia cosmophorana (Tr.) mm. Imago flyver i solskin om eftermiddagen omkring fyr fra sidst i april til juni (august). Larven lever u. skadet bark af Pinus sylvestris, somme tider i gamle galler af resinella eller Dioryctria. Udbredt, men temmelig sjælden i det meste af Europa.

48 Cydia strobilella (L.) mm. Imago i april-maj. Arten flyver i solskin i trætoppene.

49 Cydia strobilella (L.) Larven lever i grankogler. Der er ofte larver i flere år i de samme kogler. Arten er meget ujævnt fordelt. Somme steder findes den i massevis, andre steder er den sjælden. Man skal bare samle rødgranskogler ind. Udbredt i det meste af Europa.

50 Cydia pactolana (Zell.) mm. Imago flyver i maj-først i juli i solskin omkring Picea og Abies. Larven overvintrer (fuldvoksen) fra juli i 2-3 år gamle skud.

51 Cydia pactolana (Zell.) Tegningerne kan være grovere og hvidlige. Spejlet med flere sorte pletter. Den hvide plet i frynserne kan gå helt ud eller stoppe inden frynseranden Udbredt, men ikke almindelig i Europa.

52 Cydia pactolana og grunertiana Cydia pactolana. Vingetegningerne er sammenhængende. En lille, hvid plet går gennem frynserne ikke så langt fra vingespidsen. Rodfeltet ensfarvet. Disse to arter var tidligere sammenblandet. Cydia grunertiana. Vingetegningerne delvist opløst i pletter. Ingen hvid plet gennem frynserne nær vingespidsen. Rodfeltet spraglet udadtil.

53 Cydia grunertiana (Ratz.) mm. Imago i maj juni omkring Europæisk Lærk. Larven lever overvintrene i barken, hvor den laver tydelige store, rødbrune ekskrementudskud. Den æder også efter overvintringen og pupper i maj.

54 Cydia grunertiana (Ratz.) Arten er udbredt i Mellemeuropa. Danmark/Skåne er nordgrænsen. Men den er relativt nyopdaget og udskilt fra C. pactolana og derfor måske mere udbredt end litteraturen angiver. Måske er den reelt nyindvandret. I Nordeuropa kun kendt fra Danmark og Sverige (Skåne og Halland).

55 Cydia milleniana (Adamz.) mm. Imago formentlig i juni-juli. Larven lever på lærk i toårige skud, som svulmer op til en somme tider ganske stor galle. Den overvintrer. Mellemeuropa. Meget lidet kendt. I DK kun ét eks. Klækket i Brandenburg 2003.

56 Cydia zebeana (Sax.) mm. Imago i maj-juni. Larven lever i barksår på Larix europaea (europæisk lærk) fra september til maj.

57 Cydia zebeana (Sax.) Meget lidt kendt, men fundet i det centrale Europa. Et ældre fund i Niedersachsen, ellers kun mod syd i Tyskland. Klækket Fra Brandenburg Ikke i øvrigt i Skandinavien.

58 Cydia pomonella (L.) Æblevikleren mm. Imago i maj-juni og juli-august. Den kommer til lys. Larven er den kendte orm i æbler. Den er et skadedyr.

59 Cydia pomonella (L.) Kendes fra alle lande i Europa.

60 Cydia servillana (Dup.) mm. Imago flyver i solskin sidst på dagen over pilene i juni.

61 Cydia servillana (Dup.) Larven lever på Salix caprea og Salix cinerea og forårsager en svag opsvulmning af kvisten som kan findes i det tidlige forår (inden pileraklerne springer ud). Det er dog kun i kviste, der er for tynde, der dannes en galle. Foto: Niels Lykke.

62 Cydia servillana (Dup.) Udbredt i det meste af Europa, men sjælden de fleste steder. Nordgrænsen går gennem det sydligste Norge og Finland. I Sverige har man i de senere år fundet arten mange steder på feromon. Arten er sikkert i virkeligheden mere almindelig, men meget lidt flyvende og ikke så repræsenteret i samlingerne.

63 Cydia triangulella (Goeze) (splendana Hb.) mm. Imago sidst i juni-juli. Den kommer fint til lys og kan bankes ud af vegetationen sidst på dagen.

