Tilladelse til restaurering af Klejtrup Møllebæk efter vandløbsloven og dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Transkript

1 Natur og Miljø Postadresse: Nordre Kajgade Hobro Tlf raadhus@mariagerfjord.dk Journalnummer: P Ref.: Jens Peter Neergaard Rasmussen Direkte tlf jepne@mariagerfjord.dk Dato: Personlig henvendelse: Rådhuset i Arden Østergade Arden Tilladelse til restaurering af Klejtrup Møllebæk efter vandløbsloven og dispensation efter naturbeskyttelsesloven Mariagerfjord og Viborg Kommune meddeler hermed tilladelse til restaurering af Klejtrup Møllebæk i station ca m m efter vandløbsloven, samt dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Projektet berører matriklerne 36f, Hvornum By, Hvornum og 7a, Klejtrup By, Klejtrup. Projektet har været fremlagt i 8 ugers offentlig høring efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering m.v., 24. I høringsperioden spurgte Fiskeristyrelsen om der var taget højde for optrækkende og nedvandrende fisk ved udformningen af projektet, specielt med henvisning til, at der stadig føres vand gennem ålekisten. Mariagerfjord Kommune redegjorde nærmere for løsningen, der giver frie vandringsmuligheder for fiskene. Fiskeristyrelsen havde herefter ikke bemærkninger til projektet. Vedtagelsen af restaureringsprojektet foretages efter 37 i vandløbsloven, samt kapitel 2 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering m.v. Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 gives efter samme lovs 65. Klagevejledning til de nævnte lovgivninger findes bagerst i afgørelsen. Side 1 af 8

2 Tilladelsen gives på følgende vilkår 1. Restaureringen af vandløbet skal udføres i overensstemmelse med principperne i det offentliggjorte projekt af 20. februar 2019 og denne tilladelse. 2. Den fremtidige vedligeholdelse af Klejtrup Møllebæk påhviler fortsat Mariagerfjord og Viborg Kommune. Se nedenfor for vedligeholdelsesbestemmelser. 3. Ved arbejdets udførelse skal det sikres, at der ikke sker udvaskning af sand, jord eller tørv til nedenfor liggende vandløbsstrækninger, subsidiært at evt. aflejringer forårsaget af anlægsarbejdet oprenses som led i projektet inden arbejdets afslutning. 4. Der må ikke foretages dræning i forbindelse med projektet. 5. Projektet må ikke påvirke vandstanden uden for projektområdet. 6. Dræn og andre rørudløb må ikke dækkes med grus. 7. Sammensætningen af gydegrus skal så vidt muligt tilpasses anbefalingerne fra DTU Aqua. For vandløb under ca. 3 meters bredde, anbefales en sammensætning af gydegrus med 85 % sten på mm (nøddesten) og 15 % sten på mm (singles + håndsten). 8. Den fremtidige vedligeholdelse af den nye overkørsel påhviler lodsejeren. 9. Overjord skrabes af og lægges tilbage hvor det gamle stryg opfyldes. 10. Der køres mindst muligt i de tilgrænsende 3 beskyttede arealer. 11. Overskudsjord fjernes fra arealet Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Afgørelsen kan først udnyttes, når klagefristen er udløbet, og der ikke er indkommet klager. Baggrund og begrundelse for afgørelsen I vandplan er der udpeget en faunaspærring i Klejtrup Møllebæk i form af en ålekiste. Spærringen skal fjernes/ophæves for at vandløbet kan opfylde målet om fri passage. Side 2 af 8

