Tidsbegrænset tilladelse til udledning af oppumpet grund- og lænsevand fra Kraftværksvej 37 til yderdelen af Magretheholm Havn, Københavns Havn.

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Amagerværket (AMV) HOFOR Sendes kun pr. Tidsbegrænset tilladelse til udledning af oppumpet grund- og lænsevand fra Kraftværksvej 37 til yderdelen af Magretheholm Havn, Københavns Havn Sagsnr Dokumentnr I henhold til miljøbeskyttelseslovens, jf. Lovbekendtgørelse nr af 27. september 2016, 28, stk. 1, meddeles hermed tidsbegrænset tilladelse til udledning af oppumpet grund- og lænsevand fra Kraftværksvej København S, matr. nr. 553, 554 og 566, Amagerbros kvarter til yderdelen af Magretheholm Havn, Københavns Havn. Baggrund MOE A/S har den d. 3. oktober 2016 ansøgt om tilladelse til udledning af m 3 grund- og lænsevand til yderdelen af Magretheholmen i Københavns Havn i forbindelse med etablering af en blokbygning, havneanlæg og en flistunnel. Vand og VVM Figur 1. Udledningspunkter (rød) på Kraftværksvej 37. Vilkår for tilladelsen Generelt 1) Tilladelsen er gældende fra 15. november 2016 til 31. december Njalsgade 13 Postboks København S Telefon FQ7T@tmf.kk.dk EAN nummer

2 2) Center for Miljøbeskyttelse (herefter CMB) skal orienteres via når udledningen påbegyndes og løbende holdes orienteret om projektets fremdrift. CMB skal straks kontaktes, hvis projektet ændres. 3) Udledningspunkterne skal placeres i UTM 32 Euref89 koordinaterne (figur 1): X: ; Y: X: ; Y: X: ; Y: X: ; Y: X: ; Y: ) Der må kun udledes grundvand og lænsevand fra grundvandssænkningen/byggegruben på Kraftværksvej 37, 2300 København S. 5) Der må udledes maksimalt m 3 vand i udledningsperioden. Vandkvalitet 6) Udløbet skal udformes, så havbundsmateriale (sediment) ikke ophvirvles. 7) Vandet skal renses inden udledning. Der skal etableres: a) Sedimentationscontainer b) Sandfilter* c) Fældningsanlæg med jerngranulat d) Kulfilter** * Undtaget er vand fra blokbygningen. **Såfremt kravværdi for kviksølv overskrides. 8) Renseforanstaltninger skal vedligeholdes, tilses og tømmes regelmæssigt. 9) Udledningen må ikke forårsage oliefilm, okkerudfældning, kalkudfældning og lign. i recipienten. Det er CMB, der afgør, hvornår dette er tilfældet. 10) Udledningspunktet skal være dykket. Udløbenes overkant skal placeres under vandoverfladen. Under vandoverfladen defineres som: minimum kote -0,5 m DVR90. 11) Udledningen skal til enhver tid overholde følgende kravværdier: Udledningskrav Marint (mg/l) Suspenderet stof 40 Side 2 af 14

3 Total- kvælstof 8 Total-jern 5 Olie 5 12) Udledningen skal overholde følgende kravværdier: Stof Kravværdi (µg/l) Målt som gennemsnit over udledningsperioden Maksimalværdi (µg/l) Absolut værdi i den enkelte vandprøve Tungmetaller *Gælder for koncentrationen i opløsning, dvs. den opløste fase af en vandprøve, der er filtreret gennem 0,45 µm filter eller behandlet tilsvarende. **Korttidsværdien anvendes altid grundet baggrundsværdien + Tilføjet baggrundskoncentrationer. ++ Eftersom der forekommer rensning gennem fældning med ferrioxider/hydroxider, som vurderes at være BAT, tillades maksimalværdier på op til 8 µg/l: Arsen 1,01* * + ++ Barium ** 145* Bly 1,3* 14* Cadmium 0,2* 1,5* Chrom III 3,4* 124* Chrom VI 3,4* 17* Kobber 2* + 3* + Kviksølv - 0,07* Nikkel 8,6* 34* Zink 12,8* + 13,4* + Aromatiske kulbrinter BTEX Benzen 8 50 Toluen 7,4 380 Ethylbenzen Sum af xylener (o-, p- og m- xylen) PAH er Acenaphthen 0,38 3,8 Acenaphthylen 0,13 3,6 Anthracen 0,1 0,1 Benz(a)anthracen 0,0012 0,018 Benz(a)pyren 0, ,027 Chrysen/Triphenylen 0,0014 0,014 Dibenzo(a,h)anthracen 0, ,018 Fluoranthen 0,0063 0,12 Fluoren 0,23 21,2 Naftalen Phenanthren 1,3 4,1 Pyren 0,0017 0,023 Chlorerede opløsningsmidler Trichlormethan (Chloroform) 2,5 - Side 3 af 14

