RAPPORT. 3-årige forskningsplaner for det prioriterede område: Unge med psykoser

Transkript

1 RAPPORT 3-årige forskningsplaner for det prioriterede område: Unge med psykoser 2012

2 Arbejdsgruppe Ledende oversygeplejerske Karin Højen Johansen, sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Nielsen, ledende overlæge Jesper Pedersen, forskningschef, professor Erik Simonsen, overlæge Ulrik Haahr (formand). 1. Indledning og baggrund Området unge med psykose omfatter primært psykoser i diagnoseområdet F20 F29. Der er naturligvis væsentlige differentialdiagnostiske udfordringer mellem denne gruppe og med tilgrænsende diagnoseområder såsom stofinducerede psykoser (F10-området) og affektive psykoser (F30-området). Endvidere i forhold til ikke-psykotiske lidelser såsom dissociative lidelser samt hele gruppen af alvorligere personlighedsforstyrrelser. Skizofreni og andre psykotiske lidelser er sygdomme, ofte med alvorlige konsekvenser for den enkelte og alvorlige socioøkonomiske konsekvenser for samfundet. Skizofreni er, ligesom andre psykotiske tilstande, oftest en tidligt debuterende sygdom, typisk i alderen mellem 20 og 25 år. Der er tiltagende evidens for, at en tidlig intervention ved debuterende psykose er mulig, og at det bedrer prognosen på længere sigt 1. En effektiv intervention tidligt i forløbet vil være økonomisk og menneskeligt attraktiv. Erfaringer fra forskningsprojektet OPUS i København og Århus 2 viste betydende positiv effekt over 2 år. Brugertilfredsheden var markant og signifikant større blandt de patienter, der fik den integrerede behandling i OPUS-team. Denne behandling var standardbehandlingen klart overlegen med hensyn til fastholdelse i behandling. Patienter i OPUS havde i løbet af den toårige interventionsperiode 22 % færre sengedage end patienter i standardbehandling. Ved fem års opfølgning har man påvist, at patienter, der ved psykosedebut er blevet behandlet i et intensivt ambulant forløb, har signifikant færre indlæggelser på psykiatriske afdelinger end patienter, der fra begyndelsen er blevet hospitaliseret 3. Det er en klar økonomisk fordel for samfundet med færre dyre indlæggelser, og en stor fordel for patienterne, der undgår at blive institutionaliserede. Af disse grunde har Danske Regioner vedtaget, at OPUS-behandlingsmodellen skal implementeres i alle regioner i Danmark 4. Erfaringer fra et tidligere forskningsprojekt i Roskilde (TIPS projektet) samt erfaringer fra forskningsprojektet OPUS i København og Århus dannede grundlag for Region Sjællands planlægning af OPUSarbejdet, som begyndte i Marshall, M. & Rathbone, J. (2011). Early intervention for psychosis. Cochrane Database Systematic Reviews, 6: Art. No. CD Nordentoft, M., Petersen, L., Jeppesen, P., Thorup, A. A., Abel, M. B., Ohlenschlaeger, J., et al. (2006). OPUS: a randomised muliticenter trial of integrated versus standard treatment for patients with a first-episode psychosis secondary publication. Ugeskrift for Læger 168; Bertelsen, M., Jeppesen, P., Petersen, L., Thorup, A., Ohlenschlaeger, J., Ie Quach, P., et al. (2009). First episode of psychosis intensive early intervention programme versus standard treatment secondary publication. Ugeskrift for Læger, 171, Jørgensen, P., Philipsen, A., Krarup, G., Kistrup, K., Vendsborg, P., Jeppesen, P., & Nordentoft, M. (2007). Opsøgende behandling af psykotiske unge. Rapport fra Danske Regioner, Johannessen, J. O., McGlashan, T. H., Larsen, T. K., Horneland, M., Joa, I., Mardal, S., et al. (2001). Early detection strategies for untreated first-episode psychosis. Schizophrenia Research, 51, Melle, I., Larsen, T. K., Haahr, U., Friis, S., Johannessen, J. O., Opjordsmoen, S., et al. (2004). Reducing the duration of untreated first-episode psychosis: effect on clinical presentation. Archives of General Psychiatry, 61, Larsen, T. K., Melle, I., Auestad, B., Haahr, U., Joa, I., Johannessen, J. O., et al. (2011). Early detection of psychosis: positive effects on 5-year outcome. Psychological Medicine, 41, [1]

