Skytten DDS. Nr juni Debat om aktiviteter Når ildsjæle brænder ud Nye foreningskonsulenter klar

Transkript

1 Skytten Nr juni 2009 Debat om aktiviteter Når ildsjæle brænder ud Nye foreningskonsulenter klar DDS

2 Tekst: Christian Kjær, formand i DDS Brug ressourcerne rigtigt Leder Når jeg sommetider forholder mig til 80/20 reglen, er det, fordi jeg har læst en bog af dette navn skrevet af Richard Koch. Heri bliver der draget eksempler frem fra al vores færden, hvor det er hans påstand, at der kan stilles en 80/20 regel op for næsten alt. Hovedbudskabet er, at man skal fokusere på det, der giver resultat/ værdi. Man skal bruge 80% af sine resurser på de 20%, der går rigtig godt. Når der i dette blad er et par artikler om geværterrænskydning, så kan man jo godt sige, at det da vist ikke hører under de 20%? Modsat kan man sige, at der virkelig er nogle gode skydninger, og at deltagerne får en fantastisk oplevelse. Der er bare ikke så meget aktivitet, som der har været for år tilbage. Man kan også udtrykke det på en anden måde: Terrænskydningen her til lands står over for nogle udfordringer, der er til at få øje på. Gennemsnitsalderen for deltagerne hæves med et år hvert år, hvis ikke der kommer nye unge med. Mange foreninger vælger disciplinen fra, eller har ikke nogen ledere, der kender terrænskydning. Mange af de terræner, som er nødvendige for at afholde stævner, bliver lukket. Eller de bliver meget dyre at leje. Hvis der kommer stadig færre deltagere, bliver det ikke attraktivt at være arrangør/banelægger/hjælper. Minister inddraget Selv om der spores en lille optimisme - også til langdistanceudvalgets aktivitetsmøde, hvor der blev fortalt gode historier om, at der er tegn på, at nye unge kommer med - er der lang vej endnu. Selv om vi har rejst problematikken over for forsvarsminister Søren Gade, så bortfalder leje af militære terræner ikke fra dag til dag. Også i Norge kan jeg fornemme, at de er nervøse. Selv om de har flere tusinde terrænskytter, ser de med stor alvor på, at pilen peger nedad. I deres skytteblad er der mange artikler og læserbreve, hvor nogle maler en vis person på væggen, og andre bare vil ændre på nogle ting i håb om, at alt bliver godt igen. Vi må ikke være naive at tro, at udviklingen vender, fordi vi ændrer lidt på sværhedsgraden, indfører et par nye skiver eller laver en klasse mere. Det er min påstand, at nye skytter ikke kommer med til en terrænskydning, hvis der ingen tradition er for det. Heller ikke, hvis der ingen hold er, eller hvis det sociale samvær i foreningen eller amtsforeningen halter. Der skal være nogle ressourcestærke personer, der får trukket nye skytter med ud de første gange, for ellers kommer de aldrig af sted. (Det siges, at det sociale fylder 80% - også for skytter, som har været med i mange år). Vi andre hellige kan så gå rundt at sige, at det er synd for nye skytter, at de ikke får den oplevelse. Men det er vores pligt at få nogle af vores langdistanceskytter klædt på og få dem introduceret til denne nok mest udfordrende af DDS discipliner. Det er os, der skal prikke dem på skulderen og tage dem i hånden. Som organisation bliver vi hele tiden nødt til at forholde os til, hvad vi vil bruge vores kræfter på. Vil vi fortsat udvikle os og bruge ressourcer på det, der går rigtig godt. I så fald kan vi blive tvunget til at fravælge noget andet. Lad inspirationen komme til jer, når I her i bladet læser om terrænskydning i medvind. 2 Skytten

3 indhold Side 4-7 Livlig debat om aktiviteter Årets aktivitetsmøder tog pulsen på DDS discpliner og meget mere Side 8 Et populært alternativ Terrænskydning på bane trak fuldt hus i DDS Roskilde Side 9 Terrænskydning live på nettet Kamerafolk var klar med direkte tv på nettet, da DDS Thy-Mors holdt terrænstævne Side Når ildsjæle brænder ud Frivillige skal lytte til kroppen, så de ikke kollapser Side 15 Store Skydedag levede op til sit navn Otte steder i landet blev holdt Store Skydedag med åbne stævner og kvalifikationer til en række begivenheder Side Cyperspace giver bedre skytter Højby Skytteforening har god erfaring med at bruge en skydesimulator som del af træningen Side 19 Tre skytter til Norges Cup Projekt Lang prioriterer at sende skytter til Norges Cup til stævner med 1000 deltagere Side Projekt Kort gør en forskel To skytter fortæller om deres udvikling og udfordringer i projektet Side Velkommen til tre foreningskonsulenter Så er Lone Sand, Allan Melby og Kurt Petersen klar til at inspirere og hjælpe foreninger på rette vej Side 25 Stor glæde af faldmål Haderslev Skyttekreds bruger faldmål til populære arrangementer Side En nem løsning til billige penge DDS Syd-Østjylland er gået i luften med en ny hjemmeside lavet i Go MINIsite Side Forkælelsesweekend for børn Nordals Skyttekreds og Tårnby Skytteforening har holdt aktiv weekend sammen Side 31 Hvad skal vi skyde med? Nordmændene er langt med undersøgelser af nye kalibre Side Skytternes landsstævne tegner godt En delegation, der har besøgt Holbæk og Bredetved, lover, at der er noget at glæde sig til Forsidefoto: Nils Rosenvold Når ildsjæle brænder ud, er overskriften på et tema, som giver stof til eftertanke for frivillige, der bruger mange ressourcer på frivilligt arbejde. Skytten