4 1,1,1-trichlorethan 2,1 54 Tetrachlormethan (TCM) 12 - Trichlorethylen (TCE) 10 - Tetrachlorethylen (PCE) 10-1,1-dichlorethan 10-1,2-dichlorethan 10-1,1-dichlorethylen (DCE) 0, ,2-dichlorethylen (DCE) 0,68 68 Dichlormethan 20 - Vinylchlorid (VC) 0,05 0,5 Tilsyn og afrapportering 13) Der skal i henhold til vilkår 7, 8 og 9 føres regelmæssige tilsyn med udledningspunkt og renseforanstaltninger. 14) Tilsynet skal i givet fald aktivt reagere på uforudsete problemer med vandkvaliteten, og kontakte CMB via vand@tmf.kk.dk. 15) Der skal være mulighed for prøvetagning efter rensning og inden udledning. 16) Der skal udtages prøver til kontrol og afrapportering efter følgende frekvens: Periode Antal prøver Opstart 1 prøve 0-1 måned 1 prøve pr. uge > 1 måned Efter aftale med CMB 17) Prøvetagningen skal udføres i henhold til Bekendtgørelse nr. 914 af 27. juni 2016 om kvalitetskrav til miljømålinger og DS/ISO (seneste udgave) om vejledning i prøvetagning af spildevand. MOE har efter anmodning fået accept til at udtage vandprøverne selv efter nøje anvisning af det akkrediteret laboratorium der benyttes. Analyse skal udføres af akkrediteret laboratorium. Så snart analyseresultaterne foreligger, sendes kopi af dem direkte fra analyselaboratoriet til vand@tmf.kk.dk, Att.: Sagsnr.: Den første vandprøve skal hasteanalyseres dvs. analyseresultaterne skal fremsendes til vand@tmf.kk.dk senest 3 arbejdsdage efter prøven udtages. 18) Den udledte vandmængde skal registreres og opgøres pr. måned og indsendes til vand@tmf.kk.dk ved udledningens afslutning. 19) Der skal kvartalsvis afrapporteres følgende til vand@tmf.kk.dk: a) Resultater fra tilsyn med renseforanstaltninger, udledningspunkter mv. b) Registrering af udledte vandmængder. Side 4 af 14

5 c) Samlet vurdering af vandkvaliteten af det udledte vand på baggrund af analyseresultater fra prøvetagning herunder eventuelle tiltag til forbedret rensning. Udledningstilladelsen kan - i henhold til miljøbeskyttelseslovens 30 - tilbagekaldes eller ændres, hvis spildevandsanlægget ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt eller tilgodeser kravene, fastsat i denne tilladelse. Udledningstilladelsen kan også tilbagekaldes eller ændres, hvis forudsætningerne for tilladelsen ikke holder, der er opgivet ukorrekte oplysninger, eller hvis vilkårene anses for utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige. Klagevejledning Klageadgang Der kan klages over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet frem til fire uger, efter afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf. miljøbeskyttelseslovens 91 og 93. Klagen skal indgives via Naturog Miljøklagenævnets digitale klageportal inden d. 13. december Hvem kan klage? Det er fastlagt i miljøbeskyttelseslovens , hvem der er klageberettiget. Det fremgår bl.a. af lovens 98, stk. 1, nr. 1 og 2, at afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, kan klage. Derudover er bl.a. en række lokale og landsdækkende organisationer klageberettigede efter bestemmelsen. Klageproces Klage skal indgives via klageportalen, som er at finde på forsiden af Herfra logges der på henholdsvis via for borgere og for virksomheder, foreninger, myndigheder og tilsvarende. Klagen vil umiddelbart herefter blive sendt til Center for Miljøbeskyttelse (CMB). CMB vil, hvis den fastholder afgørelsen, snarest og ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb sende klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet via den digitale selvbetjening. Videresendelsen vil være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra CMB med bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. De i klagesagen involverede, vil pr. automatik via klageportalen modtage en kopi af CMB s udtalelse. Efter lovens 94, stk. 2, gælder der som udgangspunkt herefter en frist for at afgive supplerende bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Bemærk at al kommunikation vedrørende klagesagen alene skal ske ved anvendelse af den digitale selvbetjening jf. lovens 94, stk. 1. Side 5 af 14