64 Cydia triangulella (Goeze) Arten har to former. Ovenstående er den mørke form.

65 Cydia triangulella (Goeze) Arten kan blive meget spraglet. Larven lever overvintrene i agern (sammen med C. amplana). Udbredt og almindelig i hele Europa. Mange steder mod syd den almindeligste vikler.

66 Cydia fagiglandana (Z.) mm. Imago flyver sidst i juni-juli (august-september). Den kommer fint til lys og kan bankes ud om dagen.

67 Cydia fagiglandana (Z.) Larven lever i frugterne af bøg (somme tider også eg). Den overvintrer i jorden. Europa, undtagen mod (nord)øst.

68 Cydia amplana (Hb.) mm. Imago i juni-august. Arten flyver omkring eg i dagtimerne og kommer villigt til lys.

69 Cydia amplana (Hb.) I Danmark er der ikke megen variation, men længere mod syd kan den blive langt lysere og mærket meget sløret.

70 Cydia amplana (Hb.) Larven overvintrer og lever i agern, Men forlader nødderne når de falder til jorden. Når agerne er faldet til jorden er der ca. 14 dage til at samle dem op, inden larverne forlader dem. På billedet: En pose blandede bolsjer! Agern inficeret med både Cydia triangulana og C. amplana. C. triangulana larven er hvid, C. amplana larven er murstensrød.

71 Cydia amplana (Hb.) Rimelig nyindvandret (indtil 2004 kun kendt i 4 fund), og stadig i udbredelse i DK. Kendt i nyere tid også fra Sverige og Norge (første gang i 2010 i AAy), men mangler i øvrigt stadig mod nord i Europa.

72 Cydia molybdana (Const.) 5154a mm. Imago kommer til lys fra sidst i august - september. Tidligere (og til dels stadig) opfattet som en form af C. amplana. Larven lever i agern.

73 Cydia inquinatana (Hb.) mm. Imago flyver i maj-juni i toppen af Spids-løn.

74 Cydia inquinatana (Hb.) Larven lever i frugterne af Acer pseudoplantanus og overvintrer. Den kræver at frugterne bliver siddende i par, så den kan gå fra den ene til den anden. En vis procent overvintrer to gange som larve.

75 Cydia inquinatana (Hb.) Udbredt i Europa, men mangler stadig i mange lande. Kendt fra alle lande I Nordeuropa.

76 Lathronympha strigana mm. Imago flyver gerne om eftermiddagen omkring perikon. Den kommer også enkeltvist til lys.

77 Lathronympha strigana Larven lever om foråret i spundne blade af Hypericum (Pericon). Den er fremme lige så snart bladene kommer op af jorden.

78 Der er stor variation også i farven og arten kan dermed forveksles med Eucosma-arterne. Men den er mere ensfarvet og har ofte nogle lidt mørkere længdelinjer (som disse to afbildede eksemplarer mangler. Arten er almindelig, somme steder meget almindelig i hele Europa.

Pammene & Cydia mv. 3: Cydia. Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa

Pammene & Cydia mv. 3: Cydia. Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa Pammene & Cydia mv. 3: Cydia Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa Cydia blackmoriana (Wlsh.) 14-16 mm. Imago i maj-juni og (oktober). Larven lever i frugterne Af Colutea. Imago kommer

Læs mere

Pammene & Cydia Del 2: Grapholita. Biologi og samlertips 25 arter i Europa

Pammene & Cydia Del 2: Grapholita. Biologi og samlertips 25 arter i Europa Pammene & Cydia Del 2: Grapholita Biologi og samlertips 25 arter i Europa Grapholita fissana (Fröl.) 5083 13-15 mm. Imago fra maj til først i juli. Larven juli-september i frugterne af Vicia cracca. Europa,

Læs mere

Pammene & Cydia Del 2: Grapholita. Biologi og samlertips 25 arter i Europa

Pammene & Cydia Del 2: Grapholita. Biologi og samlertips 25 arter i Europa Pammene & Cydia Del 2: Grapholita Biologi og samlertips 25 arter i Europa Grapholita fissana (Fröl.) 5083 13-15 mm. Imago fra maj til først i juli. Larven juli-september i frugterne af Vicia cracca. Europa,