3 TIPS-projektet har påvist, at et program, som er designet til at reducere varigheden af ubehandlet psykose bestående af en intensiv oplysningsindsats i forhold til befolkningen, praktiserende læger, socialforvaltninger, skoler og lignende, samt tidlig opsporingsteams med henblik på at finde patienter med psykose så tidligt som muligt og hurtig viderevisitation til relevante behandlingssteder, har en væsentlig indflydelse på varighed af ubehandlet psykose 8 og dermed også på behandlingsresultatet på længere sigt 9. Som led i Landsindsatsen om Skizofreni har PsykiatriFonden netop iværksat en informationsindsats i forhold til befolkningen, og Lundbeckfonden har bevilget penge til en ph.d.-stilling, som følger denne indsats. Denne ph.d. er tilknyttet Forskningsenheden i Region Sjælland/RUC. Der er endvidere etableret et opsporingsteam i Region Sjælland (Tidlig opsporing af psykose TOP), startende 1. januar Informationsindsatserne tilknyttet TOP er ligeledes startet, og primo maj 2012 fuldt udrullet i en række forskellige medier som dagspressen, radio/tv-spots og biografspots, ligesom praktiserende læger har modtaget informationsmateriale om det. 2. Lokal forskningstradition I Psykiatrien i Roskilde, Distrikt Øst, er der lang tradition for forskning i unge med psykose. Dette startede i 1996 hvor TIPS-projektet blev planlagt, dette opstod i samarbejde med psykiatrisk afdeling i Stavanger, Rogaland samt psykiatrisk afdeling i Ullevaal, Oslo og begyndte 1. januar års opfølgningsprojektet er netop afsluttet, og de første artikler fra 10 års opfølgningen publiceret. Adskillige forskere tilknyttet psykiatrien i Roskilde har været involveret gennem hele processen, og mange værdifulde erfaringer fra dette projekt har dannet grundlag for både det kliniske arbejde i OPUS-behandlingen i Region Sjælland samt aktuelle pågående forskningsprojekter. De vigtigste resultater fra TIPS- projektet er publiceret i internationale fora, se publikationslisten. 3. Igangværende ph.d.-forskning i Unge med Psykose For øjeblikket er følgende ph.d.-projekter i gang: Familieintervention for patienter med debuterende psykose (cand.psych. Jens-Einar Jansen, Psykiatrien Øst) TOP: Tidlig opsporing af psykose (læge Peter Michael Wøldike, RUC/Forskningsenheden) 4. Forskningsplan for Det er planlagt, at de nedenfor nævnte igangværende projekter fortsætter i denne periode. TIPSprojektet opfølges muligvis af en 20 års undersøgelse, eventuelt startende allerede Kompetencecenterets projekter omhandlende familieintervention, expressed emotion og metakognition er planlagt til at fortsætte inklusionen af patienter indtil 1/4 2013, og 2 års opfølgningen udløbende 1/ Joa, I., Johannessen, J. O., Auestad, B., Friis, S., McGlashan, T., Melle, I., et al. (2008). The key to reducing duration of untreated first psychosis: information campaigns. Schizophrenia Bulletin 34(3), Hegelstad, W. ten V., Larsen, T. K., Auestad, B., Evensen, J., Haahr, U., Joa, I., et al. (2012). Long-term follow-up of the TIPS early detection in psychosis study: effects on 10-year outcome. American Journal of Psychiatry, 169(4), [2]

