VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET GRØFTEKANTEN. Troldestuen

Transkript

1 VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET GRØFTEKANTEN Troldestuen 1

2 Troldestuen Troldestuen er normeret til 7 børn i alderen 0 6 år. Målgruppen for Troldestuen er børn, der er væsentligt forsinkede i deres udvikling. Der er ansat tre pædagoger på fuld tid, en pædagog på 31 timer og en pædagog på 20 timer. De børn som går på troldestuen har alle, i større eller mindre grad, brug for en tydelig struktur i omgivelser, der giver ro og plads til de enkelte børns behov. Fælles for børnene vil ofte være, at de er meget let afledelige og derfor har brug for ro omkring sig for at kunne koncentrere sig om f.eks. måltider, af og påklædning, leg eller anden aktivitet. Det er også vigtigt at tingene foregår på samme måde hver dag, så børnene ikke bliver afledt af for mange uforudsete ting. På Troldestuen er vores hverdag derfor bygget op omkring en fast daglig og ugentlig struktur. Indenfor den ramme, vil det være individuelt, hvad hverdagen indeholder for det enkelte barn, men målet for den enkelte vil altid være så høj en grad af livskvalitet og så optimal en udvikling som muligt. På Troldestuen arbejder vi tæt sammen med vores samarbejdspartnere om at skabe den bedste hverdag for børnene. Vi har ugentlig mulighed for at få vejledning fra vores talepædagog. Derudover får vi supervision ca. hver 8 uge af talepædagog og psykolog / pædagogisk konsulent. Dette foregår ud fra et skriftligt og mundtligt oplæg fra Troldestuen. Børnene på Troldestuen har hver en primær og en sekundær kontaktperson. Det er kontaktpersonernes ansvar, at de aftaler der er omkring det enkelte barn bliver udført. Det vil så vidt muligt være kontaktpersonerne der deltager i de møder der er omkring barnet. Inklusion Troldestuen er en del af Grøftekantens børnehave. Det betyder at vi også laver aktiviteter sammen med de øvrige stuer i huset. Først og fremmest er vi alle på legepladsen sammen hver dag. Det giver gode muligheder for at knytte kontakter på tværs af stuerne og det er et godt sted at være sammen, da der er masser af plads og dermed færre tætte påvirkninger og færre konflikter. Vi har flere årlige traditioner, som vi er fælles om, f.eks. julehygge i december, påskefrokost og fælles samling en gang om måneden. I hverdagen er der også mulighed for at lege på de andre stuer eller mulighed for at andre børn kommer ind på Troldestuen og leger. Det vil være forskelligt, hvad det enkelte barn har lyst til/behov for. I perioder kan der være børn på Troldestuen der er nødt til at have døren til gangen lukket. Dette betyder ikke, at børnene ikke kommer ud i resten af børnehaven. 2