Læs mere

Pammene & Cydia etc. Del 1 Pammene. Biologi, udbredelse og samlertips 39 arter i Europa

Pammene & Cydia etc. Del 1 Pammene. Biologi, udbredelse og samlertips 39 arter i Europa Pammene & Cydia etc. Del 1 Pammene Biologi, udbredelse og samlertips 39 arter i Europa Pammene biologi Udbredelse Pammene aurana (F.) 5167 9-13 mm. Imago:juni (2)-juli. Heracleum spondylium Pammene aurana

Læs mere

Pammene & Cydia etc. Del 1 Pammene. Biologi, udbredelse og samlertips 39 arter i Europa

Pammene & Cydia etc. Del 1 Pammene. Biologi, udbredelse og samlertips 39 arter i Europa Pammene & Cydia etc. Del 1 Pammene Biologi, udbredelse og samlertips 39 arter i Europa Pammene biologi Udbredelse Pammene aurana (F.) 5167 9-13 mm. Imago flyver i solskinnet over planterne eller sidder

Læs mere

Pammene & Cydia Del 2: Grapholita. Biologi og samlertips 25 arter i Europa

Pammene & Cydia Del 2: Grapholita. Biologi og samlertips 25 arter i Europa Pammene & Cydia Del 2: Grapholita Biologi og samlertips 25 arter i Europa Grapholita fissana (Fröl.) 13-15 mm. Imago fra maj til først i juli. Larven juli-september i frugterne af Vicia cracca Grapholita

Læs mere

Dichrorampha Ca. 90 palearktiske og 54 europæiske arter. 15 arter i Danmark, men allerede i Sverige er der 4 arter mere. Alle arter overvintrer som

Dichrorampha Ca. 90 palearktiske og 54 europæiske arter. 15 arter i Danmark, men allerede i Sverige er der 4 arter mere. Alle arter overvintrer som Dichrorampha Ca. 90 palearktiske og 54 europæiske arter. 15 arter i Danmark, men allerede i Sverige er der 4 arter mere. Alle arter overvintrer som halvvoksne larver og de fleste lever i rødderne af forskellige

Læs mere

Dichrorampha Ca. 90 palearktiske og 54 europæiske arter. 15 arter i Danmark, men allerede i Sverige er der 4 arter mere. Alle arter overvintrer som

Dichrorampha Ca. 90 palearktiske og 54 europæiske arter. 15 arter i Danmark, men allerede i Sverige er der 4 arter mere. Alle arter overvintrer som Dichrorampha Ca. 90 palearktiske og 54 europæiske arter. 15 arter i Danmark, men allerede i Sverige er der 4 arter mere. Alle arter overvintrer som halvvoksne larver og de fleste lever i rødderne af forskellige

Læs mere

Pammene & Cydia etc. Del 1 Pammene. Biologi, udbredelse og samlertips 39 arter i Europa

Pammene & Cydia etc. Del 1 Pammene. Biologi, udbredelse og samlertips 39 arter i Europa Pammene & Cydia etc. Del 1 Pammene Biologi, udbredelse og samlertips 39 arter i Europa Pammene biologi Udbredelse Pammene aurana (F.) 9-13 mm. Imago:juni (2)-juli. Heracleum spondylium Pammene aurana (F.)

Læs mere

Olethreutini 1. Eudemis, Apotomis etc. Tips og ideer til indsamling og bestemmelse

Olethreutini 1. Eudemis, Apotomis etc. Tips og ideer til indsamling og bestemmelse Olethreutini 1 Eudemis, Apotomis etc. Tips og ideer til indsamling og bestemmelse Eudemis Eudemis porfyrana t.v. og E. profundana t.h. Normalt er de to arter lette at kende. Den dobbelte kantplet er grå

Læs mere

Olethreutini 3. Phiaris

Olethreutini 3. Phiaris Olethreutini 3 Phiaris Phiaris umbrosana (Freyer) 4740 17-20 mm. Imago er aktiv fra sidst på eftermiddagen fra juni til først i juli. Længere mod syd i en 2. generation i august. Den bliver hurtigt slidt