4 Tekst & foto: Helle Veel Livlig debat om aktiviteter MØDER: Hvert år er der mulighed for at præge udviklingen i DDS aktiviteter, når der indkaldes til årets aktivitetsmøder. En stressende affære at skulle få noget ud af seks møder, der foregår på samme tid, lyder skribentens kommentar. Som bekendt kan man kun være til stede til et møde ad gangen, så tiden blev fordelt mellem følgende udvalg: Pistoludvalget (PUV), kortdistanceudvalget (KDU), langdistanceudvalget (LDU), uddannelsesudvalget (UDU), ungdomsudvalget (UNGU) og it-udvalget (IT). Info-udvalget var ikke repræsenteret, da udvalgets møde er placeret i efteråret. Her følger udpluk fra møderne: PUV En opfordring fra formand Lars Høgh lød: Gå hjem og få så mange skytter som muligt til at deltage i DM på grovvåben, så det bliver tydeligt for enhver, at DM på grovvåben er kommet for at blive. Pistolfolket havde en stribe gruppe II forslag til afstemning, og her kan nævnes, at det blev vedtaget, at der skal tilføjes manglende klasseprogrammer i Skyttebogen kapitel 5, så skydningerne bliver lovlige. Det blev også vedtaget, at skydning med grovvåben skal opdeles i følgende kategorier: GP, GR og GPA. Det betyder i praksis, at man fremover kan skyde alle tre våben på både bane og terræn, og det vil uvægerligt give flere skydninger til DM. Det blev også besluttet, at foreningshold er ude af DM fra Derudover vejrede man stemningen i forhold til, om tvungen oprykning skal afskaffes for at mindske muligheden for at snyde, men det var der ikke stemning for. Der var heller ikke stemning for at indføre en pensionistklasse. Derimod var der stemning for at dele junior- og ungskyttegrupperne op, så man er junior fra år og ungskytte fra år. Fra 18 år kan man også vælge at skyde åben klasse. Tommelfingeren blev også vendt op i forhold til at indføre faldmålsskydning som et nyt klasseprogram, der skal skrives ind i Skyttebogen. Debatten hos pistolfolket kørte bl.a. andet på, om der skal indføres bruttohold på terrænpistol, og i givet fald om et hold skal bestå af 4+1 eller 5+1. Flertallet mener, der skal indføres bruttohold bestående af 5+1. PUV fik opbakning til at gå videre med fri tilmelding til DM. Der var stemning for at opdele seniorklassen til DM i terræn. Aktivitets- og udviklingschef Tommy S. Haun havde et indlæg om, hvor der kan skabes større aktivitet, og han gav udtryk for bekymring over, at så få juniorskytter er med til DM. For hvem skal tage over i foreningerne på lang sigt, hvis vi ikke får tag i juniorerne? Han kom også ind på, at det er problematisk, at 25m programmet er en tidskiller. Det tager omkring to timer at skyde programmet, og skal man både instruere og skyde selv, kan man godt afsætte fire timer. LDU Formand Jens Bo Laursen tog udgangspunkt i langdistanceskydningen, som det går bedre end sit rygte i hvert fald på landsplan, hvor der har været en lille aktivitetsfremgang på geværterræn. Det foruroligende er, at aktiviteten i flere amter, som traditionelt har haft en stor aktivitet, er gået så meget ned, at kulturen nærmest er forsvundet. Her blev nævnt DDS Ribe, DDS Sønderjylland og DDS Vestjylland. Et stigende antal skytter skyder 300m til DM, og det hænger uden tvivl sammen med de indbydende rammer, som 300m banen i Vingsted kan byde på. Formanden kom også ind på, at når nogen hævder, det er dyrt at skyde langdistance, hænger det sammen med, at priserne i mange år har været for lave fx hvis vi sammenligner med vores købekraft eller med resten af Skandinavien. Han opfordrede til, at man fortalte om alt det positive og om alle de naturoplevelser, der følger med at skyde terræn. Han slog fast, at langdistance er en historisk og vigtig disciplin i DDS, og at den er med til at gøre viften af tilbud bredere. Jens Bo Laursen kom også ind på alternativt geværterræn, som er mindre tidskrævende. Her kan man i et åbent område have en standplads, hvor man skyder på fem forskellige stationer. Den efterfølgende debat afslørede, at der var meget forskellige holdninger til den form for terrænskydning. Han nævnte også hurtigskydning, som er et udviklingsprojekt, som blev afprøvet med finale til DM i I år vil disciplinen blive præsenteret til landsstævnet, hvor alle, der skyder 200m, får mulighed for at prøve hurtigskydning. Påskerally er en vigtig aktivitet, men også en dyr tur, og derfor er LDU på udkig efter sponsorer. Det kom frem, at svenskerne overvejer at stoppe med at holde stævnet ved Polarcirklen. Team 300m samarbejdet med Dansk Skytte Union fungerer ikke optimalt, og 4 Skytten

5 DDS drosler derfor ned på aktiviteten og satser i stedet på et øget samarbejde med Norge og Sverige og har i år valgt at sende skytter til Norges Cup, hvor man skyder noget, som minder om det danske Nordiske Program. DDS vil gerne være med til at holde et Europa Cup stævne i Vingsted, hvis Dansk Skytte Union lægger billet ind på det. Under drøftelserne af de forslag, der skulle behandles på næste dags formandsmøde, kom det bl.a. frem, at LDU ikke kan støtte afskaffelsen af tvungen oprykning og heller ikke indførelse af en pensionistklasse. Derimod var der opbakning til at dele klasserne junior og ung op, så man er junior fra år og ungskytte fra år. Under debatten kom det frem, at der er overvejende modstand mod at lave bruttoamtshold på geværterræn. Gode forslag og erfaringer med tiltag for unge skytter, der skal lokkes til at skyde langdistance, blev efterlyst. KDU Formand Torben Klit Andersen kom ind på, at præmievåben på 50m blev holdt for sidste gang i Der har været stor medlemsfremgang på 15m luft 11,6% - mens cal..22 på 15m har haft en mindre tilbagegang på 0,6%. På flagskibet 50m har tilbagegangen været større 5,4%. Til DM på 15m oplevede KDU det største antal skydninger nogensinde, og Vingstedcentret arbejder på at skaffe mere plads til indendørs DM i Han efterlyste respons fra forsamlingen på, hvilke indsatsområder der skal satses på, hvis man ikke bare skal acceptere, at nye voksne ikke gider skyde stillinger, fordi det er svært. Et par forslag gik på, om nogle skydeprogrammer skulle ændres, eller man skal tillade, at skytter skyder i flere klasser? Han spurgte også til, hvordan udendørs sæsonen blev mere attraktiv og kom også ind på, at KDU og amterne sidste år forpligtede sig til at stræbe efter en rød tråd i aktiviteterne på landsplan og ud til den enkelte skytte. Han nævnte også, at KDU havde undersøgt, hvorfor ungskytter ikke i højere grad bakkede op om Store Skydedag. Der var dog ingen entydige svar, men noget pegede i retning af, at ungskytter fravælger steder, hvor der ikke holdes åbent stævne ved siden af. Torben Klit Andersen nævnte også, at den nye struktur i Sverige kan få indflydelse på landskampen på 50m, som afvikles i august. Falling Target landskampen blev til i et samarbejde Skytten

