5 musikterapeuter har således beskrevet deres arbejde og besvaret en række spørgsmål stillet af Musikterapiklinikken på Aalborg Psykiatriske Sygehus:
|
|
- Finn Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Musikterapi på andre psykiatriske hospitaler i Danmark. Præsenteret af Forskningsass. Britta Frederiksen og Forskningass. Charlotte Lindvang. Indledning. Musikterapi som psykoterapeutisk behandling indenfor hospitalspsykiatrien, er som tidligere nævnt et forholdsvis nyt tilbud. Vi ønsker i dette årsskrift at inddrage en præsentation af de øvrige musikterapeuter, der arbejder i psykiatrien i Danmark. 5 musikterapeuter har således beskrevet deres arbejde og besvaret en række spørgsmål stillet af Musikterapiklinikken på Aalborg Psykiatriske Sygehus: 1. Kort præsentation af arbejdsstedet, samarbejdsrelationer, og placering i forhold til de øvrige behandlere. 2. Beskriv arbejdsopgaver. 3. Beskriv det musikterapeutiske arbejde. 4. Skriv kort om din forståelse af musikterapiens relevans i forhold til den psykiatriske målgruppe. 5. Giv en vurdering af musikterapiens effekt. I det følgende gengiver vi de 5 musikterapeuter's egen beskrivelse af deres konkrete ansættelses- og arbejdsforhold samt musikterapeutiske metode. Dernæst følger et afsnit, hvor vi forsøger at sammendrage deres reflektioner over og erfaringer med musikterapien's relevans og mulige effekt i forhold til psykiatriske patienter. Det skal her nævnes, at disse 5 musikterapeuter sammen med musikterapiklinikkens ansatte, samarbejder i evaluerings- og forskningsgruppen "MIHP" (Musikterapeuter indenfor Hospitalspsykiatrien). 165
2 Ingrid Irgens Møller Børnepsykiatrisk afdeling Risskov. Præsentation af arbejdsstedet. Jeg er projektansat i gennem private fondsmidler (Egmont og Helsefonden på Afsnit A, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov). Afsnit A er en almenpsykiatrisk dagafdeling med plads til 7 børn i alderen O til 7 år. Indlæggelsen, der som regel varer mellem 3 og 8 måneder, indeholder et tilbud om observation, undersøgelser og behandling. Som musikterapeut befinder jeg mig et sted mellem miljøpersonalet (sygeplejesker og pædagoger) som har den daglige kontakt til børnene, og behandlingsteamet (læger, psykologer, socialrådgivere). Arbejdsopgaver. Jeg deltager i ugentlige konferencer omkring de enkelte børn, dispositionskonferencer, fællesmøder, ambulatoriekonference en gang månedligt, og supervision med overlægen to gange månedligt. Desuden er der en del skrivearbejde: j ournal ark, notater og et omfattende evalueringsarbejde, der skal resultere i en rapport, når projektet er færdigt. Samarbejde. I en periode har musikobservationer været en fast del af undersøgelsesforløbet for det enkelte barn. Jeg har løbende orienteret kontaktpersonerne for barnet om musikterapi en, og hvilke mål jeg har for det enkelte forløb. Udover dette er jeg med til konferencerne omkring hvert enkelt barn. Det musikterapeutiske arbejde. Afsnit A er en almenpsykiatrisk afdeling, der rummer børn med mange former for udviklingsforstyrrelser og følelsesmæssige problemer. Jeg har i en periode haft alle børn på afdelingen i individuelle forløb, og udvalgte børn i gruppemusikterapi. Udover dette er der nogle få børn, der har fortsat med et ambulant forløb efter udskrivelsen. Inden et individuelt forløb, laver jeg assessment forløb på tre gange ("musikobservationer"). Her har jeg forsøgt at skabe et så ensartet forløb som muligt, og samtidig været fleksibel nok til at skabe en god kontakt med barnet. Jeg observerer barnet både i frie rammer og mere strukturerede rammer, med forskellige instrumenttyper, i fælles improvisation og soloimprovisation. Mål for de forskellige individuelle forløb kan være bearbejdelse af følelsesmæssige problemer, øget selvværd, skærpet koncentration og udvikling af kommunikations-/ kontaktevne. Mine metoder er forskellige, alt efter barnets behov og evner. Jeg bruger fri improvisation, lege, digtning af "sanghistorier" og sange. 166
3 Bent Jensen Psykiatrisk Hospital Risskov. musikterapi på andre psykiatriske hospitaler i DK Præsentation af arbejdsstedet. Hospitalet er delt op i 3 almenpsykiatriske afdelinger som hver indeholder 7 sengeafsnit med akutte lukkede modtageafdelinger, åbne distriktsafdelinger og åbne/ lukkede rehabiliteringsafdelinger. Jeg er ansat af afdeling A (20 timer) og afdeling B (17 timer). Det er aftalt at jeg fortrinsvist tager patienter fra i alt 6 sengeafsnit: 3 lukkede akutte afdelinger hvor jeg fortrinsvis har grupper, 2 lukkede langtidsafdelinger og 1 åben rehabiliteringsafdeling hvor jeg både har grupper og længerevarende individuelle forløb. Det er behandlingskonferencen på de enkelte afdelinger, som er et tværfagligt behandlings team med overlægen som behandlingsansvarlig, der henviser til individuel musikterapi. Musikterapigrupperne på de lukkede modtagerafdelinger er derimod åbne grupper, hvor det miljøterapeutiske personale, sygeplejersker, plejere og ergoterapeuter, sammen med mig vurderer hvem der skal deltage. Arbejdsopgaver ( møder, undervisning, supervision) Behandlingskonference. Jeg er særligt knyttet til 2 af langtidsafdelingerne, hvor jeg mere eller mindre fast deltager i ugentlige behandlingskonferencer med henblik på at formidle fra mine musikterapeutiske forløb og for at få baggrundsoplysninger om mulige nye henviste patienter. På de øvrige 4 afdelinger deltager jeg kun ad hoc i behandlingskonferencer. Møder med læge/kontaktpersoner. Med jævne mellemrum mødes jeg med læge/ og eller kontaktperson for patienter jeg arbejder med individuelt. Undervisning. -Jeg deltager i temadage (undervisningsdage for et helt afsnits personale) på 2 af langtidsafdelingerne (2-3 gange årligt). -foredrag med psykoterapeutiske temaer (ca. 6 gange årligt). -Internationale musikterapikonferencer (ca. 1 gang årligt). -Landsgruppe for musikterapeuter ansat i Hospitalspsykiatrien(MIHP) (ca. 6 gange årligt) 167