Læs mere

Olethreutini 4. Argyroploche og flere mindre slægter

Olethreutini 4. Argyroploche og flere mindre slægter Olethreutini 4 Argyroploche og flere mindre slægter Capricornia boisduvaliana (Dup.) 4758 14-18 mm. Imago er aktiv i aftentimerne fra sidst i juni til midt i juli. Den kan være talrig, hvor den forekommer,

Læs mere

IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille

IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk Ædelgranbarkbillen er et forholdsvist nyt skadedyr i Danmark. Observationer

Læs mere

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB 1 HETEROPTERA: COREIDAE Western Conifer Seed Bug Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) - ny art i Danmark Otto Buhl & Bo K. Stephensen Den store tæge blev nedbanket fra et

Læs mere

Lobesiini og Endotheniini

Lobesiini og Endotheniini Lobesiini og Endotheniini Lobesia L. botrana tv., virulenta th. og reliquana i midten. Botrana har en brun plet med gule kanter lige før frynserne. Både virulenta og botrana virker meget spraglede, mens

Læs mere

Olethreutini 2. Hedya, Celypha

Olethreutini 2. Hedya, Celypha Olethreutini 2 Hedya, Celypha Hedya salicella (L.) 4713 19-24 mm. Imago er overvejende nataktiv og kommer fint til lys fra juni til august. Den ses ikke ofte om dagen. Arten holder til i moser og langs

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille

IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille Hans Peter Ravn og Mathias Just Justesen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk, majj@ign.ku.dk Ædelgranbarkbillen er

Læs mere

Eleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.

Eleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven. Tema Skov Insekter Stofkredsløb Titel Skovens liv og lyst. Opgavebeskrivelse For at insekter, dyr og svampe kan boltre sig i skoven, er der brug for levesteder og føde for dem. Men hvor finder vi dem,

Læs mere

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Feltkendetegn for klirer

Feltkendetegn for klirer Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke

Læs mere

Skadevoldere i nobilis. Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse

Skadevoldere i nobilis. Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse Skadevoldere i nobilis Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse Hvilke er de vigtigste? Insekter: Viklerne Gråsnuder Ædelgranbarkbille Koglehalvmøl Bladlus Patogener: Neonectria Dias 2 Tidlig

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Cochylini del 2. Agapeta, Eupoecilia, Aethes (part.)

Cochylini del 2. Agapeta, Eupoecilia, Aethes (part.) Cochylini del 2 Agapeta, Eupoecilia, Aethes (part.) Agapeta hamana (L.) 4268 15-25 mm. Imago flyver sidst på dagen og kommer fint til lys fra maj til august (september). Ikke alle eksemplarer er så stærkt

Læs mere

Interessante dagsommerfugle på besøg i haven i 2002

Interessante dagsommerfugle på besøg i haven i 2002 2002-1 Interessante dagsommerfugle på besøg i haven i 2002 Otto Buhl Den 20. april begyndte det lille blå flimmer Celastrina argiolus (L.) (Skovblåfugl), som det er blevet sædvane i de senere mange år,

Læs mere

Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker. Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker. 26 løvfældende træer og buske. Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker

Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker. Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker. 26 løvfældende træer og buske. Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker Disse plantekendskabskort giver dig mulighed for at: Se billeder af de 40 planter du kommer til prøve i. Læse deres navne i tekstboksen, på bagsiden af kortet Navnene er listet op i følgende rækkefølge:

Læs mere

26 løvfældende træer og buske

26 løvfældende træer og buske Denne Power Point Præsentation giver dig mulighed for at: Se billeder af de 40 planter du kommer til prøve i. Læse deres navne i tekstboksen Høre deres navne ved at trykke på højtalersymbolet midt på siden

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

IPM bekæmpelse af honningsvamp

IPM bekæmpelse af honningsvamp IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter?

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Træstykker Et rum i dit insekthotel fyldt med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være perfekt for både bier og hvepse.