6 Her ses Anna Lis Nybo til sit første formandsmøde. Hun har overtaget tjansen som amtsformand i DDS Syd-Østjylland. FAKTA OM VALG Der var genvalg over det meste af linjen til samtlige udvalg - bortset fra ungdomsudvalget, hvor Pernille Mikkelsen, DDS Roskilde, overlod tøjlerne til Ann Kirstine Larsen fra DDS Midt. mellem DDS og den lokale Helsingør Salonskytte Forening, og set i bakspejlet var det eneste minus, at amtet ikke blev nok involveret. Det kom også frem, at stillingskytter til SK Cup havde påpeget, at fire minutter til fem skud var for kort tid, når det var baner med skivetræk. Faldmål og biatlon er udviklingsområder, der er i god gænge, selv om der er lang vej endnu, før man kan tale om en succes. Skoleskydningen er i fremgang og nåede op på knap skoleelever fra 5. årgang. Projekt Kort lever i bedste velgående, og den øgede brugerbetaling har ingen indflydelse på rekrutteringen. Hos KDU drøftede man også de forslag, som formændene skulle tage stilling til næste dag. Her kom det frem, at der kun var opbakning til forslaget om, at faldmål bliver indført som et klasseprogram og dermed kommer med i Skyttebogen. UDU Hos uddannelsesudvalget var der en underholdende debat på baggrund af et spørgeskema, som deltagerne havde udfyldt på forhånd. Spørgsmålene satte tingene lidt på spidsen - fx skulle deltagerne svare på, om man kan kræve, at udannede instruktører forpligter sig til at undervise på et vist antal kurser? Eller om man kan dumpe på et instruktør-, underviser- eller trænerkursus? Det satte skub i debatten, som blev professionelt styret af Erland S. Borggren, der var imponerende hurtig med opfølgende spørgsmål. UNGU I ungdomsudvalget har man tradition for at holde mødet med en lidt anderledes dagsorden og slik på bordene. I år blev indholdet på mødet defineret ud fra en fiskedam, hvor deltagerne skulle fange fisk, som bestod af emner. Fik man en haj på krogen, var man tvangsindlagt til en bid af formandens beretning. På denne underholdende måde kom man omkring det vigtigste i forhold til ungdomsudvalget - bl.a. at Støv af weekenden er en saga blott i sin nuværende form. Der kom også bud på, hvordan man kan følge op på skoleskydningen, så flere unge bliver hængende i foreningerne for at dyrke skydning. Ligesom uddannelsesudvalget ser ungdomsudvalget med stor skepsis og bekymring på, at der arbejdes på at ændre strukturen i DDS, så bl.a. disse udvalg skal bestå af udpegede personer i stedet for folkevalgte. Kun de tre aktivitetsudvalg skal bestå som i dag - dog i en slanket version. IT I it-udvalget havde man fokus på SOK s fremtid, og her kom det frem, at der arbejdes på at gøre tilgangen til SOK nemmere. Det blev også debatteret, hvornår man skal have sit skyttenummer. Læs side 7 6 Skytten

7 Tekst & foto: Helle Veel FORMANDSMØDE: Amtsformændene skulle vende tommelfingeren op eller ned til en stribe gruppe II-forslag. Formændene tog stilling Efter et veloverstået aktivitetsmøde lørdag blev det amtsformændenes tur til at debattere og tage stilling til en stribe gruppe II-forslag. Her følger i kort oversigtsform udfaldet: DDS Roskilde: Afskaffelse af tvungen oprykning i løbet af sæsonen. Forslaget blev trukket, da det var stillet af den tidligere bestyrelse, og den nye bestyrelse kunne ikke gå ind for det. DDS Østjyllands geværudvalg: Åben klasse tilladelse til anvendelse af skydestilling stående med albuestøtte (SMAL) på 50 meter, 200 meter og 300 meter. Forslaget blev forkastet DDS Vestjylland: Indførelse af pensionistklasse på 15m. Forslaget blev forkastet. DDS Thy Mors/DDS Vestjylland: Opdeling af aldersgruppen år (nuværende årstal ) i hhv. junior ( ) og i ung ( ). Forslaget blev vedtaget og gælder fra 1. oktober KDU/PUV/KOU. Indførelse af klasseprogram, luftriffel og luftpistol, faldmål. Forslaget blev enstemmigt vedtaget. På foranledning af DDS Østjylland blev der en debat om kriteriemodellen, som danner grundlag for det årlige aktivitetstilskud til de 15 amtsforeninger. Den nuværende model løber frem til Enden på debatten blev, at der nedsættes en gruppe, der skal arbejde med evt. revideret kriteriemodel, som skal gælde fra budgetåret Leif N. Bay, Lars Høgh og Mette L. Christiansen skal udgøre den ene halvdel af gruppen, mens tre amtsformænd skal udgøre den anden. Foreløbig er der kun sat navn på Frank Lyngsø fra DDS Vestsjælland. Fyn og Sydjylland skal snarest udpege en, og det samme skal Midt- og Nordjylland. Ny struktur Bestyrelsen havde lavet et oplæg om en ændret organisering, som ville betyde en slankning af både udvalg og bestyrelse. Planen er, at der til Repræsentantskabsmødet 2010 vil komme et beslutningsforslag, som kræver vedtægtsændringer. I hovedtræk kan nævnes, at langdistanceudvalget og pistoludvalget skal bestå af seks folkevalgte mod ni i dag, mens kortdistanceudvalget slankes fra otte til syv. Resten af udvalgene (de ikke aktivitetsbærende) skal udpeges, og nogle udvalg vil udgå, og bestyrelsen reduceres fra otte til syv. Derudover var der forslag til vedtægtsændringer: Det skal føres ind i vedtægterne, at repræsentantskabsmødet skal hedde årsmødet. Amtsforeningerne bør hedde noget andet, nu hvor amterne er nedlagt. Det skal slettes i vedtægterne, at der skal udgives et blad. Orienteringer Der blev orienteret om et intensiveret samarbejde med DGI på det administrative plan samt om landsstævnet i Holbæk i uge 27. Derudover opfordrede bestyrelsen i DDS til, at det blev muligt at sende mails ud til alle skytteforeninger i særlige tilfælde. Læs mere i referatet på Skytten

8 Tekst: Helle Veel Foto: Mette Palm Petersen Et populært alternativ TERRÆNSKYDNING: DDS Roskilde blev rendt over ende, da der blev inviteret til terrænstævne på bane. Uden mad og drikke duer skytter ikke. Lidt reklame skader aldrig. Terrænskydningen lever i bedste velgående, selv om flere stævner er blevet aflyst på det seneste. Det er i hvert fald den oplevelse, arrangørerne af et alternativt terrænstævne har, efter at de måtte melde om fuldt hus til et stævne i Jægerspris i slutningen af maj. Et stævne, som trak skytter så langt fra som Midtjylland og Bornholm. - Ud fra at et dobbeltstævne i Jægerspris tidligere på sæsonen trak 62 skytter, havde vi forventet, at maximalt 70 skytter ville deltage. Men det skulle vise sig, at vi sagtens kunne have booket 80 pladser, da vi måtte afvise flere, fortæller banelægger Jon L. Hansen, der var initiativtager til terrænstævnet på bane. På årets aktivitetsmøde var han ligeledes fortaler for alternative terrænstævner på bane, som kan afvikles på kort tid. I Jægerspris tog det fx 1 time og 15 minutter at gennemføre seks stationer på den samme bane. Første station var på 600 meters afstand, næste på 500 og så og fremdeles. Kun den sidste station skilte sig ud ved at være på 175 meter og ikke 100 meter, som man nemt kunne forledes til at tro. - Man kan enten have markørerne til at være det samme sted og så lade skytterne flytte sig, som det var tilfældet i Jægerspris. Men man kan også lade skytterne ligge det samme sted og skyde på seks stationer placeret forskellige steder i terrænet, mens markørerne flytter sig, oplyser Jon L. Hansen og føjer til, at ideen stammer fra det gamle Sorø Amt, der igennem 30 år har arrangeret den slags stævner i Vigersted. Skytter blev spurgt Dorte Palm Mortensen fra DDS langdistanceudvalg var med til stævnet, og hun var med til at spørge skytterne om, hvad det betød for dem, at stævnet kunne gennemføres på lidt over en time. Her lød nogle af svarene, at tiden spillede en stor rolle, mens andre slog på, at der blev arrangeret alt for få terrænstævner, så det var med at bakke op om dem, der blev arrangeret, uanset hvor i landet de foregik. Terrænstævner på gevær tager typisk fire-fem timer, hvor den lange tur rundt i terrænet er en del af oplevelsen. Modstanderne af alternative stævner på bane fremhæver, at netop naturoplevelsen er essensen i terrænskydning. Men den ene form behøver ikke udelukke den anden. - I dag hvor det er dyrt at leje terræner, betyder det noget, hvor lang tid det tager. Jeg oplevede, at der var en anden gevinst, og det var, at folk med gangbesvær kunne være med. Fx var der en skytte med kunstigt ben, som pludselig kunne deltage i en terrænskydning, fortæller Jon L. Hansen, der selv er ivrig terrænskytte. 8 Skytten