4 Supervision. -1 times individuel supervision af Psykoterapeutisk Afsnit hver 14.Dag. -Deltagelse i 1 1/2 times gruppesupervision på en langtidsafdeling. Som regel er det en patient, der bliver taget op, med deltagelse af relevant personale. Jeg deltager såfremt det er en patient jeg har i gruppe eller individuelt. (ca. 1 gang månedligt). Undervisning af personale og musikterapipraktikanter. En person fra det faste personale deltager som co-terapeut i alle musikterapigrupper. Co-terapeuten motiverer og forbereder patienter på deltagelse i musikterapi og giver mig en 'briefing' omkring de patienter, der skal deltage. Desuden deltager co-terapeuten i evaluering og videreformidling af observationer fra musikterapigruppen. Jeg har fornylig afholdt et musikterapikursus for alle co-terapeuter, med fokus på co-terapeutens rolle. Det første kursus har været på 20 timer, men jeg overvejer en fortsættelse. Indholdet har været indføring i musikterapiens teoretiske grundlag og musikterapeutiske rollespil med udgangspunkt i cases og problemstillinger fra de enkelte musikterapigrupper. Kurset har dermed fungeret som forum for faglig udvikling i forhold til musikterapi med psykiatriske patienter. I gruppen har vi afprøvet nye ideer til musikterapigrupperne, og her har kursusdeltagernes forskellige faglige psykiatriske erfaringer været et godt input til at skabe en psykiatrisk gruppemusikterapimetodik. Fra musikterapiuddannelsen på AAU kommer der på Psykiatrisk Hospital årligt 2-4 musikterapi praktikanter, nogle i observationspraktik, andre i den lange afsluttende praktik. I forhold til praktikanterne fungerer jeg som kontaktperson og supervisor. Det musikterapeutiske arbejde. Jeg optager kun indlagte patienter (dog kan der fortsættes ambulant hvis behandling er påbegyndt under indlæggelse). En stor del er således kronisk sindslidende med mange indlæggelser bag sig. Diagnosen er oftest skizofreni. I grupperne på de akutte afsnit er der dog en del patienter med diagnosen manio depressiv lidelse eller depression. I forhold til individuel musikterapi forekommer også tit patienter med borderline personlighed eller anoreksi/bulimi. 168
5 musikterapi på andre psykiatriske hospitaler i DK Grupper på akutte modtageafdelinger (3 grupper). Der er tale om korttidsterapi. Patienterne er i en akut fase, hvor de er i krise. Indholdet er sammenspil med udgangspunkt i sange samt improvisation med stemme og musikinstrumenter. Improvisationsoplægget kan være af musikalsk art, eller det kan være i form af et tema, et kunstværk eller en historie. Ofte indgår musiklytning som et indslag i sessionen. Det foregår på selve afdelingen i dagligstuen, fordi det er en lukket afdeling, hvor det sikkerhedsmæssigt og personalemæssigt er vanskeligt at kunne gå ud af afdelingen til musikterapilokalet. Jeg medbringer diverse instrumenter: percussion, keyboard, etniske instrumenter, cello. Jeg laver en setting med stole i en rundkreds og instrumenterne i midten. Patienterne har mulighed for at forlade gruppen, hvis de ikke kan klare at være der, men oftest bliver selv meget psykotiske patienter grebet af musikken og er istand til at være koncentreret i 45 minutter som sessionen er berammet til. Der deltager fast co-terapeut fra det miljøterapeutiske personale. Mål/terapeutens rolle: -samle patienter på tværs af alder, køn, diagnose -skabe en tryg atmosfære -give plads, understøtte enkelte patienter -kunne tolerere kaos, styre fortrinsvis musikalsk -selv leve med, være autentisk i forhold til samværet -gå med modstand, overvinde modstand -små sejre, respons fra andre patienter er betydningsfuldt -forsøge at skabe mening, med musikken som medie. Gruppemusikterapi på langtidsafdelingerne foregår i lukkede grupper i musikterapilokalet, som er veludstyret med percussioninstrumenter, klanginstrumenter og elektrisk instrumentarium. Målene er stort set de samme som for korttidsterapigrupperne, men mere langsigtede og mere bevidstgjort for de enkelte patienter. Individuel musikterapi. Før patienter starter i individuel musikterapi gennemgår de et assessmentforløb på 3 gange. Formålet med de 3 gange er dels at nuancere observationer af patienten, og dels at udrede relevansen af at indlede et regulært musik- 169
6 terapeutisk forløb. Læge og eller kontaktperson deltager som observatør. Hver session har en hovedoverskrift og indeholder nogle "spilleoplæg", en instruktion til at afprøve forskellige instrumenter på forskellige måder med forskellige formål. 1. session: fokus på patientens forhold til musik og musikinstrumenter. Grad af indlevelse, eksperimenteren og musikalsk kvalitet. 2. session: fokus på relationen til musikterapeuten, altså vores sammenspil. 3. session: fokus på patientens evne til at udtrykke følelser i musikken og forholdet mellem non-verbale og verbale dele. I alle spilleopgaver spiller jeg med, og gennemgår forskellige terapeutiske forholdernåder, fra at matche patientens spil og give meget støtte til at være mere konfronterende og mere udfarende i dialogen. Kontaktperson/ læge er fortrinsvis observerende, men kan i nogle del opgaver spille med. Det har været svært for mig at anvende standardiserede kriterier for om en patient skal starte i individuel musikterapi. Oftest har det været individuelle faktorer der har vejet mest: - Er patienten motiveret? - Er der på de 3 assessmentsessioner sket en lille udvikling - omend minimal, - som peger på at et langvarigt musikterapiforløb vil være et forsøg værd? - Er jeg draget af patientens problemstilling? - osv. Afgørelsen, om hvorvidt en patient skal starte i musikterapi, bliver taget på behandlingskonferencen. Her er resultaterne af assessmentkonklusionerne naturligvis medtaget i beslutningsgrundlaget, men som sagt er det ofte mere subjektive begrundelser, der har været udslagsgivende. Fordi jeg arbejder med meget belastede og ofte kontaktsvage patienter finder jeg det vanskeligt at opstille firkantede kriterier for egnethed til at starte i musikterapi. Patientkategorier Jeg arbejder med meget forskellige patientkategorier. Det kan være autistiske patienter, som kan være meget belastet af psykotiske oplevelser, og som det er svært at få en verbal dialog med i forhold til at opstille mål for terapien. Her er det mine gæt og min bevidste brug af 170