3 Aflevering og afhentning. Barnet kommer ind på stuen og sætter sin madkasse i køleskabet. Vi udveksler informationer om barnet, er der sket noget særligt siden i går, er det evt. en anden der henter barnet, eller er der særlige hensyn at tage til barnet lige den dag? Da vores samling er en meget udbytterig stund for børnene er det vigtigt at de er afleveret inden kl.9.00 så de kan nå at være med til samling. Af hensyn til formiddagens aktiviteter og vores planlægning af dagen, vil vi gerne bede jer om at ringe inden kl. 9.00, hvis jeres barn kommer senere, er syg eller holder fri. Når forældrene henter barnet om eftermiddagen fortæller vi kort om hvordan barnet har haft det, vi fortæller om aktiviteter og sjove oplevelser. Der vil også stå lidt om på døren, hvad vi har lavet i løbet af dagen. Vi giver også eventuelle beskeder videre fra vores talepædagog. Der kan normalt ikke afleveres og afhentes børn i tids rum: Alle dage (vi holder samling) Alle dage (vi spiser frokost) Alle dage (vi spiser eftermiddagsmad) Mandag formiddag i vintermånederne går vi til musik (forældrebetalt) Hvis der opstår situationer, hvor I har brug for at aflevere eller hente jeres barn i de pågældende tidsrum, så aftal det med os på stuen i forvejen. Forældresamarbejde Inden barnet starter på Troldestuen inviteres familien på besøg og forældrene inviteres til et introduktionsmøde om Troldestuen. Her har vi mulighed for at høre om barnet og om der er særlige ting vi skal tage hensyn til. Efter ca. tre måneder inviteres forældrene til en snak om barnet og, hvordan det har været for barnet at starte på Troldestuen. Det er vigtigt for os at vi har et godt forældresamarbejde. I hverdagen vil der altid være tid til en snak om, hvordan barnet har haft det og tid til at hjælpe barnet med at fortælle om særlige oplevelser der lige har været den dag. Hvis I som forældre har brug for en mere uddybende snak om Jeres barn, kan vi altid aftale et møde så vi har god tid til at snakke sammen. Vi vil også altid være parat til at hjælpe Jer med råd og vejledning, hvis I ønsker det. Vores fokuspunkter i hverdagen Det er det enkelte barns trivsel og udvikling, der er i højsædet hos os. Udover den overordnede struktur er der ikke noget der nødvendigvis er ens for børnene. I hver eneste aktivitet tilpasses forventningerne og kravene til det enkelte barn. Det der er godt for det ene barn, er ikke nødvendigvis godt for det andet barn. Børnene er alle på forskellige udviklingstrin og det enkelte barn er også på forskellige udviklingstrin på forskellige områder. 3

4 I hver eneste aktivitet tilpasses forventningerne og kravene til det enkelte barn. F.eks. kan en leg med trylledej for det ene barn være en aktivitet, hvor sansestimulation, som at røre ved og smage på dejen være målet. Målet for et andet barn kan være, at øve sig i at koncentrere sig mens der er andre tilstede. Uddybning af de forskellige aktiviteter opdelt efter institutionens læreplaner Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets alsidige personlige udvikling: Samling. Hver dag klokken 9.00 holder vi samling. Det er vores vigtigste aktivitet og samlingspunkt i løbet af dagen. Vi træner mange ting ved den lejlighed. Børnene henter selv deres pude, finder deres plads i rundkredsen og sætter sig. Vi holder hinanden i hænderne og synger vores morgensang, siger godmorgen til hinanden og snakker om hvem der mangler. Hver dag snakker vi om vejret, vi snakker om hvilken dag det er og vi tæller og snakker om farver. Børnene skiftes til at vælge sange fra vores egen sangbog (en sangbog vi har lavet, hvor sangen vælges ud fra et billede). Derudover laver vi alle tænkelige aktiviteter, der stimulerer og udvikler børnene. Vi bruger Tegn Til Tale under hele samlingen. I løbet af en uge vil vi typisk have trænet: koncentration, social adfærd, at skiftes og vente på tur, at lytte til hinanden, at fortælle noget i en gruppe, grovmotorik, finmotorik, sansemotorik, mundmotorik, sprog og kognitive færdigheder og vi vil have haft sjove, spændende og nogle gange lidt farlige oplevelser sammen. Måltiderne. Måltiderne er en stor del af børnehavedagen på Troldestuen. Vi bruger lang tid omkring bordene og måltiderne kommer således ikke kun til at være et tidspunkt hvor man spiser, men er også i høj grad et tidspunkt, hvor en vigtig del af det pædagogiske arbejde foregår. Det er vigtigt at måltiderne foregår i en tryg og rolig atmosfære. Børnene har deres faste pladser ved bordene og det er den samme voksen der hjælper barnet under hele måltidet. Vi har altid børn på Troldestuen som i kortere eller længere perioder har forskellige problemer omkring det at spise. For at måltiderne kan foregå så trygt, roligt og forudsigeligt som muligt henstiller vi til, ikke at blive forstyrret under måltiderne se ovenstående tider under Aflevering og afhentning. Formiddag. Efter samling er det tid til et glas vand, vuggestuebørn får mælk. Ved bordene snakker vi om løst og fast og hører, hvad børnene har at fortælle og vi snakker med de enkelte børn om, hvad de skal lave den dag. 4