3 Der findes allerede i dag et omløbsstryg etableret af Nordjyllands Amt, men stryget har lokalt fald på 15 og størstedelen af vandføringen går gennem ålekisten hvorved der skabes falsk lokkestrøm og dårlige opgangsforhold i stryget. Klejtrup Møllebæk er målsat til god økologisk tilstand i vandområdeplanerne Den nuværende tilstand er dårlig økologisk tilstand, hvor tilstanden for smådyr er moderat, dårlig for fisk, mens tilstanden for vandplanter er ringe. Det aktuelle projekt forventes at kunne bidrage til at opnå målopfyldelse i Klejtrup Møllebæk. Dette vurderes ud fra, at der etableres faunapassage i vandløbet, at vandløbet slynges og der udlægges groft materiale, hvorved der skabes flere levesteder for smådyr og fisk. Vurdering af virkning på miljø Projektet er omfattet af Bekendtgørelse nr af 25. oktober 2018 (Bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)), bilag 2 nr. 10, f Anlæg af vandveje, som ikke er omfattet af bilag 1, kanalbygning og regulering af vandløb. I medfør af bekendtgørelsens 21 skal kommunen efter modtagelse af en ansøgning af anlæg omfattet af bekendtgørelsens bilag 2 vurdere, om anlægget på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet, så der skal udarbejdes en miljøvurderingsrapport. I særskilt afgørelse af 13. maj 2019 har Mariagerfjord og Viborg Kommune meddelt, at det aktuelle projekt ikke antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurderingsrapport. Projektet Indløbet til den eksisterende ålekiste afblændes med betonvæg. Af hensyn til fugtighedsforholdene omkring bygningen ønskes fortsat en mindre vandføring gennem ålekisten. Dette sikres med en Ø110 mm PVC ledning gennem betonvæggen. Det eksisterende omløb udvides langs den offentlige vej og der graves nyt tracé fra ca. st. 50 til 175 m (projektstationering). Placering af indløb og udløb af stryget bibeholdes, men stryget bliver ca. 120 m længere. Brinkerne stensikres langs vej og bygning for at sikre disse. Der udlægges ca. 2 stk. skjulesten pr. meter i det nye stryg og der etableres 6 gydebanker af hver ca. 10 m længde. Der etableres en overkørsel på det nye omløbsstryg for at sikre adgang til det afsnørede areal. Side 3 af 8

4 Stryget gives følgende skikkelse: Station før Station efter Station Projekt Kote DVR 90 meter Bundbredde meter ,4 2, ,5 4,0 1: ,7 2,5 3,0 1: Fald Anlæg 1:1,5 Tabel 1, Dimensioner for nyt omløbsstryg indgår som ny regulativdimension I forbindelse med projektet nedrives ca. 60 m2 af eksisterende bygning ved ålekisten, der opbygges med ny gavl. Projekterede anlægsarbejder Grødeskæring For den berørte strækning som er selve stryget, ny st m til m, skal der ikke udføres regelmæssig grødeskæring. Vandløbsmyndigheden kan efter en konkret vurdering igangsætte grødeskæring på Side 4 af 8

5 strækningen hvis det vurderes nødvendigt. En evt. grødeskæring skal i så fald igangsættes indenfor 14 dage fra beslutning. En evt. grødeskæring skal foretages som netværksskæring eller i en smal og bugtet strømrende på højst halvdelen af vandløbets regulativmæssige bredde. Antallet af sådanne ekstraordinære grødeskæringer må ikke overstige antallet af skæringer på den umiddelbart opstrøms beliggende strækning. Grødeskæringsbestemmelserne for eksisterende strækninger fortsætter uændret. Afstrømningsforhold Det er i forbindelse med projekteringen sikret, at det nye omløbsstryg ikke ændrer vandstanden opstrøms stryget i Klejtrup Møllebæk og Klejtrup sø indenfor en usikkerhedsmargin på +/- 2 cm. Beregningerne er foretaget ud fra de fastsatte dimensioner i tabel 1. Beregnede vandspejlskoter DVR90 Abs max Median max Median min Løsning 0, Nuværende 5.82 m 5.77 m 5.60 m Løsning 2, Nyt omløbsstryg 5.80 m 5.75 m 5.59 m Vandføring l/s l/s l/s Tabel 2, Afstrømningsforhold og beregnede vandstande Der er taget udgangspunkt i, at det fastsatte flodmål for ålekisten på 5,82 m DVR90 (st m) ikke overskrides. Der er anvendt en 30 års data serie fra Løvel Bro i Skals Å. Vandføring er tilpasset oplandet ved Klejtrup Mølle. Manningtal er fastsat til en vintersituation (M=23). Beskyttet natur Klejtrup Møllebæk er beskyttet vandløb og de omgivende arealer er beskyttet eng efter naturbeskyttelseslovens 3. Mariagerfjord og Viborg Kommune giver hermed dispensation til gennemførelse af projektet efter naturbeskyttelseslovens 65. Kommunerne vurderer, at gennemførelse af projektet vil medføre en væsentlig forbedring af de miljømæssige forhold i vandløbet og derfor er med til at understøtte naturbeskyttelseslovens formålsparagraf i forhold til vandløbet. Vandløbet gøres længere, faldforhold og passageforhold forbedres og der udlægges bl.a. gydebanker og skjulesten på strækningen. I forhold til den tilgrænsende 3 beskyttede eng vurderer Mariagerfjord og Viborg Kommune, at der kan dispenseres til gravning af det nye forløb i den beskyttede eng. Det Side 5 af 8