6 Vejledning omkring håndtering/teknik i forhold til den digitale selvbetjening kan fås ved at rette henvendelse til Natur- og Miljøklagenævnets supportfunktion. Se mere herom på Bemærk at Natur- og Miljøklagenævnet som udgangspunkt skal afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Ved ønske om at blive fritaget for at bruge klageportalen, fremsendes en begrundet anmodning herom til CMB: miljoe@tmf.kk.dk. CMB videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Klagegebyr Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Natur- og Miljøklagenævnet. Information om Natur- og Miljøklagenævnets klagegebyr kan findes på under Vejledninger. Opsættende virkning Hvis afgørelsen påklages, er udgangspunktet efter miljøbeskyttelsesloven, at klagen ikke vil have opsættende virkning, jf. lovens 96, stk. 1. Efter samme bestemmelse kan Natur- og Miljøklagenævnet imidlertid beslutte at give en eventuel klage opsættende virkning. Søgsmål Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal der anlægges sag inden 6 måneder fra meddelelse eller offentliggørelse af afgørelsen, jf. miljøbeskyttelsesloven 101, stk. 1, dvs. den Grundlag for afgørelsen Til vurdering af ansøgningen er indgået følgende materiale Lov- og plangrundlag 1) Miljøbeskyttelsesloven, Lovbekendtgørelse nr af 27. september 2016, 28 stk. 1. 2) Spildevandsbekendtgørelsen, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 726 af 01. juni 2016 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. 3) Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, jf. bek.nr. 921 af 27. juni ) Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, jf. bek. 439 af 19. maj ) Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Sjælland med BEK nr. 794 og 795 af 24. juni Side 6 af 14

7 6) Den Blå By Københavns Kommunes Vandhandleplan ) Bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Ansøgningsmateriale 1) Ansøgning af d. 3. oktober ) Supplerende oplysninger i mails fra ansøger af d. 18. og 25. oktober og d. 14. november Miljøteknisk redegørelse I forbindelse med opførelsen af BIO4 Amagerværket, er der søgt om tilladelse til udledning af grund- og lænsevand til yderdelen af Magretheholmen i Københavns Havn. Der skal grundvandssænkes i følgende fem delområder: Ved etablering af I) blokbygning, II) flistunnel, III) transportbånd nord, VI) transportbånd øst og V) havneanlæg. I forbindelse med etablering af ny blokbygning og nyt havneanlæg hvor der skal støbes betonfundamenter, er det nødvendigt at sænke grundvandet for tørholdelse i forbindelse med støbning af betonelementer. Tørholdelse vil ske vha. sugespidsanlæg eller lænsepumper. Arbejdet med støbning af betonelementer, hvor det er nødvendigt at sænke grundvandet sker på matrikel 553 og 566 (bilag 1). Ved etablering af flistunnel, skal der graves ned til kote -0,5og dermed fjernes grundvand for tørholdelse af byggegruben. Anlægsarbejdet i forbindelse med flistunnel sker hovedsagligt på matrikel 553, men en mindre del at arbejdet strækker sig ind over flyveaskedepotet, matrikel 554 (bilag 1). Herudover, skal der grundvandssænkes i mindre omfang i forbindelse med installationerne af transportbånd nord/øst. Figur 2 viser en oversigtstegning med angivelse af områderne, hvor grundvandssænkning er nødvendig. Side 7 af 14

8 Figur 2. Grundvandssænkninger er markeret med grøn cirkel. Vandmængden fra grundvandsænkningerne vurderes af ansøger at fordele sig således: Blokbygningen 39% Transportbånd nord/øst 15% Flistunnel 39% Havn 8% Den maksimale ydelse fra de fem områder varierer meget, fra 0,5 m³/time 30 m³/time ved start af sugespidsanlæg ved blokbygningen. Udledningspunkterne er placeret i følgende koordinater (UTM 32 Euref89): X: ; Y: X: ; Y: X: ; Y: X: ; Y: X: ; Y: Matrikel 566 og 553 er områdeklassificeret, Matrikel 554 er flyveaskedepot og V2 kortlagt (figur 3). Side 8 af 14

