Lollandsk godsejer rystet over fejl i statens vandløbsdata

Transkript

1 Lollandsk godsejer rystet over fejl i statens vandløbsdata AF CHRISTIAN INGEMANN NIELSEN 10. APRIL 2019 Mød indehaveren af Øllingsøe Gods, Helge Danneskiold-Samsøe en af dansk landbrugs mest foreningsaktive ildsjæle Få danske landmænd kan prale af et forenings-cv som den lollandske godsejer Helge Danneskiold-Samsøe. Den 37-årige indehaver af Øllingsøe Gods lidt udenfor Søllested ved Nakskov er formand for Danske Vandløb og Ryde Å Lav samt bestyrelsesmedlem i både Foreningen Danske Sukkerroedyrkere, Landøkonomisk Selskab og Skodsebølle Vindmøllelaug I/S. Dertil kan tilføjes medlemskaber af Dansk Skovforening, GLS-A, DLS, Patriotisk Selskab, Sektionen for større jordbrug, Dybfrostærter amba, Fjortenmandsforeningen for Nakskov og omegn, Danish Agro, DLG samt

2 Landbrug & Fødevarer, Frøsektionen i L&F og Business L&F plus naturligvis Bæredygtigt Landbrug. På den ene eller anden måde forsvarer alle disse foreninger min planteavlsejendoms overlevelse. Og i planteavlen er vi nødt til at stå sammen for at sikre, at vores virksomheder også er her i morgen. Tager ingen kampen, bliver vi ganske enkelt kørt over af bl.a. restriktioner og forbud, siger Helge Danneskiold-Samsøe. Der er da også rigeligt med sager at tage fat på. Så der er ikke nogle af alle disse foreninger, der bliver arbejdsløse lige foreløbig, lyder det fra en storsmilende lollandsk godsejer. 650 hektar landbrugsjord omkring Øllingsøe Gods Da Bæredygtigt Landbrugs journalist er på besøg på matriklen på Græshavevej denne formiddag i april, er både roerne og byggen netop blevet sået. Og det er spinatens tur i dag, hvis alt går vel, siger Helge Danneskiold-Samsøe og kigger ud ad vinduet. Han har ansvaret for to ansatte, 650 hektar landbrugsjord samt 165 hektar skov. Nævnt i rækkefølge efter flest hektar dyrkes der i 2019 både vinterhvede, vårbyg, roer, spinat og konservesærter på Øllingsøe Gods. Til kamp mod oversvømmelser Mest kendt er Helge Danneskiold-Samsøe nok som formand for foreningen Danske Vandløb der blev stiftet i 2012 og repræsenterer afvandings-interesser for både landmænd og parcelhusejere. Vi landmænd bliver færre og færre, og vores stemme har derfor ikke længere den samme vægt. Derfor er vi nødt til i sådan en sag at samarbejde med husejerne. Det handler kort fortalt om ikke at få vores jorde eller huse oversvømmet, som han formulerer det. Og godsejeren ved i dén grad, hvad han taler om. Helge Danneskiold-Samsøe har selv haft bøvl med forsumpede arealer og har kæmpet ihærdigt for at få så mange vandløb som muligt ud af vandplanerne. Det er faktisk lykkedes meget godt i det sydøstdanske område hvor han roser Lolland Kommunes vandløbsmedarbejder for at have taget sagen alvorligt: Vandløbsmedarbejderen hjalp lokale lodsejere med at virkeligheds-tjekke vandløbene hvormed vi blandt andet kunne påvise, at der ikke er et fald i de

3 lollandske åer på seks promille, sådan som det fremgår af statens optegnelser. Den bløde bund fremgik heller ikke af statens papirer, fortæller han. Jeg er faktisk rimeligt rystet over de mange fejl, der indgår i statens vandløbsdata. Men jeg må bare tage hatten af for vores lokale kommune, der fra begyndelsen satte ressourcer af til arbejdet med en arbejdsgruppe, der blev en slags undergruppe til vandrådsarbejdet. Her har den ansvarlige embedsmand set det som sin rolle at få styr på fakta og vel at mærke efterfølgende få disse fakta kommunikeret ud til arbejdsgruppen. Det er også sådan, jeg ser embedsmandens rolle, tilføjer Helge Danneskiold-Samsøe. På den efterfølgende køretur forbi hvede-, byg- og spinatmarker ud til et af de lokale vandløb erkender godsejeren dog, at vandrådsarbejdet desværre har haft trange kår mange andre steder i landet, hvor der ikke har været tilsvarende tid eller vilje til at give de lokale åer et virkeligheds-tjek. Den helt groteske sag fra Tølløse med Ole Olsens okkerholdige vandløb der går gennem et betonrør i fire meters højde og alligevel fortsat betegnes som et naturligt vandløb og derfor indgår i vandplanerne med krav om god økologisk tilstand betegner han som decideret vanvittig. Dokumentation af gravearbejde er ikke altid nok Også lokalt er der stadig udfordringer: Her på stedet afvandes ud til Ryde Å, der mange steder er rettet ud, og som længere nedstrøms består af en gravet pumpekanal ud til en kunstig pumpestation. Alligevel afviser staten fortsat at kalde vandløbet kunstigt. Man holder fast i betegnelsen stærkt modificeret, selv om Helge Danneskiold- Samsøe i sine høringssvar har indsendt flere gamle fotografier fra Højreby Lokalhistoriske Arkiv, der dokumenterer datidens gravearbejde.