6 areal der i dag er afsnøret af det eksisterende omløbsstryg er meget lille og udnyttes ikke til græsning. Ved at forlænge omløbsstryget bliver det afsnørede areal større og forbindes med engen via en kreaturpassage. Det giver bedre muligheder for afgræsning af hele området. Samtidig tilkastes noget af det gamle strygs forløb med jorden i området og skaber grundlag for ny eng. Endelig forbedres hydrologien i den vandløbsnære eng ved at vandet opholder sig længere tid i vandløbet pga. større længde og mindre fald. Kulturengen fremtræder i dag tør og med begrænset naturindhold. Herved bliver det samlede resultat naturforbedrende for engen. Natura2000 I medfør af Bek. om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, nr. 408 af 01/ , skal Mariagerfjord Kommune foretage en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000 område væsentligt. Projektet er beliggende i habitatområde nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk. I udpegningsgrundlaget indgår bl.a. naturtyperne 3260 Vandløb med vandplanter og 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop. Jf. ovenstående under afsnittet om Beskyttet natur er projektet naturforbedrende og understøtter dermed mulighederne for at opnå gunstig bevaringsstatus i habitatområdet. Mariagerfjord Kommune har ikke kendskab til fund af arter på udpegningsgrundlaget i umiddelbar nærhed af projektområdet. Det er Mariagerfjord Kommunes vurdering, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV arter. Der henvises yderligere til vedlagte væsentlighedsvurdering af projektet i forhold til Natura 2000 udpegningen. Øvrige bemærkninger Der kan i området være fund af betydning for den arkæologiske kulturarv. Forud for iværksættelse af jordarbejdet skal Museumslovens iagttages. Disse bestemmelser vedrører arkæologiske forundersøgelser, udgravninger og anmeldelse af fund. Loven giver bygherren mulighed for at få en udtalelse om risikoen for fund af arkæologisk betydning, samt besked om de finansieringsmæssige konsekvenser. Side 6 af 8

7 Findes der under jordarbejdet alligevel spor af fortidsminder, skal arbejdet standses, i det omfang det berører fortidsmindet, og fundene skal straks anmeldes. Med venlig hilsen Jens Peter Neergaard Skov- og landskabsingeniør Bilag: Klagevejledning Væsentlighedsvurdering ift. N2000 udpegning Kopi til: Kulturstyrelsen: fortidsminder@kulturstyrelsen.dk Naturstyrelsen nst@nst.dk Dansk Botanisk Forening: mette.due@gmail.com Dansk Ornitologisk Forening: natur@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening Lokalgruppe: mariagerfjord@dof.dk Danmarks Naturfredningsforening: dn@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening lokal: dnmariagerfjord-sager@dn.dk Friluftsrådet: Himmerland-aalborg@friluftsraadet.dk Friluftsrådet: fr@friluftsraadet.dk Danmarks Sportsfiskerforbund miljøkonsulent: lbt@sportsfiskerforbundet.dk Danmarks Sportsfiskerforbund: post@sportsfiskerforbundet.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, reg. miljøkoordinator: jkm@sportsfiskerforbundet.dk Nordjyllands Historiske Museum: historiskmuseum@aalborg.dk Fiskeristyrelsen: mail@fiskeristyrelsen.dk Side 7 af 8