7 musikterapi på andre psykiatriske hospitaler i DK modoverføringsdynamikker, samt accept af patientens modstand, der sætter rammerne for terapien. Eller det kan være apsykotiske patienter med f.eks. borderlinepersonlighed, som er i stand til at indgå i en behandlingsalliance, og som kan indgå i en dialog om mål for terapien. Musikterapeutisk metode. Min musikterapeutiske metode vil meget afhænge af, om det er gruppemusikterapi på en akut lukket afdeling eller på en langtidsafdeling. I forhold til individuel terapi vil metoden afhænge af patientkategori jvf. ovenstående. Overordnet er min gruppemusikterapi overvejende inspireret af Nordoff-Robbins metodik, hvorimod jeg i forhold til individuel musikterapi arbejder mere analytisk inspireret af bl.a. Mary Priestley samt diverse objektrelationsteoretikere bl.a. Winnicott og Bion. Min tilgangsvinkel til en skizofren patient i individuel musikterapi kan ofte sammenfattes ud fra følgende model, her meget simplificeret. Fase 1 : Jeg forsøger at blive lukket ind i patientens (musikalske) univers. Min forholdemåde er overvejende empatisk. Fase 2 : I denne fase understøtter jeg patientens udtryk, men forsøger at centrere, lave struktur, opmuntre og komplementere. Fase 3 : Jeg prøver i denne fase at skabe musikalsk dialog. Jeg tillader mit eget musikalske udtryk, måske skaber vi sammen noget nyt, noget originalt. Patienten oplever måske nye ressourcer og kreativitet. Fase 4 : Jeg forsøger aktivt at stimulere patientens bevidsthed om egen identitet og grænser. 171
8 Torben Moe Sankt Hans Hospital. Roskilde Præsentation af arbejdsstedet. Musikterapeutisk afdeling (MA) er placeret i meget velegnede lokaler i Kurhuset på Sct. Hans Hospital Vest med udsigt til Boserup Skov og Roskilde Fjord. Kurhuset er en større bygning på Set. Hans Hospital Vest, indeholdende flere sengeafsnit og konferencestue for afdeling U på hospitalet. MA er placeret i en selvstændig nyistandsat fløj sammen med afd. for Fysisk træning. MA har foruden 2 store musikterapilokaler, et kontor i en tidligere havestue, og afdelingen råder desuden over et større undervisningslokale og personalerum/ ekstra kontor sammen med afd. for Fysisk træning. Undertegnede er leder og pt. eneste fastansatte 28 timer ugentlig, men der ansøges fortløbende om opnormering. Herudover har musikterapeut Karen Meyer gruppeundervisning i korhold, og der er løbende praktikanter i op til 6 mdr., primært fra Musikterapistudiet på Aalborg Universitet. MA får sekretærbistand fra sekretær på konferencestue U. Afdelingen er organisatorisk placeret i en gruppe af mindre tværfaglige specialer. Musikterapi er et tilbud for alle patienter på Hospitalet. Tilbuddet gælder primært indlagte patienter, men der henvises også patienter med ambulant tilknytning til SHH og fra andre sygehuse i forbindelse med det frie sygehusvalg. SHH modtager idag ca. 500 patienter fra hovedstadsområdet og ejes af Københavns Kommune. SHH er en del af Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) Oversigt over arbejdsopgaver. Musikterapeutisk arbejde og forberedelse hertil. Afsni tskonferencer på sengeafsni t. Undervisning om arbejdet på afdelingen til andre personalegrupper / konferencestuer internt på SHH og eksternt i H:S. Undervisning på uddannelsessteder/efteruddannelser i SHH regi - 172
9 musikterapi på andre psykiatriske hospitaler i DK eksempelvis for læger, sygeplejersker og plejere. Supervision af praktikanter, deltagelse i hospitalet's Senior Supervisionsgruppe for læger og psykologer. Egen supervision i forbindelse med individuelle terapier og gruppeprojekter. Forskningsprojekt på afdeling U om Receptiv Musikterapi for Skizofrene patienter, herunder indsamling af klinisk materiale til eget Ph.d. studium som privatist. (Uddannelsessted: Ph.d. uddannelsen, Musikterapi, Aalborg Universitet) Deltagelse i supervisionsgruppe med ekstern supervisor for behandlere på SHH og RAS "Fjorden". Koordinationsmøder i forbindelse med tværfagligt samarbejde. Faglige møder i MIHP og Dansk Selskab for CIM Psykoterapi. Musikterapeutisk arbej de. Patientkategorier: Først og fremmest patienter i det skizofrene område, herudover enkelte borderline patienter, samt patienter med depression og misbrugsproblematik. Både individuel og gruppebehandling. Assessment: Eget spørgeskema i forbindelse med forsamtale. Ken Bruscia's Assessment Scales og spørgeskema udfra Karolinska Assessment Scale. Vil anvende assessment i forbindelse med CIM, som led i nordisk CIM (Cuided Imagery and Music) projekt (under udarbejdelse). Terapien er støttende og indsigtsgivende udfra, hvad der forekommer relevant og muligt under hensyntagen til den enkelte patient. Metode : Musikterapien foregår udfra en psykodynamisk referenceramme. Følgende modeller anvendes: - Aktiv musikterapi udfra musikterapiimprovisation - Cuided Imagery and Music (CIM) og modifikation heraf f.eks. i gruppe - Samspilsgruppe med kort samtale i begyndelse og slutning af sessionerne. 173
10 Inger Bak Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland Præsentation af arbejdsstedet. Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland er et psykiatrisk sygehus for voksne indlagte og ambulante patienter fortrinsvis fra den nordlige del af Vestsjællands Amt. Der er 2 distriktsafsnit samt Skovhus, en amtsdækkende miljøterapeutisk afdeling for yngre psykotiske patienter med behov for et længerevarende behandlingsophold. Der er ialt ca. 200 sengepladser på ANS. Siden aug har der været en musikterapeut ansat på ANS. Musikterapeuten er ansat til at kunne betjene alle afdelinger, men er organisatorisk specielt tilknyttet Skovhus. Her tilhører musikterapeuten det team, der består af læger, psykolog og musikterapeut, også kaldet psykoterapeutgruppen - alle behandlere, der kommer udefra. Teamet er en integreret del af det samlede behandlingsarbejde, men tager ikke del i de daglige gøremål i miljøet, der er miljøterapeutens og patientens arbejdsrum. Musikterapien er således også placeret udenfor Skovhus i egne lokaler, der består af terapi rum, venteværelse og kontor. Musikterapeutens arbejdsopgaver. Musikterapeuten har det daglige ansvar for musikterapiens drift og funktion. Dvs. indkøber og vedligeholder instrumenter, sørger for at der er kassettebånd samt andre fornødenheder tilstede, udarbejder budget, analyserer og registrerer det terapeutiske arbejde. I musikterapien finder sammenspilshold sted samt individuelle- og gruppemusikterapeutiske forløb. Sidstnævnte foregår pt. i samarbejde med Skovhuset's afdelingslæge. Af andre arbejdsopgaver er der visitation af patienter til Skovhus, deltagelse ved det ugentlige patient/ personalemøde, supervision af ergoterapeut, konferencer 3 gange ugentlig på Skovhus samt konferencer på andre afdelinger ved behov, undervisning af miljøpersonale, egen supervision i psykoterapeutgruppen og ved behov individuelt. Hele tirsdagen er afsat til samarbejde alle personaler imellem på Skovhus i skiftevis grøn og gul gruppe. Tirsdagen indeholder således undervisning, behandlingskonferencer, 174
