Åbent referat til. Udvalget for Social og Sundhed

Transkript

1 Åbent referat til Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: Onsdag den 7. oktober 2015 Mødetidspunkt: 8:00-12:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødelokale 3, Bytoften Thyge Nielsen, Ingvard Ladefoged, Søren Laulund, Erhardt Jull, Niels Haahr Larsen, Connie Høj, Tina Agergaard Hansen Ingen Lena Andersen

2 Indholdsfortegnelse Side 272. Godkendelse af dagsorden Dialogmøder om aftale Beslutning om etablering af lokal demensalliance Beslutning om brug af velfærdsteknologi i afhjælpning af inkontinens Beslutning om flytning af Living Lab Varde Beslutning om samarbejde med regionen omkring etablering af et Sundhedshus Opsamling fra temadrøftelserne om sundhed i Byrådet og beslutning om fremadrettet tids- og handleplan Beslutning om hjertestartere på plejecentre Godkendelse af kvalitetsstandard for nødvendige merudgifter efter Servicelovens Godkendelse af kvalitetsstandard for støtte til køb af bil efter Servicelovens Gensidig orientering Bilagsliste Underskriftsblad Side 611

3 272. Godkendelse af dagsorden Dok.nr.: 9350 Sagsid.: Initialer: LEAN Åben sag Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Godkendt. Side 612

4 273. Dialogmøder om aftale 2016 Dok.nr.: 9379 Sagsid.: 15/5603 Initialer: likj Åben sag Sagsfremstilling I forlængelse af godkendelsen af aftalestyringskonceptet for aftale 2016 på udvalgsmødet den 5. august skal der afholdes de sædvanlige dialogmøder med institutionslederne om indholdet i aftalerne for I år bliver dialogen afholdt i grupper, fordelt på fagområder, sammen med det samlede udvalg : Center for Sundhedsfremme, Sygeplejen og Træning & Rehabilitering : Samstyrken : Lunden Forvaltningens vurdering Forvaltningen har i den forberedende dialog med aftaleholderne undersøgt, hvilke overordnede problemstillinger der udgjorde de største udfordringer for institutionerne, sammenholdt med de politiske overvejelser. På baggrund af dette peger forvaltningen på, at dialogen med det specialiserede område bør tage udgangspunkt i områderne: - Pres på kapaciteten af tilbud for Samstyrkens vedkommende pres på 108- tilbud (tilbud til de svært udviklingshæmmede) og for Lundens vedkommende et pres på midlertidige boliger. - Ændret efterspørgsel specialiseret rehabilitering - Effektmåling udarbejdelse af værktøj til dokumentation og effektmåling på det specialiserede område. Udgangspunktet for dialogen vedrørende sundhedsområdet bør være: - Øget opgavepres som følge af et øget fokus på træning, livsstil og det nære sundhedsvæsen. - Det nære sundhedsvæsen tidlig udskrivning, delegeret sygepleje - Budgetmæssige udfordringer - set i lyset af stadigt mere komplekse opgaver. Konsekvens i forhold til visionen Dialogen vil afstedkomme et øget fokus på visionen. Retsgrundlag Styrelsesvedtægten Økonomi Det forventes ikke, at dialogen afstedkommer budgetmæssige ændringer. Eventuelle tiltag af økonomisk karakter vil blive rejst som budgetsager i anden anledning. Side 613

5 Høring Ingen Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget indgår i dialog med aftaleholderne med henblik på udarbejdelse af de endelige aftaler for Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Dialogmøderne afholdt. Side 614

6 274. Beslutning om etablering af lokal demensalliance Dok.nr.: 9341 Sagsid.: 15/7754 Initialer: thpe Åben sag Sagsfremstilling I forbindelse med Varde Kommunes deltagelse i Demensrummet etableres en lokal demensalliance. Formålet med at danne denne lokale demensalliance er at nedsætte en gruppe, der skal hjælpe med og bidrage til at opnå målsætningen om at blive en demensvenlig kommune. Deltagere der inviteres til at deltage er: Lokal repræsentant fra Ældresagen Lokal repræsentant fra Alzheimerforeningen Lokal repræsentant fra FOA Lokal repræsentant fra Dansk Sygeplejeråd Repræsentant for Varde Kommunes ældreråd Repræsentant fra ProVarde Repræsentant(er) fra regionen Repræsentant udpeget af praktiserende læger Hvis det i forbindelse med byggeri bliver relevant, påtænkes det at høre PenSam, som også er en del af alliancen, om de kunne være interesserede i at deltage i en proces. Der er åbenhed for deltagelse fra andre interessenter, i det omfang det findes relevant. Forvaltningens vurdering Forvaltningen bemærker, at forslaget til repræsentanter til den lokale demensalliance afspejler den overordnede sammensætning. Det er forvaltningens vurdering, at et sådan tiltag vil fremme arbejdet med en demensvenlig kommune bredere end blot indenfor det kommunale regi. Der er forvaltningens vurdering, at udvalget kan overveje om Frivillighuset med fordel kan indgå i gruppen vedr. en lokal demensalliance, da mange frivillige indsatser fx aflastningstjenesten er repræsenteret ved Frivillighuset. Derudover vurderes det, at det er positivt for udviklingen af en demensvenlig kommune, at der bliver fremført forskellige aspekter og synsvinkler på problemstillinger og målsætninger. Konsekvens i forhold til visionen Det er forvaltningens vurdering, at dette ikke har direkte betydning for visionen. En mulig affødt konsekvens kan dog være, at der i dette samarbejde igangsættes initiativer og projekter i naturen, både fra kommunal side, men også fra den frivillige verden. Retsgrundlag Ingen Side 615

7 Økonomi Holdes indenfor eksisterende budget. Høring Ingen Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget godkender initiativet. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 616