9 Tekst: Helle Veel Arkivfoto: Helle Veel Terrænskydning live på nettet LIVE TV: Da DDS Thy-Mors holdt terrænstævne i Klitmøller, var der kamerafolk på, som optog og viste skydningerne direkte på nettet. Terrænstævnet var prøveklud for firmaet Stian, der laver sportsudsendelser til nettet. Typisk er det mindre idrætter, som har svært ved at trænge igennem til de officielle sportskanaler, der optages og vises på nettet. - Vi blev meget overraskede over, at det lykkedes at få skydeidrætten til at optræde så åbent og interessant med tv-optagelser. Vi har fået en masse positive tilkendegivelser fra skytterne og fra folk, der har kigget med på nettet, fortæller Kristian Kanstrup, der sammen med Anders K. Jørgensen fik trukket kamerafolkene til Klitmøller og fik dem klædt på, så de filmede de rigtige situationer. Kristian Kanstrup var speaker på terrænskydningen sammen med DDS formand Christian Kjær Pedersen, og det slap de godt om ved. Ud over at følge slagets gang på computer kunne man også følge seancen på storskærm under et halvtag i terrænet i Klitmøller. - Det kræver, at man har en stor viden om terrænskydning, og man skal I vores familie dyrker vi udelukkende baneskydning, så det var rigtig sjovt at se, hvordan terrænskydning foregår. Hans Andersen, Thisted Jeg er selv ihærdig terrænskytte på pistolsiden og har aldrig prøvet med riffel. Det var en god oplevelse at se og høre om denne disciplin. Bjarne Petersen, Hadsund være hjemme i fx sikkerhed og regler. Derudover skal man researche lidt på de enkelte skytter, så man også kan fortælle noget om dem undervejs, fortæller Kristian Kanstrup. At vise live tv på nettet skulle gerne være med til at give langdistanceskytter blod på tanden. Det skulle også gerne være med til at promovere en skydedisciplin, som på geværsiden har det svært. - Jeg oplevede, at vores stævne blev et større arrangement, fordi der var kameraer på. Der var også større tilslutning til præmieoverrækkelsen end normalt, lyder det fra den ene af speakerne. Tv-visningen på nettet var gratis, da terrænstævnet blev en demomodel for firmaet Stian. Normalt ville et sådant indslag koste i omegnen af kr. Formålet var at vise, hvordan det kan gøres og opmuntre foreninger til selv at forsøge sig, hvis budgettet ikke rækker til en professionel løsning. Læs mere om livestreaming på Skytten

10 Tekst: Marie Gaarden, DGI Kommunikation Foto: Nils Rosenvold Når ildsjæle brænder ud UDBRÆNDTHED: Det kan være så svært at slippe de opgaver, du virkelig brænder for, at kroppen til sidst kollapser. Ingen er uundværlig! Den lektie måtte de to ildsjæle, 24-årige Helle Munk og Frederik Jepsen på 59 år lære på den hårde måde. Efter i en lang periode at have påtaget sig alt for mange opgaver i foreningsregi, sagde kroppen fra, og de endte med depression som følge af stress. Først da kunne de for alvor se udbrændtheden i øjnene. Både Helle Munk og Frederik Jepsen vidste inderst inde godt, at de påtog sig mere, end de kunne overskue. Men begge var så involverede i det frivillige arbejde, at det var en vigtig del af deres liv. Og det at gøre noget, som andre i sidste ende ville blive glade for, vejede tungt hos de to ildsjæle. Derfor ignorerede de kroppens faresignaler og knoklede videre. - For hvis ikke jeg gjorde arbejdet, var der ikke andre til at gøre det, lyder det samstemmende fra både Helle Munk og Frederik Jepsen, der begge har siddet i udvalg, hvor der ikke var hænder nok til at løfte opgaverne. Men sådan må det ikke være, fortæller coach Jens Juulsgaard, der har stor erfaring med at rådgive foreningsledere. Svært at slippe opgaverne - Den enkelte skal mærke efter, om arbejdet bliver en sur pligt. Så er det på tide at få andre til at hjælpe eller helt overtage, siger Jens Juulsgaard og fortsætter: - Idéen om, at man er nødt til at tage en opgave på sig, for ellers går det galt - den er man simpelthen nødt til at slippe, forklarer Jens Juulsgaard og påpeger, at ingen er uundværlige, hverken personer eller aktiviteter. Jeg kan godt lide at have ansvar, men samtidig er det også det, der er det frygtelige, fordi det giver et pres. Det gode ved det frivillige arbejde er at gøre noget for andre. At se de glade gymnaster til et stævne. 10 Skytten