11 musikterapi på andre psykiatriske hospitaler i DK personalemøde, gruppe-kontaktmøde (møder mellem kontaktpersoner og øvrige behandlere). Musikterapeuten er ansvarlig for den individuelle- og gruppepsykoterapeutiske aktivitet, og er ansvarlig for at behandlingsplanens psykodynamiske indhold for den enkelte patient er i overensstemmelse med Skovhuset's referenceramme. Musikterapeuten er ansvarlig for at relevante oplysninger fra terapierne journalføres. Af møder 0.1. udenfor Skovhuset's rammer er der hver onsdag 1 times klinik/ undervisning, der går på skift alle afdelingerne imellem. Der er møde i AC-gruppen, i kontaktudvalget og i LSU. Der er studiekreds for psykoterapeuter, og der er til stadighed behov for at lave informerende virksomhed om musikterapi. Musikterapeutens funktion på ANS er således alsidig. M.h.t. behandlingen af den enkelte patient på Skovhus har musikterapeuten mulighed for at øve indflydelse med sin særlige uddannelsesmæssige baggrund. Dette jo både ved den direkte patientkontakt, men også indirekte gennem konferencer og gruppekontaktmøder. De seneste 2 år har samtlige personaler på Skovhus gennemgået en fælles uddannelse. Et spændende projekt der har øget opmærksomheden på den enkelte medarbejders ansvar og særegenheder i forhold til den miljøterapeutiske arbejdsopgave. Det musikterapeutiske arbejde Patientkategorier: Principielt er et musikterapeutisk forløb åbent for alle patientkategorier. Efter henvisning og forud for en evt. start af et individuelt- eller gruppemusikterapeutisk forløb foretages en helhedsvurdering, der afgør hvorvidt patienten kan profitere af et musikterapeutisk forløb. I undersøgelsen indgår kendskab til patienten's anamnese, nuværende problemfelter, måde at forvalte følelser og andre behandlingstiltag. Visitation foregår på patienten's egen afdeling i et neutralt rum med eller uden kontaktpersoner efter patienten's ønske. Er der basis for en videre kontakt aftales en kontrakt. I praksis har det fortrinsvis været indlagte patienter med diagnoserne skizofreni, grænsepsykose og manio-depression, der er blevet henvist. Enkelte patienter overgår til ambulant behandling. 175
12 Specifikke mål for forskellige patientkategorier: Når jeg ser tilbage på de behandlingsforløb, jeg har stået for, må jeg sige at hvert forløb har været særegent og afstemt efter patienten's behov og individualitet. Individuelt/grupper. Udover den psykoterapeutiske kontakt er der det seneste års tid også etableret sang- og sammenspilshold, dels for Skovhuspatienter, dels for patienter fra andre afdelinger. Disse grupper er åbne og foregår uden tilmelding 1 time ugentlig for hver gruppe. Individuelle forløb aftales som regel som 3/4 time 1 gang ugentlig. Forløbets varighed er tilpasset individuelt, ligeledes om der er behov for et prøveforløb som start. Enkelte meget jeg-svage patienter har jeg arbejdet med 1/2 time 2 gange ugentlig. Gruppeterapien varer 1 time 1 gang ugentlig i et afgrænset 1/2 årligt forløb, der kan fortsættes. Gruppen er lukket og er i en størrelsesorden af 4 patienter og 2 terapeuter. Behandlingsmetode. Musikterapien er en behandlingsmetode, der gør brug af den musikalske improvisation terapeut og patient imellem. Musikken tilbyder sig som nyt sprog og patienten får mulighed for at sætte sin indre forstillingsverden i scene i det terapeutiske rum. Ved at bevæge sig ind i den kreative proces, i samspil med terapeuten, kan patienten møde erindringer, symboler, følelser som integreres i den videre udviklingsproces. Aftaler om rammerne, tid og sted har jeg fundet vigtige at overholde. Generelt tilstræber jeg : - at etablere stabilitet i kontakten med patienten - at lade pt.'s parathed og symbolverden styre processen - at give pt. mulighed for at erkende egne handlemønstre - at øge patienten's egenomsorg - at øge patienten's evne til at udholde kontakt med sig selv og andre. 176
13 Torben Egelund Sørensen Psykiatrisk afdeling Horsens sygehus musikterapi på andre psykiatriske hospitaler i DK Præsentation af arbejdsstedet. På den psykiatriske afdeling på Horsens Sygehus er der et ambulatorium, et dagafsnit, 2 sengeafdelinger med 20 senge på hver samt en lukket modtageafdeling med 13 sengepladser. Ansættelsesforhold. Efter at have kontaktet psykiatrisk afdelings adm. overlæge Jørgen Thybjerg i foråret 1995, startede ut. d. 1/ som timelønnet musikterapeut frem til 31/3-1996, med 4 ugentlige timer. Fra 1/ til 31/ blev ut. ansat på 1/2 tid (18,5 time/ uge), og fra 1/ til 30/ var ut. ansat på fuld tid. Pr. 1/ blev ut. ansat i en tidsbegrænset fuldtidsstilling frem til 31/ , med mundtlig tilsagn om at ansættelsen forlænges frem til 31/ Afdelingsledelsen har hele tiden været indstillet på, at gøre ansættelsen permanet, dvs. at der normeres en fuldtidsstilling. I forbindelse med en planlagt udbygning af afdelingen med gerontopsykiatrisk afsnit og rehabilitering lukket afdeling, vil der blive arbejdet på at oprette en sådan fuldtidsstilling. Arbejdsforhold. Fysisk har jeg fået stillet et terapilokale til rådighed i dagafsnittet. Lokalet er 24 m2. Akustikken er rimelig god, men beliggenheden dårlig, idet der ligger samtalerum på hver side af rummet. Da rummet ikke er lydisoleret betyder det, at mange af patienterne hæmmes i deres udtryk, hvilket også påvirker mig som terapeut. Dette rum er en midlertidig løsning, og jeg er igang med at komme med et forslag til indretning/placering af et egentlig musikterapirum. M.h.t. instrumenter startede jeg med ganske få percussion instru-menter, samt et lånt klaver. Ligenu råder jeg over noget lånt grej, og er igang med at søge fonde om midler til et bredt instrumentarium af god kvalitet. Det har endnu ikke været muligt at finde et fast kontor til mig. Det er naturligvis ganske utilfredsstillende, men jeg må erkende, at jeg ikke vil lade det være afgørende for mit arbejde her og nu. Dette hænger sammen med, at jeg iøvrigt befinder mig godt her, og at jeg trods de ovennævnte begrænsninger forsøger at få det bedst mulige ud af situationen. 177