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder:

Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder: Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Sagsbehandler Dan Overgaard Direkte telefon 20343906 E-post Dan.overgaard@rksk.dk

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere

7. Internationale tabeller

7. Internationale tabeller 7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina

Læs mere

Best Practice Neonectria ædelgrankræft

Best Practice Neonectria ædelgrankræft Best Practice Neonectria ædelgrankræft S e n i o r r å d g i v e r I b e n M. T h o m s e n I n s t i t u t f o r G e o v i d e n s k a b o g N a t u r f o r v a l t n i n g ( I G N ) F o r s k e r Ve

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER

INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER TRÆSTYKKER MED HULLER Et insekthotel med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være godt for både bier og hvepse. Huller af forskellig

Læs mere

KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD

KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Markante geografiske skillelinjer gennemløber EU, når det

Læs mere

Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer

Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Trips Kål, porre Fangst af trips på de blå limplader kan give et fingerpeg om, at det er tid for en nærmere kontrol af kålhovederne. Det samme gælder trips

Læs mere

Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen. Markedsblik - Eksportmarkederne jan-jun. Udskrevet: Landbrug & Fødevarer

Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen. Markedsblik - Eksportmarkederne jan-jun. Udskrevet: Landbrug & Fødevarer Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen Markedsblik - Eksportmarkederne 2017-2018 Udskrevet: 2018.09.10 Landbrug & Fødevarer Fødevareklyngen 2017 2018 2017 2018 ------- Ændring ------ Samlet eksport 82.570

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017

Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 GarterniRådgivningen december 2017 Drosophila suzukii Ødelæggende i bærproduktion Larve i bær Stammer fra Japan. Har bredt sig til Europa og Amerika Blev i Danmark

Læs mere

Cochylini del arter i Norden, 159+ i Europa Tips og ideer til indsamling og bestemmelse

Cochylini del arter i Norden, 159+ i Europa Tips og ideer til indsamling og bestemmelse Cochylini del 1 55 arter i Norden, 159+ i Europa Tips og ideer til indsamling og bestemmelse Phtheochroa inopiana (Hw.) 4187 19-25 mm. Imago er nataktiv og kommer fint til lys i juni-juli. I Europa Op

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr.

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 124 Offentligt Notat J.nr. 2011-238-0192 Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. 1. Indledning

Læs mere

Kom tættere på insekterne

Kom tættere på insekterne Kom tættere på insekterne Det er en fantastisk god idé at bygge et insekthotel, for her kommer man helt tæt på de insekter, der flytter ind. I naturen slår insekterne sig ned i krat, under store sten,

Læs mere

Grøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Grøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006 Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen Havebrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen (Contarinia nasturtii) forårsager skade på korsblomstrede

Læs mere

Naturpleje og Invasive planter på Anholt:

Naturpleje og Invasive planter på Anholt: Naturpleje og Invasive planter på Anholt: Tanker omkring naturpleje og invasive planter på Anholt. Skrevet af: Steffen Kjeldgaard Ørkenvej 8 8592 Anholt E-mail: info@anholtpil.dk Marts 2008. Oplysningerne

Læs mere

KLIMAÆNDRINGER. Særlig Eurobarometerundersøgelse Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede nationale tendenser

KLIMAÆNDRINGER. Særlig Eurobarometerundersøgelse Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede nationale tendenser Generaldirektoratet for Kommunikation UNITE SUIVI DE L'OPINION PUBLIQUE Bruxelles, 15/10/2008 KLIMAÆNDRINGER Særlig Eurobarometerundersøgelse 300 - Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen. Markedsblik - Eksportmarkederne jan-sep. Udskrevet:

Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen. Markedsblik - Eksportmarkederne jan-sep. Udskrevet: Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen Markedsblik - Eksportmarkederne 2012-2013 Udskrevet: 2013.12.09 Fødevareklyngen 2012 2013 2012 2013 Samlet eksport 109.421 117.382 Fødevarer 5.724.769 6.112.287

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen. Markedsblik - Eksportmarkederne jan-nov. Udskrevet:

Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen. Markedsblik - Eksportmarkederne jan-nov. Udskrevet: Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen Markedsblik - Eksportmarkederne 2013-2014 Udskrevet: 2015.02.16 Fødevareklyngen 2013 2014 2013 2014 Samlet eksport 144.523 139.955 Fødevarer 7.564.247 7.741.997