11 Ildsjælene har så svært ved at slippe det, de virkelig brænder for, at de måske kan undertrykke faresignalerne i længere tid og når langt ud over deres stresstærskel. Derfor kan det ende med så alvorlig en diagnose som depression. Tina Espander, psykolog - Hvis der ikke er nok, der vil tage ansvar, så er aktiviteten ikke vigtig nok - eller man kan vende den om og sige, at hvis aktiviteten er vigtig nok, så skal der også nok melde sig nogen, fastholder han. Men det er ikke så nemt, som det lyder. - Det fede ved det frivillige arbejde er at gøre noget for andre. At se de glade gymnaster til et stævne man har stablet på benene, forklarer Helle Munk. Derfor synes hun, at det kan være enormt svært at se i øjnene, at en aktivitet må sløjfes, når man ved, at det i sidste ende betyder, at nogen går glip af en fantastisk oplevelse. Samtidig erkender Helle Munk, at det at stå med ansvaret for et projekt både er godt og skidt. - Det er helt fantastisk, når det ender med succes. Men ansvaret kan også være en forbandelse med en konstant dårlig samvittighed over de ting, man ikke får gjort. Nogen at dele arbejdet med Netop op- og nedturene er årsagen til, at Jens Juulsgaard anbefaler, at man aldrig sidder alene med en opgave. - Lige meget om det går godt eller skidt med en opgave, har man brug for nogen at dele det med, derfor skal man altid arbejde mindst to sammen om en opgave, forklarer Jens Juulsgaard og fortsætter: - Der er mange, der nok skal sige til, hvis noget går galt. Men vi har brug for nogen til at dele både glæder og sorger med undervejs i arbejdet. Undgå udbrændte ildsjæle i foreningen Det er vigtigt at få skabt en kultur i udvalget eller i bestyrelsen, hvor man er bevidst om, at alle skal trives med opgaver og ansvar. Vær opmærksom på, om alle føler, der er balance mellem forventninger og ressourcer og tal om det på møderne. Vær flere om en opgave. Det er vigtigt, at ingen står alene, men har nogen at dele både op- og nedture med. Vælg en person til at give aktiv støtte. En, der kan spørge ind og komme med gode råd uden selv at være involveret i opgaven. Få hjælp udefra. Hvis I har brug for friske øjne til at komme med idéer til, hvordan arbejdet kan tilrettelægges anderledes. Husk, at hvis der ikke melder sig nogen til at gøre arbejdet, så er opgaven ikke vigtig nok. Byt ansvarsområder. Hvis den samme sidder med et ansvarsområde i årevis, bliver arbejdsindsatsen let taget for givet. Kilde: Coach Jens Juulsgaard og psykolog Tina Espander Alarmklokkerne bør ringe, hvis Stil dig selv spørgsmålet, om du løser en opgave af pligt eller af lyst. Alarmklokkerne bør ringe, hvis du selv eller en anden i udvalget Ofte er irritabel til møderne Har en hektisk tilgang til opgaverne Bruger mange ord som jeg skal og jeg bør og hvis ikke jeg gør det, så Tager mange opgaver på sig Helst vil løse opgaverne alene og ikke ser det som en gevinst at få andre involveret og engageret Ofte glemmer opgaver eller aftaler Forsøger at dække over, at opgaverne ikke bliver løst Hvis du synes, du kan se nogle af tegnene hos andre, så spørg, om de oprigtigt har lyst til opgaven og tag en snak, om opgavemængden er passende. Kilde: Psykolog Tina Espander og ildsjælene Helle Munk og Frederik Jepsen Skytten

12 Tekst: Marie Gaarden Foto: Birgitte Rødkær Regnvejr Det er noget Frederik Jepsen kan nikke genkendende til. Da han gik ned med flaget, sad han netop alene med en kæmpe opgave, der syntes umulig at løse. - Der var ikke andre, der meldte sig til opgaven, og i situationen var det lettere at gøre det selv end at skulle forsøge at finde en helt ny, der først skulle sættes ind i tingene, forklarer Frederik Jepsen. Men på det tidspunkt havde han også svært ved at overskue, hvor stor en opgave, han havde taget på sig. Og det kan være et stort problem for mange ildsjæle. - De er så engagerede, at de meget gerne vil påtage sig opgaver. Men de kan også have svært ved at overskue konsekvensen ved at sige ja, fortæller psykolog Tina Espander og fortsætter: - Så er det, at ildsjælene kan få problemer med at få enderne til at nå sammen, og det skaber en ubalance, forklarer hun. Langt ud over stresstærsklen - Det allervigtigste er, at den enkelte føler, at der er balance mellem på den ene side forventningerne fra én selv og fra omverdenen og på den anden side de ressourcer, der er til rådighed for at løse opgaven, forklarer Jens Juulsgaard og føjer til, at en stressreaktion er et udtryk for ubalance, og derfor er det en god idé at bruge tid i et udvalg på at sikre, at alle har fornemmelsen af at kunne overskue opgaverne. Det er Tina Espander enig i, men tilføjer, at det kan være svært for ildsjælene at stoppe op og mærke efter, om arbejdet stadig er sjovt, fordi de prioriterer det så højt. - Det er jo et paradoks, at arbejdet for en sag både er det, der giver ildsjælene energi, men også kan tappe dem fuldstændig, hvis balancen bliver tippet, siger Tina Espander. Og det kan også være grunden til, at nogle ildsjæle brænder så kraftigt ud, at det ender med en alvorlig diagnose. - Det sker måske netop, fordi de er så engagerede, at de giver sig mere, end hvis de for eksempel brændte ud på arbejdet, fortæller Tina Espander og påpeger, at det på ingen måde er sundt at være udsat for stresspåvirkninger i mere end en måned. - Men vores stædighed og ignorance over for symptomer på mistrivsel gør, at vi kan være i ubalance i 1-2 år, før kroppen fysisk og psykisk må give op, forklarer Tina Espander og fortsætter: - Ildsjælene har så svært ved at slippe det, de virkelig brænder for, at de måske kan undertrykke faresignalerne i længere tid og når langt ud over deres stresstærskel. Derfor kan det ende med en alvorlig diagnose som depression. Men netop det at opfange kroppens egne faresignaler kræver, at man tager sig tid til at lytte efter. - Nogle ildsjæle lærer aldrig at lytte til kroppens signaler, før det er for sent. Foreningsarbejdet betyder så meget, at de er villige til at ofre sig for sagen og glemmer omsorgen for dem selv. Derfor vil der altid være nogle ildsjæle, der går ned med flaget, siger Tina Espander. 12 Skytten

13 fik bægeret til at flyde over Jeg kan ikke tage mig sammen. De ord skriver Frederik Jepsen i sin kalender 6. juni 2006 uden overhovedet at være bevidst om det. Det, Frederik Jepsen ikke længere magter, er udvalgsarbejdet i den lokale fodboldklub. Her har han ellers været aktiv i 30 år, både som holdleder, træner og på en lang række udvalgsposter. Han har også været med til at få klubbens dameafdeling op at stå. Og så tager han de ekstra opgaver på sig, som der ikke er andre hænder til. For Frederik Jepsen betyder det meget, at børn og unge i lokalområdet har en forening, hvor de kan spille bold og være sammen, også selv om hans egne børn for længst er blevet voksne. Derfor har han altid lagt rigtig mange timer i foreningsarbejdet. - Jeg passede mit job, og så brændte jeg for foreningsarbejdet, fortæller Frederik Jepsen. Jeg kan godt være lidt misundelig på dem, der kan finde ud af at kappe linen, altså sige fra over for nogle opgaver uden at have det dårligt med det. Mavepine og dårlig samvittighed I foråret 2006 sidder 56-årige Frederik Jepsen som ungdomsformand i foreningen. Han er i fuld gang med at finde instruktører og holdledere til næste sæson, men pludselig skal kampfordeleren flytte, og der er ingen til at overtage hendes opgaver. Så gør Frederik Jepsen det. - Nogle skulle jo gøre det, for ellers ville turneringen gå i stå, forklarer Frederik Jepsen Men foråret 2006 er et rigtig vådt forår. Ødelagte fodboldbaner betyder, at kampe skal aflyses og flyttes i en uendelighed, og arbejdet bliver langt mere omfattende, end Frederik Jepsen har regnet med. I fodboldudvalget er der ikke andre, der har overskud til at hjælpe. De er i forvejen for få til at trække læsset. I løbet af nogle måneder taber Frederik 15 kg. Han får ondt i maven og har konstant dårlig samvittighed over ikke at kunne følge med. Også selvom han bruger al sin fritid på det. - Det var ikke altid, jeg fik så meget søvn, husker Frederik Jepsen. - Men der var ikke andre til at lave arbejdet, og i situationen var det lettere at gøre det selv, end at skulle forsøge at finde en helt ny, der først skulle sættes ind i tingene, forklarer han. Indlagt på psykiatrisk afdeling For Frederik Jepsen bliver skriblerierne i kalenderen det råb om hjælp, der skal til for at sætte skred i tingene. Han tager til lægen og får at vide, at han har en svær depression. Få dage efter må Frederik Jepsen lade sig indlægge på den psykiatriske afdeling på Herning Sygehus. Og faktisk husker Frederik Jepsen ikke noget fra de næste måneder. Da han vender tilbage, er sæsonens sidste kampe for længst forbi. - Så de kunne jo godt uden mig. Man er jo ikke uundværlig, når det kommer til stykket, bemærker Frederik Jepsen. I dag er Frederik Jepsen i bedring. På en dårlig dag kan han godt føle skam over, at han ikke magtede opgaverne og føle, at han svigtede foreningen. Men omvendt er han heller ikke klar til at gå ind i foreningsarbejdet igen. - Jeg vil gerne lave enkelte konkrete opgaver, men jeg vil ikke involvere mig som før. Jeg er bange for, at det skal køre af sporet for mig igen, forklarer Frederik Jepsen. Skytten