5 Til alle måltider i huset drikkes der med sugerør af hensyn til mundmotorikken. Frokost. Børnene skiftes til at dække bord sammen med en voksen. Det er noget børnene som regel er glade for. Det er forskelligt for de enkelte børn, hvilke og hvor store krav der stilles til borddækningen. Under frokosten snakker vi om formiddagens oplevelser, vi hjælper børnene med at blive mere selvhjulpne, og vi har det hyggeligt og rart. Vi gør meget ud af, at det skal være rart at spise sin mad. Til frokost drikker alle vand til maden, så det kun vil være madpakken, der mætter i maven. Med hensyn til madpakker ser vi gerne, at I bruger mættende brødtyper med pålæg, gerne suppleret med frugt og grønt. Institutionen er generelt slik og kagefri og dette gælder også madpakker. Der kan dog gøres undtagelser ved festlige lejligheder. Ved børnefødselsdage opfordres til at pædagogerne tages med på råd. Se i øvrigt institutionens kostpolitik. Eftermiddags mad. Børnene medbringer selv eftermiddags mad i deres frugtposer. Børnehavebørnene drikker vand til og vuggestuebørnene drikker mælk. Børnene øver sig i selv at smøre deres mad. Turmad. Når vi skal på tur, skal børnene have tur-madpakker med. En tur-madpakke skal være nem at spise og den skal kunne spises, hvor som helst uden brug af bestik og tallerkner. Vi anbefaler klap-sammen-madder og minimal brug af pålægssalater, remoulade og lignende. Kognitiv træning. Vi øver børnenes intellektuelle færdigheder. Vi laver puslespil og vi spiller spil hvor vi øver mange forskellige ting. Det kan være farver, dyr, hvad passer sammen, hvad er stor og lille eller hvem spiser hvad. Det kan også være huskespil af forskellige slags eller det kan være en aktivitet hvor den voksne bygger noget (med klodser eller brikker), som barnet skal eftergøre. Børnene lærer også via enkle spil at bruge computeren. At være selvhjulpen. Det er dejligt at kunne selv og det styrker børnenes selvværd. Vi bruger god tid til at lære børnene de forskellige færdigheder omkring af og påklædning. Vi hjælper børnene med at blive selvhjulpne omkring den personlige hygiejne. Vi lærer dem rutiner omkring toiletbesøg, håndvask, tandbørstning og at pudse næse. Børnene skiftes til at dække bord og hjælper med at rydde af bordet efter måltiderne (kravene tilpasses det enkelte barn). Vi giver børnene små hjælpeopgaver som de kan honorere så de bliver stolte og føler sig betydningsfulde. At være barn 5