14 Samarbejde. Helt generelt er både musikterapifunktionen og jeg blevet godt modtaget og opbakningen fra afdelingsledelsen, personale på afdelingerne og patienterne har tilskyndet mig til at få musikterapien etableret på psykiatrisk afdeling. Jeg er blevet bedt om at komme med et forslag til indretning af et musikterapilokale, og jeg har kontaktet en arkitekt der har specialiceret sig i indretning af musiklokaler. Det er helt afgørende for musikterapiens fremtid på Horsens Psykiatriske afdeling, at de bevilligende myndigheder og politikere ønsker at satse på musikterapien i form af en fast normering og brugbare løsninger m.h.t. lokaler og udstyr. Efter nogen tids indkøringsproblemer har jeg fået gennemført individuel supervision. Supervisionen varetages af en afdelingslæge, der har en særlig interesse for musikterapi og har en gruppeanalytisk uddannelse. Det musikterapeutiske arbejde. Patientkategorier. Jeg har haft mange forskellige patientkategorier i individuel musikterapi f.eks. tvangsneurotikere, borderlinepersonlighed, bulimi- og anoreksipatienter, manio-depressive og skizofrene. Henvisning. De 2 grupper på sengeafdelingen er lukkede grupper, som patienterne skal henvises til på behandlingskonferencer. For alle henvisninger til musikterapi er musikterapeuten visitator, dog undtaget den lukkede afdeling, hvor visitationen sker i et samarbejde med afdelingspersonalet. Musikterapi og metode. Efter jeg er kommet på fuld tid, har jeg haft en ugentlig gruppe på hver sengeafdeling, samt 2 x 1/2 time om ugen på lukket afdeling. I dagafdelingen har jeg en gruppe om ugen. Musikterapien på den lukkede afdeling finder sted i afdelingens stue, hvor der findes et klaver. Jeg har fået fremstillet en vogn og medbringer diverse percussion og Orff instrumenter, samt 2 guitarer. Det særlige ved denne gruppe er, at der er en hurtig patient udskiftning og mange forskellige former for sindslidelser. Formålet er at give patienten mulighed for at udtrykke følelser og stemninger gennem såvel fri improvisation som gennem mere strukturerede spilleoplæg fra mig samt gennem kendte melodier og sange. For grupper på såvel åben som lukket afdeling gælder det at musikterapien er jeg-støttende og indsigtsgivende. Der er en fast co-terapeut fra afdelingen med hver gang, og på den lukkede afdeling er der ligeledes et fast personale fra afdelingen med. 178
15 musikterapi på andre psykiatriske hospitaler i DK Sammenfatning af "Musikterapiens relevans i forhold til den psykiatriske målgruppe". En del af dette materiale er allerede formidlet i Musikterapiklinikkens slutrapport 1. del, hvor klinikleder Inge Nygaard Pedersen har anvendt Musikterapeut Bent Jensen's besvarelser på vores spørgeskema, som grundide i et kapitel om musikterapiens relevans i forhold til den psykiatriske målgruppe. Udfra besvarelserne fra de 5 musikterapeuter kan der opsummeres i følgende 3 områder (af Bent Jensen benævnt som "musikterapiens hovedfunktioner") : 1) -kontakt og kommunikation 2) -identitet, potentialer, ressourcer 3) -udtryk og bearbejdelse af følelser. Ad 1) Ingrid Irgens Møller fremhæver, at musik indeholder grundelementer for tidlig kommunikation; rytme, timing, tempo, intonation, dynamik. I struktureringen af disse elementer opstår barnets første sociale kontakt. Derfor kan musikalsk improvisation bruges som kommunikations- og kontaktform, både til at kontakte barnet og til at undersøge kvaliteten i kontakten. Ifølge Bent Jensen kan musikterapeuten skabe en musikalsk form og struktur, som giver mening for den eller de patienter der deltager, i en atmosfære af tryghed og gensidighed. Dette kan medvirke til at ændre patientens forståelse af sig selv og sit forhold til andre. Endvidere mener Bent Jensen at vægtning af det oplevelsesorienterede og non-verbale element i musikterapi, er en styrke ifh.t. at opnå følelsesmæssig kontakt med psykiatriske patienter, der i mange tilfælde er angste for den verbale kontakt. Med Inger Bak's ord er musikterapiens force dens førsproglige natur og symbolbærende egenskab. På meget nænsom vis kan patienten komme til erkendelse af retten til egen eksistens og af egne behov, hvilket Inger Bak betragter som to knudepunkter for behandlingen af henholdsvis den skizofrene og den grænsepsykotiske patient. Ad 2) Torben Moe skriver, at hans musikterapipraksis overordnet har til hensigt at hjælpe patienterne med at få øget selvtillid og selvforståelse, 179
16 således at de bliver bedre i stand til at klare sig selvstændigt i deres daglige liv både på og udenfor hospitalet. Dette er i tråd med Bent Jensen, der skriver at musikterapi giver patienten mulighed for at komme i kontakt med og udvikle skabende potentialer. Fremfor for at fokusere på sygdom, fokuseres der på at styrke patientens identitetsfølelse. Ad 3) Mange patienter lider af en følelse af fremmedgjorthed og uvirkelighedsfølelse. Ifølge Bent Jensen har musikterapeuten musik som et velegnet redskab, til at arbejde med patientens jordforbindelse (grounding) og nærvær. Ingrid Irgens Møller nævner, at der i det musikalske samspil er gode muligheder for at skærpe og fastholde opmærksomhed. Alle mennesker har et potentiale til at udtrykke sig musikalsk. Ingrid Irgens Møller hævder at musik bliver opfattet som følelsesmæssig kvalitet og kan være en udtrykskanal for følelser og et middel til at komme i kontakt med følelser. Musikken giver bl.a. mulighed for at afreagere, skriver Bent Jensen, enten direkte eller mere sublimt. Dette gøres sammen med musikterapeuten, som kan rumme udtrykket og give noget tilbage. Musikalsk samvær har en værdi i sig selv, samtidig med at det kan være terapeutisk målrettet og kan give brugbare informationer om patienterne, skriver Bent Jensen. Sammenfatning af "Vurdering af musikterapiens behandlingsmæssige effekt". Torben Moe har i forbindelse med et forskningsprojekt om musikterapi gennemført et formaliseret projekt mhp. at vurdere effekten af musikterapi. Dette med fokus på at beskrive 9 patienter's udbytte og syn på et musikterapiforløb af 6 mdr. varighed i gruppe med brug af metoden CIM. Torben Moe har brugt spørgeskema,: CAF Scale, Psykologisk Tests, samt Terapeuternes "Logbogsnotater" baseret på patienternes oplevelser under musiklytning. 1 1 Beskrevet af Torben Moe i Nordisk Tidsskrift for Musikterapi 7,1, s under titlen 'Musikterapiforløb med skizotypisk patient udfra en modifikation af metoden Guided Imagery of Music, GIM.' 180
17 musikterapi på andre psykiatriske hospitaler i DK Blandt besvarelserne fra de 6 musikterapeuter er der generelt enighed om, at det er svært at udskille og bedømme musikterapiens effekt fra effekten af den samlede behandling. I et forsøg på at strukturere denne sammenfatning kategoriserer vi besvarelserne i tre områder: l. musikterapi som et rum for væren og vækst 2. observationer i musikterapi 3. den terapeutiske alliance. ad.l. Alle er enige om, at musikterapien repræsenterer et rum for væren og vækst. Ingrid Irgens Møller skriver - at musikterapi en ofte fungerer som et fristed, hvor børnene kan udtrykke følelser og få styrket selvtillid. Noget lignende nævner Bent Jensen i sit arbejde i grupper på lukkede psykiatriske afdelinger. Han fremhæver de psykotiske patienter, der ofte er i krise når de kommer til en akut psykiatrisk afdeling. Musikterapien kan rumme at disse patienter er voldsomme og kaotiske, og kan transformere denne energi til noget brugbart i musikterapien. I forbindelse med vurderingen af effekten skriver Bent Jensen, at han i mødet med patienterne senere i behandlingsforløbet erfarer, at det har betydet meget for dem at deltage i musikterapi netop i en fase af deres liv, hvor de har følt sig utrolig magtesløse og kaotiske. Inger Bak nævner musikterapien som det sted, hvor patienten tager de første spæde skridt til udvikling og forandring, hvorefter de afprøves i miljøet. ad.2. I musikterapi ses sider af patienten, som kan være vigtige observationer i den samlede observation af patienten. Ingrid skriver at barnet ofte viser ressourcer i musikterapien, som det ikke viser i andre situationer. Det øvrige personale har givet udtryk for, at barnet ses fra en anden vinkel i den musikalske kommunikation og derigennem har personalet fået værdifulde oplysninger. Lignede skriver Bent Jensen i forbindelse med musikterapigrupper på den akutte psykiatrisk lukkede afdeling: På et tidligt tidspunkt i patienternes indlæggelse kan vigtige observationer gøres, hvilket bia. også er til gavn for det øvrige personale, og kan medvirke til en konstruktiv dialog med patienten, skriver Bent Jensen. 181
18 ad.3. Til slut omkring det terapeutiske forhold og den terapeutiske alliance skriver Ingrid Irgens Møller, at musikken har evne til at styrke gensidigheden i kommunikationen med barnet. Bent Jensen fremhæver at han i kraft af sin stilling ofte kan følge patienten over længere tid, selvom denne bliver flyttet rundt i systemet. I forhold til, at det ofte er svært at etablere kontakt til psykiatriske patienter er denne kontinuitet af stor vigtighed. Dette forhold som Bent Jensen nævner kan ikke siges at være en direkte effekt af musikterapien, men kaster nærmere lys på en svaghed i det psykiatriske system 's struktur. Inger Bak skriver direkte at musikterapi er en god mulighed for at etablere psykoterapeutisk kontakt. Som direkte mål for effekten af musikterapi skriver Inger, at 2 ud af 10 patienter, der starter i musikterapi hurtigt afslutter terapien. Men de der fortsætter gør "metoden til deres egen og deltager med høj mødefrekvens og engagement". Afrunding. Som det fremgår af denne præsentation af 5 danske musikterapeuters arbejde indenfor psykiatrien, er musikterapien integreret som en del af et psykoterapeutisk behandlingstilbud. Det står klart, at der er forskel på hvor etableret og udbygget musikterapien er på de pågældende institutioner. Hvad angår den overordnede musikterapeutiske indfaldsvinkel, kan vi på baggrund af disse besvarelser konstatere en fælles og grundlæggende psykoterapeutisk forholdemåde, hvor det mellemmenneskelige møde mellem patient og musikterapeut står centralt. Det kreative potentiale hos den enkelte patient er et vigtigt omdrejningspunkt for den terapeutiske proces. Derudover har flere musikterapeuter udviklet specifikke musikterapeutiske metoder. Eksempelvis anvender Torben Moe GIM i en form der er tilpasset til en psykiatrisk patientgruppe, Bent Jensen har udviklet en metodik til gruppemusikterapi på de lukkede afdelinger, og efterudannelse af co-terapeuter til dette formål. Ingrid Irgens Møller har udviklet en assessmentprocedure i arbejdet med børn der er indlagt på børnepsykiatrisk afdeling. Dette mener vi synliggør at der er en kontinuerlig udvikling indenfor musikterapi i fh.t. psykiatriske målgrupper, hvilket kan betragtes som en afspejling af musikterapiens begyndende forankring i psykiatrien. 182
Psykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereBESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB
BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM) Fælledvej indgang 42 4200 Slagelse Tlf. 58 55 93
Læs mereINTRODUKTION TIL I-STILLING
Holstebro, d. 9. januar 2004 INTRODUKTION TIL I-STILLING Psykiatrisk afd., P, ved Holstebro Sygehus, dækket et befolkningsgrundlag på ca. 120.000 indbyggere svarende til Ringkøbing Amts 9 nordlige kommuner.
Læs merePsykiatrisk afdeling. Organisation:
+ Psykiatrien i Region Syddanmark Ledende ergoterapeut tlf.: 99 44 83 91 Psykiatrisk afdeling Klinisk underviser tlf.: 99 44 83 92 Ergoterapien Ergoterapien tlf.: 99 44 83 90 Østre Hougvej 70 5500 Middelfart
Læs merePsykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt
Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt kontaktperson Susanne Vakker Maass, uddannelseskoordinator Voksenpsykiatrisk afd. Kolding-Vejle Januar 2013
Læs mereKlinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose
Klinik Børn og Unge Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose Denne pjece er til dig, der skal have et forløb i Ambulatorium for Autisme og Psykose og dine forældre. Pjecen indeholder forskellige
Læs mereVelkommen til børne- og ungdomspsykiatrien
Klinik Børn og Unge Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien Dag- og Sengeafsnit BU1 Denne pjece er til dig, der skal indlægges i Klinik Børn og Unge, enten i vores dag- eller sengeafsnit og dine forældre.
Læs mereSpecialkonsulenterne VISO
Specialkonsulenterne På Egebakken er det eleven, der er i centrum, derfor arbejdes der meget koncentreret og målrettet med at afdække den enkelte elevs kompetencer og udviklingspotentialer. Løbende udarbejdes
Læs mereD.6. januar 2016. Kære Psykiatriudvalg for Region Hovedstaden
D.6. januar 2016 Kære Psykiatriudvalg for Region Hovedstaden Først skal vi takke for den mulighed, vi har fået for at redegøre for de udfordringer,vi ser ved ydelsesregistreringerne i Psykiatrien og som
Læs mereVejledning - Inspektorrapport
Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer
Læs mereGeriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.
4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/
Læs mereKlinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for ADHD
Klinik Børn og Unge Velkommen til Ambulatorium for ADHD Denne pjece er til dig, der skal have et forløb i Ambulatorium for ADHD og dine forældre. Pjecen indeholder forskellige praktiske oplysninger, og
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereFORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M
FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereKursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi
Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske
Læs mereSOMATIKKEN PSYKOLOGER I
Interview Af Astrid Nordbo fotos: bam/scanpix PSYKOLOGER I SOMATIKKEN På Rigshospitalet findes en stor psykologarbejdsplads: Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning. Vi har talt med klinikkens
Læs mereJeg har gennem årene haft forskellige Co.-terapeuter med i grupperne, dels en socialrådgiver, siden en ergoterapeut og sidst en musikterapeut.
Praksisbeskrivelse for Karen Collin 2005 Baggrund: Jeg er uddannet ergoterapeut i 1990 fra Kbh. og har siden arbejdet i psykiatrien. Dels på Sikringsafsnittet, dels forskellige åbne døgnafsnit. I de sidste
Læs merePræsentation. Hanne Holm: afdelingssygeplejerske i Q1. Ida Dam: sygeplejerske i Q1
Præsentation Hanne Holm: afdelingssygeplejerske i Q1 Ida Dam: sygeplejerske i Q1 Ressourcerne Tre senge Case manager (læge) KISS-team med 6 medarbejdere (sygeplejersker, sosu-ass og ergoterapeuter) Psykoterapeuter
Læs merePraktikstedsbeskrivelse Psykoseteam, Vejle
Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Psykoseteam, Vejle kontaktperson Susanne Vakker Maass, uddannelseskoordinator Voksenpsykiatrisk afd. Kolding-Vejle Under overskrift Maj 2014 1
Læs mereLysten til. livet. Det er fem
Psykiatri Af Eva Nitschke Lysten til På Glim Refugium har en gruppe sindslidende med misbrug mulighed for at skabe sig en anderledes hverdag langt væk fra det gængse hospitalsmiljø. Egen permanent bolig
Læs mereStatusnotat Montebello forår 2016
Indledning I lighed med statusnotatet fra tidligere år, er dette notat skrevet for at skabe overblik over de ændringer af såvel patient rettet karakter som bygningsmæssige forhold der har fundet sted på
Læs mereEvaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013. v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS
Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013 v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS Formål og opdrag Evalueringen gennemført for FolkeFerieFonden Arbejdsmarkedets Feriefond støtter FolkeFerieFondens
Læs mereKVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86
KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 BRØNDBY KOMMUNE 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Visitationskriterier... 4 Serviceniveau og
Læs mereProjektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus
Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Indhold 1. Projektets formål... 2 2. Projektets målgruppe/patientgruppe... 2 3. Beskrivelse af projektets
Læs mereIllness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen
Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental
Læs mereBeskrivelse af klinisk undervisningssted:
Beskrivelse af klinisk undervisningssted: Hedebo Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Tlf.: 98823166 Fax: 98824055 E-mail: hedebo@99454545.dk Klinisk underviser: Anna Grandjean Gleerup E-mail til klinisk
Læs mereU&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud
U&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud Beskrivelse af målgruppen: Til U&B-afdelingen visiteres normaltbegavede elever med svære personligheds- og kontaktmæssige vanskeligheder, som kræver længerevarende
Læs merePsykiatrisk Klinik Køge
Psykiatrisk Klinik Køge Velkommen til Psykiatrien, Region Sjælland Psykiatrien, Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling
Læs mereBørneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven
Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 platanhaven@odense.dk www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene
Læs mereBeskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev
Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Plads til faglig og personlig udvikling Et positivt og lærende arbejdsmiljø Udarbejdet oktober 2007/rev. december
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs merePsykiatrien i Region Sjælland
Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien i Region Sjælland tilbyder undersøgelse, diagnosticering og behandling enten ambulant eller ved indlæggelse i åbne eller lukkede afsnit. Patienter i de lukkede
Læs mereEvaluering af læreplaner 2013
af læreplaner 2013 Denne evaluering er lavet med afsæt i Lyngby Taarbæk kommunes skabelon for evaluering af læreplan. Det har ikke føltes helt naturligt hele vejen igennem, men måske skyldes dette, at
Læs mereVelkommen til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Velkommen til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense www.psykiatrienisyddanmark.dk Børne- og Ungdomspsykiatri Odense Børne- og Ungdomspsykiatri Odense
Læs mereBeskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Århus Universitetshospital, Risskov hører under Psykiatri og Social Midtjylland. Yderligere oplysning om psykiatrien i
Læs meresundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.
Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereKirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156
Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter
Læs mereCenter for Socialpsykiatri og Neuropædagogik.
Center for Socialpsykiatri og Neuropædagogik. Socialpsykiatriske fagspeciale. Næstved Kommune Indholdsfortegnelse Lovgrundlag:... 3 Generel beskrivelse af tilbudstypen Socialpsykiatriske fagspeciale....
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereKompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath
Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber
Læs mereBLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv!
BLIV BRUGERLÆRER og få indsigt i dit liv! En brugerlærer fortæller, inspirerer og motiverer Nu har du chancen for at blive brugerlærer. Det er et godt tilbud til dig, der gerne vil hjælpe andre og ikke
Læs mereØget livskvalitet gennem musik, terapi og fællesskab
Øget livskvalitet gennem musik, terapi og fællesskab Af kommunikationsmedarbejder Lene Horsholt 1 og tilrettelagt til dette tidsskrift af musikterapeut Charlotte Dammeyer. Kontakt: c.dammeyer@rn.dk Fem
Læs mereKlinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Klinik Børn og Unge Velkommen til Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Denne pjece er til dig, der skal have et forløb i Ambulatorium for Spiseforstyrrelser og som barn/ung dine forældre. Pjecen indeholder
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-
Læs merePsykiatrien i Region Syddanmark
Ambulant Terapi Afsnit; Vejle Sygehus Psykiatrien i Region Syddanmark Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf.: 79 40 58 44 E-mail: psykiatrisk.afdeling@slb.regionsyddanmark.dk Antal praktikpladser Modul Tidspunkt
Læs mereBehandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013
Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering
Læs mereTrinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin
UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereBilag 1b til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien
Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1B Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla
Læs mereBESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland
BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Region Sjælland Udarbejdet af: Ansvarlig klinisk underviser Dorthe Tange Medicinsk afd. 13 25/5 2011 Indholdsfortegnelse: 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold.