14 Tekst: Marie Gaarden Jeg havde haft så travlt med at være og gøre noget for andre, at jeg havde glemt mig selv. Helle Munk Helle brændte for andres gode oplevelser Det er sommer Den 22-årige Helle Munk er sammen med nogle venner på vej hjem fra en shoppingtur. Men pludselig skrider bilen, og de kører galt. - Jeg når lige at tænke, at nu er det hele slut, og så mærker jeg bare en kæmpe lettelse!, fortæller Helle Munk. Men heldigvis slipper alle uskadt. Alligevel bliver ulykken et vendepunkt i Helle Munks liv. - Bagefter bryder jeg fuldstændig sammen, men det har faktisk ikke noget med ulykken at gøre. Det er bare det, der udløser det, forklarer Helle Munk. I stedet handler det om alle de opgaver, hun har påtaget sig i de foreninger og udvalg, hun sidder i, og som over en længere periode har vokset hende over hovedet. Helle Munk kommer til lægen og får konstateret, at hun har en depression. På det tidspunkt er hun engageret i landsdelsforeningens gymnastikudvalg, er instruktør på flere hold og er også selv gymnast. Det er gymnastik, hun brænder for, og det, der tænder hende, er at give andre gymnaster gode oplevelser. Det bruger hun gladeligt al sin fritid på. - Når nogle spurgte, om jeg ikke ville være med til at stable et stævne på benene eller hjælpe med et eller andet projekt, sagde jeg altid ja, for det lød helt vildt spændende, og jeg ville rigtig gerne, forklarer Helle Munk. Men fjorten dage efter ulykken trækker Helle sig fuldstændig ud af al foreningsarbejdet. Hvis der ikke var nogen, der lavede det frivillige arbejde, så der ikke var alle de muligheder i foreningen - det ville jeg slet ikke kunne bære. Helles råd: Stop op og tænk dig om. I stedet for straks at sige ja til en opgave, har Helle lært sig selv at sige det vil jeg godt lige tænke over. Så har jeg tid til at gennemgå konsekvenserne og spørge mig selv, om jeg har tid til at påtage mig opgaven. Det betyder, at jeg kan sige ja, det vil jeg gerne, men også sætte en begrænsning på. Faresignaler undervejs Inderst inde ved Helle Munk allerede inden ulykken, at hun har for meget at se til. Men de er alt for få i gymnastikudvalget til at løse opgaverne, og Helle Munk er hurtig til at påtage sig mange af dem. Problemet er bare, at de til sidst tårner sig op. - Meget af det var jo bare små praktiske opgaver. Der var bare rigtig mange af dem, forklarer Helle Munk. Og bare tanken om at gå i gang med dem, dræner hende for energi. Hun begynder også at glemme ting, men forsøger at dække over det. For selvom Helle Munk har det enormt dårligt med, at hun ikke kan magte simple ting som at få mødeindkaldelser ud til tiden, kan hun heller ikke få sig selv til at spørge om hjælp. - Jeg ville ikke indrømme, at jeg ikke kunne overskue tingene, fortæller Helle og fortsætter: - Det er jo slet ikke mig, det der med ikke at lave tingene. Jeg er nok nærmere den, der overtager, hvis jeg synes, at andre ikke gør arbejdet godt nok. Samtidig synes hun, at de arrangementer, hun er involveret i, er så vigtige, at hun ikke kan lægge arbejdet fra sig. Så hellere leve med konstant dårlig samvittighed. Selv om jeg ikke kunne overskue opgaverne, så lød det jo altid helt vildt spændende og sjovt. Og så kunne jeg ikke sige nej.»det vil jeg godt lige tænke over«efter ulykken kommer Helle Munk til psykolog. Her får hun hjælp til at gennemskue, hvad det er, der er vigtigt for, at hun kan fungere, og hvad der kan slå hende ud af kurs. - Jeg ved nu, at jeg ikke kan gøre noget for andre, hvis jeg ikke selv fungerer, forklarer Helle Munk, der på den hårde måde har lært, at hun kun fungerer, når hun har orden omkring sig og styr på tingene. I dag er Helle Munk igen gymnastikinstruktør for flere foreningshold. Hun kan også godt forestille sig at vende tilbage til udvalgsarbejdet igen på et tidspunkt, men med knap så mange opgaver på sit bord. - Jeg har lært at sige: Det vil jeg godt lige tænke over, i stedet for straks at sige ja. Så har jeg tid til at gennemgå konsekvenserne og spørge mig selv, om jeg har overskud til at påtage mig opgaven. Det betyder, at jeg kan sige ja, det vil jeg gerne, men også sætte en begrænsning på, forklarer Helle Munk. - Det lyder sikkert mærkeligt, men jeg er super taknemmelig for, at jeg kørte galt. Ellers var jeg fortsat i den onde spiral, mener Helle Munk. 14 Skytten