Læs mere

SKOVPLANTER B Birk (Alm/vortebirk) 2/0x

SKOVPLANTER B Birk (Alm/vortebirk) 2/0x SORTIMENTSLISTE SKOV - LÆ- VILDT- JULE OG PYNTEGRØNSPLANTER SKOVPLANTER B Birk (Alm/vortebirk) 2/0x 40-60-100 Birk (Alm/vortebirk) 2/1 40-60-100-140 Bøg (Skovbøg) 2/0x 30-50-80 E Eg - Stilkeg 2/0 30-50-80

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

20 nationalflag Navn: Klasse:

20 nationalflag Navn: Klasse: 20 nationalflag Navn: Klasse: Materiale ID: FLG.5.1.1 Vektorgrafik: Simon Estrup www.gratisskole.dk 20 nationalflag Lærer: Dato: Klasse: Holland Yemen Gabon Jugoslavien Bulgarien Rusland Irland Guinea

Læs mere

Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen. Markedsblik - Eksportmarkederne jan-okt. Udskrevet:

Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen. Markedsblik - Eksportmarkederne jan-okt. Udskrevet: Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen Markedsblik - Eksportmarkederne 2015-2016 Udskrevet: 2017.01.09 Fødevareklyngen 2015 2016 2015 2016 Samlet eksport 131.412 128.801 Fødevarer 7.546.562 7.129.230

Læs mere

Neonectria biologi, frø og planteskoleplanter

Neonectria biologi, frø og planteskoleplanter Neonectria biologi, frø og planteskoleplanter Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Venche Talgø, Bioforsk grandis N. neomacrospora nordmannsgran nobilis klippeædelgran ædelgran

Læs mere

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere

Læs mere

Danmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande

Danmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande 15. maj 2019 Danmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande En helt ny opgørelse af indikatorer for arbejdskraftmangel i EU ved indgangen til 2. kvartal 2019,

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Lopper. hos hund og kat. Loppefælden, der hurtigt og effektivt får bugt med lopperne i omgivelserne.

Lopper. hos hund og kat. Loppefælden, der hurtigt og effektivt får bugt med lopperne i omgivelserne. Lopper hos hund og kat Loppefælden, der hurtigt og effektivt får bugt med lopperne i omgivelserne. 1 Min hund / kat har lopper hvad gør jeg? Kattelopper (Ctenocephalides felis) er de lopper, der giver

Læs mere

Trækfugle ved Næsby Strand

Trækfugle ved Næsby Strand Trækfugle ved Næsby Strand Grønsisken Særligt om efteråret kan der være et fint fugletræk ved Næsby Strand. Det er oftest et træk mod vinden. Det vil sige, at jævn vind fra vestlige retninger giver det

Læs mere

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0 NSCF3346.JPG 'billetklip' forårsaget af snudebille. Snudebillen laver kun skader fra ydersiden af bladene. Er der huller inde i selv bladet, er det ikke forårsaget af en snudebille. Modified: 08-11-2006

Læs mere

Skadevoldere i nordmannsgran

Skadevoldere i nordmannsgran Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus

Læs mere

1.B's sommerfugle logbog

1.B's sommerfugle logbog 2010 1.B's sommerfugle logbog 1.B Pilehaveskolen Maj/juni 2010 FREDAG DEN 21. MAJ 2010 I dag modtog vi vore sommerfuglelarver fra England. De var lidt over 1 cm lange. De så ud til at have det godt, for

Læs mere

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation

Læs mere

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den

Læs mere

F9.TG. F10.PrzJabl. F11.PrezPorz. F14.ZwojPorz. Katalog - Skadedyr Frugt og bær Varslingssystemer. Navn Varenummer Varslingssystemer

F9.TG. F10.PrzJabl. F11.PrezPorz. F14.ZwojPorz. Katalog - Skadedyr Frugt og bær Varslingssystemer. Navn Varenummer Varslingssystemer Katalog - Skadedyr Frugt og bær Varslingssystemer Navn Varenummer Varslingssystemer Æble- pærevikler Coding moth (Cydia pomonella) Blommevikler Plum fruit moth (Cydia funedrana) Chokoladebrun frugtbladvikler

Læs mere

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling:

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling: LYSPLETSYGE ( Manganmangel) Toppen bliver lys og bleg. Der forekommer gullige skjolder i bladkødet, og ofte bliver bladene noget skeformede. Manganmangel forekommer især på luse jorder med højt reaktionstal.

