JULI 2015 HERNING KOMMUNE VANDLØBSRESTAURERING TRANHOLM BÆK OG ETABLERING AF GRØFT VED RUGVÆNGET

Transkript

1 JULI 2015 HERNING KOMMUNE VANDLØBSRESTAURERING TRANHOLM BÆK OG ETABLERING AF GRØFT VED RUGVÆNGET

2 HERNING KOMMUNE VANDLØBSRESTAURERING I TRANHOLM BÆK OG ETABLERING AF GRØFT VED RUGVÆNGET, VILDBJERG ADRESSE COWI A/S Nupark Holstebro TLF FAX WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 3 2 Eksisterende forhold Vandløbs- og recipientforhold Vandløbsopland Afstrømninger Arealanvendelse og jordbundsforhold Ejerforhold 7 3 Projektforslag Beskrivelse Åbne tilløb og rørtilløb 9 4 Konsekvenser Hydrauliske forhold Afvandingsforhold Vandløbskvalitet Landskabelige forhold 10 5 Tidsplan 11 6 Bilag 11 PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. VERSION 3.0 UDGIVELSESDATO 14. juli 2015 UDARBEJDET MKSL KONTROLLERET KGAN GODKENDT KGAN

3 2/14 RESTAURERINGSPROJEKT FOR TRANHOLM BÆK BILAG Bilag A Tranholm Bæk. Eksisterende- og projektforløb 12 Bilag B St Længdeprofil, åben grøft ved Rugvænget. 13 Bilag C St Længdeprofil, Tranholm Bæk. 14

4 RESTAURERINGSPROJEKT FOR TRANHOLM BÆK 3/14 1 Baggrund Tranholm Bæk er et knapt 4 km langt vandløb, der har sit løb øst for Vildbjerg by i Herning Kommune. Nogle steder er bækken et udrettet vandløb med få bugtninger og ringe fysisk variation. Andre steder er der store fald og små styrt. Varierende vandføring medfører sandvandring. Bækken har flere steder lave brinker og udsatte områder oversvømmes. Tranholm Bæk er i dag væsentlig påvirket af regnvandsudledning og udledning af opblandet spildevand. Tranholm Bæk er medtaget i Herning Kommunes Spildevandsplan Vildbjerg By skal have flyttet en del regnvand fra fælleskloakering til separatkloakering som følge af denne og tillæg nr. 18 hertil. I Vandplanen for Ringkøbing Fjord 1 er tidsfristen for indsats ved Tranholm Bæk udsat til senere planperiode. Med dette restaureringsprojekt foretager Herning Kommune flere tiltag, der sikrer forbedret fysiske forhold for biologien i Tranholm Bæk. Der foretages blandt andet slyngning af en strækning, udlægning af skjulsten, udjævning af et større fald, restaurering af bunden og nyetablering af en åben grøft. De eksisterende og planlagte forhold fremgår af Bilag A. 2 Eksisterende forhold 2.1 Vandløbs- og recipientforhold Tranholm Bæk er et meter langt offentligt vandløb, der via Rødding Å og Vorgod Å er en del af Skjern Å-systemet, der er udpeget som internationalt beskyttelsesområde, Natura 2000-område N68. Skjern Å afvander til Ringkøbing Fjord, der er udpeget Natura 2000-område N69. Natura 2000-områder er omfattet af EFhabitatdirektivet 2. I Vandplan 1.8 Ringkøbing Fjord er Tranholm Bæk målsat til God tilstand med faunaklasse 5 (går fra 1 til 7 med 7 som bedste klasse). Vandløbets aktuelle tilstand (2007) er Moderat tilstand med faunaklasse 4, og opfylder således ikke miljømålet. Vandplanen beskriver også, at opfyldelse af miljømålet er udsat for Tranholm Bæk til senere planperiode, dels på grund af at det blev vurderet, at opnåelse af miljømålet er forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger, og dels manglende faglig viden om vandløbet. 1 Vandplan Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8. Miljøministeriet, Naturstyrelsen, EF-habitatdirektiv: Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.

5 4/14 RESTAURERINGSPROJEKT FOR TRANHOLM BÆK Restaureringsprojektet for Tranholm Bæk kan medvirke til, at bækken kan opnå målopfyldelse enten i eller efter første planperiode. Vandløbets skikkelse er beskrevet i Forslag til regulativ for kommunevandløb nr. 4 Tranholm Bæk, april 2002, på grundlag af en opmåling i Der er to små styrt på hver 25 cm kort før udløbet til Rødding Å (st. 24 og st. 31). Desuden er der 7 broer med større veje, 7 broer med mindre veje og stier samt en jernbanebro, der fører over vandløbet. Tranholm Bæk har større tilløb fra Skaulkjær Bæk (st. 634) og fra Merrild Bæk (st. 2274). Desuden er der en række mindre tilløb fra dræn og regnvandsbassiner. Selve Tranholm Bæk er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Omkring Pugdalvej ligger der fire søer/vandhuller, der er registrerede som 3-beskyttede, ligeledes efter Naturbeskyttelsesloven. På strækningen mellem Østergade og Søndergade går Tranholm Bæk gennem en række sø- og moseområder, der er registrerede som 3-beskyttede efter Naturbeskyttelsesloven. 2.2 Vandløbsopland Det topografiske opland til Tranholm Bæk er tidligere beskrevet i en rapport fra COWI 3. Det samlede topografiske opland til bækken er ha, hvori det kloakerede opland ikke indgår. 3 Konsekvensvurdering af regnbetingede udløb til Tranholm Bæk. COWI 2014.

6 RESTAURERINGSPROJEKT FOR TRANHOLM BÆK 5/14 Figur 1. Deloplande til Tranholm Bæk. Kilde: COWI Afstrømninger Under de nuværende forhold stiger dybden i vandløbet voldsomt, når der er en stor regnhændelse. Samtidig betyder de nuværende punktudledninger og vandløbets skikkelse, at vandhastigheden øges pludseligt umiddelbart neden for udløbene og typisk fordobles 3. Afstrømningen fra vandløbsoplandet er beregnet på grundlag af data for perioden fra målestationen i Vorgod Å (DDH 25.18), som har et opland på 288 km². Oplandet til målestationen er således væsentligt større end oplandet til Tranholm Bæk. Man må derfor forvente, at afstrømningen er mere udjævnet ved målestationen end i Tranholm Bæk. Årsmedianen, 10,8 l/s/km², er den vandføring, der over en lang periode netop overskrides i halvdelen af årets dage. Det er således den mest typiske situation. Medianmaksimum, 61,5 l/s/km², er den vandføring, der over en lang periode netop overskrides hver andet år. Det er således en forholdsvis sjælden afstrømning, der typisk indtræffer efter en længere periode med stor nedbør, ofte kombineret med snesmeltning.

7 6/14 RESTAURERINGSPROJEKT FOR TRANHOLM BÆK Vandføringen i vandløbet på strækningen ved byen varierer fra l/s for årsmedian og l/s for medianmaksimum, når man ser bort fra det kloakerede opland. Tabel 1. Karakteristiske afstrømninger i Vorgod Å (DDH 25.18) for perioden Kilde: COWI Afstrømning l/s/km² Minimum 3,9 Sommer 4,1 Vinter 3,9 Maksimum 91,5 Sommer 48,5 Vinter 91,5 Middel 13,4 Sommer 8,4 Vinter 17,1 Medianminimum 5,1 Sommer 5,2 Vinter 6,8 Medianmaksimum 61,4 Sommer 21,9 Vinter 61,4 Årsmedian 10,8 Sommermedian 7,1 Vintermedian 14,0 2.4 Arealanvendelse og jordbundsforhold Ved projektdelen st er der en åbeskyttelseslinje omkring Vorgod Å. Arealet omkring projektstrækningen er udlagt som græsplæne, mere og mindre holdt. Ved projektdel st er vandhullerne vest for bækken registrerede 3- vandhuller. Arealet omkring projektstrækningen er åbent naturareal. Ved projektdel st er området udlagt som græsplane, mere og mindre holdt. Ved projektdel st ligger der tre 3-registrerede vandhuller i en afstand af meter hhv. øst og vest for bækken. Arealet omkring projektstrækningen er på vestsiden overvejende private haver og huse og på østsiden naturareal. Jordbunden langs Tranholm Bæk er primært grovsandet jord ifølge jordartskortet fra Danmarks Geologiske Undersøgelser.