15 Tekst: Helle Veel Foto: Ole H. Jensen STORE Skydedag levede op til sit navn Der blev løsnet tusindvis af skud lørdag 6. juni, hvor Store Skydedag rullede ind over otte af landets mange skydebaner. Fem af de otte steder havde for første gang pistol på 25m på programmet, og i alt 23 pistolskytter skød om at komme med til Europa Cup. Store Skydedag indeholder de fleste steder et åbent stævne på 25m, 50m og 200m, og derudover kan skytter kvalificere sig til følgende begivenheder: Præmievåben på 200m for ungskytter: De 14 bedste skal dyste til udendørs DM Bisley på 50m for juniorskytter: Seks juniorer fordelt med tre af hvert køn kommer med på turen til England Norma Cup for skytter, der skyder klasse 1-3 og åben klasse: De to bedste i hver klasse kommer med til Sverige Landskamp i Holbæk mod det engelske skolehold: Seks juniorskytter kommer på landsholdet Europa Cup på 25m: Tre pistolskytter skal repræsentere DDS i et samarbejde med Dansk Skytte Union og Dansk Militær Idræt Da bladet gik i trykken, var der ikke kommet indrapporteringer fra alle stederne, så det er svært at give et samlet billede af, om Store Skydedag har været en succes? Spørger man de ansvarlige politikere i DDS, er Store Skydedag en god mulighed og samtidig en billig løsning, når skydeidrætten skal promoveres. - Jeg tror, vi skal arbejde på at få skabt den røde tråd i forhold til Store Skydedag, så både DDS, amtsforeninger og foreninger bruger dagen som trækplaster, siger kortdistanceudvalgsformand Torben Klit Andersen, der undrer sig over, hvor alle skytterne fra Projekt Ung er henne på Store Skydedag. Jens Bo Laursen er enig i, at der mangler skytter, når man kigger på deltagelsen på landsplan. Han kan dog berette om et lyspunkt, som unge skytter i DDS var foregangsmænd for. - DDS Nordjylland havde arrangeret et grill party lørdag aften, og her tog to af vores skytter fra Honum af sted med soveposen under armen for at deltage i festen. Det synes jeg, er sammenhold på tværs af landet, som voksne skytter kunne lære noget af, siger langdistanceudvalgsformand Jens Bo Laursen og tilføjer, at Honum har planer om at gentage grillsuccesen næste år til Store Skydedag. I og med at der skydes om kvalifikation til forskellige begivenheder, siger det sig selv, at skytterne er interesserede i at vide, hvordan det går i resten af landet. Det betyder noget for deres egne chancer. Men det lyder fra flere steder, at resultatformidlingen godt kunne være bedre, så man kan følge med i andres resultater til de forskellige stævner. Store Skydedag er kommet for at blive, men som med det meste kan tingene gøres endnu bedre. Hvis DDS, amtsforeningerne og foreningerne løfter i samlet flok til næste år, kan skytter i hele landet roligt sætte kryds ved første lørdag i juni i deres kalender. LÆS MERE På kan du læse mere om Store Skydedag og se billeder fra de otte stævner. Du kan også studere resultater og se, hvem der har kvalificeret sig til de forskellige begivenheder. Læs mere på side 21 og 31. Skytten

16 Tekst & foto: Helle Veel Cyperspace giver bedre skytter SKYDESIMULATOR: Børn og unge i Højby Skytteforening har stor glæde af at træne skydning på en computer med et skydesimulatorspil. Der gik en prås op for den 14-årige Stine Sørensen, da hun tog hul på at træne sine skydefærdigheder med en skydesimulator. Pludselig gik det op for hende, at hun ikke havde helt styr på centreringerne, når hun skulle sigte. Faktisk havde hun kun styr på det forreste sigtemiddel, mens det bagerste haltede bagefter. Stine Sørensen fandt først ud, hvordan det hang sammen, da hun prøvede en skydesimulator. Inden da havde instruktørerne i Højby Skytteforening prøvet alt med spejle og almindelig undervisningsskive, uden at det hjalp på hendes forståelse. - Før jeg prøvede skydesimulatoren, kneb det med at skyde 200 point. Det viste sig, at jeg kun havde tjek på det forreste sigtemiddel, og det er jo ikke nok, hvis man vil skyde fuldt hus, fortæller Stine Sørensen fra den fynske Højby Skytteforening. Hun har haft glæde af, at foreningen har stillet en computer op med et program, hvor man kan skyde virtuelt. Også den jævnaldrende Jesper Rasmussen synes, der er sjovt at tage plads ved bordet og forsøge sig med både riffel og pistol på den flittigt brugte hjemmeside - Det er ret sjovt at bruge skydesimulatoren, og især nybegyndere kan have stor glæde af den. Man lærer, hvor vigtigt centrering er, når man skal ramme plet, siger Jesper Rasmussen, der har skudt i tre år, og føjer til, at det er nemmere at skyde virtuelt end i virkeligheden. På computeren får man også fornemmelsen af, at det ikke nytter noget at jappe med det. Man skal tage den med ro, inden man trykker af. Den er oplagt at bruge som en del af undervisningen, når nye skytter skal lære skydningens kunst. Michael Larsen viser en skive frem, som bliver brugt til undervisning. Den har nu fået konkurrence af en skydesimulator, som appellerer til unge mennesker, der er vant til at spille computer. Flere unge skal lokkes Computerhjørnet i Højby Skytteforening skal gerne være med til at lokke flere unge til og lokke dem til at bruge flere timer i foreningen på andet end bare skydning. Foreningen har trådløst netværk, så de unge kan tage deres egen computer med og læse lektier til klubaftenen, hvis de har lyst til det. - De unge er velkomne til at låne lokalerne en fredag aften, og så kan de arrangere netparty med pizza og cola, lyder det fra Michael Larsen, der i mange år har trænet unge mennesker. Foreningen gør også andre tiltag for at appellere til de unge. I øjeblikket er de indendørs baner ved at få en ordentlig overhaling med nyt interiør som hæve-sænkeborde, lyse borde i opholdslokalet, nye lofter og nymalede vægge. En investering, der løber op i et par hundrede tusinde. - Vi har fået tilskud fra kommunen og havde også regnet med noget fra DDS. Det har vist sig, at vores ventilation ikke lever helt op til 2009 kravene, og derfor vil DDS ikke støtte os. Jeg synes, det er urimeligt at forlange, at et 30 år gammelt lokale skal kunne leve op til 2009 standard, siger Michael Larsen. Han tilføjer, at DDS har forslået foreningen at købe en ventilation til kr., mod at DDS dækker halvdelen af udgiften. Men en udgift i den størrelsesorden er ikke realistisk for en forening med omkring medlemmer og et kontingent på 275 kr. for voksne og 125 kr. for børn. - Vi er bange for at sætte kontingentet for meget op, for vi er i skarp konkurrence med andre skytteforeninger, som ligger i nærheden. Vi bruger til gengæld en del penge på at have udstyr, som medlemmerne kan låne, hvis de ikke er klar til at investere i skydejakke og våben, siger Michael Larsen og tilføjer, at foreningen prioriterer at betale indskud for de unge til stævner. 16 Skytten