4 Tidlig opsporing af psykoser (TIPS-projektet). Projektansvarlig: Forskningschef, professor, overlæge, ph.d. Erik Simonsen. 10 års efterundersøgelse af de inkluderede patienter. Personlighed og psykose. Projektansvarlig: Overlæge, forskningslektor Ulrik Haahr. Projektet omhandler personlighedsforstyrrelser hos patienter med skizofreni. Relationen mellem tidligere traumer og debuterende psykosers udvikling og præsentation. Projektansvarlig: Overlæge, forskningslektor Ulrik Haahr. Projektet drejer sig om patienter, der har en psykose for første gang og om psykosens relation til tidlige traumer. Stud.med. Anne Marie Trauelsen er tilknyttet projektet, og det er planlagt, at hun pr. 1/ starter ph.d.-forløb i dette projekt. Vurdering af recovery hos debuterende psykoser. Projektansvarlig: Overlæge, forskningslektor Ulrik Haahr. Dette er et 10 års efterundersøgelsen i TIPS-projektet. Som led i dette er det planlagt, at sygeplejerske Mari Holen skal foretage en kvalitativ undersøgelse af patienternes oplevelse af behandlingsresultatet efter 10 år. Dette projekt er under udarbejdelse. Familieintervention for patienter med debuterende psykose: En undersøgelse af enkeltfamilieforløb versus flerfamiliegrupper, expressed emotions og metakognition. Ansvarlig for projektet: Overlæge, forskningslektor Ulrik Haahr. Dette projekt undersøger forskelle mellem to forskellige former for familieintervention i OPUS-behandlingskonceptet. Som en del af dette projekt er tilknyttet ph.d.-studerende Jens Einar Jansen, som specifikt undersøger relationen mellem pårørendes evne til metakognition og expressed emotions i familierne. Genetiske og psykopatologiske endorfintyper hos patienter med prodromalsymptomer på skizofreni. Projektansvarlig: Lihn Duong, læge, ph.d.-studerende. Projektets formål er at belyse arvemassens betydning for psykotiske sygdomme med særlig fokus på psykopatologien hos unge med debuterende psykoser. Dette projekt tænkes påbegyndt sommeren TOP Tidlig Opsporing af Psykose. Projektansvarlig: Forskningschef, professor, overlæge, ph.d. Erik Simonsen. Til projektet er tilknyttet læge og ph.d.-studerende Peter Michael Wøldike. Erfaringen med implementering af OPUS behandlingsprogrammet i Region Sjælland: En undersøgelse af erfaringer gennem de første 3 år af projektet. Projektansvarlig: Overlæge, forskningslektor Ulrik Haahr. Projektgruppen tilknyttet Kompetencecenter for debuterende psykose består af overlæge, forskningslektor Ulrik Haahr, forskningschef, professor, ph.d. Erik Simonsen, psykolog, ph.d.-studerende Jens Einar Jansen, psykolog Marlene Buch Pedersen, sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse, ledende overlæge Ulf Søgaard, stud.med. Anne Marie Trauelsen, sygeplejerske, ph.d. Mari Holen. Som led i 2 års opfølgning i familieprojektet kan tænkes ansat en forsker, evt. ph.d.-studerende. Der kan endvidere peges på et kvalitativt studie omhandlende behandlingsresultaterne af OPUS-behandlingen efter 2 års behandling. Denne problematik vil være velegnet til en forskningsinteresseret sygeplejerske. Arbejdet med TOP tænkes evalueret efter 3 års forløb, og resultaterne beskrevet i en artikel. Det vil være oplagt at planlægge en opgørelse af inkluderede TOP-patienter med henblik på diagnostik og evaluering af, hvorledes behandlingsforløbene forløber efter opsporingen. [3]

