Kvalitetsstandard for dækning af nødvendige merudgifter efter Servicelovens 100.

Transkript

1 Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for dækning af nødvendige merudgifter efter Servicelovens udgave er: godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den godkendt af Kommunalbestyrelsen på møde den I november 2011 er lavet et udkast til revision. godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den godkendt af Kommunalbestyrelsen på møde den Acadre dok mtm 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lovgivning og personkreds 3. Formålet med indsatsen 4. Sagsbehandling samt anke 5. Hvad kan der ydes støtte til 6. Afgrænsning til andre sociale ydelser 7. Opfølgning 2

3 1. Indledning Norddjurs Kommunes kvalitetsstandard for merudgifter efter Servicelovens 100 har til formål at tydeliggøre tildelingskriterier samt procedure i sagsbehandlingen i forbindelse med bevilling af denne støtte. Kvalitetsstandarden beskriver relevant lovgivning omkring tildelingskriterierne samt metode for god sagsbehandling i forbindelse med vurdering af ansøgninger. Herudover rummer kvalitetsstandarden konkrete eksempler på, hvad der kan ydes støtte til. 2. Lovgivning og personkreds Bestemmelsen om merudgiftsydelse fremgår af Servicelovens 100. Ifølge denne skal kommunen yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 år og folkepensionsalderen, som har varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning. Udmåling af tilskuddet sker på grundlag af sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte borger. Med varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Betingelsen for at yde tilskud er, at der er tale om en merudgift forbundet med den fysiske eller psykiske funktionsnedsættelse. Der skal være tale om en nødvendig udgift, som den pågældende ikke ville have haft, hvis pågældende ikke havde haft sin funktionsnedsættelse. Behovet vurderes i forhold til ikke-handicappede i samme alder og livssituation. Tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst kr. pr. år, svarende til 500 kr. pr. måned. Merudgifter under kr. årligt udløser ingen hjælp. Merudgifter pr. år Merudgifter pr. måned Ydelse pr. måned Osv. Personer, der modtager pension efter 14 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, er ikke berettiget til ydelser efter denne bestemmelse, medmindre de tillige er bevilget borgerstyret personlig assistance efter 96. 3

4 Dækning af nødvendige merudgifter kan bevilges uanset boform. Ydelsen er ikke skattepligtig. 3. Formålet med indsatsen Det overordnede formål med merudgiftsydelsen er at yde kompensation til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne for de merudgifter, som er en konsekvens af funktionsnedsættelsen. Formålet er endvidere at medvirke til, at disse personer og deres familier kan leve et almindeligt liv som andre borgere uden handicap på samme alder og i samme livssituation. 4. Sagsbehandling samt anke Sagsbehandlingen i forbindelse med ansøgning om merudgiftsydelse tager udgangspunkt i funktionsevnemetoden. Sigtet med anvendelsen af denne metode er at styrke retssikkerheden og sikre ensartede kriterier for den individuelle og konkrete vurdering af den enkelte ansøgers funktionsnedsættelse. Ved ansøgning om merudgiftsydelse udsendes der et samtaleskema til borgeren. Dette skema danner grundlag for en fælles afdækning af borgerens funktionsevne. Det er frivilligt for borgeren, om denne ønsker at udfylde og/eller indsende sit samtaleskema. Samtaleskemaet skal medvirke til at sikre, at sagsbehandler og borger kommer omkring borgerens liv og tilværelse som en helhed. I samtaleskemaet vil borgerens helbredsmæssige forhold, sociale og arbejdsmæssige forhold samt barrierer i det omgivende samfund blive berørt. Såfremt borgeren ikke udfylder samtaleskemaet kan det få negativ indflydelse på afgørelsen, idet kommunen kan mangle relevante oplysninger for at behandle ansøgningen. På baggrund af samtaleskemaet udfærdiges en fælles opsummering og konklusion - en sammenfatning af funktionsevnen. Denne sendes til borgeren, som derved får lejlighed til at erklære sig enig eller uenig i indholdet. Borgerens bemærkninger indgår i den samlede vurdering. Med borgerens samtykke indhentes undervejs i sagsbehandlingen relevante helbredsoplysninger fra læge, speciallæger, sygehuse etc. Sagsbehandlingen sker altid på grundlag af en konkret og individuel vurdering. Ved møder mellem ansøger og myndighed er det muligt for ansøgeren at lade sig repræsentere af anden part. Sagsbehandlingstiden er fastsat til maksimalt 4 uger fra myndighedsafdelingen har modtaget alle relevante oplysninger. Der sendes en skriftlig afgørelse til borgeren med udførlig beskrivelse af bevilling/afslag samt klageadgang. Afgørelsen kan ankes til Det Sociale Nævn, senest 4 uger efter, at borgeren har modtaget afgørelsen fra kommunen. Der kan klages skriftligt eller mundtligt. Klagen sendes til: Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen Torvet 3 4