9 Figur 3. Oversigt over kortlagt jordforurening. Blåt areal angiver V1 kortlagt grund, rødt areal angiver V2 kortlagt grund. Tidligere analyser af grundvandet på Amagerværket har vist forhøjede værdier af specielt arsen, zink, kobber og kviksølv. Indholdet af tungmetallerne varierer meget på området og i dybden og det er derfor nødvendigt at rense vandet ad flere trin. Vandet renses i et sedimentationskammer, hvor iltning og jernfældning bliver foretaget, hvorefter vandet ledes gennem et sandfilter således at kun opløste metaller er tilbage til adsorption i filter med jerngranulat i et Dehoust anlæg (figur 4). Dog ledes vandet ved blokbygningen ikke igennem et sandfilter, da vandet fra dette område i forvejen suges op fra sand med sugespidsanlægget. Afhængig af indholdet af tungmetaller i grundvandet vil rensningen blive opbygget lagvis med enheder, der effektivt adsorberer de pågældende tungmetaller. Inden grundvandsænkningen etableres for hvert delområde, udtages der en indledende vandprøve til analyse for at bestemme typen(er) af jerngranulat i Dehoust anlægget. Derefter vil der blive foretaget kontrolmålinger for løbende at sikre vandkvaliteten. Frekvensen af målinger fremgår af vilkår 16. Såfremt vandet indeholder kviksølv efterpoleres vandet i et kulfilter, der selektivt fjerner kviksølv. Side 9 af 14

10 Figur 4. Principskitse med de maksimale rensningsenheder Beskrivelse af vandområdet Margretheholm Havn ligger mellem Margretheholm og Refshaleøen. Margretheholm Havn er robust over for hydraulisk belastning, men er mere sårbar overfor stofbelastning, da Margretheholm Havn ikke har samme vandudskiftning og fortynding som den mere åbne del af Københavns Havn. Statslige planer Margretheholm Havn ligger i vandopland 2.3 Øresund og er i vandplanerne målsat til at opnå godt økologisk potentiale samt god kemisk tilstand. Margretheholm Havn er klassificeret som stærkt modificeret og den nuværende tilstand kan ifølge vandplanerne ikke bedømmes. Det nærmeste Natura 2000-område er Saltholm og omliggende hav som ligger ca. 5 km væk. Kommunale planer Margretheholm Havn er i Københavns Kommuneplan udlagt, inderst som et område med havneformål og fritidsformål og længere ude som tekniske anlæg. Belastningen og aktiviteterne omkring Margretheholm Havn forventes derfor at være relativt store og relativt forurenende. Dog med hensyntagen til de rekreative forhold i vandområdet lystbådehavnen som er placeret i inderste del. Margretheholm Havn er beliggende i separatkloakeret område, hvilket betyder at overfladevand som udgangspunkt skal ledes til havnen. Der ligger ingen badevandsområder i umiddelbar nærhed til havnen. Udtalelser i sagen By & Havn har haft udkastet til tilladelsen til udtalelse. De havde følgende bemærkninger til sagen: Det vestligste udløbspunkt er tilsyneladende placeret på By & Havns bolværk. Evt. indgreb i Side 10 af 14