8 RESTAURERINGSPROJEKT FOR TRANHOLM BÆK 7/ Ejerforhold Det forventes at en række matrikler berøres direkte af restaureringsprojektet, se Tabel 2. Del af restaureringsprojekt Tabel 2. Matrikler, der berøres direkte af restaureringsprojektets forskellige dele. Matrikel, Ejerlav St gc Vildbjerg Præstegård, Vildbjerg Herning Kommune 7000p Vildbjerg Præstegård, Vildbjerg Herning Kommune St gb Vildbjerg Præstegård, Vildbjerg Herning Kommune 4aa Vildbjerg Præstegård, Vildbjerg Herning Kommune St ac Burgård, Vildbjerg Herning Kommune 3aa Burgård, Vildbjerg Herning Kommune St b Burgård, Vildbjerg Herning Kommune 12q Burgård, Vildbjerg Herning Kommune 12l Burgård, Vildbjerg Herning Kommune 7000t Burgård, Vildbjerg Herning Kommune Ejer 3 Projektforslag 3.1 Beskrivelse Projektets formål er at forbedre vandløbets økologiske forhold. For at forbedre vandløbets fysiske forhold, sker der indgreb på 5 strækninger i Tranholm Bæk, samt etablering af grøft ved Rugvænget. Stationeringerne i ansøgningen refererer til den eksisterende stationering. Tranholm Bæk løber ned gennem den østlige del af boligområdet i Vildbjerg, jf. Figur 2.

9 8/14 RESTAURERINGSPROJEKT FOR TRANHOLM BÆK Figur 2. Oversigtskort. Del af Tranholm Bæk, der indgår i restaureringsprojektet. Der er medtaget 3-registreret natur. St Udjævning af to mindre styrt og genudlægning af sten og grus. De to styrt ses af længdeprofilet i Bilag C. St Arbejdet langs denne delstrækning har karakter af vedligeholdelse med beskæring af træer og buske samt udlægning af skjul-/læsten. St I dag er afløbet fra en grøft ved Rumarken ført til offentlig kloak. Området omkring skal separatkloakeres som et tiltag i spildevandsplanstillæg nr. 18, og regnvand fra området skal tilføres Tranholm Bæk. Grøften forbindes til bækken med en ny grøft, der bliver 213 m. Der er et fald fra bundkote 39,90 (st. 212,5) til bundkote 37,17 (st. 0) med fald på mellem 2 og 25, og et gennemsnitligt fald på 12,8. Terrænet falder fra kote 41,00 til kote 37,75. Længdeprofil ses på Bilag B. Kronebredden på grøften er ca. 7,5 meter. Tværsnit af grøften ses på Bilag A.

10 RESTAURERINGSPROJEKT FOR TRANHOLM BÆK 9/14 St Strækningen mellem Pugdalvej og Sindingvej er i dag 376 meter. Strækningen slynges og bliver herved forlænget til 441 meter. Se Bilag A. Slyngningen sker med fokus på et optimalt vandløbsprofil inden for de givne rammer. Ved st og st holdes eksisterende koter, og det eksisterende fald på 1,53 reduceres med den ca. 65 meter længere strækning. Med slyngningen er faldet på strækningen 1,39. Det gennemsnitlige fald for hele Tranholm Bæk er 1,35. Vandløbet etableres med en bundbredde mellem 2,4 og 2,7 meter og en kronebredde mellem 3,1 og 4,5 meter. Skråningsanlæg etableres så de varierer mellem 1:1 og 1:3 med fladt anlæg i indersiden af sving og stejlere anlæg i ydersiden af svingene. Sideløbende med det aktuelle restaureringsprojekt arbejdes der med etablering af 7 forsinkelsesbassiner, som følge af separatkloakering af Vildbjerg by beskrevet i tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan. Vandløbet dimensioneres til at håndtere de kommende forhold for afvandingen af området. Der vil blive udlagt stenmateriale til sikring af god fysisk variation. Tilført stenmateriale vil være en kombination af grus og større sten til etablering af skjul. Der etableres gydebanker på delstrækningen. Det kunne være st og Åbne tilløb og rørtilløb St Alle grøfter og eksisterende dræn, der i dag har afløb til den nuværende strækning af Tranholm Bæk, sikres afløb til det nye forløb mellem st Øvrige strækninger Der etableres eller udvides i alt syv regnvandsbassiner (ikke en del af det aktuelle restaureringsprojekt). Tilløb fra disse til Tranholm Bæk sker i følgende stationer: Nye tilløb: 1120, 1590, 2240, 2410 Eksisterende tilløb: 1340, 1495, 1880, 1970 Gamle tilløb fra bassinerne, der bliver overflødige, sløjfes. 4 Konsekvenser I dette afsnit gennemgås de hydrauliske, afvandingsmæssige og miljømæssige konsekvenser af restaureringsprojektet.