4 Bæredygtigt Landbrug er han medlem af på grund af BL s vedholdende kamp for blandt andet faglighed, fakta og ikke mindst målestationer. En mission, der deles med Danske Vandløb. Jeg meldte mig ind i BL, dengang Vagn Lundsteen var direktør for foreningen. Han er i dag planteavlsrådgiver, men også dengang følte jeg, at han virkelig talte planteavlernes sag, forklarer godsejeren. Det glæder mig, at Landbrug & Fødevarer er gået sammen med Bæredygtigt Landbrug i vandområdeplansagen og nu skal i Højesteret sammen. Det er fantastisk, når de to organisationer kan samarbejde, hvilket vi også har set omkring vandløbslovgivningen. Det er bare med at stå sammen og supplere hinanden, mener han. Familiearven forpligter På spørgsmålet om, hvorvidt Helge Danneskiold-Samsøe skal være landmand resten af livet, lyder der et hurtigt og stort: Ja!

5 Der er ingen som i absolut ingen tvivl at spore i stemmen. Og det klare svar skyldes ikke kun passionen for erhvervet men også forpligtigelsen som ottende generation på dét gods, der har været i familiens eje siden Godset skal selvfølgelig også fortsætte i familiens eje efter min tid, garanterer Helge Danneskiold-Samsøe. Vanvittigt socialdemokratisk forslag Generationsskifter skaber økonomiske kvaler overalt i dansk landbrug og formanden for Danske Vandløb frygter, at situationen kan forværres med en ny regering: Socialdemokraten Henrik Sass Larsen har argumenteret for, at arveafgiften bør stige fra 6 til 30 %. Problemet er, at landmandens eneste mulighed for at betale sådan en sum er at sælge ud af produktionsapparatet for det er her, hele egenkapitalen er bundet. Det gælder også her på stedet. Derfor er forslaget helt vanvittigt det vil virkelig gøre en i forvejen svær situation meget værre, spår han.

6 Og selvfølgelig stemmer Helge Danneskiold-Samsøe ved det kommende folketingsvalg. Trods det lange forenings-cv har han dog aldrig været medlem af et politisk parti: Jeg synes måske, der er visse fordele ved at være uafhængig af den slags. Og intet parti er jeg fuldstændig enig med i alting. Men jeg synes, man skal stemme. Og jeg synes, man skal stemme personligt. Der er forskel på kandidaterne og ikke mindst på, hvor landbrugsvenlige de er, lyder det. Han er veganer og så er man i mindretal i denne branche! Sidstnævnte postulat og meget andet vil en masse landmænd landet over uden tvivl give lollikken ret i. Til gengæld er der i hvert fald ét emne, hvor Helge Danneskiold-Samsøe med garanti udgør et mindretal, når han mødes med kolleger i branchen: Han er veganer. Det er klima- og miljø-problematikken, der har fået mig til at droppe kødet. Jeg gør, hvad jeg kan, for at hveden bruges til industri eller brød, byggen til malt osv., altså at afgrøderne ikke anvendes som foder til dyr. Det har min interesse også fordi jeg kan se, hvordan det ændrede klima påvirker blandt andet vandløbene med mere ekstrem nedbør og tørke. Men det er lidt anstrengende altid at skulle være i forsvars-position, fordi jeg nu synes, som jeg gør. Folk forbinder det med en masse negativt at være veganer, selv om det ikke er det for mig. Og jeg bryder mig egentlig ikke om at blive sat i bås, blot fordi jeg har truffet et valg på det her område, siger Helge Danneskiold-Samsøe. Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst og foto)