17 Stine Sørensen er ikke i tvivl om, at hun ønsker sig en riffel i konfirmationsgave. Her træner hun virtuel skydning sammen med Jesper Rasmussen. 18-årige Henrik Larsen har overhalet sin far Michael, så han Annette Pedersen har et godt tag på børnene i Højby Skytteforening, gav trænergerningen videre i sidste sæson. I dag træner som hun træner ved siden af kasserergerningen. sønnen sammen med andre gode juniorskytter i Skallebølle. Fokus på unge I det hele taget har foreningen fokus på de unge. Der er planer om at indføre anderledes træning, som kan udfordre især de gode børneskytter. - Vi kan fx bruge den mindre unionsskive, når det bliver for let at skyde 200, og så kan vi træne skydning med puls, hvor de både skal vænne sig at kontrollere pulsen og til at indtage en ny skydestilling efter hver runde, fortæller Annette Pedersen, der træner børn sammen med Michael Larsen. Hun nævner en anden fornyelse, som kunne være fire unge, der skyder fire skud, hvorefter de rykker en plads. På den måde kommer det til at handle om andet end at skyde det samme sted i stedet for at skyde 200. Jo, fornyelsen er på vej til Højby Skytteforening. FAKTA Højby Skytteforening er fra 1866 og er dermed en af landets ældste skytteforeninger. Foreningen har tæt på 100 medlemmer heraf er 40 børn. Indendørs har foreningen 11 baner, der er placeret i en kælder under den lokale skole. De otte har netop fået nye hæve-sænkeborde. Udendørs har foreningen en god aftale med Bullerup Skyttekreds, der ligger 15 km væk. Se hjemmesiden for Højby Skytteforening: og hjemmesiden for skydesimulator: Foreningens formand Steen Andersen regner med at få mere tid til at være i skytteforeningen i den kommende tid. Skytten

18 18 Skytten

19 Tekst: Helle Veel Foto: Claus Bruun Tre danske skytter til Norges Cup LANGDISTANCE: Norges Cup er lærerig træning op til årets NM. FAKTA Langdistanceudvalget har besluttet at skære ned på støtten til Team 300m, som er et projekt i samarbejde med Dansk Skytte Union. Den aktivitet støttes fremover med kr. mod tidligere kr. De tre danske skytterfra venstre: Allan Hansen, Johnny Olsen og Claus Bruun. I stedet vil udvalget bruge midler på at sende danske skytter til Norges Cup, som trækker omkring 1000 skytter pr. stævne. Norges Cuppen er lærerig træning forud for årets NM, og senere på sommeren skal en ny delegation af sted. Der var masser af flot natur og åbne vidder, da tre skytter fra Projekt Lang i Kristi Himmelfartsferien begav sig til Norge for at deltage i Norges Cuppen, som består af mange stævner. De danske skytter oplevede to af stævnerne, som hver havde lige knap 1000 deltagere. Ud over storslået natur skiller de norske stævner sig ud ved, at det er baneskydninger på langdistance, der minder meget om terrænskydninger. - Vi brugte noget af tiden til at lure nordmændene nogle tricks af, fortæller Johnny Olsen fra Vemmelev Skytteforening, som var med sammen med Claus Bruun og Allan Hansen, som alle er med i Projekt Lang. De tre danskere måtte dog sande, at der lang vej igen, hvis de for alvor skal bide skeer med de bedste norske skytter. Fx skød Vebjørn Berg fuldt hus med 350 point i en skydning, hvor danskerne opnåede 335, 334 og 333 point. Næste dag skød bedste dansker 241 point. Første stævne var til den primitive side, men det blev der lavet godt og grundigt om på, da turen gik 60 km længere nordpå til Gjørvik skydebanen. Her mødte skytterne et næsten nyt anlæg, som var godt lavet med 100m og 15m bane i underhuset og 200m bane på 1. sal samt et stort opholdslokale, hvor man kunne se ind på banen. Der var også storskærm, hvor man kunne se skiverne og den flotte udsigt hele vejen rundt. Den danske trio følte sig flere gange stressede over at skulle præstere så hurtige stillingsskift, og senere på sommeren får flere Projekt Lang skytter mulighed for at opleve det samme på norsk jord. Skytten

20 Tekst: Helle Veel Foto: René Andersen, Projekt Kort Projekt Kort gør en forskel TRÆNING: En ny verden med et væld af udfordringer venter deltagerne i Projekt Kort. - Jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke bare handlede om at få tømt en masse patronhylstre men mere om måden de bliver tømt på. Jeg indså hurtigt, at det var nødvendigt at tage en ny træningskultur til mig, og hvis jeg skal sige det lidt groft, handler det om at droppe serierne på 15 og 20 skud og i stedet indføre såkaldte TBS-skiver uden ringpåtegning, siger Elisabeth Duborg Toftvad fra Fensmark Skytteforening, der har været med i Projekt Kort i et par år på anbefaling af tidligere foreningskonsulent Lisbeth Iversen. Hun synes, det er sjovt at tænke tilbage på dengang, hun startede med at skyde, hvor hun kun havde fokus på at skyde 10 ere. Så kastede hun sig over litteratur om skydning og fandt ud af, at det med at sigte efter en 10 er kun er en lille brøkdel af de elementer, der skal til for at lave et godt skud. Hun oplever, at den fordybelse, som træningsforløbet giver, er en berigelse, som er med til at skabe positive forandringer. Hun kalder det også en gevinst at lære så mange mennesker at kende, som har samme lidenskab som en selv. - Projektet har gjort det sjovere at være skytte på banen, men også at være træner hjemme i foreningen. En gang imellem kan der være en skytte, der sender mig et overbærende smil og tænker, at nu må hun liiiiige tage den lidt med ro, siger Elisabeth med et grin og tilføjer: - Jeg har et motto, som jeg tit lufter. Hvis du gør, som du plejer, kommer du til at skyde, som du plejer. Hvis du vil skabe forandring, er du nødt til at gøre noget andet, end det du plejer. Eneste unge i kurven Den blot 20-årige Ann Kirstine Larsen fra Kjellerup Skytteforening kan nikke genkendende til Elisabeth Duborg Toftvads betragtninger. Hun har også forbedret sin skydning markant i projektet og ikke mindst efter at have brugt fire måneder på skydelinjen på Idrætshøjskolen i Århus. - Der er noget for skytter på alle niveauer i Projekt Kort, og så har arrangørerne virkelig forstået at gøre skydning og socialt samvær til en god cocktail, lyder det fra projektets yngste deltager Ann Kirstine Larsen, der har skudt i ni år og har fået sin debut i projektet i år. Hun er blevet taget rigtig godt imod, bedyrer hun, og det har været nemt at blive en del af samværet, selv om der er mange gengangere blandt de 40 deltagere. - Jeg vil godt opfordre flere unge til at søge ind i projektet. Man lærer selvfølgelig en masse om skydning og træning, men jeg har også kunnet bruge den viden, jeg fik om, hvilket udstyr der er værd at investere i, og hvad der er spild af penge at købe, siger Ann Kirstine Larsen og refererer til et oplæg af topskytten René Kristiansen. I projektet gøres der meget ud af fysisk træning og opvarmning, og det er nyt for nogen, men ikke for Ann Kirstine, der er aktiv med både boksning og step. Især boksetræningen har gavnet den 163 cm øje spinkle piges skydning, idet hun er blevet bedre til at kontrollere åndedrættet og ikke længere får så ondt i skydestillingerne. - Ikke alene er projektet nyt for mig. Jeg er også blevet udtrukket til at skulle med til Bisley, og det er også første gang. Jeg tror, der venter en stor oplevelse, efter hvad jeg har hørt fra andre, lyder det fra den midtjyske skytte. 20 Skytten