5 Børne- og Ungdomspsykiatrien er også en del af TOP-projektet, da inklusionen af TOP-patienter starter ved 15 år. Det vil være vigtigt at se på specielt den unge gruppe på år som del i ovennævnte projekt. Et andet væsentligt forskningsområde er dobbeltdiagnoser gruppen af unge psykotiske med et misbrug. Psykiatrien Øst har en Regionsfunktion herom, og det vil være hensigtsmæssigt, om denne kunne understøttes af et forskningsprojekt. Publikationer Evensen, J., Rossberg, J. I., Haahr, U., Hegelstad, W. T., Joa, I., Johannessen, J. O., Langeveld, H., Larsen, T. K., Melle, I., Opjordsmoen, S., Rund, B. R., Simonsen, E., McGlashan, T. (2011). Contrasting monosymptomatic patients with hallucinations and delusions in first-episode psychosis patients: a five-year longitudinal follow-up study. Psychopathology, 44, Evensen, J., Rossberg, J. I., Barder, H., Haahr, U., Hegelstad, W.T., Joa, I., Johannessen, J. O., Larsen, T. K., Melle, I., Opjordsmoen, S., Rund, B. R., Simonsen, E., McGlashan, T. (2012). Apathy in first episode psychosis patients: a ten year longitudinal follow-up study. Schizophrenia Research, 136, Evensen, J., Rossberg, J. I., Barder, H., Haahr, U., Hegelstad, W. T., Joa, I., Johannessen, J. O., Larsen, T. K., Melle, I., Opjordsmoen, S., Rund, B. R., Simonsen, E., Friis, S. (2012). Flat affect and social functioning: A 10year follow-up study of first episode psychosis patients. Schizophrenia Research, 139, Haahr, U., Simonsen, E., Rossberg, J. I., Johannessen, J. O., Larsen, T. K., McGlashan, T. (2012). Patient satisfaction with treatment in first-episode psychosis. Nordic Journal of Psychiatry, 66(5), Hegelstad, W. T., Larsen, T. K., Auestad, B., Evensen, J., Haahr, U., Joa, I., Johannesen, J. O., Langeveld, J., Melle, I., Opjordsmoen, S., Rossberg, J. I., Rund, B. R., Simonsen, E., McGlashan, T. (2012). Long-Term Follow-Up of the TIPS Early Detection in Psychosis Study: Effects on 10-Year Outcome. American Journal of Psychiatry, 169, Joa, I., Johannessen, J. O., Langeveld, J., Friis, S., Melle, I., Opjordsmoen, S., Simonsen, E., Larsen, T. K. (2009). Baseline profiles of adolescent vs. adult-onset first-episode psychosis in an early detection program. Acta Psychiatrica Scandinavica, 119, Johannessen, J. O., Joa, I., Auestad, B., Haahr, U., Larsen, T. K., Melle, I., Opjordsmoen, S., Simonsen, P., Rund, B. R., Simonsen, E., McGlashan, T. (2011). First-episode psychosis patients recruited into treatment via early detection teams versus ordinary pathways: course and health service use during 5 years. Early Intervention in Psychiatry, 5, Larsen, T. K., Melle, I., Auestad, B., Haahr, U., Joa, I., Johannessen, J. O., Opjordsmoen, S., Rund, B. R., Rossberg, J. I., Simonsen, E., McGlashan, T. (2011). Early detection of psychosis: positive effects on 5- year outcome. Psychological Medicine, 41, Melle, I., Johannessen, J. O., Friis, S., Haahr, U., Joa, I., Larsen, T. K., Opjordsmoen, S., Rund, B. R., Simonsen, E., McGlashan, T. (2010). Course and predictors of suicidality over the first two years of treatment in first-episode schizophrenia spectrum psychosis. Archives of Suicide Research, 14, Melle, I., Rossberg, J. I., Joa, I., Friis, S., Haahr, U., Johannessen, J. O., Larsen, T. K., Opjordsmoen, S., Rund, B. R., Simonsen, E., McGlashan, T. (2010). The development of subjective quality of life over the first 2 years in first-episode psychosis. Journal of Nervous and Mental Disease, 198, [4]

6 Opjordsmoen, S., Melle, I., Friis, S., Haahr, U., Larsen T.K., Rund, B. R., Simonsen, E., McGlashan, T. H. (2009). Stability of medication in early psychosis: a comparison between second-generation and lowdose first-generation antipsychotics. Early Intervention in Psychiatry, 3, Opjordsmoen, S., Friis, S., Melle, I., Haahr, U., Johannessen, J. O., Larsen, T. K., Rossberg, J. I., Rund, B. R., Simonsen, E., & McGlashan, T. H. (2010). A 2-year follow-up of involuntary admission's influence upon adherence and outcome in first-episode psychosis. Acta Psychiatrica Scandinavica, 121, Rossberg, J. I., Johannessen, J. O., Klungsoyr, O., Opjordsmoen, S., Evensen, J., Fjell, A., Haahr, U., Joa, I., Langeveld, J., Larsen, T. K., Melle, I., Rund, B. R., Simonsen, E., McGlashan, T. (2010). Are multi family groups appropriate for patients with first episode psychosis? A 5-year naturalistic follow-up study. Acta Psychiatrica Scandinavica, 122, Simonsen, E., Friis, S., Haahr, U., Johannessen, J. O., Larsen, T. K., McGlashan, T. (2007). Clinical epidemiologic first-episode psychosis: 1-year outcome and predictors. Acta Psychiatrica Scandinavica, 116, Simonsen, E. (2010). First-episode psychosis: personality, clinical dimensions and early course. Ph.d.- thesis, University of Copenhagen. Tandberg, M., Ueland, T., Sundet, K., Haahr, U., Joa, I., Johannessen, J. O., Larsen, T. K., Opjordsmoen, S., Rund, B. R., Rossberg, J. I., Simonsen, E., McGlashan, T. (2011). Neurocognition and occupational functioning in patients with first-episode psychosis: a 2-year follow-up study. Psychiatry Research, 188, [5]