6 Vigtigt i alt dette er at huske, at børnene først og fremmest er små børn, der går i børnehave, og at de skal være trygge og glade børn for at kunne udvikle sig bedst muligt. Glæde og tryghed. Troldestuen skal være et dejligt sted at være. Børnene mødes med glæde og varme. Vi viser dem, at de er nogle dejlige unger og at vi holder af dem. Vi griner og laver sjove og skøre ting sammen. Sociale kompetencer: Leg. Det er fortrinsvis gennem legen, at børnene udvikler sig socialt. Børnene får styrket deres kompetencer, deres fantasi og kreativitet. Derfor er det vigtigt at børnene også får fred til at lege og at der skabes gode rammer for legen. Børnene er på forskellige niveauer og leger derfor også på forskellig måde. For nogle børn er det en stor oplevelse at sidde ved siden af hinanden og lege med den samme ting. Andre børn er begyndt at opbygge små rollelege og historier ud fra legetøjet. Nogle børn har svært ved at indgå i sociale relationer med andre børn mens andre igen er parate til lave noget sammen med andre. Vi støtter og hjælper børnene ved f.eks. at iscenesætte lege i dukkekrogen eller omkring legetøjet. Vi spiller spil og leger regellege, hvor børnene både kan øve sig i de sociale spilleregler og lærer at vente på tur. Vi arbejder med at aflæse ansigtsudtryk og følelser og at kunne sætte ord og/eller tegn på. Her er det vigtigt at vi altid selv er tydelige voksne og at ord, mimik og handling hænger sammen. På legepladsen kan børnene, måske med støtte fra en voksen, deltage i forskellige aktiviteter sammen med børnene fra de andre stuer. Det kan f.eks. være fodbold. I middagsstunden er vi hver dag på legepladsen sammen med husets øvrige børn. Sprog: Talepædagog. Vores talepædagog arbejder både individuelt og i gruppen med børnene. Vi har et tæt samarbejde om børnene og deltager også jævnligt i den individuelle undervisning. Derudover modtager vi supervision om sprogstimulering i hverdagen. Hvert barn har en bog, som talepædagogen jævnligt skriver i. Her kan forældrene holde sig orienteret om taleundervisningen. Forældrene har ligeledes mulighed for individuel konsultation hos talepædagogen. Sprogstimulering. Vi giver en overskuelig hverdag med ord, billeder og tegn. Vi bruger Tegn Til Tale i hverdagen, da det giver en god støtte til børnenes taleudvikling. For nogle børn er det en meget stor hjælp også at bruge billedkommunikation. Sproglige aktiviteter foregår gennem leg og samvær, som en naturlig del af hverdagen. Vi bruger sange med tegn og fagter, sanglege, rim og remser, højtlæsning osv. Vi opfinder lege og historier der passer til det enkelte barns sproglige niveau. Vi bruger trampolinen til at øve lyde, rim og rytmer. Vi bruger 6

7 digitalkamera til at tage aktuelle billeder af børnene, så vi kan snakke ud fra dem om dagens oplevelser. Vi støtter og opmuntrer børnene i at fortælle om deres oplevelser og hjælper med at skabe ro og opmærksomhed til det. Vi arbejder med at styrke børnenes mundmotorik via forskellige sjove lege, men gør det også som en naturlig del af hverdagen ved f.eks., at drikke med sugerør til måltiderne samt at børste tænder efter frokost. Da vi taler med vores talepædagog hver uge, er vi altid ajour med eventuelle nye sproglige ting, der skal fokuseres på omkring det enkelte barn. Krop og bevægelse: Grovmotorisk træning. At have en god grovmotorik er en forudsætning for, at man også kan udvikle sig optimalt på andre områder. Gennem leg sørger vi for at børnene får brugt deres krop og bliver udfordret i deres motoriske kunnen. Vi har vores eget motorik rum bla. til grovmotoriske aktiviteter, hvor vi f.eks. bruger rullebræt, trampolin, gynge, pølsegynge, balanceklodser, bolde, hængekøje, sandsække, balancebræt, ribbe og spejl. Vi låner også jævnligt nabobørnehavens kælder, hvor der er endnu bedre plads og redskaber, der er et godt supplement til vores egne. Derudover bruger vi selvfølgelig hver dag vores legeplads og benytter os af de muligheder der er der. Finmotorisk træning. Vi laver mange forskellige ting, der styrker børnenes finmotorik. Vi tegner og maler, klipper og klistrer. Vi laver figurer af modellervoks og trylledej, vi laver perlekæder og perleplader. Vi skruer op og skruer i. Vi hamrer søm og små klodser på masonitplader. Vi samler små ting op (f.eks. rosiner og ristede løg). Og vi lader også den finmotoriske træning være en del af hverdagen ved f.eks. at lade børnene bruge kniv og gaffel og selv skrue tandpasta låget af og putte tandpasta på tandbørsten. Det er meget forskelligt, hvad det enkelte barn magter og kan koncentrere sig om af finmotoriske aktiviteter. Det skal være sjovt og det skal være lysten der driver værket. Sansestimulering. Sanseoplevelser er med til at styrke børnenes kropsfornemmelse, deres taktile sans og deres vestibulære sans. Vi ruller, rutscher og vipper. Vi gynger frem og tilbage, fra side til side og snurrer rundt. Vi leger karrusel i et lagen og vi gemmer os i papkasser. Om sommeren sprøjter vi med vand, og har bare tæer i sandet. Vi leger med modellervoks, trylledej, kartoffelmel og bruger materialer som er forskellige at røre ved. Vi masserer med bolde og børnene får fodbad og fodmassage. Natur og naturfænomener: Ture ud af huset. I sommerperioden tager vi på tur ca. en gang om ugen. Ofte går vi tur i lokalområdet, f.eks. besøger vi andre børnehavers legepladser, skoven eller 7