8 Klagevejledning Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal indgives inden den 29. juli 2019 kl. 23:59. Hvis der indkommer en klage må tilladelsen ikke udnyttes før klagemyndigheden afgør andet. Du klager via klageportalen, som du finder via borger.dk eller virk.dk. Du logger på klageportalen med Nem-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Mariagerfjord Kommune via klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900 kr. for borgere og kr. for virksomheder, foreninger, organisationer og offentlige myndigheder. Hvis du får medhold i klagen tilbagebetales gebyret. I klageportalen sendes din klage automatisk først til kommunen. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, sendes klagen videre til behandling i nævnet via klageportalen. Du får besked om den sendes videre. Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, medmindre du er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet afgør herefter, om du kan fritages for at bruge klageportalen. Klagefrist Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Civil retssag Kommunens afgørelse kan også indbringes for domstolene. Retssagen skal være anlagt inden 6 måneder fra den dag, afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Afgørelser efter vandløbsloven kan ikke indbringes for domstolene. Side 8 af 8

9 Natur og Miljø Postadresse: Nordre Kajgade Hobro Tlf raadhus@mariagerfjord.dk Journalnummer: P Ref.: Anders Horsten Direkte tlf anhor@mariagerfjord.dk Dato: Personlig henvendelse: Rådhuset i Arden Østergade Arden Væsentlighedsvurdering af restaurering af vandløbet Klejtrup Møllebæk Mariagerfjord Kommune, Natur, har foretaget nedenstående væsentlighedsvurdering af projekt om restaurering af Klejtrup Møllebæk. Projektet er beskrevet i vedlagte projektbeskrivelse. Formålet med en Natura 2000-væsentlighedsvurdering er at redegøre for, om projektet væsentligt kan påvirke bevaringsstatus for arter og/eller naturtyper, der er beskyttet i Natura 2000-område N 30 (Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk) i henhold til Habitatdirektivet. Hvis væsentlighedsvurderingen ikke kan udelukke en væsentlig påvirkning, skal der gennemføres en Natura 2000 konsekvensvurdering. Det er Mariagerfjord Kommunes vurdering, at projektet ikke medfører en væsentlig påvirkning på arter og/eller naturtyper på områdets udpegningsgrundlag, og der skal derfor ikke gennemføres en egentlig konsekvensvurdering. Væsentlighedsvurdering Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag fremgår af vedlagte bilag 1. Der er ikke kortlagt naturtyper indenfor eller i tilknytning til projektområdet, og Mariagerfjord Kommune har ingen oplysninger om fund af hverken arter på udpegningsgrundlaget eller bilag IV-arter indenfor området. Det er kommunens vurdering, at projektet potentielt kan påvirke nedenstående arter og naturtyper: Kildevælds-vindelsnegl (Vertigo geyeri) Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) Side 1 af 6

10 Bæklampret (Lampetra planeri) Flodlampret (Lampetra fluviatilis) Stavsild (Alosa fallax) Damflagermus (Myotis dasycneme) Odder (Lutra lutra Vandløb med vandplanter (3260) Rigkær (7230) 1013 Kildevælds-vindelsnegl (Vertigo geyeri) Der foreligger ingen nyere fund af arten indenfor Natura 2000-området. Arten kræver rigkær i god tilstand med udstrømmende, næringsfattigt grundvand og en vedudviklet vegetation med udbredt halvgræsser. Projektområdet har i dag karakter af tør, næringsrig eng med stor afstand til det nærmeste kortlagte rigkær, så projektet vil ikke få indflydelse på arten 1037 Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) Lever i hurtigtstrømmende, rene og iltrige vandløb, hvor larverne lever nedgravet i sand eller grus. Arten findes primært i de nedre dele af vandløbene og vurderes til at være i fremgang herhjemme. Projektet vil bidrage til forbedrede fysiske forhold i vandløbet og vurderes derfor potentielt til at være til fordel for grøn kølleguldsmed Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) Begge arter af lampretter trives i rene vandløb uden spærringer, hvor der er en for vandløb typisk stryg-pool struktur med god diversitet af vanddybder, strømhastigheder og substrattyper. Projektet indebærer dels, at der fjernes en fysisk spærring, som hindrer lampretternes vandring i vandløbet. Samtidig bidrager det planlagte omløb til en øget diversitet i de fysiske forhold i vandløbet. Samlet set vurderes projektet derfor at være til gavn for begge arter. Side 2 af 6

