Forskning i. Psykiatrien. Årsrapport 2010 Psykiatrisk Forskningsenhed

Transkript

1 a Forskning i Psykiatrien Psykiatrisk Forskningsenhed

2 a INDHOLD Forord 3 Psykiatrisk Forskningsenhed 4 Forskningens døgn 5 Forskningsseminarer 5 Retspsykiatri: Fra forskning til klinik 6 Mere brugerstøtte i behandlingspsykiatrien 8 Blød værdi i økonomi 10 Bedre behandling mod depression 12 Tidligere hjælp til unge med personlighedsforstyrrelser 14 Forskningsprojekter 16 Igangværende ph.d.-projekter 17 Kvalitetsudviklingsprojekter 18 Forskningsenhedens samarbejdsrelationer 19 Publikationer 20 Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjælland Smedegade Roskilde Tlf Fax: psykforsk@regionsjaelland.dk Den faste medarbejderstab Forskningschef, professor, overlæge, ph.d. Erik Simonsen Forskningssekretær Dorit Mortensen Seniorforsker, overlæge Søren Blinkenberg Seniorforsker, psykolog, ph.d. Rune Andersen Seniorforsker, psykolog, ph.d. Liselotte Pedersen Fagbibliotekar Kirsten Buch Rasmussen Universitetsansatte tilknyttet forskningsenheden Ulrik Haahr, forskningslektor, overlæge og leder af Kompetencecenter for Debuterende Psykose Jørgen Nystrup, klinisk lektor og ledende stabsoverlæge Rikke Bay-Hansen, klinisk lektor, overlæge, Distrikt Næstved Gordon Wildschiødtz, klinisk lektor, ledende overlæge, Afdelingen for Regionsfunktioner Bernadette Buhl-Nielsen, klinisk lektor, overlæge, Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling Peter Fleng Daniel, klinisk lektor, overlæge, Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling Redaktion og artikler af kommunikationskonsulent Thomas Larsen tla@regionsjaelland.dk Forsidefoto: Colourbox Øvrige fotos: Kommunikationskonsulent Thomas Larsen Grafisk design og tryk: Camilla Lyngshede Lund, Glumsø Bogtrykkeri A/S Oplag: 1000 Yderligere eksemplarer kan rekvireres på psykforsk@regionsjaelland.dk Hjemmeside: Svanemærket tryksag

3 Forord I Psykiatrien Region Sjælland vil vi lave forskning tæt på den kliniske virkelighed forskning, der tager afsæt i, berører og måske endda forandrer den kliniske hverdag. Med andre ord vil vi gerne bedrive en forskning, der kan være med til at gøre en forskel for mennesker og for de behandlingstilbud, vi har i Psykiatrien. I 2010 har Region Sjælland fået den første professor i psykiatri, og det har stor betydning for Psykiatrien at have en frontfigur i forskningen, som kan generere ny viden og erkendelse, give inspiration til andre og skabe udvikling på området. Forskningen foregår i samarbejde med nationale forskningsmiljøer for eksempel universiteterne i og uden for regionen såvel som internationale netværk. Forskningen i Psykiatrien varetages af personale fra flere faggrupper og sektorer og på tværs af fag- og sektorgrænser. På den måde vil vi både sikre en videnskabelig bredde og understrege Psykiatriens tværfaglige tilgang til behandling. Overordnet har Psykiatrien Region Sjælland den evidensbaserede behandling som grundpille, og forskningsaktiviteterne har netop som opgave at bidrage til det vidensgrundlag, som behandlingen skal bygge på. Det er vigtigt, at psykiatriens ydelser på alle områder afspejler den aktuelle viden, og dermed at nye forskningsresultater nyttiggøres. Samtidig er det vigtigt, at Psykiatrien selv bidrager til at udvikle ny viden, og at denne viden spredes. I denne årsrapport lader vi nogle af vores aktive forskningsmedarbejdere fortælle om deres forskningsinteresse, om, hvad de arbejder med, og ikke mindst, hvad deres projekter kan betyde for Psykiatrien, for patienterne og for de pårørende. Det er vores håb, at denne årsrapport og forskerinterviewene kan give læseren nye vinkler på forskning i Psykiatrien og måske ligefrem inspirere til selv at komme i gang med forskning eller udviklingsprojekter. Ved hver artikel finder du kontaktoplysninger til de medvirkende, og du er også meget velkommen til at kontakte Psykiatrisk Forskningsenhed, hvis du vil vide mere. Søren Bredkjær Vicedirektør, cheflæge Erik Simonsen Forskningschef, professor, ph.d. God læselyst! 3

4 Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjælland etablerede pr. 1. januar 2009 en fælles tværfaglig Psykiatrisk Forskningsenhed. Forskningsenheden har særlig fokus på forskning i personlighedsforstyrrelser, randomiserede undersøgelser af kliniske interventionsprogrammer, tidlig opsporing og behandling af unge med psykoser (skizofreni) samt retspsykiatrisk forskning. Forskningen i personlighedsforstyrrelser omfatter studier af incidens og prævalens, neurobiologi ved borderline (forskning i epigenetiske faktorer ved udvikling af borderline), evne til mentalisering og metakognition ved personlighedsforstyrrelser hos unge og voksne (specielt borderline og psykopati), validering af undersøgelsesinstrumenter, forstudier i forbindelse med revision af klassifikationssystemerne ICD og DSM, undersøgelser af komorbiditet med depression, spiseforstyrrelser og psykoser samt ved hustruvold og suicidal adfærd. Endelig har forskningsenheden særlig fokus på effektstudier af mentaliseringsbaseret psykoterapi. De randomiserede undersøgelser koncentrerer sig om det kliniske i form af interventionsprogrammer ved ADHD og ved depression samt Cochrane analyser af samme. Studiet af unge med psykoser omfatter et 10 års followup af et klinisk epidemiologisk, naturalistisk sample, herunder betydningen af tidlig intervention for forløb og recovery, en tilfredshedsundersøgelse af intervention med en manualiseret behandlingspakke indeholdende medicinsk behandling, individuel psykoterapi, miljøterapi og psykoedukation af patient og familie, og en cost-benefitanalyse af OPUS intervention versus treatment as usual (TAU). Den retspsykiatriske forskning omhandler psykopatologiske studier af aggression og vold hos retspsykiatriske patienter med skizofreni og personlighedsforstyrrelser, samt forskning i forløb, kontaktflader og outcome i naturalistiske studier af patienter med en foranstaltningsdom, herunder specialiserede behandlingstilbud samt viktimisering og stigmatiseringens betydning for patientforløb. Udover disse særlige indsatsområder har forskningsenheden fokus på forskning og kvalitetsudvikling inden for brugerinddragelse og patientuddannelse, forældre med psykisk lidelse, liaisonforskning (kejsersnit på mors ønske), sprogets betydning i psykiatrisk behandling samt shared care modellen. Forskningen skal være tværfaglig og på internationalt niveau, og forskningsenhedens projekter gør brug af såvel naturvidenskabelige, humanistiske som samfundsvidenskabelige metoder. Forskningen foregår i tæt samarbejde med de kliniske afdelinger og Psykiatrisk Forskningsenhed arbejder for, at hver af de 6 kliniske enheder og 3 regionsfunktioner har mindst én ph.d.- studerende under vejledning af forskningsenhedens personale, de tilknyttede lektorer og klinikere med forskningserfaring. Psykiatrien Region Sjælland udarbejdede i 2008 en forskningspolitik, som i 2011 vil blive afløst at en forskningsstrategi for de kommende års forskningsaktiviteter. Et tværfagligt regionalt forskningsudvalg med repræsentation fra Københavns Universitet og Roskilde Universitet følger udviklingen af Forskningsenhedens aktiviteter. Yderligere information om Psykiatrisk Forskningsenhed findes på Region Sjællands hjemmeside. Forskningsudvalget 2010 Søren Rask Bredkjær (formand) Vicedirektør, overlæge Erik Simonsen Forskningschef, professor, overlæge, ph.d. Liselotte Pedersen Seniorforsker, psykolog, ph.d. Karin Højen Johannesen Ledende oversygeplejerske Ulrik Haahr Forskningslektor, overlæge Jesper Pedersen Ledende overlæge, ph.d. Betina Dybbroe Centerleder, cand.mag., ph.d. Birgitte Hansson Sygeplejerske, cand.mag., ph.d.-studerende Karsten Bech Klinisk prodekan, ledende overlæge, dr.med. Susanne Harder Psykolog, lektor, ph.d. 4