11 bolværket skal på forhånd aftales med By & Havn, att. Henriette Pedersen. By & Havn har ikke forholdt sig til de miljømæssige forhold herunder påvirkning af vandkvaliteten. By & Havn havde herudover ingen bemærkninger. Miljøteknisk vurdering I henhold til spildevandsbekendtgørelsen er grundvand som udgangspunkt ikke defineret som spildevand. I særlige tilfælde kan grundvand dog sidestilles med spildevand og i sådanne tilfælde kræver en udledning tilladelse til efter miljøbeskyttelseslovens 28. Københavns Kommune vurderer, at denne udledning kan sidestilles med spildevand, da der er tale om bortpumpet grundvand og lænsevand fra et klassificeret område, hvor vandet indeholder forureningskomponenter, der ikke er naturligt forekommende. Derudover ønskes der udledt lænsevand fra byggegruben, dette betragtes som spildevand, da det består af en blanding af regn- og grundvand. Udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet kræver ligeledes en tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 28. Udledningen er desuden omfattet af bekendtgørelse nr. 921 om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, samt bekendtgørelse nr. 439 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Der er tale om udledning af relativt store vandmængder der skal udledes til havnen. Yderdelen af Margretheholm Havn, som vandet ledes til, har en stor hydraulisk kapacitet, og derfor vurderes de angivne vandmængder at være uproblematiske. Da der kan forekomme forurenet sediment i havnen, er det vigtigt at udledningen etableres, således at der ikke sker ophvirvling af sediment. Grund- og lænsevand på Kraftværksvej 37 har vist sig at indeholde forureningskomponenter, der kan påvirke vandmiljøet i og omkring havnen. På grund af det høje indhold af tungmetaller i det analyserede grund- og lænsevand, stilles der, jf. vilkår 8, krav om at vandet skal renses med adsorptivt jerngranulat til fjernelse af tungmetaller, udover rensning via sedimentationskar og sandfilter. Typen(er) af jerngranulat i Dehoust tankene afhænger af vandets sammensætning, som inden grundvandssænkningen etableres, afgøres ud fra en vandanalyse. Således kan anlægget designes, så den størst mulige renseeffektivitet opnås. Derudover er der stillet krav om etablering af kulfilter, såfremt vandet viser sig at indeholde kviksølv, der overstiger kravværdien. Side 11 af 14

12 Center for Miljøbeskyttelse vurderer, at der med disse foranstaltninger er tale om BAT i forhold til rensning. Det er samlet set Center for Miljøbeskyttelses vurdering, at udledningen, med den rensning, som der er stillet vilkår om i denne tilladelse, er forenelig med de eksisterende målsætninger for vandkvaliteten, samt med de hydrauliske forhold i Magretheholm Havn, Københavns Havn. Forhold til Naturbeskyttelse Før der træffes afgørelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens 28, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Det skal ligeledes vurderes om en tilladelse kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de arter der er angivet på Habitatdirektivets bilag IV. Center for Miljøbeskyttelse har vurderet ansøgningen i henhold til habitatbekendtgørelsen nr. 926 af 27. juni om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Internationale naturbeskyttelsesområder Det ansøgte område ligger uden for internationale naturbeskyttelsesområder, hvoraf det nærmeste er Natura område nr. 142 Saltholm og omliggende hav. En eventuel påvirkning af udpegningsgrundlagets arter og naturtyper vurderes at være af underordnet betydning, dels på grund af afgørelsens vilkår og dels på grund af afstanden fra lokaliteten til nærmeste naturbeskyttelsesområde. Beskyttelse af visse arter (Habitatdirektivets bilag IV) Ifølge habitatdirektivets artikel 12 om strengt beskyttede arter, må kommunen ikke give tilladelse til noget, der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de arter, der er omfattet af direktivets bilag IV. Det vurderes, at projektet ikke vil have negativ betydning for bilag IV arter. Ligeledes vurderes tilladelsen ikke at have negativ påvirkning på andre beskyttelseskrævende arter. Forhold til øvrig lovgivning Der er med denne tilladelse udelukkende taget stilling til udledning af grundvand og lænsevand. Der er således ikke taget stilling til evt. øvrige tilladelser, der skal indhentes for at gennemføre projektet efter f.eks. planloven, byggeloven, vejloven, jordforureningsloven. Side 12 af 14

13 Henvendelse til Center for Miljøbeskyttelse I er velkomne til at kontakte Josepha Harms Axelsen på tlf eller vand@tmf.kk.dk, hvis der er spørgsmål eller bemærkninger til sagen. Ved skriftlig eller elektronisk henvendelse bedes der henvist til sagsnr Med venlig hilsen Josepha Harms Axelsen Mia Jahn Knudsen 1. Sagsbehandler 2. Sagsbehandler Kopi af tilladelsen er sendt til følgende parter MOE A/S, v. Tina Pehrson, tipe@moe.dk By og Havn, info@byoghavn.dk Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, svana@svana.dk Sundhedsstyrelsen, seost@sst.dk Danmarks Fiskeriforening, mail@dkfisk.dk Friluftsrådet, koebenhavn@friluftsraadet.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk DOF-København, koebenhavn@dof.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk Greenpeace, hoering.dk@greenpeace.org Tilladelsen annonceres desuden på Annonceringsportalen for Københavns Kommune: Side 13 af 14

14 Bilag Bilag 1. Oversigt over matrikler på Kraftværksvej, Amagerbros Kvarter. Side 14 af 14