Læs mereResultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:
Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages
Læs mereKvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Læs mereCENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK
PULJE FOR PERSONALEPOLITISKE PROJEKTER REGION SYDDANMARK SAMKLANG MUSISK SAMARBEJDE AFSLUTTENDE RAPPORT CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK Indhold Projektets
Læs mereGenerel klinisk studieplan Aarhus Kommune Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Det Opsøgende Team.
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering hører under driftsområdet for. Teamet er organiseret i Socialforvaltningen, som er en del af Social- og Beskæftigelsesforvaltningen
Læs mereBilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland
Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Brønderslev Kommune 2 Bilateral Sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Indholdsfortegnelse INDLEDNING.................................................................................................
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereBeskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering hører under Region Midtjylland. Almenpsykiatrien er opdelt i en række afdelinger: Affektiv Afdeling, der består af sengeafsnittene
Læs mereBeskrivelse af klinisk undervisningssted:
Beskrivelse af klinisk undervisningssted: Socialpsykiatrien Aalborg Kommune Botilbudområdet Klinisk underviser: Mille Schroll E-mail til klinisk underviser: mis-aeh@aalborg.dk Telefon til klinisk underviser:
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereintroduktion til udskrivningsguiden
introduktion til udskrivningsguiden Til medarbejdere og patienter i Region Hovedstadens Psykiatri skrevet af tidligere patienter i samarbejde med pårørende og medarbejdere fra psykiatrien 2014 Projekt
Læs mereRammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.
Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt
Læs mereINTRODUKTION TIL UDSKRIVNINGSGUIDEN
INTRODUKTION TIL UDSKRIVNINGSGUIDEN TIL MEDARBEJDERE OG PATIENTER I REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI SKREVET AF TIDLIGERE PATIENTER I SAMARBEJDE MED PÅRØRENDE OG MEDARBEJDERE FRA PSYKIATRIEN 2014 PROJEKT
Læs mereKlinik for ergoterapi og fysioterapi
Klinik for ergoterapi og fysioterapi Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på,
Læs mere1. Rejsebrev. Angerlarsimaffik Uulineq
1. Rejsebrev Angerlarsimaffik Uulineq Studerendes navn: Emma Bertelsen Studienummer: HV12005 E-mail.: 1016356@ucn.dk Praktikperiode: 2. el. 3. 3. praktikperiode Praktik fra til: dd.mm.år: 01.08.2014-31.01-2015
Læs mereCenter Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft
Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mereUndersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen
Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede
Læs mereCenter for Spiseforstyrrelser,
Center for Spiseforstyrrelser, afsnit U2 Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt
Læs mereDe aktuelle ventetider i Region Syddanmark, incl. sammenligning med de øvrige regioner ift. de diagnoser, der har de længste ventetider.
Område: Det psykiatriske område Afdeling: Psykiatri og socialstaben Journal nr.: Dato: 15. september 2010 Notat De aktuelle ventetider i Syddanmark, incl. sammenligning med de øvrige regioner ift. de diagnoser,
Læs mereForældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov
Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have
Læs mereVelkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008
Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk
Læs mereGenerel klinisk studieplan - Modul 8 Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling M, M-Ambulatoriet
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering M-ambulatoriet er organisatorisk placeret under afdeling M, som er afdeling for organiske psykiske lidelser og akutmodtagelse.
Læs mereKlinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Træningsafdelingen (TAR) i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 5 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Ringe, Gislev og Espe (ved Ringe)
Læs mereMusik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben
Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen
Læs mereSkriftlige orienteringer til SLS-Bestyrelsens møde 10. januar 2016
Skriftlige orienteringer til SLS-Bestyrelsens møde 10. januar 2016 5.1 Lokalbestyrelser 5.1.1 SLS-Bornholm 5.1.2 SLS-DST 5.1.3 SLS-Esbjerg 5.1.4 SLS-Hillerød 5.1.5 SLS-Hjørring 5.1.6 SLS-Holstebro 5.1.7
Læs mereVores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.
Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor
Læs mereVelkommen til bostedet Welschsvej
Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereSkema til kortlægning af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i Valmuen Børnehaven
Skema til kortlægning af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i Valmuen Børnehaven Fysisk arbejdsmiljø Nævn 3 ting der fungerer godt i dit fysiske arbejde Lokalerne Gode lokaler Dejlig lys og venlig inst.
Læs mereGenerel Klinisk Studieplan
VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Generel Klinisk Studieplan For modul nr. 8 For Afsnit U1 & U2 på Børnepsykiatrisk Afd. BUC Herning Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige
Læs mereIntroduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H.
Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Indledning Dronning Ingrids Hospital tjener som lokalsygehus for distriktet Nuuk og som landsdækkende sygehus for de øvrige distrikter. Optageområdet
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i
Læs merePRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN
Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereEgholt miljøterapeutisk behandling
Egholt miljøterapeutisk behandling På Egholt praktiseres en miljøterapeutisk behandling. Miljøterapi er en gennemtænkt opbygning af et givent miljø fysisk, psykologisk og kulturelt så det fremmer synliggørelsen
Læs mereKolding Misbrugscenter
1 Årsrapport for tilsyn 2012 Voksenområdet Kolding Misbrugscenter Oplysninger om tilbuddet Tilbudets navn: Kolding Misbrugscenter Tilbudstype: SEL. 101. Misbrugscentret yder dagbehandling til alkohol-og
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereServicedeklaration Individuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN
Servicedeklaration Individuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN Adr.: Jyllandsgade 5 By: 9700 Brønderslev Telefon: 9945 4464 Afdelingsleder: Rikke Jæger Pedersen
Læs mereKræft i gang med hverdagen
SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk
Læs mereTelemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013
Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013 BRED ENIGHED BLANDT SUNDHEDSPERSONALET: TELEMEDICIN BIDRAGER POSITIVT TIL BEHANDLING AF KOL KOL PATIENTER
Læs mereSammenfattende notat: Input fra den afholdte temadag om voksenudredningsmetoden (VUM)
Sekretariat for rammeaftaler, august 2014 Sammenfattende notat: Input fra den afholdte temadag om voksenudredningsmetoden (VUM) Resumé: På baggrund af temadagens drøftelser og kommunernes besvarelse af
Læs mereUndervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt
Læs mereKRAM screeninger med fokus på Alkoholscreening. Jf. anbefalingerne i Den Danske Kvalitets Model(DDKM) skal patienters behov
KRAM screeninger med fokus på Alkoholscreening Jf. anbefalingerne i Den Danske Kvalitets Model(DDKM) skal patienters behov for: Forebyggelse og sundhedsfremme (Standard 2.16.2) vurderes i jf: Patienters
Læs mereKOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen
KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,
Læs mereÆldreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12
Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann
Læs mere