11 1103 Stavsild (Alosa fallax) Stavsild er ikke kendt fra vandløbssystemet. Arten kræver gode opvækst- og gydemuligheder i vandløb uden spærringer, hvor der er en for vandløb typisk stryg-pool struktur med god diversitet af vanddybder, strømhastigheder og substrattyper. Projektet indebærer dels, at der fjernes en fysisk spærring, som hindrer fiskenes vandring i vandløbet. Samtidig bidrager det planlagte omløb til en øget diversitet i de fysiske forhold i vandløbet. Samlet set vurderes projektet derfor at være til gavn for arten Damflagermus (Myotis dasycneme) Damflagermus er kendt fra det 10x10 km kvadrat, som projektet er beliggende indenfor, men der er ingen konkrete oplysninger om forekomster omkring Klejtrup Sø og Møllebæk. Både søen og bækken kan potentielt være fødesøgningsområde for arten. Projektet vil ikke forringe kvaliteten af Klejtrup Møllebæk som levested for insekter og smådyr, så projektet vurderes heller ikke at påvirke damflagermus Odder (Lutra lutra) Der foreligger ikke konkrete oplysninger om odder indenfor projektområdet, men arten er efterhånden så udbredt i Himmerland, at den efter al sandsynlighed også forkommer indenfor projektområdet. Projektet sigter mod at fjerne en spærring og forbedre de fysiske forhold i vandløbet, hvilket bl.a. vil gavne mulighederne for smådyr og vandrefisk i bækken. Dette vil, alt andet lige, forbedre fødemulighederne for odder. Det vurderes i øvrigt ikke, at der på den korte strækning, der berøres, er velegnede ynglemuligheder for arten, hvorfor projektet samlet set vurderes til at være positivt for odder Vandløb med vandplanter Naturtypen er ikke kortlagt på strækningen, og der er ikke konstateret væsentlige forekomster af vandplanter på stedet. Projektet vurderes at være neutralt i forhold til naturtypen, da det ikke får stor betydning for mulighederne for vandplanter til at indfinde sig. Projektet forlænger vandløbet og øger dermed potentialet for forekomster af vandplanter Rigkær Engen langs vandløbet kan på sigt udvikle sig til rigkær, såfremt de naturlige hydrologiske og kemiske forhold reetableres. I dag er der tale om en tør kultureng med meget begrænset naturindhold, og et restaureringprojekt i vandløbet vurderes ikke at forringe Side 3 af 6

12 mulighederne for, at der på sigt kan skabes bedre forhold for udvikling af rigkær på arealet. Konklusion På baggrund af kommunens kendskab til området og ovenstående vurdering konkluderes, at der ikke er tale om et projekt, som vil medføre en væsentlig påvirkning på arter og/eller naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område N 30. På den baggrund vil der ikke blive udarbejdet en konsekvensvurdering. Venlig hilsen Anders Horsten Biolog Side 4 af 6

13 Udpegningsgrundlag for N30 (Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk) 1013 Kildevælds-vindelsnegl (Vertigo geyeri) 1037 Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) 1042 Stor kærguldsmed (Leucorrhina pectoralis) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1103 Stavsild (Alosa fallax) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1318 Damflagermus (Myotis dasycneme) 1355 Odder (Lutra lutra) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1528 Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 * Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1230 Klinter eller klipper ved kysten 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter 6120 * Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund Side 5 af 6

14 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Side 6 af 6