5 Forskningens døgn Psykiatrien markerede Forskningens Døgn i april måned med et arrangement i Vordingborg. Her blev der fokuseret på motivation, recovery, empowerment og dialogen med behandleren. Gennemgående var, hvordan vi i psykiatrien bliver bedre til at inddrage patientens egne ressourcer, viden og erfaringer i behandlingsarbejdet. Seniorforsker Søren Blinkenberg ledede mødet. Program Tankerne bag»brugerstyret psykiatri«-initiativet v. vicedirektør Nete Maltha Samtaler mellem ligesindede. Motivation og medindflydelse i medicinsk behandling af langvarig psykisk sygdom v. projektleder Randi Jansdorf og brugermedarbejder Netti Anslev Projekt»Godt begyndt«. Brugerinddragelse på psykiatriske afdelinger v. projektleder Birgitte Hansson og brugermedarbejder Karin Schmidt EMILIA Et projekt om livslang læring og beskæftigelse blandt psykiatribrugere v. projektleder Maria-Louise B. Pedersen Forskningsseminarer Forskningsenheden har i 2010 afholdt tre forsknings seminarer. Forskningsseminarerne er åbne for alle med arbejdere i Psykiatrien Region Sjælland. 23. februar var emnet»personlighedsforstyrrelser hos depressive«med oplæg fra læge, ph.d. Jens Drachmann Bukh og læge, ph.d.-studerende Janus Jakobsen. 6. juli havde vi besøg af Dr. Andrew Chanen fra Melbourne, Australien. Emnet var»personlighedsforstyrrelser hos unge«. Her diskuterede Chanen bl.a. anvendeligheden af personlighedsforstyrrelsesdiagnoser hos unge med særligt fokus på borderline. Seminaret var arrangeret i samarbejde med IPTP. 15. oktober inviterede forskningsenheden og IPTP til forskningsseminar med den norske psykiater Benjamin Hummelen. Forskningsseminaret omhandlede»bipolar affektiv lidelse, type II & borderline«. psykforsk 5

6 Retspsykiatri: Fra forskning til klinik Psykolog Liselotte Pedersen vil gennem forskning og evidensbaserede metoder udfordre samfundets stigmatisering af retspsykiatriske patienter. Liselotte Pedersen, seniorforsker, psykolog og ph.d., mødte første gang unge mennesker på kant med loven og samfundet, da hun som ung pige arbejdede på en institution i London: - Jeg opdagede det banale faktum, at disse drenge først og fremmest var»almindelige«drenge, med håb, følelser og ønsker for fremtiden, men som havde bragt sig i nogle vanskeligheder, som samfundet og de selv havde svært ved at frigøre sig fra. Mennesket bag kriminaliteten Liselotte blev optaget af problemstillinger, der knytter sig til det at give nogle mennesker etiketten»kriminel«,»farlig«eller»psykopat«frem for at tage udgangspunkt i mennesket bag og i en faglig vurdering, der kan gradueres og udvikles over tid, og som tager højde for miljø såvel som individuelle risikofaktorer. Dette blev ledetråden for Liselotte Pedersens psykologistudium, hendes skotske masteruddannelse i retspsykologi og siden hendes første kliniske erfaring på en retspsykiatrisk afdeling på Sct. Hans Hospital. Her blev hun involveret i arbejdet med at oversætte og implementere en struktureret klinisk metode til vurdering af retspsykiatriske patienters risiko for at begå kriminalitet igen, såkaldt recidivadfærd. Dette arbejde voksede til en ph.d. om sådanne vurderinger og om, 6