8 275. Beslutning om brug af velfærdsteknologi i afhjælpning af inkontinens Dok.nr.: 9357 Sagsid.: 15/2916 Initialer: olae Åben sag Sagsfremstilling Der er blevet mulighed for at anvende en sensorbaseret velfærdsteknologisk løsning til personer med moderat til kraftig inkontinens. Løsningerne er udviklet til brug i hjemmeplejen, på plejehjem, hospitaler, hospicer, bosteder for handicappede og lignende institutioner, der giver omsorg og pleje til borgere, som bruger ble. Systemet er baseret på sensorer, der enten er integreret eller kan indsættes i hjælpemidlet, og som kan registrere, når der er behov for skift af bleen. På hjælpemidlet er der også en transmitter, der trådløst sender data til en database, og den kan også sættes op til at sende en advisering til en medarbejder. Hjælpemidlet er designet til at øge livskvaliteten for personer med inkontinens og lette dagligdagen for det plejepersonale, der yder omsorg for dem. Vi forventer at få konkret viden og input om følgende: Hvorvidt borgerne opnår større komfort, færre gener og færre følgesygdomme Hvorvidt personalet får mulighed for at optimere arbejdsprocesserne og give pleje og omsorg, der er bedre tilpasset den enkelte borgers biologiske rytme og behov i forhold til inkontinens Om teknologien vil reducere eller fjerne behovet for løbende at tjekke behovet for skiftning og ligeledes sikre rettidig skiftning. Hvorvidt teknologien medvirker til at gøre plejepersonalets arbejdsdag mindre stresset Hvorvidt der er økonomiske effekter af anvendelsen (udarbejdelse af business case) Forvaltningens vurdering Forvaltningen vurderer, at en fremtidig implementering af teknologien indeholder konkrete muligheder for såvel forbedring af borgeren sundhed som effektivisering af organisationens arbejdsgange. Konsekvens i forhold til visionen Ingen. Retsgrundlag Kommunalfuldmagten. Økonomi Der ansøges om frigivelse af midler fra Velfærdsteknologipuljen jfr. følgende specifikation: Side 617

9 Indkøb af sensorer og udstyr til dataopsamling Kr Frikøb af medarbejderressourcer til projektdeltagelse Kr Beskrivelse af datasnitflader Kr Sum: Kr Der er pr. 10/9-15 kr til disposition på Velfærdsteknologipuljens budget. Høring Ældreråd og Handicapråd. Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at der søges frigivet midler fra Velfærdsteknologipuljen, som ovenfor beskrevet. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Sagen fremsendes til høring i Ældre- og Handicapråd, forinden der træffes endelig beslutning i udvalget. Beslutning Ældrerådet den Fraværende: Edna Jessen, Jutta Bruun Kristiansen Ældrerådet kan godkende anbefalingen om, at der søges frigivet midler fra Velfærdsteknologipuljen til brug af velfærdsteknologi til afhjælpning af inkontinens. Beslutning Handicaprådet den Fraværende: Jan Boysen Handicaprådet finder det positivt, med den nye velfærdsteknologi, men mener at det skal være op til den enkelte om man vil have det, da det er en indgriben i ens privatliv. Handicaprådet mener, at der skal evalueres efter ét år, såfremt det indføres i Varde Kommune. Handicaprådet påpeger at det er væsentligt, at medarbejderen skal adviseres, ikke som det fremgår af fremstillingen kan adviseres altså både og. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Der søges frigivet midler fra Velfærdsteknologipuljen, som ovenfor beskrevet. Side 618

10 276. Beslutning om flytning af Living Lab Varde Dok.nr.: 9356 Sagsid.: 12/3711 Initialer: niwi Åben sag Sagsfremstilling Living Lab Varde (LLV) blev etableret i oktober 2012, og er Varde Kommunes forsøgsstation for velfærdsteknologi. I de snart tre år der er gået, har der været stor aktivitet, med afsæt i de tre fokusområder: Udvikling, Uddannelse og Udstilling. Der er nu tilføjet et fjerde fokusområde, nemlig Udbredelse. De fysiske rammer på Lunden har været gode, og Lundens medarbejdere har været et solidt omdrejningspunkt for Varde Kommunes kompetenceudvikling og profilering på det velfærdsteknologiske område. Der ønskes imidlertid politisk stillingtagen til flytning af LLV til hjælpemiddeldepotet med baggrund i to forhold: 1. Lundens opgaver og kunde- og aftalegrundlag er under forandring, og der er på den baggrund behov for at frigive lokalerne til Lunden til andre aktiviteter. Lunden vil således søge om at udvide træningsområdet med en plads, da der opleves øget efterspørgsel på området. I den forbindelse vil området, hvor LLV er placeret, med fordel kunne inddrages til fælles faciliteter for beboerne. Ansøgningen om udvidelse af pladserne vil blive behandlet på kommende udvalgsmøde. 2. Samtidig behovet for understøttelse af udvikling og implementering af velfærdsteknologi ændrer sig i retning af et forstærket fokus på forandringsledelse og borgernær digitalisering. Informationsopgaven overfor kommunens borgere er også en væsentlig parameter heri. Forvaltningen har derfor et ønske om, at LLV flytter fra Lunden til Hjælpemiddeldepotet, hvor både de organisatoriske og faglige rammer skaber et godt udgangspunkt for at etablere et showroom. Et showroom, som kombineret med et laboratorium for virksomheder og udviklere både lokale, regionale og nationale kan danne en fremtidssikret platform for dette væsentlige aktiv for kommunen. Fokus i LLV vil (stadig) være på følgende punkter: Demonstrationsfaciliteter: Dynamisk showroom rettet mod organisationens behov og som incitament for borgeren til selvhjælp for egne midler, med et ligeværdigt fokus på teknologiforståelse, kvalitet i leverancen af velfærdsydelser og arbejdsmiljø. Kompetenceudvikling: Basal indføring i velfærdsteknologi og de generelle udfordringer hermed, med primært fokus på egen organisation (medarbejdere og egne elever). Uddannelsesinstitutionernes behov tilgodeses i det omfang, ressourcerne er til det. Implementering: Hvor målrettet bruger- og vejlederuddannelse, holdningsbearbejdelse samt projekt- og procesunderstøttelse er i fokus. Teknologiudvikling: I samarbejde med leverandører, faglige udviklingsmiljøer, organisationer og forskningsmiljøer. Her skal der især være fokus på tilgængeligheden til LLV for interesserede virksomheder. Side 619

11 Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at flytning af LLV fra Lunden til Hjælpemiddeldepotet vil give god mening for såvel organisation som for de virksomheder, kommunen samarbejder med. Forvaltningen vurderer tillige, at man med flytningen kan styrke fokus på Living Labs borgerrettede dimension. Konsekvens i forhold til visionen Ingen. Retsgrundlag Kommunalfuldmagten. Økonomi LLV har pt. et budget på kr Der er forbrugt kr , hvilket giver et samlet restbudget på kr Der er ikke planlagt større indkøb eller andre udgifter for LLV i 2015, så det forventes, at ovenstående restbeløb kan dække de forventede udgifter til flytning og reetablering i indeværende år. Lunden overtager LLV s nuværende faste installationer efter nærmere aftale. Øvrigt velfærdsteknologisk udstyr flyttes til hjælpemiddeldepotet. Høring Ældreråd og Handicapråd. Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at Living Lab Varde flyttes fra Lundens lokaliteter til Hjælpemiddeldepotet. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Sagen fremsendes til høring i Ældre- og Handicapråd, inden der træffes endelig beslutning om flytning af Living Lab. Beslutning Ældrerådet den Fraværende: Edna Jessen, Jutta Bruun Kristiansen Ældrerådet bakker op omkring flytning af Living Lab. Beslutning Handicaprådet den Fraværende: Else Marie Fog, Jan Boysen Handicaprådet ser positivt på flytningen til Hjælpemiddeldepotets adresse på Snedkervej. Side 620