11 10/14 RESTAURERINGSPROJEKT FOR TRANHOLM BÆK 4.1 Hydrauliske forhold Der findes i dag kloakoplande i Vildbjerg by, hvor overfladevand fra tage, veje m.m. løber uforsinket ud i Tranholm Bæk. Implementeringen af spildevandsplanstillæg nr. 18 med separatkloakering, betyder, at vandføringen i bækken fremover udjævnes, fordi der etableres forsinkelsesbassiner. Vandføringsforholdene bliver dermed mere naturlige. 4.2 Afvandingsforhold Formålet med restaureringsprojektet er at forberede de fysiske forhold i vandløbet. Restaureringen medfører også forbedrede vandføringsforhold i bækken. Samtidig sikres, at der i de private haver, hvor der i dag sker tidvise oversvømmelser, vil ske færre og mindre oversvømmelser end i dag. Det forventes således, at afvandingsforholdene forbedres. 4.3 Vandløbskvalitet Restaureringsprojektet vil øge den fysiske variation i vandløbet og fjerne små styrt, der spærrer for nogle dyr, og projektet vil derfor forbedre forholdene for bækkens dyre- og planteliv. Der skabes flere og mere varierede levesteder for dyr og planter. Med større biomasse og diversitet kan omsætningen af organisk materiale i vandløbet øges, og dermed opnås en bedre vandkvalitet. På strækningen med slyngningen (st ) er Tranholm Bæk klassificeret som et mellemstort vandløb. I store og mellemstore vandløb kan det forventes, at se en forbedring af tilstanden relativt hurtigt efter endt restaurering 4. Genslyngningen er til gavn for flora og fauna. Udlægningen af groft bundmateriale kan være med til at skabe varierende mikrohabitater i vandløbet. Restaureringsprojektet vurderes dermed at medvirke til opfyldelse af Vandplanens mål om God økologisk tilstand og DVFI på Landskabelige forhold St Der etableres en åben grøft, hvor der i dag er græsarealer. Området bruges som rekreativt areal for de omkringliggende villakvarterer. Etableringen af grøften vil ændre områdets landskabelige udtryk. 4 Kristensen EA, Jeosen N, Nielsen J & Koed A Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. 62 s - Videnskabelig Rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 86.

12 RESTAURERINGSPROJEKT FOR TRANHOLM BÆK 11/14 St Slyngningen af strækningen vil bidrage til forskønnelse af naturarealerne omkring strækningen, og vandløbets forløb vil få et mere naturligt udtryk. Som følge af de mere naturlige forhold er det muligt, at andre vandløbstilknyttede dyre- og plantearter vil indfinde sig på strækningen. 5 Tidsplan Tidsplanen for anlægsarbejdets udførelse vil blive nærmere beskrevet i tilbudsindhentningsmaterialet til entreprenørerne. 6 Bilag

13 12/14 RESTAURERINGSPROJEKT FOR TRANHOLM BÆK Bilag A Tranholm Bæk. Eksisterende- og projektforløb Plantegninger A og A Indeholder også tværprofiler af slyngning mellem st og den nye grøft fra st

14

15

16 RESTAURERINGSPROJEKT FOR TRANHOLM BÆK 13/14 Bilag B St Længdeprofil, åben grøft ved Tegning A Rugvænget.

17

18 14/14 RESTAURERINGSPROJEKT FOR TRANHOLM BÆK Bilag C St Længdeprofil, Tranholm Bæk.

19 Vandløbsrestaurering Tranholm Bæk Længdeprofil st