8 fodrer ænder i en nærliggende sø. Målet er ikke altid vigtigt, det handler også om at lære at færdes i trafikken og at følges ad i samme tempo. Kulturelle udtryksformer og værdier: Musik på musikskolen. I nogle måneder i vinterhalvåret deltager vi, sammen med de yngste af de øvrige børn i huset, i musikundervisning på musikskolen. Vi synger og leger forskellige sanglege og børnene øver sig i at deltage i aktiviteter i en større gruppe. Det er forældrebestyrelsen, der på baggrund af forældrenes ønsker, har besluttet, at Grøftekantens børn går på musikskolen. Forældrene betaler selv udgifterne hertil. Sang og musik. Vi bruger meget sang og musik i hverdagen, bl.a. til samling, ved leg og aktiviteter med det enkelte barn At kunne færdes i sin omverden. Børnene skal gradvist lære deres omverden at kende. I første omgang handler det om de nære omgivelser, om at kunne skelne de forskellige rum fra hinanden og vide hvilke funktioner der er knyttet dertil. Siden hen udvides det til nærområdet og så atter igen til mere abstrakte ting, som hvad laver en politimand. Dokumentation Vores arbejde på toldestuen dokumenterer vi: Gennem fotos Ved at skrive på tavlen på døren Ved at udarbejde fotobøger fra ture og oplevelser Ved at lave børneinterviews Ved at udarbejde månedsplan til forældrene Gennem årlige statusbeskrivelser af børnene Gennem månedsbreve Evaluering Vores arbejde på troldestuen evaluerer vi: I det daglige På stuemøder På teammøder Evalueringen kan rumme følgende spørgsmål: Hvad fik barnet ud af aktiviteten? Hvad kan vi bruge det til? Kan vi arbejde videre med det? Hvad gik godt/hvad gik mindre godt og hvad har vi glemt 8

9 Ugeplan for Troldestuen Mandag: På tur i sommerperioden. Individuelt eller hele gruppen. Musik på musikskole i vintermånederne, forældre betalt. Tirsdag: Onsdag: Vi laver individuelle aktiviteter tilpasset det enkelte barns behov. Talepædagogen arbejder med børnene individuelt og i grupper. Torsdag: Fredag: Vi har turdag og motorikdag med grovmotoriske aktiviteter. Legedag 9

10 Dagsstruktur for Troldestuen Børnene modtages på stuen. Vi lægger vægt på, at barnet modtages i en rolig og rar atmosfære. Der er tid og plads til voksenbeskeder og til at sige farvel på den måde barnet har det bedst med Vi holder samling Vi drikker et glas vand/mælk Vi laver aktiviteter i henhold til ugeplanen Vi spiser frokost og drikker vand til Børnene er (så vidt muligt), på badeværelset, en af gangen, med en voksen. Vi øver i de forskellige færdigheder der er nødvendige omkring hygiejne, og af og påklædning. Det er vigtigt at børnene bliver så selvhjulpne som muligt. Samtidig er der leg på stuen Vi er på legepladsen sammen med resten af børnehaven Vi spiser medbragt frugt Der prioriteres først og fremmest mulighed for leg, enten på stuen, evt. med besøg af børn fra huset, eller i huset. Det vil være forskelligt hvad det enkelte barn har brug for/lyst til. Når troldebørnene leger ude i huset, vil der altid være en voksen med til at hjælpe og støtte dem Troldestuen lukkes af og vi vil ofte være ude i huset, sammen med de øvrige børn. Hvis vi har børn, der har særlige behov for at være på troldestuen vil der blive taget hensyn til dette. 10