12 Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 621

13 277. Beslutning om samarbejde med regionen omkring etablering af et Sundhedshus Dok.nr.: 9320 Sagsid.: 15/7642 Initialer: KIRE Åben sag Sagsfremstilling Regionen overvejer at etablere et sundhedshus i Varde By. Målet er at sikre mulighed for rekruttering af alment praktiserende læger og derudover at skabe et godt sundhedstilbud i nærmiljøet. Sundhedshuset vil kunne bestå af 3 praktiserende læger, en kommunal sygeplejeklinik og eventuelt en kiropraktor. Der pågår en dialog mellem de implicerede læger og Regionen. Der arbejdes på en placering på Varde Sygehus i samme bygning, som huser lægevagten og en psykolog i dag. De næste skridt i processen bliver besigtigelse af lokaler og første møde om eventuel interesse for at drive sundhedsvirksomhed fra lokaler på det gamle Varde Sygehus i oktober 2015, afholdelse af visionsseminar i november 2015 samt udarbejdelse af byggeprogram og ansøgning om statslige midler i løbet af Til gennemførelse af projektet skal der nedsættes en projektorganisation, hvis første opgave er at forberede ansøgning om midler fra den statslige pulje til finansiering af sundhedshuset. Hvis ansøgningen om finansiering imødekommes, skal projektorganisationen sikre fremdriften i projektet. Projektorganisationen vil bestå af - En styregruppe, som er sammensat af 2 repræsentanter fra regionsrådet, 2 repræsentanter fra kommunalbestyrelsen i Varde og 1 repræsentant fra de Praktiserende Lægers Organisation (PLO). - En arbejdsgruppe, som er sammensat af regionale og kommunale medarbejdere samt involverede læger. Styregruppens opgave er at sikre det politiske fokus på opgaven og dens formål, og det forventes, at der indkaldes til 2-3 møder i forbindelse med udarbejdelsen af projektforslaget. Formandskabet og sekretariatsbetjeningen varetages af Region Syddanmark. Forvaltningens vurdering Forvaltningen vurderer, at etablering af sundhedshuset vil styrke muligheden for at sikre rekruttering af praktiserende læger og dermed betjeningen af Varde Kommunes borgere i nærmiljøet. Forvaltningen vurderer samtidig, at borgerne med etablering af en sundhedsklinik får én fysisk indgang til en række centrale sundhedstilbud, hvor nøgleord er: Koordination og samordning af sundhedstilbud. Der vil samtidig være adgang til velafprøvede teknikker og velfærdsteknologi, ligesom det vil være et oplagt sted at afprøve nye teknologier og løsninger. Forvaltningen vurderer, at etablering af en sygeplejeklinik i regi af Sundhedshuset er i overensstemmelse med strategien om at sikre, at flest mulige borgere betjenes af sygeplejeklinikkerne og om at reducere kørsel for sygeplejerskerne. Side 622

14 Retsgrundlag Ingen Økonomi Regionen skønner, at midlerne til etableringen af lægeklinik finansieres af den statslige pulje til lægehuse og sundhedshuse, som forventes at være til rådighed i 2017, jf. økonomiaftale 2016 mellem Regeringen og Danske Regioner. Forvaltningen bemærker, at der vil være en kommunal udgift forbundet med leje af lokaler til sygeplejeklinikken. Lokalerne lejes til markedsleje på baggrund af en vurdering fra en ejendomsmægler. Høring Ingen Anbefaling Forvaltninger anbefaler, at der etableres en kommunal sygeplejeklinik i regi af Sundhedshuset, og at der, såfremt første anbefaling imødekommes, udpeges 2 politiske repræsentanter til styregruppen. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Udvalget bakker op omkring etablering af et sundhedshus, herunder en kommunal sygeplejeklinik i regi af Sundhedshuset. Thyge Nielsen og Erhardt Jull udpeges til styregruppen. Side 623

15 278. Opsamling fra temadrøftelserne om sundhed i Byrådet og beslutning om fremadrettet tids- og handleplan Dok.nr.: 8951 Sagsid.: 11/921 Initialer: samo Åben sag Sagsfremstilling Byrådet havde 2. juni 2015 en temadrøftelse om sundhed med fokus på det nære sundhedsvæsen og Sundhedspolitikkens borgerrettede forebyggelse. Udvalgets opgave er at følge op på denne. Byrådet var i drøftelserne særligt optaget af fire indsatsområder: 1. Mangel på læger og speciallæger: Der var ønsker om en særlig indsats for at fylde alle ydernumre op og sikre en god dækning af læger, speciallæger og kiropraktorer: Lægerne skal være med til at sikre, at flere borgere hjælpes i almen praksis frem for på sygehuset. 2. Samarbejde på tværs af udvalg og forvaltninger: Byrådet udtrykte ønske om, at samarbejdet mellem de forskellige udvalg og forvaltninger styrkes, så søjler nedbrydes, og kassetænkning undgås. I stedet ønskes fokusering på, hvordan kommunen får mest for pengene blandt andet i forhold til at arbejde med ulighed i sundhed. 3. Fokus på de unge: Der var ønske om en særlig indsats for at sikre de unge uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Sundhedsindsatser er en vigtig del af dette særligt i forhold til unge med fysiske og/eller psykiske problemer. 4. Tidlig forebyggelse: Der ønskes fokus på tidlig forebyggelse hos børn i sundhedspleje, dagpleje, børnehaver og skoler. Den tidlige indsats skal blandt andet have øget fokus på motorisk udvikling og overvægt (nationale tal viser, at blandt børn under 1 år har 25 % ikke alderssvarende motorik, og blandt børn i indskolingsalderen er 20 % overvægtige). Den tidlige indsats skal samtidig styrke forældrene i deres rolle. Implementeringen af sundhedspolitikken på tværs af forvaltningsområder er i gang. For Rusmiddelstrategien er alle indsatser igangsat eller fuldt implementeret. En stor del af Hygiejnestrategien implementeres gennem den etablerede Hygiejneorganisation på Social- og Sundhedsområdet, der fra 2016 udvides til også at omfatte Børne- og Undervisningsområdet. Implementeringen af de øvrige strategier er i gang i samarbejde med de øvrige forvaltninger. Forvaltningens vurdering Den tværgående implementering af Sundhedspolitikkens strategier via chefgrupperne på de enkelte forvaltningsområder samt programstyregruppen for sundhedspolitikken er godt i gang. Det er forvaltningens vurdering, at forskelligheden i indsatsområderne betyder, at der bør udarbejdes en tids- og handleplan for hvert af de fire indsatsområder, som fremadrettet behandles særskilt i de respektive udvalg. Konsekvens i forhold til visionen Sundhedspolitikken og visionen supplerer hinanden, idet mange indsatser under sundhedspolitikken kan foregå i og udnytte mulighederne i naturen. Tilsvarende kan Side 624

16 ophold og aktiviteter i naturen være med til at fremme mental sundhed, rehabilitering og bevægelse. Retsgrundlag Sundhedsloven 119 Økonomi Implementeringen af sundhedspolitikken finansieres som udgangspunkt indenfor den almindelige drift i de enkelte afdelinger og fagområder. Det er muligt, at implementering af tids- og handleplanerne på sigt vil kræve, at der tilføres yderligere ressourcer. Disse vil skulle behandles som budgetsager. Høring Ingen Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget bemyndiger forvaltningen til at udarbejde tids- og handleplaner for de fire indsatsområder. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 625

17 279. Beslutning om hjertestartere på plejecentre Dok.nr.: 9355 Sagsid.: 14/6021 Initialer: mari Åben sag Sagsfremstilling Den senere tids debat om placering af hjertestartere på plejecentre giver anledning til, at Udvalget for Social og Sundhed tager stilling til, hvorvidt der generelt skal opstilles hjertestartere på kommunens plejecentre. Mange beboere på plejecentrene ønsker ikke livsforlængende behandling. Der er derfor en yderligere etisk dimension at tage stilling til i relation til at opsætte hjertestartere inde på kommunens plejecentre. Det er væsentligt i forbindelse med en stillingtagen om hjertestartere, at det ligeledes sikres, at borgere kan få en værdig død med respekt for deres eventuelle ønsker i forhold til genoplivning. Udvalget har tidligere drøftet hjertestartere på plejecentre i august 2011 og januar I 2011 besluttede udvalget, at strategien for opsætning og registrering af hjertestartere koordineres med den præhospitale indsats og beredskabet i kommunen. Dette samarbejde betyder, at sygeplejersker, der kører i den nordlige del af kommunen, bliver kaldt sammen med en ambulance i de tilfælde, hvor det vurderes, at sygeplejersken er hurtigere fremme end ambulancen. Syv af sygeplejens biler har en hjertestarter som standardudstyr. Den ordning opleves velfungerende. I 2012 konkluderede udvalget, at det er op til den enkelte aftaleholder at vurdere, hvorvidt der er behov for en hjertestarter på den pågældende arbejdsplads og i givet fald at finansiere de omkostninger, der er forbundet hermed. Det skal bemærkes, at der i 2012 var registreret 14 hjertestartere i Varde Kommune. I 2015 er antallet 105 hjertestartere, hvoraf 39 er i Varde By. Placeringerne kan ses på Sundhedsstyrelsen dokumenterer, at hjertestartere redder liv hurtig hjælp øger mulighed for at overleve. Kommunerne tilrådes hjertestartere "i det offentlige rum". Plejecentre er ikke nævnt som høj-risiko område. Der er ikke lovkrav om undervisning. Sundhedsstyrelsen har i øvrigt en række anbefalinger, hvor hovedanbefalingen handler om: - Offentlig tilgængelighed og registrering - At personer, der til dagligt befinder sig i nærheden af en hjerterstarter, har et særligt kendskab til anvendelsen - At kommunen samarbejder med regionens præhospitale indsats samt overvejer inddragelse af private aktører. Det bemærkes, at offentlig tilgængelighed indbefatter mere end plejecentre. Det handler ikke alene om, hvorvidt hjertestartere skal placeres på plejecentrene, men mere generelt om placering af hjertestartere, hvor de kan komme mange mennesker til gode. Sundhedskonsulent Margrethe Riddersholm deltager under sagens behandling. Side 626

18 Forvaltningens vurdering Forvaltningen bemærker, at lederne på kommunens plejecentre er overvejende positive overfor hjertestartere på centrene. To centre har allerede opsat en hjertestarter. Samtidig er lederne optaget af, at personalet undervises i genoplivning, og at personalet er trygge ved deres forpligtigelse og rolle i anvendelsen. Forvaltningen bemærker, at selvom den geografiske placering af de 105 hjertestartere er kendt, er tilgængeligheden ukendt. Principperne for placering må antages at være vilkårlige, i og med hjertestartere er opsat af individuelle ledelser såvel private som offentlige. Forvaltningen ønsker at fremhæve sygeplejens syv mobile hjertestartere, som også kan finde anvendelse på plejecentrene. Det bemærkes, at sundhedspersonale med autorisation har en særlig forpligtigelse, når det drejer sig om at redde liv. Denne forpligtigelse rækker ud over beboerne på plejecentene og omfatter personer, som besøgende og personer uden for matriklen. Forvaltningen bemærker, at findes en beboer livløs på et plejecenter, og der ikke er dokumenteret fravalg af livsforlængende behandling, er personalet forpligtiget til, at ringe 112 og påbegynde genoplivning. Findes der en hjertestarter på området, indebærer denne forpligtigelse, at hjertestarteren tages i anvendelse. Dermed har kommunen en særlig forpligtigelse til at sikre personalets personlige fortrolighed i at bruge det udstyr, der er til rådighed. Konsekvens i forhold til visionen Ved at opsætte hjertestartere ved alle plejecentre, betyder det for befolkningen, at der er systematik i, hvor der findes hjertestartere i Varde Kommune. Det betyder, at der er i pjecer og lignende for sportsudøvere og andre, der færdes i Varde Kommunes natur, kan blive oplyst om, hvor de helt sikker har adgang til hjertestartere med en god spredning i kommunen. Retsgrundlag Sundhedsloven Sundhedsstyrelsens vejledning: Hjertestartere (AED) placeret uden for sygehus, Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse: Planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale mv. Autorisationsloven Økonomi Prisen på en hjertestarter er ca kr. Dertil kommer udgifter til vedligehold og kontrol. Der er 12 plejecentre i Varde Kommune. Undervisning af personale udgifterne hertil er afhængig af antal medarbejdere og model/metode for undervisning. Det vurderes, at udgifterne kan holdes indenfor budgettet. Høring At opsætning af hjertestartere på kommunens plejecentre sendes i høring hos Ældrerådet inden endelig stillingtagen i Social- og Sundhedsudvalget. Side 627

19 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget drøfter, hvorvidt opsætning af hjertestartere er et generelt anliggende, eller om det fortsat er op til den enkelte aftaleholder / leder at vurdere, om man vil opsætte en hjertestarter på den pågældende arbejdsplads, at Varde Kommune tager initiativ til at oplyse om og tilskynde til, at de hjertestartere, der er opsat i kommunen for nuværende har størst mulig tilgængelighed, og at centerlederne sikrer, at beboernes ønsker om livsforlængende behandling er kendt i personalegruppen. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Sagen fremsendes til Ældre- og Handicaprådet til høring med følgende anbefaling: Udvalget anbefaler lederne på pleje- og ældreboligcentrene, at der opsættes hjertestartere, hvis der ikke forefindes en anden kommunal hjertestarter i nærområdet. Finansiering og administration af hjertestartere afholdes indenfor plejecentrenes egne budgetter. Varde Kommune tager initiativ til at oplyse om og tilskynde til, at de hjertestartere, der er opsat i kommunen for nuværende har størst mulig tilgængelighed. Centerlederne skal sikre, at beboernes ønsker om livsforlængende behandling er kendt i personalegruppen. Beslutning Ældrerådet den Fraværende: Edna Jessen Ældrerådet kan gå ind for udvalgets anbefaling om opsætning af hjertestartere. Ældrerådet anbefaler, at det synliggøres på hjemmeside, facebook-side m.m., hvor de kommunale hjertestartere findes i Varde Kommune. Beslutning Handicaprådet den Fraværende: Jan Boysen Handicaprådet ser positivt på udvalgets anbefaling, men ønsker en konkretisering af, hvordan lederne vil sikre personalegruppens kendskab til beboernes ønske ift. livsforlængende behandling. Handicaprådet foreslår, at plejecentrene hurtigst muligt får afklaret beboernes ønsker, såfremt dette ikke allerede fåregår. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Udvalgets anbefaling fra mødet den 16. september blev godkendt. Side 628

20 280. Godkendelse af kvalitetsstandard for nødvendige merudgifter efter Servicelovens 100 Dok.nr.: 9019 Sagsid.: 15/5731 Initialer: chrb Åben sag Sagsfremstilling Kvalitetsstandarden for nødvendige merudgifter efter Servicelovens 100 blev behandlet i Udvalget for Social og Sundhed den 15. maj Her blev det besluttet at sende kvalitetsstandarden til høring i Handicaprådet. Målgruppen for støtten er voksne borgere, der som følge af funktionsnedsættelse, har nødvendige merudgifter til medicin, kørsel mv. Baggrundsinformation Team Administration har myndighedsopgaven i sager om nødvendige merudgifter efter Servicelovens 100. Der har ikke tidligere eksisteret en politisk godkendt kvalitetsstandard for området. Team Administration har derfor udarbejdet en kvalitetsstandard, som forholder sig til den gældende lovgivning og afspejler det nuværende serviceniveau i sagsbehandlingen. Kvalitetsstandarden skal fremadrettet sikre et ensartet serviceniveau og synliggøre den politiske prioritering over for kommunens borgere og andre interessenter. Kvalitetsstandarden vil fremadrettet blive revideret og fremlagt til efterfølgende politisk godkendelse hvert 2. år. Der er pt. 120 borgere i Varde Kommune, der modtager støtte til dækning af nødvendige merudgifter. Handicaprådets kommentarer fra møde den 1. juni 2015 Handicaprådet beklager den høje egenbetaling. Handicaprådet påpeger derudover, at punkt 1.4 og punkt 2.1 tilsyneladende modsiger hinanden, nærmere bestemt mht. f.eks. insulin, diætkost og beklædning. Kvalitetsstandarden bør tydeliggøre den personkreds, der er dækket. Tilpasning til ny handicap-, psykiatri og udsattepolitik I juni 2015 godkendte Byrådet en ny handicap-, psykiatri og udsattepolitik. Visionerne herfra erstatter derfor visionerne fra den forudgående politik i punkt 1.3. Forvaltningens vurdering Respons på Handicaprådets kommentarer Egenbetalingen er en del af lovgrundlaget, og reguleres årligt. Handicaprådets tilbagemelding omkring punkt 1.4 og punkt 2.1 har givet anledning til en omformulering i punkt 1.4, hvor det beskrives, hvem der kan modtage støtte, da den oprindelige formulering gav anledning til misforståelser. Hvor der tidligere stod: Undtaget herfra er: Borgere der følger diæt eller medicinsk behandling, hvor der foreligger dokumentation for at ophør med behandlingen enten vil være akut livstruende, eller medføre en umiddelbar risiko for væsentlig og varig funktionsnedsættelse. Side 629

21 Borgere som på grund af deformiteter, ganske særlig legemsbygning eller lignende, har behov for specialbeklædning, eller hvor der er merudgifter til beklædning pga. ekstraordinært slid på tøj og sko. Er formuleringen nu: Der er dog grupper der ikke skal opfylde ovenstående kriterier, da den nedsatte funktionsevne her er af en særlig karakter. Der er tale om: Borgere der følger diæt eller medicinsk behandling, hvor der foreligger dokumentation for, at ophør med behandlingen enten vil være akut livstruende, eller medføre en umiddelbar risiko for væsentlig og varig funktionsnedsættelse. Borgere som på grund af deformiteter, ganske særlig legemsbygning eller lignende, har behov for specialbeklædning, eller hvor der er merudgifter til beklædning pga. ekstraordinært slid på tøj og sko. Konsekvens i forhold til visionen De relevante visioner for Varde Kommune på området, er indskrevet i kvalitetsstandarden. Retsgrundlag Retsgrundlag Serviceloven 100. Bekendtgørelse nr af 23/12/2012 om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Økonomi Den kommunale udgift er årligt ca kr. brutto (dvs. før statsrefusion på 50 %) til dækning af nødvendige merudgifter efter Servicelovens 100. Det bemærkes, at der er refusion med 50 % på området. Høring Hørt i Handicaprådet den 1. juni Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard /15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at ændringerne på foranledning af Handicaprådets kommentarer og ændringer i handicap-, psykiatri og udsattepolitikken tages til efterretning, og at kvalitetsstandarden godkendes. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 630

22 281. Godkendelse af kvalitetsstandard for støtte til køb af bil efter Servicelovens 114 Dok.nr.: 9035 Sagsid.: 15/5734 Initialer: chrb Åben sag Sagsfremstilling Kvalitetsstandarden blev fremlagt for Udvalget for Social og Sundhed den 12. maj Her blev det besluttet at sende kvalitetsstandarden til høring i Handicaprådet og Ældrerådet forud for den endelige godkendelse. Baggrundsinformation Team Administration har myndighedsopgaven i sager om støtte til køb af bil efter Servicelovens 114. Der har ikke tidligere eksisteret en politisk godkendt kvalitetsstandard for området. Team Administration har derfor udarbejdet en kvalitetsstandard, som forholder sig til den gældende lovgivning og afspejler det nuværende serviceniveau i sagsbehandlingen. Kvalitetsstandarden skal fremadrettet sikre et ensartet serviceniveau, og synliggøre den politiske prioritering over for kommunens borgere, leverandører og andre interessenter. Kvalitetsstandarden vil fremadrettet blive revideret og fremlagt til efterfølgende politisk godkendelse hvert 2. år. I 2014 var der 42 ansøgninger i forhold til støtte til køb af bil i Varde Kommune, hvoraf 23 ansøgninger blev afgjort med tilsagn og 19 ansøgninger med afslag. Dertil var der ca. 60 ansøgninger om støtte til særlig indretning og reparationer. Tilpasning til ny handicap-, psykiatri og udsattepolitik I juni 2015 godkendte Byrådet en ny handicap-, psykiatri og udsattepolitik. Visionerne herfra erstatter derfor visionerne fra den forudgående politik i punkt 1.3. Forvaltningens vurdering Sagsbehandlende terapeuter skal til enhver tid følge med i den faglige udvikling på området, heriblandt ændringer i lovgivningen og afgørelser truffet i Ankestyrelsen, som har betydning for området. Sker der væsentlige ændringer på området, vil kvalitetsstandarden blive tilpasset herefter. Konsekvens i forhold til visionen De relevante visioner for Varde Kommune på området er indskrevet i kvalitetsstandarden. Retsgrundlag Lov om Social Service (SL) 114 Bekendtgørelse nr. 719 af 19. juni 2013 Vejledning nr. 5 af 18/01/2012 Side 631

23 Økonomi Der blev i 2014 i alt udbetalt kr. til støtte til køb af bil efter Servicelovens 114. Dertil kommer, at der blev tilbagebetalt kr. i form af afdrag på lån. Netto udgifterne for Varde Kommune udgjorde således i kr. Høring Høring i Ældrerådet Kvalitetsstandarden har været til høring i Ældrerådet den 27. maj Ældrerådet havde ingen bemærkninger. Høring i Handicaprådet Kvalitetsstandarden har været til høring i Handicaprådet den 1. juni Handicaprådet ser positivt på, at der nu foreligger en kvalitetsstandard for området. Handicaprådet havde ikke yderligere bemærkninger til kvalitetsstandarden. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard /15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at ændringerne på foranledning af ændringer i handicap-, psykiatri- og udsattepolitikken tages til efterretning, og at kvalitetsstandarden godkendes. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 632

24 282. Gensidig orientering Dok.nr.: 9238 Sagsid.: 14/51 Initialer: LEAN Åben sag Orientering v/formanden Dialogmøde med Ældrerådet (november) Invitation til KL s Handicap- og Psykiatrikonference den 18/ Østbækhjemmet udvidelse af driftsbudgettet. Orientering v/direktøren Tilfredshedsundersøgelsen Gensidig orientering Orientering om henvendelse fra pårørende til beboer på plejecenter (Tina Agergaard Hansen). Kommende punkter Bilag: 1 Åben Invitation til KL's Handicap- og Psykiatrikonference 18. november /15 Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Søren Laulund Ældrerådet inviteres til dialogmøde med udvalget den 11. november kl med efterfølgende frokost. Ældrerådet anmodes om at komme med punkter til dialogmødet. Udvalgets foreslår, at man bl.a. drøfter demensområdet. Tilmelding til KL s Handicap- og Psykiatrikonference meddeles sekretariatet snarest. Udvidelse af driftsbudgettet for Østbækhjemmet kommer på udvalgsmødet den 11. november. Orientering om tilfredshedsundersøgelsen blev taget til efterretning. Side 633

25 Bilagsliste 280. Godkendelse af kvalitetsstandard for nødvendige merudgifter efter Servicelovens Kvalitetsstandard 100 (58008/15) 281. Godkendelse af kvalitetsstandard for støtte til køb af bil efter Servicelovens Kvalitetsstandard 114 (58068/15) 282. Gensidig orientering 1. Invitation til KL's Handicap- og Psykiatrikonference 18. november 2015 (134390/15) Side 634

26 Underskriftsblad Thyge Nielsen Ingvard Ladefoged Søren Laulund Erhardt Jull Niels Haahr Larsen Connie Høj Tina Agergaard Hansen Side 635

27 Bilag: Kvalitetsstandard 100 Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 07. oktober Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 58008/15

28 Kvalitetsstandard Nødvendige merudgifter Serviceloven Rammer 2. Indhold 3. Visitation og tildeling 4. levering af ydelsen 1. Rammer 1.1 Formål Ydelsens formål er, at yde kompensation til borgere med varigt nedsat funktionsevne for de nødvendige merudgifter, som er en konsekvens af funktionsnedsættelsen. Formålet er endvidere at medvirke til, at borgeren og dennes familie kan leve et almindeligt liv på samme måde som borgere uden nedsat funktionsevne, på samme alder og i samme livssituation. 1.2 Lovgrundlag Serviceloven Lokale politiske mål Bekendtgørelse nr af 23/12/2012 om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse Varde Kommunes handicap- psykiatri og udsattepolitik fra 2015 udtrykker følgende visioner: Varde Kommune arbejder kontinuerligt på at sikre borgere med handicap, sindslidelse og/eller forskellige grader af udsathed gode muligheder for at leve, bo, uddanne sig og arbejde på lige fod med andre borgere og altid under hensyn til borgernes egne drømme og ressourcer ud fra visionen: Mennesket før handicappet, sindslidelsen eller graden af udsathed. 1.4 Hvem kan modtage støtten Støtte til dækning af nødvendige merudgifter kan gives til borgere mellem 18 år og folkepensionsalderen, samt borgere der har opsat udbetalingen af folkepension. Borgere der er tildelt førtidspension før 1. januar 2003, er ikke berettiget til ydelser efter Serviceloven 100, medmindre de er bevilget kontant tilskud efter Servicelovens 95 eller borgerstyret personlig assistance efter Servicelovens 96 eller førtidspensionen er gjort hvilende. Borgere der modtager invaliditetsydelse, er berettiget til ydelser efter Serviceloven 100. Dette gælder dog kun i forhold til udgifter der ikke dækkes af et evt. bistands- eller plejetillæg. Ydelsen er ikke afhængig af personens økonomiske forhold, og personen kan godt være erhvervsaktiv. I forbindelse med vurderingen af om borgeren indgår i personkredsen, lægges der vægt på at: Borgeren har en varig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne. Den varigt nedsatte funktionsevne har indgribende konsekvenser for borgerens dagligdag. Den varigt nedsatte funktionsevnen medfører, at der oftest må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. 1/8

29 Der er dog grupper der ikke skal opfylde ovenstående kriterier, da den nedsatte funktionsevne her er af en særlig karakter. Der er tale om: Borgere der følger diæt eller medicinsk behandling, hvor der foreligger dokumentation for at ophør med behandlingen enten vil være akut livstruende, eller medføre en umiddelbar risiko for væsentlig og varig funktionsnedsættelse. Borgere som på grund af deformiteter, ganske særlig legemsbygning eller lignende, har behov for specialbeklædning, eller hvor der er merudgifter til beklædning pga. ekstraordinært slid på tøj og sko. 1.5 Hvor længe kan man modtage støtten 1.6 Forudsætninger og forventninger til borgerne i forbindelse med at modtage støtten 2.1 Hvad er ydelsens indhold Der kan modtages støtte til dækning af merudgifterne så længe merudgifterne er nødvendige og sandsynlige, for borgere der indgår i personkredsen. Følgende betingelser skal være opfyldt inden borgeren kan få bevilget støtte til dækning af merudgifter: Merudgiften skal være en nødvendig følge af den nedsatte funktionsevne Merudgiften kan ikke dækkes efter anden lovgivning Merudgiften skal sandsynliggøres. De årlige omkostninger skal overstige kr. (2015-tal, grænsen reguleres årligt) Borgeren er forpligtet til at meddele om ændringer, der har betydning for om borgeren fortsat opfylder betingelserne for støtte til merudgifter og udmålinger heraf. 2. Indhold Indholdet i ydelsen er økonomisk kompensation til dækning af nødvendige merudgifter. Hvorvidt merudgifter, som der søges om dækning af, er nødvendige og en følge af den nedsatte funktionsevne, vurderes i forhold til andre borgere uden funktionsnedsættelse i samme alder og livssituation. Borgeren skal således selv afholde udgifter på linje med, hvad andre på samme alder og i samme livssituation har. I udmålingen af merudgifter tages altid højde for om dele af opgaven kan løses af en eventuel ægtefælle/samlever eller børn. Hvis der er særlige behov for at dække engangsudgifter, kan der ydes en enkeltstående udbetaling, dette gælder dog kun for borgere der i forvejen er berettiget til dækning af merudgifter. Engangsudgifter skal altid søges inden udgiften er afholdt. Dækning af merudgifter efter Servicelovens 100 er som udgangspunkt subsidiær til anden lovgivning. Derfor kan en udgift ikke dækkes som merudgift efter Servicelovens 100 hvis der kan ydes dækning for udgiften efter anden lovgivning. Dette gælder dog ikke udgifter der kan dækkes gennem aktivlovens 81 og 82. 2/8

30 Eksempler på nødvendige merudgifter Listen er ikke udtømmende. Merudgifter til diætkost Borgere der følger en anvist diæt kan få dækket nødvendige medudgifter til diætkost, hvis der foreligger dokumentation for at ophør med diætkosten enten vil være akut livstruende, eller medføre en umiddelbar risiko for væsentlig og varig funktionsnedsættelse. Dette gælder f.eks. for borgere med dokumenteret insulinkrævende diabetes, cystisk fibrose, cøliaki, PKU og alcaptonuri. Merudgifter til juice og druesukker Udgifter til juice og druesukker, kan efter en konkret vurdering medtages ved beregning af merudgifter til en person med insulinkrævende diabetes. Medicinudgifter Der kan ydes dækning af nødvendige merudgifter til hjælp til den del af egenbetalingen af den tilskudsberettigede medicin, der ikke dækkes efter sundhedslovens regler. Det er en betingelse, at den tilskudsberettigede medicin er ordineret som følge af den nedsatte funktionsevne. Der kan i særlige tilfælde ydes dækning af nødvendige merudgifter til ikke-tilskudsberettiget medicin og apotekervarer, hvis udgifterne er en følge af den nedsatte funktionsevne. Desuden kan borgere der, når de er i løbende medicinsk behandling, ikke er omfattet af personkredsen i forhold til vurderingen af funktionsnedsættelsen, få dækket nødvendige merudgifter til medicinsk behandling, hvis der foreligger dokumentation for at ophør med behandlingen enten vil være akut livstruende, eller medføre en umiddelbar risiko for væsentlig og varig funktionsnedsættelse. Befordring Hjælp til dækning af nødvendige merudgifter til befordring kan ydes uanset befordringsform, dvs. både offentlige transportmidler, handicap befordring efter lov om trafikselskaber, egen, lånt eller lejet bil og taxi. Merudgifterne kan forekomme hvis borgeren ikke er i stand til at gå, cykle, tage offentlige transportmidler eller transportere sig i almindelig personbil. Udmålingen af merudgifterne skal altid ske på baggrund af en vurdering af, hvilke udgifter andre borgere på samme alder og i samme livssituation ville have haft. Transport i egen personbil og bil anskaffet med støtte efter servicelovens 114 Ved behov for bilkørsel, skelnes der mellem borgere hvor det vurderes at de også ville have haft egen bil uden funktionsnedsættelsen, og hvor det ikke vurderes, at de ville have haft egen bil uden funktionsnedsættelsen. For borgere hvor det vurderes at det ville have haft egen bil uden funktionsnedsættelsen, kan der bevilges økonomisk tilskud efter Skats laveste takst for befordringsfradrag, i forhold til det nødvendige transportbehov der ligger udover, hvad ikke handicappede på samme alder og i samme livssituation har. Det kan f.eks. være hospitalskontrol, fysioterapibehandling og kørsel der foretages i 3/8

31 situationer hvor alternativet ville have været transport på cykel eller gåben. Har det som følge af den nedsatte funktionsevne været nødvendigt for borgeren at anskaffe en ekstraordinær stor og driftsmæssig kostbar bil f.eks. en kassebil/mpv-bil, yder der herudover økonomisk tilskud til, at dække differencen mellem udgifterne hertil og en almindelig bil. Dette kan være forhøjede benzinudgifter, udligningsafgift og forsikringsafgifter. For borgere hvor det ikke vurderes at de ville have haft egen bil uden funktionsnedsættelsen beregnes merudgiften med udgangspunkt i hvor langt bilen kører pr. liter, prisen pr. liter brændstof og beregnet kilometerantal. Derudover kan der efter en konkret vurdering ydes hjælp til betaling af andre driftsudgifter i forbindelse med befordring i egen bil. Dette kan være f.eks. forsikring, vægtafgift, serviceeftersyn, og bilsyn. Der kan ydes hjælp til almindelige reparationer efter enkeltstående ansøgning, hjælpen skal altid bevilges inden reparationen iværksættes. Anden transport Som udgangspunkt kan der bevilges økonomisk tilskud til den billigste offentlige transportform ved øget transportbehov. Såfremt borgeren ikke kan benytte offentlig transport på grund af funktionsnedsættelsen, kan der kan der bevilges økonomisk tilskud til egenbetaling for handicap-befordring efter lov om trafikselskaber. Der kan i særlige tilfælde bevilges tilskud til dækning af befordringsudgifter til taxakørsel, dette kan være i forbindelse med reparation af handicapbil, eller i ventetiden indtil bevilling af støtte til køb af bil efter servicelovens 114 foreligger. Handicaprettede kurser Der kan bevilges økonomisk tilskud til borgerens og nære pårørendes nødvendige deltagelse i kurser, som tager sigte på at sætte borgeren i stand til at leve et liv som ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation. Hjælpen ydes efter enkeltstående ansøgning, og skal altid bevilges på forhånd. Beklædning Der kan bevilges økonomisk tilskud til beklædning til borgere som på grund af deformiteter, ganske særlig legemsbygning eller lignende, har behov for specialbeklædning, eller hvor der er merudgifter til beklædning pga. ekstraordinært slid på tøj og sko. I forhold til beklædning er det ikke en betingelse for at få hjælp, at lidelsen har konsekvenser for den enkelte af indgribende karakter i den daglige tilværelse, som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Særlige beklædningsgenstande som f.eks. regnslag til kørestol, rygeforklæde m.m. ydes efter servicelovens 112 om hjælpemidler. Tøjvask Der kan bevilges økonomisk tilskud til ekstra tøjvask. Der ydes kun tilskud til tøjvask, som er en følge af funktionsnedsættelsen og som ligger ud over det almindelige for en person i samme livssituation. 4/8

32 Varme Der kan bevilges økonomisk tilskud til varme, hvor der er behov for højere temperaturer i bade- og soveværelse, pga. at borgeren bruger længere tid på toilettet samt af- og påklædning pga. den nedsatte funktionsevne. Håndsrækninger Hvis en borger på grund af nedsat funktionsevne ikke er i stand til at varetage opgaver, som er nødvendige for at få en almindelig dagligdag til at fungere, kan der ydes hjælp til dækning af nødvendige merudgifter i form af håndsrækninger. Dette kan være skift af elpærer, vinduespudsning, gardinvask, græsslåning, snerydning, hjælp til at yde omsorg for egne børn m.m. I alle tilfælde gælder det, at der kun bevilges tilskud i de sager hvor det vurderes sandsynligt, at borgeren selv ville have udført arbejdet, hvis pågældende ikke havde haft en funktionsnedsættelse. Der tages altid hensyn til, om håndsrækningen allerede ydes efter andre bestemmelser i serviceloven. I den samlede vurdering forudsættes det desuden at eventuelle øvrige medlemmer af borgerens husstand deltager i opgaveudførelsen i hjemmet. Udgifter ved boligskifte I tilfælde hvor borgerens funktionsnedsættelse nødvendiggør et boligskifte, kan der bevilges økonomisk tilskud hertil. Dette kan være til dækning af udgifter til indskud til lejebolig, hvor der ikke kan ydes lån efter lov om boligstøtte, salgsomkostninger og flytteudgifter. Forøgede boligudgifter Der kan bevilges økonomisk tilskud i tilfælde, hvor borgerens funktionsnedsættelse nødvendiggør merudgifter til forhøjet husleje ved indflytning i en lejebolig. Der kan desuden bevilges økonomisk tilskud til merudgifter i tilfælde hvor borgerens funktionsnedsættelse nødvendiggør ombygning eller flytning til en anden ejerbolig, som betyder at borgeren har øgede udgifter til ejendomsskat og forsikring. Fritidsaktiviteter Der kan bevilges økonomisk tilskud til særlige handicaprettede fritidsaktiviteter. Hvis fritidsaktiviteten kan sammenlignes med en aktivitet inden for normalområdet, bevilges økonomisk tilskud til forskellen mellem den almindelige udgift og den faktiske udgift. Hvis fritidsaktiviteten derimod ikke kan sammenlignes, skal borgeren selv betale et beløb, svarende til de udgifter, borgere uden funktionsnedsættelser anslås at have til fritidsinteresser. Der kan desuden bevilges økonomisk tilskud til særligt udstyr, som f.eks. sportskørestol, i de tilfælde hvor mulighederne for at dyrke andre former for sport er meget begrænsede af den nedsatte funktionsevne. 5/8

33 2.2 Hvad er ikke omfattet i ydelsen Borgeren skal selv afholde udgifter på linje med, hvad andre på samme alder og i samme livssituation har. Der bevilges således ikke støtte til udgifter der ikke er relateret til den pågældendes funktionsnedsættelse. Desuden bevilges der ikke økonomisk støtte til: Udgifter der kan dækkes efter anden lovgivning F.eks. 83 og 85 i Lov om Social Service. Merudgifter der dækkes af private forsikringer F.eks. Sygeforsikringen Danmark eller andre private forsikringer som borgeren har tegnet. Egenbetaling, der er følger af en anden bevilling i den sociale lovgivning Jf. merudgiftsbekendtgørelsens 11, stk. 1, kan der ikke bevilges økonomisk tilskud til dækning af egenbetaling, der er følger af en anden bevilling i den sociale lovgivning. Dette kan f.eks. være i forbindelse med køb af forbrugsgoder efter servicelovens 113, dækning af eventuel egenbetaling til hjælpemidler efter servicelovens 112 eller opladning af og udgifter til batterier til hjælpemidler. Frivillige forsikringer Der bevilges i udgangspunktet ikke økonomisk tilskud til Sygeforsikringen Danmark, Falck abonnement, ulykkesforsikring eller andre private frivillige forsikringsordninger. Behandlingsudgifter Behandlingsudgifter dækkes ikke efter serviceloven, men derimod efter sundhedslovgivningen. Heriblandt er omfattet fodpleje ad diabetikere der har karakter af behandling, ekstra udgifter til tandlægebehandling, fysioterapi, akupunktur m.m. 2.3 Krav til dokumentation 3.1 Hvordan søges der om støtten Udgifterne skal være sandsynliggjorte. Varde Kommune kan ikke forlange dokumentation for afholdte udgifter, men borgeren opfordres til at medsende dokumentation for udgifterne hvor dette er muligt, da dette letter sagsbehandlingen. 3. Visitation og tildeling Der udfyldes digitalt ansøgningsskema på borger.dk med Nem ID. Ansøgningsskemaet kan desuden udleveres ved henvendelse til: Social og Handicap, Team Administration, Frisvadvej 35, 6800 Varde. Telefon I ansøgningen gives samtykke til at sagsbehandleren kan indhente relevante oplysninger med henblik på behandling af ansøgningen. Dette kan være i form af statusattest fra læge, journaloplysninger fra sygehus m.m. 3.2 Hvordan foregår visitationen I forbindelse med ansøgningen indkaldes borgeren til en samtale, hvor der jævnfor lovgivningen udarbejdes en funktionsevnevurdering. Funktionsevnevurderingen foretages ud fra VUM (voksenudredningsmetoden). 6/8