5 8500 Grenaa Hvis kommunen modtager en klage, vil sagsbehandleren revurdere bevillingen. Såfremt denne revurdering ikke giver borgeren medhold, videresendes klagen til Det Sociale Nævn, som efterfølgende træffer en afgørelse. 5. Hvad kan der ydes støtte til Eksempler på merudgifter, der efter en individuel vurdering kan godkendes som nødvendige merudgifter: Medicin Typisk tilskudsberettiget lægeordineret medicin, der er relateret til den pågældendes lidelse/handicap. Tilskud fra sygesikringen og egne forsikringer fratrækkes. Ved kronikertilskud medtages kun egenbetalingen. Befordring Der kan ydes merudgifter til befordring til behandling/kontrol som følge af funktionsnedsættelse. Ligeledes kan der ydes befordring i fritiden, hvor funktionsnedsættelsen bevirker merudgifter til besøg hos venner og familie samt almindelig fritidsbeskæftigelse. Endvidere kan der ydes merudgifter til befordring til uddannelse/arbejde, hvor en person i videre omfang end normalt, og som direkte følge af nedsat funktionsevne, skal befordres til/fra uddannelsessted eller arbejde. Som udgangspunkt kan der ydes dækning til den billigste offentlige transportform. Såfremt borgeren ikke kan benytte offentlig transport på grund af funktionsnedsættelsen kan der beregnes tilskud med statens lave takst. (i 2011 er taksten 2,00 kr. pr. km.). Kost og diætpræparater Der kan ydes merudgifter til diæt, hvis der i den konkrete sag er en lægelig begrundelse for behovet. Som eksempel kan nævnes diabetes og cøliaki (gluten-allergi). Udgifter til særlige diætpræparater til personer med PKU (Føllings sygdom) og personer med Alcaptonuri afholdes af staten, og diætpræparaterne udleveres af Kennedy Centret - Nationalt forsknings- og rådgivningscenter for genetik, synshandicap og mental retardering, Merudgifter til vask Der er fastlagt følgende kompensationsbeløb: - Strøm, vand, vaskemidler og slid på vaskemaskine og tøj 11,00 kr. pr. vask. - Tørring 5,00 kr. pr. tørring. Taksterne er fastlagt på grundlag af udmelding om priser fra Nrgi. Ved insulinkrævende diabetes og behov for regulering af blodsukker - Som udgangspunkt ydes tilskud til 2 reguleringer af blodsukker pr. uge. Såfremt borgeren oplyser at have behov for flere ugentlige reguleringer, skal der indhentes lægelige oplysninger med henblik på en konkret vurdering af omfanget. Håndsrækning til barnepige Der kan godkendes en takst på kr. 114,27 pr. time for barnepiger over 18 år (2011 niveau). Pågældende skal selv udbetale løn til barnepigen. Lønnen er skattepligtig. 5

6 Håndsrækning til havearbejde Græsslåning 15 gange i løbet af en sæson. Der kan indhentes et konkret tilbud. Klipning af hæk 1-2 gange i løbet af sæsonen. Der kan indhentes et konkret tilbud. Nødvendige handicaprettede kurser Kurset skal være relevant i forhold til funktionsnedsættelsen og pågældendes livssituation. Eksempelvis kursus i totalkommunikation (tegnsprogsundervisning m.v.). Desuden ydes dækning af f.eks. rejseudgifter, merudgifter ved måltider og ophold, kursusafgift, kursusmateriale, pasning af barn/børn, som ikke skal med på kurset. Der er fastlagt et vejledende niveau svarende til 1 kursus årligt indenfor landets grænser. Driftsudgifter til bil Ved behov for handicapbil kan merudgift til forsikring dækkes svarende til forskel i forsikring på alm. personbil og handicapbil. Herudover kan evt. ekstra brændstofforbrug ved kørsel i handicapbil søges dækket. Omfanget af nødvendig kørsel skal vurderes. Beklædning Der kan ydes hjælp til merudgifter i forbindelse med deformiteter eller ganske særlig legemsbygning, der medfører ekstraordinært slid på tøj/sko eller nødvendiggør en anden form for beklædning eller fodtøj end der normalt anvendes. Specialfremstillet beklædning skal søges dækket ved hjælpemiddelafdelingen, hvorimod udgifter forbundet med forandringer af almindelig beklædning kan søges dækket som merudgiftsydelse. Ovenstående eksempler er ikke udtømmende. Uanset det beskrevne niveau, vil der i hvert enkelt tilfælde være tale om en konkret og individuel vurdering af den enkelte ansøgning om tilskud til dækning af nødvendige merudgifter. Ved den samlede vurdering vil blandt andet borgerens aktivitetsniveau, boligforhold, erhvervsforhold, personlige forhold, herunder om den pågældende er forælder eller samlevende, indgå. 6. Afgrænsning til andre sociale ydelser Servicelovens 100 er subsidiær i forhold til andre sektorers forpligtigelse til at afholde udgiften. Eksempelvis skal udgifter til behandling afholdes efter sundhedslovgivningen. Ligeledes er 100 subsidiær i forhold til andre relevante bestemmelser i den sociale lovgivning - dvs. er der en specialbestemmelse i den øvrige sociale lovgivning, skal det vurderes om den skal anvendes forud for 100. Servicelovens 100 omfatter ikke hjælp til egenbetaling efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning. 7. Opfølgning Efter Servicelovens 148, stk. 2 har kommunen pligt til løbende at følge op på de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Opfølgning sker mindst 1 gang årligt. Såfremt der sker ændringer i borgerens merudgifter reguleres udmålingen af merudgiftsydelsen. 6

7 Hvis kommunen i forbindelse med sin opfølgning finder, at der bør ske ændringer i en sag om merudgiftsydelse, vil der skulle træffes en afgørelse herom i forhold til borgeren, før ændringerne kan træde i kraft. En sådan afgørelse kan påklages til Det Sociale Nævn. 7