7 hvordan man identificerer risikofaktorer med henblik på at sætte ind med den rigtige behandling: Evidens for retspsykiatrisk behandling - Selvom jeg egentlig altid har opfattet mig selv som kliniker frem for forsker, blev jeg tiltagende optaget af at være med til at skabe evidens og metoder til at kvalificere praksis i den retspsykiatriske behandling, for der er faktisk meget lidt forskning på området i Danmark. Dertil kommer, at der har været en tradition for, at de kliniske»kategorier«, retspsykiatriske patienter falder indenfor, ofte har været statiske frem for dynamiske. Det vil sige, at patienten eksempelvis er blevet betegnet som»psykopat«eller som ensidigt farlig/ikke-farlig, uden tiltro til muligheden for forandring og forbedring. Og den stigmatisering er hverken de eller samfundet tjent med! Mere viden om retspsykiatriske patienter Liselotte Pedersen afsluttede sin ph.d. i 2009, og kort herefter blev hun en del af Psykiatrien i Region Sjælland, først og fremmest som forskningsansvarlig på et 5-årigt projekt i Retspsykiatrisk Kompetencecenter. Liselotte har snart været i gang i 1 år, og fra sit kontor i Psykiatrisk Forskningsenhed gør hun foreløbig status over projektet, der blev igangsat ud fra et ønske om mere viden om retspsykiatriske patienter i Region Sjælland, om recidiv hos og stigmatisering af denne patientgruppe: - Det er alt for tidligt at konkludere noget, men internationale erfaringer tyder på, at intensiv og specialiseret retspsykiatrisk behandling og opfølgning kan have en positiv, langsigtet effekt på patienterne. I forskningsprojektet indgår der, henover den 5-årige projektperiode, en population på retspsykiatriske patienter. - Det tyder på, at mennesker, der, ligesom drengene jeg lærte at kende i London, debuterer tidligt i fængselsvæsenet og som patient i psykiatrien, har høj risiko for at gå fra dom til dom en stor del af deres liv hvis man ikke sætter stærkt og målrettet ind eller, endnu bedre, sørger for, at der sættes tidligt ind i forhold til identifikation og intervention af risikofaktorer. - Men der er også et andet interessant forhold, der viser sig, fortsætter Liselotte, nemlig, at retspsykiatriske patienter langt oftere selv er udsat for vold sammenlignet med den øvrige befolkning. Så mens der tales så meget om farlige retspsykiatriske patienter, overser man faktisk, at de oftere selv er ofre for vold. Det giver stof til eftertanke i forhold til, hvordan vi skal sætte ind, og hvilken behandling vi skal tilbyde. Fra forskning til klinisk praksis I stillingen som seniorforsker er Liselotte Pedersen ansvarlig for en række forskningsprojekter samt for at være med til at udvikle et stærkt klinisk forskningsmiljø. Liselotte har altid været optaget af netop at få koblet forskningen med den kliniske praksis. For forskningen skal være med til at gøre en forskel uden for forskningsverdenen: - Det er noget af det fantastiske ved at være i en klinisk forskningsenhed, nemlig, at forskningen kan blive til på baggrund af behov i den kliniske virkelighed, og at ens indsatser efterfølgende forhåbentlig kan bruges i den kliniske praksis. Retspsykiatriske patienter er oftere udsat for vold Forskningsprojektet ser også på, om og hvordan patienternes forløbsmønstre spiller sammen og påvirker det, man kalder deres»outcome«hertil indsamles både data fra nationale registre og data fra patientforløbene. Liselotte Pedersen: 7

8 Mere brugerstøtte i behandlingspsykiatrien Hvad sker der, når et menneske rammes af psykisk sygdom og tilværelsen ramler? Og hvordan understøtter vi dette menneskes evne til at genrejse sin tilværelse? Det har cand.mag. Birgitte Hansson sat sig for at undersøge i et netop påbegyndt ph.d.-projekt. Birgitte Hansson er oprindeligt uddannet sygeplejerske, og hun har 20 års undervisningserfaring fra blandt andet sygeplejerskeskoler bag sig. Psykiatrien var ukendt område - Indtil for to år siden var psykiatrien, rent arbejdsmæssigt, ukendt område for mig, men jeg har i mange år været optaget af de identitets- og læringsprocesser, som alvorlig sygdom afstedkommer. Og forståelsen af sådanne processer er nærmest grundlæggende i psykiatriens behandlingsarbejde, for psykisk sygdom er i den grad brud og forstyrrelser på eksistensen, der kan gøre det svært at være i verden. Birgitte Hansson blev i 2009 ansat i Psykiatrien Region Sjælland til at gennemføre projekt»godt begyndt«, hvor det allerede ved ansættelsen var besluttet, at projektet skulle udmunde i et ph.d.-projekt. 8

9 Brugerstøtter genkender følelserne I projekt»godt begyndt«var Birgitte Hansson med til at uddanne såkaldte brugerstøtter, som i dag støtter nyindlagte patienter i deres møde med psykiatrien og deres vej mod at få det bedre. Det er erfaringerne fra projektet, som er udgangspunktet for Birgitte Hanssons undersøgelse af, hvordan nyindlagte patienter bedst støttes i et godt behandlingsforløb og i at håndtere det eksistentielle brud, en alvorlig psykisk sygdom foranlediger: - Det, der står meget tydeligt frem i projekt»godt begyndt«, er den positive effekt, det har på behandlingsforløbet, at den nyhenviste patient tidligt møder en, som selv har været igennem et psykiatrisk behandlingsforløb. Vedkommende har bedre forudsætninger for at spørge til, hvad der er gået forud for indlæggelsen, kan vejlede patienten og kan identificere sig med problemerne, således at patienten føler sig mødt med det, han eller hun kommer med. At mestre tilværelsen I sin ph.d. interviewer Birgitte Hansson brugerstøtterne om deres erfaringer i mødet med de nyindlagte patienter, og hun laver også en lang række kvalitative interviews med de nyindlagte patienter for at blive klog på, hvordan de forstår deres egen væren i verden, efter sygdommen kom, og hvordan de anvender egne ressourcer til at mestre deres sygdom og tilværelse: - Jeg er, understøttet af den teori og metode, jeg vil anvende, interesseret i at undersøge relationen mellem individ og samfund, og hvad denne relation betyder for den identitets- og læringsproces, som den enkelte sindslidende står midt i. Og så er jeg, mere specifikt, interesseret i at finde ud af, om og hvordan patienter kan drage nytte af andres personlige erfaringer med psykisk sygdom og sundhedsfremme. Birgitte Hansson betoner, at de såkaldte brugerstøtter ikke konkurrerer med behandlere i psykiatrien: - Brugerstøtter skal være, og er, et supplement til behandlingsarbejdet. Det, deres indsats og forhåbentlig også mit ph.d.-projekt kan være med til, er at styrke brugerinddragelsen i psykiatrien, så vi fra starten får skabt en stærk alliance mellem patient og behandlere, og en behandling, der tager udgangspunkt i det enkelte individs ressourcer og muligheder for empowerment. Psykisk syge vejleder psykisk syge - Vi skal dog, fortsætter Birgitte Hansson, være på vagt over for en holdning om, at psykisk syge ikke kan vejlede andre psykisk syge. I virkeligheden kan vi med en sådan holdning være med til at stigmatisere mennesker med sindslidelser unødigt, fordi vi dermed ikke anerkender den viden, der kan bringes i spil i relationen mellem en nyindlagt patient og en brugerstøtte. Birgitte Hanssons ph.d.-projekt, som udføres i samarbejde med afdelinger i Distrikt Maribo og en afdeling i Distrikt Næstved, er allerede godt begyndt: Det begyndte i september 2010 og løber frem til efteråret

10 Blød værdi i økonomi Cand.oecon. Lene Halling Hastrup kombinerer sundhedsøkonomi med psykiatri i et ph.d.-projekt, der går ud over snæver økonomisk tænkning. Lene Halling Hastrup begyndte sin karriere i psykiatrien i 2002, da hun blev ansat til at evaluere effekten af det daværende Storstrøms Amts satsning på opsøgende psykoseteam. Evalueringen omhandlede effekter, organisering af behandlingen samt brugernes og personalets perspektiver på den nye form for behandling. Opsøgende behandling og støtte er blevet et fast tilbud mange steder i landet og er umiddelbart forbundet med flere udgifter til personale, men også færre indlæggelser af de psykiatriske brugere. Der har dog ikke tidligere været lavet en egentlig sundhedsøkonomisk evaluering af behandlingsformen. Sundhedsøkonomi på psykiatriens egne vilkår Sundhedsøkonomi handler, firkantet sagt, om sundhedsvæsenets økonomiske forhold og mekanismer. I forbindelse med arbejdet med evalueringen opdagede Lene Halling Hastrup, at der ikke er meget tradition for at arbejde med sundhedsøkonomiske evalueringer i psykiatrien. Hun fik derfor lyst til at anlægge et bredere perspektiv på sundhedsøkonomi i psykiatrien: - Der bliver lavet utallige kliniske undersøgelser af effekten af diverse behandlingstiltag i psykiatrien i Danmark, 10

11 - Det er klart, fortsætter Lene Halling Hastrup, at det er meget vanskeligt og ofte umuligt at indregne de mere bløde værdier i sundhedsøkonomiske evalueringer, men det er vigtigt også at beskrive den type omkostninger, så indsatsen ses i et helhedsperspektiv. Internationalt, især i Holland, er der i disse år en del forskning, som arbejder på at udvikle metoder til at værdisætte pårørendes omkostninger. Jeg har blandt andet fået lov til at benytte datagrundlaget fra en stor hollandsk undersøgelse af pårørendes vilkår. men det brede, sundhedsøkonomiske perspektiv er stadig næsten uopdyrket land i Danmark. Sundhedsøkonomisk ph.d.-projekt i psykiatrien Da forskningsafdelingen i 2005 slog en ph.d.-stilling op i forlængelse af evalueringen, var det derfor oplagt for Lene Halling Hastrup at søge den. Hun fik stillingen, og titlen på hendes ph.d. blev»metodiske problemstillinger i sundhedsøkonomiske evalueringer i psykiatrien belyst med udgangspunkt i projekter med opsøgende behandling og støtte af svært psykisk syge«. Ph.d.-projektet, som Lene Halling Hastrup afleverer til sommer, består af tre hoveddele: En sundhedsøkonomisk evaluering af opsøgende behandling og støtte i psykiatrien, hvor datagrundlaget udgøres af det oprindelige OPUS-projekt i København og Århus og opsøgende psykoseteams fra det tidligere Storstrøms Amt, H:S og Sønderjyllands Amt. De to andre hoveddele fokuserer på metodiske områder i sundhedsøkonomisk evaluering, hvor den ene kigger på, hvordan typiske sundhedsøkonomiske, generiske outcome-mål egner sig til anvendelse i psykiatrien, og den anden, med data fra Holland, analyserer den subjektive belastning for pårørende til patienter med psykisk sygdom både menneskeligt og økonomisk: - Det er selve essensen i sundhedsøkonomiske evalueringer, at vi undersøger omkostninger i mere bred forstand, hvad enten vi taler om direkte behandlingsudgifter som personaleudgifter, afledte effekter i forbruget af sundhedsudgifter, omkostninger for for eksempel pårørende som følge af tabt arbejdsfortjeneste eller belastninger som følge af stigmatisering eller lavere livskvalitet. Patienternes livskvalitet som økonomisk parameter Til måling af behandlingstiltags effekt anvender man ofte inden for sundhedsområdet det såkaldte EQ-5D, som er et spørgeskema, der belyser helbredsrelateret livskvalitet hos patienter. Lene Halling Hastrup vil imidlertid vise i sin ph.d., at spørgeskemaet ikke uden videre lader sig anvende i Psykiatrien: - Også her er det afgørende at få belyst, om»måleenhederne«, som anvendes inden for andre sygdomsområder til prioritering af ressourcer, så at sige passer til psykiatrien. Ressourcer til psykiatrien Lene Halling Hastrup uddyber: - Hvis økonomiske betragtninger om omkostninger i psykiatrien alene baseres på snævre analyser, risikerer vi at få underestimeret de faktiske omkostninger. Det er ærgerligt, for det kan betyde, at beslutningstagere, som skal tage hensyn til overordnede prioriteringer, i nogle tilfælde har et dårligere grundlag for at træffe beslutninger. I værste fald kan det betyde, at der tildeles færre ressourcer til psykiatrien som helhed i forhold til andre sygdomsgrupper, fordi beslutningstagere ikke ser hele effekten af kliniske tiltag. Det sundhedsøkonomiske perspektiv - Mit håb er, slutter Lene Halling Hastrup, at mit ph.d.-projekt kan være med til at gøre opmærksom på, at vi i psykiatrien, for vores egen skyld, skal blive bedre til at indtænke sundhedsøkonomisk evaluering i forbindelse med nye kliniske interventioner, således at vi kan supplere de kliniske resultater ved nye behandlingstiltag med beregninger af omkostningerne ved tiltaget. Jeg mener, at det kan styrke den forskning, som laves i psykiatrien. 11

12 Bedre behandling mod depression Janus Christian Jakobsen er skeptisk over for medicinsk behandling af depression. I sin ph.d. vil han vise, at terapi er langt mere effektfuld og at medicinsk behandling ofte i bedste fald er uskadelig. Omkring mennesker skønnes i Danmark på et givent tidspunkt at lide af depression. Sammenlignet med andre medicinske lidelser medfører depressionssygdommen den betydeligste nedsættelse af den individuelle livskvalitet. Gør vi det rigtige? Cirka 15 % af depressive patienter vil tage deres eget liv i løbet af år, og cirka patienter indlægges årligt på danske psykiatriske afdelinger med depression som indlæggelsesdiagnose. Afdelingslæge og ph.d.-studerende Janus Christian Jakobsen: - Depression udgør en betydelig belastning for såvel den enkelte patient som samfundets sundhedssystem. Der- for bør vi i særlig grad, som læger og fagfolk i psykiatrien, interessere os for, om det er den helt rigtige behandling, vi tilbyder mod depression. Medicin virker ofte ikke mod depression De fleste mennesker med depression bliver først og fremmest behandlet med medicin. Men nyere forskning, som Janus Christian Jakobsen har gransket, tyder på, at medicinsk behandling ikke 12

13 virker på størstedelen af patienterne og at den ofte i bedste fald ikke gør nogen skade: - I 2008 kom der nogle undersøgelser, som viste, at vi formentligt har overvurderet effekten af specielt den nyere antidepressive medicin, fortæller Janus og fortsætter: Effekten af forskellige former for psykoterapi med eller uden antidepressiv medicin er også undersøgt i en række forsøg, men resultaterne er blandede. Den bedste terapiform? Derfor har Janus Christian Jakobsen sat sig for i sin ph.d. at sammenligne effekten af den mest udbredte terapiform i Danmark, psykodynamisk terapi, med kognitiv terapi, mindfulness-baseret adfærdsterapi og interpersonel psykoterapi set i forhold til behandlingen af depressive patienter med eller uden personlighedsforstyrrelser. Ph.d.-projektet bærer den fulde titel»systematisk bedømmelse af randomiserede kliniske forsøg og gennemførelse af et randomiseret klinisk forsøg vedrørende psykoterapeutisk intervention til depressive patienter.«projektet består dels af en række metaanalyser af den eksisterende litteratur på området, dels af nogle undersøgelser, hvor patienter fra Dagklinikken i Psykiatrien Roskilde medvirker. Undersøgelserne af patienter fra Dagklinikken foretages løbende, blandt andet med udgangspunkt i Hamiltons depressionsskala. Om udfaldet af sine undersøgelser er Janus endnu tilbageholdende: - Jeg kan ikke sige noget entydigt endnu, men mine litteraturstudier tyder på, at kognitiv og interpersonel terapi formentlig er mest effektfuld som behandlingsform på depression, og at kognitiv behandling er marginalt bedre end interpersonel terapi. Psykodynamisk terapi står altså ikke øverst på skamlen, og dette til trods for, at det er den mest udbredte terapiform i Danmark. - Hvad angår mindfulness-baseret adfærdsterapi, fortsætter Janus, peger nogle undersøgelser på, at den i højere grad end de øvrige terapiformer kan virke forebyggende. Og jeg tror på, at denne terapiform kan vise sig at blive noget af det helt store inden for psykiatrien, hvis der kan skabes evidens. Personligt har Janus Christian Jakobsen ifølge eget udsagn været optaget af mindfulness, siden han var 13 år, og tankegangen bag har været ham en følgesvend siden da. Han glæder sig over, at vi nu taler om mindfulness i psykiatrien, og at han har fået mulighed for at kombinere den med sin forskningsinteresse. Ekspertvælde Spørgsmålet om evidens i behandlingen har optaget Janus Christian Jakobsen siden hans studietid: - Jeg begyndte meget tidligt at læse British Medical Journal og blev optaget af den stringente metode inden for evidensbaseret medicin, som muliggør, at man kan afprøve snart sagt hvad som helst ud fra metodikken. Interessen har hængt ved, og den er med årene blevet kombineret med en forundring over, at vi i Danmark ofte spørger eksperterne, når vi vil vide noget frem for at konsultere evidensen. Eksperter vil ofte være farvet af egne erfaringer og praksis. Og det er ikke godt nok, slet ikke i behandlingen af mennesker med depression, som udgør en så stor gruppe i dag. Hvor ofte står du op om natten? Det er for Janus Christian Jakobsen afgørende, at vi kan opstille målbare kriterier for behandlingen i psykiatrien, og han ser gerne, at man inden for depressionsbehandling måler inden for tre områder: Livskvalitet, funktionsniveau og selvmord. Men evidensbaseret medicin er for Janus Christian Jakobsen ikke lig med objektive, kliniske kriterier, der gælder for alle uden forskel: - Som mine undersøgelser med patienter fra Dagklinikken vil vise, handler evidensbaseret medicin også om at finde og nuancere målemetoder, der er relevante for den enkelte patient. Når man i Hamiltons depressionsskala eksempelvis spørger til, hvor ofte man vågner om natten, risikerer man at score højt, selvom man måske ikke oplever hyppige opvågninger som et problem. Det er derfor afgørende, at vi forstår mennesket flerdimensionelt og ikke mindst opnår en forståelse af, hvordan det enkelte menneske oplever livskvalitet. Evidensbaseret behandling af depression Janus Christian Jakobsen er foreløbig halvvejs i sit ph.d.-forløb og har gennemført 5 ud af 7 planlagte reviews. Hen over den 3-årige periode forventer han, at cirka 60 patienter vil medvirke i forskningsprojektet. Han afleverer i september 2012: - Mit helt store håb er, at mine undersøgelser efterfølgende kan inspirere flere klinikere til at praktisere en mere evidensbaseret behandling af depression. Og evidensen vil givetvis pege på en behandling, der i højere grad er baseret på terapi frem for medicinsk behandling. 13

14 Tidligere hjælp til unge med personlighedsforstyrrelser Psykolog Mickey Kongerslev undersøger i sit ph.d.-projekt personlighedsforstyrrelser hos kriminelle unge et hidtil uopdyrket felt, men med den rette viden og metoder kan vi finde og hjælpe dem tidligere end i dag, mener han. Mickey Kongerslevs interesse for personlighedsforstyrrelser blev grundlagt i studietiden, men for alvor ansporet, da han efter studierne fik ansættelse på en pædagogisk døgninstitution for anbragte unge: - Min interesse for personlighedsforstyrrelser var i udgangspunktet teoretisk, men mødet med unge mennesker, der tydeligvis havde symptomer på personlighedsforstyrrelser, vakte min interesse for, hvordan vi hidtil har beskrevet forstyrrelserne. Mickey Kongerslev kunne konstatere, at der ikke eksisterede relevante danske testmuligheder for unge mellem 13 og 19 år, der udviser symptomer på personlighedsforstyrrelse: 14

15 - I bedste fald anvendte man tests målrettet voksne, med de begrænsninger testene havde over for en ung målgruppe. Oversætter personlighedsforstyrrelser I 2006 deltager Mickey Kongerslev i et kursus om sådanne tests til voksne, som blev afholdt af nuværende psykiatrisk forskningschef i Region Sjælland, Erik Simonsen. Mickey Kongerslev spørger ind til tests for personlighedsforstyrrelser målrettet unge, og det ender med, at han i samarbejde med Erik Simonsen igangsætter en oversættelse af et amerikansk spørgeog testskema rettet mod personlighedsforstyrrelser hos unge, kaldet Millon Adolescent Clinical Inventory (MACI): - Hele området omkring personlighedsforstyrrelser hos unge har hidtil været uopdyrket i Danmark. Det hænger sammen med en dominerende holdning om, at personligheden endnu ikke er færdigudviklet hos børn og unge, og at forstyrrelserne derfor ikke lader sig indkapsle. Men nyere forskning har vist, at allerede børn, der vel at mærke er under konstant udvikling, samtidig også har en moderat grad af stabilitet i personligheden. Samtidig viser forskning i voksne personlighedsforstyrrede, at den voksnes personlighed også er under stadig udvikling, og ikke, som den amerikanske psykolog og filosof William James i sin tid mente, er færdigdannet ved 30 års alderen. Oversættelsesarbejdet giver Mickey Kongerslev lyst til at forfølge emnet yderligere forskningsmæssigt. I samarbejde med forskningsenheden afholder han møder med Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Region Sjælland, som er interesseret i at indgå i et større forskningsarbejde. Et ph.d.-projekt bliver til I efteråret 2008 rykker Mickey Kongerslev derfor teltpælene op i det århusianske og flytter til Sjælland for at påbegynde sin ph.d. under overskriften»undersøgelse af sammenhænge mellem psykopati, mentalisering og typer af vold i et sample af kriminelle unge, samt validering af Millon Adolescent Clinical Inventory (MACI) i et ungdomspsykiatrisk sample«. Mickey har foreløbig været i gang i halvandet år: - Den empiriske del af min ph.d. består i en meget omfattende testning af unge kriminelle, hvor jeg blandt andet anvender en test, vi har oversat, som kan vurdere personlighedsforstyrrelsen psykopati hos unge mellem 13 og 19 år. Forebyggelse og tidlig indsats Den såkaldte PCL-test til unge er udviklet af den canadiske psykolog og professor Adelle Forth på baggrund af en test målrettet voksne. Testen forsøger at forudse, om vedkommende vil begå kriminalitet igen: - Psykopati inden for voksenområdet, og tests heraf, er i det hele taget et meget velbeskrevet område i forskningslitteraturen, men der er ingen evidens på behandlingen af psykopati. Eller sagt populært: Man ved ikke, hvordan man kan behandle den. På ungeområdet er vi imidlertid på næsten bar bund, hvad både viden og behandlingstiltag angår. Det er derfor mit store håb, at ph.d.-projektet kan være med til, at vi får mere viden på området og tilvejebragt nogle velgennemprøvede, systematiske testredskaber på dansk, der kan styrke det psykiatriske udredningsarbejde. Og ikke mindst, at de kan inspirere til behandlingstiltag, der italesætter de unikke problemstillinger, som unge mennesker, der har en personlighedsforstyrrelse og begyndende kriminel løbebane, står i. - I det hele taget, slutter Mickey Kongerslev, er mere viden en betingelse for, at vi kan forebygge bedre og gribe ind tidligere, ligesom vi ser det i veldokumenterede projekter om tidlig opsporing og intervention inden for eksempelvis psykoseområdet. 15

16 Forskningsprojekter Her finder du en oversigt over alle forskningsprojekter i Psykiatrisk Forskningsenhed. Du kan læse mere om projekterne og finde kontakt oplysninger til de projektansvarlige på Personlighedsforstyrrelser a Prævalens og incidens af personlighedsforstyrrelser. En registerundersøgelse Projektansvarlig: Liselotte Pedersen, seniorforsker, psykolog, ph.d. Formålet er at belyse eventuelle ændringer i prævalens og incidens af personlighedsforstyrrelser (ICD-10-kriterier) i den danske psykiatriske population i årene 1995, 2000 og a Neurobiologi ved borderline Projektansvarlig: Rune Andersen, seniorforsker, psykolog, ph.d. Formålet er at relatere dimensionelle træk ved personlighed, affektregulering og kognition til epigenetiske markører for borderline forstyrrelse. a Redskaber til undersøgelse af affektiv dysregulering ved borderline personlighedsforstyrrelse Projektansvarlig: Rune Andersen, seniorforsker, psykolog, ph.d. Formålet er at validere danske oversættelser af ratingskalaer for affektregulering, herunder ALS, BIS, BPAQ og TAS. At undersøge affektiv dysregulering hos kvinder med borderline personlighedsforstyrrelse samt at undersøge sammenhængen mellem generel psykopatologi og affektiv dysregulering hos kvinder med borderline forstyrrelse. a Personlighedsdiagnostik Projektansvarlig: Erik Simonsen, forskningschef, professor, overlæge, ph.d. Udvikling af nye instrumenter til personlighedsdiagnostik, herunder forskning i instrumenterne MCMI-III, NEO- PI-R, MBMD, MACI og DAPP. a Dynamisk vurdering af psykopati Projektansvarlig: Liselotte Pedersen, seniorforsker, psykolog, ph.d. Projektet har til formål at validere ska- laen CAPP (Comprehensive Assessment of Psychopathic Personality) samt at afprøve CAPP i kliniske settings i forhold til at identificere potentielle ændringer i psykopatiske personlighedstræk over tid. a De nye klassifikationssystemer - ICD-11 og DSM-V Projektansvarlig: Erik Simonsen, forskningschef, professor, overlæge, ph.d. I samarbejde med American Psychiatric Association og World Health Organisation at medvirke til udvikling af diagnosesystemerne ICD-11 og DSM-V. a Narcissisme og psykiatriske tilstande Projektansvarlig: Sebastian Simonsen, psykolog, ph.d. Gennem litteraturstudier at beskrive konsekvenser af patologiske narcissistiske personlighedstræk. a Evaluering af behandlingen på Dagklinikken for ikke-psykotiske lidelser Projektansvarlig: Sebastian Simonsen, psykolog, ph.d. Effekten af behandlingsprogrammer for patienter med personlighedsforstyrrelser og komorbide tilstande. a Hustruvold en undersøgelse af personlighedstræk og -forstyrrelser hos voldelige mænd, der har søgt behandling på Askovgården Projektansvarlige: Per Hensen, direktør, psykolog og Erik Simonsen, forskningschef, professor, overlæge, ph.d. Beskrivelse af kliniske og sociale karakteristiske af mænd der begår hustruvold med særlig fokus på personlighedsprofiler. a Sammenhængen mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektansvarlige: Mickey Kongerslev, psykolog, ph.d.-studerende og Erik Simonsen, forskningschef, professor, overlæge, ph.d. Formålet med projektet er at undersøge om personlighedsforstyrrelser har betydning for outcome og prognose ved behandling af unge med spiseforstyrrelser. Unge med psykose a Tidlig opsporing af psykoser (TIPS-projektet) Projektansvarlige: Erik Simonsen, forskningschef, professor, overlæge, ph.d. og Ulrik Haahr, overlæge, forskningslektor. I samarbejde med universiteterne i Bergen/Stavanger, Oslo og Yale University at sammenligne forløbet af førstegangspsykoser hos tidligt opsporede i forhold til patienter, som kom i behandling på vanlig vis. a Tilfredshedsundersøgelse af behandling af førstegangspsykoser Projektansvarlig: Ulrik Haahr, overlæge, forskningslektor. Tilfredshedsundersøgelse af medicinsk, psykoterapeutisk, miljøterapeutisk og familiebehandling. a Familieintervention for patienter med debuterende psykose Projektansvarlige: Jens Einar Jansen, psykolog og Ulrik Haahr, forskningslektor, overlæge. Projektet er en undersøgelse af metakognition, expressed emotion og oplevelse af belastning hos pårørende. a Personlighed og psykose Projektansvarlig: Ulrik Haahr, overlæge, forskningslektor. Personlighedsforstyrrelser hos patienter med skizofreni. 16

17 Igangværende ph.d.-projekter a Vurdering af recovery hos skizofrene patienter Projektansvarlig: Ulrik Haahr, overlæge, forskningslektor. En 10 års efterundersøgelse af 301 patienter med skizofreni inkluderet i TIPSundersøgelsen i perioden Andet a Retspsykiatriske patienter beskrivelse, forløb og behandling Projektansvarlige: Liselotte Pedersen, seniorforsker, psykolog, ph.d. og Benedikte Volfing, ledende overlæge. Projektet har til formål at beskrive og undersøge de retspsykiatriske patientforløb i Region Sjælland. Herunder pathways og mønster i kontaktflader til systemet (bl.a. psykiatri og kriminalforsorg) forud for og under en foranstaltningsdom. Projektet undersøger bl.a. også et nyt specialiseret behandlingstilbud (retspsykiatrisk opsøgende team), samt i hvor høj grad stigmatisering og viktimisering, herunder udsathed for vold, har betydning for retspsykiatriske patientforløb. a Registerforskning af forældre med psykisk lidelse født i perioden , sammenhæng mellem forældreopgave og psykisk lidelse Projektansvarlig: Søren Blinkenberg, forskningsoverlæge Registerforskning af en historisk kohorte på 4,2 mio. af Danmarks befolkning. a Fødselsangst kejsersnit på mors ønske Projektansvarlig: Karin Sønderbo Førslev, klinisk psykolog, ph.d. Tværfagligt projekt i samarbejde med gynækologisk-obstetrisk afdeling, Roskilde Sygehus, med prospektiv interviewundersøgelse af to grupper gravide i 37. uge, den ene gruppe med planlagt vaginalfødsel, den anden med planlagt kejsersnit på mors ønske. Her finder du en oversigt over alle igangværende ph.d.-projekter i Psykiatrisk Forskningsenhed. Du kan læse mere om projekterne og finde kontaktoplysninger til de projektansvarlige på Her kan du også læse mere om mulig hederne for ph.d.-studier i Psykiatrien Region Sjælland. a Erik Simonsen, forskningschef, overlæge First-episode psychosis: Personality, clinical dimensions, and early course Københavns Universitet, Det sundhedsvidenskabelige fakultet Forsvaret fandt sted 14. januar a Jim Toft, cand.mag. Fysisk aktivitet og kroppens betydning for bevidsthed og nærvær for skizofrene patienter Indskrevet ved Københavns Universitet, Institut for psykologi a Lene Halling Hastrup, cand.oecon. Metodiske problemstillinger i sundhedsøkonomisk evaluering i psykiatrien. Belyst ved projekter med opsøgende psykoseteam Indskrevet ved Syddansk Universitet, Institut for Sundhedstjenesteforskning a Ole Jakob Storebø, cand.psych. Tilknytningsproblemer hos børn med ADHD Indskrevet ved Københavns Universitet, Det sundhedsvidenskabelige fakultet a Mickey Kongerslev, cand.psych.aut. Personlighedsforstyrrelser hos unge Indskrevet ved Københavns Universitet, Det sundhedsvidenskabelige fakultet a Stine Bjerrum Møller, cand.psych.aut. Vrede og metakognition Indskrevet ved Københavns Universitet, Institut for Psykologi a Sune Bo Hansen, cand.psych.aut. Mentalisering og psykopati Indskrevet ved Københavns Universitet, Det sundhedsvidenskabelige fakultet a Janus Christian Jakobsen, speciallæge i almen medicin Systematisk bedømmelse af randomiserede kliniske forsøg og gennemførelse af et randomiseret klinisk forsøg vedrørende psykoterapeutisk intervention til depressive patienter Indskrevet ved Københavns Universitet, Det sundhedsvidenskabelige fakultet a Agnes Ringer, cand.psych. Sprog og værdier i psykiatrien Indskrevet ved Roskilde Universitet, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning a Birgitte Hansson, cand.mag., sygeplejerske Brugerstøtte. Identitets- og læreprocesser. Nye betydnings- og handlerum Indskrevet ved Roskilde Universitet, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning a Rita Fjeldsted, cand.psych. En analyse af sammenhængen mellem udsættelsen for traumatiserende livshændelser og selvmordsadfærd Indskrevet ved Københavns Universitet, Institut for Psykologi 17

18 Kvalitets- udviklingsprojekter Her finder du en oversigt over alle kvalitetsudviklingsprojekter i Psykiatrisk Forskningsenhed. Du kan læse mere om projekterne og finde kontaktoplysninger til de projektansvarlige på a Fra komplians til konkordans Projektansvarlig: Randi Boesen Jansdorf, sygeplejerske. Udvikling af koncept for patientuddannelse til patienter med langvarig psykisk lidelse. Projektet afsluttet juni a Godt begyndt Projektansvarlig: Birgitte Hansson, sygeplejerske, cand.mag. Udvikling af koncept for personlig behandlingsvejledning, der støtter ny- og genindlagte patienters handlinger, således at de i højere grad følger deres behandlingsplan under og efter ind læggelse i psykiatrisk enhed. a MIMS Projektansvarlig: Randi Boesen Jansdorf, sygeplejerske Medindflydelse og medansvar i medicinsk behandling af psykisk sygdom. Projektets hjemmeside: a Shared Care Projektansvarlig: Kåre Jansbøl, antropolog, ph.d. Et samarbejdsprojekt mellem Psykiatrien og almen praksis i Region Sjælland. Projektet undersøger, hvordan Shared Care-samarbejdskonstruktionen fungerer. 18

19 Forskningsenhedens samarbejdsrelationer Psykiatrisk Forskningsenhed har inden for de prioriterede områder etableret en række samarbejdsrelationer til nationale og internationale organisationer, forskningsinstitutioner og universiteter. I 2010 indgik Psykiatrien Region Sjælland en samarbejdsaftale med Roskilde Universitet med etablering af et professorat i psykiatri ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på Roskilde Universitet. Professoratet er tilknyttet Center for sundhedsfremmeforskning med henblik på udvikling af den social- og sundhedspsykiatriske (humanistiske) forskning; i 2010 blev der etableret 2 ph.d.-studier. Inden for personlighedsforstyrrelser samarbejder forskningsenheden med en række universiteter: Harvard University, Universitetet i Oslo, London Medical College, Sankt Rafael University i Milano, Mount Sinai School of Medicine, New York samt University of Melbourne. Organisatorisk er der et tæt samarbejde med International Society on the Study of Personality Disorders (ISSPD) (www. isspd.com) og World Psychiatric Association (WPA) (www. wpanet.org) bl.a. omkring udvikling af uddannelsesprogrammer inden for personlighedsforstyrrelser, men også omkring tilrettelæggelse af videnskabelige møder og symposier ved internationale kongresser. Nationalt samarbejder forskningsenheden med Institut for Psykologi ved Københavns Universitet og Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på Roskilde Universitet samt på tværs af regionerne med en række forsknings- og behandlingsinstitutioner med fokus på personlighedsforstyrrelser bl.a. Askovgården, Ringgården og Anstalten ved Herstedvester. Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi (IPTP) er beliggende i Forskningsenhedens lokaler. Forskningsenheden og IPTP samarbejder omkring afholdelsen af seminarer, videreog efteruddannelse af psykiatere og psykologer inden for personlighedsdiagnostik og behandling af personlighedsforstyrrelser ( Forskningsenheden samarbejder med World Health Organisation (WHO) omkring forberedelserne ved overgang til det nye diagnostiske klassifikationssystem ICD-11 og tilsvarende med American Psychiatric Association omkring udviklingen af DSM-V. Inden for forskningen i skizofreni har der gennem 15 år været samarbejdet med Yale University, Universitetet i Oslo og Universitet i Bergen/Stavanger omkring projekt om tidlig opsporing af psykoser. Nationalt samarbejder forskningsenheden med OPUS-projektet og det Danske Nationale Skizofreniprojekt (DNS). Lokalt deltager forskningsenheden i arbejdet med opbygning af genmateriale til biobanken ved Institut for Biologisk Psykiatri på Psykiatrisk Center Sct. Hans inden for patientgruppen skizofreni, og enheden har planer om et tilsvarende samarbejde inden for borderlineforskningen. EU-projekter om brugerinddragelse har medført samarbejde med en lang række europæiske lande i EU-forskernetværket ENTER Mental Health. Forskningsenheden har gennem de sidste år haft et frugtbart samarbejde med Copenhagen Trial Unit (CTU) omkring udarbejdelse af systematiske reviews (Cochrane). Enheden er i flere år indgået som kursusledere og undervisere i forskertræningskurserne for læger under speciallægeuddannelse arrangeret af Region Sjællands uddannelsesafdeling. I samarbejde med det Sundhedsvidenskabelige Fakultet inddrages medicinstuderende i forskning, og der er i 2010 etableret egentlige uddannelsesforløb (»forskningsår«). Formidling og redaktionelt arbejde Forskningsenheden har fokus på behovet for formidling til befolkningen, herunder til patientforeninger. Enheden samarbejder med Region Sjællands PsykInfo, PsykiatriFonden, pårørendeforeninger, specielt inden for områderne personlighedsforstyrrelser og unge med psykoser samt omkring bogudgivelser ved forskellige forlag. IPTP udgiver halvårligt et Newsletter med informationer om nye arrangementer, nye væsentlige artikler og udviklingen inden for området personlighedsforstyrrelser. Forskningschefen er redaktør ved tidsskriftet Personality and Mental Health og det webbaserede tidsskrift Faculty of 1000 Medicine (personlighedsforstyrrelser), hvortil også andre af forskningsenhedens medarbejdere og tilknyttede forskere yder væsentlige bidrag. 19

20 Publikationer Her finder du en oversigt over offentliggjorte publikationer, foredrag o.a. i PH.D.-AFHANDLINGER Søndergaard KD. Innovation i psykiatrien et casestudie i uhåndgribelige, usammenhængende og multiple bestræbelser. Danmarks Pædagogiske Universitet, 2009 (forsvaret 22. januar 2010). Simonsen E. First-episode psychosis: Personality, clinical dimensions, and early course. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, 2010 (forsvaret 14. januar 2011). ORIGINALARTIKLER og systematiske reviews (PubMed, EMBASE, PsycINFO) Johannessen JO, Joa I, Auestad B, Haahr U, Larsen TK, Melle I, Opjordsmoen S, Simonsen P, Rund BR, Simonsen E, Vaglum P, Friis S, McGlashan T. First-episode psychosis patients recruited into treatment via early detection teams versus ordinary pathways: course and health service use during 5 years. Early Intervention in Psychiatry 2010; e-pub august. Larsen TK, Melle I, Auestad B, Haahr U, Joa I, Johannessen JO, Opjordsmoen S, Rund BR, Rossberg JI, Simonsen E, Vaglum P, Friis S, McGlashan T. Early detection of psychosis: positive effects on 5-year outcome. Psychological Medicine 2010; e-pub oktober. Melle I, Rossberg JI, Joa I, Friis S, Haahr U, Johannessen JO, Larsen TK, Opjordsmoen S, Rund BR, Simonsen E, Vaglum P, McGlashan T. The development of subjective quality of life over the first 2 years in first-episode psychosis. Journal of Nervous and Mental Disease 2010;198(12): Melle I, Johannessen JO, Friis S, Haahr U, Joa I, Larsen TK, Opjordsmoen S, Rund BR, Simonsen E, Vaglum P, McGlashan T. Course and predictors of suicidality over the first two years of treatment in first-episode schizophrenia spectrum psychosis. Archives of Suicide Research 2010;14(2): Opjordsmoen S, Friis S, Melle I, Haahr U, Johannessen JO, Larsen TK, Rossberg JI, Rund BR, Simonsen E, Vaglum P, McGlashan TH. A 2-year follow-up of involuntary admission s influence upon adherence and outcome in first-episode psychosis. Acta Psychiatrica Scandinavica 2010;121(5): Pedersen L, Kunz C, Rasmussen K, Elsass P. Psychopathy as a risk factor for violent recidivism investigating the Psychopathy Checklist Screening Version (PCL:SV) and the Comprehensive Assessment of Psychopathic Personality (CAPP) in a forensic psychiatric setting. International Journal of Forensic Mental Health 2010;9(4): Pedersen L, Rasmussen K, Elsass P. Risk assessment: The value of structured professional judgments. International Journal of Forensic Mental Health 2010;9(2): Pedersen L, Rasmussen K, Elsass P, Hougaard H. The importance of early antisocial behaviour among men with a schizophrenia spectrum disorder in a specialist forensic psychiatry hospital unit in Denmark. Criminal Behaviour and Mental Health 2010;20(4): Rossberg JI, Johannessen JO, Klungsoyr O, Opjordsmoen S, Evensen J, Fjell A, Haahr U, Joa I, Langeveld J, Larsen TK, Melle I, Rund BR, Simonsen E, ten Velden W, Vaglum P, Friis S, McGlashan T. Are multi family groups appropriate for patients with first episode psychosis? A 5-year naturalistic follow-up study. Acta Psychiatrica Scandinavica 2010;122(5):