Læs mere

Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport

Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Efterslæbet på jernbanen er svært at komme fri af selvom der er iværksat genopretningsplaner i milliardklassen. Er jernbanen tilbage

Læs mere

Dansk fugleedderkop. Føde Fugleedderkoppen. tusindben, biller og andre smådyr og insekter.

Dansk fugleedderkop. Føde Fugleedderkoppen. tusindben, biller og andre smådyr og insekter. Dansk fugleedderkop Latinsk navn: Atypus affinis Engelsk navn: Purse-web Spider Klasse: Spindlere Orden: Edderkopper Familie: Fugleedderkopper Dansk fugleedderkop er sjælden og findes kun få steder i Danmark.

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske

Læs mere

Typografsituationen - status før sæsonen 2015 Hans Peter Ravn, Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,

Typografsituationen - status før sæsonen 2015 Hans Peter Ravn, Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Typografsituationen - status før sæsonen 2015 Hans Peter Ravn, Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, hpr@ign.ku.dk Flyvningen begyndte tidligt nogle steder i 2014 Situationen

Læs mere

Voksested Trives bedst på næringsrig skovbund, der ikke er for fugtig. < Hun ----- Han >

Voksested Trives bedst på næringsrig skovbund, der ikke er for fugtig. < Hun ----- Han > Dansk: Bøg Latin: Fagus sylvatica De fleste bøgetræer har grå, tynd og glat bark. Kun meget gamle træer kan udvikle tyk skorpebark. Bladene er ægformede. De 3- kantede nødder sidder i en hård skål som

Læs mere

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix. Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der

Læs mere

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha) 1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,

Læs mere

Nye samt velkendte skadevoldere skadebilleder og behandling

Nye samt velkendte skadevoldere skadebilleder og behandling Nye samt velkendte skadevoldere skadebilleder og behandling Temadage om juletræer og klippegrønt marts 2010 Hans Peter Ravn Vigtigste skadedyr i juletræer er Alm. ædelgranlus Galmider Ædelgrannåleviklere

Læs mere

Beplantningsplan 2015

Beplantningsplan 2015 Beplantningsplan 2015 Ifølge beslutning på Generalforsamlingen i 2014 er der blevet udarbejdet en lille oversigt over de for vort område mest velegnede træsorter (kilde: wikipedia m.fl. - afpasset til

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

IPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene

IPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene IPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene GartneriRådgivningen, november 2017 De vigtigste skadedyr i væksthus er: Trips Væksthusmellus Bladlus Spindemider Opdages angrebet tidligt, så bliver bekæmpelsen

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

PRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon

PRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon PRÆSENTATION Holm's Planteskole Telefon 98 95 16 99 www.holmsplanteskole.dk PRÆSENTATION Holms Planteskole ligger lidt syd for Østervrå by midt i Vendsyssel på kanten af den Jyske Ås. Planteskolen er grundlagt

Læs mere

PRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon

PRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon PRÆSENTATION Holm's Planteskole Telefon 98 95 16 99 www.holmsplanteskole.dk PRÆSENTATION Holms Planteskole ligger lidt syd for Østervrå by midt i Vendsyssel på kanten af den Jyske Ås. Planteskolen er grundlagt

Læs mere

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Jon Kvist SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Oplæg på Dansk velfærdspolitik som model for EU? Bidrag til en europæisk høring, konference

Læs mere

Svampesygdomme på Abies

Svampesygdomme på Abies Svampesygdomme på Abies Iben M. Thomsen Skov & Landskab Venche Talgø Bioforsk Aktuelle svampesygdomme Sydowia polyspora (= Kabatina abietis) Røde nåle / CSNN Sclerophoma-skade på årsskud Neonectria barkkræft

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Kort og godt om planter og dyr

Kort og godt om planter og dyr Kort og godt om planter og dyr 5. klasse Lær om seks seje planter og dyr Den Store Plantejagt Undervisningsmateriale om danske planter og dyr Elevhæfte til 5. klasse Udgivet af Friluftsrådet, Grønt Flag

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere